JT 04/2012 by Dansk Jernbaneforbund

Jernbane Tidende 114. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvh.: Ulrik Salmonsen Layout: Lise Meier E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 Tryk: Stibo Graphic ISSN 0902-9710 Deadline for stof til de næste numre er: 3. september 2012 5. november 2012 2. januar 2013 Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, medmindre der er gjort opmærksom på det.

Leder:

Der er ingen tid at spilde! Kontrakten vedrørende etablering af et nyt sikringsanlæg - benævnt ERTMS - er nu underskrevet. Det viser sig, at Banedanmark har været utroligt dygtige forhandlere. De har formået at få presset prisen på det fremtidige sikringsanlæg helt i bund, hvilket betyder, at der nu er penge tilovers efter kontraktindgåelsen. De mange milliarder kroner, der på denne måde er blevet ledige, bør alene anvendes til elektrificering af det danske jernbanenet. Der vil dog sandsynligvis komme til at mangle en del penge for at kunne opfylde hele behovet for elektrificerings-

udbygningen. Det er derfor nærliggende at pege på en finansiering ved hjælp af de ufatteligt mange milliarder kroner, som ligger ledige i de danske pensionskasser. Man slår derved to fluer med ét smæk: Pensionskasserne lever op til de nye solvensregler, og lønmodtagerne, som har indbetalt pengene til pensionskasserne, får investeret deres pensionsmidler sikkert i et projekt, som den danske stat er en del af. I Dansk Jernbaneforbund anser vi det for betydeligt mere fornuftigt, at man anvender de opsparede pensionsmidler til

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk DJ’s hjemmeside: Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Faglige sekretærer: Kommunikation: Socialrådgiver: Arbejdsskadesagsbehandlere: Åbningstid:

www.djf.dk Ulrik Salmonsen Henrik Horup Kirsten Andersen Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Flemming Jaller Carsten Jokumsen Lene Nielsen Mikael Kristensen Ole Husted Andersen ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

•

Du kan altid finde en ledig feriebolig hos DJ-Ferie Ledige boliger fremgår af feriekalenderen på forbundets hjemmeside. Du er også velkommen til at ringe og forhøre om specifikke uger. Kontakt DJ-Ferie på tlf. 36 13 25 10. Telefonerne er åbne på hverdage mellem 10-12. Det er også muligt at efterlade

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12 Forsidebillede: Jørn Bailum

besked på telefonsvarer eller sende en mail til ash@djf.dk.

• MARBELLA • SITGES • NICE • PARIS • PRAG • LOND • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND

investering i elektrificering af det danske jernbanenet frem for investering i eksempelvis broer, motorveje, skovbrug m.m. i Sydamerika. Der er allerede nu, i forbindelse med etablering af den faste forbindelse over Femern Bælt, afsat midler til elektrificering af strækningen Ringsted - Rødby. Endvidere er der for nylig blevet bevilget ”her-og-nu midler” til elektrificering af strækningen Lunderskov - Esbjerg. Det vil derfor være nærliggende - allerede nu og i forbindelse med etablering af dobbeltsporet mellem Lejre og Vipperød - samtidig at elektrificere mellem Roskilde og Kalundborg. Strækningen er alligevel lukket i 3 måneder midt på sommeren i de næste par år. På den måde undgår vi at genere passagererne mere end allerhøjst nødvendigt. Prøv dog for en enkelt gangs skyld at tænke og handle lidt utraditionelt, rationelt og fremadrettet på jernbaneområdet! Strækningen Fredericia - Århus - Aalborg - Frederikshavn kunne uden problemer, samtidig med de øvrige omtalte strækninger, etableres i etaper. Der bør i samme moment laves en elektrificeringsplan for de resterende strækninger.

Tlf. 36 13 25 10

•

Overordnet set vil en sådan helhedsplan, som en ekstra bonus, skaffe beskæftigelse til de mange arbejdsløse i bygge- og anlægsbranchen - altså en reel kickstart! Med en sådan udbygning af det elektrificerede jernbanenet vil der ganske naturligt opstå et behov for anskaffelse af nye el-togsæt/lokomotiver. Det er derfor Dansk Jernbaneforbunds opfattelse, at der hurtigst muligt bør nedsættes en task force, som skal analysere behovet for - og ikke mindst den nødvendige kvalitet af nyt el-togsmateriel. Der findes allerede overalt i Europa utallige velafprøvede el-togsæt/el-lokomotiver, som kunne være egnet til det danske jernbanenet. Man bør, når egnet materiel er fundet, sørge for at indgå aftaler med leverandørerne om leje/leasing af to til tre forskellige el-togsæt, og eventuelt el-lokomotiver til vores dobbeltdækkervogne, med henblik på afprøvning på de allerede elektrificerede danske strækninger. Situationen er mildest talt uholdbar. Ikke alene set ud fra et driftsmæssigt synspunkt, men også ud fra miljømæssige hensyn. Hvor længe endnu vil danskerne og landets valgte politikere finde sig i at

hverdage 10-12

•

der køres med umoderne dieseltog som unødigt forurener omgivelserne? På Nørreport- og Kastrup Station er luften allerede i dag så tyk af dieselos, at passagerer og ikke mindst vores medlemmer dagligt udsættes for store mængder stærkt sundhedsskadelige udstødningspartikler. Og bemærk, at vi stadig hovedsagelig kører med dieseltog på strækningen København - Fredericia, en strækning som er fuldt elektrificeret og har været det i mange år! Vi skal hermed kraftigt henstille til landets trafikpolitikere og DSB’s bestyrelse: Elektrificering og indkøb af nye el-tog er en hastesag! Vi kender forretningsgangene, og vi ved, at de er lange og utrolig besværlige. Erfaringerne siger, at fra beslutningerne endelig tages og til nyt el-togsæt/el-lokomotiver er leveret - også selv om der her er tale om rene hyldevarer - let kan gå op til 5 år. Der er altså ingen tid at spilde!

Ulrik Salmonsen Forbundsformand

e-mail: ash@djf.dk

Fotos: Marielyst 2

DON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS • 3

Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti (tv) og Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre (th) har brugt en uge af sommerferien på at rejse Danmark rundt via jernbanen. Her sidder de i en af de gamle ’Odder-grise’.

Politikere på sporet af Danmark De to trafikordførere fra henholdsvis Venstre og Dansk Folkeparti - Kristian Pihl Lorentzen og Kim Christiansen brugte en uge af deres sommerferie på at køre Danmark tyndt - med tog. Det blev en lærerig øjenåbner.

Af Carsten Jokumsen Fotos: Carsten Jokumsen

Trafikordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti, MF Kristian Pihl Lorentzen (V) og MF Kim Christiansen (DF) gennemførte i perioden fra tirsdag den 3. juli til

mandag den 9. juli en 7 dages rejse under overskriften ”På sporet af Danmark”. Under dette sommertogt tilbagelagde de samtlige jernbanestrækninger i Danmark, hvor der afvikles passagertogsdrift, dog eksklusiv S-banen, men inklusiv alle lokalbanerne. Det blev en tur på godt 2000 km med mange togskift undervejs. De to politikere havde besluttet sig for

at få et solidt og direkte førstehåndsindtryk af den danske jernbane ved at dele vilkår med togpassagererne i hele landet. Desuden ønskede de at sætte forstærket politisk fokus på jernbanens aktuelle udfordringer og mulige løsninger for fremtiden. Når nu muligheden var til stede ønskede de samtidig en afslappet trafikal

sommersnak med en række beslutningstagere rundt omkring i landet med fokus på lokale trafikale udfordringer; derfor var både pressen og lokalpolitikere over hele landet indbudt til at stige på toget og køre med et kortere eller længere stykke. Således også Jernbane Tidende, der fredag den 6. juli steg på toget i Århus og kørte med til Odder og retur med de to togrejsende. Forventninger og overraskelser Inden I begav jer ud på jeres Danmarkstogt, hvad forventede I da at få ud af turen? Kim Christiansen (DF): Vi forventede at få en oplevelse og få et nærbillede af jernbanens tilstand og passagertilfredsheden mv. Kristian Pihl Lorentzen (V): Det er lidt det samme for mit vedkommende - at få jernbanen ind under huden. Til dagligt sidder vi bag de tykke mure på Christiansborg. Vi modtager masser af skriftlige notater og redegørelser om jernbanen, men det er noget helt, helt andet at komme ud på banen selv og få et billede af dagligdagen på jernbanen og jernbanens tilstand. Når der fremover kommer nogen og vil tale med os om de eller de tog, ja så ved vi faktisk, hvad de taler om. Vi får et helt andet grundlag at tale og agere ud fra i Trafikudvalget og som trafikordførere. Jeg har også et andet mål, jeg vil nemlig skrive en bog om jernbanen, med arbejdstitlen: ”Jernbanen - Før, nu og i fremtiden”, så turen er også alle tiders research. Er der noget på jeres tur, som er kommet bag på jer, eller som har overrasket jer? Kim Christiansen (DF): Det er der selvfølgelig, for så meget tog har vi jo heller ikke kørt tidligere, men vi har oplevet en meget høj rettidighed. Det var overraskende for mig. Togene er gået til tiden, og vi har mødt masser af glade passagerer. Det er jo sommetider et andet indtryk, man godt kan få, når man sådan læser dagspressen og de henvendelser, der tilgår os politikere direkte. Der får man oftest indtryk af, at det hele er noget skidt. Noget af det, der selvfølgelig har været træls, og som også er træls for passagererne, det er alle de her tog-busser, der er indsat. I går kørte vi faktisk mere med bus end vi kørte med tog på grund af de mange sporarbejder. Vi ved selvfølgelig godt, at sporarbejdet er placeret netop nu, her i sommerferieperioden, hvor det generer færrest mulige. Kristian Pihl Lorentzen (V): Det overordnede billede er meget positivt. Det er

et helt andet billede end det, der nogle gange males i pressen omkring banen. Det er rart at få det billede afkræftet og få bekræftet, at der rent faktisk er mange mennesker, der er meget tilfredse med jernbanen. Så er der også nogle problemer, som vi så kan fokusere på, velvidende at det kører fint mange steder. Vi har observeret nogle helt specifikke ting, som jeg har noteret mig, som vi er kommet frem. Fx hvorfor kan man ikke komme på toilettet på Esbjerg Station? En storby som Esbjerg, hvor man lukker af, fordi der er nogle, der har svinet det til. Det er ikke godt nok. Hvorfor kan pensionister ikke købe billetter med rabat, hvis de ikke går på internettet? Kunne man ikke være fleksibel og tage hensyn til den gruppe? Sådan nogle helt konkrete observationer tager vi med, og så vil vi rejse det overfor ministeren for at få det rettet. Generelt er jeg ligesom Kim Christiansen positivt overrasket over den rettidighed, vi oplever. Kim Christiansen (DF): Rejsekortet skal også lige nævnes. Nu er det selvfølgelig ret nyt, men det er meget lidt fleksibelt. Vi oplevede nede på Vestbanen, at man ikke kan tanke sit rejsekort på endestationen. Hvis man løber tør, er man nødt til at rejse mere eller mindre ulovligt fra endestationen, hvis der ikke er penge på rejsekortet, og så fylde på, når man kommer ind til Varde. Det er ikke holdbart. Selvfølgelig skal man kunne tanke rejsetid på alle endestationer, alt andet giver jo ikke mening. Ligeledes har man en udfordring i forhold til turister, for der kan ikke bare udstedes en dagsbillet til en turist. Det system er man nødt til at få modificeret, for ellers er jeg bange for, at det vil gå ud over passagertallene på de små baner. Kristian Pihl Lorentzen (V): Vi har også opdaget, at der er brug for en informationsindsats i forhold til Rejsekortet. Folk tror, at det er meget dyrere at bruge rejsekortet i forhold til et månedskort. Men generelt vil jeg sige, at noget af det, der har overrasket mig negativt, er at priserne er så høje. De er højere, end jeg har troet. Det er meget meget høje priser, der opkræves i den danske jernbane, og der må alle vi, der har med jernbanen at gøre, få talt om, hvordan vi får rationaliseret jernbanedriften, så vi kommer ned på nogle priser, der matcher dem, der er i andre lande. Skatteyderne supplerer jo allerede i rigt mål jernbanen, og så har vi de høje priser oveni. Derfor må vi overveje nye måder at få sænket omkostningerne, så vi kan få priserne ned i et fornuftigt leje.

Toget mod Odder er klar til afgang med de to politikere og deres følge.

