JT 06/2012

Jernbane Tidende 02 04 16 22

Leder Stort Kongres-tema Et DJ for alle S-banen opgraderes

NOVEMBER 2012

Formandsskifte

Alle medlemmer betaler det samme kontingent for gode løn- og arbejdsvilkür og tryghed. Den vare skal vi levere, og der skal ikke vÌre forskel uanset hvem der für brug for hjÌlp.

Vi skal fremad sammen – alle sammen ! " !#

$ " % & "!&" '"! " ! " (') ' & ') ' & * ' *$# " + " " (') ' # " (') ' ' &" ' ! '& ligt og den skal forvaltes med omtanke og fornuft.

Kongressen er veloverstĂĽet, og forude venter 4 ĂĽr med store udfordringer. / 0 1 % "&" # + (' )! * *'" " ! ! '! / 2 ! $ " 2 '" ! "' 3 / # !'"! ! $ &" + ' "' 2 ! + ' $ " " * $ 2 "! " 5& 2 &" + *$ ! ''"! 1 " # " &"' " '& %'gelig vĂŚre vores ansvar bevidst og gĂĽ ind i et konstruktivt 6 "&" &" + 7 &" &"' insistere pĂĽ, at der skal vĂŚre tale om et ligevĂŚrdigt samarbejde. + " % ) " !" " ! ) " &" + 2 ! + + ' " '"! & 2 & ' " + )!! 1+ 1 ! 2 +& &" '% '" ! # 8 & ) ' + ' %'! ! '' " ' 2 + " " ! ! # " ' + & ! ! " " ' ! $ " ! # !" ' ! ' ' 6 " + + & ) ' # ' " " % pĂĽ lokalbanerne.

9$ & '"! + ' ' 0 $ ! " &" "!

5 * ' ! ** 2 ! +$ 6 &" "! # ! $ + + &5 "! ! + '" ! & & & "'' ! '"! ' * ' ! ** % & 6 *! & # " ' ! + &5 ' ! * 2 ! 6 er ikke slut.

Godssektoren kĂŚmper fortsat mod tiltagende godstransport pĂĽ vej og en tiltagende trussel fra vores naboer med svage og billige overenskomster. Den trussel skal vi gennem internationalt funderet politisk arbejde bekĂŚmpe. " " ' 6 &"' ! ' '"& ) $ # " + "' 5 * 5 &"! "! * " " " ' +5 !2 ! ! ! * ' &" ) "' 5 * " '"! &"' $ 6 te bĂĽde i Danmark, norden og resten af Europa, sĂĽledes at sektoren ikke bekĂŚmper kolleger pĂĽ tvĂŚrs af grĂŚnserne i * 2 &5 " 6 5'' ) ' + ' $ # " 5 * '' &" *$# !' ! ! vi overbevise vores modstandere, andre gange kan vi ikke, ! "!+ " + ' 7 &" ! $ &5 "! " # ) 5 * &" '' !2 '"! 5 2 +& der er lige vilkĂĽr for alle uanset fagkategori.

'' ' ' " ! ! '% 0 ! 6 &"' $ ! )!+ # & ' &" ' & 2 ! ' " &5 ' +& $ ! +65'*# & *! & % ! 2 '' & ' ) ! 6 &" % # " ' : '' #

Henrik Horup Forbundsformand

side

4

side

Side 4: Konstruktiv debat om beretningen Mange var pĂĽ talerstolen for at kommentere Ulrik Salmonsens sidste beretning som forbundsformand. Der fremkom rigtig mange gode og konstruktive forslag, som forbundsledelsen nu har noteret sig.

Side 10: Hvem skal med i HB? Hvem skal reprÌsenteres i Hovedbestyrelsen – og hvor mange medlemmer skal en omrüdegruppe have for at fü en plads? Det spørgsmül skabte debat pü kongressen.

Side 12: Kampvalg om posten som forbundsnÌstformand Pü kongressen var der kampvalg om posten som forbundsnÌstformand. Büde Thomas Bryan-Lund fra LPO S-tog og Preben Stenholdt Pedersen, LPO DSB stillede op, og der var tÌt løb mellem de to.

Side 14: PĂŚne ord og hĂĽndslag pĂĽ samarbejde Som afslutning pĂĽ kongressen, var der roser til den afgĂĽende formand og hĂĽndslag pĂĽ bredt samarbejde fra en bred skare af omrĂĽdegruppeformĂŚnd.

Kolofon Jernbane Tidende 114. ürgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 W ) X +' /1+ ' Y Z (" Tryk: Stibo Graphic ISSN 0902-9710 Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmÌrksom pü det.

Deadlines 2013: 2. januar – 4. marts – 21. maj – 29. juli – 16. september – 11. november

side

21

Side 16: Et Dansk Jernbaneforbund for alle Henrik Horup har taget over som formand efter Ulrik Salmonsen. Der vil ikke ske en revolution af forbundet, for Dansk Jernbaneforbund indtager en stÌrk position, der skal bevares, men alligevel vil Henrik Horup godt løfte sløret for nogle af de forandringer, som den nye ledelse vil afstedkomme.

Side 18: Fremtiden er lige om hjørnet /"! ' ) *$ (6 " " * " fra 2015-2021. Alle kontrakter er nu pü plads, sü den danske jernbane kan blive opgraderet til ER TMS 2.

Side 21: S-banen opgraderes Snart gür arbejdet i gang med nye signaler pü S-banen. Loko "& % )! ) &"' & ('% "!!% * 1 2 ) ! $ ) (' 6 *' # Side 24: Lang sagsbehandlingstid for voldsofres ret til erstatning Der blev i efterüret skrevet en del i medierne om den lange sagsbehandlingstid der gür, før der udmøntes en erstatning fra voldsoffernÌvnet. Forbundet oplever det samme, nür et af vores medlemmer har vÌret udsat for vold, og det er simpelthen ikke godt nok. Praksis mü Ìndres.

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup ForbundsnÌstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretÌrer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten Sauer Flemming Jaller Per Petersen Socialrüdgiver: Arabella Neuhaus Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider:

14

Man-tors kl. 9-16 Fre kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12 Foto: Ole Johnny Sørensen

Konstruktiv debat om beretningen Mange var pĂĽ talerstolen for at kommentere Ulrik Salmonsens sidste beretning som forbundsformand. Han sluttede selv af med at konstatere, at der var fremkommet rigtig mange gode og konstruktive forslag, som forbundsledelsen nu har noteret sig

Af Gunnar Lomborg og Gorm Grove, journalister.

Foto: Ole Johnny Sørensen _

Forbundsformand Ulrik Salmonsens fyldige og detaljerede beretning kaldte selvsagt en del delegerede pü talerstolen. Debatten om beretningen er traditionelt en anledning for forbundets tillidsreprÌsentanter til at fremsÌtte synspunkter og give deres input til, hvad forbundet bør prioritere at arbejde med i den kommende kongresperiode.

Desuden blev taletiden brugt til at takke den afgüende forbundsformand for hans store og utrÌttelige indsats i forbundet Allerførst pü talerstolen var Jørn Nicolaisen, SPO DSB. Han slog fast, at arbejdsmiljøet skulle have en høj prioritet i arbejdet fremover, men ogsü andre emner var vigtige: Eksempelvis at fü organiseret medarbejderne i de kommende letbaner, og at fü etableret en kompetencegivende uddannelse afsluttet med svendebrev pü stationsbetjent-omrüdet. ` 9$ $ ! ** 5'' % med vores arbejdsmiljøreprÌsentanter og tillidsreprÌsentanter blev de &"! "! 6 "'6% + ' " "("ceret – fysisk og psykisk og socialt for stationspersonalet. Det er ting som:

Ă˜get arbejdspres, daglig stress, konstante organisationsĂŚndringer, ujĂŚvn arbejdsfordeling og -tilrettelĂŚggelse, bemanding og ressource og treholdsskift. OgsĂĽ personalepolitikken savner ensartethed og konsekvens, ligesom & "& '2 5 + 2 " (')delse, uddannelse og tryghed.

Disse punkter skal Forbundet arbejde videre med i perioden alle steder, +& q + " (') ' # " + en klar forventning om, at den nye forbundsledelse og hovedbestyrelse efter kongressen vil drøfte konkrete tiltag, der sikrer, at udrulningen og organiseringen af det videre arbejde med gennemførelsen af DJ’s arbejdsmiljøstrategi oktober 2012 sker med lokal involvering og dermed gøres mere nÌrvÌrende, sagde Jørn Nicolaisen, som ogsü understregede at der skal handling til – man kan ikke administrere sig til et godt arbejdsmiljø.

Problemer ved grÌnsen Henrik Horup gik pü talerstolen for at fortÌlle om forbundets internationale arbejde, hvor isÌr den grÌnseoverskridende kørsel giver problemer hos visse selskaber. Et af problemerne er

organiseringen af de tyske lokomotivførere, som for en dels vedkommende er organiseret i GDL ` q + &" % * ' 2 og jeg skal nu forhandle med GDL’s prÌsident, sü vi kan fü ordnede forhold i DB Schenker og dermed sikre faste regler for grÌnsekørslen, sagde Henrik Horup, som fremhÌvede det generelt gode netvÌrk, DJ har vÌret med til at skabe i büde Norden og i EUsammenhÌng.

Henrik Horup nÌvnte ogsü problemet med organisering af letbanernes ansatte. Her skal LO’s grÌnsedragningsudvalg müske ind over for at se pü, om det skal vÌre DJ eller 3F, der skal have retten til at organisere.

Vold er stadig et problem Niels Henrik Nielsen, TPO DSB fokuserede isÌr pü arbejdsmiljøet, hvor togpersonalets problemer med vold og trusler stadig er aktuelle. ` " ! (" ür siden var der stor fokus pü vold og trusler. Og blandt andet hos togpersonalet oplevede vi ekstremt mange tilfÌlde. Vi har heldigvis set et fald i antal i den forløbne periode, blandt andet med baggrund i et nyt billetteringskoncept, og mere fokus pü uddannelse ! " " ('" '% " !# " har füet lavet et virkeligt godt kom* 1 ('" '% " ! pü initiativ fra forbundet. Herudover blev der gennemført en stor interviewundersøgelse om trusler og vold med

! " # $ %

togførere i DSB, og den mundede ud i en bog om kommunikation for togper ' " ('" +$ " ! { ' " *"'' *2 " &" {2 lang rÌkke forslag og anvisninger pü, +& !$ ('" # Men vi oplever stadig kunder, der truer og udøver vold mod mine medlemmer. Der for skal vi stadig have fokus pü problemet og arbejde pü at minimere disse tilfÌlde. Hvert eneste tilfÌlde, hvor en togfører bliver udsat for vold og trusler er et tilfÌlde for meget, understregede Niels Henrik Nielsen.

8 5& ! $ ' "("1 " ! og dermed muligheder for at købe eltog som et vigtigt emne. Her er det afgørende, at man fokuserer pü tog, hvor arbejdsforholdene er i orden fra starten, herunder personalekupeen, püpegede han.

Ogsü effektiviseringerne i DSB samt arbejdet for at mindske püvirkningerne efter personpükørsler lü omrüdegruppeformanden pü sinde, og han understregede, at TPO DSB sammen med DJ er klar til at arbejde hürdt for medlemmernes vilkür i den kommende periode.

Til skue pü Youtube Omrüdegruppeformand Mogens Werner Grøndahl. TPO DSB S-tog, fokuserede i sit indlÌg isÌr pü de problemer, S-togs personale oplever med vold og trusler. ` ' * ' vÌrre et stadig tilbagevendende pro-

blem – det kan forbundets arbejdsskadesagsbehandler tale med om, det kan SMU tale med om, og det samme kan de mange lokale og højt engagerede arbejdsmiljøreprÌsentanter og tillidsreprÌsentanter, der har deres gang rundt i virksomhederne, sagde Mogens Grøndahl.

Han fortalte om en sag fra sidste ür, hvor to medarbejderes hündtering af en passager blev lagt til offentligt skue pü Youtube. Her oplevede kollegerne, at S-togs davÌrende salgsdirektør – inden han overhovedet havde hørt medarbejdernes version af sagen – beredvilligt udtalte sig til pressen og rent ud sagt dømte de involverede medarbejdere pü forhünd. ` / ! 2 ' & * 5! en rÌkke falske udsagn süsom, at den involverede passager skulle vÌre psykisk syg, generede pü ingen müde den " & '& " % 2 " (' ! talte pressen efter munden, frem for at bakke sine ansatte op. Det endte da ! $ 2 " % (" " ' dom, i form af en afsked og en advarsel.

At der efterfølgende blev indgüet forlig i afskedssagen med en ikke ubetydelig godtgørelse til vores medlem er jo en klar indikation af, at virksomheden og dens davÌrende salgsdirektør havde en dürlig sag, understregede Mogens Grøndahl.

Han pĂĽpegede at TPO DSB S-tog har foreslĂĽet, at medarbejderne udstyres $ ' { "& &5 " ' { som peberspray.

z

$ & %'( ' %

` " *' & &5 ' ' 2 der afviser südanne tiltag uden at begrunde det med andet, end det er udansk. Man forholder sig ikke til det helt basale, nemlig at det vil det øge medarbejdernes sikkerhed og tryghed. Vi er klar over, at spørgsmület om defensive vÌrnemidler ogsü giver anledning til debat blandt forbundets medlemmer, men nu har vi i mange ür *$ ('" +$ " ! 2 assertionstrÌning, samtaleteknikker og sü videre, men vi mü erkende, at det ikke er tilstrÌkkeligt.

Sü TPO-S vil bede hovedbestyrelsen og dermed Dansk Jernbaneforbund om at diskutere spørgsmület, herunder rette henvendelse til Transport- og Justitsministeren med henblik pü at undersøge muligheden for, at frontpersonalet kan blive udstyret med defensive vÌrnemidler, sagde omrüdegruppeformanden blandt andet.

Uddannes til at spotte selvmordere Thomas Bryan-Lund, LPO DSB S-tog +5& ' (' " " tale problemerne med personpükørs' 2 / ~ * *' ('" med passagerer. ` 9 *$ % ' &5 stigende problem. Det er vigtigt, at vi som forbund proaktivt tager et ansvar for, hvordan vi kan nedbringe alle disse pükørsler. Vi har fra S-tog gode erfaringer med at tage ud og debattere og holde foredrag hos bl.a. selvmords}

' )

linjen og hos afdelingen for selvmordstruede pü Herlev sygehus. Her virker det som om selvmordstruede personer godt kan fü øjnene op for de traumer, de püfører uskyldige mennesker, sagde Thomas Bryan-Lund.

Han mener at uddannelse er vejen frem: ` + ' &" $ " ler uddanne alt DSB personale der har sin gang i togene og omkring perroner og andet, sü de kan lÌre at spotte nogle tegn hos mennesker, der gür og overvejer eksempelvis at kaste sig ud foran nÌste tog. Derfor er vi ogsü fra LPO S-tog glade for, at vi skal beslutte at arbejde endnu mere ihÌrdigt for at forbedre arbejdsmiljøet for vores medlemmer.

Han fremhÌvede vigtigheden af, at DJ stür stÌrkt overfor et DSB, der skal igennem store sparerunder. ` " '"& !'"! " 5 scenarier, om at DSB mister kørslen, trods det faktum, at vi aldrig har haft (' ! % " "! # Dette til trods skal vi som medarbejdere i ledelsens optik, løbe endnu stÌrkere, sü vi müske kan rette op pü selv samme ledelses fejlslagne beslutninger. ` ! + +$ " ! " + ' "' ) ' ' * "("1 per Lok. Dog mü vi aldrig glemme, at Jesper kommer fra en helt anden type virksomhed, der har et meget stort krav til lønsomhed, effektivitet og ikke mindst fokus pü at drive nogle penge

i kassen. Derfor vil der som aldrig før vÌre brug for et stÌrkt Dansk Jernbaneforbund, som kan byde den nye MÌrsk ledelse og ikke mindst deres kollegaer i de private selskaber op til dans, sagde Thomas Bryan-Lund.

