Danske Lejere - Esbjerg 2016

Danske Lejere Esbjerg 2016

Foto af foreningens daværende kontorfacade, den 27. oktober 2006.

Forening med traditioner Da John Folling Smidt i april bød velkommen til foreningens generalforsamling – kunne han oplyse, at det var den 71. i rækken, og at det var 8. gang, at det skete med ham ved roret.

På den måde er der orden i det i Esbjerg. Det er en forening, hvor man holder traditionerne i hævd.

Arne Rehné i nævnet Johns forgænger i formandsstolen var Arne Rehné, som her fra foråret er genindtrådt i bestyrelsen som menigt medlem. Arne var i sin tid som formand en umådelig flittig sagsbehandler. I dag er Arne udpe-

Jens Walter Kyhn

get til at være lejernes repræsentant i huslejenævnet i Esbjerg. En opgave, som han fik efter sidste byrådsvalg, hvor han afløste Villy Jakobsen, der forud for det havde siddet på posten siden 1969.

Mølleparkvej Villy Jakobsen bor i ejendommen Mølleparkvej 1 - 6, Esbjerg V. Byens højeste boligejendom. Den ene halvdel af bebyggelsen ses på forsiden af dette blad. Billedet er fra 2008, hvor den ejedes af Essex.

Før beboerrepræsentant nu afdelingsformand Herfra kommer også en anden af foreningens markante skikkelser, Jens Walter Kyhn, der nu er kasserer for Lejerforeningen for Esbjerg og Omegn.

Jens Walter Kyhn var i mange år formand for beboerrepræsentationen på Mølleparkvej.

Efter at han er flyttet derfra – til en nybygget afdeling under Arbejdernes Andelsboligforening (AB) i Esbjerg –

Villy Jakobsen, nævnsmedlem 1969 2013 er han fortsat i sin rolle som tillidsmand for de lejere, der bor omkring ham.

Nu som afdelingsformand.

Lægdommer og nævnsmedlem Jens Walter Kyhn fungerer også som en erfaren lægdommer ved Boligretten i Esbjerg og Sønderborg, samt som medlem af beboerklagenævnet i Varde.

To er kommet til udefra To af bestyrelsesmedlemmerne lokalt i Esbjerg har en baggrund udenfor Esbjerg. For den ene, Peter Dollerup, dog ikke længere væk end Brørup i Vejen Kommune.

Peter har en fortid i den lokale foreningen, der historisk eksisterede i Vejen. En forening, der dengang var tilsluttet LLO. Foreningen gik nedenom og hjem ved at stå alene med alt arbejdet og have en uprofessionel relation mellem en kasserer i bestyrelsen, der administrerede en ansættelse af hendes egen samlever, mens den øvrige bestyrelse blev sat udenfor indflydelse.

Da foreningen i Vejen brød sammen blev medlemmerne tilbudt at kunne fortsætte i Esbjerg. 39 af disse oprindelige Vejen-medlemmer er i dag stadig medlemmer af foreningen i Esbjerg, herunder bl.a. Peter Dollerup, der er bestyrelsesmedlem.

Fra Sjælland over Sønderborg Det sidste bestyrelsesmedlem har en baggrund østfra, men også sydfra, med en tysk baggrund.

Yrsa Söth Jäger, mødte første gang lejer- og boligarbejdet i 2002/2003.

Hun var dengang i to omgange valgt

ind i en almen afdelingsbestyrelse i Askerød i Greve.

I 2010 forlod hun Sjælland og flyttede til Sønderborg. Her mødte hun hurtig vores lokale forening og den daværende Sønderborgformand Holger Soltau. Hun blev kort derefter udpeget til at repræsenterer lejerne i beboerklagenævnet i Sønderborg.

Efter at hun senere skiftede til foreningen i Esbjerg har hun bibeholdt en opgave som suppleant for beboerklagenævnet i Aabenraa. Udover det fungerer Yrsa som lægdommer ved Boligretten i Horsens.

Andre foreninger Danske Lejere omfatter hovedparten af de ressourcer, der hidtil var en del af Lejernes LO i Jylland/Fyn. At vi står udenfor er ikke vores valg, det skyldes omfattende organisatorisk uro i LLO og beslutninger truffet i København.

Nærmeste gode venner I det Syd-og Sønderjyske har vores nærmeste samarbejdspartnere været foreningen i Fredericia og foreningen i Sønderborg. Den sidste har eget kontor, og klarer sig ret godt på hjemmebane i den syd-østlige del af Sønderjylland.

Senest er Kolding Lejerforening nu også blevet en del af Danske Lejere.

De har eget kontor med egen åb-

ningstid. Men både for Fredericia og Kolding gælder, at det meste af sagsarbejdet klares fra vores kontor i Odense.

