JT 01/2013 by Dansk Jernbaneforbund

02 08 14 18

Jernbane Tidende Leder: Store udfordringer fra årets start Endelig samdrift Odder-Grenaa John fik to millioner i erstatning Arbejdsmiljøarbejdet i Arriva kører på skinner

januar 2013

Nye medlemmer i Dansk Jernbaneforbund

Vi vil sammen med de andre organisationer kæmpe hårdt for at bibeholde regulerings ordningen!

Store udfordringer fra årets start I Dansk Jernbaneforbund tror vi at 2013 bliver et begivenhedsrigt år, og at udfaldet af mange af de udfordringer vi kommer til at stå overfor i løbet af året, vil få afsmittende virkning på Dansk Jernbaneforbunds virke mange år fremover. Årets første måneder står i overenskomstforhandlingernes tegn, og vi står skulder ved skulder med de andre statsansatte under CFU og de ansatte i kommunalt/ regionalt regi under KTO. Overenskomsten for de næste år er i skrivende stund ved at blive forhandlet på plads, og selv om det fra alle sider forlyder, at der ikke er penge at forhandle om, så skorter det ikke på krav fra arbejdsgiversiden. Både de statslige og de kommunale arbejdsgivere står sammen i deres krav om afskaffelsen af reguleringsordningen og der er ligeledes fremsat krav om at fremrykke de reformer, der ved sidste overenskomst blev indført på tjenestemandsområdet. Hverken Dansk Jernbaneforbund eller de andre organisationer, som vi er i forhandlingsfællesskab sammen med, finder kravene rimelige. Tjenestemændene har allerede holdt for ved de seneste to overenskomstforhandlinger. Det er meget svært at forestille sig, at der kan skæres yderligere i tjenestemændenes ansættelsesforhold. Vi ønsker ikke en overenskomst med flere forringelser for tjenestemandsansatte! Anderledes kompliceret forholder det sig med reguleringsordningen. Nogle af forbundets medlemmer har utvivlsomt bemærket at reguleringsordningen har betydet en mindre lønregulering end forventet for både tjenestemænd og overenskomstansatte ved de seneste to overens-

2 • Jernbane Tidende • Januar 2013

komstforhandlinger. Som en følge heraf, er det nemt at tro, at alle vil være bedre tjent uden reguleringsordningen. Intet kunne være mere forkert. Reguleringsordningen er efter vores mening en af hjørnestenene i overenskomsten på det offentlige område. Uden reguleringsordningen er vi bange for, at det offentlige arbejdsmarked på sigt vil tabe terræn og reduceres til et 2. rangs arbejdsmarked. Det har hverken de offentlige ansatte eller det danske samfund glæde af – tværtimod. Vi vil sammen med de andre organisationer kæmpe hårdt for at bibeholde reguleringsordningen! Ud over overenskomstforhandlinger forhandles der også med DSB om udmøntningen af effektiviseringsaftalen for 2013 og 2014. Der er ikke tale om nemme forhandlinger. Vi er i Dansk Jernbaneforbund bange for, at DSBs direktion ensporet fokuserer på økonomisk genopretning uden at skele til om produktet kan holde. Yderligere indskrænkninger hos driftspersonalet, udover de besparelser der er udmøntet i 2012 aftalen, kan få den konsekvens, at DSB vil præstere uregelmæssig togdrift med lavt serviceniveau. Dansk Jernbaneforbund håber derfor at både DSBs direktion og de ansvarlige politikere vil evne at styre virksomheden sikkert mod fremtiden med respekt for det produkt, som DSB er sat i verden for at levere og med respekt for de medarbejdere, som hver dag kæmper hårdt for at få dette til at lykkes.

Henrik Horup Forbundsformand

side

Side 4: Ny gruppe i DJ med store forventninger Glæden er svær at skjule. Foreløbig har 52 stationsbetjente forskellige steder i Storkøbenhavn skiftet fagforening til Dansk Jernbaneforbund. Nu er de dækket af en bedre overenskomst.

Side 14: John fik to millioner i erstatning Dansk Jernbaneforbund og forbundets advokat skaffede S-togs revisor John Pommerenka omkring to millioner kroner i erstatning efter overfald, der kostede jobbet – bl.a. fordi overfaldet blev anmeldt straks og efter bogen.

Side 11: Fest i Oddder Mange mennesker var mødt op på Odder Banegård lørdag den 11. december for at tage afsked med ’Oddergrisen’ og sige goddag til det nye Desiro-tog, der i fremtiden skal køre mellem Grenaa og Odder.

Side 18: Det gode eksempel: Arbejdsmiljøarbejdet i Arriva Arbejdsmiljøarbejdet i Arriva har det fortrinligt. Sådan har det været i mange år. Nærhed og en overskuelig organisation, gør at problemer kan løses når de opstår. Det mener i hvert fald Arbejdsmiljørepræsentant Jesper Qvist Svenningsen.

Side 8: Endelig samdrift Odder-Grenaa Den 9. december 2012 åbnede den nye Århus Nærbane, som sammenlægningen mellem Odderbane og Grenaa banen officielt hedder.

Side 12: Kommune skal ikke betale renter af ulovligt træk i erstatning Bemærkelsesværdig strid med kommune vækker for argelse. Bommen er gået ned for at nå længere i en konkret sag, som er endt med, at et DJ-medlem har tabt over 4.000 kr. i renter.

Jernbane Tidende 115. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Deadlines 2013: 4. marts – 21. maj – 29. juli – 16. september – 11. november

Side 17: Læren fra Norge Norsk Jernbaneforbunds Landsmøde viste, at de andre nordiske lande har noget at lære: Koblingen mellem fag bevægelsen og det politiske system.

Side 20: Det betaler sig at satse på jernbanen Israel er på mange måder et specielt land, og det gælder også for deres jernbaner. Selvom de har eksisteret i mere end dobbelt så lang tid som staten Israel, er det kun indenfor de seneste årtier, at der for alvor er satset på dem.

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten Sauer Flemming Jaller Socialrådgiver: Arabella Neuhaus Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

Man-tors kl. 9-16 Fre kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Georg Føhns og Abdyl Nyman. Begge stationsbetjente har oplevet de positive sider ved at blive en del af fællesskabet i Dansk Jernbaneforbund. Læs hele historien på side 4-6. Foto: Ole Johnny Sørensen.

Ny gruppe i DJ med

store forventninger

Glæden er svær at skjule blandt stationspersonalet i Dansk Jernbaneforbunds gruppe 1019. Foreløbig har 52 stationsbetjente forskellige steder i Storkøbenhavn skiftet fagforening fra 3F til Dansk Jernbaneforbund, fordi deres arbejdsgiver ikke længere er DSB S-tog, men DSB. Nu er de dækket af en bedre overenskomst, som samtlige allerede har mærket i form af bl.a. bedre arbejdstøj, ligesom nogle har fået lønforhøjelser på grund af høj anciennitet. Af Gorm Grove Fotos: Ole Johnny Sørensen Gruppeformand og stationsbetjent Jørn Christensen viser Jernbane Tidende ind på sit kontor, et skrabet, iskoldt lokale i den ene ende af stationsbygningen på Lyngby Station. − Det har også været mit kontor i 3F-tiden. Jeg har bedt om at få nogle bedre forhold, men jeg ved endnu ikke, om jeg skal beholde dette her. Jeg er blevet lovet en bærbar computer og en mobiltelefon. Det har jeg ikke haft tidligere. Sådanne arbejdsredskaber skulle vi tidligere selv betale over 3F’s klubkasse. Endelig får jeg også et nyt, aflåseligt skab, efter at mit nuværende er blevet ødelagt under et indbrud, fortæller Jørn Christensen.

Tillidsmand Jørn Christensen er sammen med sine kolleger fra DSB S-tog blevet en del af en meget større områdegruppe, og har nu fået kolleger over hele landet. 4 • Jernbane Tidende • Januar 2013

”Vi er jo vant til at være meget alene ude på stationerne. Nu har vi fået kolleger, der går på andre stationer, helt i Jylland og på Fyn, men de laver det samme som os, og på den måde får vi en samhørighed med en langt større gruppe i alle dele af landet.”

Samlet i DSB Gruppe 1019 samler nu stationsbetjente og stationspersonale. Jørn Christensen var den første af de i alt 52, der skiftede over fra 3F til Dansk Jernbaneforbund. − Baggrunden var, at vi via hovedsamarbejdsudvalget fik at vide, at vi skulle over i store DSB i stedet for S-tog, fordi de gerne ville samle hele rengøringen ovre i DSB, hvor 3F ikke har overenskomst. Derfor skulle vi over til Dansk Jernbaneforbund. Det gælder så først rigtigt fra 1. april. Men de fleste af os er allerede skiftet over til DJ. Vi skulle jo gerne videre, og jeg ville godt have gang i mit faglige liv igen, forklarer Jørn Christensen om baggrunden.

Fagligt stærkere nu

Han forventer, at han og kollegerne rent fagligt bliver meget stærkere nu, fordi de nu er kommet med i en stor, faglig sammenslutning med i alt 400-500 stationsbetjente med Jørn Nicolaisen som områdegruppeformand. Ligeledes har han og kollegerne en forventning om, at arbejdsforholdene nu bliver mere stabile. Dansk Jernbaneforbund er også langt mere integreret i DSB end 3F, fordi mange medlemmer er ansat i DSB. Så forbundet har meget mere insiderviden, meget mere føling med området og et langt større netværk, hvor de kan få oplysninger. Det er en stor fordel. − Vi er jo vant til at være meget alene ude på stationerne. Nu har vi fået kolleger, der går på andre stationer, helt i Jylland og på Fyn, men de laver det samme som os, og på den måde får vi en samhørighed med

en langt større gruppe i alle dele af landet. På tværs snakker jeg jo også med kolleger fra andre steder også til bestyrelsesmøder og på kurser. Så vi føler os så ikke alene mere. Vi har meget alene-arbejde, hvor vi bare går og passer os selv. Der er også kommet mere fokus på ledelsen via det faglige samarbejde, så vi hurtigere kan skride ind, hvis noget kører skævt, siger Jørn Christensen.

Mere uddannelse, bedre arbejdsmiljø

Han glæder sig over, at der nu også er mere uddannelse af stationspersonalet. Han selv og nogle kolleger har netop været i Nyborg i to dage for at

Abdyl Nyman er klar til nogle af de mange opgaver som hverdagen byder på. Med overflytningen til Dansk Jernbaneforbund er der sket et løft i form af fx bedre arbejdsbeklædning.

lære brandbekæmpelse, førstehjælp og få mere billetkendskab med nye maskiner. − Det er noget, der er kommet i stand i DJ-regi. Vi har fået flere kurser og mere uddannelse, som er blevet meget bedre. I 3F havde vi næsten ingen uddannelse. Senere kommer der kurser for medarbejdere, som har læse- eller skrivevanskeligheder. Det er et stort plus, fordi forholdsvis

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 5

Opgaverne er de samme, men mange forhold er blevet forbedret efter overgangen til DSB og overflytningen til Dansk Jernbaneforbunds overenskomstområde.

mange i vores medarbejdergruppe har problemer med de ting. De vil få et løft og måske også lidt mere selvtillid, siger han. Der skal også fokuseres mere på vores den nye gruppes velfærdsrum, som er meget nedslidte, selv i forhold til Jørn Christensens eget kontor, som han betegner som ren luksus i forhold til velfærdsrummene. Således skal man være heldig, hvis man har adgang til toilet på nogle af stationerne. Hvis man ikke har det, er man nødt til at tage toget et par stationer, når man bliver trængende. Reglerne er i dag, at man skal kunne komme på toilettet inden for 10 minutter. Så der vil Jørn Christensen gerne have nogle bedre forhold.

Stor uniformspakke

Medarbejderne har lige fået orange arbejdstøj i helt nye uniformspakker. Det er meget mere sikkert at færdes i. Tidligere havde personalet nogle bukser, en arbejdsjakke og nogle T-shirts. − Nu har vi fået sokker, underbukser, termotrøjer og den store uniformspakke med både sko og støvler. Det har vi ikke været vant til. Tidligere var tøjet blåt og meget skrabet i forhold til den udgave, vi har fået nu, fortæller gruppeformanden.

Georg Føhns er en af de glade stationsbetjente, der nu er blevet en del af Dansk Jernbaneforbund. Her er det en billetmaskine, der serviceres.

Stationsbetjentenes arbejdsopgaver er de samme i DSB som i S-tog. Det daglige arbejde består i rengøring af forhaller, tømning af skraldespande på perronen, vaskning af skilte, daglig rengøring af trapper, pudsning af vinduer og plakatopsætning med oplysninger om sporarbejder og ændringer. Stationsbetjentene rengør ikke perronflader eller skraber sne. Det arbejde er udliciteret af Banedanmark.

Hver har sin turnus

De fleste møder kl. 6.30, og påbegynder arbejdet ud fra enten en bestemt station eller en basestation. Hver har sin turnus, hvor man ordner to-fire stationer hver. Som regel starter en

betjent arbejdet på den største station og tager derefter de mindre. Når de er ordnet kører han tilbage og tager en tur til på den store station, inden det er fyraften. Som regel er der udstyr på hver enkelt station til opgaverne. − Vi er jo lige startet i den nye lokalgruppe, og nu skal vi til at finde ud af, hvor tit vi skal mødes. Men med det flotte fremmøde, der var ved seneste møde, synes jeg vi virkelig skal holde gang i fagligheden. Det har vi ikke været vant til tidligere, hvor der måske dukkede tre-fire kolleger plus bestyrelsen op til vores generalforsamling. Sidst var vi 25, og den gejst vil vi gerne holde ved, men det kræver også, at der sker noget, siger Jørn Christensen.