I har jo begge beskæftiget jer med trafikpolitik i en årrække. Skulle I have gjort dette her noget før? Kim Christiansen (DF): Det kan man jo altid diskutere. Jeg tror, at man, når man har arbejdet med tingene nogle år, begynder at få en dybere interesse for stoffet og området. De mange problemer med jernbanen de seneste år, fx IC4 og rejsekortet, for bare at nævne nogle få, har i hvert fald skærpet min interesse og har fået mig til at sige, at nu må jeg ud at se, hvor galt det egentlig står til. Kristian Pihl Lorentzen (V): Jeg kunne godt ønske, at jeg havde gjort det her for en tre-fire år siden. Nogle gange kommer vi politikere til kort over for embedsværket. Når de kommer med et notat og forklarer, at sådan er det, så er vi jo nødt til at stole på dem. Men nogle gange har den information, uden nogen ond mening i øvrigt, været igennem forskellige systemer, og så er det pludseligt blevet en lidt anden historie, end den vi nu er blevet præsenteret for. Jeg har da også planer om andre dele af transportsektoren, hvor jeg godt kunne tænke mig at gøre det samme. (fortsættes næste side)

Politikere på sporet af Danmark (fortsat)

Jernbanens fremtid Spornettet er de senere år blevet renoveret, en renovering, der stadig foregår, som I også har mærket. Nu er der også afsat penge til et nyt signalsystem og kontrakterne er underskrevet. Ligeledes er der begyndt at være meget seriøse drøftelser om elektrificering. Hvad tror I vil være vigtige tiltag på jernbaneområdet de kommende år? Kim Christiansen (DF): Det vigtigste er en elektrificering. Det tror jeg vi begge to er enige i. Kristian Pihl Lorentzen (V): Helt klart. Der er meget at glæde sig over. Fra at jernbanen har været i stilstand, så synes jeg, at der er sket rigtigt meget de senere år. Derudover er vi nødt til at rationalisere driften, at få kigget på, hvordan kan vi få driften til at køre bedre. Det tror jeg også, at medarbejderne vil sætte stor pris på, at vi får en rationel jernbane med bedre planlægning og bedre organisering. Jeg ser, at det er på vej i DSB, og jeg ved, at Arriva arbejder meget med det. Det er vigtigt, for det er det, der gør, at jernbanen bliver endnu mere konkurrencedyg-

Der skal kommunikeres meget fra sådan en turné. Derfor bruges mobilerne flittigt til at opdatere facebook og sende e-mail.

tigt og kan få lokket endnu flere bilister over i togene, hvis det kan gøres til en fornuftig pris. Kim Christiansen (DF): Frem for alt en meget bedre sammenhæng mellem alle de forskellige kollektive transportformer. Det er vigtigt, at man får en bedre koordinering på tværs. Der er alt for mange tog og busser, der ikke passer sammen. Vi har mange forskellige aktører, specielt i hovedstadsområdet, som har med det her at gøre, og det gør det ikke nemmere. Grundstenen blev lagt i januar 2009 med den store brede trafikaftale, hvor vi vedtog at bruge omkring 65 mia. på jernbanen frem til 2020. Senest fik vi, med en anden forligskreds, nemlig regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, vedtaget at bruge 5 mia. over de næste fem år udelukkende på kollektiv trafik. Penge som bl.a. vil gå til, at Odderbanen fra december måned kan køre med nye Desiro tog i samdrift med Grenåbanen, og at der kommer en elektrificering af Grenåbanen med henblik på en implementering i Letbanesystemet i Århus på sigt. Men der skal jo findes penge til alt det her. Nu taler vi om elektrificering, og vi kan godt have nogle gode intentioner om, at ville gennemføre det, men vi skal også have viljen til at finde pengene, for ellers sker der ingenting. Kristian Pihl Lorentzen (V): Jeg kan se, at regeringen er meget optaget af at inddrage private investorer, pensionsfonde osv. til såkaldt OPP finansiering af projekter som fx elektrificering. Det er vi også meget optaget af i Venstre, fordi vi står med en række fonde, som har mange mia. til rådighed, som de gerne vil investere langsigtet i infrastruktur. Hvorfor ikke investere dem i Danmark i stedte for i Australien eller andre fjerne lande. Det er en af de veje, vi kan gå for at få foretaget disse samfundsinvesteringer i vores egen tid og dermed også begynde at høste samfundsgevinsterne tidligere. Jeg tror også, at det kan lade sig gøre at få mere gods på banen. Der vil komme en enorm stigning i godsmængden frem mod 2030. En del af den stigning skal over på banen ved nogle målrettede investeringer omkring godsterminalerne, således at de bliver mere moderne og rationelle i deres godshåndtering. Men vi skal ikke foregøgle, at vi kan flytte hovedparten af godset over på banen, for det kan ikke lade sig gøre, slet ikke. Men jeg tror godt, at vi kan få en del af stigningen over ved at se det i en sammenhæng med havnenes udvikling osv. Kristian Pihl Lorenzen, du har tidligere været kendt for at tale bilisternes sag,

er du blevet mere positivt stemt over for jernbanen i forhold til tidligere? Kristian Pihl Lorentzen (V): Jeg har egentlig hele tiden været positiv over for jernbanen, synes jeg, men det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har et image, der gør, at fx Ekstra Bladet kalder mig Kristian ”Bil” Lorentzen. Det er jeg i grunden helt stolt af, for jeg er valgt til Folketinget i en landsdel, hvor en bil er helt uundværlig, men det er jo ikke et enten eller. Vi skal have gode veje, men vi skal også have gode jernbaner. Så det er et ’både og’ for mig. Det er også det kendetegnende ved trafikpolitik og jernbanepolitik. De er typisk vedtaget med brede politiske forlig, og derfor ændrer verden sig jo ikke, bare fordi man i perioder sidder i opposition. Det giver stabilitet. Vi kalder dette togt for ’På sporet af Danmark’, for det er det vi er. Vi er på sporet, og vi får jernbane ind under huden. Det er det, det drejer sig om. Og så er vi stolte af, at vi med initiativet bliver, så vidt jeg ved, de første og hidtil eneste politikere, der har kørt med tog på samtlige jernbanestrækninger i Danmark - i træk vel at mærke. Vi inviterede alle medlemmer af Trafikudvalget til at deltage, og vores gode kollega Rasmus Prehn (S) er med i tre dage ud af de syv. Derudover er der mange af vores andre kolleger i Folketinget, der bruger lejligheden til at springe på toget i deres lokalområde og så springe af igen. Der er også mange borgmestre, der har sluttet sig til togtet. De lokale beslutningstagere har jo også indflydelse på trafikpolitikken, så det er en stor bonus at kunne møde de lokalt forankrede beslutningstagere. Har der været stor interesse fra medierne? Kim Christiansen (DF): Ja, især fra de lokale medier, der synes, det er spændende, at man besøger deres område. Det er vigtigt, at vi får vist, at lokale forhold også er noget, der er fokus på, når man taler national trafikpolitik. Kristian Pihl Lorentzen (V): Så er vi selvfølgelig også glade for, at vi får følgeskab af Dansk Jernbaneforbunds formand Ulrik Salmonsen, for det giver os mulighed for at høre hans tanker. Jeg ved, at forbundet jo tidligere har udarbejdet et visionsoplæg, og nu får vi så mulighed for at høre hans tanker om, hvordan nogle af de ting kan føres ud i livet, og hvordan de passer sammen med vores egne tanker. Med den udgangsreplik forlader Jernbane Tidende de to politikere og deres følge, hvor vi fandt dem: på perronen på Århus Banegård. Næste stop Grenå.

Ulrik Salmonsen steg på toget Søndag den 8. juli steg forbundsformand Ulrik Salmonsen på toget sammen med Kristian Pihl Lorentzen (V) og Kim Christiansen (DF), som en del af deres sommertogt på den danske jernbane. Her blev der talt trafikpolitik og jernbane på turen fra Holbæk til Kalundborg.

Forbundsformand Ulrik Salmonsen.

Af Carsten Jokumsen Foto: Carsten Jokumsen

Noget af det, som forbundsformand Ulrik Salmonsen drøftede med de to trafikpolitikere var at få elektrificeret skinnenettet og få indkøbt nyt materiel, og Ulrik Salmonsen siger om samtalen: ”Jeg kunne høre, at trafikpolitikerne på Christiansborg har fået fornemmelsen af, at signalprojektet godt kunne gå hen og blive billigere end forventet, og at de overskydende midler fra ERTMS projektet muligvis godt kunne frigives til elektrificering. Pengene er jo bevilget til at elektrificere den nye bane til Ringsted over Køge og videre til Femern-forbindelsen samt fra Lunderskov til Esbjerg. Derefter er det vigtigt at få elektrificeret fra Fredericia og videre nordpå til Aalborg og Frederikshavn. Kalundborgbanen presser også på, og der må der jo laves nogle analyser over behovet, men jeg mener, at der bør være parallelitet, således at man, når man begynder at elektrificere fra Fredericia mod Århus, så begynder man også at elektrificere til Kalundborg.”

Nyt materiel Elektrificering af skinnenettet var kun et blandt mange emner, der blev berørt på togturen. Ulrik Salmonsen fortæller videre: ”Vi drøftede selvfølgelig også situationen med IC4 togene, og hvad de eventuelt kunne bruges til, hvis man får elektrificeret. Det jeg fortalte dem var, at jeg synes, det haster utroligt meget med at få nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en overordnet kravspecifikation for nyt materiel. Sådan nogle ting som pris? Antal siddepladser? hvor mange togkm skal det kunne køre pr. driftsmæssige hændelse? Hvad koster det at køre pr. km? osv. Og så synes jeg, vi taler om to former for materiel: Materiel til IC trafik på hovedstrækningerne og materiel til de resterende strækninger. Det kunne jo godt være, at det ville give mening at benytte to forskellige slags materiel indtil videre. Fx kunne man fortsætte med at benytte de dobbeltdækkervogne, som DSB allerede råder over, og så investere i nogle el-lokomotiver til at trække disse. Det vil være billigere, og så vil det kunne løse nogle af kapacitetsudfordringerne.

En attraktiv jernbane Ulrik Salmonsen kunne også fortælle, at både han selv og de to politikere Kristian Pihl Lorentzen (V) og Kim Christiansen (DF) oplever, at rengøringsstandarden ikke lever op til forventningerne. Han uddyber: ”For nu at sige det mildt, så er der mange stationer, der ikke bliver holdt. Fx Holbæk, hvor jeg stod på toget. Der ser det forfærdeligt ud. Både Kim og Kristian har oplevet det sammen. De stationer, vi oplever, ser møgbeskidte ud, og de trænger til vedligeholdelse. Derfor burde der i næste kontraktperiode være sikkerhed for, at stationerne bliver opgraderet, så de kan få en standard, der er tiltrækkende for passagererne. Det er en af vejene mod en attraktiv jernbane. Nogle af de konkrete problemer, som vi oplevede på den del af turen, hvor jeg deltog, var bl.a. i Tølløse. Her var der ingen skiltning, der viste, hvor togbussen kørte fra, der var lang ventetid, der var ingen toiletter, der var åbne. Til billetkontoret hang et skilt, hvor der stod, at billetter kunne købes i grillbaren, men grillbaren var også lukket. Græsset stod højt, og der var intet, der var vedligeholdt omkring stationen.” På turen lykkedes det også for forbundsformanden at fremkomme med en af forbundets mærkesager, som vil kræve politisk indgreb, hvis det nogensinde skal blive til noget, nemlig infrastrukturen på de lokale baner over hele landet. Her har forbundsformanden også tidligere slået til lyd for, at infrastrukturen på privatbanerne burde overdrages til Banedanmark. En sådan overdragelse vil sikre et entydigt ansvar for hele jernbaneinfrastrukturen i Danmark, og det vil ligeledes betyde, at vedligeholdelsen af de lokale jernbanestrækninger ikke rent bevillingsmæssigt kunne komme til diskussion i regionerne. Rådene fra Dansk Jernbaneforbunds formand Ulrik Salmonsen er givet videre til de to politikere. Så må vi håbe på, at de har lyttet, og at de er i stand til at finde politisk forståelse og velvilje over for forslagene.

Når lokomotivføreren blive Når et menneske tager sit liv på togskinnerne, tager han et andet liv som gidsel - lokomotivførerens. Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Jørn Bailum

Statistisk set oplever alle lokomotivførere deres livs mareridt en gang i løbet af arbejdslivet. Men statistik er kun tal. Nogle vil aldrig opleve at påkøre et menneske, andre vil opleve det flere gange. Når det sker, er det oftest en stor belastning for lokomotivføreren. Nogle få kommer aldrig helt over det, men de fleste får heldigvis hjælp og kommer på den ene eller anden måde videre - tilbage i jobbet. At køre et andet menneske ned er en stor belastning, uanset at den pågældende har valgt selv at ende sit liv foran toget. Nogle lokomotivførere føler en stor

vrede over, at et menneske bruger dem som redskab, andre får depressioner og skyldfølelser, selv om de er helt uden skyld i hændelsen. I grunduddannelsen forberedes de kommende lokomotivførere på, at den dag kommer, hvor de vil påkøre en person, men ingen kan for alvor være forberedt på at tage en andens liv. En stribe af selvmord I DSB, som er den togoperatør med langt flest lokomotivførere ansat, og derfor også oftest oplever at en ansat påkører en person, er der faste procedurer for, hvordan man håndterer situationen, fortæller regionschef Olav Skjold fra Region Vest. Netop hans region blev hårdt ramt i foråret 2012, hvor en hel stribe selvmordere i løbet af få uger valgte døden på skinnerne.

– Når lokomotivføreren har påkørt en person, melder han det straks til vagthavende leder, som udover at tilkalde ambulance og politi kører ud til toget, uanset hvor det holder i sporet. Her tager han hånd om lokomotivføreren, som oftest efter at politiet har stillet nogle få spørgsmål. Når de kommer hjem, får lokomotivføreren tilbudt at tale med enten Falck Healthcares vagthavende krisepsykolog eller med en af de psykologer, der er tilknyttet DSB, siger Olav Skjold. De reagerer professionelt Han oplever, at langt de fleste lokomotivførere i situationen reagerer professionelt - præcis som de har lært det i uddannelsen. Først senere kommer reaktionerne typisk. De kan ryste og græde, men de kommer oftest over det med tiden.

er gidsel – Deres nærmeste leder taler meget med dem, og også tillidsrepræsentanten bliver inddraget. Og de arbejder ikke igen lige med det samme. Hændelsen indberettes til Trafikstyrelsen, som tager deres licens fra dem, og de skal have en ny godkendelse, før de kan køre tog igen. Det tager mindst en uge, fortæller Olav Skjold, som er med i et udvalg, hvor beredskabet for påkørsler løbende evalueres og forbedres. Blandt andet har udvalget sørget for, at der er blevet fremstillet en pjece til lokomotivførernes pårørende, hvor de kan læse om reaktionerne, hvordan de skal regne med at vedkommende reagerer, og kan se, hvilke faretegn de skal holde udkig efter. Tilbage på jobbet I tiden efter påkørslen er den nærmeste leder meget opmærksom på reaktioner, der kan vise, om lokomotivføreren har fået bearbejdet situationen, eller om vedkommende risikerer at få traumer som PTSD