471.103 kr.

En af de største successer i Kolding har været sager i en beboerrepræsentation bebyggelsen Stejlbjerg. I april måned kunne foreningen i Kolding opgøre, at der var kommet 471.103 kr. retur til lejere i for meget betalt husleje.

Sagen ligner på den vis et lignende sagskompleks i Mølleparkvej i Esbjerg, hvor der indtil nu er kommet langt over millionen retur til lejere.

Heraf er de 5 jurister. Dertil er der omkring 70 dygtige primært unge jurastuderende, der gør en brav indsats som frivillige sagsbehandlere.

Alle jurister kommer omkring kontoret i Aarhus i deres arbejde – og det er der, vi har den stærkeste ressource placeret. Derfor vil også sager fra Esbjerg kunne ligge i Aarhus.

Hovedkontor i Aarhus Danske Lejere har i alt 10 ansatte.

Danske Lejere, Esbjerg 2016 Bladet her udgives primært som elektronisk blad, der kan hentes og formidles som pdf-dokument.

Medlemmer uden mail-adresse kan på anmodning få bladet tilsendt pr. post. Ønskes nærmere kontakt for uddybning af tekster og historier i bladet, eksempelvist i forbindelse med pressearbejde, kan henvendelse ske til info@danskelejere.dk Red.: Jørgen D. Jensen, driftsleder

Fang os på Facebook:

www.facebook.com/danskelejere/

Aktive folk i Esbjerg På Danske Lejeres kontor i Esbjerg er der fire medarbejdere. Det er formanden John Folling Smidt, jurist Thomas Ginnerskov Jensen og de to frivillige jurastuderende, Casper Mogensen og Casper Petersen. Casper og Casper pendler fra Odense til kontoret hver tirsdag, hvor de typisk arbejder fra klokken 10 til 17.

Af.: Selda Canbek, frivillig kommunikationsmedarbejder, juni 2015, på billedet er det Thomas Ginnerskov Jensen tv.

Kontoret har konsultationstid for foreningens medlemmer mellem klokken 15 og 17 på tirsdage. Her kan lejere komme forbi og få rådgivning på kontoret. Der tilbydes også telefonrådgivning, det gælder alle hverdage i tidsrummet 10-13.

En typisk dag på kontoret starter med telefonisk rådgivning af lejere, der kontakter foreningen i telefontiden. Juristerne varetager samtidig også sagsbehandlingen af igangværende sager, som bliver oprettet i åbningstiden.

Når lejerne kommer ind i åbningstiden mellem klokken 15 og 17, kan

de opleve at blive mødt af begge jurastuderende på en gang. De giver derved sammen giver lejerne den bedst mulige rådgivning med deres store faglige viden inden for det lejeretlige område.

Rådgivningssituationen Det første medarbejderne gør, når de sidder sammen med lejerne, er at tjekke om de er medlem af foreningen. Er de ikke det, får de oprettet et medlemskab. Derefter får lejerne lov til at fortælle om de problemstillinger, som de står med i forhold til deres lejemål. Hvis de har lejekon-

trakter og andre dokumenter med sig, så bliver de kigget igennem, mens lejerne forklarer deres situation. Medlemmets forespørgsel skal være af en bestemt karakter, før der kan oprettes en journal. Danske Lejere kan eksempelvis ikke hjælpe medlemmet, hvis sagen skal direkte i Retten, da medlemmet i så fald bør finde sig en advokat i stedet.

Her kan lejerne dog få hjælp til, at det bliver en erfaren advokat, der henvises til.

Når rådgiverne vurderer, at der er noget at komme efter i de forhold, som en lejer mener der er noget galt

med, så bliver der oprettet et sagsnotat. Her beskrives situationen beskrives kort, og lejerens oplysninger også bliver tastet ind. De oprettede journaler bliver stablet i en bunke og bliver fordelt til medarbejderne. Det behandles derefter løbende, når de er ledige i sagsbehandlingstiden. Der kan forekomme lidt ventetid. Journalerne bliver taget fra toppen af bunken og bliver behandlet i rækkefølge. Men lige nu er man rigtigt godt med.

En vellykket sag Kontoret i Esbjerg holder på de mange solstrålehistorier om vellykkede sager. Ifølge formand John Folling Smidt afsluttes 90 procent af sagerne til lejernes fordel. En sådan sag blev afsluttet her i maj måned.

Det var en af de mange fraflyttersager, der håndteres. Den blev behandlet af Thomas Ginnerskov Jensen, som arbejder på fuldtid med opgaver fordelt på kontorerne i Esbjerg, Odense og Aarhus.