”Vi har fået flere kurser og mere uddannelse, som er blevet meget bedre. I 3F havde vi næsten ingen uddannelse. Senere kommer der kurser for medarbejdere, som har læse- eller skrivevanskeligheder. Det er et stort plus, fordi forholdsvis mange i vores medarbejdergruppe har problemer med de ting. De vil få et løft og måske også lidt mere selvtillid.” 6 • Jernbane Tidende • Januar 2013

SOM MEDLEM AF DANSK JERNBANEFORBUND BYDER VI DIG VELKOMMEN! Tjenestemændenes Forsikring har Danmarks mest tilfredse kunder. Kom med på holdet! Du behøver ikke være tjenestemand. Dit medlemsskab af Dansk Jernbaneforbund er dit adgangskort. Bestil et tilbud allerede i dag på 7033 2828, scan QR-koden eller gå ind på tjm-forsikring.dk

Sammenhold betaler sig

tjm-forsikring.dk

Endelig samdrift Odder-Grenaa

Den 9. december 2012 åbnede den nye Århus Nærbane, som sammenlægningen mellem Odderbane og Grenaabanen officielt hedder. Under megen festivitas og med transportminister Henrik Dam Kristensen, regionsrådsformand Bent Hansen og Odders borgmester Elvin J. Hansen i spidsen indviedes banen, hvor passagererne nu kan køre uden omstigning fra Odder til Grenaa.

Af Gunnar Lomborg Foto: Ole Johnny Sørensen & Søren Holm Banen drives af DSB med Desiro-tog, som afløser de gamle ”Oddergrise” og som medarbejderne er glade for. Festlighederne kan dog ikke skjule, at der ligger et noget uskønt forløb bag. Sammenlægningen skulle være sket allerede ved årsskiftet sidste år, men forhandlingerne trak ud. Nu er Togfører Tage Kristensen er glad for at den lange periode med uvished om banens og personalets fremtid nu endelig er ovre.

samdriften en realitet, selv om nogle aftaler endnu mangler at falde på plads. Jernbane Tidende har spurgt medarbejdere fra Odderbanen, hvordan de oplever den nye virkelighed.

Uvisheden er slut

Togfører Tage Kristensen var indtil sammenlægningen områdegruppeformand for togpersonalet på Odderbanen, og han er glad for at den lange periode med uvished om banens og personalets fremtid nu endelig er ovre. - Det har været hårdt, fordi sammenlægningen egentlig skulle være sket for mere end et år siden, og så blev det udskudt i flere omgange. Men nu er vi kommet godt i gang trods lidt tekniske vanskeligheder i starten. Vi har haft for lidt materiel, og vejret var ikke med os, og det betød at der i de dage, hvor vi tilbød gratis kørsel, opstod noget trængsel i togene, fortæller Tage Kristensen. I starten kører han og kollegerne kun på Odderbanen, men også her kører de nye Desiro-tog, som kræver lidt tilvænning. - De er bedre og mere lydløse, men til gengæld skal man lige vænne sig til trapperne, når man går og billetterer. Passagererne skal også vænne sig til at dørene er længere om at lukke op, siger Tage Kristensen.

Ulogisk billettering

8 • Jernbane Tidende • Januar 2013

Han og kollegerne skal på sigt arbejde på hele den nye bane, men indtil videre billetterer Odderbanens folk stadig kun på Odderbanen, og de udskriver

afgifter på 750 kr., hvor man på den anden strækning til Grenaa udskriver en billet med tillæg af 125 kr. Det kan virke ulogisk, men Odderbanens passagerer kender proceduren, og efterhånden skal der selvfølgelig være ensartede vilkår på hele banen. - Vi er blevet taget godt imod af DSB’s togpersonale, men indtil videre er vi som sagt kun på vores gamle område, og derfor er det ikke så nyt alt sammen. Vi kører også efter den gamle turplanlægning på Odderbanen, fortæller Tage Kristensen, som håber at de sidste knaster i forhandlingerne med DSB snart kan files af.

Tilbage til DSB

Lokomotivfører Tom Korsbakke er glad for skiftet fra Odderbanen til DSB. Han er selv uddannet i DSB tilbage i 1995, og kender derfor selskabet, men han slår fast, at der er sket en stor udvikling, siden han selv var ansat hos DSB sidst. - Det er jo en stor organisation med store menneskelige og faglige ressourcer, og det giver selvfølgelig også en masse fordele. Vi får en brandgod uddannelse, vi får den digitale rygsæk så vi ikke skal slæbe rundt på papirer, og vi kan søge fridage på nettet i stedet for at skulle gå ind til ledelsen og bede om dem. siger Tom Korsbakke, som næsten ikke kan få armene ned.

Langt bedre tog

Ikke mindst de nye Desiro-tog er et godt bytte i forhold til de gamle Y-tog på Odderbanen.

Togfører Thomas Lundgren synes at de nye Desiro-tog er en fornøjelse med lavtgulvsafdelinger, ingen støj, et varmesystem der fungerer og i det hele taget et meget bedre arbejdsmiljø.

Lokomotivfører Tom Korsbakke er glad for skiftet fra Odderbanen til DSB. Han er selv uddannet i DSB i 1995, men slår fast, at der er sket en stor udvikling siden.

- Der er et langt bedre arbejdsmiljø for os, og så er de bedre for passagererne. De gamle tog skabte konflikter, når der ikke var plads til barnevogne, kørestole osv. siger Tom Korsbakke, som fremhæver, at selv om Odderbanen var en lille organisation hvor man kendte hinanden, så indebar det også ulemper. - Det kan godt blive for familiært. I DSB er der styr på aftaler og overenskomster, og DJ har forhandlet tingene godt på plads. Alt hvad der hedder dokumentation, turvalg, arbejdstilrettelæggelse, pausefaciliteter osv. er der styr på, og jeg har til min glæde bemærket, at det bliver værdsat, når man gør en ekstra indsats, siger Tom Korsbakke, der kort efter sammenlægningen måtte oprangere og klargøre et togsæt, selv om det ikke var hans arbejde. - Men jeg var der jo alligevel, og så kunne jeg spare en kollega for at blive sendt ud. Og lederen bemærkede da også indsatsen og belønnede det med et par timers kompensation – helt efter bogen, understreger Tom Korsbakke.

DJ leverede varen Han peger på at man fra Dansk Jernbaneforbunds side har været gode til at informere om sammenlægningen. Formand og næstformand deltog i møder med personalet på Odderbanen, hvor de fik god information og kunne spørge om alle udfordringerne. - De leverede varen efter min mening, og jeg er glad for at det er endt som det er – at vi kommer under DSB’s overenskomster på lige fod med alle øvrige medarbejdere, siger Tom Korsbakke.

Frustrerende forløb

For togfører Thomas Lundgren har den største udfordring ved sammenlægningen af Odder- og Grenaa-banerne været selve forløbet, hvor sammenlægningen først var varslet, så blev udsat og så til sidst gennemført. - Vi vidste ikke hvad der skulle ske, og det var frustrerende ikke at vide hvor man stod. Men nu hvor sammenlægningen er en realitet, synes jeg at det er fint. Jeg har fået mange nye kolleger, som jeg skal lære at kende, hvor man jo på Odderbanen kendte

alle. Men jeg er blevet taget godt imod, understreger Thomas Lundgren, som skal vænne sig til de nye arbejdsgange. Især er han glad for Desiro-togene som afløser Odderbanens Y-tog.

Savner ikke Oddergrisen

- Der er en kæmpe forskel til det bedre. De gamle Y-tog støjede og varmen fungerede ikke ordentligt, men man oplever først for alvor forskellen når man har kørt i de nye. Så savner man bestemt ikke de gamle tog. Det er en fornøjelse med lavtgulvsafdelinger, ingen støj, et varmesystem der fungerer og i det hele taget et meget bedre arbejdsmiljø, understreger Thomas Lundgren. Han føler, at selv om DSB er en meget større organisation, og der derfor er længere ”til toppen”, så er han mere end blot en lille brik i systemet. - På stuen i Århus har de taget rigtigt godt imod mig og kollegerne. Der er mange man skal lære at kende, men alle er interesserede i at snakke med de nye kolleger, så det skal nok gå fint med at blive en del af teamet, siger Thomas Lundgren.

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 9

Ikke noget

kønt forløb Af Gunnar Lomborg Foto: Søren Jonesen Dansk Jernbaneforbunds formand Henrik Horup havde gerne set, at sammenlægningen mellem Odderog Grenaabanen var faldet på plads tidligere. - Det har ikke været noget kønt forløb. Det har taget alt for lang tid, fordi DSB har trukket det i langdrag, og det har været svært at forhandle de ansattes vilkår på plads. For de overenskomstansatte har det været relativt simpelt, men for tjenestemændene på Odderbanen har det været en udfordring, fordi det er regionen, der har ansvaret for de ansattes pension, siger Henrik Horup. 10 • Jernbane Tidende • Januar 2013

Et hav af diskussioner

Han og DJ har været igennem et hav af diskussioner med DSB, som hele tiden har forsøgt at presse fagforeningen for at slippe for forpligtelser. I øjeblikket er løsningen, at tjenestemændene kun må køre på Odderbanen, så længe regionen har pensionsforpligtelsen, og det betyder at de ikke på lige fod med andre DSB-ansatte kan søge arbejde på ”de lange skinner”. Ikke uden at miste deres pension, fortæller Henrik Horup, som ikke mener, at DSB har vist forståelse for de menneskelige forhold, der i høj grad er en del af en virksomhedsoverdragelse.

DSB manglede fornemmelse

- Hvis det her skal være modellen for

fremtidige projekter, så agter vi ikke at deltage så konstruktivt, som vi har gjort det her. Vi følte os presset til at skrive under på en aftale inden åbningen af den sammenlagte bane, og vi havde en fornemmelse af at DSB slet ikke var interesserede i at overtage personalet i en situation, hvor koncernen er ude i en sparerunde, siger DJ-formanden. Han beklager, at forløbet har været belastende for de ansatte ved banerne, men understreger at DJ har gjort alt for at sikre medarbejderne og presse på for en løsning, alle kunne være tjent med.

Fest i Oddder Dagen var solrig men kold, da rigtig mange mennesker var mødt op på Odder Banegård lørdag den 11. december for at tage afsked med ’Oddergrisen’ og sige goddag til det nye Desirotog, der i fremtiden skal køre ikke alene på strækningen Aarhus-Odder, men de ca. 100 km mellem Grenaa og Odder. Tekst og fotos: Viggo Lovdal Såvel det over 40 år gamle Y-tog som det nye Desiro-tog var på skinner det meste af tiden i Odder undet festlighederne. Y-toget passede troligt jobbet denne sidste dag med at køre de mange passagerer, der i dagens anledning havde efterkommet indbydelsen til en gratis køretur med toget på strækningen mellem Aarhus og Odder. Desiro-toget ankom få minutter før festarrangementet tog sin begyndelse. Med toget var bl.a. transportminister Henrik Dam Kristensen og formand for Regionsrådet Bent Hansen. Transportminister Henrik Dam Kristensen takkede for invitationen i sin tale til de fremmødte: - Det er en glædens dag, noget nyt er på vej, og i dag er her en talstærk folkefest. Den nye strækning Odder-Grenaa giver et yderligere løft til den kollektive trafik. Med nærbanen kan vi undgå trafikpropperne på indfaldsvejene til Aarhus. En munter bemærkning gjorde lykke blandt de mange tilhørere: - Nu kan man køre de 100 km fra Odder til Grenaa. Så kan man jo spørge? Hvad skal vi i Grenaa? Hjertelig tillykke, sluttede transportministeren. Regionsformand Bent Hansen sagde, at i dag starter vi på noget stort og nyt. - Nu har vi fået nye muligheder. Når det nye store hospital i Skejby står færdigt, får vi 34.000 daglige transporter, så er det godt at have skinner. Bent Hansen lagde ikke skjul på, at det var gået lidt trægt med at få DSB til at overtage den nye strækning. - Nu tager vi afsked med tog, der har kørt i over 40 år. De har trængt til udskiftning. Randers Jernbaneorkester stod for de festlige musikalske indslag på en kold decemberdag i Odder. En vellykket, men for mange måske også en vemodig dag. Oddergrisen er om ikke slagtet, så dog færdig på Odderbanen. Drenge har vist altid været interesserede i tog. Ikke alene farmands anlæg på stuegulvet, men tog i det hele taget. En lille fyr orienterede os alle sammen i toget fra Aarhus til Odder. - Nu holder vi - nu kører vi. Nu er her to tog. Se - se. Tankerne gik tilbage til aspirant-tiden, hvor vi terpede sikkerhedsreglementet: ”Ved krydsning forstås samtidig tilstedeværelse af to tog på ensporet strækning.” osv. Børn skulle vi skænke stor opmærksomhed, lærte vi på jernbaneskolen. De er fremtidens kunder. Forhåbentligt vil den lille dreng også i fremtiden tage toget og opleve noget.

Regionsformand Bent Hansen taler til de fremmødte.

