JT 02/2013

04 06 12 15

Jernbane Tidende Effektiviseringsaftale – Hvorfor?

Syg og fyret DB Schenker: Udfordringer er der nok af 10 ĂĽr med Arriva

April 2013

Arbejdspladser i DSB sikret med Effektiviseringsaftalen

Hvis DSB vil løbe fra sine aftaler, sit sociale ansvar og de positive intentioner, så skal de også lige huske at rette deres hjemmeside og få efterset deres arbejdsmiljøcertifikat.

Statens arbejdspladser giver store udfordringer Med den nye fleksjobreform kræver det en virksomhed med en endog meget markant social profil, hvis en medarbejder skal gøre sig håb om at få tilkendt et fleksjob. Intentionen med ordningen, som den oprindeligt var tænkt, var ellers at fastholde personer på arbejdsmarkedet, for hvem helbredsmæssige faktorer havde betydet, at de ikke længere kunne arbejde fuld tid. I princippet en fin tanke.

Efter fleksjobreformen, er ordningens bestemmelser i stedet blevet et værktøj for arbejdsgiverne til at få helbredsramte medarbejdere ud af vagten under dække af have en social profil, mens det modsatte viser sig at være hensigten.

Det ser vi i øjeblikket i DSB DSB er en af statens store arbejdspladser, og virksomheden har historisk set haft plads til mangfoldighed blandt medarbejderstaben – også når det angik kompetencer og helbredsmæssige udfordringer. Sådan er det desværre ikke mere. Det sociale område nedprioriteres, og i stedet afskediges medarbejdere stadig oftere, så snart DSB kan se sit snit til det.

Hvis DSB vil løbe fra sine aftaler, sit sociale ansvar og de positive intentioner, så skal de også lige huske at rette deres hjemmeside og få efterset deres arbejdsmiljøcertifikat (OHSAS 18001).

DSB handler uværdigt på statens vegne, men med fleksjobreformen er der alligevel en vis sammenhæng, for her er

2 • Jernbane Tidende • April 2013

der også tale om en politik, der bestemt ikke er den danske stat og regeringen værdig.

Der er også alvorlige udfordringer i Banedanmark, her er det blot en anden problematik forbundet i øjeblikket arbejder med. Banedanmark produktion og Elektropersonalets områdegruppe har gennem lang tid været uenige om vagtordningen. Således arbejder elektropersonalet i øjeblikket alene på statens regler hvad angår vagter og rådighed.

Situationen er uholdbar, for dels har forbundets medlemmer på den baggrund oplevet en betydelig lønnedgang og en kraftig forværring af arbejdsforholdene, men en konsekvens er nu også, at personalet søger væk fra Banedanmark til private entreprenører. Det betyder, at kompetencerne langsomt forsvinder i en tid, hvor det er vigtigt at fastholde noget af den viden, der skal sikre, at det gamle signalsystem kan vedligeholdes i endnu en årrække.

Dansk Jernbaneforbund er af Elektropersonalets Områdegruppe nu blevet bedt om at medvirke til at sagen løses, og det er forbundets intention at arbejde for at der snarest indgås en ny aftale - for medlemmernes skyld.

side

4

side

Side 4: Effektiviseringsaftale – Hvorfor?

Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse har godkendt en effektiviseringsaftale for årene 2013-2014 på Dansk Jernbaneforbunds dækningsområde i DSB og datterselskaber, men hvorfor?

Side 6: Syg og fyret Svær, langvarig sygdom tager hårdt på alle, men at blive fyret oven i købet gør ikke tingene bedre, og det er, hvad mange langtidssyge oplever i DSB, også 59-årige Jette Kristensen. Hun og manden Jan har oplevet virksomhedens værste sider.

Side 10: Få styr på dine små pensioner Også i 2013 er det gratis at samle små pensioner – såkaldte klatpensioner. Brug det gratis år til at få overblik over alle dine pensioner.

Side 12: DB Schenker: Udfordringer er der nok af Da Gottfried Eymer tiltrådte som ny administrerende direktør for DB Schenker har udfordringerne stået i kø. De største har vist sig at være politikerne og Transportministeriet. Jernbane Tidende har talt med ham om godsbranchen i Danmark.

Jernbane Tidende 115. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Deadlines 2013: 21. maj – 29. juli – 16. september – 11. november – 6. januar 2014

12

18

Side 16: Ti år med Arriva I år er det ti år siden, Arriva til manges overraskelse vandt udbuddet på de Midt- og Vestjyske baner i skarp konkurrence med DSB. Jernbane Tidende har i den anledning talt med direktøren for Arriva Tog - Ivan Skødt Andersen, og områdegruppeformand og hovedbestyrelsesmedlem - Jakob Bro. Side 17: Den bedst mulige løsning Efter en konflikt på arbejdspladsen hjalp Dansk Jernbaneforbund en togpersonaleleder til en aftrædelse, han kunne leve med. Jacob B. Christophersen havde helst været sagen foruden, men var glad for den hjælp han fik, da han fik problemer i jobbet.

Desuden: Side 22: Et medlemsportræt Side 24: De sociale sider Side 26: Pensionistsektionen Side 33: Læserbreve

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen

Per Helge Christensen

Carsten Sauer

Flemming Jaller Socialrådgiver: Arabella Neuhaus Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

side

Man-tors kl. 9-16 Fre kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Her ses LKF Niels Jørn Jensen, LKF Henrik Them Christensen, LKF Brian Lars Møller, TGF Mikkel Channo Jessen & TGF Jess Otto Svensson.

De er glade for at Effektiviseringsaftalen sikrer arbejdspladserne - i hvert fald indtil 2014, men de er også bekymrede for aftalens konsekvenser. Det ikke rart at skulle arbejde længere i weekenden, men hvis det er prisen for at kunne holde fri hver 2. weekend samt sikre arbejdspladserne, så står de gerne sammen. Læs mere om Effektiviseringsaftalen på side 4. (Foto: Carsten Jokumsen)

Effektiviseringsaftale – Hvorfor?

Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse godkendte tirsdag den 19. februar en effektiviseringsaftale for årene 2013-2014 på Dansk Jernbaneforbunds dækningsområde i DSB og datterselskaber. Med aftalen blev det sikret, at der ikke ville ske afskedigelser som følge af effektiviseringsaftalens tiltag.

Af Carsten Jokumsen Forbundsledelsen vurderede, at effektiviseringsaftalen for 2013-2014 var det bedst mulige resultat for forbundet og forbundets medlemmer som helhed. Alternativet til en aftale havde sandsynligvis betydet et stort antal afskedigelser inden for forbundets dækningsområde. I stedet lykkedes det Dansk Jernbaneforbund at få en aftale på plads, som har sikret medlemmernes fortsatte beskæftigelse.

Effektiviseringsaftalen var ikke nem at indgå. Den godkendte aftale betyder, at driftspersonalet igen holder for med en stor del af effektiviseringer - men ikke i det omfang DSB oprindeligt havde lagt op til. Prisen for medlemmernes

sikkerhed - alle medlemmer vel at mærke, var bl.a. at der er blevet set på UA tid samt arbejdstid.

Formanden udtaler sig

I forbindelse med aftalen udtalte forbundsformand Henrik Horup: ”Udgangspunktet var lønnedgang og afskedigelser. Hvis forbundet havde trukket sig tilbage, ville DSB kunne have iværksat størstedelen af aftalens indeholder udenom Dansk Jernbaneforbund og en udregning viser, at DSBs plan ville have betydet i omegnen af 275 afskedigelser i alt for hhv tog-, lokomotiv- og stationspersonalet. Hertil opsigelser af flere aftaler - herunder også lønaftaler.

Uanset hvordan vi vender og drejer tingene, så kommer driftspersonalet også i denne effektiviseringsrunde til at holde for. Aftalen indeholder bl.a. Justeringer i servicekonceptet, enmandsbetjening i begrænset omfang, ændring af tjenestelængde i weekender og ændret optjening af UA-tid for lokomotivpersonalet.

Vores opgave er at varetage medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. Og det primære mål – uanset hvordan man anskuer situationen – er, at sikre arbejdspladserne og undgå fyringer.”

Effektiviseringsaftalens indhold Den effektiviseringsaftale, som Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse har godkendt indeholder en række tiltag, der vil medføre ændringer for forbundets medlemmer. Her beskrives de vigtigste tiltag: Aftalen gælder for perioden 2013-2014. På togpersonaleområdet skal der ske en midtvejsstatus i efteråret 2013, og for stationspersonalets vedkommende, vil tiltag for 2014 først blive endeligt afklaret i efteråret 2013.

Alle tiltag indenfor aftalens rammer vil ske uden afskedigelser, dog er der nogle få undtagelser, hvor medlemmer i administrationsvendte supportfunktioner har fået varslet deres opsigelse.

Det er aftalt at udeståender fra effektiviseringsaftalen for 2012 videreføres.

4 • Jernbane Tidende • April 2013

Sidebanegrupper vil blive nedlagt. En arbejdsgruppe skal tilrettelægge arbejdsopgaver med servicering og fejlretning af billetautomater i Vestdanmark samt planlægning af ture.

Der vil være repræsentation fra både DSB og Dansk Jernbaneforbund i arbejdsgruppen.

Togservicekonceptet ændres for 8xx og 9xx systemerne.

Der indføres primært stationær salgsvogn (pantrysalg). Justering implementeres ved køreplansskifte i juni 2013. Alle skal have gennemgået salgsuddannelse pr. 1. juli 2013. Fuld implementering skal være på plads 31. december 2013.

Enmandsbetjening vil blive indført på strækningerne Fredericia-Esbjerg (Hedenstedsystemet) samt AarhusAalborg-Frederikshavn (Aalborg Nærbane, Regionaltog Aarhus-Aalborg Midtvejsevaluering vil finde sted omkring september/ oktober 2013. Hvis togservice videreføres uden yderligere tiltag, vil man se på enmandsbetjening på yderligere

Effektiviseringerne kan gennemføres ved naturlig afgang, omplaceringer og ansættelsesstop med undtagelse af nogle få administrationsvendte supportfunktioner, der varetages af DJ medlemmer. Aftalen giver dermed en garanti for at effektiviseringstiltagene ikke vil føre til afskedigelser.

At redde job har en pris

Elementerne omkring lokomotivførernes arbejdstid gav anledning til mange drøftelser i hovedbestyrelsen, og drøftelserne spidsede til, da lokomotivpersonalets områdegruppe (LPO) DSB S-tog ikke kunne godkende effektiviseringsforslaget af hensyn til medlemmerne på S-banen.

Et stort flertal i hovedbestyrelsen valgte at se på helheden, og på hvordan flest medlemmer kunne sikres fremadrettet. Derfor blev effektiviseringsaftalen vedtaget. Aftalen sikrer alle medlemmer en garanti for, at effektiviseringstiltagene ikke vil føre til afskedigelser. Den garanti var ikke faldet, hvis ikke forbundet havde indgået aftalen.

Som effektiviseringstiltagene viser, har det en pris, at redde job. Forbundsdemokratiet traf en afgørelse - den bedst mulige løsning.

Effektiviseringsaftalen handler om solidaritet med kollegerne. Jernbane Tidende mødte TGF Jess Otto Svensson, LKF Henrik Them Christensen, LKF Niels Jørn Jensen, LKF Brian Lars Møller & TGF Mikkel Channo Jessen på Hovedbanegården. Der var ikke nogen af dem, der syntes Effektiviseringsaftalens tiltag var særligt morsomme, men hvis det var det, der skulle til, for at de alle kunne beholde deres arbejde, så var holdningen, at så måtte man gøre det. Også selv om alle i forvejen var spændt hårdt for, hvad angår skæve arbejdstider.

(Foto: Carsten Jokumsen)

strækninger. Hvis det vurderes, at der skal ske yderligere effektivisering af togservice, skal omfanget af yderligere enmandsbetjening drøftes.

UA-tid for lokomotivpersonalet ændres pr. 1. maj 2013.

Der vil være individuel optjening efter statens regler, dog vil 21 timer 45 minutter blive brugt til generel nedsættelse af arbejdstiden til 35 timer pr. uge. Der startes derfor med minus 21 timer 45 minutter ved ferieårets begyndelse.

Underskud kan udlignes med øvrig frihed, merarbejde, særlige feriedagstimer eller løntræk (opgøres ved ferieårets afslutning).

Tjenestelængde weekend/skæve helligdage hæves fra 9 til 10 timer. Gælder ikke nattjenester (her er reglerne uændret). I DSB S ]tog tilstræbes tjenestelængde weekend/ skæve helligdage at være 9 timer (8 timer i dag). Indførelse og anvendelse skal ske i dialog med medarbejderrepræsentanter.

Ændringer af UA tid og tjenestelængde i weekend/skæve helligdage forudsætter vedtagelse af OK13.

DSB vurderer, at der i 2013 vil ske en tilpasning af antallet af 1. linjeledere, for at sikre det rette antal ledere geografisk. DSB vurderer derfor, at antallet af 1. linje ledere skal reduceres med op til 10 medarbejdere i 2013. De pågældende medarbejdere vil blive tilbudt andet arbejde indenfor Dansk Jernbaneforbunds dækningsområde.

Der sker ikke afskedigelser som følge af rationaliseringer/ effektiviseringer frem til udgangen af 2014. Effektiviseringerne sker ved naturlig afgang, omplaceringer og ansættelsesstop.

Hvis de delelementer i aftalen, der indgår i overenskomstfornyelsen ikke opnås, skal der findes andre besparelsestiltag.

April 2013 • Jernbane Tidende • 5

Svær, langvarig sygdom tager hårdt på alle, men at blive fyret oven i købet gør jo ikke tingene bedre. Og det er, hvad mange langtidssyge, med job i DSB, oplever.