Benhürd fokus pü økonomi Jakob Bro, LPO Arriva, takkede Ulrik Salmonsen for sit utrÌttelige engagement i kampen for medlemmerne. Han understregede vigtigheden af, at forbundet prioriterer sine ressourcer rigtigt og inddrager alle eksisterende kompetencer i forbund og tillidsmandskredsen. Der har vÌret rigeligt med udfordringer at tage *$ (" $ # ! " gene er ikke afsluttet, nogle er kun '"! !) ! (' &"' sikkerhed komme i den forestüende kongresperiode. ` " ' + 3 " !X ! mer af sig selv – det gør resultaterne ikke. Det bliver hürdt arbejde. Inddragelsen af alle kompetencer krÌver en stor grad af übenhed og gennemsigtighed omkring beslutningsprocesserne, og samtidigt ogsü deling af viden i videst muligt omfang med tillidsmandskredsen og medlemmerne, sagde Jakob Bro. Han püpegede, at forbundet stür med en ekstra udfordring til forskel for sidste kongres. Dansk Jernbaneforbund er nemlig ligesom de arbejdspladser, forbundet reprÌsenterer, blevet ramt økonomisk.

* $

` " *' & " " $ lemstilbagegang. Punkterne pü dagsordenen til denne kongres afslører ogsü et benhürdt fokus pü vores øko " ! "'* " ! 2 ' ( % slaget. Det er ogsü nødvendigt, at økonomiske reformer af forbundets økonomi efter al sandsynlighed ogsü vil vÌre nødvendige i den kommende kongresperiode. ` ! &"! "! 2 stregede Jacob Bro, at vi ikke bruger den trÌngte økonomi som püskud for at Ìndre politiske elementer i eksempelvis forbundsloven. Faldgrupper er, at vi eksempelvis laver mindre übenhed, lighed og andele i de vÌsentlige beslutningsprocesser, med økonomien som begrundelse! Den slags er falske modsÌtninger og den slags er gift for vores lille enhedsforbund. Vi skal i stedet dyrke enhedsforbundet og tanken om, at alle medlemmer er lige. Denne lighed mellem medlemmerne skal ogsü vises ved lighed mellem deres tillidsvalgte i form af f.eks. fri og lige adgang til vores tillidsmandsuddannelser.

Vejen til en bedre økonomi og en fremtidssikring af Dansk Jernbaneforbund som et lille, men stÌrkt enhedsforbund, gür gennem übenhed, lighed, engagement og hürdt arbejde, sagde Jakob Bro. Han kom ogsü ind pü konsekvenserne af efterlønsreformen for medlemmerne. ` & '"& &"! "gere efter at efterlønsreformen har

$ '

fjernet muligheden for efterløn for den yngre del af medlemmerne. Her skal der satses pü pension og seniorordninger. Hvis vi skal levere løsninger der holder, nür denne generation om müske 30 ür nür pensionsalderen, sü skal der handles nu, mens det stadig er økonomisk overkommeligt at løfte opgaven. Det er ikke holdbart at lade medlemmerne arbejde til de er fyldt 70 ür uden, at vi har sikret dem et reelt alternativ eller en aftrapning af tid. Men beslutningen bliver ikke let, for med efterlønsreformen modregnes pensionen i efterlønnen for dem der bliver tilbage i efterlønssystemet.

Han hübede, at forbundet og DSB snart für søsat en uddannelse for stationspersonalet. ` + &5 ! "& " ! møder om en uddannelse. Mület mü vÌre, at jo bedre stationspersonalet er uddannet, desto mere kan medarbejderen lave. Mület er ogsü, at uddannelsen skal kunne bruges uden for DSB, hvis et medlem forlader arbejdspladsen.

Per Jenner udtrykte i øvrigt stor tilfredshed med det store arbejde, som forbundet har gjort for at løse en lang rÌkke problemer for stationspersonalet i DSB Vedligehold A/S.

Flotte milepÌle Arbejdsskaderne Per Jenner, SPO DSB Vedligehold, fremhÌvede i sine kommentarer til beretningen, at der er et enkelt punkt, som vi aldrig kommer til livs, nemlig arbejdsskader ` +& 6 mange, men jeg tror heller ikke, at vi kan undgü dem. Vi er jo mennesker og ikke robotter. Men jeg kunne ønske en hurtigere og mere enkelt sagsbehandling, nür en medarbejder er uheldig at komme til skade. Som det er i dag, kan sagsbehandlingen trÌkke ud i müneder og i vÌrste fald ür.

Dansk Jernbaneforbund har vÌret rigtig godt til at hjÌlpe og vejlede vores medlemmer, der stür med en arbejdsskade af en vis størrelse.. Stor ros for det, sagde Per Jenner.

Preben Stenholdt Pedersen, LPO DSB, mente der var grund til at vĂŚre stolt over de mange resultater, der er opnĂĽet for Dansk Jernbaneforbund gennem et hĂĽrdt, resultatorienteret tillidsmandsarbejde og nogle rigtig dygtige forhandlere. ` ! ) " * " + $ "! !' "! "! (' "' *5' " ! ' "("1 " ! 2 ) "! 'system, et europĂŚisk samarbejde med de faglige organisationer i Europa, '5!! ' & % ' 2 (" * '"tiske oplĂŚg og meget mere.

NĂĽr alt det pĂŚne nu er sagt, skal vi ogsĂĽ tage ved lĂŚre af egne fejl eller mindre heldige ting i perioden. Det er dog heldigvis ikke hverdagskost. Det er min opfattelse, at forbundet og hovedbestyrelsen altid har arbejdet for

+ ,

fÌllesskabet, men har vi vÌret dygtige "' " " (') ' "' '' i et medlemsdemokrati? Forbundsledelsen og hovedbestyrelsen har ikke ytret sig om det modsatte. Men er demokratiske rettigheder uden min vidende sat til side, skal der gøres noget ved det, sagde Preben Stenholdt Pedersen.

Han nÌvnte DSB First som et eksempel, hvor der er plads til forbedringer. Meget gik galt til trods for et stort forberedelsesarbejde, tiltrÌdelsesoverenskomst og nogle fine handlingsplaner, der skulle sikre medlemmerne trygge rammer. Reglerne har imidlertid vÌret uklare og medlemmerne frustrerede. Det var ingen kritik af de lokale tillidsmÌnd, som har meget svÌre kür at arbejde under. ` ! $ &5 " &"&' 2 nye forbundsledelse kommer til at stü overfor mange svÌre opgaver. Her tÌnker jeg ikke mindst pü økonomien i forbundet, sü vi fortsat kan vÌre et selvstÌndigt enhedsforbund med plads til os alle. Og hvor hvert betalende medlem behandles ens. Samt et forbund, hvor der ikke er langt fra det enkelte medlem til forbundsledelsen.

Det er jo netop styrken ved et lille forbund som vores.

Ligeledes stür ledelsen overfor at '' (" % " ! + & % vendige personale ansat, sü medlemmerne og omrüdegrupperne kan betjenes pü bedst tÌnkelige müde. Ellers ‚

. ! '

bliver det svĂŚrt at overleve som selvstĂŚndigt forbund, sagde han.

Preben Stenholdt Pedersen kom ogsĂĽ ind pĂĽ vigtigheden af det internationale samarbejde. ` / " " ' kunne fastholde det internationale samarbejde. Alternativt kan vi frygte, " (') ' &"' ' " 2 ! at vi risikerer at blive et transitland for godstransport uden overenskomster og uden medlemmer til Dansk Jernba # 9 (" " " ogsĂĽ at blive ramt med den nye, europĂŚiske jernbanepakke, hvis vi ikke sammen med forbundet forstĂĽr at tilpasse os den nye verden.

DJ kommer ogsü til at bruge mange krÌfter pü de kommende overenskomster, som kan blive en hürd nød at knÌkke med den økonomiske krise. ` ! " 2 &" ' 5 5 op efter en lønfest. Men jeg tror det er vigtigt, at DJ holder fast overfor arbejdsgiverne i, at vi ikke accepterer afskedigelser. Om vi sü kan gü med til at lave nogle gode og acceptable frivillige ordninger til seniorer, er en anden snak. Det er trods alt alle vore medlemmers levebrød, vi har med at gøre. Ligeledes skal vi kÌmpe til det sidste for at bevare de aftaler, vi har tilkÌmpet os gennem tiderne med anstÌndige løn- og arbejdsvilkür. Arbejdsgiverne skal dog aldrig kunne püstü, at vi ikke er økonomisk ansvarlige og for at vi ikke vil samarbejde. Men de skal vide, at en mønt har to sider, sluttede han.

Stor tak for indsats Søren Josefsen, Hector Rail, takkede DJ for det store arbejde, forbundet lavede i 2009, da MEV independent Railway Services A/S drejede nøglen om.

Alle medarbejdere blev kaldt til møde i " ' ! (" &" 2 (" !" konkurs. ` & $ &$ ' " hovedet. Men ved stor hjÌlp fra for (" &" ' & '% 2 / " # (" $ havde alle füet arbejde igen. En stor del blev ansat hos Hector Rail. Nu er planen sü, at Hector Rail vil have svenskerne til at køre igennem Danmark, og jeg ved ikke, om de er i stand til at overholde gÌldende EU-regler.

Sagen ender hos DJ i nÌr fremtid, og sü tager vi den derfra, sagde Søren Josefsen.

Hvor er SMU Hans S. Merstrand, LPO DSB, efterlyste SMU pü en mere fremtrÌdende plads i debatten. ` ! ' + ' bejdsmiljø. Og jeg vil gentage fra kongressen i 2008, at SMU godt vÌre kunne mere fremme i debatten i dag.

Det er vores eget Samarbejde, Miljø og Undersøgelsesudvalg. Det er faktisk her, at nogle af vore ildsjÌle kan rekrutteres fra büde de smü og de store virksomheder. Der er vigtigt for et enhedsforbund som vores, sagde Hans S. Merstrand.

I forlÌngelse af det Jørn Nicolaisen

Det er klart, at vi i DJ vil prøve at revurdere, hvordan vi kan gøre SMU bedre og mere synlig

sagde om Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljøstrategi, sü ville Hans S. Merstrand gerne have, at der bliver tilført mere om trivsel og social kapitel i strategien, da disse emner bliver sat pü dagsorden i virksomhederne.

Han nÌvnte problemerne med samkøring Grenü/Odderbanen: ` ! &5 2 baneforbund er frustreret, men hvad tror man sü de berørte medarbejdere i Århus og Odder er, spurgte han.

Ulrik Salmonsen svarede Efter at sidste taler i rÌkken havde vÌret pü talerstolen var der en kort pause, som Ulrik Salmonsen benyttede til at forberede sit svar til talerne. Der var mange gennemgüende temaer, bl. a. arbejdsmiljøet. ` &"' "' *"'' % re og større rolle, specielt ved lavkonjunktur. For nür krybben er tom, bides hestene. Og sü gür det ud over vores medlemmer, fordi man vil spare penge pü arbejdsmiljøomrüdet og forsøge at forringe vores arbejdsmiljømÌssige arbejde.

Sü vi kan kun vÌre meget enige i de betragtninger, der er sagt her fra talerstolen. De vil danne baggrund for det videre arbejde i SMU og i Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse og daglige ledelse. Det er klart, at vi i DJ vil prøve at revurdere, hvordan vi kan gøre SMU bedre og mere synlig. Og det er selvfølgelig ogsü med henblik pü en styrkelse af dette udvalg og ogsü ar-

bejdsmiljøomrüdet i sin helhed, sagde Ulrik Salmonsen.

Han ville gerne kvittere for talerne og tage imod tilbuddet om indsats fra alle de, som har en stor kompetence ude i medlemskredsen og som kunne vÌre med til at gøre en forskel pü dette omrüde. ` &"' &" ! ! " ! i arbejdet, sagde den afgüende forbundsformand.

Ulrik Salmonsen kom ogsü ind pü de hÌndelser, der har vÌret med medlemmer, som er kommet i klemme i tjenesten. ` " &5 "! "2 grotesk, nür virksomheden ikke bakker deres medarbejdere op. Vi vil meget gerne vÌre med til at sikre, at virksomhederne støtter deres medarbejdere i vanskelige situationer, sagde han med henvisning til indlÌgget fra Mogens Werner Grøndahl.

HjÌlp er godt budskab Henvendt til Søren Josefsen sagde Ulrik Salmonsen: ` ! '"! !' " & udmelding om den hjÌlp I har füet fra Dansk Jernbaneforbund i den situation I stod i og som ogsü andre af vore medlemmer har stüet i, nür et selskab gür fallit. Jeg tror det er en af de ting, der gør det af stor vÌrdi at vÌlge et forbund, som tager vare om sine medlemmer, uanset hvad det er for en situation de stür i. Vi skal vÌre behjÌlpelige, sü de ikke stür med hatten i hünden nede

i banken dagen efter, at selskabet er gĂĽet fallit. Vi ved jo godt, at pengekassen lukkes, nĂĽr selskabet er gĂĽet fallit.

Vi skulle jo nødigt gü fra hus og hjem af den grund, og jeg tror det er vigtigt, at vi udadtil ogsü für solgt budskabet: At vi er vores medlemmer behjÌlpelige, uanset hvilken situation, de kommer i med deres arbejdsgiver. Ogsü nür de gür fallit.

Jeg tror, at vi med den nye forbundsledelse skal have en drøftelse af de forhold, der pü det seneste er opstüet i Hector Rail. Det vil den nye forbundsledelse tage initiativ til, süledes at situationen bliver gennemdrøftet, sagde Ulrik Salmonsen.

Han sluttede af med at konstatere, at der var fremkommet rigtig mange gode og konstruktive forslag, som forbundsledelsen har noteret sig sammen med synspunkterne vedrørende stationsbetjentuddannelsen. ` /$ &"' 6 ! &" ! pÌne ord, der er sagt. Büde til medarbejderne i forbundet, som ogsü fortjener ros. Og tak for de pÌne ord til forbundsledelsen og for de mange, *5 * '"! 2 6 ! (" + omkring beretningen.

„

Hvem skal med i HB? Hvem skal reprÌsenteres i Hovedbestyrelsen – og hvor mange medlemmer skal en omrüdegruppe have for at fü en plads? Det spørgsmül skabte debat pü kongressen

Stort set alle i Dansk Jernbaneforbund er klar over, at det forholder sig südan, men hvordan man kan sikre en bedre reprÌsentation uden at Hovedbestyrelsen vokser uforholdsmÌssigt, er svÌrere at svare pü. Ved kongressen havde LPO Arriva efter samrüd med en rÌkke mindre grupper stillet et forslag til Ìndring af forbundslovens § 6 stk.

6.0, som netop siger at der skal vÌre 104 medlemmer for at udløse et HBmedlem.

relsen. Pü godsomrüdet mü stationspersonalet naturligt føle at medlemsdemokratiet i Dansk Jernbaneforbund er amputeret, idet ingen kan tale deres sag, nür hovedbestyrelsen i deres eget forbund trÌffer beslutninger, der ogsü vil fü konsekvenser for dem. Det samme gÌlder Metroen, hvor metrostewarderne udgør en af de nyeste personalekategorier i vort forbund, sagde Svend Ole Reiche.

Metro et godt eksempel Vil sikre medlemsdemokratiet Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Ole Johnny Sørensen I dag bestür Dansk Jernbaneforbund foruden de store omrüdegrupper fra DSB, Banedanmark og Arriva ogsü af mange medlemmer fra mindre virksomheder. Og hvordan disse tilsammen mange medlemmer fremover skal reprÌsenteres i forbundets organer gav en del debat pü kongressen.

I dag für en omrüdegruppe en plads i Hovedbestyrelsen (HB), hvis gruppen reprÌsenterer mere end 104 medlemmer, mens mere end 1050 medlemmer udløser et ekstra HB-medlem.

Men mange mindre arbejdspladser som Metro, DB Schenker, Hectorrail, ‰) ! #('# " % tilstrÌkkelige medlemstal til at blive reprÌsenteret i HB.

Arriva stillede forslag om en ny formulering, som nedsatte grÌnsen til 79 medlemmer, og det forslag motiverede Svend Ole Bjerremand Reiche fra LPO Arriva: – Da vi skrev vores forslag i forüret, huskede jeg tydeligt min gode kollega Hans Merstrand fra LPO DSB tale pü kongressen i 2004. Her opfordrede Hans til, at vi husker vore arbejdsløse medlemmers rettigheder. – Nu skriver vi 2012 og nu stür jeg her for at opfordre jer kÌre kongresdeltagere til at huske vore medlemmer rettigheder i de grupper, som ikke har en reprÌsentant i hovedbestyrelsen. – Kernen i vores forslag er intet mindre end at sikre medlemsdemokratiet.