Folkefest i Odder. Her ses et lille udsnit af de mange besøgende på banegården.

Serveringsteltet var et tilløbsstykke. Invitationen lød på sandwich, lune pandekager, øl og vand.

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 11

Kommune skal ikke betale renter af ulovligt træk i erstatning Bemærkelsesværdig strid med kommune vækker forargelse. Bommen er gået ned for at nå længere i den pågældende sag, som er endt med, at et DJ-medlem har tabt over 4.000 kr. i renter. Af Gorm Grove Illustration Kresten Ivar En principiel afgørelse om, at kommuner ikke skal betale rentepenge af beløb, som de uberettiget har tilbageholdt fra borgerne, vækker forargelse i Dansk Jernbaneforbund. Sagen er opstået efter at et medlem i juni 2005 blev udsat for en arbejdsulykke, som efterfølgende udløste en erstatning. På grund af en mildt sagt inkompetent sagsbehandling begyndte den pågældendes hjemkommune, Ringsted, stik mod alle regler og lovbekendtgørelser at modregne arbejdsskadeerstatningen i medlemmets ledighedsydelse. Det fik Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler, Mikael Kristensen, og forbundets daværende socialrådgiver, Karin Angermann, til at reagere. Ledighedsydelse er ikke det samme som arbejdsløshedsunderstøttelse. Personer, der er visiteret til et fleksjob og er ledige, kan modtage ledighedsydelse, så længe de venter på at få et fleksjob. Det var den situation, det pågældende DJ-medlem i begyndelsen af 2010 stod i efter at Arbejdsskadestyrelsen tilbage i 2009 havde truffet afgørelse om varigt erhvervsevnetab.

12 • Jernbane Tidende • Januar 2013

Retsstridigt grundlag

En misforståelse?

I januar 2010 oplyste Arbejdsskadestyrelsen erstatningens størrelse, samtidig med at Ringsted kommune blev underrettet med henblik på, at kommunen kunne inddrive eventuelle tilgodehavender. Dem var der dog ingen af. Alligevel meddelte kommunen sidst i samme måned skadelidte, at den ville foretage fradrag i hans ledighedsydelse med tilbagevirkende kraft fra juli 2008. På den måde lykkedes det kommunen på et retsstridigt grundlag med tilbagevirkende kraft at tilbageholde udbetalinger på i alt 71.500 kr. fra den arbejdsskaderamte. Hertil kom et fremtidigt månedligt fradrag på lidt over 4.000 kr. − Kommunen fandt grundlag for tilbageholdelsen i bekendtgørelsen om ledighedsydelse, paragraf 12 stk. 5. Men i lige præcis den paragraf står der direkte det modsatte. Paragraf 12 siger nemlig, at der ikke sker fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder erstatninger efter lovens sikring mod følger af arbejdsskader. Så der står direkte, at man ikke kan gøre som kommunen gjorde. Alligevel vælger kommunen så rent faktisk at begrunde det med lige netop den bekendtgørelse, siger en hovedrystende Mikael Kristensen.

− Så tænker vi, at det må sagsbehandleren i Ringsted da have misforstået, og det skrev vi et brev til kommunen om. Kommunen svarede tilbage, at fradraget egentlig skyldes paragraf 29 i Arbejdsskadeforsikringsloven. Og det er også rigtig nok, at man i Arbejdsskadeforsikringsloven har lov til at fradrage noget i en erstatning, men bare ikke lige i dette tilfælde. Så vi fastholdt, at kommunen ikke havde hjemmel til at lave fradraget. Vi får derefter indbragt sagen for statsforvaltningen, og herfra kunne man så meddele, at Dansk Jernbaneforbund havde fuldstændig ret. Begrundelsen var netop – som vi havde påpeget over for kommunen, at der i bekendtgørelsen lige præcis står, at kommunen ikke kan trække fradraget, siger arbejdsskadesagsbehandleren. Herefter måtte kommunen acceptere afgørelsen og udbetale de penge, der var tilbageholdt. På det tidspunkt var beløbet vokset til 86.219 kr. og 40 øre.

Det er da løgn

− Så tænker jeg, at det skal være løgn. Vores medlem skal ikke låne sine penge gratis ud til kommunen. Så jeg sender dem et krav, som jeg

på det tidspunkt opgør til 4.149 kr. og 31 øre. Det gør jeg på baggrund af den almindelige rentesats, som man får efter erstatningsansvarsloven, hvis dem, der skal yde en erstatning ikke betaler til tiden. Hvis Arbejdsskadestyrelsen f. eks. Ikke udbetaler til tiden, eller en privat ikke gør det, skal de yde efter den procesrente, der er i en erstatningssag. Og det er en rigtig god rente på godt 8-9 pct., siger Mikael Kristensen. Kommunen svarede tilbage, at den ikke havde hjemmel til at gøre noget ved det krav. Forbundets egen advokat sagde samtidig, at kommunen givetvis havde ret. − Det er da urimeligt, at man har indrettet samfundet sådan, at hvis en privat snyder dig for penge, kommer han til at betale renter af det. Men når

det er stat, amt eller kommune, så gælder reglen ikke −.

Gav ikke op

Mikael Kristensen gav imidlertid ikke op, så sagen havnede igen i statsforvaltningen, som denne gang gav kommunen ret. Han sendte på den baggrund sagen videre til Den sociale Ankestyrelse, som meddelte, at den ikke kunne behandle den aktuelle sag, fordi den ikke var principiel. Det står Mikael Kristensen uforstående overfor. Men endestationen er Den Sociale Ankestyrelse. Bommen er gået ned, og der er ikke flere klagemuligheder. − Det synes jeg bare ikke er i orden. Jeg kan acceptere den første del af sagen, hvor en sagsbehandler laver en alvorlig fejl. Det kan vi alle komme til.

Men når så sagsbehandleren direkte af vores socialrådgiver bliver belært om, at den er gal og at man efterfølgende er fuldstændig kold over for det, så bliver jeg vred.−

Politikere: Læs her

− Manden har jo selvfølgelig aldrig fået sine rentepenge, og vi har måttet opgive at føre sagen videre, selvom kommunen helt åbenlyst har taget mandens rentepenge. Jeg har aldrig været ude for noget lignende før. Det er da at tryne ”den lille mand”, og jeg tror ikke på, at dette her er den eneste sag. Der må være andre sager, hvor folk får taget deres penge. Her, kære politikere, er der noget, som I godt må læse, understreger Mikael Kristensen.

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 13

”Jeg har fået en enestående hjælp, og i dag kan jeg kun sige til mine kolleger, at de skal holde fast i fagforeningen. Det er først når det går galt, at man rigtigt forstår hvor meget de kan hjælpe, siger John Pommerenka.”

Anmeldte overfald straks og efter bogen:

John fik to millioner i erstatning Dansk Jernbaneforbund og forbundets advokat skaffede S-togs revisor John Pommerenka omkring to millioner kroner i erstatning efter overfald, der kostede jobbet. Af Gunnar Lomborg, journalist Fotos: Kurt Johansen Hvis nogen er glad for at have betalt sit fagforeningskontingent, så er det John Pommerenka. Sådan var det ellers ikke et par år tidligere – før den skæbnesvangre dag i oktober 2008, hvor han blev overfaldet på sit arbejde. Han havde spøgt med, at ”det var da verdens dyreste lommebog, han fik for de penge”, men i dag ser han anderledes på det. - Forbundet og advokaten skaffede mig en stor erstatning, efter at jeg havde måttet opgive jobbet. Jeg har fået en enestående hjælp, og i dag kan jeg kun sige til mine kolleger, at de skal holde fast i fagforeningen. Det er først når det går galt, at man rigtigt forstår hvor meget de kan hjælpe, siger John Pommerenka.

Bægeret var fyldt

En dag på arbejdet i oktober 2008 var bægeret fyldt. Han havde tidligere oplevet overfald – især et alvorligt tilfælde, hvor en vred passager havde været ved at skubbe ham ud foran et S-tog. Men denne dag var det anderledes. Helt umotiveret overfaldes han af en passager, som han tiltaler på engelsk, fordi manden ikke reagerer på dansk. Manden farer op og slår John ned, men det lykkes for John og det tilkaldte politi at fastholde manden, som bliver arresteret. Samme aften anmelder John sammen med sin vagthavende overfaldet til politiet og til Dansk Jernbaneforbund. 14 • Jernbane Tidende • Januar 2013

- Anmeldelsen skulle på det tidspunkt ske inden for 24 timer (i dag er fristen 72 timer - red.) og det er ekstremt vigtigt, at den frist overholdes. Ellers bliver det svært at søge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Jeg var sygemeldt i seks måneder og gik til psykolog, men det viste sig at jeg havde fået Post Traumatisk Stress Syndrom og ikke kunne arbejde mere. Det var de foregående episoder, som sammen med det seneste overfald havde hobet sig op i mig, fortæller John Pommerenka.

Stor betydning at anmelde straks

At han anmeldte overfaldet i tide, skulle få stor betydning for hans fremtid. Overfaldsmanden, som var af udenlandsk herkomst, stak ganske vist ud af landet inden retssagen, så på den måde er sagen ikke afsluttet, men arbejdsskadesagen kørte efter bogen. DJ’s arbejdsskadebehandler Michael Kristensen kørte sagen og holdt løbende John orienteret. - Helt efter bogen blev arbejdsskadesagen afgjort, og John fik erstatning for varigt mén og for tab af erhvervsevne, men dertil kom, at vi dernæst med hjælp fra advokat Ulrik Rasmussen fra Bjørst kørte en sag efter erstatningsansvarsloven, for at få godtgørelse for svie og smerte samt for tabt arbejdsfortjeneste. Desuden krævede vi såkaldt differenceerstatning – det vil sige differencen mellem den reelle løn og arbejdsskadeerstatningen. Det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke sagen var anmeldt rettidigt til politiet, siger Michael Kristensen.

John Pommerenka er i dag glad for, at han fik anmeldt overfaldet korrekt.

Anmeld alle hændelser S-togs revisor John Pommerenka fik en millionerstatning efter et overfald, der kostede ham jobbet, men han er bestemt ikke det eneste DJ-medlem, der får store problemer efter et overfald. Hvert år kører forbundet sager for medlemmer, der er blevet arbejdsskadede i tjenesten, og selv om en del får erstatning er ikke alle så ”heldige” som John Pommerenka. - Vi oplever desværre, at der kommer sager hvor vi ikke kan skaffe den maksimale erstatning, fordi dokumentationen mangler. Og det betyder at vi ikke kan hjælpe alle. Men i en række tilfælde har vi kunnet skaffe betydelige erstatninger for tab af erhvervsevne og svie og smerte efter voldsofferloven. Derfor er det så vigtigt, at alle husker at anmelde også mindre sager, som man måske ikke har umiddelbare gener af. De blå mærker forsvinder, men psykisk kan der gå en rum tid, inden skaden bryder ud, og så er det typisk for sent at anmelde det, siger arbejdsskadebehandler Michael Kristensen. Han håber at alle, der kommer ud for en hændelse, hurtigt vil tage kontakt med forbundet eller med arbejdsskadesagsbehandlerne, som kan rådgive dem. Dermed vil der være større muligheder for at køre en sag, der vil sikre en rimelig erstatning.

John Pommerenka fik alene på denne baggrund 1,2 mio. kr. i erstatning, og sammenlagt med arbejdsskadeerstatningen løber beløbet op i omkring to mio. kr.

Overhold fristerne og giv forbundet besked

Michael Kristensen understreger hvor vigtigt det er at overholde fristerne for anmeldelse. - Hos S-tog har man mange sager, og både kolleger, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsfolk og arbejdsledere er opmærksomme på at få sagerne anmeldt. Men der sker også overfald andre steder, hvor man måske ikke er så vant til det, og så kan det smutte med fristerne. Derfor vil vi gerne opfordre alle til at være opmærksomme på at anmeldelsesfristerne bliver overholdt, og at der bliver fulgt op på at det er sket. Man skal også altid orientere DJ så hurtigt som muligt – så følger vi også op på sagen, understreger Michael Kristensen. Sagen viser ikke bare, hvor vigtigt det er at anmelde inden for tidsfristen, men også at anmelde i det hele taget. Der sker hændelser, som togpersonalet ikke indberetter, måske fordi de i situationen er ubetydelige. John Pommerenka nævner selv tilfælde, hvor han tidligere er blevet forulempet af passagerer uden at anmelde det, men i dag opfordrer han alle til at anmelde alle hændelser.

Små ting kan udløse følger

- Man kan jo tænke sig, at en mindre hændelse senere –

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 15

”Hos S-tog har man mange sager, og både kolleger, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsfolk og arbejdsledere er opmærksomme på at få sagerne anmeldt. Men der sker også overfald andre steder, hvor man måske ikke er så vant til det, og så kan det smutte med fristerne. Derfor vil vi gerne opfordre alle til at være opmærksomme på at anmeldelses fristerne bliver overholdt.” Der er mange detaljer man skal huske på, når beviser til en eventuel arbejdsskadesag skal samles. Derfor påpeger John Pomerenka vigtigheden af at kontakte sin fagforening så hurtigt som muligt efter et eventuelt overfald.

ser, at det er selve antallet af hændelser gennem en periode, der kan udløse en psykisk arbejdsskade. Og så er det vigtigt at kunne dokumentere der forudliggende hændelser, hvis man skal sikre en erstatning, understreger advokaten.