(post traumatisk stress syndrom). Ofte er lokomotivføreren sygemeldt en tid, men det kan være meget individuelt, hvor længe der går, før man kan arbejde igen. Der ligger ikke noget pres for at få lokomotivføreren i arbejde hurtigere, end han eller hun magter, understreger Olav Skjold. – Nogle kan umiddelbart køre, når de har fået licensen igen, andre får tilbud om at få nogle ture sammen med en kørelærer, inden de selv tager over. Og så har mange stor glæde af kolleganetværket, fordi det er noget andet at snakke med en kollega end med en leder. Kollegerne er også opmærksomme på, om den pågældende ændrer adfærd og måske bliver mere indesluttet, og kolleganetværket kan henvise til uafhængige behandlere, der anonymt kan rådgive og tale med den pågældende, uden at DSB får det at vide. Den der med bare at være en hård hund og komme op på hesten igen er heldigvis fortid, siger regionschefen. I grunduddannelsen til lokomotivfører undervises eleverne af blandt andre en krisepsykolog, der forbereder dem på, at en personpåkørsel mere er et spørgsmål om ”hvornår” det sker, end om det sker. Og netop denne undervisning har vist sig at være effektiv. I hvert fald reagerer langt de fleste lokomotivførere professionelt på påkørslerne, og det gør det lettere at komme videre bagefter. Få altid sagen indberettet I Dansk Jernbaneforbund har arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen gennem årene været i kontakt med mange lokomotivførere, der har oplevet påkørsler. Han ved, at reaktionerne somme tider kan komme med års forsinkelse. – Vi kunne godt ønske os, at alle hændelser blev indberettet, også selv om de ikke fører til en arbejdsskadesag. Vi oplever, at lokomotivførere kan få en psykisk lidelse, som kan føres tilbage til en påkørsel mange år tidligere, og så er det svært at dokumentere, hvis der ikke er en indberetning. Ofte har den pågældende kun en tåget erindring om det. Heldigvis er både ledelse og sikkerhedsorganisation blevet bedre til at indberette til os og Arbejdsskadestyrelsen, men det ville være rart, hvis vi i hvert fald havde et notat om alle påkørsler og nærvedhændelser, siger Ole Husted Andersen. DSB anmelder rutinemæssigt sagen til sit forsikringsselskab, men det er ikke ensbetydende med, at den så bliver anerkendt som en arbejdsskade. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der skal godkende skaden, og det er først en arbejdsskade, hvis den senere udløser eksem-

pelvis PTSD eller andet, der medfører sygemelding. Så er der mulighed for at få erstatning, men ofte går der en årrække med sagsbehandlingen. Sager tager for lang tid – Der går alt for lang tid. Fire til seks år er ikke ualmindeligt. Vi oplever, at folk måske ikke længere kan passe deres arbejde og bliver afskediget, men så er deres økonomi elendig i en årrække, indtil de får erstatning. Der kunne vi godt ønske os, at man reagerede hurtigere, siger Ole Husted Andersen. Han påpeger, at det er vigtigt, at de pågældende bliver undersøgt af en psykiater, der kan stille en diagnose og afgive en erklæring, der kan bruges i en arbejdsskadesag. Det kan forbundet typisk hjælpe dem med, hvis de henvender sig i tide. Mange, der oplever en påkørsel, er heldigvis hurtigt tilbage i arbejde igen, og har måske ikke mærkbare mén af hændelsen. Men selvom nogle på arbejdet virker helt normale, kan familien ofte spotte en forskel. Måske sover de dårligt, begynder at drikke lidt for meget eller er tavse og depressive. Kolleger kan spotte problemer – Det kan også være kollegerne, der spotter, at en lokomotivfører har det dårligt. Jeg har oplevet at blive tilkaldt af kolleger for at tage en snak med en lokomotivfører, som så bryder helt sammen, når han kommer til at snakke om, hvad han har oplevet. Han har prøvet at holde facaden, men det er ikke den rigtige måde at behandle det på. Derfor er det vigtigt, at familie og kolleger er opmærksomme på den pågældende og kan slå alarm, hvis der skal gribes ind, siger Ole Husted Andersen. At reaktionerne kan komme sent, viser den historie, Ole Husted Andersen fortæller. En lokomotivfører fra Århus, der havde oplevet en række påkørsler, var tilsyneladende upåvirket, men en dag kort før sin pensionering var han tæt på en påkørsel, og så sagde hjernen stop. Han stoppede toget, og kom først ud, efter at Falck havde givet ham en beroligende sprøjte. Ole Husted Andersen måtte få manden sygemeldt, indtil han kunne gå på pension. – Heldigvis kommer de fleste som sagt igennem det, men det er vigtigt, at folk omkring er opmærksomme, så de kan få den hjælp, de skal have. Og bliver de først sygemeldte, er det vigtigt, at der ligger dokumentation, så man kan køre en arbejdsskadesag, understreger Ole Husted Andersen.

En stime af selvmord på skinner Hvert år vælger omkring 30 mennesker at tage livet af sig med toget som redskab. Derved gør de ikke blot en ende på deres eget liv, men rammer også en lokomotivfører hårdt.

Toget i stedet for pistolen – Det er mennesker, der har indstillet sig på at skulle dø - det vi kalder determinante selvmordere. De kunne vælge skydning eller at springe ud fra en høj bro - fælles er, at de er sikre på at dø af det. Når folk tager piller eller en anden form for forgiftning er det ofte et råb om hjælp, fordi der er chancer for at de bliver fundet i live, siger Bo Andersen Ejdesgaard. Tænker næppe på lokomotivføreren Han peger på, at selvmorderne, foruden altså en psykisk lidelse, kan have uoverskuelige sociale, økonomiske eller private problemer, og tanken om at man ved at kaste sig ud foran toget inddrager en lokomotivfører er næppe det vigtigste for personen. – Vi ved jo ikke, hvordan de har tænkt, for vi kan ikke spørge dem, men en masse mennesker bliver jo ufrivilligt inddraget. Både lokomotivføreren, eventuelle mennesker på perronen, og dem der skal rydde op, siger Bo Andersen Ejdesgaard.

Bo Andersen Ejdesgaard, Center for Selvmordsforskning

Af Gunnar Lomborg, Ægir Foto: Center for Selvmordsforskning

I de første to måneder af 2012 var der 11 mennesker, der valgte toget som selvmordsvåben. Heraf alene fire på samme uge på Fyn. Det satte for alvor fokus på den ulykkelige situation, hvor mennesker

ikke blot vælger at tage deres eget liv, men også ubevidst rammer de mennesker - lokomotivfører og vidner - der overværer selvmordet. Stimen af selvmord er usædvanlig, men der kan være en forklaring: Ifølge Bo Andersen Ejdesgaard fra Center for Selvmordsforskning er det desperate mennesker - ofte med en psykiatrisk diagnose - der vælger at kaste sig ud foran toget.

Bliver inspireret af metoden Den ”stime” af selvmord, man så i foråret, kan skyldes, at mennesker, der alligevel ville have taget deres eget liv, bliver inspireret af metoden. Der er næppe tale om, at flere begår selvmord, fordi der bliver skrevet om det, men det kan tænkes, at de vælger toget i stedet for andre metoder, når de læser om det. – Da den tyske landholdsmålmand Robert Enke i 2009 begik selvmord ved at kaste sig ud foran et tog, oplevede man en stigning i den type selvmord i tiden efter. Så på den måde er der en copy-cat effekt. Men for lokomotivførerne er det måske værd at huske på, at selvmorderen ikke begår sin handling for at genere lokomotivføreren - den tanke har han næppe overskud til at tænke, siger Bo Andersen Ejdesgaard.

Hvad sker der ved banen? Funderer du somme tider over det? Måske specielt om hvad ”de andre” nu har for? - og hvorfor? Hvis du kan nikke genkendende til disse spørgsmål, er det en ide at blive medlem af NJS – Forum for Nordisk JernbaneSamarbejde. Vi er en forening for professionelle på alle niveauer indenfor jernbanesektoren. NJS har fingeren på pulsen indenfor hele spektret, såsom administration, trafikpolitik, infrastruktur, signalteknik, markedsføring, rullende materiel, trafikplanlægning, trafikstyring og trafikproduktion NJS afholder jævnlige ”gå-hjem møder”, hvor der på 1-2 timer gives en orientering om aktuelle temaer samt udgiver 5 gange årligt tidsskriftet NJT – Nordisk Järnbane Tidsskrift. Gennem et medlemskab af NJS vil du også få mulighed for at etablere kontakter på tværs af medarbejderkategorier og virksomheder – netværk hedder det på nudansk. Det er billigt at være medlem, kun 180 kr. om året. Hvis du har en sund og naturlig interesse for din arbejdsplads, er et medlemskab af NJS noget, du bør prøve! Se mere på vores hjemmeside www.njsforum.com

Indkaldelse Dansk Jernbaneforbund indkalder hermed til 53. ordinære kongres i dagene 10. - 11. oktober 2012 på Radisson Blu Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S Dagsorden ifølge lovene:

Tilhørere til kongressen den 10.-11. oktober 2012

I henhold til Forbundslovens § 5 stk. 5.1.2 har ethvert medlem ret til for egen regning at overvære såvel ordinære som ekstraordinære kongresser efter forudgående tilmelding til forbundskontoret senest 4 uger før kongressen. Kongressen starter onsdag den 10. oktober kl. 10.00. Hvis du ønsker at overvære kongressen, kan du tilmelde dig via nedenstående kupon.

Kongressen åbnes

Fastsættelse af kongressens forretningsorden

Valg af kongressens tillidsmænd

Beretning

Årsregnskaberne

Behandling af forslag til lovændringer

Medlemsnr:

Behandling af andre forslag

Fastsættelse af lønninger

Adresse:

Valg: a.

forbundsformand

forbundsnæstformand

forbundshovedkasserer

forbundssekretærer

revisor og revisorsuppleant

revisionsselskab

10. Fastsættelse af næste ordinære kongres 11. Afslutning

Tilmelding Undertegnede ønsker at overvære kongressen den 10.-11. oktober 2012 Navn:

Postnr.:

By:

Tlf.: E-mail: Kuponen sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby eller via mail til dj@djf.dk (husk alle ovenstående oplysninger). Kuponen skal være forbundskontoret i hænde senest den 12. september 2012 med morgenposten eller via mail inden kl. 12:00.

Metro arb

Arbejdet med den nye Metro C

Historisk kirkegård Byggepladsen på Assistens Kirkegård er ikke helt ukompliceret. Det er der for så vidt ingen af byggepladserne midt i en storby, der er, men netop beliggenheden inde på en historisk kirkegård, hvor berømtheder som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Dan Turell ligger begravet, gav en del debat. Byggeriet berører ingen af de kende grave, men Assistens Kirkegård er en institution på Nørrebro, hvis beboere bruger kirkegården som et grønt åndehul. For at kunne etablere byggepladsen har Metroselskabet og CMT (Copenhagen Metro Team, som står for selve byggeriet) måttet nedtage gravmonumenter, som senere genetableres. Den fredede bygning Graverboligen blev løftet op på en metalplade og kørt på skinner til en anden plads, hvor den er beskyttet af en hal. Også den vil senere blive flyttet tilbage på plads. Men ikke alt kunne flyttes, fortæller kommunikationschef Jens Munch fra CMT.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Søren Jonesen, Photo & Co Omkring 22 milliarder kroner koster den nye Metro Cityring, som i slutningen af 2018 vil binde de københavnske brokvarterer og Frederiksberg sammen. Arbejdet

er gået i gang, og over hele byen vil i alt 21 byggepladser skyde op i de kommende måneder, hvor de kommende stationer anlægges, og hvor de store boremaskiner skal sænkes ned for at bore sig vej gennem den københavnske undergrund. Jernbane Tidende har besøgt en af de 17 kommende stationer - ved Assistens Kirkegård på Nørrebros Runddel.

Grav midt på byggepladsen – Der var en enkelt grav, hvor de pårørende gerne ville beholde gravstedet. Den har vi indhegnet med raftehegn og sat en låge i, så de pårørende kan besøge graven, som står lige midt på byggepladsen. Det gør selvfølgelig ikke byggeriet nemmere, at lastbiler og gravemaskiner skal bakke rundt uden at forstyrre graven, men det tager vi med, siger Jens Munch. Foreløbig består den kommende station af et hul på ca. 70 gange 20 meter. Det er kun fire meter dybt, men stationen skal ende med at ligge 30 meter nede i jorden. Det varer dog nogle år endnu, før den førerløse Metro og de ansatte stewards kan byde passagererne velkommen under Nørrebro. Først skal der støbes vægge, og de store boremaskiner fra italienske Trevi arbejder på højtryk med deres sneglebor, betjent af teknikere fra Italien og Danmark. Hullerne, der står klos op ad hinanden, er omkring en meter i diameter, og de fyldes med beton og armeringsjern. Det kaldes sekantpæle og danner tilsammen en stabil betonvæg, der i sidste ende kommer til at udgøre væggen omkring stationsboksen.

bejder sig nedad

Cityring er i fuld gang. Og foreløbig holder tidsplanen.

Skal holde til stort tryk – Vi kan ikke bruge almindelige spunsvægge i den dybde. Derfor er vi nødt til at benytte denne metode. Når væggene er støbt, bliver de forankret, så de kan holde til jordtrykket fra siderne, og der lægges betondæk ind for at stabilisere hele stationen, fortæller site manager Per Fugl. Han er en erfaren mand, når det gælder metrobyggeri. Han var også med til at bygge den første københavnske metro, og foruden pladsen på Nørrebros Runddel har han ansvaret for byggepladsen på Nuuks Plads ved Jagtvej. Masser af trafik I denne fase af byggeriet køres der jord væk fra boringerne, og der køres beton ind til støbning. Senere skal hele stationshullet udgraves, og den stadige trafik af lastbiler til og fra vil fortsætte i årevis. Den intensive trafik med jord, der udgraves fra stationsboksen, pågår kun i perioden august 2012 til januar 2013, hvor naboerne kommer til at opleve op til 100 tunge lastbiler inden for normal arbejdstid Der er etableret en midlertidig indgang gennem muren omkring kirkegården, og lastbilerne får en hjulvask, inden de sendes ud på den travle Nørrebrogade. – Vi prøver jo at genere københavnerne så lidt som muligt. Vi støjer, og det kan vi ikke gøre så meget ved, men vi overholder alle de strenge regler for hvor meget og hvornår vi må støje. Og vi kan da sørge for, at vi ikke sviner hele kvarteret til med jord, siger Jens Munch. Når hele Metro Cítyringen er udgravet, vil den bortkørte jord fylde så meget, at stillede man lastbilerne på række, ville de nå fra Femern og ned til Milano. Så langt behøver de dog ikke at køre, for jorden bruges til opfyldning i Nordhavn, hvor den opgravede jord og kalk kommer til at udgøre en hel ny bydel med 40.000 indbyggere og lige så mange arbejdspladser. Ingen uforudsete hindringer Store offentlige byggerier har for vane at blive forsinkede i årevis, men indtil nu er der ikke noget der har rykket tidsplanen for alvor.