I dag er et omrĂĽde som stationspersonalet for hele godssektoren i Danmark slet ikke reprĂŚsenteret i hovedbesty-

Han mente at Metro havde en sÌrlig viden, som Dansk Jernbaneforbund burde trÌkke mere pü: – Tillidsmandsorganisationen i Metro har erfaring med en ny og moderne skinnebüren transportform, som er drevet af en privat virksomhed. De sidder med vital viden om denne for Dansk Jernbaneforbund stadigt nye branche. Det er en viden der kan fü stor betydning for beslutningstagerne i hovedbestyrelsen, nür Letbanerne skal erobres. Der er planer om letbaner i de 4 største byer i Danmark, og det krÌver ikke meget fantasi at regne ud hvad denne potentielle medlems tilgang vil betyde økonomisk og ressourcemÌssigt for Dansk Jernbaneforbund. Har vi rüd til at undvÌre viden og erfaring fra metroens tillidsmÌnd pü højeste niveau i forbundet?, spurgte Svend Ole Reiche.

, $ /0 + 0 0 (// /% + 1 1

0 +

/ $ & .

Gods ryger helt ud Han pegede ogsü pü at lokomotivpersonalet i Danmarks største jernbanegodsselskab DB Schenker snart ikke lÌngere er reprÌsenteret i hovedbestyrelsen, fordi de ikke lÌngere vil have medlemmer nok. Nür det sker, er hele godssektoren slet ikke reprÌsenteret i hovedbestyrelsen. – Nu sidder nogle af jer müske og tÌnker, at alle disse grupper jo nemt kan fü adgang til hjÌlp, rüd og vejledning i forbundshuset. Det er rigtigt. Men sü mü jeg spørge Jer kÌre delegerede; Kan i huske sidste gang I stod overfor en ny medarbejder, og skulle anbefale vedkommende at blive medlem. Hvad var et af de slüende argumenter der kom over J eres lÌber? Det var uden tvivl, at vi er et lille og stÌrkt forbund, med et levende medlemsdemokrati og kort vej til toppen. Forstil Jer et øjeblik, at I tillidsmÌnd i en af de grupper jeg lige har nÌvnt, og prøv sü at gentage argumentet for Jer selv, sagde Svend Ole Reiche.

Svarer til den 4. største gruppe Han argumenterede for at vedtage Arrivas Ìndringsforslag. – Vi foreslür helt konkret, at den nedre grÌnse for at kunne vÌre reprÌsenteret i hovedbestyrelsen sÌnkes til 70 medlemmer samt, at man

+ + + (/

1 $

+ + (

2 $ % & 0 + & $ $3 ( $

/0 $

0 (// + +3 $3 .

genindtrĂŚder i hovedbestyrelsen ved 80 medlemmer.

479 medlemmer stod den 31. marts 2012 i de grupper, der ikke var reprÌsenteret i hoved bestyrelsen. Det svarer til knap 9 pct. Af forbundets samlede medlemmer. Hvis de stod i samme gruppe, ville de udgøre Dansk Jernbaneforbunds 4. største omrüdegruppe, sagde han og henviste til, at tallet ville vÌre stadig stigende.

Forslaget affødte endnu et par kommentarer – blandt blev det spurgt hvordan det ville püvirke økonomien, hvis hovedbestyrelsen blev vÌsentligt udvidet. Jacob Bro fra Arriva mente, at det problem kunne løses ved at vedtage, at HB stadig havde samme rammebeløb til rüdighed, men sü mütte dele * '' (' ' # Forslaget fra Arriva kom til afstemning, men blev forkastet med stemmerne 41 for og 60 imod.

OpmÌrksom pü de mindre grupper Hovedbestyrelsen har altsü i de kom (" $ "! sÌtning, men generelt er holdningen i Dansk Jernbaneforbunds top, at de mindre grupper ogsü fremover skal + & ! '"!+ " (') ' gennem forskellige organer i forbundet – og har det da ogsü i organer som eksempelvis SMU - og at Dansk Jern-

baneforbund skal vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ problemet med de omrĂĽdegrupper, der ikke har medlemmer nok til en selvstĂŚndig reprĂŚsentant i Hovedbestyrelsen.

Dansk Jernbaneforbund skal vÌre enhedsforbund Der er ogsü en udbredt holdning til, at Dansk Jernbaneforbund skal vÌre et enhedsforbund, hvor alle uanset jobbeskrivelse, omrüdegrupper eller ! ! (" *' 1 " ! + "!heder – en holdning, som den nyvalgte forbundsformand Henrik Horup da ogsü opsummerede i sin tiltrÌdelsestale. – Dybest set kÌmper vi alle for en samlet sag og en samlet sejr. Nemlig et stÌrkt Dansk Jernbaneforbund hvor der er lige vilkür for alle uanset fagkategori. Uanset hvilken fagkategori man kommer fra, betaler alle samme kontingent. Alle har süledes købt den samme forsikring som et medlemskab af Dansk Jernbaneforbund ogsü er.

Derfor vil alle fĂĽ samme behandling.

Jeg er ligeglad med om man er stationsbetjent, lokomotivfører, banearbejder, metrosteward, togfører osv. Vi er alle lige og alle skal have den samme service i forbundet. Vi skal alle vÌrne om vores unikke forbund. Vi skal fremad – sammen – alle sammen, sluttede Henrik Horup sin tale.

$

/

/0

+ + (

+ 1 + (

1 + %

.

(/

$ // + 4 )

/

+ ( $ .

Kampvalg om posten som forbundsnÌstformand Preben Stenholdt Pedersen, LPO DSB, blev valgt med 60 stemmer mod 40 Af Gorm Grove Foto: Ole Johnny Sørensen Mens valget af Henrik Horup til ny forbundsformand var givet pü forhünd, fordi der ingen modkandidater var, stillede det sig anderledes med valget til forbundsnÌstformand. Her stillede büde Thomas Bryan-Lund fra LPO Stog og Preben Stenholdt Pedersen, LPO DSB, op.

Afstemningen foregik ved navneoprĂĽb og gav Preben Stenholdt Pedersen 60 stemmer, mens Thomas BryanW (" _ # ' ' ! ret undlod at stemme.

Inden afstemningen var de to kandidaters stillere pĂĽ talerstolen. Tidligere forbundsformand Ulrik Salmonsen lagde ud med at anbefale kongressen at vĂŚlge Preben Stenholdt Pedersen, som i LPO DSB har haft et tĂŚt samarbejde med den nyvalgte forbundsformand Henrik Horup. ` 8 " 8 * & ! 9 ben nĂŚstformand i LPO frem til 2004,

hvor Henrik blev nÌstformand i DJ. Her overtog Preben formandsposten i LPO. Vi har derfor i den daglige ledelse et indgüende kendskab til Prebens & '"(" " 2 ! ‹' " / ' #

Preben skaber resultater Ogsü Jørn Nicolaisen fra SPO DSB kunne anbefale Preben Stenholdt Pedersen. ` ! + 9 " „„}# Vi er sammen güet forrest i büde fredelig fÌrden og til stormklokkens klemten. Süvel i forbundets hovedbestyrelse som i DSB’s hovedsamarbejdsudvalg.

Her har jeg noteret mig Prebens brede erfaring, büde som forhandler og som formidler, solidt baseret pü sin store viden om faglige spørgsmül pü mange politikomrüder. Og vi tilhører det samme politiske parti – Socialdemokratiet. Alle steder har der sü sandelig vÌret nok at se til. Jeg vil anbefale, at vi vÌlger en kandidat, som vi ved hvad kan, og som ogsü har

vist det igennem mange ĂĽr: nemlig at skabe resultater for alle vores medlemmer.

Det er mig en stor glÌde, at kunne ' 3 2 6 ! ! * # Med valget af Preben für vi hele pakken. Et driftsikkert valg, sagde Jørn Nicolaisen, som talte pü vegne af SPO og DSB Sektionen. q ('%6 ' ' gerede at stemme pü Thomas BryanLund.

Jatinder Pal Singh, lokomotivpersonale DSB S-tog, lagde ud med at karakterisere kandidaten som intelligent og med selvtillid, altid positiv og sjov at vĂŚre sammen med. Han er altid loyal overfor sine med- og modparter, og " " (" + " "' +65'* andre i svĂŚre situationer. ` + ) 0W ! $ god og visionĂŚr leder, som gerne vil frem og som kĂŚmper for en fĂŚlles sag.

8 & & 6 ' " (' + '" ! muligheder, inden han skal til et møde. + "'+5 ! ! ('

5 ( $ 4 )

// +

& + ( +

(/.

organisation. Jeg er sikker pĂĽ, at en stemme pĂĽ Thomas er en stemme for tryghed under forandringer, sagde Jatinder Pal Singh.

$ & %'( +

. & 3

3

/ + (

0

1

0 +( 3

/ + (

/ $ $( /0.

den til enhver tid siddende forbundsledelse arbejder lige hĂĽrdt for alle. Thomas har vist, at han med sit lyttende og altid engagerede vĂŚsen vil indfri forventningerne, sagde Jakob Bro.

To politiske linjer Jakob Bro, LPO Arriva, fastslog, at det efter debatterne pü kongressen stod klart, at de to kandidater reprÌsenterer to forskellige politiske linjer. 13 omrüdegrupper havde pü forhünd meldt ud, at de ligesom Jakob Bro støttede Thomas Bryan-lund som ny forbundsnÌstformand. ` ‰ ! ' ! "''" ! "' generationsskiftet i Dansk Jernbaneforbund. Der er to kandidater til posten som forbundsnÌstformand. Det bliver en vigtig beslutning, sÌrligt fordi vi i en krisetid som forbund mü agere i en verden, der er i stadig forandring. Der stilles store krav til de personer, der skal løfte arven og lede vores fÌlles forbund gennem udfordringerne med sikker hünd. Det bliver hürdt arbejde, og forudsÌtningen for succes bliver inddragelse af alle eksisterende kompetencer i forbund og tillidskreds, sagde Jakob Bro, som pü den baggrund anbefalede Thomas Bryan-Lund til posten. ` + 6 2 $'rettet og engageret tillidsmand, som samtidig har fuld fokus pü vigtigheden i at samle forbundet. For Thomas er der ikke A- og B- medlemmer. Alle medlemmer har en forventning om, at

Vil kÌmpe for übenhed ` + + &" 2 kob Bro, som formand for LPO S-tog ! " /0 ! ! (' $ erfaring med organisationsarbejde og ' ' (' ! ** # " !2 ikke er uvÌsentlig i en tid, hvor Dansk Jernbaneforbund stür overfor udvidelse af antallet af forskellige personalegrupper i medlemsskaren med etableringen af nye Letbaner. Fremtiden byder med sikkerhed ogsü pü mere udlicitering, hvor forbundets antal af omrüdegrupper vil øges i takt hermed. Thomas er overenskomstansat og kan derfor selv risikere at blive virksomhedsoverdraget. Han er derfor i samme büd som en stor og stadig voksende del af Dansk Jernbaneforbunds medlemmer.

Thomas vil kÌmpe for übenhed og gennemsigtighed i de beslutninger, der trÌffes i forbundet. Det er vigtigt, at vi som forbund ikke holder vÌsentlig viden tilbage, men i videst muligt omfang deler den med tillidsmandskredsen og medlemmerne. De resultater vi opnür i Dansk Jernbaneforbund skal vi kunne vÌre stolte af – de skal ikke gemmes vÌk, sagde Jakob Bro blandt andet.

Dennis Larsen CFL Cargo anbefale-

de ogsü at stemme pü Thomas BryanLund. Han begrundede det med, at alle i DJ skal have nøjagtig samme støtte fra forbundet, uanset hvilken virksomhed man er ansat i. ` + + ' & 2 + &"' arbejde for, og derfor vil jeg stemme pü ham, ligesom jeg hüber at alle I andre vil.

Vi skal vĂŚre forandringsparate

& '! !" " ! ! (" + )an-Lund lejlighed til at prÌsentere sig selv og sin baggrund for at stille op. ` q " ! &" '5 *$ jernbanen. I stedet for at bygge lÌhegn, skal vi i Dansk Jernbaneforbund bygge vindmøller. Der er behov for at sÌtte et hold bestüende af gode erfarne krÌfter, krydret med yngre visionÌre krÌfter. Dansk Jernbaneforbund stür overfor en fremtid, hvor udlicitering og opsplitning vil vÌre pü politikernes dagsorden. Derfor handler det om, at vi i forbundsledelsen favner bredt.

Han slog fast, at han uanset udfaldet af den forestüende afstemning fortsat vil samarbejde, ligesom han forventer det samme af alle i øvrigt.

Thomas Bryan-Lund afsluttede sit indlÌg med følgende: ` "' ! "' &" %'' ! lÌhegn, sü er en klog mand engang citeret for at sige, at det hverken er de stÌrkeste eller klogeste der overlever i lÌngden, men de mest forandringsparate.

Œ

( 7 8$

+

+

%

0 /0

+ (

( + ( +

.

1

+ $ +

+ 3

0 .

$ & %'( ' % .

3

& + (

& 1 1 6 36 6 + + (

.

PÆNE ORD

og hĂĽndslag pĂĽ samarbejde Med valgene til forbundsformand og forbundsnĂŚstformand vel overstĂĽet trĂĽdte den nye forbundsformand pĂĽ talerstolen til en kort tale.

Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Ole Johnny Sørensen _

– Dansk Jernbaneforbund er et unikt # " + " (') ' " + ' "' & % ' 2 ! " (')delse skal vi forvalte med omtanke og fornuft. Vi har füet valgt en ny ledelse, og jeg er sikker pü at vi für et godt samarbejde. Preben har jeg jo samarbejdet med før, da jeg var LPO-formand og han var nÌstformand. Det her er en ledelse, der fra dag et kan samarbejde, understregede den nyvalgte forbundsformand Henrik Horup, som har en fortid i Metal Ungdom, inden han blev medlem af DJF. Han lagde vÌgt pü, at Dansk Jernbaneforbund i høj grad skal gøre brug af de kompetencer, de mange dygtige tillidsfolk besidder, og at der under de kommende udfordringer som overenskomstforhandlingerne og effektiviseringer i DSB bliver brug for alle gode krÌfter.

Henrik Horup takkede Ulrik Sal-

monsen for et godt samarbejde og understregede, at Ulrik havde lÌrt ham meget som han für brug for i sit videre arbejde, men at han i øvrigt – efter aftale med den afgüede formand – ville gemme alle de pÌne ord til receptionen for Ulrik Salmonsen i november.

Ser frem til samarbejde Thomas Bryan Lund, som tabte nÌstformandsvalget til Preben Steenholdt Pedersen, takkede for støtten og understregede, at han sü frem til et godt samarbejde med den nye forbundsledelse, og Jacob Bro fra Arriva, som støttede Thomas Bryan Lund, gav ogsü hündslag pü at Arriva ønsker et tÌt samarbejde for at skabe de bedste vilkür for büde smü og store grupper i forbundet.

Ulrik Salmonsen sagde ganske kort tillykke til den nye forbundsledelse –

6

7'

$ + 0 + ( +

Salmonsen

! $ + &"'' & (' "' receptionen i november, mens formanden for pensionistsektionen, Poul Erik Christensen, gerne ville knytte et par ord til süvel den nye ledelse som den afgüede formand. – Jeg vil sige tak for en god kongres og fordi I vedtog den kontingentforhøjelse, der gør det muligt for os at gennemføre vores aktiviteter. Og sü vil jeg sige tillykke til den nye ledelse – det er tydeligt at se at vores arbejde op igennem 1990’erne har büret frugt, sagde Poul Erik Christensen, der ønskede Ulrik velkommen i pensionistsektionen, nür han mütte have lyst.

& + ( . 5 $36 + ( +

(/ + % (

1 +

. + ( $ 4 )

.

det ville blive svÌrt at tage afsked med Ulrik og hans store arbejdsindsats. – Jeg har arbejdet sammen med Ulrik i 30 ür – heraf havde jeg ham som chef i ti ür. Og han er sümÌnd nem nok at arbejde sammen med, bare man gør hvad man skal og gør sit bedste. Ulrik har i den grad genskabt agtelsen for Dansk Jernbaneforbund i fagbevÌgel-

sen, og det skal han have stor ros for, sagde Erik Nygaard Jespersen, som &"&' *$ ‹' " : {* " " ! { : &"'' "' &5 meget mere derhjemme i lÌnestolen hos fru Åse südan lige med det samme.

Herefter var der blomster og fotografering i kongressalen, inden kongressen formelt blev afsluttet.