Syg og fyret Af Gunnar Lomborg, journalist 59-årige Jette Kristensen har været togstewardesse i ti år, og var glad for jobbet. Det er et hårdt job, men hun var slagfærdig og tog sig ikke af, at hun ofte på det seneste var træt – måske også mere træt end jobbet berettigede til. En ferietur til Tenerife i foråret 2012 gav hende desværre ikke energien tilbage, for da hun kom hjem gik turen direkte til hospitalet. Hun og manden Jan troede at hun havde en galdesten, men det skulle vise sig at være værre.

- De foretog en masse undersøgelser, og havde mistanke om at det Her ses Jette som nr. 3 fra venstre i bageste række. Fotoet er taget på et kursus, som Jette deltog på med kolleger fra DSB – inden hun blev syg.

6 • Jernbane Tidende • April 2013

kunne være kræft. Det fik mig til at reagere helt enormt, selv om det ikke var særligt rationelt. Jeg skældte ud og var helt rundt på gulvet, men det hjalp jo ikke nogen, husker Jan, der fortæller om Jettes sygdom, fordi hun ikke selv magter at stille op til et interview.

Jan mister jobbet

Jette er selvsagt sygemeldt fra første dag efter ferien, mens Jan har lidt problemer med at få fri til at støtte hende.

Ikke at hans arbejdsgiver ikke vil give ham fri, men arbejdsgiveren vil gerne vide, hvor meget Jan kan forventes at arbejde – et svar Jan naturligvis ikke kan give. Det hele ender med at han bliver fyret fra sit arbejde. Om det skyldes hans fravær kan han ikke sige, men faktum er at han mister jobbet.

I denne tid ryger Jette ud og ind af hospitalerne til prøver og skanninger.

En planlagt operation bliver aflyst i sidste øjeblik, mens Jette ligger på operationsbordet – sygdommen har bredt sig for meget, og hun skal først gennem en kemoterapi før operationen kan foretages. I mellemtiden er hun skiftevis hjemme og på sygehuset, hvor hun får lagt både indvendige og udvendige dræn mod sygdommen.

DSB fyrer Jette

- Samtidig bliver hun henvist til en psykolog, som udskriver antidepressiver, såkaldte lykkepiller, til hende.

Det er nok meget godt, for hun skal stå meget igennem, ikke mindst fordi sygehuset roder rundt i papirer og medicin, og der sker flere fejl i hendes behandling. Og så ender det jo også til sidst med at hun bliver fyret fra DSB her i januar, fortæller Jan. Fyringen er for så vidt helt efter bogen, men gør selvfølgelig ondt i

situationen. Jette har selvsagt haft løbende lægeerklæringer, og Dansk Jernbaneforbund har skrevet partsindlæg for Jette forud for afskedigelsen, men DSB fastholder fyringen, som trådte i kraft i februar.

Glemte julegaven

At blive fyret på grund af sygdommen er én ting. Hvad der måske gjorde mere ondt var, at Jette ikke fik den julegave fra virksomheden, som hun burde have haft.

- Det viste sig at man sidste år selv skulle møde op for at hente sin gave, og de havde åbenbart glemt at give besked til Jette, som jo ikke var på arbejde. Efter at Dansk Jernbaneforbund gik ind i sagen kom julegaven dog. Det er jo ikke fordi hun ikke kunne undvære gaven – det er mere tanken bag, der svier lidt. Det var hun ked af, fortæller Jan, som også har haft andet at slås med i den tid, Jette har været syg.

Det viste sig nemlig, at det ikke var så ligetil at få den udbetaling for kritisk sygdom, som Jettes livsforsikring og pensionsopsparing i Sampension gav hende ret til. Her skulle hun have 100.000 kroner hvis hun fik en livstruende sygdom, men trods indlæggelser og erklæringer fra både hospitalslæger og egen læge ville forsikringsselskabet have foretaget flere prøver og vurderinger fra deres egne læger, før de ville anerkende, at hun havde en livstruende sygdom.

Trak sagen i langdrag

- Det var godt nok svært, og jeg hidsede mig meget op overfor forsikringsselskabet. Jeg så jo hvordan hun lå med dræn og fik kemo, og alligevel såede de tvivl om, hvorvidt hun havde kræft. Sådan opfattede vi det, og da vi så fandt ud af, at forsikringsselskabet havde en interesse i at trække sagen i langdrag, begyndte jeg at presse meget på, for forsikringen udløber et år efter at man er holdt op med at arbejde. Til sidst fik vi da også ret, og fik de 100.000 kr. som gav et tiltrængt pusterum i økonomien i en tid, hvor ingen af os arbejdede og vi havde ekstra udgifter til medicin osv. fortæller Jan, som heldigvis selv

havde en forsikring der dækkede hans løntab og gav et tilskud til understøttelsen.

Jan fandt også ud af, at pensionsaftalen indeholdt flere overraskelser.

Det viste sig at hvis man blev erklæret uarbejdsdygtig, kunne forsikringstiden forlænges løbende, og man havde ret til en udbetaling på 150.000 kr.

Desuden fandt han ud af, at selve pensionsopsparingen ikke ville tilfalde ham eller børnene, hvis Jette gik bort, men ville blive i Sampension til fordeling mellem de øvrige medlemmer.

Flere overraskelser i pensionsreglerne - Det var noget af en overraskelse, og jeg tror at mange af Sampensions

kunder ikke kender til disse regler.

Der mener jeg at pensionsselskaberne selv skal blive bedre til at oplyse kunderne, så de ikke får problemer, når de for alvor for brug for deres forsikring, siger Jan Kristensen.

For Jette Kristensen har der været rigeligt at se til med at slås med sygdommen, og ifølge Jan havde hun næppe magtet også at tage kampen op med Sampension for at få sin ret.

Men de to kan støtte hinanden, og derfor går det. Men for alle de enlige, der kommer i en tilsvarende situation, må det være næsten umuligt at klare både sygdom og alle de faktorer som økonomi, forsikring og arbejdssituation, som følger af sygdommen, mener Jan Kristensen.

”Det viste sig at man sidste år selv skulle møde op for at hente sin gave, og de havde åbenbart glemt at give besked til Jette, som jo ikke var på arbejde. Efter at Dansk Jernbaneforbund gik ind i sagen kom julegaven dog. Det er jo ikke fordi hun ikke kunne undvære gaven – det er mere tanken bag, der svier lidt. Det var hun ked af.”

Når sygdom koster Dansk Jernbaneforbund oplever ofte at blive inddraget i sager om afskedigelse på grund af alvorlig sygdom.

Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Søren Jonesen, Photo&Co Jette Kristensen og andre langtidssyge i DSB bliver i stor stil fyret på grund af sygefraværet. Der gælder forskellige regler for tjenestemænd og overenskomstansatte. Tjenestemændene følger proceduren for afskedigelse beskrevet i Tjenestemandsloven og for de overenskomstansatte gælder de forhold, der er aftalt i overenskomsten. For overenskomstansatte som Jette ansat i DSB, gælder Loven om offentlig forvaltning, og her har arbejdsgiveren pligt til at høre den pågældende overenskomstansatte i en partshøring, inden afskedigelsen træder i kraft. Typisk vil DSB give den pågældende mulighed for at aflevere et høringssvar inden der tages endelig stilling i sagen, men i en del tilfælde magter den syge ikke at indgive svaret.

Forbundet kan hjælpe

- Her kommer Dansk Jernbaneforbund ind i billedet. Hvis de pågældende beder os om det, er vi naturligvis behjælpelige med partshøringen. Men det kræver at vi får besked, hvilket vi ikke gør fra arbejdsgiveren. Ofte vil

jobbet

det være en god ide for vores medlemmer, der kommer i sådan en situation, at kontakte de lokale tillidsrepræsentanter eller områdegruppeformænd, som vil kunne hjælpe medlemmer med at svare på partshøringer og andre problemer omkring afskedigelse.

- Med tjenestemænd bliver vi altid inddraget, men når det gælder overenskomstansatte bliver vi ikke informeret. I enkelte tilfælde – som ved Jette Kristensen – får forbundet ad omveje meddelelse om, at der foreligger en partshøring, og så tager DJ selvfølgelig kontakt til medlemmet for at tilbyde vores hjælp til den langtidssyges partshøring, og vi gør det meget gerne for at hjælpe vores medlemmer, siger faglig sekretær Per Helge Christensen fra Dansk Jernbaneforbund.

Kan ende i voldgift

Partshøringen kan udsætte afskedigelsen, men der er også mulighed for efterfølgende at køre en sag om uberettiget afskedigelse, såfremt afskedigelsen fastholdes fra arbejdsgiverens side, hvis medlemmet og forbundet mener, at der er sket fejl i afskedigelsesproceduren – eksempelvis at arbejdsgiveren ikke har holdt regelmæssig kontakt med den sygemeldte og orienteret sig om udviklingen.

En sag om uberettiget afskedigelse kan i sidste ende havne ved en faglig voldgift, som så tager stilling til om fyringen var berettiget, fortæller Per Helge Christensen.

Dansk Jernbaneforbund yder ud over faglig bistand også socialrådgivning og kan derfor også på en række

Forbundshovedkasserer Kirsten Andersen 8 • Jernbane Tidende • April 2013

Faglig sekretær Per helge Christensen

andre områder yde støtte til langtidssyge medlemmer.

DSB afskediger hurtigere i dag end tidligere

Det er Dansk Jernbaneforbunds opfattelse, at DSB er meget hurtigere til at træffe en beslutning om afskedigelse i sager om sygefravær.

- DSB giver sjældent i dag mulighed for, at en medarbejder kan komme tilbage til arbejdspladsen ved fx at gå i et skånejob et stykke tid, eller give medarbejderen tid til at komme til hægterne oven på sygdommen. Det lægger et konstant pres på vores medlemmer, der ikke tør melde sig syge - man ved jo aldrig hvornår fyresedlen kommer, siger Kirsten Andersen, Forbundshovedkasserer og ansvarlig for de faglige sager, som Forbundet rejser.

- Jettes afskedssag er jo rigtig barsk, fordi denne familie har rigeligt at tænke på og begge ægtefæller mister deres job. Jeg vil opfordre DSB til at tage et socialt ansvar i sådanne svære tilfælde og ikke udelukkende tænke på kolde kontanter og besparelser, slutter Kirsten Andersen.

Pension

– og hvad så?

Hvad enten du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 57 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?”

Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden.

Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres.

Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om • Tjenestemandspension • Pensionsordninger for overenskomstansatte • Efterløn og A-kasse • Sociale områder • Udregning af tjenestemandspension for den enkelte deltager Emnerne fremlægges i workshop, så du har mulighed for at vælge de emner, som interesser dig.

Kurset afholdes torsdag den 30. maj 2013 på Hotel Australia, Dæmningen 6, 7100 Vejle i tidsrummet fra 09:00 til 17:30.

Du skal være fyldt 57 år eller derover, og der vil være plads til 30 deltagere.

Vi slutter dagen af med en hyggelig middag kl. 17:30.

Du vil modtage svar på din tilmelding senest den 20. april 2013.

Tilmeldingskupon Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?” 30. maj 2013 på Hotel Australia i Vejle For- og efternavn: Stilling:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Cpr.nr.: Privatadresse: Postnr.: By: e-mail: Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre, hvilken station rejsen ønskes fra: Kuponen fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 15. april 2013 (OBS: Kort frist!). Oplysningerne kan også fremsendes pr. mail til: phc@djf.dk

Få styr på dine små pensioner Også i 2013 er det gratis at samle små pensioner – såkaldte klatpensioner – på op til 20.000 kr. fra tidligere jobs. Brug det gratis år til at få overblik over alle dine pensioner.

Af Gorm Grove Illustrationer: Kresten Ivar I løbet af 2012 blev mange pensionskunder klar over, at de burde give deres pensioner et servicetjek. Dels er der kommet nye regler for kapitalpension, som afløses af en ny aldersforsikring. Dels er danskernes kendskab til de små pensioner, man kan have stående fra tidligere jobs, steget betydeligt sidste år. 9 ud af 10 danskere med en arbejdsmarkeds- eller firmapension er nu klar over, om de har en lille inaktiv pension fra et tidligere job, og knap 7 ud af 10 har hørt om mulighederne for at samle dem.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for brancheforeningen Forsikring & Pension. Hver ottende dansker gjorde også noget aktivt ved det og besluttede sig for enten at flytte den lille pension eller at ophæve den. Men for en del er der stadig et stykke vej fra tanke til handling.

Blandt dem, der endnu ikke har fået 10 • Jernbane Tidende • April 2013

Kan være fordele gjort noget ved det, indrømmer 31 pct., at det alene skyldes, at de ikke har fået taget sig sammen til at gøre det. Heldigvis for dem er det også i 2013 gratis at samle små pensioner under 20.000 kr.

- Jeg vil godt opfordre de pensionskunder, der endnu ikke har undersøgt fordele og ulemper ved at samle deres pensioner til at få det gjort i år, siger Anne-Mari Sonne, PensionsOplysningen.

Ved at gå ind på hjemmesiden www.pensionsoprydning.dk kan man hurtigt og nemt få et overblik over mulighederne. Hvis man er usikker på, om man har en pension stående et eller andet sted, skal man dog forinden lige omkring www.pensionsinfo. dk, hvor man logger ind med NemID, for at se, om der skulle være en lille, glemt pension et sted.

Hos Danmarks tredje største pensionsselskab, Sampension, opfordrer man også til at få samlet de små pensioner. − Generelt opfordrer vi vores kunder til at få samlet pensionerne ét sted, så sparer de omkostninger og undgår dobbeltforsikring. Især de små opsparinger kan nemt blive spist op af omkostninger. Har man en større ordning, skal man være opmærksom på, om man får de samme forsikringer som før og hvordan opsparingen investeres – er der f.eks. en garanti tilknyttet? Hvis man er i tvivl, om en ordning kan flyttes og hvad det medfører, opfordrer vi til at tale med en pensionsrådgiver. I nogle tilfælde ser vi, at kunder holder fast i en pensionsopsparing, hvis det giver dem fortrinsret til at få en bolig, som pensionsselskabet ejer, siger direktør for produkter og service, Ole B. Tønnesen.