– Alt går efter planen, og vi har stort set ikke haft uforudsete forhindringer. Ledningsomlægningerne er blevet gennemført, så vi kan grave frit, og vi har etableret reinfiltrationsboringer, der sikrer, at det grundvand, vi pumper væk, kommer tilbage i jorden igen. Grundvandet ligger kun fire meter nede, og det er afgørende for byens bygningsmasse, at vi ikke piller selv det mindste ved grundvandsstanden uden for byggepladsen, siger Per Fugl. Han fortæller, at kun nogle enkelte store granitblokke fra istiden har generet boremaskinerne, men det har ikke medført forsinkelser. Når boremaskinerne er færdige og pælene er støbt på Assistens Kirkegård, flyttes maskinerne til en anden

byggeplads, hvorefter arbejdet med at udgrave stationen går i gang. Sikkerheden på byggepladsen er i top. Det er ikke ufarligt at gennemføre så store byggeprojekter, men CMT og bygherren Metroselskabet lægger vægt på, at arbejdsulykker skal holdes nede på et minimum - helst på nul. – Det er et stort arbejde, når der både er flere entreprenører og mandskab fra andre lande, med hvad det medfører af sprogproblemer og en anden arbejdskultur. Men vi holder et skarpt øje med alle risici, og har interne konkurrencer byggepladserne imellem om at have færrest arbejdsskader og ulykker. Det er med til at skærpe opmærksomheden på sikkerheden, understreger Jens Munch. I de næste godt seks år må københavnerne finde sig i støj, afspærringer og øget trafik, men så skulle den kommende Metrolinie også stå klar. Den kan aflaste en stor del af byens trafik, og med den netop vedtagne forlængelse til Nordhavn vil den dække store dele af storbyen og gøre det let og hurtigt at komme omkring.

Fakta om Metro Cityringen: • 17 stationer • To parallelle tunneler på hver 15,2 km • Der skal flyttes i alt cirka 4,5 mio. m3 jord fra tunneller, stationer og arbejdsskakte • Man regner med, at 130 mio. passagerer i 2018 vil benytte Metroen om året. Det er 30 mio. mere end S-togsnettet årligt betjener.

Metros ambassadører Stort set går det godt i Metro Service, og samarbejdet med ledelsen glider lettere i dag. Men konflikter med passagerer er stadig et arbejdsmiljøproblem. Af Gunnar Lomborg, Ægir Foto: Ole Johnny Sørensen Siden Metro Service i 1998 blev dannet for at drive og vedligeholde den københavnske Metro, har medarbejderne været kernen i selskabet. Det er især de omkring 85 Metro Stewards, som de årligt omkring 55 millioner passagerer møder, og derfor er netop de medarbejdere Metros ambassadører. Jernbane Tidende mødte et par af Metros

medarbejdere på en station på Amager for at høre, hvordan de selv opfatter arbejdet i deres relativt unge virksomhed. Uno Friis Gall er nyvalgt tillidsmand og områdegruppeformand, og hans kollega Sarfraz Ashraf er repræsentant for kolleganetværket, der - ligesom i DSB og S-tog - støtter op om kolleger, der har behov for at snakke om hændelser, de har været ude for i arbejdet. De har begge været i Metro Service i en årrække og må i betragtning af virksomhedens unge alder betegnes som erfarne medarbejdere.

En ung virksomhed – Og det er måske betegnende for Metro Service, at vi jo ikke har folk med 25 eller 35 års erfaring. Her er mange unge og folk, der kommer fra andre jobs, og på den måde har vi ikke som i eksempelvis DSB en fasttømret kultur i metroservice endnu. Til gengæld har vi en meget blandet medarbejderstab med både danske og mange andre nationaliteter, mænd og kvinder, unge og ældre, så på den måde afspejler vi fint befolkningssammensætningen, siger Uno Friis Gall.

Efter en start, hvor der var en del problemer med især det psykiske arbejdsmiljø, går det nu bedre, selv om stewarderne stadig oplever problemer med konflikter omkring billettering. Stewarderne skal skrive et vist antal afgifter pr. vagt, og det lægger et pres på dem, som de gerne var foruden. Billettering giver konflikter – Det er klart, at vi i dag mere fokuserer på billettering end på den servicefunktion, som vi mere havde tidligere, og det kan selvfølgelig give konflikter på samme måde, som S-togsrevisorerne oplever det, siger Sarfraz Ashraf. Han understreger. at langt de fleste passagerer - og især de lidt ældre - er glade for at se de uniformerede stewarder i toget eller på perronerne. Det giver en tryghed, ikke mindst på en førerløs bane. Men i tilfælde af konflikter kan man godt føle sig udsat, når man alene skal klare tingene, måske skal have fat i politi og ikke har en kollega som vidne og støtte i en tilspidset situation. – Vi får fra starten et kursus, hvor der også indgår konflikthåndtering, men vi kunne godt ønske os et lidt mere dybtgående kursus, og at der var flere opfølgninger på det. I kolleganetværket mærker Sarfraz, at det stresser kollegerne, når de oplever situationer, der er svære at tackle - det allerbedste var jo nok, hvis vi altid kunne være to til at billettere, og hvis vi ikke skulle skrive et bestemt antal kontrolafgifter på hver vagt. Men når det er sagt, synes jeg ellers, at vi har et godt og frit job, siger Uno Friis Gall. Bedre samarbejde i dag Han peger på, at tillidsfolkene i dag har et bedre samarbejde med ledelsen end før, og at stewarderne måske vil komme til at stå stærkere, når Metro Cityringen engang er udbygget, og der ansættes endnu flere folk. – Men vi ved jo ikke endnu, om det bliver det samme selskab, der skal drive den næste del af Metroen. Der går mange rygter, men det er kun rygter. Det ligger jo langt ude i fremtiden, og først til den tid kan vi se, hvordan bemandingen bliver, siger han. Sarfraz Ashraf og hans nyansatte kollega Mohamad, som i mellemtiden er kommet til, er glade for at være medlemmer af Dansk Jernbaneforbund, men ser gerne at fagforeningen bliver mere synlig på arbejdspladsen. – Vi har en del kolleger, som har meldt sig ud, og problemet er, at mange ikke kan se, hvad fagforeningen gør for dem.

Sarfraz Ashraf og Uno Friis Gall. Det oplever de måske først den dag, de bliver fyret eller der kommer en sag. Men de skal også opleve fagforeningen mere i dagligdagen, hvis vi skal overbevise dem om, at de har gavn af at være medlemmer, siger Sarfraz. Bedre information og synligt DJ Uno Friis Gall, der har en fortid som journalist ved en lokalavis, vil gerne love mere synlighed fra DJ og tillidsfolkenes side. – Vi har allerede holdt et par sociale arrangementer og har planer om at udsende et nyhedsbrev fra områdegruppen, hvor vi også kan fortælle om de ting, der kommer fra ledelsen, og hvad vi mener om det. Jeg er enig i at DJ skal være mere udadvendt, så vi kan få alle med. Det vil stille os stærkere, siger Uno, som er enig med Sarfraz

og Mohammed i, at der i en tid, hvor mange ledige står i kø for et job, er brug for solidaritet og sammenhold. Metrostewarderne arbejder meget alene eller få sammen på forskellige tider af døgnet og mødes stort set kun med de kolleger, der har samme mødested og -tid. Også derfor vil stewarderne gerne have muligheder for at lave arrangementer, hvor de har mulighed for at lære hinanden bedre at kende. – Det gælder også mellem os og medarbejderne i kontrolrummet, som vi ofte kun kender på stemmen. Det er alt andet lettere at kommunikere, hvis man ved, hvem man snakker med. Derfor bør vi have bedre muligheder for at snakke sammen på tværs af vagter og tjenester, siger Mohammed.

Uno Friis Gall • 45 år • Valgt som tillidsmand og områdegruppeformand for Metrostewarderne (blev faktisk valgt på sin fødselsdag). • Ansat i Metro Service siden januar 2007. • Gift siden 1994 med Heidi Gall - der driver selvstændig virksomhed. • To børn - Morten 18 og Emilie 14. • Tidligere beskæftigelser (blandt andet): Disponent hos Statoil i 13 år, natportier i 4 år, lokalbladsjournalist 4 år. Var i sine unge år tillige medarbejder på adskillige lokalradiostationer.

Pas på dit helbred som lokomotivfører Hans Bjarne Jørgensen har mistet sit job som lokomotivfører på grund af insulinkrævende diabetes. Han opfordrer kollegerne til at passe godt på deres dyrebare helbred.

Af Gorm Grove, Ægir Foto: Gorm Grove

Hvis du vil bevare jobbet som lokomotivfører, så pas på dit helbred. Det velmente råd kommer fra lokomotivfører Hans Bjarne Jørgensen, som i allerhøjeste grad ved, hvad han taler om. Han mister nu i en alder af 58 år sit job, fordi han er blevet ramt af insulinkrævende diabetes.

Det gik ellers lige så godt. For halvandet år siden blev han ramt af sygdommen og var truet af fyring fra DSB. Men det lykkedes ham med indædt vilje og stædighed, kostomlægninger og masser af motion at få sygdommen så meget under kontrol, at han ikke længere behøvede at tage insulin. Så med en efterfølgende helbredsgodkendelse fra lægen fik han Trafikstyrelsens godkendelse til at genoptage arbejdet på S-Banen. Så varede det ikke længe, inden han var på skinnerne

igen. Kort tid efter var han så til overhøring i sikkerhedsregulativet. Her var der heller ingen problemer. Men juleaften 2011 om morgenen måtte han kaste håndklædet i ringen. Hans Bjarne Jørgensens egne kontrolmålinger af blodet viste, at der var noget galt, og han kontaktede vagtlægen. Det viste sig, at hans bestræbelser på at klare sig uden insulin havde været forgæves. Nu havde han ellers været insulinfri siden juni i fjor.

Det gik ellers så godt − Jeg ved ikke, hvorfor det skete. Det var jo ellers gået så godt. Men jeg måtte ringe til DSB den 26. december og sige, at jeg ikke kom på arbejde dagen efter. I slutningen af april blev jeg så fritstillet, hvorefter jeg har fem måneders opsigelse, fortæller Hans Bjarne Jørgensen. Han vil gerne fortælle sin historie for at give stof til eftertanke hos specielt yngre kolleger, som ikke er så påpasselige med deres helbred. − Vi kan bruge min historie til at fortælle om konsekvenserne af at falde til helbredsundersøgelsen. Hvad sker der, hvis man får en fysisk skavank, der medfører, at man må slutte som lokomotivfører? Du skal ikke forvente, at DSB gør noget for, at du kan få et andet job. Der er ikke jobs i virksomheden. De er i fuld gang med at fyre. Jeg har været hele runden og søgt på ledige jobs, hvor jeg ikke kom i betragtning. Nu er jeg 58 år og kan gå på efterløn om godt to år. Men hvad gør man, hvis man som 45-årig får diabetes 2 og bliver fyret? Så er man i den situation, at man skal forsøge at huske, hvad det var man lærte, da man blev f. eks. uddannet rørlægger eller elektriker for mange år siden. Kan man overhovedet komme tilbage og få et rørlæggerjob igen? For ikke at tale om de unge mennesker på 25-30 år, der kommer ind med deres matematiske studentereksamen og bliver lokomotivførere. Hvad er de, hvis de falder på helbredet som 45-årige? De er ufaglærte. De kan ikke køre tog længere og har ingen anden uddannelse at falde tilbage på. De skal med andre ord ud og finde f. eks. en læreplads, siger Hans Bjarne Jørgensen. Når han kigger rundt blandt kollegerne er det ikke svært at få øje på overvægtige kollegaer. Der er masser, der både cykler og løber, men der er også nogle, der er fysisk inaktive. Reddet af Loss of License Hans Bjarne Jørgensen kan gå på efterløn om to år. Reglerne er netop blevet lavet om, og han er desværre en af dem, der først kan komme på efterløn et halvt år efter at han er fyldt 60. − Men i og med, at jeg kom tilbage og kørte, så fik jeg endnu ni måneder som ansat i DSB. Ellers skulle jeg have været fyret ved årsskiftet. Så jeg har mindre end to år tilbage fra den dag, jeg bliver arbejdsløs, til at jeg kan gå på efterløn. Jeg havde aldrig drømt om at skulle på efterløn. Hvis du havde spurgt mig for to år siden, skulle jeg have kørt til jeg var