Bare sig �Ulrik�

Ogsü Bjarne Pedersen fra elektropersonalet takkede Ulrik Salmonsen for at have kÌmpet for medlemmerne i Banedanmark, og Carsten Hansen fra LPO Kystbanen berettede om, hvordan bare Ulriks navn kunne fü ledelsen til at makke ret. – Det var som at dressere en hund.

Man sagde et bestemt ord, og sü rettede de ind. Kun meget sjÌldent behøvede man faktisk at fü ham selv pü banen, sagde Carsten Hansen.

ForhenvĂŚrende forbundsformand Erik Nygaard Jespersen erklĂŚrede, at

z

& + ( +

(/ //

(

2 0

.

Et Dansk Jernbaneforbund for alle Et nyt, stĂŚrkt ledelsesteam med forbundsformand Henrik Horup i spidsen tegner Dansk Jernbaneforbund efter kongressen i oktober.

Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Ole Johnny Sørensen Henrik Horup har taget over efter den markante formand Ulrik Salmonsen, og pü nÌstformandsposten er Preben Steenholdt Pedersen klar til at tage fat pü arbejdet. Kirsten Andersen er med sit genvalg som forbundshovedkasserer den tredje del af det nye ledelsesteam.

Trods skifte pü to af de tre ledelsesposter skal medlemmerne ikke forvente en umiddelbar revolution af forbundet. Dansk Jernbaneforbund stür stÌrkt i forhold til sin størrelse, og har " (') ' $ + +6 ! " de europÌiske samarbejdsorganisationer, og südan skal det fortsÌtte. Alligevel vil Henrik Horup godt løfte sløret for en rÌkke forandringer, der vil ske i forbundet med den nye ledelse i spidsen – blandt andet vil man se en mere üben ledelse.

Mere kommunikation - Vi kommer til at styrke vores kommunikationsindsats – büde overfor medlemmerne og overfor omverdenen.

Pü kongressen var der en debat om de mindre grupper, der ikke føler sig reprÌsenteret i Hovedbestyrelsen, og det viser at der er behov for bedre information. Vi skal bredere ud til medlemmerne, men ogsü vores portal for tillidsreprÌsentanter skal styrkes. Det samme gÌlder vores tilstedevÌrelse pü sociale medier som Facebook, hvor vi skal se pü om vi kan gøre det bedre }

og mere kreativt, understreger Henrik Horup, som ogsü püpeger, at informationen skal styrkes begge veje – altsü at der skal vÌre en bedre dialog mellem medlemmerne og forbundets organer.

Han hüber ogsü at forbundet kan gøre sig endnu mere bemÌrket i medierne. Ikke kun nür der er problemer, men ogsü nür de gode historier skal fortÌlles.

Dansk Jernbaneforbund er for alle Henrik Horup har som Preben Steenholdt Pedersen en fortid som omrĂĽdegruppeformand for LPO DSB, men det betyder ikke, at han ser Dansk Jernba * " 5 {' "& % {# " " + '' tidligere vĂŚret fremme, men Henrik Horup vil gerne slĂĽ fast, at det er en ) ' ('"& 2 ! baneforbund er lige for alle.

- Dansk Jernbaneforbund skal kÌmpe ligeligt for büde lokomotivførere, stationspersonale, togpersonale og andre faggrupper. Og vi skal gøre det godt og effektivt. Vi er et lille forbund, men vi er kendt for at give vores medlemmer en god service, og at vÌre der for dem, nür de har behov for det. Derfor har vi ogsü foruden vores faglige sagsbehandlere ogsü socialrüdgivere, advokat og arbejdsskadesagsbehandlere, understreger forbundsformanden.

Mange store opgaver For den nye forbundsledelse er der

opgaver nok at kaste sig over. Jernbanen er i dag mere end nogen sinde genstand for offentlig opmÌrksomhed - pü grund af IC4-skandaler, DSB’s økonomiske situation og Kystbaneballaden blandt andet. Og der skal forhandles overenskomster, sammenlÌgninger mellem baner og de bedste mulige vilkür for de medlemmer, der afventer DSB’s sparerunder.

- DSB stür i en alvorlig situation, og vi forventer at virksomheden gür ind i en seriøs dialog med os om at klare problemerne pü en müde, sü de 3000 medlemmer vi har i DSB, kan føle sig sikre. Vi vil gerne vÌre med til at modernisere DSB, men vi vil ogsü kÌmpe for at bevare arbejdspladserne. DSB har füet en ny ledelse, som har en baggrund i det private erhvervsliv, og jeg tror at det tager lidt tid, inden de (" " / 2 + ' anden type virksomhed. I dag fungerer samarbejdet med DSB ikke, men vi vil gerne genoprette det, fremhÌver Henrik Horup.

StĂŚrkt international position Som nĂŚstformand har han gennem otte ĂĽr haft ansvaret for det internationale samarbejde, og det ansvar tager han med sig over i formandsstolen.

Samarbejdet bĂĽde i EU-sammenhĂŚng og i Nordisk sammenhĂŚng er intensiveret i den tid, Henrik Horup har haft ansvaret, og i dag har Dansk Jernbane " (') ' " " tionale samarbejdsorganisationer.

- Vi sidder i ETF’s (det EuropÌiske Transportarbejder Forbund) bestyrel ! + " (') ' " q : Nordiske transportarbejderforbund. ! " (') ' ! &" " ! 2 der slet ikke stür mül med vores i europÌisk sammenhÌng ringe størrelse.

Vi ved at mere og mere vil blive reguleret fra EU, og der er det vigtigt at vi ' 3 & * '" " ne. Vi skal ogsü sikre at der ikke sker social dumping, som vi ser det i andre fag, nür billig arbejdskraft strømmer ind over grÌnserne. Der skal vi gü efter den højeste fÌllesnÌvner, sü udenlandske kolleger für de bedste vilkür, püpeger Henrik Horup, som allerede lÌnge har forhandlet med det tyske GDL om regler for grÌnseoverskridende arbejde.

Stor arbejdsbyrde for forhandlere Selv om Dansk Jernbaneforbund er et '"'' 2 + ' $ " (')delse internationalt. Men ogsü herhjemme skal forbundet blive endnu bedre til at markere sig i arbejdsmarkedspolitikken, i spørgsmül om uddannelse og sikkerhed og om andre samfundsemner, der vedrører medlemmerne. Og pü det faglige omrüde er der mange opgaver at tage fat pü for ledelsen i Dansk Jernbaneforbund. Den " 2 + & 3 + & arbejdsgiver – DSB – at forhandle med, er for lÌngst forbi. I dag stür büde DSB, Banedanmark og en lang rÌkke større eller mindre selskaber som arbejdsgivere for forbundets medlemmer, og det betyder en stor arbejdsbyrde for forbundets forhandlere, der skal sikre gode overenskomster og aftaler for medlemmerne.

- Og det skal vi kunne, selv om vi ikke har en stor pose penge at ansÌtte folk for. Vi skal blive endnu bedre til at prioritere ressourcerne og sikre, at vi udnytter dem optimalt. Og derfor skal vi ogsü have et tÌt forhold til de tillidsfolk, der er forbundets rygrad og livline ude i virksomhederne. Dansk Jernbaneforbund er jo et serviceorgan for medlemmerne og tillidsreprÌsentanterne – ikke omvendt, understreger forbundsformanden.

Erfaren tillidsmand i nĂŚstformandsstolen Som ny nĂŚstformand i Dansk Jernbaneforbund bliver den 56-ĂĽrige Preben Steenholdt Pedersen en central del af det nye ledelsesteam.

Af Gunnar Lomborg Preben Steenholdt Pedersen har siden 2004 vÌret omrüdegruppeformand i LPO DSB, og har der varetaget lokomotivførernes interesser. Han har vÌret lokomotivfører, siden han i 1983 startede i S-tog for fem ür sene %! & "' { ' ! " {# I Dansk Jernbaneforbund skal han sammen med den øvrige ledelse – forbundsformand Henrik Horup og hovedkasserer Kirsten Andersen - varetage alle medlemmers interesser, uanset hvor de arbejder. Og det er en opgave den erfarne tillidsmand glÌder sig til.

- Jeg kan jo ikke kaste min fortid som lokomotivfører siden 1983 bort.

TvÌrt imod skal jeg bruge de erfaringer jeg har til gavn for alle medlemmerne. Vi er alle tre i ledelsen enige om at alle medlemmer – togpersonale, stationspersonale, lokomotivførere og andre – skal kunne føle stolthed og vide, at forbundet kÌmper deres sag, og alle medlemmer uanset baggrund skal have den samme service og behandling i forbundet, siger Preben Steenholdt Pedersen.

Lokalbaner skal have ordnede forhold Sammen med den øvrige forbundsledelse har han en rÌkke sager, der skal tages fat pü. Blandt de opgaver, Preben Steenholdt og den øvrige ledelse skal tage fat pü, er at kigge pü forholdene pü Lokalbanerne, som derfor kan forvente en øget opmÌrksomhed fra Dansk Jernbaneforbund.

Der er mange lokalaftaler, der skal up to date.

- Vi er enige om at opprioritere lokalbanerne, for de har efter vores mening en stor fremtid. Derfor skal der ogsĂĽ vĂŚre ordnede og isĂŚr ensartede forhold pĂĽ banerne, uanset hvor i landet de ligger, og hvem der ejer dem, siger Preben Steenholdt Pedersen.

TÌttere kontakt til tillidsfolkene Ogsü tillidsreprÌsentanterne kan se frem til lidt bedre vilkür. Mange nyvalgte tillidsreprÌsentanter klager over, at der gür sü lang tid inden de kommer pü grundkursus. Det skyl { ' { "' hold, da uddannelsen er dyr, men ifølge Preben Steenholdt Pedersen overvejer forbundet at indføre en { ' { ) "'lidsfolk, sü de er klÌdt pü til opgaverne, indtil de kan komme pü de ordinÌre kurser.

- Man skal huske at vores uddannelse af tillidsreprÌsentanter koster rigtig mange penge. Derfor er det vigtigt at vi er sikre pü, at folk ikke trÌkker sig igen kort tid efter, sü pengene er spildt. Til gengÌld er tillidsfolkene ogsü forbundets rygrad, og derfor vil vi gerne styrke dem büde med uddannelse og med tÌt kontakt og opbakning, siger Preben Steenholdt Pedersen, som ogsü understreger, at Dansk Jernbaneforbund og dets tillidsfolk skal vÌre bedre til at komme ud og møde büde de nuvÌrende og kommende medlemmer og forklare, hvad de für for deres kontingent – overenskomst, socialrüdgiver, juridisk bistand, arbejdsskade-sagsbehandling osv.

Af Gunnar Lomborg, journalist Alle kontrakter er nu pĂĽ plads, sĂĽ den danske jernbane kan blive opgraderet til ERTMS 2. I Jylland har det fransk-britiske konsortium Thales-BBR vundet kontrakten pĂĽ nye signaler, mens Fyn, SjĂŚlland og Ă˜erne dĂŚkkes af franske Alstom. Alstom er ogsĂĽ valgt til at levere ombord-udstyr til togene i hele landet, mens Siemens skal stĂĽ for total udskiftning af signaler og ombord-udstyr til S-banen.

Af det oprindelige budget pü 18 mia. kr. plus reserver pü 30 pct. har Banedanmark gennem forhandlingerne med en * % $ (" " # # !" : * ! overføres til Infrastrukturfonden.

Bedre standard pü banen Totaludskiftningen af signalsystemet har en rÌkke konsekvenser for det danske jernbanenet. For det første nür man nu pü alle strÌkninger op pü den bedste europÌiske standard – ikke mindst de strÌkninger, der tidligere ikke havde

Â? $ !'5 # 1 '" (6 ) " ! 2

Morten Søndergaard Programdirektør for Signalprogrammet understreger at Banedanmark helst vil holde pü virksomhedens dygtige medarbejdere. Derfor gør Signalprogrammet meget ud af at informere og planlÌgge med lang tidshorisont, sü medarbejderne ved, hvad de skal indrette sig efter. ‚

udskiftes i perioden fra 2015-2021. Det skal erstatte systemer der er mere end 50 ür gamle – nogle endda tilbage fra 1930’erne

$ " " ! _ (6 ) " ! 1 ' " " kun skal vÌre centraler i København og Fredericia.

- Det har skabt lidt bekymring, men medarbejderne kan godt se det fornuftige i det. Desuden vil der i en lang over! ! * " '"& ! (' ' " !2 &" % til at opretholde gamle systemer samtidig med at vi etapevis indfører de nye. I sidste ende bliver der dog tale om fÌrre stillinger, siger chef for signalprogrammet i Banedanmark, Morten Søndergaard.

Han understreger, at Banedanmark nøje har regnet pü '5!! ' 1 ' 2 ! ' ! (' "''" ! 2 til sidst mü skÌres vÌk, kan klares med naturlig afgang. I 95 : 8$ ++ , ;

95 : '< = ;

Fremtiden

95 : $

& 3

;

er lige om hjørnet Preben S. Pedersen, der netop er blevet valgt som forbundsnÌstformand har arbejdet for at lokomotivpersonalet er blevet inddraget tidligt i processen. Det er nemlig vigtigt, hvis lokomotivpersonalet skal føle ejerskab til det nye signalsystem.

Han henviser til at regelsÌttet for kørsel Ìndres, sü en masse gamle sÌrregler for eksempelvis rangering luges ud og samles i fü, enklere procedurer. Det er et arbejde, som lokomotivførerne deltager i, og det nye ombord-udstyr tilpasses de nye regler, sü det bliver let at anvende.

Standardudstyret er let at bruge

en periode vil man ogsĂĽ opretholde en satellitcentral i det Nordjyske â&#x20AC;&#x201C; formentlig Ă&#x2026;rhus, sĂĽ medarbejderne ikke behø& % Â&#x17D;(') "' q "1" # - Vi vil helst holde pĂĽ vores dygtige medarbejdere, og derfor gør vi meget ud af at informere og at planlĂŚgge med lang tidshorisont, sĂĽ folk ved hvad de skal indrette sig efter, siger Morten Søndergaard.

Ă&#x2026;ben diskussion med byderne Banedanmark har forhandlet med en rĂŚkke selskaber om signaludskiftningen, der er et arbejde til mange milliarder kroner. Selv om prisen ikke vĂŚgtede højest, er det alligevel lykkedes at tegne kontrakter, der gør arbejdet billigere end forventet, uden at det betyder dĂĽrligere kvalitet.

- Vi har haft en meget üben diskussion i løbet af udbudsfasen, hvor virksomhederne kunne komme med ideer og forbedringer undervejs. Vi har opstillet nogle funktionskrav, men er ikke güet ned i rigide detaljer. Vi ville have gennemprøvede systemer, som kan fungere sammen med de forenk' (" !' 2 "' 5 " " "! med signaludskiftningen, siger Morten Søndergaard.

Alstom var bedst og billigst til at levere ombord-udstyret, som bringer standarden op pĂĽ ERTMS 2 Baseline 3. Der bliver monteret et standardiseret display, som er det samme som i en rĂŚkke andre europĂŚiske tog, og som kan omstilles til forskellige sprog. Udstyret giver mulighed for at se strĂŚkningen meget lĂŚngere frem end i dag, og det er lige sĂĽ let at bruge som ATC-systemet er i dag. Det er slut med ydre signaler, nĂĽr systemet er fuldt implementeret, og i overgangsfasen indtil hele nettet er udskiftet, vil der blive installeret et STM-system, som kan lĂŚse det danske ATC pĂĽ det samme display.

- I Schweiz har man indført samme system, og her er lokomotivførerne glade for at de für sü mange oplysninger om kørslen og strÌkningen, og de fremhÌver ogsü, at det er meget let at gü fra ATC til ERTMS, siger Morten Søndergaard.

Opsamler data og minimerer fejl ERTMS-systemet opsamler data fra kørslen, som kan bruges til at simulere og forebygge situationer i driften og give en bedre rettidighed. Samtidig overvüges sporskifter, sü eventuelle fejl opdages hurtigt, og sü udskiftninger kan foretages, inden fejlene bliver sü alvorlige, at driften generes. Om sikkerheden bliver bedre end i dag er svÌrt at sige, for ogsü ATC er et meget sikkert system, men da ikke alle strÌkninger i

Â&#x201E;

95 : '< = ; dag har ATC, er alene indførelsen af ERTMS pü disse strÌkninger med til at højne sikkerheden generelt.

Signaludskiftningen vil foregü i etaper. Første strÌkning i Jylland bliver Frederikshavn-Langü, mens det pü SjÌlland bliver Roskilde-NÌstved. Pü disse strÌkninger testes systemet og eventuelle fejl kan sü blive rettet til i takt med at de nÌste strÌkninger etableres.