Et bedre tilbud Mange af Dansk Jernbaneforbunds medlemmer har deres pension i Sampension og Pension Danmark.

Sampension har netop samlet 10.000 små supplerende tjenestemandspensioner fra statsansatte tjenestemænd, heriblandt medlemmer af Dansk Jernbaneforbund. De har alle haft en supplerende pensionsordning i FinansNetbanken oven i deres egentlige tjenestemandspension.

Men OAO, Offentlige Ansattes Organisationer, ville gerne have en bedre ordning, hvor man også vidste, at man ville få en god forrentning. I FinansNetbanken var det meget op til den enkelte selv at sørge for, at opsparingen kom i værdipapirer og blev passet og plejet. Og fordi det var forholdsvis små beløb, der kom ind på den, har ikke alle sørget for, at den blev investeret. Det har været meget op til den enkelte.

Sampension vandt udbudsrunden, og kunderne fra FinansNetbanken kom ind i Sampensions årgangspuljer. − Det har givet dem aktiv investeringspleje uden at de skulle forholde sig til at købe og sælge værdipapirer.

Det koster dem 96 kr. om året. Pensionen er oprettet her hos os som en ratepension. Det er et eksempel på, at det godt har kunnet betale sig at flytte en klatpension. Det kræver imidlertid, at man selv gør noget aktivt som kunde. Der sker ikke automatisk. Vi oplever, at de fleste synes det er rart at have det hele samlet ét sted, siger Ole B. Tønnesen.

Hvor meget kan du spare ved at samle dine pensioner?

Samler du dine pensionsordninger, skal du kun betale omkostninger et sted. Selv små besparelser kan forøge din opsparing på sigt.

Hvis du sparer 1.500 kr. i administrationsomkostninger om året ved at samle dine ordninger, får du: · 110.000 kr. ekstra opsparing ved pensionering, hvis du er 25 år. · 70.000 kr. ekstra opsparing ved pensionering, hvis du er 35 år. · 41.000 kr. ekstra opsparing ved pensionering, hvis du er 45 år. · 20.000 kr. ekstra opsparing ved pensionering, hvis du er 55 år.

Det er forudsat, at din pensionsordning er oprettet med moderat investeringsprofil og du går på pension som 67-årig. Administrationsomkostningerne er inflationsreguleret frem til pensionering. Tallene er angivet i nutidskroner før skat og afgifter, og er beregnet ved en årlig fremskrivning af den ekstra opsparing du opnår. Den faktiske udvikling af opsparingen afhænger af udviklingen på de finansielle markeder. vælger at få pengene udbetalt i 2013 inden pensionsalderen.

Vælger du at betale en mindre afgift i 2013, bliver værdien samtidig ændret til en aldersforsikring.

På den måde får du en rabat på 2,7 pct. i afgift, og du skal efterfølgende ikke betale afgift, når du skal have aldersforsikringen udbetalt ved pensionering. Efter planen er afgiften igen 40 pct. i 2014, men i skrivende stund har regeringen foreslået at forlænge rabatten i et år, så den også gælder næste år.

Du skal være opmærksom på, at en alderspension ikke senere kan ændres til en ratepension og/eller en alderspension.

Nye regler for kapitalpension

Hvis du ikke gør noget

Alle danskere med kapitalpension skal i løbet af 2013 gøre op med sig selv, om de vil omlægge den til en aldersforsikring. Hvis de vælger aldersforsikring skal de vænne sig til at spare op i en pension, der ikke længere giver fradrag. Den 1. januar 2013 er skattereglerne ændret, så du ikke længere kan indbetale til en kapitalpension.

Hvis du lader din kapitalpension blive stående indtil udbetaling ved pensionering, skal du til den tid betale en afgift på 40 pct. af pensionen til staten. Du slipper imidlertid med en lavere afgift på 37,3 pct., hvis du

Hvis du vælger ikke at gøre noget ved din kapitalpension, kommer din opsparing til udbetaling som et engangsbeløb ved din pensionering – beløbet vil naturligvis blive forrentet frem til da.

Men der vil blive trukket 40 pct. i afgift.

Så skal du være opmærksom på, at kapitalpensionen eller alderspensionen er en engangsudbetaling, som ikke modregnes i offentlige ydelser, f. eks. folkepensionen. Hvis man laver den om til løbende udbetaling, bliver det registreret som en indtægt, der kan blive modregnet i folkepensionen.

Hvad der bedst kan betale sig kommer an på en konkret vurdering.

Sampension vil ikke komme med generelle anbefalinger om, hvad der er bedst, fordi det er så individuelt, hvad en omlægning vil betyde. Sampension og alle de øvrige store selskaber anbefaler, at man kontakter sit eget selskab og får en personlig rådgivning.

Forskudsopgørelse for 2013

Hvis du indtil nu har betalt til en kapitalpension via din arbejdsgiver, forventer SKAT, at du fremover betaler til ny aldersforsikring uden fradragsret.

Derfor har SKAT ændret din forskudsopgørelse for 2013 (rubrik 19), så du bliver beskattet af indbetalingen.

April 2013 • Jernbane Tidende • 11

DB Schenker:

Udfordringer er der nok af Da Gottfried Eymer tiltrådte som ny administrerende direktør for DB Schenker sidste sommer, kom han med en række forventninger til vilkårene for at drive en jernbane-godsvirksomhed i Danmark. Markedet har vist sig at være en mindre udfordring end ventet - det er politikerne og Transportministeriet, der er den største udfordring.

Af Carsten Jokumsen Fotos: DB Schenker & Carsten Jokumsen Gottfried Eymer peger på den politiske debat om grøn transport og trængsel, som et oplagt eksempel på de udfordringer transportbranchen står overfor i forhold til politikerne. Der bruges mange fine ord fra politikernes side, men Henrik Horup, forbundsformand for Dansk Jernbaneforbund og Gottfried Eymer, administrerende direktør for DB Schenker Scandinavia A/S er enige om at gods på skinner er et vigtigt område.

de gør ikke meget for at føre ordene ud i livet, og når de gør noget, har det ofte en effekt stik imod hensigten. Han siger: ”For DB Schenker er den største udfordring – ikke kun i Danmark men også i Skandinavien og resten af Europa, at kunderne forventer af et jernbaneselskab, at vi er punktlige og effektive – til en konkurrencedygtig pris. Hvis ikke, finder de andre transportformer. Vi beviser dagligt, fx med vores Volvo-tog fra Göteborg til Gent, at vi er både effektive og punktlige.

Men det er langt sværere at håndtere konkurrencesituationen. Det er en daglig udfordring at sikre, at politikerne sørger for lige vilkår i branchen, således at det er muligt for jernbanevirksomhederne at være konkurrencedygtige i forhold til andre transportformer.”

Skæv afgiftspolitik

Et godt eksempel er de infrastrukturafgifter, som jernbanen er blevet opkrævet siden 2001. En tilsvarende afgiftsstruktur for vejtransport området har været diskuteret i flere omgange siden. Nu er den endeligt blevet taget af bordet som en del af regeringens aktuelle vækst- og konkurrencepakke. Men at én godstransportform pålægges en afgift, mens en anden transportform går fri er i sig selv konkur-

”De nye infrastrukturafgifter modarbejder regeringens miljø­ politik og politikernes ambitioner på trængselsområdet. Ved at opkræve en afgift pr. ton/km gør man det mere attraktivt at køre med flere, kortere og lettere tog end tidligere, men disse tog optager ligeså meget kapacitet på skinnenettet som et længere og tungere tog, der ville være mere miljørigtigt.”

12 • Jernbane Tidende • April April2013 2013

Gottfried Eymer sider nu i spidsen for en virksomhed med store udfordringer. (Foto: DB Schenker)

renceforvridende og direkte skadeligt for den part, der er belagt med afgiften – i dette tilfælde jernbane-godsselskaberne.

Jernbaneoperatørerne er ganske vist blevet lovet, at de – som en del af konkurrencepakken – slipper for at få afgifterne tredoblet, som der ellers var lagt op til. Men politikerne har samtidig valgt at lægge afgifterne om til en tonkilometerafgift, hvilket også undrer Gottfried Eymer. ”De nye infrastrukturafgifter modarbejder regeringens miljøpolitik og politikernes ambitioner på trængselsområdet. Ved at opkræve en afgift pr. ton/km gør man det mere attraktivt at køre med flere, kortere og lettere tog end tidligere, men disse tog optager ligeså meget kapacitet på skinnenettet som et længere og tungere tog, der ville være mere miljørigtigt. Samtidig eliminerer man også incitamentet for at køre uden for myldretiderne. Med de nye afgiftsstrukturer fjerner man politisk set således noget kapacitet fra jernbanen, og man fjerner incitamenter til at køre miljørigtigt.

Derudover er der endnu en skævhed i konkurrencen med lastbiltrafikken. For jernbaneafgifterne kompenseres af et miljøtilskud, som dog kun gives til intermodale vogne, hvor lastvogne transporteres på jernbanen, men kompensationen er skæv, for der hvor kunderne sammenligner på prisen, er mellem enkelt-godsvogne versus en lastvogn.

Hvis en kunde skal have transporteret et vognlæs varer, sammenligner de naturligvis prisen på en lastvogn med prisen på en godsvogn, og varer sendt med enkelt-godsvogne bliver ikke kompenseret for den ekstra afgift. Det er konkurrenceforvridende.”

Branche-samarbejde

Når man taler med Gottfried Eymer er det klart at han brænder for sagen. Han ønsker at skabe basis for at drive en sund jernbane-godsvirksomhed i Danmark, og det piner ham tydeligvis, at det politiske system i den grad modarbejder jernbane-godssektoren. Han har også et bud på, hvorfor det forholder sig sådan: ”I Danmark har alle jernbaneoperatører så travlt med at tage sig af deres egne virksomheder, at der sjældent tænkes på tværs af virksomhederne. Vi er altid konkurrenter, men mange gange har vi sammenfaldende interesser, hvor det vil give meget mere mening at arbejde sammen end at gøre arbejdet hver for sig med begrænset effekt – ja nogle gange modarbejder vi endog hinanden.

Jeg kunne godt tænke mig en situation, hvor jernbanesektoren engang imellem talte med én stemme. Hvis der var samling på jernbanesektoren, og hvis der var politisk forståelse for at hele transportsektoren skal tilbydes lige forhold, så kunne de konkurrenceforvridende forhold måske have været undgået.”

”Jeg kunne godt tænke mig en situation, hvor jernbanesektoren engang imellem talte med én stemme. Hvis der var samling på jernbanesektoren, og hvis der var politisk forståelse for at hele transportsektoren skal tilbydes lige forhold, så kunne de konkurrenceforvridende forhold måske have været undgået.”

ERTMS kræver kæmpeinvestering Danmark skal i de kommende år have nyt signalsystem (ERTMS) på hele jernbanenettet. ERTMS er en ubetinget fordel for infrastrukturforvalteren og den danske stat, da der bliver plads til flere tog på det hidtidige baneareal.

Kapaciteten stiger altså. Signalsystemet er en god ting. Det er DB Schenker enig i, men indbygget i statens og herunder Banedanmarks håndtering af hjælpen og informationerne til de forskellige virksomheder på det danske marked, ligger der en voldsom forskelsbehandling, der igen underminerer DB Schenkers konkurrenceevne ganske betydeligt.

Der er fra EU’s side åbnet op for at give støtte til netop April 2013 • Jernbane Tidende • 13

”Den danske regering siger, at de vil støtte jernbaneselskaberne i processen, men de gør ikke noget for det, og ved ikke at gøre noget, gør de faktisk det modsatte.”

et ERTMS projekt som det danske via den såkaldte ’TEN-T fond’, der bl.a. støtter ERTMS initiativer. Der blev åbnet for ansøgningsmuligheden i november måned sidste år, og det blev besluttet at Banedanmark skulle ansøge på vegne af de selskaber, der har en offentlig trafikkontrakt. Alle andre selskaber får ingen hjælp fra Banedanmark.

TEN-T fonden blev åbnet omkring november 2012. Siden da har DB Schenker forsøgt at få de korrekte systemoplysninger fra Banedanmark. Gottfried Eymer siger: ”I udbuddet har Banedanmark valgt at indkøbe onboard udstyr til materiellet på de danske skinner, i sig selv en god ide, for så bliver udstyret billigere. Men DB Schenker har ikke haft mulighed for at ansøge TEN-T fonden om støtte, fordi Banedanmark ikke har villet give de nødvendige tekniske oplysninger, således at DB Schenker har kunnet søge støtte.

For to år siden var der også en mulighed, for at søge støtte. I Sverige påtog infrastrukturforvalteren sig opgaven, og inviterede alle operatører i Sverige til at ansøge sammen.

Operatørerne fik tilsammen næsten 20 mill. € i støtte. I Danmark skete der ingenting. Denne gang ansøger Banedanmark på vegne af de selskaber, der har kontrakt med Trafikstyrelsen. Ydermere leverer de ikke de informationer, som vi andre skal bruge for at kunne søge, og derved sker der en forskelsbehandling af operatørerne, som ikke understøtter jernbanens udvikling.”

Danske arbejdspladser trues af statens forskelsbehandling

Dansk Jernbaneforbund finder det bekymrende, at der på den måde findes selskaber, der tilsyneladende nyder godt af statens støtte, mens andre på det nærmeste modarbejdes.