65 år. Og det var bare fordi jeg ikke ville være bekendt at sige, at jeg gerne ville køre til jeg var 70. Jeg kan godt lide mit arbejde, det er fantastisk. Nu står jeg så i en anden situation og kan glæde mig over, at jeg har betalt til efterlønnen. Men det er min situation. Jeg får jo så også Loss of License erstatningen på 200.000 kr., og det hjælper mig så meget, at vi kan blive boende i huset, fortæller Hans Bjarne Jørgensen. Foreslår graduering Han siger, at 200.000 kr. lyder som mange penge. Det er det også i hans tilfælde. Men for en ansat på 45 år, som måske har købt hus og har familie og børn, rækker 200.000 kr. ikke ret langt, hvis vedkommende afskediges, fordi han ikke længere kan beholde sin licens på grund af dårligt helbred. Derfor har Hans Bjarne Jørgensen foreslået Dansk Jernbaneforbund, at man skal prøve at få et større beløb med i overenskomsten. Man skal op og have 300.000-400.000 kr., inden man kan komme i gang med livet igen, hvis man som yngre lokomotivfører ikke længere kan få helbredsgodkendelse, påpeger han. Han foreslår videre, at man måske kan lave en gradueret ordning, hvor man som 40-årig kan få 500.000 kr. Jo tættere man er ved pensionen, desto mindre beløb er der brug for. − Hvad kan en 45-årig få for de 200.000 kr. han får udbetalt, hvis han mister sin licens? Der er i princippet mindst 20 år til, at han kan gå på pension. Hvis man er uddannet elektriker, kan man forsøge at finde et firma, der er villig til en ansættelse til nedsat løn i et par år, indtil man har fået opdateret sin viden og genvundet rutinen i det job. Det kan man hurtigt bruge 200.000 kr. på, siger Hans Bjarne Jørgensen. De bedste råd Det bedste råd, han kan give sine kolleger er, at de skal lade være med at bringe sig selv i en situation, hvor de risikerer at få diabetes. − Lev sundt, smid de overflødige kilo og motioner. Får man først diabetes type 2, ender halvdelen statistisk set med at være på insulin efter fire år. Så lad være med at bringe jer i den situation, opfordrer han indtrængende. Det allerbedste er naturligvis at være slank og fysisk aktiv. Men undersøgelser viser, at det faktisk er bedre at være overvægtig og fysisk aktiv end normalvægtig og fysisk inaktiv. − Derfor skal pulsen op 30 minutter hver dag. Det kan være 30 minutters hurtig

gang eller cykling, eller tre gange ti minutter. Det, der tæller, er at få pulsen op. Lægerne kan ikke sige noget om, hvorfor Hans Bjarne Jørgensen fik diabetes. Han er slank, motionerer og spiser sundt. Det kan være arveligt. Men selv tror han, at den udløsende faktor for hans diabetes er, at han har fået fjernet sin struma. Man har været inde og rode med hans stofskifte, og så er balancen i kroppen tippet over, forklarer han. Hans første udbrud af diabetes fik han i julen 2010. Efter at han i januar i fjor blev udskrevet fra sygehuset begyndte det at gå bedre og bedre i takt med at ugerne gik og han fik styr på kosten og motionen. Nogle gange var han ligefrem nødt til at spise ekstra for ikke at blodsukkeret skulle komme for langt ned. Han fik flere og flere problemer med at holde blodsukkeret oppe, og så blev han enig med sygehuset om at tage mindre insulin. Hen ad vejen begyndte han desuden på egen hånd at reducere dosis i takt med, at sygehuset satte doserne af stofskiftemedicin op. Trafikstyrelsen godkendte − Min sukkersyge fik det bedre og bedre, og om det så skyldtes, at jeg også får eltroxin for stofskiftet, ved jeg ikke. Jeg tror, at mit faldende insulinbehov havde noget at gøre med min bedre indregulering af stofskiftet. Jeg havde også lagt kosten om og lagt en masse motion ind i min hverdag. I juli kiggede overlægen i min diabetesdagbog, hvor jeg havde skrevet alle mine blodsukkermålinger ned. Det så fint ud, og jeg tog da så lidt insulin, at lægen foreslog mig helt at holde op. I august i fjor var jeg til konsultation igen, og alt var stadig fint. Så sagde lægen, at jeg bare kunne gå i gang med arbejdet igen. Så fik jeg lavet en ny helbredsgodkendelse hos lægen, som sendte den ind til Trafikstyrelsen til vurdering, fortæller Hans Bjarne Jørgensen. Forløbet i hans sygdom har været ret enestående. I Dansk Jernbaneforbund erindrer man ikke fortilfælde, hvor ansatte er vendt tilbage til et job, der kræver helbredsgodkendelse, efter at have været på insulin. Men forbundet havde i hans sag fået indføjet en klausul om, at han kunne komme tilbage på arbejdet, hvis han fik styr på sin diabetes. Og det lykkedes i en periode. Hans Bjarne Jørgensen har det fint i dag. Han lever med sin diabetes. Meget af fritiden går med den store interesse: fritidsfiskeri. Han har båd i Brøndby Havn, og han binder selv sine garn. Men det er definitivt slut med arbejdet i DSB. Foto: Paw Wulff Kyllesbech

En kongresperiode lakker mod enden Dansk Jernbaneforbunds 52. kongresperiode nærmer sig sin afslutning. I dagene 10.-11. oktober samles en del af forbundets tillidsvalgte for at sætte punktum for de sidste fire års virke og for at pege retningen ud for det arbejde, der venter de næste 4 år. I Jernbane Tidende har vi forsøgt at dække jernbaneområdet bredt og komme ud i forskellige kroge af forbundets virke - ud blandt medlemmerne Vi håber, det er lykkedes. Hvis der er emner eller historier, som du synes, vi burde skrive om, så send en mail til cj@djf.dk, så kan det være, det er dit område, vi dækker i næste nummer. Redaktionen

Den tredje og nuværende banegård i Århus blev taget i brug i 1929.

En milepæl i jernbanens historie 3. september er det 150 år siden Jylland fik sin første jernbanestrækning Af Viggo Lovdal Fotos: Viggo Lovdal

1825 åbnedes den første jernbane i verden. Strækningen mellem Stockton og Darlington i England. Herhjemme fik vi landets første jernbanestrækning i 1847, strækningen mellem Roskilde og København. 15 år senere, den 4. september 1862, åbnedes den første jernbanestrækning i Jylland. Strækningen mellem Århus og Randers, altså i år for 150 år siden. 1840-50’erne var placeringen af den jyske længdebane til debat i såvel Landsting som Folketing. Mange politikere ønskede, at den skulle ligge langs den jyske højderyg for at tilgodese de fattige kommuner i Vestjylland. Problemer i ’udkantsdanmark’ var åbenbart også til debat dengang.

Hovedstrækningen skulle gå til Fredericia over Vejle, Horsens, Langå, Viborg, Skive og Struer, med Viborg som hovedstation, samt med sidebaner til Århus og Randers. Den århusianske politiker J.M. Mørk havde foreslået, at den jyske længdebane fra Fredericia til Frederikshavn blev lagt ind til Århus og Randers. Denne beslutning vandt han med 2 stemmers flertal. 43 for, 41 imod. I efteråret 1859 påbegyndtes anlægsarbejderne i Århus, men der kom først rigtig gang i arbejdet, da indenrigsministeriet i marts 1861 indgik en aftale med det engelske gigantentreprenørfirma Peto Brassey og Betts, der skulle have strækningen færdig inden 1. juli 1862. De havde altså 15 måneder til at færdiggøre arbejdet. Den 29. juni 1862 kørte det første tog fra Århus til Randers og tilbage igen, men der opstod flere problemer på denne tur. Børnesygdommene blev overvundet, så strækningen var klar til ibrugtagning sidst

i august 1862, men man måtte vente med den officielle åbning til den 3. september, da man ønskede Kong Frederik VII og Grevinde Danners tilstedeværelse til åbningen. Det regnede i Århus på festdagen, men alligevel var der ca. 25.000 mennesker, der var kommet for at se toget og hilse på kongen. I Langå havde Peto Brassey Betts opført et telt, hvor der var indbudt ca. 200 indflydelsesrige personer til frokost. Dagen efter blev banestrækningen overgivet til offentlig drift. Der blev kørt to daglige ture hver vej. Den 59,2 km lange strækning kunne klares på én time og 45 minutter. Jylland havde fået sin første jernbanestrækning. Århus å har lige fra byens spæde start tjent som havn for skibstrafikken til og fra byen, men efterhånden som skibene blev større, måtte flere og flere ankre op på reden og varerne omlades på pramme,

Banebørsterne er hædret med Gudrun Steen-Andersens skulptur på Hadsten station.

Moderne arkitektur præger denne perron i Randers.

Ældre togmateriel er stadig på skinner. Stationsbygningen i Randers ses i baggrunden.

Stationsbygningen i Langå fremstår flot og velholdt.

Langå station. Bag perronen ses den tidligere værkstedbygning, i folkemunde benævnt cigarkassen.

Langå, Danmarks første jernbaneknudepunkt. Vandtårnet fra svundne tider er der endnu.

indtil en kysthavn med dampskibsmole blev taget i brug i 1861. Året efter blev Århus jernbaneby og omkring 1870 jernbaneknudepunkt for den østjyske længdebane. Kombinationen havn-jernbane satte for alvor fart i en egentlig industriel udvikling. Sammen med ibrugtagningen af jernbanestrækningen til Randers oprettedes også et jernbaneværksted i Århus, det senere centralværksted. I jubilæumsåret her siger DSB farvel til den sidste afdeling af centralværkstedet i midtbyen. Hvor mærkeligt det end lyder, så har Århus i de 150 år med jernbanedrift haft tre banegårde. 1862 blev den første banegård taget i brug. Udviklingen løb hurtigt fra den, så i 1884 blev den afløst af en større bygning. 1927- Årstallet står præget i en del af de gule mursten på facaden af Århus Hovedbanegård. Det blev nu først i 1929, at den tredje og nuværende banegård blev taget i brug. Anlæggelsen af jernbanestrækningen til Randers bevirkede, at grunden blev lagt til flere byers vækst på strækningen. Jernbanen blev således grunden til Hadsten by. En kendsgerning, som Hadstens beboere ikke har glemt. På pladsen ved Hadstens nye stationsbygning er banebørsterne i sving. Forhutlede mænd, der ikke fik hæder for deres slid med anlæg-

gelse af banestrækningen. De havde ry for at være nogle rå og vilde karle, som drak brændevin. Her på stationspladsen er de hædret med Gudrun Steen-Andersens skulpturer, støbt i bronze i Italien. Hadsten har mere end de to banebørster, hvad jernbanedrift angår. Europas største computerstyrede modelbane findes i bygningen lige overfor stationen. Greve Christian Ernst Krag Juul Vind Frijs til Frijensborg var konseilspræsident (statsminister) 1865-70. Han kan siges at være Hinnerups grundlægger, for han var stærkt medvirkende til, at der blev placeret en station her på strækningen mellem Århus og Randers. "Grevens Venteværelse" er endnu bevaret på stationen. Det var nu den førnævnte greves søn, Mogens Christian, f. 1849, der ønskede sit eget venteværelse. Så undgik grevskabet at "blande sig" med andre rejsende. Hinnerups gamle station undgik, vistnok på et hængende hår, at blive nedrevet. Stationsbygningen bruges i dag til mødeaktiviteter af forskellig art. Langå blev faktisk Danmarks første jernbaneknudepunkt. Året efter ibrugtagningen af strækningen til Randers blev strækningen Langå-Viborg taget i brug. Langå stationsby blev pludselig centrum for Jyllands baner. Langå bærer endnu præg af mange år med tog og jernbane-

drift. Det lokalhistoriske arkiv i byen har omfattende materiale om jernbanedrift og dens betydning for Langå. Da DSB i 1997 fejrede 150- året for den første jernbanestræknings ibrugtagning i Danmark, fejrede Langå jubilæet med en udstilling og en cd-rom-udgivelse. Også på anden vis er Langå kendt som jernbaneby, idet DSB Betonstøberi havde virksomhed her. Også DSBs planteskole lå i Langå. Det i indledningen omtalte frokosttelt, der dannede rammen om indbudte gæsters besøg på åbningsdagen i 1862, skal have stået lige netop på det sted, hvor planteskolen blev etableret. Jyllands første jernbanestrækning fik stor betydning for vækst og udvikling i Østjylland. I jubilæumsåret er der for Århus’ vedkommende flere planer på tegnebrættet. Letbane skal anlægges, Odder-banen skal videreføres til Grenå. Et nyt centralværksted er etableret. Ved et jubilæum er det naturligt at standse op og se tilbage, men også frem. I 150 år har der været i Jylland været udvikling og forandringer, hvad togtrafik angår. Det vil også ske i fremtiden. 3. september 1862 var datoen med begyndelsen til megen vækst og udvikling såvel i Århus som i oplandet. Planerne om jernbanedrift i Jylland var ført ud i livet.

Vestbanen fik nye tog med fuld musik Lørdag den 30. juni var en festdag på Vestbanen. Den bane, der i mange år var truet af lukning og blev udsultet langsomt, fik indsat to spritnye LINT-tog.

Af Gunnar Lomborg, Ægir Fotos: Poul Andersen

Lørdag den 30. juni festede passagererne på Vestbanen. Ikke blot blev banen i februar 2011 reddet fra lukning, der blev

også afsat i alt 105 mio. kr. til opgradering af banen med nyt materiel, forbedringer på spor og perroner, opgradering af sikrings- og fjernstyringsanlæg samt overkørsler. Festen på Vestbanen foregik på Varde Vest med taler af transportminister Henrik Dam Kristensen og borgmester Gylling Haahr, der var underholdning med Varde

Garden og musik, pølser og kaffe til alle. De nye tog kørte gratis hele weekenden. De to nye LINT-tog er det mest synlige bevis på banens fortsatte eksistens, og selv om de ikke er øremærket kun til driften på Vestbanen - de indgår i Arrivas flåde på i alt 43 nye og knapt så nye LINT-tog - så er det en komfortforbedring af de større, da alle tog på samtlige Arri-

vas baner nu vil være udstyret med toilet, klimaanlæg og internetadgang. Tog direkte til Esbjerg Også køreplanen får et løft. På langt de flest afgange vil toget fortsætte fra Varde til Esbjerg, og det er en stor forbedring, understreger planlægningschef Karin Rusbjerg fra Arriva. – Togene kommer til at passe med de lange skinner, hvor man før skulle skifte i Varde og så køre videre til Esbjerg. Det slipper langt de fleste for nu. Der er nogle enkelte afgange, hvor vi på grund af kapaciteten ikke kan klare det - mandag til fredag er der en morgenafgang og tre aftenafgange på strækningen, hvor der ikke er direkte gennemkørsel til Esbjerg. I morgenmyldretiden har vi en afgang Nr. Nebel - Varde-Esbjerg, hvor passagerer fra Skjern må skifte - de øvrige afgange er det passagerer fra Nr. Nebel, der må skifte, siger hun. Hun peger på, at strækningen til Esbjerg er en sårbar strækning, som ikke

kan klare mange flere tog. Men køreplanen er en stor forbedring, ligesom indsættelsen af de nye tog giver større komfort og er et løft for banen. – Jeg har det indtryk, at både passagerer og lokomotivførerne er glade for både de nye tog og den nye køreplan. Vi håber da også, at det afspejler sig i passagertallet, siger Karin Rusbjerg. Godt miljø i de nye tog Lokomotivførerne så da gerne - om ikke nye tog - så i hvert fald en opgradering af alle LINT-tog på Arrivas strækninger, men er foreløbig godt tilfredse med de to nye, der får flåden af nyere LINT-tog op på 16. – Det er en mærkbar forbedring af arbejdsmiljøet. Der er mindre støj i de nye tog, og klimaet er også betydeligt bedre. Samtidig er der fartpilot i de nye tog, der gør det nemmere at håndtere på især de mere kuperede strækninger, siger arbejdsmiljørepræsentant Jesper Svenningsen fra Arriva.