Glemmer med tiden efter flere måneder – pludselig viser sig at få psykiske følger, og så er det svært at gøre noget ved, fordi det aldrig blev anmeldt. Selv mindre ting kan være en udløsende faktor, der fører til en skade på langt sigt, og så er det godt at have papirerne i orden, siger han. I hans eget tilfælde sørgede han for at få kopier af politianmeldelsen, så både han selv og Dansk Jernbaneforbund havde dokumentation for, at den var rettidigt anmeldt – en dokumentation, han i dag er særdeles glad for at han fik. 16 • Jernbane Tidende • Januar 2013

Afgørende at sikre beviser straks Også advokat Ulrik Rasmussen fra Bjørst, som kørte sagen for John Pommerenka, er glad for at dokumentationen var i orden. - Det er afgørende, at man anmelder straks og får sagen beskrevet rigtigt, får sikret beviser og navne på vidner osv. Også eventuelle lægeerklæringer skal være på plads, før man kan køre en sag med succes. Og selv om nogle måske kan synes, at en mindre hændelse er for besværlig at anmelde, så er det vigtigt at gøre det, fordi vi ofte

Han peger på at forbundet kan hjælpe medarbejderne med at samle dokumentationen, og derfor bør man henvende sig til DJ, så snart man har været ude for en hændelse som eksempelvis John Pommerenka var. I nogle tilfælde går der meget lang tid – måske over et år – før en erstatningssag er berammet, og i den tid kan vidner have glemt hvad de så, forkerte lægeerklæringer kan måske ikke laves om med tilbagevirkende kraft osv. Så det altafgørende er at sikre beviser og vidner, få lavet en korrekt anmeldelse hurtigst muligt og kontakte Dansk Jernbaneforbund.

Læren fra Norge

Af Carsten Jokumsen Fotos: Kristian Brustad

Norsk Jernbaneforbund afholdt landsmøde umiddelbart efter at Dansk Jernbaneforbund selv havde afholdt kongres. Der var især én lære, som andre nordiske lande burde tage til efterretning: Koblingen mellem fagbevægelsen og det politiske system. I Norge kan man samarbejde. Det blev ganske tydeligt under Norsk Jernbaneforbunds landsmøde i oktober 2012, hvor der var lange politiske debatter, og hvor statsminister Jens Stoltenberg holdt et indlæg på næste en time. At det kan lade sig gøre skyldes at man i Norge har

Norsk Jernbaneforbunds formand Kjell Atle Brunborg¨.

indset, at man er afhængig af hinanden, og at man kan få et værdifuldt og frugtbart samarbejde op at stå ved at indgå i konstruktiv dialog. Politikerne er afhængige af fagligt velfunderede input på mange forskellige områder, og interesseorganisationer – herunder fagbevægelsen har brug for politisk velvilje, for at kunne komme igennem med deres synspunkter til politikerne. Derfor har man i Norge et veletableret system, hvor regeringspolitikerne mødes med fagbevægelsen og relevante interesseorganisationer med jævne mellemrum, for at høre, hvilke ting der rør sig på netop deres områder. Det system kunne Danmark og dansk politik lære noget af. Den lære vil vi i dansk Jernbaneforbund tage til os, og så vil vi ellers endnu engang ønske Norsk Jernbaneforbund tillykke med de 120 år. Norges statsminister Jens Stoltenberg talte næsten en time til de delegerede på Norsk Jernbaneforbunds Landsmøde.

Facebook Dansk Jernbaneforbund er på Facebook. Følg os og få alle nyheder direkte via Facebook på web eller mobil. Dansk Jernbaneforbund har diskret været på Facebook et lille års tid. Der er efterhånden så mange, der benytter Facebook-siden, at der nu er blevet vedtaget en egentlig Facebook politik. Facebookpolitikken er henvendt til alle, der ønsker at gøre brug af siden, både medlemmer, ikke-medlemmer tillidsvalgte mv. 1. Dansk Jernbaneforbund anerkender, at Facebook er et dialogmedie. Vi ønsker og opfordrer til dialog. Dette gælder hvert eneste opslag. 2. Dialog skal forstås som dialog medlemmerne imellem og dialog mellem Dansk Jernbaneforbund og medlemmerne. 3. Vi håber på forståelse for at vi er et lille forbund, og derfor ikke har resurser til at overvåge og besvare facebook-indlæg løbende. Der vil blive samlet op med jævne mellemrum.

4. Decideret sagsbehandling vil altid blive henvist til telefonisk kontakt med aktuel faglig medarbejder. 5. Vi kan tåle kritik, og sletter ikke kritiske indlæg. 6. Vi sletter indlæg hvis de: a. Indeholder injurier b. Er diskriminerende c. Opfordrer til ulovligheder d. Er skadelig for afsenderens arbejdssituation 7. Vi sletter opslag så hurtigt som muligt efter at vi er blevet opmærksom på det pågældende indlæg Husk: Skriv med omtanke. Facebook er et offentligt medie, der læses af mange fx kolleger, journalister og arbejdsgivere.

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 17

Jesper Qvist Svenningsen roser Arrivas håndtering af arbejdsmiljøarbejdet. (Foto Carsten Jokumsen)

Her går det godt:

Arbejdsmiljøarbejdet i Arriva kører på skinner Af Carsten Jokumsen Arriva har netop haft 10 års jubilæum som operatør på det danske jernbanenet. Det er ikke meget man i dagligdagen hører til selskabet – heller ikke på gangene i forbundskontoret, og i jernbanebranchen er det som regel et godt tegn. Jernbane Tidende spurgte derfor arbejdsmiljørepræsentant Jesper Qvist Svenningsen, hvordan arbejdsmiljøet i virksomheden har det. Jesper Qvist Svenningsen har været arbejdsmiljørepræsentant i omkring 7 år, og efter hans vurdering fungerer arbejdsmiljøarbejdet i Arriva upåklageligt. Det fungerer stille og roligt og på et plan, hvor alle kan være med. Der er fokus på arbejdsmiljøet, der er fokus på uheld og der er fokus på at få det rettet, hvis der er forhold, som ikke overholder loven.

sionerne. Nogle af de ønsker vi har, kan godt nogle gange strande på økonomi, men sådan er det nok inden for de fleste virksomheder. Vi har ikke nogen overtrædelser af arbejdsmiljøloven eller ting der ikke lever op til normen. Med det samme vi har nogle problemer, bliver de adresseret og rettet.” Og han fortsætter: ”De største arbejdsmiljømæssige udfordringer vi har, er ikke internt i firmaet, men når der skal samarbejdes eksternt. Fx i forbindelse med det sporarbejde, der netop er blevet udført i Struer. Når Banedanmark skal lave sporarbejde i Struer, så kommer de med nogle eksterne leverandører, som skal udføre arbejdet, og så går der bureaukrati i arbejdet for at sige det mildt. Alle fralægger sig ansvaret. Banedanmark peger på deres underleverandører og underleverandørerne peger på Banedanmark, og vi kan for det meste stå på sidelinjen og ikke gøre noget.”

Økonomi er den største forhindring

Togindkøb var en udfordring

Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen, for som Jesper Qvist Svenningsen angiver, ”… så har vi naturligvis også vores at slås med, især når der går økonomi i diskus-

En af de største arbejdsmiljømæssige udfordringer som jernbanevirksomheden Arriva har været igennem, set fra arbejdsmiljørepræsentanternes stol, har været indkøbet af

18 • Jernbane Tidende • Januar 2013

nyt materiel. De nye Lint tog blev købt tilbage i 2004 – og der var mange ting ved sådan et indkøb, der skulle falde på plads. Der var hele tiden en førerrumsgruppe med på sidelinjen, men Jesper Qvist Svenningsen mere end antyder, at alle var mere skarpe ved 2. leverance, hvor der var noget erfaring at trække på fra 1. leverance. En del af de indvendinger, som arbejdsmiljørepræsentanterne i Arriva er kommet med, er sidenhen blevet standard i Lint-materiel fra Alstom. ”Jeg ved jo godt, at når man indkøber et standard tog, så er det indrettet efter en norm, og den norm er udstukket af EU. Det er noget som alle i Europa må leve med, men der har da været nogle ting, som vi med fordel har kunnet ændre fx klima og støj. Vi er bestemt blevet klogere fra første levering af togene også til den seneste leverance.”

Arrivas arbejdsmiljøorganisation

Samarbejdet blandt arbejdsmiljørepræsentanter i Arriva går godt. Ligeså i det store fælles arbejdsmiljøudvalg. Problemerne bliver taget i opløbet, og man er i virksomheden gode til at gribe fat lokalt, når der er nogle sager, der skal løses. Arrivas arbejdsmiljøorganisation består af 5 lokomotivførere samt 3 kundeservicemedarbejdere samt repræsentanter for virksomhedens andre fagkategorier. I det hele er der omkring 20 arbejdsmiljørepræsentanter i Arriva. Det tal inkluderer rengøring, værksteder og administration. Om den overskuelige organisering siger Jesper Qvist Svenningsen: ”Fordi vi er så lille en virksomhed, så sidder

vi meget tæt på ledelsen. I det store Arbejdsmiljøudvalg sidder vores direktør Ivan Skødt, vores driftschefer, sikkerhedschefen og chefen for værkstedet osv. Dermed er der ikke så mange led man skal igennem, før vi kommer til at snakke meget konkret om aktuelle problemstillinger.”

Fremtidens udfordringer

Adspurgt om, hvilke emner der i fremtiden vil være i fokus for arbejdsmiljørepræsentanternes arbejde, er der ikke megen tøven over svaret. De største udfordringer vil fortsat opstå i samarbejdet med eksterne leverandører. Kommunikationen fra arbejdsmiljørepræsentanterne skal en meget lang vej, før et problem er blevet forelagt for rette modtager Først gennem Arrivas egen driftschef, der skal henvende sig til Banedanmark, der efterfølgende skal have fat i underleverandøren… og samme vej tilbage igen. På et tidspunkt talte man også om at det centrale arbejdsmiljøudvalg var for stor en gruppe, men der var enighed blandt arbejdsmiljørepræsentanterne og ledelsen om at det var den rette organisering, for alle føler at de bliver hørt. Jesper Qvist Svenningsen slutter af: ”Det er jo vigtigt at alle personalegrupper bliver hørt, således at der tages hånd om arbejdsmiljøet for arbejdspladsen som helhed. Når vi er samlet alle sammen, hører vi alle på hinandens problemer. Det er lærerigt. Jeg tror det ville være skadeligt, hvis vi håndterede problemerne i mindre grupper, der fx var opdelt i fagkategorier. Så ville alle miste forståelsen for helheden.”

Foto Paw Wulff Kyllesbech

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 19

Det betaler sig at satse på

jernbanen

Israel er på mange måder et specielt land, og det gælder også for deres jernbaner. Selvom de har eksisteret i mere end dobbelt så lang tid som staten Israel, er det kun indenfor de seneste årtier, at der for alvor er satset på dem. Og da man gjorde det, var det med et dansk islæt. Tag med til et land, der på trods af sin beskedne størrelse, har mange spændende jernbaneprojekter på vej. Tekst og fotos Kaare Dybvad De velkendte toner fra IC3-togene spiller i højtalerne, da toget ankommer til endestationen. Når man normalt hører dem, er det når togføreren annoncerer ankomsten til en station på de danske IC-linjer, men denne gang er det langt fra Høje Taastrup eller Fredericia. Toget befinder sig på HaHagana stationen i Tel Aviv, hvor vi ankommer tidsmæssigt fra Haifa i det nordlige Israel. Vi kører med de israelske statsbaner, men i et tog produceret i Randers. De danske IC3-togsæt, der i Israel findes i 46 eksemplarer, udgør en væsentlig del af det mellemøstlige lands rullende materiel. Faktisk var Israel det land, der aftog den største del af eksporten af det solide togsæt. Så mange, at den danske regering i 2011 overvejede at tilbagekøbe togsættene som følge af problemerne med leverancen af de nye IC4-tog.

IC3-togsæt i israelske far i Tel Aviv.

Men de israelske jernbaner er ikke kun den største aftager af dansk togeksport, de er også blandt de jernbaner, hvor der sker de største investeringer og den største passagerfremgang. Et bevis på, at det er muligt at forandre folks transportvaner og skabe en jernbane i fremgang. Det kræver bare, at man tør satse på det og er klar til at investere de penge, der er nødvendige.

Dobbelt så gammel som staten Israel

Det, der i dag udgør jernbanenettet i Israel, blev åbnet lang tid før landet eksisterede. Allerede i 1892, da området var en del af det osmanniske rige, gennemførte et fransk konsortium anlægget af en jernbane mellem de to store byer i områder: Jaffa og Jerusalem. Strækningen nåede både at være under fransk, osmannisk og britisk styre, før den blev lukket i forbindelse med Israels selvstændighedskrig i 1948. Da den igen åbnede, havde den ændret navn til Tel AvivJerusalem Railway, da Tel Aviv efterhånden havde opslugt

ionen

ver ved HaHagana-stat

20 • Jernbane Tidende • Januar 2013

Israelsk lokomotiv med de velkendt e Bombardier dobbeldækkervogne ved HaHagana-stationen i Tel Aviv.

byen Jaffa. Sammen med strækningen til Haifa udgjorde den rygraden af jernbanen i det nyoprettede land. Da man primært transporterede gods mellem landets større byer, blev strækningerne i løbet af efterkrigsårene mere og mere overflødige. De tiltagende konflikter med nabolandene gjorde jernbanerne til et yndet mål for terror og militære aktioner, og et stort anlagt motorvejsnet skabte yderligere konkurrence til togtrafikken. Den israelske befolknings mange kibbutzer og små landsbyer, kombineret med det bakkede landskab, gjorde bustransport til det mest rentable alternativ. Et alternativ, der blev satset markant på. Frem til omkring 1990 oplevede man således et jernbanenet, der langsomt mistede sin betydning.