Forbundet har medlemmer ansat i alle selskaber, og det burde ikke være muligt for et dansk selskab at opleve, at konkurrenceevnen svækkes på grund af forskelsbehandling fra statens side. ”I yderste konsekvens kan det betyde at arbejdspladser flytter til udlandet, og det vil Dansk Jernbaneforbund kæmpe for at undgå.” siger forbundsformand Henrik Horup.

Gottfried Eymer supplerer: ”Hvis vi havde været et 14 • Jernbane Tidende • April 2013

svensk selskab havde vi ikke haft disse problemer. Den danske regering siger, at de vil støtte jernbaneselskaberne i processen, men de gør ikke noget for det, og ved ikke at gøre noget, gør de faktisk det modsatte.”

I erkendelse af at dette er et problem, der må løses i fællesskab, har både Dansk Jernbaneforbund og DB Schenker erkendt, at det er vigtigt med et godt og konstruktivt samarbejde. Det arbejdes der i øjeblikket på at få bygget op.

Således er der fra begge parter enighed om at der kræves en løbende fri og åben dialog, således at fælles udfordringer kan tackles når de opstår, til glæde for både virksomheden og forbundets medlemmer.

Fremtiden for jernbanegods i Danmark

Tilbage står spørgsmålet om, hvorledes fremtiden ser ud for et jernbane-godsselskab i Danmark? Der kommer en Femern-forbindelse på et tidspunkt, og der er mange gode bud på, hvordan det vil påvirke godssektoren. Gottfried Eymer tror dog ikke, at det nødvendigvis får den store betydning – i hvert fald ikke, hvis politikerne fortsætter med den kurs de har lagt sig fast på i øjeblikket.

Den store udfordring bliver at sikre lige forhold for alle, således at konkurrencesituationen ikke forrykkes til fordel for den ene eller den anden branche – uanset om virksomheden transporterer gods på skinner eller asfalt. Når den nye Femern-forbindelse står færdig, vil godsmængden kun stige på jernbanen, hvis produktet er konkurrencedygtigt.

Gottfried Eymer slutter af: ”Vi vil altid forsøge at være så kundeorienterede og konkurrencedygtige som muligt indenfor de rammer, som politikerne tilbyder og som aftalerne med fagforeningen tillader. Men godsmængden vil ikke stige, hvis rammerne for gods på jernbanen ikke ændres. Regeringen må føre en politik, der understøtter den målsætning politikerne siger at de har. Ellers hænger tingene ikke sammen - og jernbanebranchen lever af sammenhæng. Derfor kunne jeg ønske at komme i tættere dialog med politikerne og ministeriet, inden de når at lægge sig fast på nye tiltag eller bekendtgørelser, så vi får belyst alle konsekvenser og får alle konstruktive muligheder med i overvejelserne.”

Information fra forbundet:

Efterbetaling af feriepenge for afskedigede tjenestemænd Dansk Jernbaneforbund rejste i efteråret 2011 en sag overfor central­ organisationen Offentlig Ansattes Organisationer (OAO) omkring efterbetaling af feriepenge for de tjenestemænd, der var afskediget på grund af svagelighed i tidsrummet fra den 2. august 2004 til den 20. januar 2009. En retssag er nu så småt ved at kunne begynde, og Dansk Jernbaneforbund kender endnu ikke tidsperspektivet.

Dansk Jernbaneforbund har i øjeblikket fået henvendelse fra 35 medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds Pensionistsektion, som kan have efterbetaling til gode. Det drejer sig både om medlemmer, som har været aktive medlemmer af Dansk Jern­ baneforbund, men også medlemmer, som har været medlem af HK – Trafik og Jernbane. For sidstnævnte er det HK-Trafik og Jernbane, der overfor virksomhederne skal gøre krav på tilgodehavendet. Dansk Jernbane­ forbund og HK – Trafik og Jernbane er i dialog omkring denne problemstilling.

Alene på Dansk Jernbaneforbunds område i DSB og Banedanmark er der i tidsrummet fra 2004 til udgangen af 2008 blevet partshørt mindst 195 (tal fra OAO) tjenestemænd i forbindelse med afsked på grund af svagelighed (sygdom). De 35 medlemmer, som forbundet har kendskab til er derfor sandsynligvis en dråbe i havet i forhold til det samlede antal afskedigede tjenestemænd, der har feriegodtgørelse til gode, såfremt Centralorganisationerne og dermed Dansk Jernbaneforbund vinder den kommende retssag.

Baggrunden for at ikke flere med-

lemmer har henvendt sig til Dansk Jernbaneforbund, trods at sagen har været nævnt i Jernbanetidende tidligere, ligesom, der af flere omgange har været omtale af den på vores hjemmeside, kan være mange.

• Den pensionerede tjenestemand er ikke længere medlem af Dansk Jernbaneforbund og modtager derfor ikke Jernbanetidende og kigger ikke på DJ’s hjemmeside.

• Den pensionerede tjenestemand er ikke klar over, om der er udbetalt feriegodtgørelse i forbindelse med afskeden.

• Den pensionerede tjenestemand er afgået ved døden og de efterladte ved intet om sagen • Den pensionerede tjenestemand tror, at eventuel efterbetaling automatisk bliver udbetalt.

• Den pensionerede tjenestemand er ikke klar over at sagen vedrører vedkommende.

Dansk Jernbaneforbund har ikke i vores medlemsregister optegnelser over, hvordan medlemmerne er blevet afskediget, ligesom der ikke er opdaterede informationer på tid­ ligere medlemmer, så vi kan ikke finde

frem til de afskedigede tjenestemænd, der måske har feriegodtgørelse til gode.

Det bør være en opgave for de tidligere arbejdsgivere, at gå tilbage i arkiverne og finde frem til de afskedigede tjenestemænd, der eventuelt har feriegodtgørelse til gode, for de må om nogen vide, hvem der er afskediget og hvorfor og ikke mindst, om de har fået udbetalt feriegodtgørelsen ved afskedigelsen.

Hvis der blandt Forbundets pensionistmedlemmer skulle være nogle, der mener at have feriegodtgørelse til gode, så kan de stadig henvende sig til Dansk Jernbaneforbund hos faglig sekretær Per H. Christensen, der har sagen.

Dansk Jernbaneforbund afventer med spænding udfaldet af retssagen og afhængig af resultatet, hvilke tiltag der skal til, for at få afsluttet sagen på ordentlig måde, for de berørte medlemmer.

Sagen kan følges her i bladet og på Dansk Jernbaneforbunds hjemmeside www.djf.dk

April 2013 • Jernbane Tidende • 15

”Det er personalet, der er vores stærkeste kort, og derfor skal de have gode vilkår – det er vi helt enige med fagforeningerne i.

Vi gør meget ud af at inddrage medarbejderne i planlægning af ture osv. og vi spiller efter reglerne.”

Ti år med

Arriva

I år er det ti år siden, Arriva til manges overraskelse vandt udbuddet på de Midt- og Vestjyske baner i skarp konkurrence med DSB. Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Camilla Stephan/Arriva I maj 2001 udbød Trafikministeriet togtrafikken på de Midtog Vestjyske baner, og da det britisk-ejede Arriva (i dag ejet af Deutsche Bahn, red.) vandt udbuddet foran blandt andre DSB, kom 15 procent af den danske togdrift på private hænder. Det sendte chokbølger gennem dele af såvel fagbevægelse, DSB som den politiske verden, at det store danske togselskab ikke formåede at vinde strækningerne.

Ganske vist var DSBs tilbud det billigste, men med en besparelse på ikke mindre end 50 procent i forhold til den hidtidige drift vurderede Trafikministeriet, at DSB ikke ville kunne tjene penge på driften, og derfor ikke overholdt udbudsreglerne.

Helt ny organisation

Arriva havde i mange år kørt tog i blandt andet England, men i Danmark var virksomheden kun kendt som bus-

selskab. Der skulle opbygges en helt ny organisation for at klare driften fra januar 2003. Og den allerførste, der tog fat på problemerne, var daværende teknisk chef Ivan Skødt Andersen, som i dag er direktør for Arriva Tog. - Det var noget kaotisk i starten, Vi skulle ansætte folk, forhandle med organisationerne og med DSB om lån af lokomotivfører og om leje af stationer og materiel osv. Det gik da også galt, fordi vi ikke kunne nå at uddanne vores egne lokomotivførere, og ikke kunne låne nok af DSB. Så i de første par måneder måtte DSB køre strækningen Århus-Struer for os, husker Ivan Skødt Andersen, som siden fik mere styr på tropperne.

Skepsis i starten

I dag kører Arriva støt og regelmæssigt på strækningerne Aarhus-Struer, Aarhus-Skjern, Esbjerg-Skjern, Esbjerg-Tønder, Struer-Skjern og Struer-Thisted. Arriva genvandt i 2010 kontrakten på driften, og havde sidste år en punktlighed på 99,5 procent. Og på trods af skepsis i starten og svære for-

Direktør for Arriva Tog Ivan Skødt Andersen er glad for de mange fremskridt, der er sket i løbet af de ti år.

16 • Jernbane Tidende • April 2013

handlinger med blandt andre Dansk Jernbaneforbund, kører samarbejde nu på skinner, mener Ivan Skødt Andersen.

- Alle skulle lige vænne sig til at det nu var en privat operatør, der kørte på banerne. Det havde jo altid været staten.

Men efterhånden har vi fået et fint samarbejde og gode aftaler, som jeg tror vores ansatte er godt tilfredse med. Det er personalet, der er vores stærkeste kort, og derfor skal de have gode vilkår – det er vi helt enige med fagforeningerne i. Vi gør meget ud af at inddrage medarbejderne i planlægning af ture osv. og vi spiller efter reglerne. Det betyder at vi har opnået gode resultater, og at vi i dag har 400 medarbejdere, hvoraf langt størstedelen er tilfredse med arbejdspladsen, siger Ivan Skødt Andersen.

”Vi har bevist at vi kunne spare staten for 300 mio. kr. i den tid vi har drevet banerne, og vi kan sagtens byde på andre opgaver.

Vores børnesygdomme er overstået, og vi har sendt forslag til regeringen om hvilke baner der kunne komme i spil, så vi kunne aflaste DSB.”

Høj medarbejdertilfredshed

Han henviser til en medarbejderundersøgelse i 2012, hvor over 90 procent af medarbejderne svarede på spørgsmål om deres tilfredshed med arbejdspladsen. 80 procent var enten tilfredse eller meget tilfredse med Arriva som arbejdsplads, så der er langt til den skepsis, som mange jernbanefolk havde overfor den private britiske operatør før 2003.

Selv holder han af at komme rundt til de forskellige arbejdspladser og hilse på medarbejderne, og han er overbevist om, at det er med til at skabe en god stemning. Og så er han glad for de mange fremskridt, der er sket i løbet af de ti år.

- Da vi indførte de første Lint-tog i stedet for de gamle MR-tog i 2004 var det et helt nyt koncept, vi introducerede, og det har både kunder og medarbejdere været glade for. I dag har vi 43 Lint-tog. De kører godt og der er langt mellem vedligehold. Samtidig har vi fra starten besluttet, at vi selv står for alt vedligehold, rengøring, salg osv. i stedet for at udlicitere det. Det er også med til at holde udgifterne nede, siger Ivan Skødt Andersen, som peger på værkstederne i Struer og Varde.

Vil gerne køre mere Han mener selvsagt også at det var en sejr, da Arriva genvandt kontrakten i 2010, og at Arriva i dag kan køre med Lint-tog på Vestbanen til Esbjerg – en strækning, som ellers var lukningstruet. Og med de mange succeser i bagagen er han ikke bange for at kaste sig ud i nye opgaver, hvis det bliver aktuelt.

- Vi har bevist at vi kunne spare staten for 300 mio. kr. i den tid vi har drevet banerne, og vi kan sagtens byde på andre opgaver. Vores børnesygdomme er overstået, og vi har sendt forslag til regeringen om hvilke baner der kunne komme i spil, så vi kunne aflaste DSB. Det kunne være nogle af sidebanerne, men det politiske klima er nok ikke til flere udbud lige nu, siger direktøren.

April 2013 • Jernbane Tidende • 17

Fra modspiller til medspiller Fra personalet lyder der ros til Arriva for at skabe en rigtig god arbejdsplads – trods skepsis i starten.

Men så efter et års tid var der styr på det, og siden har det bare udviklet sig til en rigtig god arbejdsplads, siger områdegruppeformand for lokomotivførerne ved Arriva, Jacob Bro.

Mere med- end modspiller Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Nicolai Mørk, Photo&Co. Arriva Tog har i dag omkring 400 ansatte, der driver de Midt- og Vestjyske baner. Fra starten i 2003 blev mange medarbejdere hentet i DSB, da Arriva ikke selv rådede over uddannede lokomotivfører. Og mange af de DSBansatte blev i Arriva også da selskabet vandt driften endnu engang.

- Det var hektisk i starten, og virksomheden havde ikke helt styr på tingene. Vi fik advarsler fra myndighederne, og måtte have hjælp fra DSB.

18 • Jernbane Tidende • April 2013

Han understreger at der ligesom i andre virksomheder stadig foregår kampe om aftaler og goder, men både arbejdsmiljøet og samarbejdet med fagforeningerne kører på skinner.

Internationale Arriva havde måske i starten en opfattelse af at fagforeningerne var modstandere, men fik snart ændre syn på fagbevægelsen.

- Vi er jo også medspillere på mange områder, og det har vi fået lært dem. Vi fik også lært dem, at man ikke kan nøjes med et overhead på 10 procent lokomotivfører, men skal op på 30 procent for at kunne dække sygdom og fravær ind. Og vores

arbejdsvilkår, løn, seniorordninger og aftaler er klart forbedret siden 2003.