Han håber, at det kan lade sig gøre at montere fartpilot i alle Arrivas tog, ligesom klima og støjdæmpning ikke er optimalt i de gamle tog, men er bevidst om, at det er en stor udgift. – Jeg ved, at der ligger en handlingsplan for opgradering af togene, men som jeg har hørt det, vil det koste omkring 180.000 kr. at isolere hvert førerrum i de gamle tog - altså 360.000 kr. pr. tog. Og der er 24 gamle tog, så det er mange millioner kroner, det drejer sig om, siger Jesper Svenningsen. Arbejdstilsynet har kigget på støjniveauet i de gamle tog, men det ligger ikke over grænsen for det tilladte. Lokomotivførerne fik høreværn, men det er ikke en behagelig løsning. Mærkbar forbedring Også områdegruppeformand Jakob Bro er godt tilfreds med, at der kommer nye tog, og at de gamle tog efterhånden får et bedre klima. (fortsættes næste side)

Vestbanen fik nye tog med fuld musik (fortsat) – For personalet på Vestbanen bliver det en mærkbar forandring, fordi de går fra de gamle Y-tog til de nye LINT-tog. Og også passagererne vil få glæde af det. Jeg synes, det er en kæmpesejr for dem, der har kæmpet for banen og formået at bevare den. Og for os betyder det jo, at vi bevarer arbejdspladserne - og nu bliver det også bedre arbejdspladser, siger Jakob Bro, som dog mener, at man bør løse problemerne med frakobling i Varde, så alle tog kan køre videre til Esbjerg. Malurt i bægeret Også hos den arbejdsgruppe, der kæmpede i årevis for at bevare Vestbanen, er der glæde. Men også en lille smule malurt i bægeret. Både Vigand Rasmussen og Poul Andersen fra gruppen, hvis indsats Jernbane Tidende tidligere har beskrevet, var med til at fejre de nye tog i Varde. – Sjovt nok var jeg den eneste fra gruppen, der var inviteret. Jeg blev inviteret som ”formand” for gruppen, men vi har ingen formand. Jeg synes, at man skulle have inviteret hele gruppen, og jeg valgte da også at fejre de nye tog sammen med resten af gruppen på Varde Vest i stedet for sammen med VIP’erne, siger Vigand Rasmussen. Både han og Poul Andersen er dog kede af, at der ikke er billetautomater i de nye tog - og heller ikke på stationerne. Det er ikke muligt at købe billet fra en række stationer, medmindre man benytter mobiltelefon eller Rejsekortet, og det udelukker nogle grupper af passagerer, mener de. Udelukker visse grupper – Det er desværre ikke muligt at sætte billetautomater op i togene, men faktum er, at Rejsekortet ikke virker alle steder, og at eksempelvis ældre og udenlandske turister ikke nødvendigvis kan benytte mobiltelefonen. Og vi har mange turister om sommeren, der gerne vil taget toget ind til byerne ude fra sommerhusene, siger Poul Andersen. Han peger også på, at Vestbanen A/S planlægger en sanering af infrastrukturen, så der fremover kun vil være tre krydsningsstationer mod i dag fem, og at det vil forringe infrastrukturen, så det bliver sværere at omlægge driften. Så der er stadig ting, der skal rettes, mener arbejdsgruppen. – Det er desværre for tidligt at gå på aftægt endnu - vi holder øje med udviklingen, siger Poul Andersen.

Fakta om de nye LINT-tog •

•

• •

•

Vestbanens nye tog er lavgulvstog med nemme ind- og udstigningsforhold gennem brede døre. Pas-sagerafdelingen i LINT 41-toget udgør ét stort rum, der går hele vejen gennem togets to vogne og fremtræder lyst og venligt. Togene benævnes LINT 41 på grund af længden på 41 m. I hvert tog er der 121 siddepladser. En del af passagerafdelin¬gen er stillezone, hvor der ikke må bruges mobiltelefon eller føres anden samtale. I både passagerafsnit og førerrum er der klimaanlæg. Togene indeholder desuden flexrum med plads til bagage, barnevogne og cykler m.m., og der er toilet. I flexrummet er der også siddepladser samt plads til kørestole, så kørestolsbrugerne sidder sammen med andre passagerer. Der er videoovervågning af indstigningspartierne samt af passagerafdelingen. Miljømæssigt opfylder togene de seneste og skrappeste EU-krav til såvel støjsom miljøvenlighed. Togene er udstyret med to miljøvenlige MTU Mercedes motorer på i alt 670 kW, der opfylder Euro III standarden. Togene er lakeret i Arrivas farver, så togene kan benyttes sammen med Arrivas egen togpulje i det midtjyske og vestjyske område.

Pensionistkursus 2012

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt, og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet. Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret. Deltagerne vil modtage besked direkte fra forbundet senest den 30. september 2012, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Kurset starte

r Pris: Ophold og undervisning mandag den 29. oktober er gratis for kursisterne, idet alle og slutt 2012 er udgifter betales af forbundet. onsdag den 31. oktober Hvis du ikke har frikort, så husk 2012 at påføre din afrejsestation på tilmeldingskuponen. Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt. Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran Jernbanemuseet. I skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage, skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby

TILMELDINGSKUPON til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 29. - 31. oktober 2012 Fornavn:

Postadresse:

Efternavn:

Postnummer:

Cpr.nr.

Telefon:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus?

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre hvor rejsen ønskes fra. Rejsen ønskes fra _______________________________ til Od

By:

Fremsendes til forbundet senest den 7. september 2012

Nej

Arbejdsskadebarometer

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2011 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 15.305.421,- Des-

Medlemmer

uden blev der opnået løbende ydelser for 106.256,- pr. måned. Her ses en oversigt over opnåede ar-

Erstatningstype

Tilkendt tilskadekomstpension

Erhvervsevnetab (kapital)

Erhvervsevnetab (løbende)

Behandlinger

Varigt mén

Privat forsikring

Via advokat

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

Anden erstatning/godtgørelse

I alt

bejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 27. juli 2012:

Kapitalerstatning

Løb. erstat.

9.551.081,00 51.672,00 0,00 763.469,00 0,00 1.220.838,93 65.541,40 299.243,00 11.900.173,33

51.672,00

Pensionistsektionen

Pensionistsektionen Tillæg for DJ Pensionisternes sektion Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri@talnet.dk Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest den 1. september 2012. Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund på telefon 36 13 25 00

VIGTIGE DATOER • Medlemsmøde i Ringsted 18. september, annonceres her i blad nr. 4 • Pensionistkursus i Svendborg 29.31. oktober, annonceres her i blad nr. 4 • Medlemsmøde i Fredericia 13. november, annonceres i blad nr. 5

Stor succes Af Uffe Skov Pedersen

Bogen om øge- og kaldenavne ”Flabobben, Gabanøjsen - og Klokken ti minutter i to”, der er udgivet af DJ Pensionistsektion og sat til salg første gang på sektionens 95 års jubilæum i Fredericia 18. april, er på alle mulige måder blevet en succes. På første dagen blev der solgt godt 500 eksemplarer, tilbage er nu knap 200 bøger, og læserne roser bogen i høje toner. Og Lone Agri, sektionens kasserer, der administrerer bogsalget, fortæller, at bogen stadig sælger pænt. Forfatteren Også bogens forfatter, Sara Klærke, mærker succesen. I forbindelse med udgivelsen blev hun udnævnt til ”Ugens vejlenser” i Vejle Amts Folkeblad, desuden er hun blevet underrettet om, at hun er bevilget

Bodil og Jørgen Munch-Christensens kulturlegat for sit arbejde med bogen. ”Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken 10 minutter i to” blev også sendt til Dronning Margrethe II, og kongehuset kvitterede med en stor tak og glæde over bogen. Og trods sin 82 år er Sara Klærke i gang med et nyt stort projekt. Hun fortæller, at hendes næste store opgave bliver at skrive om Vejle bys vartegn - møllen på bakken. Møllen er i øjeblikket under renovation: – ”Den har en interessant historie, og jeg er i gang med at researche møllens historie. Det sker efter en aftale med Byhistorisk Selskab, og der er reserveret plads til artiklen i Årbogen 2013”.

BOGSALG:

Flabobben, Gabanøjsen - og Klokken ti minutter i to og et væld af andre sjove, skøre og maleriske navne lever deres eget liv i forfatteren Sara Klærkes velskrevne og flotte bog af samme navn om øge- og kaldenavne i op mod 100 år i DSB. De 1751 navne er fordelt på 112 sider og er krydret med et stort antal anekdoter hentet fra livet i togtjenesten, fra rangerpladserne, fra færgerne, fra billetsalgene og meget mere i et tilbageblik på en tid, der i dag kun er historie. Alt sammen rigt illustreret. Bogen udgives af DJ Pensionistsektion og i sit forord skriver formanden for sektionen, Poul Erik Christensen, blandt andet om hans begrundelse for udgivelsen: ” Vores gamle arbejdsplads er i stadig forandring, og vi må konstatere, at den kultur, som beskrives i bogen, ikke

består i fremtiden, efter min overbevisning vil den uddø i løbet af få år.” Bogen koster 100 kr. + evt. forsendelse og kan bestilles hos: Kasserer Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV. tlf.: 22 41 89 67 E-mail: agri@talnet.dk Bankkonto: Arbejdernes Landsbank Reg.nr. 5388 kontonummer 0000408802 Bogen sendes når indbetalingen er registreret. Da Pensionistsektionen ikke skal tjene på bogen vil et eventuelt overskud gå til velgørenhed.

Deadline 2012 På grund af Dansk Jernbaneforbunds Kongres efteråret 2012 har DJ Pensionistsektion ingen selvstændige sider i blad nr. 6. Deadline for pensionistsiderne i blad nr. 5 og 7 bliver som følger: Blad nr. 5 har deadline 1. september - udkommer 29. september. OBS! Blad nr. 7 har deadline allerede 6. oktober - udkommer 1. december.

Pensionistsektionen

FOTOKONKURRENCE Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 3 er Hans-Jørgen Johansen, der som mange andre kunne det korrekte svar: Brædstrup station. Og som de fleste indsendere kunne Hans-Jørgen Johansen også fortælle en del om fladvognen foran stationen. Historien om fladvognen må vi af pladshensyn vente med at bringe i et senere nummer af bladet. Vi bliver denne gang i Jylland, og igen huserer vi på en nedlagt jernbane. Har du et bud på stationsnavnet, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på e-mail uffesp@bbsyd.dk senest 1. september. Vi trækker lod om to flasker god rødvin blandt de rigtige besvarelser.

Foto: Peter Mazanti Albertsen

Invitation til medlemsmøde i Ringsted DJ Pensionistsektion afholder medlemsmøde i Ringsted 18. september fra kl. 11.00 til 15.30 i Ringsted Sportscenter, Tværallé 8, 4100 Ringsted. Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle og samlever er velkommen til at deltage. På mødet orienteres om sektionens aktuelle situation, og under mødet vil sektionen være vært med formiddagskaffe og brød. Senere serveres en let frokost og mødet afsluttes med kaffe og lagkage. Tilmelding er derfor nødvendig og skal ske til sektionens formand Poul Erik Christensen, se tilmeldingskupon herunder. Ved togankomst til Ringsted station er der gratis buskørsel til mødestedet i tidsrummet 10.15 - 10.45. Guider fra Ringsted lokalforening viser vej til bussen. Der er selvfølgelig også bustransport fra mødested til Ringsted station.

Tilmeldingskupon Tilmelding til medlemsmødet i Ringsted 18. september (Afskrift kan benyttes)

Navn: Adresse: Postnr./By: Antal personer:

Ønskes bustransport fra Ringsted station til mødested og retur (sæt kryds)

Nej

Seneste tilmelding er 10. september. Tilmeldingen kan foregå som almindelig post og skal ske til Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV, eller som e-mail til dj.pens@talnet.dk

Pensionistsektionen

Med det nære i centrum

Det 10. sektionsmøde efter beslutningen om at blive en del af Dansk Jernbaneforbund

Der lyttes til formanden.

Af Uffe Skov Pedersen

Cirka 175 deltagere samledes en smuk forårsdag 22. maj i Fredericia til et Sektionsmøde, der ikke bød på de store overraskelser, men i stedet cementerede den gode ånd, der altid kendetegner dette møde, der udstikker retningslinjerne for sektionens virke. Efter frokosten og uddelingen af stemmekort samledes mødets deltagere i mødesalen i Messe C i Fredericia og efter skramlen med stolene og lidt ekstra snak faldt der ro over salen. En smilende sektionsformand Poul Erik Christensen bød velkommen til det 10. sektionsmøde efter beslutningen i 2002 om at blive en del af Dansk Jernbaneforbund med ordene: ”Vi har 10 års jubilæum i morgen den 23. maj. Det har været 10 gode år, hvor samarbejdet med DJ har været uden problemer. Det viser, at det var den rigtige beslutning, der blev truffet for 10 år siden. Beslutningen var også ganske klar: 109 mod 8 stemmer, så tak for det.” Også Dansk Jernbaneforbunds formand Ulrik Salmonsen, der var mødets gæst, så tilbage på de 10 år med tilfredshed i sit indlæg: ”Det er et samarbejde, der er forløbet perfekt til glæde for os alle.”

Åbningen I Poul Erik Christensens åbningstale var det netop tilbageblikket, der var nøgleordet: Et kig på samarbejdet med DJ og på det år, der er gået siden sektionsmødet i 2011: Det kan være svært at skelne årene fra hinanden. Der vil altid være noget, der kommer til at gå igen. Jeg sagde på sidste års møde, at vi ikke hørte om andet end finanskrise. Det gør vi stadigvæk, og

Venner mødes.

det store spørgsmål er, hvem skal betale? Ja, at dig og mig er der ingen tvivl om, men hvad med de andre? Selvfølgelig skal vi alle bidrage, men hvordan bliver det retfærdigt. Her synes jeg, at vi mangler den rette løsning. Beretningen I bestyrelsens status over det sidste år rettedes fokus mod de nære ting i

Men årets højdepunkt er uden tvivl 95 års festen i Fredericia 18. april. Det blev et brag af en fest med kun få skønhedspletter. Efterfølgende har bestyrelsen modtaget mange takkeskrivelser, og det varmer meget, for der ligger tusindvis af arbejdstimer bag en fest af den kaliber. Overenskomst og bogudgivelse Også de nye krav til overenskomsten blev berørt i beretningen. Kravene er følgende: 1. Fastholdelse af realværdien i tjenestemandspensionen. 2. Ægtefællepensionen forhøjes fra de nuværende 71 procent af egenpensionen. Efter bestyrelsens opfattelse er det relevante krav. Især bør realværdien i vores pension bevares, det vil sige bevarelsen af købekraften, men vi skal nok ikke forvente det helt store, og vi må sikre os, at vi ikke igen sakker bagud.