Satsning på jernbanen

Men i slutningen af 1980’erne vendte stemningen. Med Sovjetunionens sammenbrud kom mange jøder derfra til Israel, og som følge af den stigende vejtrafik og det voksende befolkningstal, måtte der findes nye løsninger. Vejene var tilstoppede, og de stadigt større byer havde et enormt transportbehov. Et transportbehov, der ikke kunne løses med vejtrafik. Fra 1989 og frem blev der derfor bevilget penge til det nationale jernbaneselskab, så man kunne investere i nyt materiel, forbedre strækninger og stationer og bygge nye linjer. Det er her Danmark kommer ind i billedet. Israelerne valgte nemlig de danskproducerede IC3-tog som grundstammen i den moderne jernbanedrift, og fik i 1992 leveret de første eksemplarer. De var tilsyneladende så glade for dem, at de i 2004 opkøbte de yderligere fem af de IC3-togsæt, der hidtil havde kørt på de svenske baner. Resultatet lod ikke vente på sig: Allerede efter tre år havde man fordoblet antallet af togrejsende, og på de tretten år i perioden 1997-2010 steg antallet af passagerer årligt fra 5,6 millioner til ca. 65 millioner. Målet blev nået gennem en ambitiøs satsning på pålidelig, billig og effektiv togtransport, kombineret med en politisk vilje til at ændre

Det indre af en israelsk jernbanestation. Til høj re ses den obligatoriske sikkerhed skontrol.

befolkningens transportvaner. Samtidig var det et bærende element at sikre en stærk kombination med den øvrige kollektive transport, og at forbinde jernbanen til landets store lufthavn, Ben Gurion. I 2004 kom der endnu en stor satsning på jernbanen, hvor man bevilgede penge til at elektrificere en række strækninger og indkøbe nye togsæt fra blandt andre tyske Bombardier og Siemens samt franske Alstom. Året før havde man taget et stort skridt med oprettelsen af et egentligt jernbaneselskab med ejerskab over infrastruktur og materiel. Tidligere havde jernbanen været en del af landets havnemyndigheder. Samtidig lagde man op til en fortsættelse af udvidelsen af jernbanenettet, der nu tæller mere end 1000 kilometer spor. Mindre end Danmarks 2600 kilometer, men stadig meget i et lille land, hvor jernbanen næsten af uddød.

Højhastighed og letbaner på vej

Succesen med satsningen på togtrafik har ført til, at man er i gang med et byggeprojekt, der skal forbinde de to store byer Tel Aviv og Jerusalem med højhastighedstog. Forbindelse skal gå mellem den centrale togstrækning i Tel Aviv og den store buscentral i Jerusalem. Projektet blev vedtaget i 2001, og forventes at stå klar i 2017, med en samlet anlægspris på ca. 12 milliarder kroner. Men i et land, der har været i krig i hvert årti af dets levetid, er en jernbanestation ikke bare en jernbanestation: Jerusalem-stationen bygges således 80 meter under jorden, så den samtidig kan fungere som beskyttelsesrum for 5000 mennesker. Men udover beskyttelsesrummet, får man en hypermoderne 56-kilometers jernbanestrækning med utallige broer og tunneller undervejs i det bakkede terræn. Turen vil derefter vare en halv time mellem de to bycentre, hvilket er fire gange hurtigere end den nuværende jernbanestrækning og dobbelt så hurtigt som med ekspresbussen. Banen udgør

er mellem den millionbyen Tel Aviv løb Hovedstrækningen gennem ærk at togene, Bem gs med Ayalon-floden. centrale motorvej, og lan et levn fra den britier i venstre side. Det er modsat biltrafikken, kør nen blev udviklet. ske kolonitid, hvor jernba

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 21

På trods af det store sikkerhedsopbud omkring jernbanen, har den dog sjældent i de senere årtier været omdrejningspunkt for den fortsatte konflikt mellem Israel og de arabiske lande. Vi skal tilbage til sommeren 2002 for at finde de seneste angreb på det israelske jernbanenet. Dengang var der to tilfælde, hvor jernbanespor blev sprængt i luften som en del af konflikten i området. I det ene tilfælde blev lokomotivføreren lettere skadet, mens det i det andet gik ud over lokomotivføreren og tre passagerer, der ligeledes blev lettere skadet. I det hele taget har terrorangrebene i langt højere grad været rettet mod busdriften end jernbanerne, hvor det er langt nemmere at kontrollere passagererne ved på- og afstigning.

Faglige resultater

neselskab.

det israelske jernba Uniformeret togfører fra

den sidste del af den store opgradering af det israelske banenet, der nu omfatter alle landets større byer. Samtidig med opgraderingen af de egentlige jernbaner, har man færdiggjort en letbane i Jerusalem. Letbanen forbinder blandt andet den centrale busstation med den gamle by og Holocaustmuseet, og er således meget populær blandt turister. Et lignende projekt er på vej i Tel Aviv, hvor den offentlige transport i dag i høj grad er afhængig af bustransport. Målet er at sikre bedre forbindelser ind til de store stationer, så man kan understøtte planen om at få flere til at skifte bilen ud med offentlig transport.

Sikkerhedstjek som i lufthavnen

Når man befinder sig i Israel, kan sikkerhedsopbuddet virke overvældende, sammenlignet med Danmark, hvor man højst bliver bedt om at tage sine ting med sig, når man forlader toget. I Israel kræver enhver indgang til en jernbanestation et sikkerhedstjek i stil med det man gennemgår i de danske lufthavne. De israelske togpassagerer har dog vænnet sig til rutinen, og det går hurtigt og nemt for de fleste.

De israelske jernbanearbejdere har en stolt historie for faglig organisering siden tiden før landets grundlæggelse. Allerede i 1920 begyndte de israelske tilflyttere til det, der dengang blev kaldt Palæstina-mandatet, at organisere sig. Det blev blandt andet til en fagforening for transportarbejderne som en underafdeling til hovedforbundet Histadrut, der kan sammenlignes med LO. Men modsat i Danmark, er de enkelte dele af hovedforbundet ikke selvstændige forbund, men mere underafdelinger af det samlede hovedforbund. Strukturen har dog ikke forhindret transportarbejderne, og herunder især jernbanearbejderne, i at sætte deres krav igennem overfor arbejdsgiverne. Underafdelingen for jernbanearbejderne har en af de højeste organisationsprocenter, og der er i løbet af de senere år leveret markante resultater ved forhandlingsbordet. Senest førte det i foråret til konflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, hvor det nationale jernbaneselskab lagde op til privatisering af vedligeholdelsen af selskabets skinner og materiel. En konflikt der hurtigt eskalerede og ledte til, at jernbaneselskabet fyrede formanden for de israelske jernbanearbejdere, Gila Edrey. Fagforeningen svarede igen ved at indlede en strejke på jernbanen, der lammede meget af landets infrastruktur. Der gik dog ikke mere end en enkelt dag, før den israelske højesteret beordrede jernbanearbejderne tilbage på job, med trusler om arrestation, hvis de ikke fulgte ordren.

Faktaboks: Dem blev IC3-togene solgt til • De velkendte IC3-togsæt fra Scandia blev solgt til følgende aftagere: • DSB: 92 togsæt i perioden 1986-1992. Senere købte man fire af svenskernes brugte togsæt. • Svenske Statens Järnväger: 9 togsæt i 1990. Togsættene blev kaldt Y2, og kørte på Kalmar-Linköping og Karlskrona-Malmö. • Det nationale spanske togselskab RENFE: 26 togsæt i perioden 1997-2001. De blev bygget på licens i Spanien, 22 • Jernbane Tidende • Januar 2013

blandt andet med mulighed for varierende sporvidde. • Israel Railways: 41 togsæt leveret i perioden 19921996. Senere opkøbte selvskabet de resterende fem togsæt, der kørte på de svenske baner. • Et af de israelske togsæt blev derudover testet af det amerikanske selskab Amtrak, der overvejede at bruge det til jernbanerne på den amerikanske vestkyst. Det samme var tilfældet for det Canadiske selskab VIA Rail. De endte dog med at vælge en anden løsning.

Efter lange natlige forhandlinger endte man dog med at lave en aftale, der betød at man lavede en otte-årig overenskomst, hvor man stoppede privatiseringsplanerne, og gav jernbanearbejderne en 25 %-lønstigning i stedet for de 12 % man oprindelig havde spillet ud med. Dertil kom en enkeltbonus på ca. 60.000 kr. og et løfte om ikke at fyre medarbejdere frem til 2030. Aftalen var især positiv for de ca. 600 jernbanearbejdere, der hidtil var ansat uden for overenskomsten, til en løn der ligger under mindstelønnen. De kan nu se frem til at arbejde under mere rimelige forhold.

Kampen med ministeren

Til gengæld forpligtede det israelske jernbaneforbund sig til at afholde sig fra strejker i de kommende tre år. Man gik samtidig med til, at en mindre del af vedligeholdet af materiellet skulle udliciteres til togfabrikanten Bombardier, hvis jernbaneselskabet til gengæld tog selskabets billetsælgere ind under den kollektive overenskomst. Aftalen var en torn i øjet på den israelske transportminister Yaakov Katz, der dog måtte sande, at hverken hans egen, eller jernbaneselskabets ledelse kunne stille noget op imod en strejke på jernbanen. Han vidste, at medarbejderne reelt kontrollerede muligheden for at stoppe driften, og at for mange forsinkelser ville falde tilbage på ham som minister. En farlig risiko i et potentielt valgår. Det er ikke første gang der har været konflikt mellem ministeren og jernbaneforbundet. I fjor ledte en række mindre ulykker til et opgør om lokomotivførernes basisuddannelse. En intern rapport viste, at langt de fleste ulykker skyldtes, at lokomotivføreren kørte frem på trods af rødt lys, hvilket førte til en håndfuld alvorligt sammenstød med modkørende tog. Han valgte simpelthen at stole på den lokale stationsbetjent, der på trods af det røde lys vinkede for afgang.

En ny medarbejderkultur

Ministerens krav om bedre uddannelse er en del af den omstilling til en moderne jernbane, som er foregået de seneste årtier, og jernbaneforbundet er da også enige i hovedtrækkene i initiativet. Før 1989 var det normalt, at man næsten kun hyrede medarbejdere med familiære bånd til andre medarbejdere, og at forfremmelser skete på baggrund af hvor stort et netværk man havde, mere end hvor dygtig man var. Med de massive investeringer og overgangen fra en stilfærdig, på nogle strækninger nærmest museumsagtig, drift, til en topmoderne transportvirksomhed, var der behov for at ændre kulturen i virksomheden. Det betyder blandt andet, at lokomotivførerne skal gennemgå obligatorisk efteruddannelse, som vi kender det i Danmark. Arbejdet med at sikre en effektiv og pålidelig jernbanedrift er afhængig af medarbejdere, der ved hvordan en moderne jernbane fungerer. Men når det er på plads, har vi i Europa ikke noget at lade israelerne høre for med hensyn til jernbanen. Den israelske jernbane har i løbet af et par årtier bevist, at det kan betale sig at satse stort på togtrafik, og at det er muligt at vende udviklingen. Det kræver bare, at man tør.

Nekrolog Ole Oleno (Ole René Vegeberg, Ole René Jensen, Ole Jensen) Det hele begyndte den 19/11 1965 – Det sluttede den 19/11 2012 Det var med stor sorg, at Lokalgruppe København modtog meddelelse om, at vor gode kollega lokomotivfører Ole Oleno var afgået ved døden mandag den 19. november 2012. Ole startede sin karriere i DSB som lokomotivassistent på prøve på hold 24 den 1. juli 1989 i maskintjenesten, som det hed dengang. De første år kørte Ole på S-togene og gjorde sig hurtigt bemærket som en af de kollegaer, der spredte godt humør på stuen. Ole valgte i 1998 at søge nye udfordringer på fjerntogene, og en overgang var Ole også kørelærer i København. Ole påtog sig hvervet som signalkommissionsmedlem gennem Dansk Jernbaneforbund i en periode og nåede også at prøve udfordringer med jobbet som lokomotivinstruktør både i DSB og senere i det daværende DSBFirst. Ole valgte dog efter nogle år at vende tilbage til DSB igen som lokomotivfører. Ole var en meget vellidt og afholdt kollega, og for familien en god ægtemand og en hengiven far. Ole havde gennem sit første ægteskab fået en bonusdatter Mia, som var 2 år, da han kom ind i hendes liv. De boede sammen til hun var 16 år, og han var i mange situationer en fast støtte i hendes hverdag. For sønnen Marcus var Ole en fantastisk far, der aldrig lagde skjul på, at han var meget stolt af sin søn, og når snakken på stuen faldt på børn, berettede Ole med stor kærlighed om sine børn. Marcus kom fast hos sin far hver anden weekend og det var noget, som Ole altid så frem til. De havde mange gode oplevelser sammen, senest var de i Forum og se Walking with Dinosaurs. Det var en dejlig dag og Marcus husker, at hans far var glad. Han var, da han døde, gift med Lone, men de var flyttet fra hinanden i april 2011. De holdt dog stadig kontakten til hinanden. Ole efterlader sig ud over Lone og Marcus tre søskende Johnny, Jonna Mia og Niels. Selv om de fleste af os kendte Ole som en glad kollega og familiefar, havde han dog desværre også et trist sind, og han så tit sig selv som ensom. Der er mange, der igennem årene har prøvet at hjælpe ham, men han havde meget svært ved at tage imod vores hjælp. Lad os i stilhed mindes Ole som den gode kollega og kærlige far han var. Æret være Oles minde

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 23

”Det bedste ved mit job er alle de fantastiske kolleger jeg har omkring mig i hverdagen”

Et medlem i fokus Metrosteward Carsten Pedersen, 56 år. Har været ansat i Metro Service A/S siden 1. april 2009. Fritiden bruges med familien og på at dyrke sport. Badminton i vinterhalvåret og golf i sommerhalvåret. Carsten Pedersen er et entusiastisk foreningsmenneske, der til dato har fået afviklet to firmamesterskaber i golf, både i 2011 og 2012, for kollegerne i Metro Service A/S.