Det er en helt andet virksomhed i dag, og jeg vil godt sige til mine kolleger i resten af landet, at de ikke behøver være så bange for udliciteringer, hvis det går som med Arriva, understreger Jacob Bro.

Hurtige beslutninger

Han peger på at der er mange fordele ved en privat virksomhed. Blandt andet tages beslutningerne hurtigt, og der er mulighed for at påvirke udviklingen, hvor han oplevede DSB som en tung og langsom organisation. Og så har personalet et godt sammenhold i Arriva.

Jacob Bro ser gerne, at Arriva byder på flere strækninger, hvis det bliver aktuelt. Han mener sagtens at selskabet og medarbejderne kan klare udfordringen, og han synes at

det er en stor fordel for personalet, at forskellige operatører kæmper om at få de bedste medarbejdere.

- Det er jo klart til vores fordel, at vi er eftertragtede, så vi håber da at de kan vinde flere strækninger, siger Jacob Bro, der ønsker Arriva tillykke med de første ti år på danske skinner.

Fortrød i starten

Jan Høgfeldt er områdegruppeformand for kundeservicemedarbejderne, og blev i sin tid selv udlånt fra DSB, da Arriva startede i Jylland. Han husker ikke starten som den bedste tid, men senere blev det heldigvis bedre at være medarbejder hos Arriva.

- Det var noget skidt i starten, hvor der var aflysninger og forsinkelser og folk var sure på os. Det var slet ikke sjovt, og i begyndelsen fortrød jeg, at jeg havde ladet mig udlåne. Men så kom der jo styr på det, og i dag er

det en rigtig god arbejdsplads, så jeg er glad for at jeg blev her, siger Jan Høgfeldt.

Har kørt glat

Han husker hvordan personalet og fagforeningerne lige skulle føle hinanden på tænderne før man fandt en måde at samarbejde, men så har det kørt ret glat siden. Dengang bar samarbejdet præg af, at Arriva var en stor privat international virksomhed, men i dag ser han mere Arriva Tog som en mindre selvstændig enhed.

- Mange var lidt nervøse ved sådan en privat aktør, når man var vant til DSB, men i dag har vi en virksomhed, hvor der er kort vej til ledelsen og hurtigere beslutninger end i DSB. Når vi forhandler er det ofte direkte med direktøren, og så kan vi få klaret problemerne straks, siger Jan Høgfeldt.

Fortsætter hos Arriva Set i bakspejlet har han således ikke fortrudt at han havnede i Arriva – slet ikke i lyset af de varslede nedskæringer i hans ”gamle” firma DSB. Han vil gerne fortsætte i Arriva til efterlønnen kalder om ca. fem år, og han oplever også at hans kolleger blandt KSM’erne er glade for virksomheden.

- Vi bestemmer jo meget selv omkring turvalg, og når vi får nye kolleger fra DSB oplever de at vi har det meget frit i forhold til dem. Især da vi fik indført bopælsture – at vi kan begynde og slutte hvor vi bor – var det et stort fremskridt frem for at vi skulle møde i Skive eller andre steder langt fra hjemmet. Virksomheden får mere arbejde for deres penge, og vi får mindre spildtid, fortæller områdegruppeformanden.

April 2013 • Jernbane Tidende • 19

”Forbundet gav mig en excellent behandling, hvor både daværende forbundsnæstformand og den juridiske ekspertise brugte megen tid på min sag. Og jeg blev holdt informeret hele vejen igennem.”

Den bedst mulige løsning Efter en konflikt på arbejdspladsen hjalp Dansk Jernbaneforbund en togpersonaleleder til en aftrædelse, han kunne leve med.

Af Gunnar Lomborg, journalist Foto: Carsten Jokumsen Selv om man kun har været medlem et par år – og selv om man tilhører en af de helt små grupper i forbundet – så skal man have den samme service som alle andre medlemmer.

Og det fik togpersonaleleder Jacob B. Christophersen, da han fik problemer i jobbet.

- Forbundet gav mig en excellent behandling, hvor både daværende forbundsnæstformand og den juridiske ekspertise brugte megen tid på min sag. Og jeg blev holdt informeret hele vejen igennem, fortæller Jacob, der dog helst havde været sagen foruden.

Fra Posten til DSB Tilbage i 2008 kommer Jacob til DSB S-tog som personaleleder. Han har 25 års erfaring fra Post Danmark med i bagagen – heraf en del år som leder. Han bliver en af omkring 15 ledere i S-tog, hvor han har tjeneste på Københavns Hovedbanegård. Her arbejder han med målstyring, selvbærende teams og andre lederopgaver og har ca. 35 ansatte som sit ansvarsområde.

- For at gøre arbejdet sjovere og mere udfordrende for medarbejderne forsøgte vi blandt andet at lægge lederfunktioner ud til de ansatte, men det betød jo at vi fjernede lederopgaver fra os selv. Det var der delte meninger om, siger Jacob B. Christophersen.

På kant med chefen

I 2011 får Jacob en ny chef, og her begynder det at gå skævt.

Han og chefen er på kant med hinanden, og Jacob fører dagbog for at dokumentere de episoder, hvor han mener at chefen går over stregen. Han betvivler Jacobs faglighed, selv om tallene viser at hans målstyring, økonomi og resultater er OK. - Selv om jeg var relativt nyansat, var jeg jo ikke ukendt med lederopgaverne efter mine mange år i Post Danmark.

Jeg kendte også til problematikkerne omkring tjenestemandsansættelse – på det punkt lignede de to virksomheder hinanden, siger Jacob.

Ny chef gav advarsler

20 • Jernbane Tidende • April 2013

Han begynder at få advarsler fra den nye chef, og det psykiske arbejdsmiljø blev værre. Jacob var valgt som talsmand for lederne, og var under tillidsrepræsentant-beskyttelse, og han gik derfor til sin fagforening, Dansk Jernbaneforbund.

Sammen med forbundet får han en dialog i gang, der ender med en handlingsplan, som han skal følge for at få advarslerne fjernet. Den indeholder blandt andet seks opfølgningsmøder, men hans chef afholder kun de tre.

- Det blev mere og mere trist at være der, og jeg føler at jeg bliver modarbejdet. På et tidspunkt er jeg sygemeldt med rygproblemer, og da jeg er klar til at starte igen, får jeg pludselig en stressreaktion, som betyder at jeg ikke kan møde på arbejdet. I stedet kontakter jeg min områdegruppeformand Mogens Werner Grøndahl. Jeg bliver mere og mere klar over, at jeg må væk derfra, hvis jeg ikke skal gå helt ned, siger Jacob, som på et tidspunkt i forløbet konfronterer chefen med de mange episoder, han har optegnet i sin dagbog.

Jacob Christoffersen er ked af at forløbet endte som det gjorde, men han er meget glad for den hjælp han fik fra Dansk Jernbaneforbund gennem hele forløbet.

aftrædelsesaftale for Jacob på plads, som Jacob efter omstændighederne er yderst tilfreds med.

- Det stod klart at en af os måtte væk, og det blev så mig.

Jeg er selvfølgelig ked at det skulle ende sådan, men nu kan jeg sove mere roligt om natten, og får ikke stresssymptomer mere, siger Jacob, der i en periode er flyttet op i sit sommerhus for at komme til kræfter efter oplevelsen.

Forbundet trådte til

Dansk Jernbaneforbund stiller op

Nu kommer forbundet for alvor ind i sagen, og daværende forbundsnæstformand Henrik Horup og jurist Else Mathisen tager en række møder med DSB. Det optimale havde været, at Jacob kunne fortsætte med at passe sit job eller flyttes til en lignende stilling, men det lader sig ikke gøre at skille Jacob og chefen fra hinanden. Derfor ender sagen med, at Dansk Jernbaneforbund og DSB får forhandlet en

Han understreger at han har fået en fantastisk behandling fra Dansk Jernbaneforbund, som han ellers ikke kendte meget til. Han blev holdt fuldt informeret om sagens gang, og han peger på at hans sag viser, at forbundet stiller op for sine medlemmer, uanset hvor længe de har været ansat, om de er tjenestemænd eller overenskomstansatte eller om de tilhører store eller små grupper i forbundet.

”Det stod klart at en af os måtte væk, og det blev så mig. Jeg er selvfølgelig ked at det skulle ende sådan, men nu kan jeg sove mere roligt om natten, og får ikke stresssymptomer mere.”

April 2013 • Jernbane Tidende • 21

”Der er aldrig to dage der er ens.

Det er uforudsigeligt, og det kan jeg godt lide.”

Et medlem i fokus Banehåndværker Thomas René Rasmussen, 44 år.

Ansat i Banedanmark. Har arbejdet ved jernbanen siden 1. juni 1993.

Den sparsomme fritid bruges sammen med familien eller på motorcyklen, som er Thomas René Rasmussens store passion.

Han bruger meget af sin tid på arbejdet, for det kræver fleksibilitet til tider at arbejde både nat og dag. Derfor er det ekstra vigtigt at få koblet af med familien eller motorcyklen, når tiden er til det..

22 • Jernbane Tidende • April 2013

Foto: Claus Lavendt

Kan du

spare penge på dit

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

billån?

4,45% Billån

, kun

variab

*

el ren te

Nu har DJF sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %.

Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Ring til Lån & Spar på 3378 1960 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af DJF.

Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/djf Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr.

Månedlig ydelse 2.165 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,58 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.000 kr.

Samlede renter i perioden 50.243 kr. Tilbagebetaling i alt 259.743 kr.

Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 21. januar 2013.

Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres.

Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme.

i samarbejde med

veren Spørg socialrådgia Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller Arabell Skriv eller ring til @djf.dk an til send en mail

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

@ Socialrådgiveren Arabella Neuhaus Tlf.: 3613 2513 E-mail: an@djf.dk

§

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen kl 9-16 Træffes hverdage Tlf.: 3613 2514

Er der en nedre grænse for anmeldelse af arbejdsskader?

Af Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen En togfører får nye uniformssko og udvikler efter tre dage gnavesår på storetåen – dette anmeldes som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen afviser meget hurtigt sagen med den begrundelse af man finder det meget lidt sandsynligt, at skaden kan skyldes nye sko.

Forbundet anker med den begrundelse, at det findes meget lidt sandsynligt, at der blandt Arbejdsskadestyrelsen ansatte findes nogen som aldrig ved brug af nye sko - har fået et gnavesår.

Ankestyrelsen anerkender at gnavesåret er en arbejdsskade og beder Arbejdsskadestyrelsen vurdere de erstatningsretlige følger.

Alle bør tage selv den mindste skade

alvorligt. Det er vigtigt at anmelde enhver skade, man mener, måtte være opstået i forbindelse med uførelsen af arbejdet. Uanset hvor lille den måtte synes, for man kan aldrig vide, om der efterfølgende støder komplikationer til, der gør den lille skade endog meget stor.

Den nedre grænse, den leder jeg stadig efter.

Reform på fleksjob- og førtidspensionområdet Pr. 1.1.2013 er der indført nye regler på fleksjob- og førtidspensionsområdet. Fremover vil det være sådan, at hvis man skal søge fleksjob eller førtidspension, skal ens sag igennem et såkaldt tværfagligt rehabiliteringsteam, som kommunen skal nedsætte.

I dette team skal der sidde forskellige fagpersoner fra social- og sundhedsområdet.

Rehabiliteringsteamet skal tilrettelægge resurseforløb for den ansøgende borger. Alle skal igennem mindst ét resurseforløb, og hvis man er under 40 år kan man risikere at skulle igen-

24 • Jernbane Tidende • Januar 2013

nem op til fem sådanne forløb inden rehabiliteringsteamet eventuelt vil indstille en til fleksjob eller førtidspension.

Det har i mange år været svært at få tilkendt førtidspension og nu bliver det formentlig endnu sværere. En arbejdsevne på helt ned til 2 timer om ugen, vil nu være nok til at man i stedet bliver tilkendt et fleksjob. Jeg ved ikke hvilken arbejdsgiver, der vil ansætte en person, der kun kan arbejde 2 timer om ugen?

Aflønning af fleksjob er også blevet ændret. Indtil nu har det været sådan,

at man i et fleksjob fik fuld løn, og arbejdsgiveren fik så en del af lønudgiften betalt af kommunen. Sådan er det ikke mere. Nu vil man i et fleksjob få løn fra arbejdsgiveren for de timer man reelt arbejder, og resten af tiden op til fuld tid får man et personligt som tilskud fra kommunen svarende til 98 % af de maksimale dagpenge (også kaldet arbejdsløshedsunderstøttelse).

Tilskuddet reduceres dog, hvis man på sine flekstimer tjener over 13.208 kr. om måneden. Alt i alt kan man sige, at vil være en betydelig lønnedgang,



§§ især hvis man tidligere har siddet i et vellønnet fleksjob. Dette gælder dog ikke for dem, der allerede er i fleksjob. Her bevarer man den gamle lønordning. Men hvis man skifter job eller i nogle tilfælde funktion hos den samme arbejdsgiver, vil man komme over på den nye fleksjobsordning.

Dette må siges at være en betydelig forringelse. Desuden er ledighedsydelsen, som er den ydelse man får, hvis man bliver arbejdsløs fleksjobber, sat ned fra 91 % til 89 % af dagpengesatsen. Der er dog én forbedring: Før kunne man kun få ledighedsydelse til man var 60½, hvorefter man måtte gå på kontanthjælp, hvilket for dem, der har ægtefælle med indtægt ofte betød 0 kr. Med den nye ordning kan man få ledighedsydelse til ½ år efter man har nået efterlønsalderen, hvorefter ledighedsydelsen bliver nedsat til 60 % af dagpengene, uden at det er afhængig af evt. ægtefælles indkomst. Det vil gøre en forskel for nogle.