Værsgo, en småkage

Som noget nyt har sektionen udgivet en bog om øge-, kalde-, kende- og kælenavne samt anekdoter. Fra talerstolen rettede Poul Erik Christensen en stor tak til forfatteren Sara Klærke for hendes dygtige og omhyggelige arbejde med bogen. Der er nu solgt tæt på 725 af de 1000 bøger, der er trykt. Valg Efter godt ti år som formand for DSB Pensionisternes Landsforening (Nu DJ Pensionistsektion) efterfulgt af en række år som revisor valgte Anders Rasmussen at forlade det organisatoriske arbejde. Formanden Poul Erik Christensen takkede Anders Rasmussen for hans arbejde gennem de mange år. Revisorsuppleant Günther Johansen blev valgt til revisor, og Erling Jensen blev valgt til revisorsuppleant.

Perfekt rygevejr.

Forbundsformanden på talerstolen Af Uffe Skov Pedersen

Forbundsformand Ulrik Salmonsen.

Jeg brænder for jernbanen, og jeg kan tale i timevis om den, men jeg skal nok begrænse mig i dag, lovede Ulrik Salmonsen forsamlingen af spændte mødedeltagere. I vanlig bramfri stil præsenterede han sine synspunkter, men først takkede han for dagens invitation og kvitterede med en tak for sidst: – Det var en kanon flot 95 års fest i Fredericia! Og derefter kom Ulrik Salmonsen med en status om DSB: – DSB står i øjeblikket tæt på fallittens rand, der skal ske besparelser på 1.1 milliard kroner. Og de sidste halvandet år har ikke været en dans på roser. DSB har været som et skib i rum sø uden kaptajn. Jeg har været til møde med ledelsen, men ingen har kunnet træffe en beslutning. Jeg

ser frem til den nye direktør Jesper T. Lok, der overtager firmaet først på sommeren. Han er fra Mærsk, og jeg har hørt, at han er en mand, der holder ord. – Det bliver også nødvendigt med en ledelse, der er på forkant med situationen. I 2015 skal der forhandles kontrakt med staten, og hvis alt til den tid ikke kører optimalt, kan DSB glemme alt om en ny kontrakt. Og budskabet om IC4 var lige så klart: Sælg det rasleværk og elektrificer hele Danmark hurtigst muligt! Ulrik Salmonsen sluttede sit indlæg af med at runde de krav, DJ Pensionistsektion stiller til de kommende overenskomstforhandlinger og sin egen rolle efter Kongressen til oktober. – DJ bakker 100 procent op om sektionens krav. Og jeg genopstiller ikke. Jeg går af og bliver pensionist, og jeg vil være at finde på de bagerste rækker her i salen.

Pensionistsektionen

sektionen. Tre medlemsmøder er afholdt: Et i Helsingør med 160 deltagere og et i Odense med 250 deltagere. Begge steder med stor succes. En nyskabelse var et medlemsmøde i Hjørring kun for medlemmer i det nordjyske. 43 mødte frem, lidt færre end forventet, men nok til at forsøget vil blive gjort igen. Hvor og hvornår vides endnu ikke. I 2012 er det Ringsted og Fredericia, der bliver vært for medlemsmøderne henholdsvis 18. september og 13. november. Igen har der været afholdt to kurser i Svendborg, et i efteråret og et her i foråret med stor søgning. Næste kursus bliver 29. - 31. oktober 2012 i Svendborg. Også antallet af lokalforeninger er uforandret, 18. Dog bliver det stadig vanskeligere at rekruttere medlemmer til bestyrelserne, især posten som formand er vanskelig at besætte. Ved årsskiftet var 2000 af foreningens knap 5000 medlemmer medlem af en lokalforening. Alle medlemmer har et medlemsnummer, der skal bruges ved alle henvendelser til Forbundet. Og fremover også til arrangementer i Sektionen. Første gang var til jubilæumsarrangementet. Medlemsnummeret vil fremgå af det nye medlemskort, der udsendes til efteråret. I samarbejde med Københavns lokalforening og DFDS har sektionen arrangeret forskellige ture med stor succes, og tak til Henry Bæk Kristensen og andre for et godt arbejde.

Pensionistsektionen

Sektionsmøde og mødested føje tid går af. Stille, smilende og ubemærket gled han på plads ved siden af sektionsformanden, just som man var gået til bords - og lige da sidstnævnte var begyndt at spekulere på, om en hindring kunne være de netop indledte treparts forhandlinger i regeringen, for forbundsformanden har jo sin plads i LO-bestyrelsen.

Af Sara Klærke

Det har aldrig nogensinde været smukkere vejr, end den majdag, hvor Pensionistsektionen holdt sit sektionsmøde i Fredericia. Solen kastede sit varme lys over de ca. 175 deltagere, der kom rejsende fra hele landet, for til slut at ankomme samlet i bus efter bus til bestemmelsesstedet for endnu en gang at mødes i et ubrydeligt og varmt fællesskab, som vi møder det hver gang, der indbydes til samvær. Det er ikke noget helt almindeligt møde. Man kender hinanden i en livslang arbejdserfaring og fælles referenceramme, og arrangementet var for alle medlemmer, der ønskede at være med. Tungebåndet løsnedes i en fælles frokost omkring små borde, hvor man fandt plads ved siden af nogle, man kendte - eller gerne ville kende. Traktementet var traditionelt, fint arrangeret dansk smørrebrød samt en lille

en til halsen. Det foregik i Messehallernes smukke lokaler i Fredericia, og det stedlige personales arrangerende hånd klarede det hele så fint i en usynlig baggrund. Og så var man spændt på, om det denne gang lykkedes forbundsformanden, Ulrik Salmonsen, at komme til stede som lovet. Tidligere år har arbejdspres bevirket, at han måtte sende en stedfortræder, det har været udmærket, men pensionisterne ville jo gerne ”se giraffen”, inden han om

Formalia efter bogen Som det er refereret andetsteds, forløb årsmødet med let højtidelighed ganske efter reglerne for, hvordan sådan noget afvikles. År efter år med samme gode ordstyrer, og med klare, gode formandsog kassererberetninger, og med de nødvendige valg. Bestyrelsen holder jævnligt møder og træffer i fællesskab og enighed de nødvendige beslutninger om sektionens trivsel og havde dette år lagt stort arbejde i arrangementet med 95-års jubilæumsfesten. Der var ikke mange blandt tilhørerne, der ønskede ordet med kommentarer.

OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS Journalist (redaktør) Uffe Skov Pedersen skifter e-mail adresse: Den nye er uffesp@bbsyd.dk

DET SKER I LOKALFORENINGERNE Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer. Esbjerg: Mandag 3. september kl.14:00 Kirkegade 51: Kombineret rejse/stiftelsesfest. Simon viser billeder fra Østrig turen. Der serveres kaffe/te og småkager ved billedfremvisningen. Derefter en menu: Bakskuld eller rejecocktail/ æggekage. Fløderand med frugter. Drikkevarer for egen regning. Pris: medlemmer 120 kr., ikke medlemmer 150 kr. Bindende tilmelding: Erik Kvorning 75 15 34 67, e-mail.: aadalen4@bbsyd.dk eller Simon Rasmussen, 21 14 11 21, e-mail.: srr@ esenet.dk eller Kurt Jensen, 60 71 16 63, e-mail.: kjensen@klatterup.dk: Senest 27. august.

Torsdag 4. oktober Kirkegade 51 kl. 14:00: Generalforsamling: Dagsorden, udover de faste punkter: Valg: a) Kurt Jensen. b) Simon Rasmussen. c) Bestyrelsessuppleant Ulrik Petersen. Revisorer: a) Ernst Pedersen. b) Erik Skøtt. c) Revisorsuppleant Holger Barlo. Forslag til generalforsamlingen, samt ændring af vedtægterne skal være formanden i hænde senest 14 dage før mødet. Der serveres 2 1/4 stykker smørebrød med 1 øl & 1 snaps, samt kaffe og småkager. Bindende tilmelding 27. september. Se ovenstående kontaktpersoner. Fredericia: Torsdag 6. september kl. 9.30: Udflugt. Egeskov Busser kører fra ”lokomotiv” plads. Målet er Rømø, hvor vi går om bord på færgen til Sylt. Sejlturen varer 2 x 45 minutter. Ombord spiser vi en to retters menu. På hjemturen kører vi til Hotel Rødding, hvor vi får kaffe med lagkage. Forventet hjemkomst: Cirka 17. Pris 250 kr. Bindende tilmelding 27. august til

Bodil eller Gurli. Torsdag 20. september I.P. Schmidts Gård kl. 13.30: Foredrag af tidligere koncentrationslejrfange Arlette Andersen. Forfatter til bogen ”Vi var der for at dø”. Arlette Andersen fortæller en gribende beretning om sin tid i Frankrig og sidenhen i Kz-lejren Auschwitz. Torsdag 4. oktober I.P. Schmidts Gård kl. 13.30: Banko. Tre kort 25 kr. og puljebanko 5 kroner pr. styk. Torsdag 18. oktober: Efterårsferie, ingen aktiviteter. Helsingør: Onsdag 29. august kl. 13.00: Grillfest. Fredag 14. september: Hyggemøde. Onsdag 26. september: Bingo. Fredag 12. oktober kl. 13.00: Pakkefest med madpakke eller bestilling af smørrebrød på liste hos kassereren. Horsens: Torsdag 6. september: Ordinært møde.

Høje Tåstrup: Flerdagestur i august/ september til Helsinki (ni personer tilmeldt). Mandag 24. september kl. 14.00: Socialt samvær med film/foredrag ved formanden. Mandag 22. oktober kl. 14.00: Underholdning ved Ivan Liljebæk med sang og foredrag om Flemming ”Bamse” Jørgensen. Pris: 75 kr. Korsør: Torsdag 6. september: Banko! Onsdag 26. september: Udflugt. Fjordsejlads, Skælskør, med udflugtsskibet Skjelskør V. Alle mødes Caspar Brandts Plads kl. 11.55 og kører med bus 460 til Skælskør. Frokost, tre stykker smørrebrød, spises på ”Solsikken”. Kl. 14.00 sejler vi. Ombord nydes kaffe og hjemmebag, mens guiden fortæller. Kl. 15.30 er vi igen i havn, og vi får 1½ time til eget brug. Bussen kører retur kl. 17.12. Hvis der køres i egen bil mødes vi senest på havnepladsen, ”Solsikken” kl. 12.30. Kører du i bus, husk dit rejsekort. Pris: 200 kr. Tilmelding: Senest 6. september. Torsdag 4. oktober: Banko! Husk tilmelding. Alle møder afholdes Kulturhuset, Spillestedet, kl. 14.00. København: Tirsdag 4. september kl. 9.30 på Ellebjerg gl. station: Vi starter efter sommerferien med billard og whist. Medbring madpakke, vi har øl, vand og kaffe til butikspriser. Sæsonen er fra første tirsdag i september til første tirsdag i maj. Bemærk! Vi spiller på laveste takster til fælles pulje, der deles op i antal spillere. Ved sæsonafslutningen får du pengene igen. Tirsdag 18. september medlemsmøde i Ringsted med sidste nyt om sektionens situation inklusive bustransport, frokost, kaffe og lagkage. Fredag 28. september Frederiksberg Hallen kl. 12: 60 års jubilæum. Værdi 450 kr. Din pris 100 kr. Lolland-Falster: Søndag 26. august fugleskydning i Marrebæk kl. 9.30. Mandag 3. september kl. 13.00: Bowling starter. Tirsdag 4. september Kohaven kl. 14.00: Gennemgang af det nye program og der vises eventuelt film fra en tidligere ferietur.

Tirsdag 25. september er der udflugt til Helsingør med guidet tur på Kronborg. Senere frokost. Afgang Nykøbing med tog kl. 08.11. Tilmelding Max Andersen. Tirsdag 16. oktober Kohaven kl. 14.00: Banko. Nordvestsjælland: Tirsdag 11. september: Tur til Frihedsmuseet, Churchillparken 7, 1263 København K. Afgang fra Holbæk st. kl. 10.29. Tirsdag 9. oktober: Besøg på et økologisk landbrug. Nærmere følger. Nyborg: Tirsdag 21. august kl.14.00: Det er fantastisk at Ruth og Karl Pilensgaard, Bøjdenvej 2A igen i år giver os lov til at mærke deres gæstfrihed. Det bliver hyggeligt at mødes igen efter sommerferien. Husk brød. Tirsdag 4. september kl. 14.00: Senior Shoppen kommer igen på besøg med det nye efterårs- og vintertøj. Denne gang også tøj til mænd. Tirsdag 18. september kl. 14.00: Banko. Præmier: Gavekort og vin. Husk tilmelding til løvfaldsfesten 2. oktober. Tirsdag 2. oktober kl. 14.00: Løvfaldsfest med efterårets dejlige farver. Der startes med kaffe, derefter gratis banko med fine gevinster. Efterfulgt af 3 stykker smørrebrød samt øl eller vand til 60 kr. Snaps kan købes. Næstved: Fredag 28. september kl. 13.00: Foredrag af Kaare Johannessen. Der vil til vores medlemmer blive tilsendt nærmere om dette. Kan du tænke dig at blive medlem af vores forening, er du meget velkommen til at kontakte formand Anni Knudsen på 55 73 12 26/mobil 27 81 39 18 eller kasserer Anna Grete Jensen på 55 73 44 54 mobil 21 64 31 70 for at høre nærmere om vores forening. Odense: Mandag 27. august kl. 14.00: Foredrag v/Alex Lundahl Hansen og cykelven. Kom og hør om den fantastiske cykeltur til Nordkap. Opslag følger. Reserver dagen. Som sædvanlig er der amerikansk lotteri. Foreningen sørger for kaffe og kage. Mandag 10. september kl. 14.00: Banko, amerikansk lotteri og kaffe. Tirsdag 25. september kl. 12.15: OBS dag og tidspunkt. Halvdagsudflugt til Naturama i Svendborg. Besøg på særudstillingen: Karen Blixens Afrika. Pris for medlemmer 225 kr. - ikke medlemmer 275 kr. Mandag 8. oktober kl. 14.00: Banko, amerikansk lotteri og kaffe.