24 • Jernbane Tidende • Januar 2013

4,45% Billån

, kun

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Kan du spare penge på dit billån?

variab

el ren te

Nu har DJF sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Ring til Lån & Spar på 3378 1960 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af DJF.

Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/djf Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme.

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.164 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,57 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 4.950 kr. Samlede renter i perioden 50.231 kr. Tilbagebetaling i alt 259.681 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 13. februar 2012. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

i samarbejde med

veren Spørg socialrådgia Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller Arabell Skriv eller ring til @djf.dk an til send en mail

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

@ Socialrådgiveren Arabella Neuhaus Tlf.: 3613 2513 E-mail: an@djf.dk

Nyt fra socialrådgiveren Af Arabella Neuhaus Som nogle sikkert har bemærket, har der været en del turbulens på socialrådgiver”pinden” i forbundet. Nu er det så undertegnede, Arabella Neuhaus, der blev ansat den 23. august, der varetager opgaven. Jeg har været socialrådgiver i mange år, og har sidst været ansat i en anden fagforening, nemlig hos Københavns Chauffører. Tidligere har jeg bl.a. været ansat på et jobcenter, hvilket jeg synes er rigtig vigtigt, når man sidder i et job som dette, for det betyder meget, at man ved, hvordan de systemer, man ofte skal samarbejde, både med og mod, er skruet sammen og fungerer i praksis.

Udbetaling Danmark

”Udbetaling Danmark” er navnet på en ny myndighed, der gradvist overtager nogle af de kommunale opgaver, begyndende fra 1. oktober 2012. På sigt skal Udbetaling Danmark varetage udbetalinger på følgende områder: Folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelser. Udbetaling Danmark skal trinvis overtage disse opgaver i denne rækkefølge: • 1.10.2012: Familieydelser (dvs. børnetilskud, forskudsvist udbetalt børnebidrag, opkrævning af børneog ægtefællebidrag samt børne- og ungeydelse) • 1.12.2012: Barselsdagpenge

26 • Jernbane Tidende • Januar 2013

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen kl 9-16 Træffes hverdage Tlf.: 3613 2514

• 1.3.2013: Folkepension, førtidspension og boligstøtte

Aftalen om Udbetaling Danmark er lavet mellem den tidligere regering og Kommunernes Landsforening i juni 2010. Formålet er at sikre ensartet sagsbehandling og at opnå besparelser via stordrift. Udbetaling Danmark kommer til at fungere i fem centre, som skal ligge i Frederikshavn, Haderslev, Holstebro, Hillerød og Vordingborg. Man kommer ikke til at høre til et center ud fra hvor man bor geografisk, opdelingen bliver sandsynligvis efter cpr nummer. Indgangen til Udbetaling Danmark bliver digital og foregår gennem www. borger.dk. Man vil fortsat kunne henvende sig i Borgerservice i sin kommune og få hjælp og vejledning til udfyldning af ansøgningsskemaer m.m., og hvis man har særlige behov eller har svært ved at bruge nettet. Som borger har man ikke hørt meget om Udbetaling Danmark fordi man satser på en gnidningsløs overgang, som egentlig ikke skulle berøre borgerens hverdag. Lad os nu se!

Digitalisering af det offentlige

Man kan også sige, at Udbetaling Danmark er et led i hele digitaliseringen af det offentlige system, som skal gøre den offentlige sagsbehandling billigere og nemmere.

Digitalisering af det offentlige handler om, at vi skal lære at bruge internettet, når vi vil henvende os til det offentlige. Allerede fra 1. december 2012 er det blevet obligatorisk at benytte en række selvbetjeningsløsninger, når man fx skal melde flytning, bestille sundhedskort (tidligere kaldet sygesikringsbevis) eller skrive sit barn op til institution eller skole. Målet er, at 80 % af landets borgere skal kommunikere digitalt med det offentlige i 2015. Dette skulle ifølge Finansministeriet spare samfundet for flere milliarder kroner – som vi så kan håbe på, bliver brugt til noget fornuftigt. Allerede i 2014 vil det offentlige holde op med at sende almindelige breve ud. Det vil dog ifølge Digitaliserings-styrelsens hjemmeside stadig være muligt at modtage breve på papir. De yngre generationer og mange ældre også, er vant til at bruge internettet og skal nok finde ud af det. Heldigvis har man da også set i øjnene, at der vil være nogle, der kan have brug for hjælp. Intentionen er at disse skal hjælpes. Helt hvordan det kommer til at foregå alt sammen er endnu ikke klart, men der skulle meget snart starte nogle offentlige kampagner, der skal lære os hvad det er, vi fremover skal gøre. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at fungere i praksis, og også om det offentlige er i stand til at lave nogle tjenester, som almindelige danskere kan finde ud af at bruge.

§§ Havde fri, men var omfattet af arbejdsskade forsikringen Af Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen

En lokomotivfører der har fri og som er bosiddende i en lejebolig i en stationsbygning sidder i sit køkken og nyder en kop kaffe, da han hører en usædvanlig opbremsning fra et tog. Han kan se at toget ikke holder hvor det skal og at folk stimler sammen. Han går ned for at se hvad der er sket og konstaterer, at en person er dræbt ved påkørsel. Han får oplyst fra forsamlingen, at der er rekvireret hjælp. Lokomotivføreren, der er ansat i et andet togselskab end toget der er bremset, går ud til lokomotivføreren, fordi han jo som lokomotivfører ved, at der er behov for støtte – han bliver hos lokoføreren i ca. 1 time til kolleganetværk når frem. Manden går op til sin kolde kaffe, men får det senere rigtigt skidt og må melde sig syg og melder det til arbejdsgiveren som en arbejdsskade. Arbejdsgiveren nægter at melde det som arbejdsskade, da skadelidte har fri på tidspunktet for hændelsen - det skete endvidere heller ikke på arbejdsgiverens tog / arbejdsplads. Forbundet valgte efter en drøftelse med vores advokat at anmelde sagen til Arbejdsskadestyrelsen fordi lokoføreren, selv om han havde fri, handlede på en måde, som udsprang af den viden og erfaring for vigtigheden af tilstedeværelse ved en sådan hændelse, han netop havde fordi han var lokomotivfører. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte sagen som en arbejdsskade og afgørelsen er ikke blevet anket af forsikringsselskabet.

Arbejdsskade

barometer 15.305.421,00 kr.

13.758.582,13 kr.

2011

2012

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2011 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 15.305.421,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 106.256,- pr. måned. Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i 2012: Medlemmer

Erstatningstype

Tilkendt tilskadekomstpension

Erhvervsevnetab (kapital)

Erhvervsevnetab (løbende)

Behandlinger

Varigt mén

Privat forsikring

Via advokat

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

Anden erstatning/ godtgørelse

I alt

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

10.150.121,00 94.057,00 0,00 1.262.398,00 0,00 1.950.768,73 96.051,40 299.243,00 13.758.582,13

94.057,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 27

Pensionistsektionen

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

OBS. Kasserer Lone Agri har fået ny e-mail adresse

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund. Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest den 25. februar 2013.

VIGTIGE DATOER • Sektionsmøde afholdes den 22. maj 2013 i Fredericia. Annonceres på hjemmesiden og i blad nr. 2/2013 28 • Jernbane Tidende • Januar 2013

Pensionistsektionens formand Poul Erik Christensen, her under Dansk Jernbaneforbunds nyligt overståede kongres.

Spidsen 2013 Når jeg ser tilbage på året 2012 er den første tanke, der dukker op: Hvad har vi beskæftiget os med? Af Poul Erik Christensen, formand for Pensionistsektionen Der har været meget, men de store overskrifter, som har haft eller kunne få indflydelse på os, er: • Ældrepleje eller mangel på samme • Forslag til ny skattereform • Vedtagelse af den nye skattereform • Overenskomsten 2013

Ældrepleje

Jeg læste i bladet ”En Venlig Hilsen”, som Odense Kommune udgiver, at rådmanden for ældreområdet, Jane Jegind, skrev: ”Vi taler ofte om ældre og ældreområdet i den offentlige debat. Debatten har det med at skære alle over en kam og gøre ældre til en svag gruppe, men det er de ikke. Vi har dog alle en pligt til at holde os i gang, ikke mindst fysisk” Det er efter min opfattelse korrekt. Der er en tendens til at hævde: Det har jeg ret til! Men kan vi klare det selv, hvorfor så ikke gøre det? Eventuelt ved hjælp af den nye teknologi, der findes på området. Det vil også frigøre ressourcer til dem, der virkelig har brug for hjælp.

Skattereformen Årets næste overskrift var et forslag til den ny skattereform. Da jeg læste oplægget, fik jeg noget galt i halsen: Hvad var det for et forslag? Nedsæt folkepensionens grundbeløb med 13.600 kr. og hæv tillægget tilsvarende. Og havde du en god opsparing skulle den også indgå i beregningen. Det hele blev alligevel ikke til noget, fordi Skattereformen blev vedtaget med hjælp fra blå blok, de borgerlige. Tænk at vi skulle have hjælp derfra! Hvad var så formålet med regeringens forslag? Jeg forsøgte, blandt andet gennem et læserbrev, at få det oplyst? Svaret kom aldrig, men det er helt klart, at der var nogle, der skulle rammes, og som jeg ser det, skulle tjenestemandspensionisterne rammes? Den nye skattereform gav ikke meget til os: Et ægtepar med tjenestemandspension og ATP vil i perioden frem til 2023 opnå en forbedring af deres pension med 190 kr. Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke har glemt nogen nuller. Det er hundrede og halvfems kroner, men hvad: Vi mister så ikke noget.

Overenskomsten

Overenskomsten 2013. Der er i skrivende stund 29. december udvekslet krav. Vi får at se om det giver noget til os? Forventningerne er ikke store. Jeg håber, at I alle får et godt og lykkebringende 2013.

Novembers medlemsmøde i Fredericia Nyheder, sang, fin beværtning og megen snak.

direktør, Jesper Lok, har sektionsformanden fået indtryk af, at han ser positivt på samarbejdet med pensionisterne.

Seminar om tiltag Tekst og billeder: Sara Klærke Lokalformand i Fredericia og bestyrelsesmedlem Bodil Christoffersen bød velkommen til medlemsmødet den 13. november. Hun fortalte lidt om byen og dens seværdigheder og gav ordet til sektionsformand Poul Erik Christensen, der takkede og nævnte, at Fredericia stadig har medlems møderekorden på 262, og som denne dag kunne mønstre 225 fremmødte. Formanden orienterede herefter om situationen omkring vores gamle arbejdsplads og sagde bl.a.:

DSB og fremtiden

DSB er i gang med en større besparelsesrunde. Det betyder bl.a., at sektionen har fået stor medlemstilgang pga. fratrædelsesordninger. DSB kører i øjeblikket en kampagne, som kaldes ”Den store sammenhæng” som forklares i aviser og på TV. Det er en sammenhæng i Danmark, som skal bidrage til at genskabe danskernes tillid til DSB og dermed skabe større tillid og stolthed, både blandt kolleger og kunder. Det kan dog være svært at se den sammenhæng mellem produkt og service, hvis man også påtænker kun at have fem DSB-betjente salgssteder, resten skal ske i kiosker og ved selvbetjening, via telefon, automater og på nettet. I den nye finanslov er der bevilget 650 mio. til elektrificering af Køge-Næstved strækningen, 25 mio. til forbedring af adgangsveje og 3,9 mia. til ny Storstrømsbro. I en samtale med den nye DSB-

Vores bestyrelse har drøftet, hvad der skal ske i fremtiden. Er det det rigtige, vi gør nu? Der indkaldes derfor to fra hver lokalforening til et seminar i februar, og her skal spørgsmål drøftes, og nye ideer kan opstå. Bestyrelsen har allerede nu indgået en ny aftale med Cirkus Arena om billigere billetter fx til bedsteforældre/børnebørn forestillinger forskellige steder i landet. Se modstående side.