Arbejdsskade

barometer

Kapitalpension og forskudsregistrering

Kapitalpensionen er nu efter mange år, afgået ved døden. Du kan ikke oprette en ny kapitalpension, og det skattemæssige fradrag, man tidligere fik ved indbetaling, er faldet bort pr.

1.1.2013. Dette er vigtigt at være opmærksom på i forhold til forskudsregistreringen for 2013. Hvis du de sidste år har indbetalt på kapitalpension, vil dette automatisk blive overført til din nye forskudsregistrering, og det kan betyde, at du får et skattesmæk til næste år.

Du skal gå ind på www.skat.dk og rette i din forskudsopgørelsen under punkt 19. Her skal du trække det beløb fra, du plejer at indbetale på en kapitalpension.

Godt nyt: link og håndbog for seniorer

LO Faglige Seniorer har udgivet en rigtig god lille bog: ”Pensionist og efterlønsmodtager” 2013. Den kan downloades på http://bit.ly/WlJxlD eller læses på http://bit.ly/13HqXri

Prøv også deres glimrende hjemmeside: www.seniorklar.dk

3.147.545,00 kr.

13.758.582,13 kr.

2012

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2012 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 13.758.582,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 94.057,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i perioden 1. januar til 7. marts 2013: Medlemmer

Erstatningstype

0

Tilkendt tilskadekomstpension

2

Erhvervsevnetab (kapital)

1

Erhvervsevnetab (løbende)

0

Behandlinger

3

Varigt mén

0

Privat forsikring

3

Via advokat

3

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

194.705,32

2

Anden erstatning/ godtgørelse

200.000,00

14

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

1.284.959,00 7.078,00 0,00 234.301,00 0,00 1.233.579,70

3.147.545,02

7.078,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Januar 2013 • Jernbane Tidende • 25

Pensionistsektionen

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest onsdag den 8. maj 2013.

Bestyrelsens ’Blå blok’ i intense drøftelser.

Nyt fra bestyrelsen Som nævnt i den sidste omtale under ’Nyt fra Bestyrelsen’, er de første 1000 bøger udsolgt af Sektionens bog ’Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to’. Overskuddet fra bogsalget har bestyrelsen valgt at skænke til børnehospitalet H C Andersen i Odense, i alt 10.000 kr. Nyt oplag på 500 eksemplarer er trykt og sat til salg.

Apropos børn og barnlige sjæle får vi rabat til udvalgte forestillinger i Cirkus Arena. Arena har netop forhøjet deres ordinære priser til 220 kr., men vi får stadig billetten til 175 - det vil sige at rabatten er steget. Se spilletider og sted i annoncen på side 32.

Nyt medlemskort

Der udsendes nyt medlemskort i slutningen af 2013. Denne gang er kortet ikke tidsbegrænset. Kortet bliver uden udløbsdato eller med teksten ’indtil videre’.

Dansk Jernbaneforbunds medlemstal for de aktive er pr. 31. december 2012 5328 medlemmer. DJ Pensionistsektion har 4568 medlemmer.

Vejlekassen

VIGTIGE DATOER • Sektionsmøde afholdes den 22. maj 2013 i Fredericia.

Annonceres på hjemmesiden og i dette blad, se side 28.

26 • Jernbane Tidende • April 2013

Vejlekassen afholdt repræsentantskabsmøde 18. november 2012. Grundet nye likviditetsregler blev der sat et stop for nye medlemmer. Der kan i 2014 forekomme nedsættelse af de beløb, der udbetales. Dette skyldes det lave afkast af formuen i forbindelse med den økonomiske krise og de deraf følgende lave renter.

Sektionsseminar i Svendborg Knap 40 repræsentanter fra lokalforeningernes bestyrelser samledes over to dage til et seminar i Svendborg og drøftede de udfordringer, der præger hverdagen. Det er ingen hemmelighed, at især to punkter fylder dagsordenen i disse år. Det er ofte vanskeligt, at få en ny formand til bestyrelsen, og det er en kamp at hverve nye medlemmer til lokalforeningerne.

Af Uffe Skov Pedersen Disse to vitale emner og andre punkter blev drøftet på seminariet i grupper og endelig behandlet i den efterfølgende fælles debat.

Som et eksempel på et forslag, der kan være medvirkende til at løse formandsproblemet, lød det: En oplagt formandskandidat skal inddrages i bestyrelsesarbejdet et til to år før et eventuelt valg, en såkaldt uddannelsesperiode.

Ordstyrer, sektionsformand Poul Erik Christensen, noterede sig de mange løsningsforslag, der vil blive behandlet på kommende bestyrelsesmøder i sektionen.

- Bestyrelsen har fået mange gode forslag, og vi glæder os nu til at arbejde med forslagene på de kommende møder.

Mange af deltagerne udtrykte ønske om, om, at seminarerne skal afholdes oftere. Det seneste seminar var i 2006.

- Ja, syv år er afgjort for lang tid, men jeg vil ikke nu lægge mig fast på, hvor lang tid, der skal være mellem hvert seminar. En betingelse må dog være, at der skal være noget relevant at drøfte. Vi holder ikke møder for mødets skyld, konkluderede Poul Erik Christensen.

Inspirerende samvær

Jernbane Tidendes udsendte talte undervejs med deltagerne. Alle var glade for denne gyldne mulighed for at tale

Anni Knudsen, formand for lokalforeningen i Næstved

Poul Lehmbeck, kasserer for lokalforeningen i København

med andre i samme situation. Vi tumler jo alle sammen med de samme opgaver, lød det. En anden udtrykte stor respekt for den ildhu, der blev lagt for dagen: Det emmer jo af entusiasme.

Anni Knudsen, formand for lokalforeningen i Næstved: - Det sociale samvær på et sådant møde er betydningsfuldt. Jeg er ny formand i Næstved, og mødet her har givet mig stor inspiration. Tingene kan gøres på mange måder.

Det var også godt at høre den nye formand for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup.

Poul Lehmbeck, kasserer for lokalforeningen i København: - Det var inspirerende at arbejde i grupperne, at komme tæt på de andres erfaring. Og jeg synes, at gruppearbejdet gav anledning til mange spændende forslag. Og jeg glæder mig til at høre sektionsbestyrelsens tilbagemelding på vores mange gode forslag.

Gæstetaler

Et hovedpunkt på seminariet var et meget kontant indlæg af Dansk Jernbaneforbunds nye forbundsformand Henrik Horup, der fortalte om de seneste måneders tætte og hårde drøftelser med DSB, der i løbet af to år skal spare 1 milliard kroner, heraf 650 millioner alene på lønnen. I det hele taget blev det til lidt af en rejse, Henrik Horup tog tilhørerne med på. Også Dansk Jernbaneforbund skal konstant flytte sig.

Eksempelvis er Facebook nu en uundgåelig del af fremtiden med et krav om formidling af nyheder hurtigere og hurtigere.

Du kan høre meget mere om Henrik Horups første måneder som ny forbundsformand på sektionsmødet 22. maj, hvor han er gæstetaler.

Gruppearbejde med entusiasme Af Uffe Skov Pedersen Seminariet i Svendborg bød ud over et inspirerende samvær også på arbejde i grupper, hvor der blandt andet blev drøftet mulighederne for få flere medlemmer til lokalforeningerne, at få gjort bestyrelsesposten som formand i lokalforeningerne mere attraktiv, få diskuteret behovet for kommunikation, få hjælp til lokalforeninger i krise, hjælp til nyvalgte kasserer og meget andet.

Vigtige emner blev drøftet på gruppemøderne

April 2013 • Jernbane Tidende • 27

Pensionistsektionen

Dansk Jernbaneforbund Pensionistsektionen Ordinært Sektionsmøde afholdes onsdag den 22. maj 2013 kl. 12:45 i MESSE C, Vestre Ringvej 101, Fredericia.

Der afgår busser fra banegårdens udgang Vest (den nye udgang) mellem kl. 10:45 og 11:15.

Dagsorden: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Mødets åbning Godkendelse af dagsorden Godkendelse af forretningsorden Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Regnskab Indkomne forslag Valg a. Næstformand, Gunnar Langelykke, modtager genvalg b. Kasserer, Lone Agri, modtager genvalg c. 2 bestyrelsesmedlemmer, Anni Hansen og Reinhardt Rasmussen, begge modtager genvalg d. Bestyrelsessuppleant, Leif Gjørup, modtager genvalg e. Revisor, Orla Pedersen, modtager genvalg. f. Revisorsuppleant, Bjarne Møller, modtager genvalg 9. Fastsættelse af honorarer 10. Bevillinger 11. Budget 2014 12. Fastsættelse af næste års mødested 13. Afslutning.

Årets sektionsmøde er stedet hvor venner mødes!

Altid stort fremmøde til årets sektionsmøde i Fredericia.

Mødets gæst fra forbundet er den nyvalgte forbundsformand Henrik Horup, der under punkt 13. vil give en orientering om ’rigets tilstand’.

Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 30 dage før sektionsmødet.

Sektionen er vært ved et mindre traktement kl. 11:45 samt en kop kaffe.

Af hensyn til traktementet, skal medlemmer, der ønsker at deltage i dette, benytte tilmeldingskuponen.

Der afgår busser til banegården kl. 15.45 hvor der kan opnås Lyn og Intercity forbindelser mod København og øvrige Jylland.

På bestyrelsens vegne Poul Erik Christensen, Formand Husk at medbringe medlemskort til Sektionsmødet i Fredericia.

Gæstetaler: Forbundsformand Henrik Horup DJ pensionistsektion glæder sig over at Dansk Jernbaneforbunds nye formand, Henrik Horup, har sagt ja til at være gæstetaler på årets sektionsmøde i Fredericia.

Henrik Horup vil ganske givet fortælle om sine første måneder i formandsstolen, og mon ikke han også kommer ind på de mange og lange forhandlinger med DSB, der har præget årets første måneder. DSB skal jo spare 1 milliard kroner, heraf alene 650 millioner på lønnen.

Det bliver helt givet et spændende indlæg.

Tilmelding til det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 22. maj 2013.

Navn:

Adresse: Antal:

Medlemsnummer:

(står bagpå Jernbane Tidende)

Kuponen sendes pr. post eller mail til: Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV • dj.pens@talnet.dk Sidste tilmeldingsfrist er den 10. maj 2013.

28 • Jernbane Tidende • April 2013

April 2013 • Jernbane Tidende • 29

0,00

863.935,25

487.400,00

330.040,91 Resultat

46.494,34 Kapitalkonto

6

863.935,25

-594.464,60

1.458.399,85

-594.464,60

-594.464,60

1.490.734,17

13.143,27

129.949,93

17.727,50

881.015,75

46.200,00

80.681,37

39.966,10

81.751,50

153.662,00

46.636,75

896.269,57

114.238,00

122.500,00

14.350,82

645.180,75

2012

”*) Jubilæumskontoen er nedlagt og pengene er placeret på højrentekontoen, da dette gav flere renter. Pr. 31.12.2012 er 75.000 kr. af beløbet på højrentekontoen afsat til jubilæums­ festen i 2017.”

BALANCE

Kontant

Obligationer

Jubilæumskonto*

Højrentekonto

Checkkonto

AKTIVER:

Overskud/Underskud

81 -75

Overført til jubilæumskonto PASSIVER:

4

558

0

20

37

75

78

186

110

48

639

4

635

Budget (Hele tusind)

Resultat

Udgifter i alt

Diverse

Bogen

Gaver

Jubilæumsfesten

Tilskud

Administration

Øvrige møder + best + seminar

Medlems- og pensionistmøde

Sektionsmøde

Blad

UDGIFTER:

Indtægter i alt

Bogen

Tilskud til jubilæumsfesten

Renter m m

Kontingenter

INDTÆGTER:

Regnskab for 2012

9

140

149

627

2

-

24

-

47

98

88

194

125

49

776

-

-

6

770

2014 Forslag

20

130

150

607

1

-

14

-

46

103

90

185

120

48

757

-

-

5

752

2013 Forslag

75.000,00

-594.464,60

1.490.734,17

13.143,27

129.949,93

17.727,50

881.015,75

46.200,00

80.681,37

39.966,10

81.751,50 153.662,00

46.636,75

896.269,57

114.238,00

122.500,00

14.350,82

645.180,75

2012 Regnskab

"Jubilæumskontoen er nedlagt. 75.000 kr. af indestående på højrentekontoen er øremærket til jubilæumsfesten 2017."

Overskud/Underskud

Henlægges til jubilæumsfest 2017

Resultat

Udgifter i alt

Diverse

Bogen

Gaver

Jubilæumsfesten

Tilskud

Administration

Øvrige møder

Medlems- og pensionistmøde

Sektionsmødet

Blad

Udgifter

Indtægter i alt

Bogen

Jubilæumsfesten

Renter

Kontingent

Indtægter

Budgetforslag for 2014

Pensionistsektionen

✔

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal­ forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 16. april kl. 8:00: Afgang fra museumspladsen. Tur til Eiderdæmningen, Tønning, Aventoft med mere.

Start med rundstykker og kaffe/te.

Frokost ved Tønning, derfra kørsel til Eiderdæmningen. På hjemturen er der mulighed for at handle i Aventoft. Pris for medlemmer 350 kr. gæster 400 kr. Bindende tilmelding og betaling kan ske på konto 5385-00243918 med navn og adresse, eller til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg, tlf. 75 12 31 86 / 40 36 79 05, e-mail jonnakn@live.dk senest 2. april.

Mandag 13. maj kl. 11:30: Afgang fra Museumspladsen. Forårsfest i det grønne. Vi kører til en grillhytte i Grærup Plantage, hvor der serveres grillmad. Efter spisning mulighed for en vandretur med en naturvejleder.

De, som ikke kan deltage på vandreturen, kan blive i hytten og hygge sig til kaffen serveres. Pris 200 kr. for medlemmer, 225 kr. for gæster. Bindende tilmelding og betaling kan ske på konto 5385-00243918 med navn og adresse, eller til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg, tlf.