Selv om signaludskiftningen endnu ikke er güet i gang, er lokomotivførerne allerede involveret i arbejdet. Gennem / + ' "& % 5 " (' 6 ! ** 2 skal tilpasse og vurdere udstyret, som de skal bruge frem-

det nye system, og Preben Steenholdt fremhĂŚver, at det ser "' ! (" " 8 '' #

Forventer uddannelse og tilvĂŚnningstid - De har fĂĽet den nødvendige uddannelse og tilvĂŚnningstid, og det forventer vi selvfølgelig ogsĂĽ at vi fĂĽr herhjemme. En ting er at lĂŚre at køre pĂĽ instrumenterne i førerrummet frem for fysiske signaler â&#x20AC;&#x201C; det krĂŚver nok noget tilvĂŚnning â&#x20AC;&#x201C; en " ! + ' ) (" !' # /" hedsreglerne er jo vores bibel, og nu skrives bibelen om. Det bliver en udfordring, siger omrĂĽdegruppeformanden.

Han forventer at det nye signalsystem vil betyde fÌrre fejl og at det vil lette arbejdet for lokomotivførerne, og isÌr glÌder han sig over, at sikkerheden højnes pü isÌr de strÌkninger, hvor der i dag ikke er ATC.

Alstom lÌrer af samarbejdet Hos Alstom Transport glÌder direktør Christian AlgreenUssing sig til samarbejdet med lokomotivførerne.

- Hos Alstom bruger vi erfaringerne fra tidligere projekter, süledes vi sammen med lokoførerne kan skabe et fÌlles billede af de forandringer, der vil komme i det daglige arbejde, siger han.

Lokomotivførerne inddrages via DSBs Signalprogram, hvor Alstom deltager pü møder med henblik pü at forberede personalet. Samarbejdet sker altsü via DSB og Banedanmarks Signalprogram.

- Typisk vil vi have behov for feedback omkring forslag til installation af udstyr i kabinen. Vores hovedfokus er pĂĽ arbejdsmiljø og ergonomi. PĂĽ nogle togtyper har vi allerede gennemført surveys â&#x20AC;&#x201C; tests â&#x20AC;&#x201C; og her vil lokomotivførerne blive bedt om holdninger til de foreslĂĽede layouts, fortĂŚller Christian Algreen-Ussing.

Hos Alstom bruger vi erfaringerne fra tidligere projekter, sĂĽledes vi sammen med lokoførerne kan skabe et fĂŚlles billede af de forandringer, der vil komme i det daglige arbejde over, fortĂŚller omrĂĽdegruppeformand Preben Steenholdt Pedersen. (Artiklen er skrevet før kongressen, inden Prebens valg til nĂŚstformandsposten. â&#x20AC;&#x201C; red.)

Ejerskab krÌver aktiv deltagelse - Eksempelvis skal vi netop nu til at teste brugervenligheden af den kommende nye radio, som er valgt som en ud af tre '"! # " ! $ " % ! ** 2 $ " (')delse pü placering af udstyret, og vi regner da med at fü rig "! ! " (') ' + ' & 6 "! # 8&" &" ' + & ejerskab til det nye signalsystem, sü skal vi selvfølgelig ogsü deltage aktivt i udvikling og brug af udstyret, siger han.

LPO DSB har sammen med i alt 90 medlemmer vÌret pü (' " "' 8 '' 2 +& ! $ !$ & "' ERTMS-2. Her har de danske lokomotivførere oplevet systemet i simulatorer, og set hvordan de hollandske lokomotivførere hündterer det nye system. Ligesom det bliver tilfÌldet i Danmark kører man i Holland sideløbende med det gamle og

God erfaring med dialog Han forventer at Alstom für glÌde af lokomotivførernes erfaringer fra det daglige arbejde i forbindelse med installation og design af trÌningsmateriale. Alstom har nemlig gode erfaringer fra dialogen med personalet i andre lande, hvor virksomheden har installeret ETCS - udstyr.

Christian Algreen-Ussing understreger, at Alstom fra start arbejder med de menneskelige faktorer. Man analyserer forholdene i togenes førerhuse, og bruger det i arbejdet med installationen. I indkøringsfasen arbejder Alstom med en simulator, som skal bruges i uddannelsen af personalet.

S-banen opgraderes Snart gür arbejdet i gang med nye signaler pü S-banen. Lokomotivførerne frygter at

arbejdspladser Af Gunnar Lomborg, journalist W"! (6 $ ! $ /0 nyt signalsystem. Her er der tale om det sĂĽkaldte CTBC-system, som leveres af Siemens, der stĂĽr for sĂĽvel signalsy ) (6 ) " ! 1 ' og ombord-udstyr til S-togene. Desuden skal Siemens forsyne S-banen med det nye digitale radiosystem GSM-R. S-banens signalsystem er generelt forĂŚldet, og det er blevet svĂŚrere at vedligeholde og at skaffe reservedele.

Desuden er det svĂŚrt at rekruttere medarbejdere, der har kompetencerne til at hĂĽndtere de forĂŚldede tekniske anlĂŚg, og det vil blive et problem i takt med, at erfarne medarbejdere i Banedanmark i de kommende ĂĽr fratrĂŚder med pension.

Bedre regularitet og højere frekvens Et nyt signalanlÌg vil samtidig sikre en bedre regularitet og give mulighed for (" &" '" ! ! ! $ for en højere frekvens, sü S-banenettet * (' * ! *$ de eksisterende skinner i ürene fremover.

Det nye signalsystem bliver først rullet ud pü strÌkningen Hillerød-JÌgersborg i ürene 2013-14, hvor det testes.

Det vil sige der allerede ved udgangen af i ĂĽr â&#x20AC;&#x201C; 2012 â&#x20AC;&#x201C; vil vĂŚre installeret nyt onboardudstyr i de første S-tog. Samtidig med implementeringen af det nye signalsystem vil et nyt regelsĂŚt trĂŚde i kraft.

Det Ìldste skiftes først

95 : 8 (

;

Netop pü denne strÌkning, JÌgersborg - Hillerød, er der det største behov for at udskifte de nuvÌrende anlÌg. Togkontrolsystemet pü strÌkningen (FHKT) har et lavere sikkerhedsniveau

men har endnu ikke fuldt overblik over, hvad deres rolle bliver i toget, nĂĽr det nye system er fuldt implementeret.

- Vi kan godt vĂŚre nervøse for, om vi '"& & ('% "! " 2 &" blot skal overvĂĽge teknikken, men ikke aktivt køre toget. Jeg er bange for at folk vil miste motivationen til at køre S-tog, hvis vi blot skal vĂŚre en slags kustoder, og hvis teknikken betyder, at alle kan køre toget med blot en kort uddannelse. SĂĽ vil mange lokomotivførere søge over i andre selskaber â&#x20AC;&#x201C; det har vi faktisk allerede set begyndelsen pĂĽ, siger omrĂĽdegruppeformand Thomas Bryan-Lund fra LPO S-tog.

Sikkerhed skal vĂŚre i top

3 & 3

/0/ + +3

/ +

2 1 +3 (

/ . ) $36 ( .

end resten af S-banen og sikringsanlÌgget i Hillerød, som er fra 1952, men baseret pü et system fra slutningen af 1800-tallet, er det Ìldste pü S-banen.

Efter Hillerød-JÌgersborg für resten af strÌkningerne det nye system frem til ür 2018, hvor det skal stü fÌrdigt.

Da signalerne vil blive installeret over en ürrÌkke, vil det ikke kunne undgüs, at der skal skiftes mellem det gamle og det nye system under kørslen, men udrulningen sker pü en müde, sü hver strÌkning kun har et skift mellem de to systemer.

CTBC er et system, der anvendes pĂĽ bybaner mange steder. Eksempelvis er New Yorks metro forsynet med CTBC, og i London, Paris og Madrid planlĂŚgger man at forny signalsystemerne med dette system.

Frygter at blive kustoder Lokoførerne i S-tog ser frem til den nye teknik med blandede følelser. Personalet har siddet med i grupperne, der vurderede tilbud, og ogsü i den gruppe, + " (') ' *$ " " ! førerrummene og det nye radiosystem,

Müden, som S-banen er bygget pü, be ) (' 5 mest fri adgang til sporene, og derfor er det vigtigt, at der er en lokomotivfører, der kan sørge for sikkerheden, hvis der skulle vÌre mennesker i sporet.

En førerløs bane krÌver mere sikrede spor, og med en hastighed pü S-banen pü 120 km/t kan det vÌre alvorligt, hvis ikke sikkerheden er i top.

- Vi hüber vi kan püvirke processen, sü det stadig vil vÌre os, der kører toget, men vi ved ikke endnu, hvilken " (') ' &" $ 2 '' +& ) signalsystem og ombord-udstyr vil püvirke arbejdet. Vi er ikke i tvivl om at systemet er sikkert, men vi hüber ikke at det ender med, at man blot har et ' { + 6 { $ servicerer og kører toget, siger omrüdegruppeformanden, som frygter at arbejdsmiljøet i S-tog kan blive püvirket negativt, hvis personalet blot skal udføre rutinearbejde.

Siemens vil gerne samarbejde Hos leverandøren af anlÌggene, Siemens, har man gode erfaringer med at inddrage slutbrugerne i implementeringen af nye anlÌg. Det er Siemens, der har leveret store dele af de nuvÌrende ATC og HKT-anlÌg, og ogsü her blev personalegrupper inddraget.

Desuden har Siemens erfaringer med slutbrugerinddragelse fra mange andre lande.

- Vi vil gerne samarbejde med slutbrugerne, men man skal huske, at det ikke er lokomotivførere eller bane-

personale, der er vores kunder. Det er Banedanmark og DSB. Men det er helt klart vores opfattelse, at de ligeledes er indstillet pĂĽ at inddrage personalet, og + ' ! &5! *$ { + + 1 { â&#x20AC;&#x201C; fysisk og psykisk arbejdsmiljø â&#x20AC;&#x201C; skal spille en stor rolle, understreger direktør Steen Nørby Nielsen fra Siemens.

Udstyret opstillet i 1:1 Siemens stür overfor en stor opgave med at bygge det nye system ind i en bane, der er i fuld drift. Og designet af det nye udstyr i togene er ved at vÌre pü plads. Her har lokomotivførerne givet deres besyv med.

- Vi har fremstillet en mock-up, hvor vi i 1:1 har opstillet udstyret med det nye display og de øvrige komponenter, der indgür i betjeningen. Her har &5 (' 5 " ! *$ ! af lokomotivførernes input, og det er vi glade for. For netop ved at sÌtte deres eget prÌg pü indretningen vil brugerne ogsü tage et større ejerskab til det nye system, siger projektleder Niels Henning Madsen fra Siemens Sbaneprojekt.

Det nye udstyr er let at bruge og automatikken betyder, at lokomotivførerne für overskud til andre opgaver.

Men selvfølgelig skal der uddannelse til.

- Vi regner med at pr. 31.12-2014 er + '& ' ('$ )!! # medfører, at det ligeledes er nødvendigt, at et stort antal af lokomotivførerne skal vÌre uddannet i det nye system. Det vil ske ved at et antal instruktører uddannes, hvorefter de uddanner kollegerne, fortÌller Niels Henning Madsen.

tidspunkt betyder, er at kørslen bliver automatiseret, sü der dels spares energi, dels nedsÌtter man risikoen for forsinkelser og der kan opnüs højere kapacitet.

- Nogle af lokomotivførerens opgaver bliver overtaget af teknikken â&#x20AC;&#x201C; til gengĂŚld vil føreren kunne koncentrere sig om andre opgaver. Alt andet lige vil det give højere regularitet. Det !5' " (6 ) " ! 2 +&

det vil vÌre mere automatisering end i dag, men efter vor opfattelse vil det ikke betyde, at der skal bruges fÌrre folk, siger Steen Nørby Nielsen.

Faktisk vil en bedre kapacitetsudnyttelse kunne betyde, at S-tog â&#x20AC;&#x201C; helt i trĂĽd med regeringens oplĂŚg â&#x20AC;&#x201C; vil * ' ! (' * ! " !# 5& (' ! ! (" 2 "! 5& (' ansatte.

$ & %'(

0 (// +

+ / % /0

0 $ ( & &

+

+3 3 + 0 %

3 . 95 : 8 (

;

Ikke udsigt til førerløs S-bane Det er ikke Siemens opfattelse, at lo "& % ' '"& { { i S-toget., men det er klart, at det nye system vil medføre Ìndringer i det daglige arbejde.

Det ny CBTC system er forberedt for automatisk/førerløs kørsel, men denne option i kontrakten er ikke indløst endnu. Det er ogsü süledes, at det nuvÌrende materiel pü S-banen ikke umiddelbart kan omstilles til førerløs kørsel uden en vÌsentlig ombygning.

Det, som det nye udstyr pĂĽ nuvĂŚrende

Â&#x152;

@ veren Spørg socialrüdgia Neuhaus pü tlf: 3613 2513 eller Arabell Skriv eller ring til @djf.dk send en mail til an

n esagsbehandlere dansk ad k ss d ej b ar r le til el ring arbejdeskade, sĂĽ

sat for en Har du vĂŚret ud ler Mikael Krisskadesagsbehand jd be ar ds un rb Jernbanefo . Husk at oripĂĽ tlf.: 3613 2514 16 9kl ge da er stensen â&#x20AC;&#x201C; hv edsreprĂŚsentant entere din sikkerh

SocialrĂĽdgiveren Arabella Neuhaus Tlf.: 3613 2513 E-mail: an@djf.dk

§

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen kl 9-16 TrĂŚffes hverdage Tlf.: 3613 2514

Lang sagsbehandlingstid for voldsofres ret til erstatning Der blev i efterĂĽret skrevet en del i medierne om den lange sagsbehandlingstid der gĂĽr, før der udmøntes en erstatning fra voldsoffernĂŚvnet. Forbundet oplever det samme, nĂĽr et af vores medlemmer har vĂŚret udsat for vold, og det er simpelthen ikke godt nok. Praksis mĂĽ ĂŚndres Af Mikael Kristensen, Arbejdsskadesagsbehandler Dansk Jernbaneforbund kan helt og aldeles give kritikerne ret i, at der gĂĽr urimeligt lang tid før der falder en erstatning sĂĽ voldsofferet eller de pĂĽrørende kan komme videre. Der er adskillige overfald pĂĽ forbundets medlemmer hvert eneste ĂĽr som ender i nĂŚvnet for voldsofre. Den lange sagsbehandlingstid der gĂĽr fra overfald til erstatning, oftest mange ĂĽr â&#x20AC;&#x201C; er vi meget bevidst om.

Helt som vanligt â&#x20AC;&#x201C; nĂŚrmest pr. automatik gik man fra myndighedens side straks ude og forklarede at ĂĽrsagen til den lange sagsbehandling var sagernes kompleksitet. _

Helt som vanligt â&#x20AC;&#x201C; nĂŚrmest pr. automatik gik man fra politikkernes side ud og proklamerede at kompleksitet og resurser selvfølgelig var et problemomrĂĽde man ville se venligt pĂĽ.

Vi ved jo alle godt, at nĂĽr debatten i medierne har lagt sig, sĂĽ er politikkernes velvilje ofte faldet i samme takt, og der vil vĂŚre lammende tavshed fra Christiansborg til nĂŚste gang en resursestĂŚrk person siger fra og gĂĽr til pressen med en urimelig sag. Det er ikke kompleksitet eller sagsbunker der skaber den lange sagsbehandlingstid, det er en lovgivning der tager mere hensyn til forbryderen end til offeret.

Sagsbehandlingstiden for de sager jeg ser, trĂŚkker oftest ud i urimeligt lang tid af den simple grund, at nĂĽr

sagen endelig er berammet og offer ! &" " (" "! " 2 sü udebliver gerningsmanden. Det har ingen konsekvenser for gerningsmanden, som kan gøre det igen og igen, men for offeret har det den konsekvens, at der mangler mulighed for at fü erstatning af fx tabt arbejdsfortjene 2 &" ! 2 & "! 3 ! erhvervsevne m.m.