Skattereform

I det første forslag til en ny skattereform, var et af forslagene en nedsættelse af folkepensionens grundbeløb med 13.600 kr. og en forhøjelse af tillægget. Det kunne have ramt mange af os, men dette skuffende forslag fra ”Rød blok” blev heldigvis ikke vedtaget. Politikere – og også jeg – fór i blækhuset, men ingen kunne oplyse konkrete tal på, hvor de forskellige grænser i afregningen skulle gå, dybt skuffende. I den skattereform, der blev vedtaget, var der nogle, der fik store skattelettelser, og nogle fik mindre. Et pensionistægtepar med tjenestemandspension får 190 kr.

Overenskomsten Forhandlingerne går snart i gang, vi håber på et godt resultat.

Stor diskussions- og spørgelyst Efter formandens indlæg var der pause og frokost, og derefter paneldebat. En halv snes ønskede ordet og fik svar på deres spørgsmål, der især relaterede sig til formandstalen. En del drejede sig om befordringsmulighederne i det nye DSB, og rådet var, at det meste kunne læses bag på personalebilletten. Med Cirkus Arena har man som et forsøg lavet en aftale, og hvis det bliver en succes, kan aftalen forlænges. Mange pensionister begræder jernbaneorkestrenes vanskelige situation, men diskussionen gik også på, at de for en stor dels efterhånden består af ikke-DSB folk. Enkelte spiller både i Politi-, Post- og Jernbaneorkestre, og det er dyrt at opretholde orkestrene i trange tider. En anden diskussion gik på IC 4 tog, der erstattes af dobbeltdækkere, og når pladser benyttes af militær med bagage, er der ikke plads til rejsende med kufferter osv. Flere savnede muligheder for information fra den gamle arbejdsplads nu, hvor også ”DSB i dag” (som vi ikke får!) går ind. Her er svaret, at man må ty til nettet.

Medlemsmødet i Fredericia var velbesøgt. Her ses et udsnit af deltagerne. Januar 2013 • Jernbane Tidende • 29

Pensionistsektionen

Husk Sektionsmødet

Sektionsmødet 2013 afholdes onsdag 22. maj i Messe C, Fredericia. Dagsorden bekendtgøres ifølge vedtægterne i næste nummer af Jernbane Tidende i begyndelsen af april samt på vores hjemmeside www.djf.dk – klik ind på pensionistsektionen. Forslag der ønskes behandlet på mødet, skal være formanden i hænde senest 30 dage før.

Nyt fra Bestyrelsen Af Uffe Skov Pedersen I forbindelse med den økonomiske krise, der startede i 2008, og de efterfølgende bankpakker, er der blevet sat et loft over, hvor stort et beløb den enkelte kunde kan få dækket, hvis ens egen bank krakker. Loftet er på 750.000 kr. Derfor har DJ Pensionistsektion investeret i obligationer og har af den vej fået bragt kontantbeholdningen i banken under 750.000 kr. Bestyrelsen udtaler i den forbindelse: ”Selv om vi har fuld tillid til Arbejdernes Landsbank, bør vi være opmærksomme”. Salget af sektionens bog ”Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to” er forløbet overvældende

✔

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf. dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Onsdag 13. februar kl. 14:00: Kirkegade 51: Ditte Hermansen, Vinspecialisten, Hjerting, fortæller om vine. Der vil blive prøvesmagning af mindst 6 forskellige. Kravet for at gennemføre arrangementet er mindst 12 deltagere. Pris for med30 • Jernbane Tidende • Januar 2013

godt. Første oplag på 1000 eksemplarer er solgt, der er bestilt et andet oplag på 500 stykker. På nuværende tidspunkt er der et overskud på 4.802 kr. Overskuddet vil gå til velgørende formål. På vores hjemmeside www.djf. dk/pensionistsektionen kan du læse mere, hvis du ønsker at købe bogen.

Medlemsmøder

Årets medlemsmøder bliver holdt i Aalborg og Nykøbing-Falster, men som i 2011 afholdes også et lokalt og ”lukket” medlemsmøde, hvor medlemmerne i det pågældende område inviteres via et brev. I 2011 blev det tilsvarende medlemsmøde afviklet i Hjørring. Denne gang er målet medlemmerne i ”det midtjyske”. Mødet afholdes på lemmer 100 kr. gæster 125 kr. Bindende tilmelding og betaling kan ske på konto 5385 – 00243918 med navn og adresse. Eller til Hans Jørgen Nielsen Søndermarken 10 6700 Esbjerg, tlf. 75 12 31 86 el. 40 36 79 05, e-mail jonnakn@live.dk senest 6. februar. Mandag 25. marts kl. 14:00: Auktionsgade 30A. Besøg på Esbjerg Redningsstation! Rundvisning og eventuel sejltur. Der serveres kaffe/te med brød. Spørg efter kørselsordning ved tilmelding. Pris for medlemmer 25 kr. gæster 30 kr. Tilmelding senest 18. marts. Se tilmeldingsforhold under 13. februar. Tirsdag 16. april kl. 8:00: Afgang fra museumspladsen: Tur til Eiderdæmningen, Tønning, Aventoft med mere. Start med rundstykker og kaffe/ te. Frokost ved Tønning, derfra kørsel til

Hotel Aulum Kro 14. marts. Invitationen til medlemmerne i det berørte område sendes ud senere. Datoerne for medlemsmøderne i Aalborg og Nykøbing-Falster bekendtgøres senere.

Cirkus Arena

DJ Pensionistsektion har indgået en aftale med Cirkus Arena om rabat til deres forestillinger. Læs mere om aftalen i annoncen på side 31.

Medlemskort

I 2013 skal alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen have et nyt medlemskort. Kortet udsendes i slutningen af året 2013.

Eiderdæmningen. På hjemturen er der mulighed for at handle i Aventoft. Pris for medlemmer, 350 kr. gæster 400 kr. Bindende tilmelding og betaling senest 2. april. Se tilmeldingsforhold under 13. februar.

Fredericia

Torsdag 7. februar kl. 13:30: Foredrag ved Svend Lund: En spændende beretning om Skt. Petersborg. Torsdag 21. februar kl. 13:30: Optræden med Bjergbankens Cabaret. Syngepiger optræder, synger og spiller. Torsdag 7. marts kl. 13:00: Generalforsamling. Der serveres gule ærter dertil en øl/vand og en snaps, derefter kaffe med småkager. Pris 100 kr. Generalforsamlingen afvikles kl. 14.30. Forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage

før. Tilmelding til spisning senest 21. februar. Torsdag 21. marts kl. 13:30: Foredrag ved Inge Hansen, repræsentant fra lokalhistorisk arkiv, Fredericia. Hun fortæller om modstandsbevægelsen og dens ofre fra Fredericia og Taulov. Torsdag 4. april kl. 13:30: I.P. Schmidts Gård. Banko! 3 kort 25. kr., puljebanko 5 kr. pr. stk. Torsdag 18. april kl. 13:00: Sæsonafslutning. der serveres smørrebrød med 1 øl/vand, og herefter får vi kaffe med småkager. Medbring 1 pakke pr. person til pakkespil. Pris: 125 kr. Bindende tilmelding senest 8. april til Bodil eller Gurli.

Helsingør

Onsdag 30. januar: Generalforsamling. Fredag 8. februar: Fastelavnsfest med tøndeslagning. Onsdag 27. februar: Bingo! Fredag 8. marts: Hyggemøde.

Høje Tåstrup Roskilde og Omegn

Mandag 11. februar kl. 14:00: Fastelavnsfest med tøndeslagning. Kåring af kattekonge og -dronning. Kaffebord med fastelavnsboller og hygge. Pris: 50 kr. Bindende tilmelding senest 3. februar, tlf. 43 45 21 49. Mandag 11. marts 13 kl. 14:00: Socialt samvær med bankospil. 3 plader: 40 kr., ekstra plader 10 kr. pr stk. Ekstraspil 10, kr. Kaffe og hygge. Mandag 8. april kl. 12:00: Generalforsamling med spisning. Menu samt 1 genstand og kaffe. Pris: 150 kr. Bindende tilmelding senest 20. marts, 43 45 21 49. Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 14 dage før mødet.

Korsør

Torsdag 7. februar: Fastelavnsfest. Start med kaffe og fastelavnsboller. Vi slår katten af tønden, hvem bliver kattekonge eller -dronning. Afstemning om bedst udklædte m/k. Musik, sang og underholdning ved ”Spil op”. Til slut 3 stk. smørrebrød. Lotteri i pausen. Pris 100 kr. Tilmelding 17. januar. Torsdag 21. februar: Banko! Husk tilmelding. Tak! Onsdag 27. februar: Udflugt. Bowling

kl. 15.00 i Slagelse. Seks baner er reserveret. Hjemmebagt kringle til eftermiddagskaffen, præmie til m/k. Afgang fra Caspar Brandts Plads med bus kl. 13.45 eller kørsel i egen bil. Pris 100 kr. Tilmelding 7. februar. Torsdag 7. marts: Foredrag! På slæderejse med Sirius ved Rasmus Rohde – tidligere chef for Siriuspatruljen. Alt krydret med historisk indsigt, anekdoter, smukke billeder og korte filmsekvenser fra Nordøstgrønlands barske natur. Lotteri i pausen. Tilmelding 21. februar. Pris 50 kr. Torsdag 21. marts: Generalforsamling. Kom og giv din mening til kende. Det har på mange måder været et turbulent år med flere alvorlige hændelser. Foreningen giver kaffe og brød. Lotteri i pausen. Tilmelding 7. marts. Pris: 0 kr. Onsdag 27. marts: Udflugt. Vi besøger arbejdermuseet, Nørreport. Det bliver et gensyn med vort barndoms interiør. En guide viser rundt, vi spiser frokost i museets gamle kælder restaurant. Her kan der drikkes med tilsætning. Hvem husker ikke den kendte sætning ”Det er Rich´s der driks, men det er Danmarks, der dur. Tilmelding 21. marts. Pris 150 kr. Togafgang Korsør kl. 9.42, ankomst Nørreport 10.57. Torsdag 4. april: Banko! Husk tilmelding – tak! Torsdag 18. april: Forårsfest – med et festligt forårsunderholdningsprogram. ”De glade Musikanter” spiller eksempelvis på savblad, og vi synger med. Servering af 3 stk. smørrebrød. Lotteri i pausen. Tilmelding 4. april. Pris 100 kr.

København

Torsdag 28. februar kl. 11:00: Frederiksberg Hallens Restaurant, Jeanette Ulrikkeholm underholder sammen med sin søn Valdemar. De spiller på guitar, luth og fløjte, og der bliver både solo og fællessange. Der serveres dagens ret med øl/vand. Pris: 150 kr. Tilmelding Baadsgaard, 35 26 10 44, senest 22. februar. Fredag 8. marts kl. 11:00: Frederiksberg Hallens Restauranten, Generalforsamling. Der serveres skipperlabskovs med øl/vand for 100 kr. Vi giver kaffe og brød. Af Hensyn til maden tilmelding

til Baadsgaard, 35 26 10 44, senest 28. februar. Torsdag 4. april kl. 11:00: Frederiksberg hallens Restaurant, firmaet Bio Teknik demonstrer helseprodukter: Eksempelvis den berømte underdyne med garanteret bedre nattesøvn. De giver kaffe og kage. Vi sælger dagens ret med øl/vand for 100 kr. Se tilmelding neden under. Torsdag 11. april: Sejltur HelsingørHelsingborg 3 gange med den berømte Øresundsbuffet. Hertil øl/snaps, kaffe og kage. Mødetid København H kl. 10.15. Pris: 150 kr. Tilmelding Baadsgaard, 35 26 10 44, senest 27 marts. Husk betalingsservice 2013, nærmere oplysninger kassereren, telefon 44 84 29 12. Bliv tilmeldt via din egen bank. PBS NR. 06799361, DEB GR NR. 00001 og Kunde nr. Kunde Nr. er det medlemsnummer du har i Københavns lokalafdeling. Du kan få nummeret ved henvendelse til kassereren.

Lolland-Falster

Tirsdag 29. januar kl. 14:00: Banko! Tirsdag 19. februar kl. 14:00: Generalforsamling, Kohavevej, dagsorden i henhold til vedtægterne. Tirsdag 12. marts: Endagstur til Teknisk Museum i Helsingør. Tirsdag 2. april kl. 14:00: Film om tur til Rusland.

Nordvestsjælland

Fra februar 2013 ændrer vi vores mødedag fra den 2. tirsdag til den 1. tirsdag i måneden. Aktivitetsmøderne vil fremover blive afholdt i Lersøcentret, Lersøparken 144, 4390 Vipperød. Tirsdag 5. februar: Lersøcentret kl. 14:00-17:00. Demonstration af sundhedsplejeprodukter, cremer med mere. Der vil også være noget til mænd. Tirsdag 5. marts: Lersøcentret kl. 14:00-17:00: Generalforsamling. Efter generalforsamlingen vil Åse Hansen fortælle om Brorfelde. Tirsdag 2. april: Bowling i Holbæk kl. 13:45-15:00, derefter vil der være kaffe i Lersøcentret, hvor Peder Pedersen vil vise billeder fra vores arrangementer. Nyborg Tirsdag 29. januar kl. 14:00: Banko! Præmier: Gavekort og vin. Vi håber

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 31

Pensionistsektionen

på, at mange møder op til hygge i godt samvær. Tirsdag 12. februar kl. 14:00: Banko! Præmier: Gavekort og vin. Tirsdag 26. februar kl. 14:00: Kogsbølle Køkkenband, 5 mand synger og spiller musik, som vi hører det i giro 413. Tirsdag 12. marts kl. 14:00: Banko! Præmier: Gavekort og vin. Husk tilmelding til forårsfesten. Tirsdag 26. marts kl. 14:00: Forårsfest. Tirsdag 9. april kl. 14:00: Banko! Præmier: Gavekort og vin.