75 12 31 86 / 40 36 79 05, e-mail jonnakn@live.dk 29. april.

Fredericia

Torsdag 4. april kl. 13:30: I.P. Schmidts Gård. Banko! 3 kort 25. kr., puljebanko 5 kr. pr. stk.

Torsdag 18. april kl. 13:00: Sæsonafslutning. der serveres smørrebrød med 1 øl/vand, og herefter får vi kaffe med småkager. Medbring 1 pakke pr. person til pakkespil. Pris: 125 kr.

30 • Jernbane Tidende • April 2013

Bindende tilmelding senest 8. april til Bodil eller Gurli.

Onsdag 15. maj kl. 9:00 (Bemærk dato): Herlig forårstur til Mønsted Kalkgruber. Vi kører med (Arthur) fra ”lokomotiv” P. plads til gruberne, hvor vi kører med et grubetog ned i gruberne. Efter rundvisningen fortsætter vi til Mønsted kro, hvor vi får serveret en to retters menu. Hjem­ turen går via Kongenshus inklusive Mindepark og Naturcenter. I naturcafeen kan kaffe og kage indtages for egen regning. Der sælges desuden marmelader og lynghonning fra heden. Forventet hjemkomst cirka kl.

17.00. Pris: 300 kr. Bindende tilmelding senest 8. maj.

Helsingør

Fredag 12. april: Bingo. Pladerne består af 6 spilleplader for kr. 50,-.

Gevinsterne er gavechecks til Coop.

Ellers er arrangementet gratis for medlemmerne. Der serveres kaffe og hjemmebagt kage. Mulighed for at købe øl, vand, vin og spiritus til meget rimelige priser.

Onsdag 24. april: Foredrag ved museumsinspektør Lars Bjørn Madsen, Helsingør Bymuseum. Han fortæller om Svingelport og omgivelser.

Fredag 10. maj: Hyggemøde, som vil forme sig som beskrevet den 27. marts.

Onsdag 29. maj: Bingo.

Lørdag 1. juni: Skovtur med busafgang kl. 8:30 fra Svingelport og vi kører til Sørup Havn, hvor morgenkaffen m/brød og morgenbitter indtages, via Frederiksværk til Hundested Kro, hvor frokosten serveres. Hjemkomst cirka kl. 17. Tilmelding til kasserer Karen Andersen. Pris kr. 275,- per person.

Kun for medlemmer.

Efter disse arrangementer holder vi sommerferie fra 2. juni til og med 8. august, men en dag i løbet af ferieperioden håber vi at kunne tage til Frederikssund og opleve Vikingespillene med efterfølgende spisning med mjød sammen med vikingerne.

Hvem siger, at der aldrig sker noget i Helsingørs Pensionistsektion?

Horsens Torsdag 4. april: Generalforsamling kl. 9:30. Dagsorden efter vedtægterne.

Tilmelding nødvendig.

Torsdag 18. april: Museumsbesøg.

Kør selv tur til Danmarks Industrimuseum Gasvej 17 – 19, Horsens. Mødetid kl. 11:00 ved indgangen. Madpakke medbringes. Entre kr. 50,00 inklusive guidet rundvisning. Tilmelding nødvendig.

Torsdag 2. Maj: Ordinært møde.

Torsdag 23. maj: Udflugt. Mødetid 8:30 ved HB’s klubhus. Vi tager med Jyske Buslinjer til Hvidsten kro. Ved ankomsten står en guide klar til, at fortælle os historien omkring Hvidsten Kro. Efter en spændende formiddag venter middagsmaden, og vi får serveret kroens berømte æggekage.

Vi tager nu afsked med Hvidsten Kro og kører ad små veje mod Silkeborgsøerne, hvor eftermiddagskaffen og kagen venter. Hjemkomst cirka kl. 17:00. Pris 420,00 kr. pr. person.

Tilmelding nødvendig.

Torsdag 6. juni: Ordinært møde.

Juli og august: Ferie.

Høje Tåstrup, Roskilde og omegn

Mandag 8. april kl. 12:00: Generalforsamling med spisning. Menu samt 1 genstand og kaffe. Pris: 150 kr.

Bindende tilmelding senest 20. marts, 43 45 21 49. Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 14 dage før mødet.

Korsør

Torsdag 4. april: Banko! Husk tilmelding – tak!

Torsdag 18. april: Forårsfest – med et festligt forårsunderholdningsprogram. ”De glade Musikanter” spiller eksempelvis på savblad, og vi synger med. Servering af 3 stk. smørrebrød.

Lotteri i pausen. Tilmelding 4. april.

Pris 100 kr.

Torsdag 5. september: Banko!

København

Torsdag 4. april kl. 11:00: Frederiksberg hallens Restaurant, firmaet Bio

Teknik demonstrer Helseprodukter: Eksempelvis den berømte underdyne med garanteret bedre nattesøvn. De giver kaffe og kage. Vi sælger dagens ret med øl/vand for 100 kr. Tilmelding Baadsgaard.

Torsdag 11. april: Sejltur Helsingør-Helsingborg 3 gange med den berømte Øresundsbuffet. Hertil øl/snaps, kaffe og kage. Mødetid København H kl. 10:15. Pris: 150 kr.

Tilmelding Baadsgaard, 35 26 10 44, senest 6. april.

Tirsdag 14. Maj: Udflugt til Århus, Den gamle by. Vi mødes på Københavns Hovedbanegård kl. 7:30 og tager lyntoget til Århus. Vi spiser dagens ret inklusive kaffe og kage. På hjemturen får vi sandwich og vand.

Pris inklusive pladsbilletter er 350 kr.

Tilmelding til Baadsgaard, 35 26 10 44, senest 1. maj.

Onsdag 22. maj: Sektionsmøde i Fredericia. Afgang København H kl. 08:30 Plads til gruppepris opkræves i toget.

Tilmelding til Baadsgaard, 35 26 10 44, senest 1. maj Juni-august: Sommerferie.

Lolland-Falster

Tirsdag 2. april kl. 14:00: Remi viser film fra deres tur til Rusland.

Tirsdag 23. april kl. 14:00: Banko!

Tirsdag 14. maj: Tur med bus til Andelslandsbyen Nyvang. Afgang ”Cementen” kl. 08:30. Pris 250 kr. Entre, rundvisning og frokost. Man må meget gerne tage gæster med på turen.

Torsdag 23. maj kl. 13:00: Afslutning i Sejlklubben Viking.

Nordvestsjælland

Tirsdag 2. april: Bowling i Holbæk kl. 13:45 – 15:00, derefter vil der være kaffe i Lersøcentret, hvor Peder Pedersen vil vise billeder fra vores arrangementer.

Tirsdag 7. maj: Besøg på Holbæk Museum, Klosterstræde 18, Holbæk.

Vi mødes ved museet kl. 14:00.

Tirsdag 4. juni: Tur til Gyrstinge Skovkro, Gyrstinge Skovhuse 33, 4173 Fjenneslev, hvor vi spiser frokost. Vi mødes dernede kl. 12:00. Efter frokosten kører vi til Åse og Allan, som vil

vise os deres fuchsiahave og sørge for eftermiddagskaffen.

Nyborg

Tirsdag 9. april kl. 14:00: Banko!

Præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 23. april kl. 12:00: Ud og spise et sted i byen.

Tirsdag 7. maj kl. 14:00: Banko!

Præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 21. maj kl. 14:00: Modeshow besøger os med det nye sommertøj.

Tirsdag 4. juni kl. 14:00: Banko!

Præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 18. juni: Udflugt med middag og kaffe. Sted: ?

N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Næstved

Kunne du tænke dig at blive medlem af vores forening, er du meget velkommen til at kontakte formand Anni Knudsen på 55 73 12 26 / mobil 27 81 39 18 eller kasserer Anna Grete Jensen på 55 73 44 54 / mobil 21 64 31 70 for at høre nærmere om vores forening.

Onsdag 29. maj kl. 10:00: Tager vi på udflugt. Turen i år går til Fyn med små overraskelser under vejs. Derefter holder vi sommerferie til september.

Odense

Mandag 8. april kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 22. april kl. 14:00: Socialt samvær - ordet er frit. Foreningen sørger for kaffe og kage. Tilmelding til Lone.

Mandag 13. maj kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Onsdag 29. maj: Sommerudflugt til Langeland. Vi spiser på Humble Kro, ser de vilde heste ved Gustavberg og besøger Koldkrigsmuseet. Pris 300 kr. for medl. og 400 kr. for ikke medl.

Tilmelding senest 13. maj til Lone.

Mandag 10. juni kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Derefter sommerferie til 26. august.

Ringsted Mandag 8. april kl. 14:00: Generalforsamling Anlægspavillonen.

Foreningen giver kaffe og kage.

Mandag 13. maj kl. 14:00: Anlægspavillonen - foredrag. Vi får et meget spændende besøg af den 86 årige forhenværende plejehjemsinspektør Axel Johannesen, Sorø. Emnet bliver. ”Fra Kongsbondesøn til Sygeplejerske”. Foredraget er ledsaget af en lysbilledserie.

Struer

Mandag 8. april kl. 14:00-17:00: Foredrag. Film med Anders og Julius.

(Søren Ryge). Kaffe med videre.

Mandag 22. april kl. 14:00-17:00: Pladespil. Kaffe og socialt samvær.

Mandag 6. maj kl. 13:00-18:00: Forårsfest. Nærmere herom senere.

Maj: Udflugt. Nærmere om dato, tid og sted vil komme senere.

OBS! Sommertur. Mere herom senere.

Ret til ændring i programmet forbeholdes. Mere detaljeret program vil komme senere.

Aalborg

Tirsdag 16. april kl. 13:30: Rørdal Sognehus, Sølystvej 6, Aalborg. Tage Thomsen fortæller om Rørdal kirke ved en rundvisning. Senere også lidt om huset, hvor vi skal være. Vi håber, tiden tillader, at vi kan fortælle lidt om Tordenkalven, som ligger begravet på Nørre Tanders kirkegård.

Tirsdag 28. maj kl. 13:30: Rørdal Sognehus. Foredrag v. Arne Sloth Kristoffersen: Integrering af flygtninge børn på Bavnebakkeskolen i Støvring.

NB: Husk kop og brød. Kørsel så ring til 21 73 00 42 eller 40 75 84 76.

Tirsdag 20. august: Sommerudflugt.

Aarhus

Onsdag 10. april kl. 13:00: Bustur, eventuelt banko!

Onsdag 24. april kl. 13:00: Generalforsamling.

Onsdag 8. maj kl. 13:00: Sommerfest.

Onsdag 22. maj kl. 13:00: Eventuelt banko!

April 2013 • Jernbane Tidende • 31

Pensionistsektionen

Fotokonkurrence Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 1 blev Holger Sørensen, Hedehusene. Som så mange andre fandt han det korrekte stationsnavn: Bogense.

Igen er vi kørt til perron ved en af de mange nedlagte danske stationer. Denne er kendt for sit 24 timers ur. Hvad er navnet på stationen?

Svaret skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller som mail uffesp@bbsyd.dk senest 1. maj. Der trækkes lod om to flasker god rødvin blandt de rigtige besvarelser.

Kære bedsteforældre, forældre, onkler og tanter Pensionistsektionen har indgået en aftale med CIRKUS ARENA, Nordens største cirkus, der gør det muligt at komme billigere i CIRKUS ARENA. Det vil selvfølgelig være en god ide at tage børn og børnebørn med.

Tilbuddet gælder til bestemte forestillinger i 2013: Aalborg Kolding Odense Ringsted

Lørdag den 4. maj kl. 15:30 Lørdag den 1. juni kl. 15:30 Søndag den 23.juni kl. 13:00 Torsdag den 15. august kl. 18:30

Prisgruppen bliver TERRASSE billetter, hvor normalprisen er 220 kr. Vores pris er 175 kr. – børn under 2 år gratis.

Sådan gør I: Billetter skal bestilles og betales gennem sektionen, senest en måned før datoen for den ønskede forestilling.

Billetterne sendes ca. 14 dage før den ønskede forestilling.

Bestillingssedlen sendes til sektionens kasserer som post: Lone Agri Turkisvej 61, 5210 Odense NV, eller på mail agri1947@gmail.com Bestillingsseddel: Navn:

Adresse:

Postnummer: By:

Antal billetter:

til forestillingen i (by):

voksne

børn under 2 år

den (dato):

Betalingen skal ske til konto: 5388 0000408802 Arbejdernes Landsbank Med venlig hilsen, Bestyrelsen 32 • Jernbane Tidende • April 2013

kl.:

Business Cases – når store virksomheder tænker småt Der er her i landet tradition for, at indvie relevante personer i planer så man får det optimale resultat. Da DSB for Kalundborg fik udarbejdet en business case for et omstillingsanlæg, gik dokumentet fra at være et papir, som SPO naturligvis skulle læse, til at være et tophemmeligt dokument, som kun måtte bruges af ledelsen.

Kommentar af Henrik V. Blunck, Lokalgruppeformand SPO Kalundborg Der kom en investering i Kalundborg, nemlig omstillingsanlæg og perronriste, som ’man’ mente kunne spare to stationsbetjente. Lokalgruppen er siden det samme famøse dokument blev udgivet internt i virksomheden brugt til at nedgradere os fra 11 til nu kun 5 medlemmer. Først gik vi fra 11 til 9. Så kom en organisationsændring, og så var vi nede på 7. Så gik man tilbage til Fremføring efter en historisk dårlig MTA til den daværende klargøringsleder og sørme, om ikke samme business case blev brugt til at nedgradere til nu kun 5.

Det kræver vist en forklaring!