Man kunne gøre 2 ting for at ĂŚndre denne situation: Lade voldsoffernĂŚvnet udbetale erstatning nĂĽr erstatningen kan gøres op efter lĂŚgelig dokumentation, samt en udtalelse fra politiet om at der foreligger en voldsepisode som efterforskes. Risikoen er selvfølgelig at der kunne vĂŚre et sjĂŚldent tilfĂŚlde, hvor en person fĂĽr uberettiget erstatning udbetalt â&#x20AC;&#x201C; men kunne vi som velfĂŚrdsamfund ikke leve med det?

Altid afsige en udeblivelses dom. Det at forsvarer sig mod en anklage skal selvfølgelig vÌre en ret for den anklagede i et retssamfund, men det skal pü den anden side ikke vÌre et redskab for den anklagede til at

§§ krÌnke voldsofferet pü ny ved igen og igen at skulle tage fri, samle mod og møde op i retten for at blive sendt hjem med uforrettet sag. Risikoen for at dømme en person, der af acceptable grunde ikke møder op i retten (fx kørt ned pü vej til retten) er tilstede, men man kunne jo helt undtagelsesvis give en ny sag i südanne tilfÌlde.

Som lovgivningen er skruet sammen i øjeblikket, vil man erstatningsmÌssigt faktisk stü bedre ved at give politiet et virkeligt dürligt signalement af gerningsmanden. Derved opgives sagen hurtigt af politiet og sendes til nÌvnet for voldsofre, som derefter kan udbetale erstatning fordi voldsmanden ikke + (" # Det er da tosset at det første man skal tage stilling til som voldsoffer, er om man vil sikre sin økonomi eller sin retfÌrdighedssans, for desvÌrre er begge muligheder ikke altid til stede.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER 15.305.421,00 kr.

12.430.021,58 kr.

2011

2012

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2011 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb pü 15.305.421,- Desuden blev der opnüet løbende ydelser for 106.256,- pr. müned.

Her ses en oversigt over opnĂĽede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 1. november 2012: Medlemmer 6

Erstatningstype

28

Erhvervsevnetab (kapital)

12

Erhvervsevnetab (løbende)

0 18

Behandlinger Varigt mĂŠn

0

Privat forsikring

3

Via advokat

4

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

1

Anden erstatning/ godtgørelse

I alt

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

Tilkendt tilskadekomstpension 9.608.239,00 83.863,00 0,00 1.116.313,00 0,00 1.317.825,18 88.401,40 299.243,00 12.430.021,58

83.863,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres pü baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

z

Fü Danmarks højeste rente pü din lønkonto Som medlem af DJF kan du fü en lønkonto med Danmarks højeste rente. VÌlg en bundsolid bank, som har fokus pü dig og de ting, som du synes er vigtige.

SĂ&#x2026;DAN FĂ&#x2026;R DU 5% PĂ&#x2026; DIN LĂ&#x2DC;NKONTO Ring:

Lün & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Fü en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverÌnt højeste Med LSBprivatŽLøn für du hele 5% pü de første 50.000 kr. pü din lønkonto og 0,25% pü resten. Det betyder, at du für mere ud af dine penge hver eneste dag, ogsü nür du ikke bruger dem.

For at fĂĽ den høje rente skal du vĂŚre medlem af DJF, have afsluttet din uddannelse â&#x20AC;&#x201C; og du skal samle hele din privatøkonomi hos LĂĽn & Spar. Undtaget er dit realkreditlĂĽn, som du ikke behøver at

ŽLøn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gĂŚldende pr. 1. maj 2012.

Ring til os pĂĽ 3378 1960

Online: GĂĽ pĂĽ sporbanken.dk og vĂŚlg â&#x20AC;&#x2122;book mødeâ&#x20AC;&#x2122;. SĂĽ kontakter vi dig, sĂĽ du kan fĂĽ mere at vide om, hvad det betyder at fĂĽ Danmarks højeste rente pĂĽ din lønkonto.

PENSIONISTSEKTIONEN

TillĂŚg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere pĂĽ DJâ&#x20AC;&#x2122;s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/omrĂĽder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com OBS. Kasserer Lone Agri har fĂĽet ny e-mail adresse Journalist: Uffe Skov Pedersen KarlsgĂĽrdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseĂŚndringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest den 22. december 2012.

Julehilsen DJ Pensionistsektion ønsker alle sine medlemmer en rigtig glÌdelig jul samt et godt nytür Venlig hilsen, Bestyrelsen

Nyt fra Bestyrelsen Af Uffe Skov Pedersen

! _ (+ ' bund kongres og valgte ny forbundsformand efter Ulrik Salmonsen, der valgte at give plads for yngre krĂŚfter.

Ny forbundsformand blev den tidligere nĂŚstformand Henrik Horup, og ny nĂŚstformand blev Preben S. Pedersen.

Hovedkasserer Kirsten Andersen blev genvalgt.

Pü kongressen blev DJ Pensionistsektions forslag om at hÌve kontingentet til 35 kr. pr. müned pr. medlem 5 (" $ * " & get. En kontingentstigning er nødvendig for at fastholde vores nuvÌrende "&" 5 (" $ # / " andel af de 35 kroner beløber sig 14,75 kr. Det resterende beløb, 20,25 kr., skal bruges til forbundets administration af medlemskartotek, pensionistkurser og eksempelvis dÌkke vores del af udgifterne til Jernbane Tidende og socialrüdgiveren.

Mange nye medlemmer

VIGTIGE DATOER / " % (+ ' # maj 2013 i Fredericia.

Annonceres pĂĽ hjemmesiden og i blad nr. 2/2013

DSB har her i 2012 vÌret igennem en stor sparerunde, og som følge deraf har vi füet mange nye medlemmer. ' &" $ *$ 3 ! ! " det for en jÌvn fordeling over de nÌrmeste ür.

De mange nye medlemmer kan ogsü ses pü tilmeldingsstrømmen til pensionistkurset i Svendborg. 34 ud af 48 deltagere var nye medlemmer, 14 har

vÌret med tidligere, men alle før 2008.

Forventningen er nu, at der til det første pensionistkursus i 2013 udelukkende skal trÌkkes lod mellem førstegangs deltagere.

Skattereform Regeringens forslag op til efterürets skattereform ville skÌre i folkepensionens grundbeløb. Reduceringen af folkepensionens grundbeløb var mül * " " {! * * " !{2 !"& ' hvad en god opsparing er. En reform, der helt sikkert vil ramme tjenestemandspensionister.

Sektionsformand Poul Erik Christensen er dybt skuffet over, at en rød regering kunne foreslĂĽ at reducere folkepensionens grundbeløb, men han betegner det ogsĂĽ som forunderligt, at & { '${Â&#x2018; ! '"! 2 #Â&#x2019;2 " denne omgang reddede pensionisterne. Dog, tilføjer Poul Erik Christensen: { ! *!% * " &"' fortsĂŚtte. Kan de ikke ramme os pĂĽ den ene mĂĽde, vil de forsøge med en $ {#

Diverse Vores bog Flabobben, Gabanøjsen, og Klokken 10 minutter i to har nu solgt sü godt, at det er blevet besluttet, at bestille 500 ekstra eksemplarer hos bogtrykkeren.

NÌste ürs ordinÌre medlemsmøder bliver i Nykøbings Falster og Aalborg.

OBS Kontingentet stiger fra 2013 Kontingentet stiger til 35 kr. pr. mĂĽned. Stigningen er gĂŚldende fra 1. januar 2013 &

PENSIONISTSEKTIONEN

Fotokonkurrence *

+ + (

. >

, ( 6

$ : * * ?

& . %

( @AB>. ! $61 / . ++

4 0 6 >A CDEE * % : (++ /G & .

II. . 1

3 + .

Medlemsmøde i Ringsted 200 var mødt op pü en Regnfuld dag

#

3 ?

Af Poul Erik Christensen Pü en regnfuld dag holdt vi medlemsmøde i Ringsted, stedet var Ringsted Hallerne, og der var dÌkket op to steder, sü spisningen foregik separat.

Der blev orienteret om skattereformen, DSB, Forbundet og sektionen.

Den netop vedtagne skattereform, gi-

ver ikke meget til os tjenestemandspensionister, men vi slap nogenlunde helskindet ud af den. I det første oplÌg var der forslag om at nedsÌtte folkepensionens grundbeløb og forhøje tillÌgget. Hvad det ville betyde for os, var der ingen politikere, der kunne svare pü, hvor skulle grÌnsen gü?

Hvad var en god pension, hvad var en god opsparing? Ingen kunne eller ville svare pĂĽ det, men det faldt fra hinanden, da skattereformen blev vedtaget med hjĂŚlp fra blĂĽ blok.

Og hvad betyder skattereformen for de forskellige? Jeg nÌvnte kun nogle fü eksempler, blandt andet et LO par med 2 børn og ejerbolig +6800 kr. Privatansatte funktionÌrer med 2 børn, lejebo-

60 ürs jubilÌum blev fejret 232 glade medlemmer til fest i København Af Uffe Skov Pedersen Fredag 28. september fejrede Københavns lokalforening sit 60 ürs jubilÌum, og med 716 medlemmer er København ubetinget landets største lokalforening. 232 valgte at fejre den runde dag med en fest i Frederiksberg Hallen.

Det var en tilfreds lokalformand, Henry BÌk Kristensen, der bød velkommen til de mange mennesker, der langsomt fyldte salen.

Et velspillende band slog fra start takten an til en vellykket fest, hvor hyggesnakken og latteren dominerede og efter en tre retters menu med kaffe og cognac fyldtes dansegulvet til bristepunktet. Â&#x201A;

lig +23.270 kr. Og et pensionistpar med ATP, tjenestemandspension og ejerbolig +190 kr. Alle beløbene er, nür skattereformen er fuld indfaset i ür 2023.

Jeg orienterede om de mange fratrÌdelser, der i øjeblikket sker i DSB. Det giver selvfølgelig mange nye pensionist medlemmer, men pü sigt vil resultatet blive det samme.

Vi ser frem til den kommende kongres, hvor linjerne for de nĂŚste 4 ĂĽr skal lĂŚgges. Der skal blandt andet vĂŚlges ny forbundsformand.

Det er ogsü pü kongressen, der skal vedtages en eventuelt forhøjelse af vores kontingent, sektionen har foreslüet en stigning fra de nuvÌrende 28 kr til 35 kr.

Desuden har forbundet fĂĽet en ny socialrĂĽdgiver, hendes navn er Arabella Neuhaus.

I sektionen venter vi spĂŚndt pĂĽ, hvad den kommende overenskomst giver til os. Vi er kommet lidt bagud, om det kan hentes i den kommende overenskomst er nok tvivlsom, men vi hĂĽber.

Vores bog med øgenavne, kaldenavne med mere er snart solgt i 1000 eksemplarer, og der er bestilt et nyt oplag pü 500.

Efter frokosten var der spørgetid, men der var ikke mange indlÌg fra salen, og det tolker jeg som om, at mit indlÌg var fyldestgørende.

0

0

J

Mindelunden Af Uffe Skov Pedersen Navnene fra 112 ürs jernbanemÌnd drÌbt i tjenesten er hugget ind i granit i en mindelund i Fredericia og er hÌdret med følgende tekst

{

1

6 $ &

1 +

+

3 : 2

1

$

{

Smukt og højt placeret pü voldene med udsigt over den gamle banegürd i Fredericia ligger Mindelunden for de cirka 800 jernbanemÌnd, der siden ür 1900 er drÌbt i tjenesten. Mindelunden er den eneste i Europa af sin slags.

Sten efter sten, navn efter navn fortÌller historien om jernbanen som en ekstrem farlig arbejdsplads, og en stille gütur i mindelunden med de mange, nÌsten endeløse rÌkker af sten placeret under og mellem smukke trÌer og rododendronbuske maner til eftertÌnksomhed. Der er en egen ro over stedet.

Tanken om at opføre Mindelunden blev fremført første gang i forbindelse med Dansk Jernbaneforbunds 25 ürs jubilÌum i 1923, men først ved Forbundets 40 ürs jubilÌum i 1939 indviedes mindelunden, som var anlagt i samarbejde med DSB. Omrüdet er stillet til rüdighed af Fredericia kommune.

Den 1. oktober 1939 skrev Jernba " X {9$ ! ' +" " Holstens Bastion har mindesmĂŚrket over de kammerater, der mistede livet

under deres arbejde for statsbanerne, fĂĽet en smuk og vĂŚrdig plads â&#x20AC;&#x201C; vel en af de smukkeste pladser til et sĂĽdant $'2 & + & (" " vort land.

Fra det højtliggende plateau, hvor mindesmÌrket er anbragt, er der en storslüet udsigt over Fredericias gamle jernbaneterrÌn til det blinkende LillebÌlt over mod Hindsgavls bøgeskove og Stribs gule lerskrÌnter. Mere mod vest ligger Fredericias nye moderne stationsanlÌg, hvor livet evigt pulse 2 +& ! (' '"! ! !$ 2 +& ! ('%6 " ! %! igennem, og vogntrÌkkene hamrer & " #{

Skinnecyklen drÌbte Ogsü i dag er Mindelunden et smukt sted og et besøg vÌrd, dog blokerer høje bygninger for udsigten over LillebÌlt, men livet pü stationsanlÌgget pulserer stadigvÌk, müske knapt sü hektisk som i 1939.

Ved indvielsen i 1939, der blev overvĂŚret af davĂŚrende statsminister Th. Stauning, var der 378 navne hugget ind i granitten. Det var ikke muligt at komme lĂŚngere tilbage end ĂĽr 1900.

Man havde ingen fortegnelse over de jernbanemÌnd, der blev drÌbt i tjenesten før dette ür. Disse jernbanemÌnd er derfor hÌdret ved en enkelt sten, prÌcis som de mÌnd, der blev drÌbt ved anlÌgget af Jernbanerne i Danmark. Det samlede antal af drÌbte ved arbejdet ved jernbanerne er derfor langt højere end i de cirka 800 navne, der i dag er hugget ind i granitten.

I mange ĂĽr, helt op til begyndelsen + '&(6 2 ' & 5 * til 15 â&#x20AC;&#x201C; 17 jernbanemĂŚnd i tjeneste +& $ # !' $ ) '"! (' #

kan der heldigvis gü ür mellem ulykker med dødsfald. Arbejdspladsen er i dag blevet langt mere sikker. De hürdest udsatte grupper dengang var det rangerende personale og togpersonalet, der i 1800-tallet ofte billetterede ved at gü pü et gangbrÌt pü togets udvendige side og mütte springe fra vogn til vogn i al slags vejr.

En anden udsat gruppe var personalet fra banetjenesten. IsĂŚr skinne eftersyn fra skinnecyklerne kostede mange livet, og selv om skinnecyklerne hurtigt blev utidssvarende i moderne jernbanedrift, anvendtes cyklen dog helt frem til 1982.

9$ $ %'! X { navnene gemt bag ĂĽrtiers slør/og gravene hjemfaldende skjul â&#x20AC;&#x201C; hver tĂŚller ! " (' 2 % Â&#x17D; ! '' +6 '#{ Mindelunden har en sĂŚrskilt afdeling for jernbanemĂŚnd, som under krigen kĂŚmpede i modstandsbevĂŚgelsen, og som enten blev henrettet eller omkom i tyskernes varetĂŚgt. I alt 23 mand.

LigesĂĽ blev 23 mand drĂŚbt i tjene %'! (') ! '' besprĂŚngninger. I det hele taget var krigen hĂĽrd ved de danske jernbanemĂŚnd: Ă&#x2030;t ĂĽr blev 37 mand drĂŚbt undertjenesten, et andet 32.

Smü buketter Trods anlÌggets smukke placering, trods den ro og vÌrdighed, der prÌger stedet, sü besøges Mindelunden kun af ganske fü, men det sker, at man kan (" $ & 7 *$ %rende, som mindes en af de drÌbte.

Â&#x201E; _ & " X { hver jernbanemand skylder sig selv at ('5!! " ' %!{#

Â&#x201E;

PENSIONISTSEKTIONEN

Det sker Har du adgang til Internet, kan du pü vores hjemmeside (www.djf.dk) se, " ' ' " ! + (' gementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste Ìndringer.

Esbjerg Mandag 3. december Husk juletur til LĂźbeck: PĂĽ opfordring er det blevet besluttet, at turen til LĂźbeck skal vĂŚre med overnatning, sĂĽledes, at vi kan fĂĽ aftenlyset med. BemĂŚrk at tilmeldingen sluttede 5. november. Eventuel henvendelse skal ske til Erik Kvorning, 75 15 34 67, e-mail.: aadalen4@bbsyd.dk

Fredericia

Mandag 10. december kl. 12.00 Julehygge med varm mad, 1 genstand og kaffe. Luciaoptog og dans omkring juletrĂŚet. Pris: 200 kr. Bindende tilmelding senest 25. november tlf. 43 45 21 49.