Mandag 22. oktober kl. 17.00: Fællesspisning og socialt samvær. Bindende tilmelding til kassereren senest 15. oktober. Pris 125 kr. Ringsted: Mandag 10. september Anlægspavillonen kl. 14.00: Evald Petersen fra Broby fortæller og viser billeder fra en rejse til ødemarken. Tirsdag 18. september: Sektionen har medlemsmøde kl. 11 i Ringstedhallen. Tilmelding, 57 61 51 75. Husk jubilæumsfest fredag 21. september. Afgang Anlægspavillonen kl. 17.00 med bus til Menstrup kro. Struer: Mandag 27. august kl.14.00: Pladespil, amerikansk lotteri, kaffebord og socialt samvær. Mandag 10. september kl. 14.00: Foredrag. Grethe Hestbæk fortæller om Enggården og andre ting i Struer kommune, der vil interessere os lidt ældre. Kaffebord og socialt samvær. Mandag 24. september kl.13.00-17.00: Høstfest. Husk, at der er lagt lister frem, hvor I skal skrive jer på af hensyn til maden. Sønderjylland: Onsdag 17. oktober kl. 14.00: Besøg på Sønderborg Fjernvarmeanlæg, Augustenborg landevej 81, hvor der indvindes varme fra en dybdeboring samt socelleanlæg. Fremtidens varmekilder i Danmark? Reserver endvidere dagene 14. november, lottospil og 5. december, julefrokost. Aalborg: Tirsdag 18. september 2012 kl. 13.30 Vesterkær kirkecenter: Foredrag ved Marianne Qvistorff. Marianne er født og opvokset i Tyskland i 1930érne, og fortæller om sin barndom der. Hermed får vi en ny viden om Anden Verdenskrig set med et barns øjne fra den tyske af grænsen. Marianne kom senere til Danmark og har været bosiddende i blandt andet Skørping. Husk kop og brød, vi har kaffen klar. Næste møde er 23. oktober: Forhåbentligt med Jørgen Rasmussen, DSB. Aarhus: Nyt mødested. Vi flytter til Carl Blocks Gade, det gamle Bymuseum, i løbet af sommeren/efteråret. Østergade skal være lukket senest 1. december. Kontakt eventuelt bestyrelsen. Onsdag 22. august: Film. Kaffe med brød 25. kr. Onsdag 12. september: Høstfest. Kaffe med brød 25. kr. Onsdag 26. september: Banko. Onsdag 10.Foto: oktober: Film. Andersen Ole Husted

Pensionistsektionen

Torsdag 4. oktober: Ordinært møde. Mandag 15. oktober: Tre dages tur til Friedrichstadt. Pris 1300 kr. inklusive fuld pension og alle udflugter. Nærmere om tilmelding og betaling.

FRIT ORD

Foto: Carsten Jokumsen

Hvor er Forbundet? Klargøring Helsingør er pr. 1. juli blevet nedlagt. I den forbindelse blev 10 stationsbetjente overtallige: 6 tjenestemænd er blevet tilbageført til DSB, hvor deres fremtid p.t. er usikker. 1 tjenestemand og 1 overenskomstansat er blevet tilbudt beskæftigelse på Helgoland/Østerport. 2 overenskomstansatte er blevet fritstillet med øjeblikkelig virkning. Vi taler her om medarbejdere, som har været ansat i mere end 20 år! Medlemmer som blev virksomhedsoverdraget i forbindelse med succesudbuddet af Kysten i 2009 og som nu er blevet fyret, sparket ud ”som en tak for indsatsen” i de turbulente år - mangeårige medlemmer af DJ! Personalet blev hasteindkaldt til et informationsmøde torsdag den 21. juni. Indkaldelsen til mødet fik de i løbet af onsdagen - altså dagen før - da de blev kontaktet telefonisk af deres daglige leder.

På mødet blev medarbejderne præsenteret for DSB Øresunds beslutninger. Her taler vi om beslutninger, som de valgte medarbejderrepræsentanter på intet tidspunkt har været involveret i. Det gælder såvel den lokale tillidsrepræsentant, som områdegruppen for stationspersonalet Kystbanen. Man kan roligt fastslå, at beslutningen om at nedlægge klargøringsfunktionen i Helsingør kom som en bombe for både ansatte og lokale tillidsrepræsentanter. Ledelsen påstår, at besparelserne er godkendt af Dansk Jernbaneforbund! På DJ's hjemmeside kan jeg læse: ”DJ info d. 02.02.2012: Aftale om effektiviseringer i DSB er nu underskrevet. Dansk Jernbaneforbund har indgået en aftale om effektiviseringer i DSB på forbundets overenskomstområde samt en lokalaftale for tjenestemænd. Med de foreliggende aftaler vil DSBs effektiviseringsplaner kunne gennemføres uden afskedi-

gelser. Forbundets medlemmer behøver dermed ikke at frygte for deres job. Med den nye aftale om effektiviseringer og besparelser i DSB har Dansk Jernbaneforbund været med til at sikre, at forbundets medlemmer kan sove trygt om natten uden at skulle frygte massefyringer. Ligeledes har forbundet med aftalen været med til at sikre, at passageroplevelsen og den service der ydes i togene bibeholdes. Der er pt. ingen planer om effektiviseringer i DSB Øresund A/S, der medfører afskedigelser for personalet.” Med nedlæggelsen af 10 stillinger i Helsingør er det bestemt ikke den virkelighed, vi oplever som stationsbetjente i DSB Øresund. Her er det, jeg gerne vil have klarlagt følgende: Hvem i Dansk Jernbaneforbund har godkendt disse afskedigelser blandt stationspersonalet? Er det forbundsformanden? Er det hovedbestyrelsen? Eller lyver ledelsen i DSB Øresund, når de påstår dette? Det virker usandsynligt, at ledelsen har gennemført disse besparelser, uden at der har været dialog med forbundet om det.

Der bliver jo stadig udført klargøringsopgaver i Helsingør. Grotesk nok bliver en del af dette arbejde udført af tjenestemandsansatte lokomotivførere, som for nylig er blevet udlånt fra DSB til DSB Øresund! Jeg kan ikke undgå at sidde med en fornemmelse af, at der er blevet lavet en gevaldig rævekage hen over hovedet på Stationspersonalet, og at de aftaler, som DJ indgår med DSB, ikke er ligeværdige for alle medlemmer. Det virker som om, at vi har A- og B-medlemmer i forbundet, endskønt vi betaler det samme i kontingent. Med venlig hilsen Kim Gert Andersen En utryg stationsbetjent i DSB Øresund

JUBILARER Ved en beklagelig fejl er følgende jubilar ikke tidligere blevet nævnt i bladet: 25 år 1. august 2012 Stationsbetjent Bettina T. T. Holm, DSB København 40 år 18. september 2012 Lokomotivfører Per Ib Andersen, Lokalbanen Hundested 24. september 2012 Lokomotivinstruktør Louis Gerhard Ingeman Antoft, DSB Næstved 1. oktober 2012 Sikringsmontør Jens Møller Nielsen, Banedanmark Sjælland 25 år 1. september 2012 Togbetjent Claus Damkilde, DSB Odense Lokomotivfører Jørgen Andersen, DSB København Togfører Erik Bach, DSB København Togfører Lene Buch, DSB Fredericia Lokomotivfører Hans Christensen, DSB S-tog Togfører Jonna N. Friberg, DSB Esbjerg Rangermester Elin Kvisgaard Graversen, DSB Fredericia S-togsrevisor Svend Louis Gulmark, DSB S-tog

Redaktionen har bedt forbundsformanden svare på dit indlæg: Tak for dit indlæg. Det er altid rart - når rygterne løber - at kunne tilbagevise det, som ikke er i overensstemmelse med sandheden. Jeg vil indledningsvis fastslå, at der ikke er indgået nogen aftale om nedlæggelse af Klargøring Helsingør. Dansk Jernbaneforbund har rejst sagen over for DSB om overtrædelse af effektiviseringsaftalen mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB. DSB er p.t. af den opfattelse, at DSB Øresund ikke er omfattet af effektiviseringsaftalen. Dansk Jernbaneforbund er af den klare opfattelse, at der burde være

Lokomotivfører Torsten Kristian Hansen, DSB Nykøbing F Lokomotivfører Lars Hedelbo, DSB København S-togsrevisor Jytte Hommeltoft, DSB S-tog Togfører Johnny Jacobsen, DSB Århus Togfører Anette Borup Jensen, DSB København Togfører B. Kjestrup, DSB København Togfører Per Højholdt Møller Laursen, DSB Århus Lokomotivfører Søren Laursen, DSB S-tog Togfører Jørgen Torben Brix Maach, DSB Aalborg Lokomotivfører Kurt Nørgård, DSB Århus Togfører Mette Fredtoft Olesen, DSB Tinglev Togfører Annette Svejgaard Pedersen, DSB Esbjerg 17. september 2012 Lokomotivfører Preben Rasmussen, DSB S-tog 30. september 2012 Togfører Kim Riesdahl Nielsen, DSB København 1. oktober 2012 Togfører Lars Nim Andersen, DSB Esbjerg Lokomotivfører Michael Birkelund, DSB Kystbanen, København Rangermester Claus Dalsgaard, DSB Kastrup Brofoged Jørn Hansen, Banedanmark Frederik IX Bro

indkaldt til et forhandlingsmøde vedrørende nedlæggelse af Klargøring Helsingør. Ligeledes er Dansk Jernbaneforbund af den klare opfattelse, at vi havde en aftale med DSB om, at ingen ville blive fyret, mod at vores medlemmer til gengæld var omstillingsparate. Det kan oplyses, at der er sket omrokering for de øvrige personalegrupper i DSB. Jeg er blevet bekendt med, at mit navn har været misbrugt i denne sag, hvilket jeg har tilskrevet DSB om, og jeg har efterfølgende modtaget en skriftlig beklagelse herpå. Ulrik Salmonsen Forbundsformand

Lokomotivfører Kim Haugaard, DSB S-tog Banemester Jørgen Henriksen, Banedanmark Sjælland/København Lokomotivinstruktør Jørgen Richard Kjellerup Hjort, DSB Område Øst Stationsbetjent Allan Frits Jensen, DSB Belvedere Toginstruktør Tina Følleslev Jensen, DSB Århus Lokomotivfører Ulrik Bay Jensen, DSB København Lokomotivfører (K) Ove F. Hansen, DSB Kalundborg Lokomotivfører (K) Lars Glerup Sørensen, DSB Århus Stationsbetjent Carsten Mencke, DSB København Lokomotivfører Niels Hvas Olsen, DSB S-tog Togfører Birgitte Pedersen, DSB Esbjerg Banemester Kaj Jimmi E. Pedersen, Banedanmark Sjælland Lokomotivinstruktør Torben Bent Rosenquist, DSB S-tog Lokomotivfører Ole Skjelmose, DSB Fredericia Togfører Helle Soelberg, DSB Århus 7. oktober 2012 Håndværker Dan Harms Juel Gartig, Banedanmark Frederik IX Bro 12. oktober 2012 Anlægsmester Karsten Andersen, Banedanmark Tåstrup 15. oktober 2012 Banemontør Gert Kildsgaard Olsen, Foto: Jørn Bailum Banedanmark Sjælland

… Og hvad er stationens navn? Tekst og foto: Jan Forslund

Man kan lige se det for sig. Dengang der skulle uddeles navne til landets mange stationer. Da stationer skulle døbes. Med næsten 100% sandsynlighed var der næppe tvivl om, hvad ”barnet skulle hedde”. En station i Vejle skulle naturligvis hedde Vejle. En station i Humlebæk måtte hedde Humlebæk, og så er den vist ikke længere. Og dog! For blandt professionelle brugere af stationsnavnene - nemlig lokomotivførere, togpersonale, banearbejdere m.m. - er de ”rigtige” stationsnavne alt for besværlige og langsommelige at arbejde med. Her bruger man stationsforkortelser, som man værsgo har at lære udenad. Det betyder også, at man som almindelig

dødelig rejsende kan komme ud for, at en togfører uforvarende kommer til at ”tale over sig”, når det fortælles, at ”vi forventes at ankomme Hum minus fem” - altså at toget ankommer til Humlebæk Station fem minutter senere end køreplanen foreskriver. At Humlebæk kaldes ”Hum” er måske logisk nok, men hvorfor hedder Vejle ”Vj”, Holbæk ”Hk”, Skodsborg ”Så”, Østerport ”Kk”, Aulum ”Uu”, Allerød ”Li”, Dyssegaard ”Dyt”, Fuglebakken ”Fut”, osv. I dag findes der over 500 stationsforkortelser, og nye kommer til hvert år. Der findes enkelte stationer, som ud over bynavnet og stationsforkortelsen også er fundet værdige til et kælenavn. Et eksempel er netop Humlebæk, som omkring 1993-94 fik tilføjet ”Louisiana” på stationsskiltet, som et resultat af et samarbejde mellem det nærliggende kunstmuseum Louisiana og DSB. Da ordningen var ny, blev der i forbindelse med

billetsalget oprettet en fin lille kunstbutik på stationen, hvor varer og kataloger fra Louisiana kunne sælges. Det var også hensigten at anlægge en ”kunst-sti” gennem skoven fra stationen til museet. Udgangspunktet skulle være den store nyopførte murstensskulptur på perronen nord for stationen. Kunstneren Per Kirkeby opførte den prægtige skulptur med støtte fra såvel Louisiana som DSB. Meningen var, at stien skulle prydes at flere skulpturer; men tanken døde desværre. Interesserer man sig for kunst i stor målestok er Kirkebys skulptur på Humlebæk Station afgjort et besøg værd. Det er en ”bygning”, som har mange kvaliteter og funktioner, også når man beskuer den med jernbanebriller. Men kig lige på det gamle pakhus til højre i billedet… måske også en bevaringsværdig skulptur i sig selv?