På det første ASU-møde i Klargøring anmodede vi daværende klargøringschef om at få lov til at se dette dokument. Det ville man undersøge. Da der intet skete, rykkede vi for dokumentet på andet møde, og det ville man undersøge. På tredje møde var dette nu et fortroligt dokument der kun måtte bruges af ledelsen.

Vi må i denne forbindelse minde om, at der naturligvis er et fortrolighedsforhold mellem en tillidsmand og ledelsen, som skal sikre et ordentligt samarbejde med DSB. Det lader til at ordet samarbejde har flere betydninger. Blandt os på medarbejdersiden forsøger vi at finde løsninger under fornuftig hensyntagen til de argumenter vi møder. Dette er desværre ikke gensidigt, hvilket flere personalegrupper også har konstateret på den hårde måde. Samarbejdet er ikke ligeværdigt og foregår ikke altid på ’rette niveau’.

Samarbejde kræver tillid til hinanden Når vi mødes af den slags er der et meget naturligt spørgsmål: hvorfor gælder ønsket om samarbejde kun den ene vej? Hvis ikke ledelsen har tillid til vi som TR kan byde ind med praktisk viden, hvor er vi så henne?

Et praktisk eksempel: I 2010 afgik der fra Kalundborg mandag morgen 7 stammer, heraf 2 MF-togsæt (4500+4502). De 5 DD-stammer indeholdt i alt 27 vogne (2504+4506+4508+1508+4510). Nu afgår der 6 stammer samme morgen, hvoraf kun 1 MF-togsæt (3504). De 5 DD-stammer indeholder nu 23 vogne (1500+1504-1508-3508-3512).

Hvordan kan 4 vogne mindre berettige en halvering af staben?

Man skal være endog meget akademisk for at tro at F0-eftersyn på de 4 vogne mindre skulle give anledning til at skære ned fra 11 mand til nu kun 5, og når enhver kan se, at besætningen løber stærkere end nogensinde før, så er det jo morsomt at se, at det administrative arbejde forøges, for sørme om ikke også at viceværts-stillingen også blev sparet væk. Så nu er bestillinger, vedligeholdelse af infrastruktur m.v. også en del af det hele fordi samtlige planlæggere, der har haft selv det mindste med bemandingen at gøre har ’rykket for mere’…

Så næste gang du som faglig repræsentant hører ordet ’Business Case’ er der god grund til at være advaret. Særligt hvad angår datoen for en sådan, men også de forudsætninger der lægges til grund for beslutningerne. Det kan synes ganske underligt at samme dokument har været brugt på denne måde, og Kalundborg er sikkert kun ét blandt flere eksempler.

April 2013 • Jernbane Tidende • 33

Privatisering ad bagdøren?

Siden sommeren 2012 har elektropersonalet været i arbejdskamp/forhandlinger med Banedanmark Produktion. Produktion mente det var på tide at se på diverse rådighedsvagter og opsagde alle lokalaftaler. Den måde det blev gjort på gjorde, at Elektropersonalet efterfølgende opsagde rammeaftalen.

Kommentar af Sikringsmontør Hans Henrik Larsen, Herning Jeg har naturligvis forståelse for, at en virksomhed løbende kigger på sådanne aftaler. Det, der nu får mig i blækhuset, er den totale mangel på vilje til at komme videre fra Produktions side.

Pt. kører vi nu efter Statens regler for rådighedsvagt. Disse foreskriver, at alt skal afspadseres, både rådighedstimerne og overtiden. Før fik vi en timesats pr. rådighedstime, nu får vi 1 times afspadsering for hver 3 timers rådighed.

Overtiden kunne udbetales eller afspadseres. Samtidig skar man vagtberedskabet ned fra 4 til 2 mand, altså skal 2 mand klare det, der før var 4 til.

Dette betyder selvsagt: 1. Vagten er i perioder meget voldsomt belastet og de 2 mand skal jo have sovet, især når de har 64 timers vagter i weekenden. Dette har betydet, at der har været sendt fejlretningspersonale fra Fyn til Struer og fra Vojens til Langå, når det lokale personale er gået koldt. Efter samtaler med flere fjernstyringscentraler må jeg konstatere, at de har givet op. De aner simpelthen ikke hvornår de kan påregne at have fejlretningspersonale indenfor rimelig tid. Vi har her i området heldigvis ikke haft tid til at blive sendt Jylland rundt.

2. Det vagtområde jeg dækker er afgrænset af Esbjerg, Vejle, Skanderborg, Langå og Thisted. Dvs. at alle fejl i dette kæmpestore område skal dækkes af 2 mand udenfor normal arbejdstid.

3. Der er meget få på arbejde i det daglige, idet der konstant er personale på afspadsering. Det har i flere tilfælde betydet, at dagens fejl er blevet gemt til vagten.

Vi kender ikke vores arbejdstid i næste måned før meget sent i den foregående måned. Man vil nemlig ikke operere med begrebet turliste. Her er der jo meget faste rammer for, hvordan en tjeneste skal tilrettelægges. Vi får kun arbejdsplaner udleveret. Denne gang den 26. februar gældende for marts.

Denne måde at drive virksomhed på har undret os. Enhver anstændig ledelse ville da løbende have haft forhandlinger med personalet. Der har kun været ganske få møder mellem Elektropersonalets Områdegruppe og Produktion – maks. 1 gang månedligt.

34 • Jernbane Tidende • April 2013

Nu tror jeg, at jeg har set lyset. Vi er simpelthen ved at blive privatiseret ad bagdøren.

I slutningen af 2012 var Produktion på grund af denne konflikt ved at have et meget stort efterslæb i vedligeholdelsen. Da denne foregår i faste regelbestemte terminer, kan man ikke bare skubbe den.

Der blev så hyret private entreprenører ind, for at lave det, vi normalt udfører. Det samme er nu ved at gentage sig i 2013.

Ledelsen ved Produktion, ja måske helt oppe ved Jesper Hansens skrivebord, må jo synes, at dette er løsningen.

De første sikringsteknikere (ikke tjenestemænd) har sagt op pga. vores elendige arbejdsforhold og jeg har en helt klar idé om, at der er nogle af tjenestemændene, der alvorligt overvejer deres situation i forhold til pensionering. Det er faktisk første gang i mit lange liv, at jeg er ked af ikke at være ældre end jeg er. Jeg er kun 58. Det havde været meget bedre at være tæt på de 65.

I alle de fine skrivelser fx Baneavisen, bliver der skrevet meget om regularitet. Er der nogen, der tror, at denne konflikt forbedrer regulariteten? Jeg har set nogle grusomme forsinkelser / aflysninger af tog. Det bliver åbenbart fejet ind under gulvtæppet og drukner i de store procenttal.

Jeg er sikker på, at de rejsende, der er med i disse tog, er ligeglade med procentregning. Vi må håbe, at operatørernes rejsegaranti bliver dækket af de penge BDK skal give i bod!

Signalprojektet er på vej og der bliver talt meget om fastholdelse af fejlretningspersonalet til pasning af de gamle anlæg. Det kunne nemt tænkes at blive væsentligt anderledes.

Da der altid er personale hjemme på afspadsering, har vores gamle holdånd lidt et alvorligt knæk. Der er jo aldrig fuld styrke ude på strækningerne, hvilket betyder, at der ikke længere er den erfaringsudveksling, der var før i tiden.

Ja selv rådighedsvagterne har ikke noget overlap, så fejl bliver nogle gange overleveret ved hjælp af trafikstyringspersonale. Korpsånden er slet ikke værd at tale om. Den er nemlig for længst forsvundet.

Banedanmark vil gerne fremstå som en moderne og fremadrettet virksomhed, jeg synes snarere at denne sag virker som en genindførelse af Enevælden.

Aldrig i mine 33 år ved DSB/Banestyrelsen/Banedanmark er jeg blevet behandlet så dårligt.

Aldrig har det været sværere at få arbejdsliv/familieliv/ fritidsliv til at hænge sammen. Det er fx blevet umuligt at bytte vagter. Det er ikke fordi jeg ikke har fritid nok. Jeg kan bare ikke planlægge med den.

Jubilarer

Meddelelser

Jubilarer 40 år 1. maj 2013 Sikringsmontør Kaj Kørup Jensen, Banedanmark Sikring Sjælland 4. maj 2013 Lokomotivfører Peter Jacobsen, Lokalbanen 1. maj 2013 Stationsbetjent Heine Tiedt, DB Schenker Høje Tåstrup Lokomotivfører Henrik Bjerregaard, Arriva Struer Lokomotivfører Tommy Rasmussen, DB Schenker Padborg Lokomotivfører Lars Pedersen, DSB S-tog 2. maj 2013 Stationsbetjent Carsten Charles Wigant, DSB S-tog

9. maj 2013 Banemontør Allan F. Andersen, Banedanmark Spor Vestjylland 23. maj 2013 Toginstruktør Henning Vitagliano, DSB S-tog 1. juni 2013 Stationsbetjent Claus Kenneth Larsen, DB Schenker Høje Tåstrup 3. juni 2013 Togfører John Schmidt, DSB København 19. juni 2013 Skibsassistent Brian Bøje Aarestrup, Scandlines Esbjerg/Fanø Aflysning Lokomotivfører Per Villadsen, DSB Struer

Meddelelser Togpersonalets Repræsentationsforening i København Inviterer på udflugt for nuværende og pensionerede medlemmer.

Onsdag den 15. maj 2013.

Vi mødes kl. 9:00 på Valby Station, Lyshøjgårds Vej. Hjemkomst ca. kl. 17:00.

Først skal vi se og høre om Nr. Jernløse Mølle, dernæst skal vi spise på Bro Mølle Kro ved Jyderup.

Pris pr. deltager: 150,00 kr.

Max. 50 deltagere.

Tilmelding til: Henning Christensen tlf. 29 26 90 85.

Eller E-mail til min hustru på: astrid@fortgaard.dk På foreningens vegne Henning Christensen s-tgr. Nr. 1

Ny faglig sekretær Dansk Jernbaneforbund har pr. 1. april 2013 ansat Carsten Michael Olesen som faglig sekretær på lokomotivførerområdet.

Lokomotivfører, kørelærer Carsten M. Olesen har været lokomotivfører siden 1986, og har været fagligt aktiv siden 1989, hvor han blev valgt ind i det der dengang hed Lokalgruppe Rødby Færge. Han har fungeret som områdegruppenæstformand for lokomotivpersonalet i DSB siden 2004, og blev efter Kongressen i 2012 valgt som områdegruppeformand efter Preben S. Pedersen.

Carsten M. Olesen kommer til at arbejder med alle typer opgaver, der relaterer sig til lokomotivpersonalet. Både sagsbehandling og arbejdet i udvalg og arbejdsgrupper, hvor der skal være lokomotivfaglig repræsentation på forbundsniveau.

April 2013 • Jernbane Tidende • 35

Magasinpost SMP ID-nr. 42242

På

bagperronen

Interiør Lemvig Station – armsignal – vægt.

Stationens nips…

Når man i dag rejser med tog, tænker de færreste over jernbanens lange glorværdige historie. Og hvorfor skulle man nu også det? Det gælder jo bare om at blive transporteret fra én station til en anden hurtigst muligt - og mest komfortabelt, og gerne billigt. Ligeså tænker de færreste over, hvordan det var engang – bare for 60 år siden – når man i bil begav sig fra København til Helsingør, fra Odense til Vejle… Men mange kan nok endnu tydeligt huske, hvordan det var at rejse over Storebælt, om det så var med bil eller tog. Men det er jo også KUN 15 år siden. Minderne har vi, men færgerne og infrastrukturen omkring dem er væk – også den nok så berømte storebæltskaffe.

Men der er endnu lokaliteter og jernbanestationer, hvor man gør lidt ekstra ud af rejsens kulturhistorie for nu at bruge et fint ord. Heldigvis skrotter vi ikke alt, som er utidssvarende og præget af slid eller forfald. Det er ellers det nemmeste, når nyt skal erstatte gammelt. Det være sig et skilt, en affaldskurv, en infostander, en perronbænk, et lysarmatur, nogle klinker i gulvet, en udstillingsmontre m.m.

Selvfølgelig skal man acceptere et nyt design og nye kommercielle tiltag. Og derfor ændres stationernes udseende sig da også naturligt i takt med tiden.

Enkelte steder har kulturarvstyrelsen bestemt, at stationer med omgivende infrastruktur skal fredes. Det er en besværlig og bekostelig sag, men det virker. Andre steder må det frie initiativ tage over.

Her handler det om lokale initiativer fra personer og selskaber, som ønsker at gøre lidt ekstra ud af at huske ”jernbanen og rejsen”, som den var engang. Det være sig montrer i ventesalene med flotte modeller af ældre danske færger og lokomotiver. Eller flotte fotografier af stationen, som den var engang. Eller små modelbaneanlæg. Eller bare det, at man på perronen har sørget for at bevare en gammel og smuk affaldskurv med patina, en drikkekumme, en dørudsmykning, en lampe, en stor kumme til forårsløg m.m.

På Lemvig Station har man i den grad sørget for ikke at glemme fortiden. Her findes oven i købet en ventesal, et opvarmet rum, hvor man kan vente indtil toget kommer.

Begrebet ventesal er ellers en uddøende race. Ventesalen i Lemvig er hyggelig og også lidt pompøs. Endnu bærer den præg af menneskelig pleje og en ægte glæde ved at betjene publikum. Her er billeder og udsmykninger og bekvemme bænke. I det bemandede billetkontor får man lidt ekstra jernbanenostalgi med på rejsen – en forgyldt sporskiftelampe, et gammelt armsignal og en personvægt fra halvtredserne - den høje model, som man kan stige op på og for en ti-øre få en stemplet ”billet” med den afslørende kiloangivelse.

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tekst og foto Jan Forslund