Mandag 7. januar kl. 14.00 NytĂĽrskoncert med musik og dans. Hygge og kaffe. Pris: 75kr.

Mandag 11. februar kl. 14.00 Fastelavnsfest med tøndeslagning. Küring af kattekonge og kattedronning. Kaffebord med fastelavnsboller og hygge.

Pris: 50 kr. Bindende tilmelding senest 3. februar, tlf. 43 45 21 49.

med solosang og fÌllessang. Derefter dagens ret med øl/vand samt kaffe og brød. Pris 150 kr. Tilmelding, 35 26 10 44 senest 20. februar.

Fredag 8. marts kl. 10.00 Vor ürlige generalforsamling i Frederiksberg Hallens Restaurant. Der serveres Skipper Labskovs og øl/vand for 100 kr. Vi er vÌrt med kaffe og kage. Tilmelding, tlf. 35 26 10 44 senest 28. februar.

Husk betalingsservice 2013, nÌrmere oplysninger kassereren, telefon 44 84 29 12. Bliv tilmeldt via din egen bank. PBS NR. 06799361, DEB GR NR. 00001 og Kunde Nr. er det medlemsnummer du har i Københavns lokalafdeling. Du kan fü nummeret ved henvendelse til kassereren.

Torsdag 3. januar ordinÌrt møde.

Udlevering af ĂĽrsprogram.

Høje Tüstrup, Roskilde og Omegn

Torsdag 29. november I.P. Schmidts Gürd kl. 13.30: Stort julebanko, hvor vi spiller om Ìnder og rødvin. Tre kort 25 kr., puljebanko fem kr. pr. styk.

Torsdag 13. december Beboerhuset Lumbyesvej 2 kl. 13.00: Julefrokost. Vi + {' { & ! "' "! " $ at lave og servere vores julefrokost inklusive en øl eller vand + en snaps. Pris 175 kr. Bindende tilmelding senest 6. december til Bodil eller Gurli.

Korsør

Lolland-Falster

Torsdag 6. december Julebanko! Er altid godt besøgt! Husk tilmelding!

Torsdag 13. december Juleafslutning med alt, hvad der hører julen til: Musik, sange, historier, nissegÌt og stor julemenu og julelotteri i pausen. Tilmelding 6. december, pris 150 kr.

Torsdag 17. januar GensynsglĂŚde!

Tirsdag 27. november kl. 14.00 Banko om kød-pakker.

Tirsdag 11. december Juleafslutning pĂĽ Kikko.

Helsingør

København

Onsdag 28. november Bingo, gløgg og Ìbleskiver.

Fredag 14. december kl. 13.00 Julefrokost. Tilmelding og betaling nødvendig i forvejen. Kontakt Kasserer/ formand.

Juleferie til og med den 10. januar 2013.

Fredag 11. januar Hyggemøde.

Onsdag 30. januar Generalforsamling.

Fredag 8. februar Fastelavnsfest med tøndeslagning.

Fredag 7. december Frederiksberg Hallens restaurant kl. 10.00: Det ürlige julebanko. Gevinster for 6.000 kr. Vi $ & ('5 !2 " ' 2 julekringle, kaffe og øl. Pris 150. Tilmelding til Baadsgaard senest 25. november, telefon 35 26 10 44.

Torsdag 10. januar kl. 10.30 Vi besøger S-togs VÌrkstederne i Høje Tüstrup og spiser efterfølgende en let frokost i Kantinen. Mødested: Høje Tüstrup station kl. Tilmelding senest 31. december pü 35 26 10 44 (Baadsgaard). Pris 100 kr.

Torsdag 28. februar kl. 11.00 Jeanette Ulrikkeholm underholder sammen med sin voksne søn Valdemar pü Frederiksberg Hallens Restaurant ! " 2 ' + ! ('%6 # '"&

NordvestsjÌlland Tirsdag 11. december kl. 12.00 Vi mødes i Huset til julefrokost.

Nyborg

Horsens Skanderborg Torsdag 6. december Julefrokost i huset kl. 12.00. Gaver til amerikansk lotteri er velkommen. Tilmelding nødvendig. Â&#x152;

Tirsdag 11. december kl. 12.00 Julefrokost. Sted og den endelig pris pĂĽ frokosten kommer senere.

Tirsdag 8. januar 2013 kl. 14.00 Generalforsamling. Forslag til behandling skal vĂŚre indsendt 14 dage i forvejen.

Mød nu op, sü vi kan fü ris eller ros fra jer, da det er medlemmerne, der bestemmer, hvad der skal ske i foreningen. Der serveres kaffe og brød denne dag.

NĂŚstved Fredag 30. november Julefrokost.

Til begge arrangementer fremsendes yderligere til medlemmerne.

Vi starter op igen fredag 25. januar med foredrag NÌrmere om dette møde vil blive tilsendt medlemmerne.

Odense

Sønderjylland

Mandag 10. december kl. 13.00 Vi runder igen üret af med en dejlig medbragt julefrokost. Opslag følger. Reserver dagen.

Mandag 14. januar 2013 kl. 14.00 Banko, amerikansk lotteri og kaffe.

Mandag 28. januar kl. kl. 16.00 Generalforsamling. Efterfølgende fejrer vi, at vi i gür 27. januar havde 60 ürs jubilÌum. Opslag følger. Reserver dagen.

Husk julefrokost onsdag d. 5. december kl. 12:00 pĂĽ Smedeby kro pris 150 kr., drikkevarer til rimelige priser. Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig, kan det nĂĽs endnu. Ring snarest til formanden, 74 67 89 76.

Onsdag 23. januar kl. 14.00 Generalforsamling pü Smedeby kro. Forslag til behandling skal vÌre Poul Frederiksen i hÌnde senest 2 uger før mødet. Efter generalforsamlingen serveres der gule Ìrter. Pris 50 kr. Tilmelding er nødvendig til formanden, 74 67 89 76.

Onsdag 20. februar kl. 14.00 Sangeftermiddag pĂĽ biblioteket i Padborg, kom og syng med. Der er kaffe i Pausen. Vi glĂŚder os til at se Jer.

Ringsted Mandag 10. december kl. 14 Julehygge i Havesalen, AnlÌgspavillonen. Foreningen giver kaffe med hjemmebag og Jørgen C. spiller julemusik.

Mandag 14. januar samme tid og sted Banko. Husk at medbringe en pakke til cirka 25 kr.

Struer Mandag 3. december kl. 13.00 17.00 Juleafslutning, spisning og dans. Pris endnu fastlagt, se fremlagte sedler.

Husk tilmelding.

{ { " $ # 9 " X z # "' ' " ! senest onsdag 28. november, 21 73 00 42 eller 40 75 84 76.

Tirsdag 22. januar kl. 13.30 VesterkĂŚr kirkecenter Foredrag ved Marianne Qvistorff. Marianne er født og *& " ) ' " Â&#x201E;Â&#x152; 3 ! &"' fortĂŚlle om sin barndom i dette land.

Hermed für vi noget viden om 2. Verdenskrig set med barnets øjne pü den tyske side af grÌnsen. Vi tror, at vi med dette foredrag für gode muligheder for at fü udvidet vores horisont. Marianne kom senere til Danmark, og har vÌret bosiddende blandt andet i Skørping.

Husk kop og brød, vi har kaffen klar.

NÌste møde er 19. februar.

Aarhus Aalborg Tirsdag 4. december kl.12.30 Park Hotel Aalborg Julefrokost. KrÌs til alle ganer inklusive1 øl eller vand samt 1 snaps. Ris a la mande, kirsebÌrsauce, mandel og kaffe med smükager. { + W) * { ! $ *$

Til julegaven eller mandelgaven

Køb bogen Af Uffe Skov Pedersen Siden sektionens bog â&#x20AC;&#x2122;Flabobben, Gabanøjsen - og Klokken ti minutter i toâ&#x20AC;&#x2122; blev prĂŚsenteret pĂĽ sektionens 95 ĂĽrs jubilĂŚumsfest er salget forløbet overvĂŚldende. Allerede i slutningen af oktober var over 900 af de 1000 trykte bøger solgt.

Bestyrelsen har derfor nu bestilt et ekstra oplag pĂĽ 500 eksemplarer hos bogtrykkeren.

Bogen har udelukkende füet positive kommentarer *$ & 6 # *' ! " 3 ! ekstra chance til at købe bogen til eget brug eller bruge den som julegave eller mandelgave.

Bogen rummer et vÌld af andre sjove, skøre og maleriske navne, der lever deres eget liv i forfatteren Sara KlÌrkes velskrevne bog om øge- og kaldenavne i op mod 100 ür i DSB.

Onsdag 28. november ' ("' # Onsdag 12. december Julefest med gløgg og Ìbleskiver.

De 1751 navne er fordelt pĂĽ 112 sider og er krydret med et stort antal anekdoter hentet fra livet i togtjenesten, fra rangerpladserne, fra fĂŚrgerne, fra billetsalgene i et tilbageblik pĂĽ en tid, der i dag kun er historie. Alt sammen rigt illustreret.

Bogen koster 100 kr. + evt. forsendelse og kan bestilles hos: 4 ' ) ( 6C@ >I@E *. +.: II K@ DA CL 7% : @AKLG .

: ) 6 '

, . .>BDD

(

EEEEKEDDEI Bogen sendes nĂĽr indbetalingen er registreret.

Pensionistsektionen skal ikke tjene pü bogen. Derfor vil et eventuelt overskud gü til velgørenhed.

Â&#x152;

FRIT ORD:

Frit ord:

Blokade retten â&#x20AC;&#x201C; en hjørnesten i den Af Kent Larsen Jensen, NĂŚstformand LPO DSB, Odense & Peter Kanstrup, Lokomotivfører (k), Odense PĂĽ den netop overstĂĽede kongres i DJ (' ' " *$ " ger den etablerede fagbevĂŚgelse stĂĽr overfor, herunder den meget omtalte !'"! ('" " 6' '' Â&#x152;q ! arbejdsmarkeds forsikringsselskabet, Krifa, som i parentes bemĂŚrket i øvrigt ynder at benĂŚvne sig selv en fagforening, trods det, at der hverken er vedtĂŚgter eller medlemsdemokrati, hvilket ellers er grundlaget i enhver forening.

Trods de mange pÌne ord til fordel for den danske arbejdsmarkedsmodel, kom ingen af talerne direkte ind pü nødvendigheden af at kunne holde fast i retten til at ivÌrksÌtte en lovlig blokade, en ret som ellers har vÌret udsat for betydelig kritik fra en rÌkke liberale meningsdannere, ud fra en antagelse om, at blokade retten hÌmmer eller forhindrer süvel den personlige frihed, som foreningsfriheden.

Vi synes, det er ĂŚrgerligt, nĂĽr LO fagbevĂŚgelsen forsømmer at fĂĽ markeret dette grundsynspunkt, og vil derfor her prøve at rĂĽde lidt bod pĂĽ dette ved at forklare vigtigheden af, at der ogsĂĽ fremadrettet eksisterer en ret til â&#x20AC;&#x201C; om nødvendigt ved hjĂŚlp af lovlige kampskridt â&#x20AC;&#x201C; at tiltvinge sig overenskomst pĂĽ et hvilket som helst omrĂĽde.

Indledningsvis bør man vÌre opmÌrksom pü, at parterne i den danske arbejdsmarkedsmodel - ved aftale har udstyret hinanden med en rÌkke lovlige magtmidler som indenfor nogle pü forhünd aftalte rammer kan bringes i anvendelse, herunder altsü bl.a. retten til at ivÌrksÌtte en blokade.

Den danske model er i bund grund

Â&#x152;

det aftalekompleks Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og lønmodtagernes landsorganisation (LO) har opbygget siden 1899, og som sidenhen er anerkendt af andre vĂŚsentlige spillere pĂĽ det danske arbejdsmarked, primĂŚrt arbejdsgiverne i den offentlige sektor og lønmodtagerne i FTF. Modellen â&#x20AC;&#x201C; som nyder stor anerkendelse langt uden for Danmarks grĂŚnser â&#x20AC;&#x201C; sikrer at forhold vedr. arbejdsmarkedet aftales mellem aktørernes organisationer, og i øvrigt uden politisk indblanding. '' )*" " + ' "' (' de lande, vi normalt sammenligner os med, men har trods det nydt bred politisk opbakning, idet den har vist sig $ ! (' " '# $2 6 ! $ mĂĽske ogsĂĽ fordi den fritager det politiske system for en rĂŚkke vanskelige og ofte upopulĂŚre beslutninger omkring løn og arbejdsforhold.

Ideen om at arbejdsgivere og lønmodtagere i fÌllesskab tager ansvar for at indrette det danske arbejdsmarked har gennem ürene sikret et stabilt arbejdsmarked, og LO og DA kan süledes - med rette - bryste sig af at have vÌret vÌsentlige bidragsydere til det velfÌrdssamfund, vi har i dag.

Det er imidlertid vigtigt at erindre, at systemet - som jo bygger pü ligevÌrd ud fra en styrkeposition - er skrøbeligt overfor Ìndringer i den grundliggende struktur. Nür parterne selv - ud fra bestemmelserne i den 113 ür gamle Hovedaftale og den til enhver tid gÌldende overenskomst - regulerer arbejdsmarkedsforholdene, er det helt nødvendigt at have et fÌlles sÌt spilleregler, som kan tages i anvendelse, süfremt enighed om en ny overenskomst ikke kan opnüs, eller hvis den eksisterende overenskomst brydes.

Ved manglende enighed om en ny overenskomst har man udstyret hinan-

den med retten til lovlig varslet strejke og / eller lockout. Det kender vi vist alle til. Ogsü de normale procedurer for hündtering af overenskomstbrud er velkendte, og løses som udgangspunkt af parternes fÌlles domstol, Arbejdsretten. Lidt mere indviklet bliver det imidlertid, hvis det ikke kan lykkes den etablerede fagbevÌgelse at indgü overenskomst med en arbejdsgiver, som nÌgter at lade sig optage i DA, eller hvis en arbejdsgiver, der allerede er indgüet overenskomst med, vÌlger at melde sig ud af DA, og samtidig enten opsiger gÌldende overenskomst, eller melder sig ind i en - skal vi kalde det alternativ arbejdsgiverforening.

Den etablerede fagbevÌgelse mister i begge tilfÌlde muligheden for at indgü overenskomst for de medlemmer, der er i et ansÌttelsesforhold pü berørte virksomhed(er), og dermed berøres direkte af den nye og ofte ringere overenskomst. Hvis det i pügÌldende situation ikke er muligt at komme i dialog med modparten, har lønmodtagernes organisation reelt kun to muligheder. Enten accepterer man tingenes tilstand, dvs. man forbliver i en form for kritisk dialog, eller ogsü ivÌrksÌtter man en lovlig blokade.

I princippet har den etablerede fagbevÌgelse altid ret til at ivÌrksÌtte blokade med tilhørende sympati kon('" * $ & 2 skal blot ske indenfor gÌldende aftaler pü arbejdsmarkedet, og naturligvis i overensstemmelse med landets love.

I praksis sker det oftest ved, at der demonstreres foran pĂĽgĂŚldende virksomhed, og ved at ramme virksomheden pĂĽ dens leverancer, f.eks. ved at 1+ % 5! (' & & *$ virksomhedens adresse.

Det kan virke voldsomt, men overordnet skal det danske samfund i al-

danske arbejdsmarkeds model mindelighed og de danske lønmodtagere i sÌrdeleshed nok vÌre glade for fagbevÌgelsens blokade ret, idet den i en tid med omfattende import at lavtlønnet østeuropÌisk arbejdskraft, potentielt vil vÌre et stÌrkt virkemiddel som modvÌgt til de, der ved hjÌlp af den udenlandske arbejdskraft, søger at gennemføre omfattende social dumping pü det danske arbejdsmarked.

Det har â&#x20AC;&#x201C; som nĂŚvnt i indledningen â&#x20AC;&#x201C; vĂŚret anført at blokade retten er utidssvarende og et udtryk for manglende lyst til dialog, underforstĂĽet at den der anvender sine magtmidler, er konfrontatorisk. Vi skal ikke her gøre os kloge pĂĽ, hvad andre grupper i befolkningen, f.eks. de der støtter op om den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, tĂŚnker om et sĂĽdant postulat, men tankevĂŚkkende er det da, at de udenrigspolitiske hardlinere ofte er de, der skoser den etablerede fagbevĂŚgelse. Historisk er der imidlertid intet belĂŚg for at mene, at fagbevĂŚgelsen ikke søger dialogen. Nogen gange lykkes det bare ikke, hvilket man sĂĽ mĂĽ tage konsekvensen af uanset om man â&#x20AC;&#x201C; sommerens mange negative skriverier in mente - helst var konfrontationerne foruden.