Næstved

Kunne du tænke dig at blive medlem af vores forening, er du meget velkommen til at kontakte formand Anni Knudsen på 55 73 12 26 / mobil 27 81 39 18 eller kasserer Anna Grete Jensen på 55 73 44 54 mobil 21 64 31 70 for at høre nærmere om foreningen. Der afholdes generalforsamling fredag den 22. februar 2013, nærmere herom vil blive tilsendt medlemmerne.

Odense

Arrangementerne afholdes i Seniorhuset, Toldbodgade 5, Odense C Mandag 28. januar kl. 16:00: Generalforsamling og efterfølgende jubi læumsfest. Mandag 11. februar kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri. Mandag 25. februar kl. 14:00: Foredrag ved forhenværende forbundsformand i Dansk Jernbaneforbund Ulrik Salmonsen. Foreningen sørger for kaffe og kage. Mandag 11. marts kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 25. marts kl. 13:00: Fællesspisning/Påskefrokost. Opslag følger. Reserver dagen. Mandag 8. april kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Ringsted

Mandag 11. februar kl. 14:00: Anlægspavillonen, vi får besøg af Poul O. Nielsen, som vil fortælle om en rejse til Mexico. Mandag 11. marts kl. 14:00: Anlægspavillonen, musikalsk underholdning. Karen Gabe og Lene Nørgaard vil underholde os.

Struer

Mandag 4. februar kl. 13:00-17:00: Generalforsamling. Dagsorden i følge Lovene. Tilmelding til spisning fra kl. 13.00. Derefter generalforsamling kl. 14.00. Mandag 18. februar kl. 14:00-17:00: Kaffebord som sædvanligt. Foredrag: B. Tingkjær, Venø: På tur med Havhingsten. Mandag 4. marts kl. 14:00-17:00: Pladespil og socialt samvær. Mandag 18. marts kl. 14:00-17:00: Underholdning? samt kaffe og socialt samvær. Mandag 8. april kl. 14.00-17:00: Foredrag. Film med Anders og Julius. (Søren Ryge). Kaffe med videre.

Sønderjylland

Onsdag 20. februar kl. 14:00: Sangeftermiddag på biblioteket i Padborg, kom og syng med. Der er kaffe i pausen. Vi glæder os til at se jer. Arrangement i marts er endnu ikke fastlagt, men vil blive oplyst når vi har sangeftermiddag i februar.

Fotokonkurrence Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 7 /2012 blev Finn Jensen, Fredericia. Svaret på konkurrencen var: Fredericia gamle banegård. Konkurrencebilledet i denne omgang er taget på Fyn, og viser en nu lukket strækning og station. Svaret skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller som mail til uffesp@bbsyd.dk senest 25. februar. Der vil blandt de rigtige besvarelser blive trukket lod om to flasker god rødvin. 32 • Jernbane Tidende • Januar 2013

Vendsyssel Fredag 1. marts kl. 10:00: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne: A Valg af dirigent, B. Formandens beretning, C. Foreningens regnskab, D. Indkomne forslag, skal foreligge hos formanden senest 2 uger før. E. Valg, på valg til bestyrelsen er Elsebeth Jensen, Lis Pedersen og Poul Erik Pedersen. Poul Erik modtager IKKE genvalg. Desuden valg af bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleant, F. Eventuelt. Stedet for generalforsamlingen er Skolegade 4, lokale 43, Hjørring. Alle er velkomne!

Aalborg

Tirsdag 19. februar kl. 13:30: Vesterkær Kirkecenter, Astrid Nielsen vil underholde med harmonika, musik og sang. Vi får også selv lov at bruge stemmerne. Husk kop og brød. Tirsdag 19. marts kl. 13:30: Generalforsamling i Rørdal Sognehus. Sølystvej 6. Aalborg; sidevej fra Rørdalsvej/Mineralvej. Husk kop, foreningen er vært ved kaffe og brød. Husk nyt sted! Vi finder en form for samkørsel til dem uden bil. Ring til 21 73 00 42 eller 40 75 84 76. Næste møde 16. april. Samme sted. Aarhus Onsdag 13. februar kl. 13:00: Banko! Onsdag 27. februar kl. 13:00: Pakkefest. Onsdag 13. marts kl. 13:00: Forårsfest. Onsdag 27. marts kl. 13:00: ? Onsdag 10. april kl. 13:00: Bustur eventuelt banko!

Kære bedsteforældre, forældre, onkler og tanter Pensionistsektionen har indgået en aftale med CIRKUS ARENA, Nordens største cirkus, der gør det muligt at komme billigere i CIRKUS ARENA. Det vil selvfølgelig være en god ide at tage børn og børnebørn med. Tilbuddet gælder til bestemte forestillinger i 2013: Bellahøj Lørdag den 06. april kl. 15.30 Søndag den 07. april kl. 12.00 Aarhus Lørdag den 20. april kl. 15.30 Herning Fredag den 26. april kl.13.00 Aalborg Lørdag den 04. maj kl. 15.30 Kolding Lørdag den 01. juni kl. 15.30 Odense Lørdag den 22. juni kl. 15.30

Der arbejdes på, at få en aftale i stand til en forestilling i Ringsted; det bliver formentlig i august måned. Prisgruppen bliver TERRASSE billetter, hvor normalprisen er 210 kr. Vores pris er 175 kr., børn under 2 år gratis.

Sådan gør I: Billetter skal bestilles og betales gennem sektionen, senest en måned før datoen for den ønskede forestilling. Billetterne sendes ca. 14 dage før den ønskede forestilling.

Bestillingssedlen sendes til sektionens kasserer som post: Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV, eller på mail agri1947@gmail.com Bestillingsseddel: Navn:

Adresse:

Postnummer: By:

Antal billetter:

til forestillingen i (by):

voksne

børn under 2 år

den (dato):

Betalingen skal ske til konto: 5388 0000408802 Arbejdernes Landsbank Med venlig hilsen, Bestyrelsen

kl.:

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet. Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret. Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 23. marts 2013, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere. Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet. Hvis du ikke har frikort så husk at påføre din afrejsestation på tilmeldingskuponen.

Kurset starter tirsdag den 16.april 2013 og slutter torsdag den 18. april 2013.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt. Bussen afgår fra turistholdepladsen der ligger foran jernbanemuseet I skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense. Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 16.–18. april 2013 Fornavn: Efternavn: CPR nr.:

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre hvor rejsen ønskes fra. Rejsen ønskes fra Medlemsnummer (Står bagpå Jernbane Tidende): Postadresse:

Postnummer: By:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

 Ja

Fremsendes til forbundet senest den 4. marts 2013

34 • Jernbane Tidende • Januar 2013

 Nej

Telefon:

til Od

Jubilarer

Meddelelser

Jubilarer 40 år 10. marts 2013 Skibsassistent Benny M. Knudsen, Scandlines Bøjden/Fynshav 1. april 2013 Lokomotivfører Poul Brandstrup Andersen, DSB Århus Lokomotivfører Jørn Ib Johansen, DSB Nykøbing F 5. april 2013 Banemester Benny Lind Hansen, Banedanmark 18. april 2013 Lokomotivfører Per Maymann, DSB København 25 år 1. marts 2013 Lokomotivfører Per Bo Josephsen, DSB København Lokomotivfører (K) Leifdavid Julius Just Smietana, DSB København Togfører Søren Muldkjær Sørensen, DSB København H Lokomotivfører John Helmer Larsen, DSB S-tog Lokomotivfører Henrik Boe Larsen, DSB København Lokomotivfører Jan Brian Iversen, DSB S-tog Ingeniør Jan Rudebeck, Banepersonale Banedanmark Lokomotivinstruktør Preben Honore, DSB Lokomotivfører Lau Kløcker-Nielsen, DSB Odense Lokomotivfører Gunner Juhlsgaard Olesen, Arriva Skjern S-togsrevisor Kjeld Schmidt, DSB S-tog Toginstruktør Jan Lundgård Kristensen, DSB Lokomotivfører Morten Hartmann Andersen, DSB S-tog Stationsbetjent Tommy Birch Knudsen, DSB Vedligehold Århus Lokomotivfører Erik Krogh, DSB Århus Togfører Henriette Ytting Kjærgaard Jensen, DSB Odense 5. marts 2013 Lokomotivfører (K) Bjørn Kielberg Nielsen-Borup, DSB Nykøbing F 14. marts 2013 Lokomotivfører Torben Hougaard Nielsen, Regionstog 1. april 2013 Togfører Hanne Lise Jensen, DSB Næstved Produktionsenhedsleder Peter Schaarup, Banedanmark Stationsbetjent Jan Michael Rode Nielsen, DSB Nykøbing F Stationsbetjent Finn Poul Jensen, DSB Belvedere Togfører Jens Hvid Kongaa, DSB Århus Stationsbetjent Jytte Juul Jensen, DSB Belvedere Togfører Carsten Bro Thomsen, DSB Struer Togfører Diana Thaulow Bøeck, DSB København Togfører Iben Telander, DSB København Togfører Suzanne Bækkel Høj Jensen, DSB Nykøbing F 11. april 2013 Lokomotivfører Per Jakobsen, DSB Aalborg 18. april 2013 Lokomotivfører Thomas Højlund Mikkelsen, DSB Århus Baneformand Regnar Dam, Banedanmark

Meddelelser Elektropersonalets områdegruppe Banedanmark Afholder medlemsmøde 2013 lørdag den 2. marts 2013 kl.12:30 - præcis. Medlemsmødet afholdes på Gran Hotel, Jernbanegade 18 i Odense med følgende dagsorden.: 1. Medlemsmødet åbnes 2. Valg af dirigent og sekretær 3. Orientering ved områdegruppeformanden 4. Information om DJ ved repræsentant fra forbundet 5. Afslutning

Områdegruppen vil inden generalforsamlingen være vært ved et måltid varmt mad. Spisningen foregår kl. 11:30. For dem der ønsker at deltage i spisningen, skal der ske tilmelding på de udsendte lister. Tilmeldingslister indsendes at gruppeformanden, så de er områdegruppens næstformand i hænde senest torsdag den 21. februar 2013. Pensionister er velkomne. Tilmelding bedes foretaget gennem næstformand Søren Bo Kruse tlf. 26 88 72 14. På områdegruppens vegne Bjarne Pedersen Områdegruppeformand

Områdegruppe Lokomotivpersonale DSB S-tog Afholder ordinær generalforsamling torsdag den 21. marts 2013 i kantinen på Kalvebod Brygge 32 med efterfølgende spisning. Dagsorden og tilmeldingslister til spisning vil blive sat op på tjenestestedet. På vegne af bestyrelsen i LPO S-tog Lene Neis

SPO DSB, Lokalgruppe Kalundborg Afholder årsmøde lørdag den 9. februar 2013. Vi starter kl. 15:30. Der bliver efterfølgende spisning på Fjorden - vel mødt. Med venlig hilsen Henrik V. Blunck

Togpersonalets Repræsentationsforening, København Afholder generalforsamling mandag den 22. april 2013 kl. 11:00 på Gammel Ellebjerg Station i Valby. På bestyrelsens vegne Carl Christensen, Kasserer

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 35

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

På

bagperronen

Der er huuuuul – midt i signalet... Hvem husker ikke landeplagen – ”Der er huuuul midt i spanden” - med Dirch Passer og Lily Broberg fra begyndelsen af tresserne? Her er der huuuul midt i signalet, og derfor helt ude af trit med de lovmæssige forskrifter, som omgiver jernbanen, når vej og bane mødes. Men sådan går det, når en bane og en overkørsel mister sin betydning. Forfaldet tager over, og ubudne gæster tager for sig af retterne. En advarselslampe kan jo godt bruges til ét og andet. Vi er på Assensbanen, som mistede sin godstrafik i 1994. Siden da er banen kun betjent af sporadiske udflugtstog og skinnecykler. Sporet er stadig intakt, men af tvivlsom karakter. Alligevel er der endnu ikke fremsat forslag om at nedlægge banen, som det er sket på den anden restbane på Fyn, nemlig strækningen mellem Ringe og Korinth, som nu er under omdannelse til natursti. At Assensbanen om sommeren er en pænt besøgt forlystelse for turister, er helt givet med til at holde liv i banen. Fra Tommerup – og andre stationer på strækninger – kan man leje skinnecyklerne for en rimelig pris, og den 29 km lange tur fra Tommerup til Assens byder på en usædvanlig stor naturoplevelse under gennemkørsel af små bysamfund, hvor man kan holde hvil ”tanke op”. Oplevelsen slutter ganske få hundrede meter fra selve Assens Station. Et enormt og smukt bygningsværk, som vidner om en storhedstid, som var engang, men aldrig kommer tilbage. Skinnecykling kan endvidere opleves flere andre steder i Danmark, blandt andet på banestrækninger Skjern-Videbæk og Allangaabro-Randers. At cykle på skinner kan være rigtigt hårdt, især når det går en smule op ad bakke. Men man er af naturlige grunde heldigvis helt fri for de meget stejle bakker, som man kan opleve på landevejen…

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tekst og foto: Jan Forslund