Afslutningsvis er det müske pü sin plads at knytte en kommentar til de politiske røster, der har udtrykt ønske om en tvangsjustering af retten til at ivÌrksÌtte en faglig blokade. Liberal Alliance har anført, at blokade retten helt bør ophøre, idet den personlige frihed bør prioriteres. Det er dog lidt uklart hvis personlige frihed, man ønsker at forsvare, men det er tydeligvis ikke de, der er lockoutet i den verse ('" " 6' 2 %'! res medlemskab af 3F, og efterfølgende ultimativt tvinges til at arbejde under en anden overenskomst.

Venstre, Danmarks liberale parti, har gjort sig til talsmand for at foretage et politisk indgreb i blokade retten, nür partiet igen kommer til magten, til trods for at partiet ellers altid har udtalt sig til støtte for den danske arbejdsmarkeds model. Forslaget ledsages af et argument om, at en overenskomst mellem en landsdÌkkende arbejdsgiver og en landsdÌkkende lønmodtager organisation pr. automatik vil forhindre andre lønmodtagerorganisationer i at ivÌrksÌtte blokade for at opnü overenskomst. Sü er der jo bare tilbage at hübe, at der i kølvandet pü südan et forslag ikke opstür (endnu?) en arbejdsgiver ejet aktør, som tilbyder de første 10.000 nye { ' { ! " " ! 2 ' med det sigte at blive landsdÌkkende.

Lykkes det først kan de efterfølgende

südan set dumpe løn og arbejdsforhold lige sü tosset de vil, da det eneste modsvar - en faglig blokade - i en südan fremtid vil vÌre ulovlig.

Om det skal forstüs som Venstre bidrag til støtte for den danske model, eller det blot skal opfattes som tak for sidst til fagbevÌgelsen for støtten til S og SF, mü partiet meget gerne forklare offentligheden straks muligt. Indtil da er der desvÌrre god grund til at frygte for udviklingen pü det danske arbejdsmarked, og ultimativt for fremtiden for det danske velfÌrdssamfund, som jo + ' ! '5!! (+5 !"! 2 almindelige lønmodtagere har et indkomstgrundlag der ikke bare sikrer deres egen forsørgelse, men samtidig er tilstrÌkkelig til at sikre staten det nødvendige skatteprovenu.

Indbydelse Da faglig sekretĂŚr Per Pedersen har valgt at gĂĽ pĂĽ pension, inviteres alle medlemmer, samarbejdspartnere, familie og venner til reception torsdag den 10. januar 2013, kl. 14.00 â&#x20AC;&#x201C; 16.00 i Kantinen pĂĽ Ramsingsvej 28 A, st., 2500 Valby.

Med venlig hilsen

Henrik Horup Forbundsformand

Â&#x152;Â&#x152;

JUBILARER

MEDDELELSER

Jubilarer 40 ĂĽr 1. januar 2013 Togfører Jørn Erik Nielsen, DSB Odense 13. januar 2013 Lokomotivfører Bjarne P.V. Kristensen, DSB København 1. februar 2013 Togfører Inger Marie List, DSB København 25. februar 2013 Lokomotivfører Carsten Skavn, DSB København 28. februar 2013 Stationsbetjent John E. Andersen, DSB Vedligehold Ă&#x2026;rhus 25 ĂĽr 1. januar 2013 Sikringsmontør Asser M. Petersen, Banedanmark Sikringscenter Kbh Fjern Kontorbetjent Per Frimurer, DSB Intern Service Lokomotivfører Ks Asmus Walther Sørensen, DSB S-tog Sikringsmester John Rasmussen, Banedanmark Sikringscenter SjĂŚlland Togfører Susanne Egede Nielsen, DSB København Togfører Pia Jensen, DSB København Sikringsmontør Steen Petersen, Banedanmark Sikringscenter Kbh Fjern

Meddelelser LPO DSB, Lokalgruppe Nykøbing F

(+ ' " 5 ! ' '" ! '% ! }# 6 2013 kl. 09:30 i JernbanehjemmevÌrnets lokaler v. FC Nykøbing F. Forslag vedr. vedtÌgter skal vÌre bestyrelsen i hÌnde senest 18. januar 2013.

Efter generalforsamlingen vil der traditionen tro blive inviteret til fĂŚlles spisning.

Pensionerede medlemmer er velkomne til at deltage.

Dagsorden og tilmeldingslister bliver sat op pĂĽ depotet.

0 (//

) .

LPO DSB, Lokalgruppe Struer

(+ ' " 5 ! ' '" ! ! Â&#x201A;# 6 2013 kl. 13:30 pĂĽ Marina Club, Ved Fjorden 12 i Struer med efterfølgende spisning. Dagsorden ifølge vedtĂŚgterne.

Tilmeldingslisten til spisning ophĂŚnges pĂĽ tjenestestedet.

0 &

$

TPO DSB, Lokalgruppe Tinglev

Lokomotivfører Jørgen Erik Hansen, DSB S-tog

(+ ' ! ** % }# Â&#x152; *$ % " Tinglev kl. 14:00. ! $

3

Sikringsmester Lars Ole Nielsen, Banedanmark Sikringscenter Kbh NĂŚr

LPO DSB, Lokalgruppe Aalborg

Sikringsmester Kim C. S. Jensen, Banedanmark Sikringscenter Kbh Fjern

Lokomotivfører Ole Gam Nielsen, DB Schenker Høje TĂĽstrup Lokomotivfører K John Sørensen, DSB København Lokomotivinstruktør Kristian Høck Andersen, DSB Lki gruppen Lokomotivfører K Peter Neerup, DSB NĂŚstved Lokomotivfører Dan Henrik Rasmussen, DSB S-tog Sikringsmontør Hans Jacob Jakobsen, Banedanmark Sikringscenter Kbh Fjern Lokomotivfører Michael Enslev, DSB Odense 4. januar 2013 Togfører Poul Hellevi Balle, DSB Odense Kørestrømsmontør John Preben Momberg, Banedanmark Kørestrømscenter 8. januar 2013 Stationsbetjent Jørn Pedersen, DSB Salg Nord-/Ă&#x2DC;stjylland 25. januar 2013 Togrevisor Tim Ingeman Haenschke, DSB S-tog 1. februar 2013 Togfører Dorte Hansen, DSB NĂŚstved Togfører Lene Ulrich, DSB Esbjerg Toginstruktør Jesper KjĂŚr Jensen, DSB TPL Gruppen Togfører Susanne Lauge Madsen, DSB Ă&#x2026;rhus Togfører Ulla Korsgaard, DSB København

Â&#x152;_

(+ ' " 5 ! ' '" ! ! }# 6 kl. 13:00 i HündvÌrkernes Hus, Kattesundet, Aalborg. Dagsorden ifølge vedtÌgterne.

Efter generalforsamlingen er bestyrelsen vĂŚrt ved spisning.

Pensionerede medlemmer bedes tilmelde sig spisning hos kasserer Carsten Svendsen Mathiesen pĂĽ tlf. 24 68 75 71 ! $

' ,

TPO DSB, Lokalgruppe Struer Struer togpersonale, Pensionister.

W '! ** / (+ ' " 5 W '! ** % onsdag den 9. januar 2013 pĂĽ Marine Club Struer.

Pensionister er velkomne, til at deltage i spisning efter mødet kl. 18.00. Pris kr. 50.00.

Tilmelding, som er bindende senest den 4. januar 2012 til tgf. Knud Larsen pĂĽ tlf. 24 68 66 12.

0 ' (//

4 ( ' ' (// +

LPO DSB, Lokalgruppe Aarhus

LPO DSB, Lokalgruppe Fredericia

(+ ' " 5 ! ' '" ! Â&#x152; ! # 6 '# Â&#x152;X " / Â&#x2030; " 2 / ! # Efter generalforsamlingen vil der vĂŚre fĂŚllesspisning - plan' ! "' '# Â&#x201A;X # ' % # PĂĽ vegne af lokalgruppebestyrelsen Hans S. Merstrand

(+ ' " 5 ! ' '" ! " ! z# 6 '# Â&#x152;X " % ' ' " q "1" + '' Â&#x2018; & &% + 'len).

Der vil som altid vĂŚre fĂŚllesspisning bagefter.

Dagsorden bliver ifølge gÌldende vedtÌgter.

PĂĽ lokalgruppens vegne Palle Dahl

TPO DSB, Lokalgruppe Fredericia

LPO DSB, Lokalgruppe Korsør

) ' " ' "' " 5 ' '! ** % ! Â&#x201A;# Â&#x152; '# Â&#x152;X *$ W ) & 6 2 q "1" # Dagsorden følger.

Efter lokalgruppemødet er der som sÌdvanlig spisning, +& "' & * " " " # Pü lokalgruppens vegne Søren Peder Sørensen

(+ ' ! ' '" ! ! }# Â&#x152; '# Â&#x201A;X *$ /% " Â&#x152;_2 _ Â&#x2030; % # ! "('!# ' & # q ' ! ' &5 " +5 senest 7 dage før generalforsamlingen.

Der vil blive serveret et let traktement. "' ' " ! "' ! _# Â&#x152;# PĂĽ bestyrelsens vegne Mogens Kleis, Formand

LPO DSB, LKI Gruppen

(+ ' " 5 ! ' '" ! ! Â&#x201A;# 6 Â&#x152; '# _X_z *$ 8 ' 9' Y 0 2 Â&#x2014; / " & 6 _2 z Â?# ! " %'! & 5! # ! ' '" ! 5'' *" " !2 +& "'melding er nødvendig.

Pü bestyrelsens vegne Jørn E. Weiss

LPO DSB, Lokalgruppe Odense

(+ ' " 5 ! ' '" ! ! # 6 Â&#x152; '# Â&#x152;XÂ&#x152; " 86 '' ' q '" ! + 2 86 '' ' ! Â&#x152; 2 z } /# ! ' '" ! &"' &5 *" ning. ! ! "' ' " ! '" "' *" " ! *+5 ! *$ 6 # 1 # PĂĽ bestyrelsens vegne, Per G. Ottosen Lokalgruppeformand

LPO DSB, Lokalgruppe Esbjerg

(+ ' " 5 ! ' '" ! " ! Â&#x201E;# 6 Â&#x152; '# _X " q Â&#x2DC; ' 2 Z' & 6 }0 2 } 6 ! # ! " %'! ! ** & 5! # q ' ! & # & 5! ' &5 ) ' " +5 '% ! z# 1 # Â&#x2014;& "! ' ! ' &5 ) ' " +5 " ! z# 6 Â&#x152;# ! ' '" ! 5'' *" " ! " +%6 ' kantine.

Lokomotivfører-pensionister er vanen tro meget velkommen til at deltage, ogsĂĽ i den efterfølgende spisning. "' ' " ! '" & # *" " !2 ! Â&#x2122;'" ! '"& ' ! " " (" ! 2 ! Â&#x152; " 6 !# /" "' ' " ! "' 5'' *" " ! ! _# 6 Â&#x152;# PĂĽ lokalgruppens vegne Jørgen Renner Christensen

TPO DSB, Lokalgruppe Ă&#x2026;rhus

' + "' " 5 ' '! ** % ! # Â&#x152; '# XÂ&#x152; " " / ! 2 Â&#x2022; + # "' ' " ! '" "' %'! *" " ! *+5 ! *$ 6 nestestedet.

Pensionister er velkomne til den efterfølgende spisning kl. Â&#x201A;X ! '" ! *$ # z 20 "' ' " ! "' " ) *$ ' X _ }Â&#x201A; Â&#x201E; } PĂĽ lokalgruppens vegne Bo Willestofte

LPO DSB, Lokalgruppe København

(+ ' " 5 ! ' '" ! ! _# 6 Â&#x152; " ' ) Â&#x2030; ' + '# zX # "' ' " ! "' *" " ! *$ ' ! '" *$ * '' *$ Â&#x2013; # Â&#x17D; ' # _ }Â&#x201A; Â&#x201A;Â&#x152; PĂĽ lokalgruppens vegne Ebbe L. L. DrĂśgemĂźller

TPO DSB, Lokalgruppe Aalborg 8 ' ! ** % ! Â&#x152;# Â&#x152; '# Â&#x152;XÂ&#x152; # 9 " " & ' "' *" " ! '# Â&#x201A;X "' ' " ! "' }# *$ ' # _ }Â&#x201A; }Â&#x201E; }Â&#x152;# PĂĽ lokalgruppens vegne Steen Christian Clausen

TPO DSB, Lokalgruppe Esbjerg

(+ ' ' '! ** % ! # 6 Â&#x152; "' ' " ! '" ! &"' &5 *$ "& }# 1 # PĂĽ lokalgruppens vegne Susanne B. Jensen

Â&#x152;z

PĂ&#x2026; BAGPERRONEN

Nul komma nul â&#x20AC;Ś Tekst og foto: Jan Forslund PĂĽ en tur til Struer faldt jeg tilfĂŚldigt over ĂŠn af de rigtig gamle kilometersten, som med nĂŚsten millimeters nøjag "!+ {*' { ' ! + ' 6 # 9' tet, fordi en kilometersten nemlig pĂĽ det punkt nĂŚsten er at sammenligne med et lille isbjergâ&#x20AC;Ś der er mere under over(' & # Â&#x2030;"' + 6 % ' + : ! + stadig - en vigtig infrastrukturel funktion. KilometermĂŚr *' 1 ' ! '' 6 5 " ! " & ' *$ 2 ! *$ $ +& +5 ' " ! ! (" # &5 "! !"& "! ' * "'' " { Â&#x201A; 2 { : & % ' (" " { 2Â&#x152;{ : '' Â&#x203A; Â?0 + $ + & " " { z 2 {# Â&#x2030;"' *$ "'' $ &5 +) / "' +" ' & )!! " $ " Â&#x201A;Â&#x201A; 2 ' & " &" # '"! 2 ) % ' & " % " " Â&#x201E; 2 +& { { ! $ ! '# ''"! & ' Â&#x2018;Â&#x153;Â&#x2019; ! ! !$ 2 $ & &" *$ ! & 6 ! &" # '& "' '"& & '"! + ' # " & '' *$ 1 # $ er kilometerstenene overmalet med vejrbestandig malingâ&#x20AC;Ś +&" ! % # Â&#x201E; & ""' $' + #

+" $ "' Â&#x152;2} : +& & ' + & ! " ! !"& ' 2 *$ +) ' Â&#x152; "' : '' ! * Â&#x152; )

5 2 $ "' *$ 1 # +%6 # ) "' "' +$ $ *$ '' + & 5 " ! 2 ! + $ ') '2 '5 " %6 +%6 ' "& % 2 ! $ ' # 5 "! ! ! " Â&#x201E; 2 + ' ' '' + & ! & ) "' : } # " ' '5 ! " ! ! & 1 # Â&#x152;#Â&#x152;z Â&#x2018;+ #Â&#x152;z * "& Â&#x2019;# Â&#x201E;Â&#x152; ** 6 ' & z# * # ! 1 # #}Â&#x152; 6 " Â? ! ' $ 1 # }#Â&#x152; 5 # $ * ' & 2 +& " ' '' '"! (" "' " "* " { '2 '{Â&#x17E; Â&#x2030;% + & % '"!&" $ $ '' 5 # ! *$ " 2 +& $ ' { {0 5 " ! + " ! ! * # "! " Â&#x; '% 2 $ " "' 5 (" " q "1" 2 2 W &2 " !2 8 ' 2 + 2 /% ! ! W !$# (" Â&#x17E; / $ { { '' { 5 { ! " !Â&#x17E; &5 6 & &" 2 " 5 " ) 5 " $ '"! "' * "'' & * ronkant. Â&#x2039; & "' 5 { ' '{ naturligvis andre sten med sĂŚrlige talmĂŚssige egenskaber. /$' *$ 5 " ! q "1" "' q " + & (" 5 *$ " 2 : 2 ! Â&#x152;Â&#x152;Â&#x152;2Â&#x152;# *$!5' "' 5 $ " + + ' &" Â&#x2022; + 2 / % *" ! ! q " + & #