Afregning af depositum Det drejer sig om en sag, hvor en lejer kontaktede Danske Lejeres afdeling i Esbjerg, fordi hun ikke fik nogen afregning på depositum, da hun fraflyttede sit lejemål, på trods af, at hun gentagne gange havde rykket udlejeren for en samlet opgørelse. Da udlejeren endelig havde sendt hende en flytteopgørelse, krævede denne, at hun skulle betale et stort beløb for istandsættelse af lejligheden.

Det havde udlejeren dog gjort alt for sent. Udlejeren havde ikke udarbejdet synsrapport ved fraflytningen.

Han sendte i stedet en flytteopgørelse til lejeren næsten 3 år efter, at hun var flyttet ud af lejligheden. Der var endda tale om, at ingen af kravene var dokumenterede. De var blot løseligt fastsat af udlejer. Ifølge Lejelovens § 98 stk. 2, skal udlejer reklamere inden 14 dage efter fraflytning, hvis der skal rettes krav om istandsættelse mod lejer. Idet udlejer ikke have overholdt denne frist, havde denne tabt muligheden for at

kræve istandsættelsesudgifter dækket af lejer.

Lejer havde altså ret til at kræve depositummet tilbage fra udlejer, og vores jurist Thomas Ginnerskov Jensen tog derfor kontakt til udlejeren.

Men da udlejeren ikke reagerede, selvom denne blev rykket flere gange, indbragte juristen sagen for huslejenævnet. Der gik det som forventet, nævnet afgjorde sagen i lejerens favør, og hun fik udbetalt sit depositum svarende til godt 20.000 kroner her i maj.

Kom ikke for sent Det var desuden meget heldigt for lejeren, at hun kontaktede Danske Lejere i tide. Hvis hun havde ventet blot 2 måneder mere, ville det efter forældelsesreglerne have været for sent at behandle hendes sag. Hun havde i det tilfælde ikke kunne kræve depositum tilbagebetalt, da økonomiske krav forældes, når der er gået 3 år fra det tidspunkt, hvor det burde være afregnet.

Kathrin retur efter barsel Som det fremgik ovenfor, har det været Thomas Ginnerskov Jensen, der nyligt har haft ansvaret for sagsbehandlingen i Esbjerg. Det har han siden sidste sommer som den, der dækkede ind for Kathrin Siim Nielsen, der har været i barselsorlov.

Fra september 2016 er det nu atter Kathrin, der har ansvaret i Esbjerg. Og m.h.t. Thomas, så fortsætter han hos os – med et ansvar for kontoret i Odense.

Kathrin kommer fra Midtjylland, bor i Ikast-Brande kommune, og er gift ind i en landmandsfamilie.

Hun har sin uddannelse i jura fra universitetet i Aarhus, hvor hun under studiet var frivillig medarbejder både hos os og hos Den Sociale Retshjælp.

Udover at passe opgaven i Esbjerg, har Kathrin også opgaver på kontoret i Aarhus med et udsyn mod Midtjylland generelt.

I Esbjerg er Kathrin nu bl.a. kontaktperson for en nyindmeldt beboerrepræsentation på Hjertingvej.

Esbjergpige aktiv i Aarhus Vil man studere jura, skal man typisk til Odense eller Aarhus, hvis man kommer fra Esbjerg. Jeannette Collin har været ansat som frivillig på vores kontor i Aarhus siden august 2013, og har i den periode håndteret en lang række både spændende og komplicerede sager.

Tekst og foto Sanni Nedergaard, på billedet Jeanette Collin

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg går på AU og skriver speciale i øjeblikket. Jeg flyttede til Aarhus på grund af studiet. Inden da gik jeg på gymnasiet i Esbjerg. Så elsker jeg kaffe. Hvis jeg har en kop kaffe, så skal det hele nok gå.

Hvorfor blev du frivillig hos Danske Lejere?

Jeg søgte praktisk erfaring i forbindelse med mit jurastudie, da jeg ger-

ne ville omsætte teori til praksis og få jord under neglene så at sige. Jeg har altid brændt for frivilligt arbejde, og derfor var en organisation, der sammenbandt både jurastudiet og frivillighed, et naturligt valg. At det netop var hos Danske Lejere, frem for en mere almen retshjælp, skyldes, at man her får sine egne sager, og at man har sagen, fra de kommer ind ad døren, og følger den, til den er afsluttet. Denne tillid og tiltro appellerede meget til mig. Hos Danske Lejere er der desuden et sparringspræget miljø

frem for et konkurrencepræget, og der bliver udvist enormt meget tillid fra de fastansatte. Dette finder jeg meget motiverende.

Hvordan er hverdagen på kontoret?

Jo længere tid, man er på kontoret, jo mere kan man også se ændringerne og udviklingen. Henover de 3 år jeg har været her, har jeg prøvet lidt af hvert. Jeg har hele tiden været tilknyttet Aarhus-kontoret, hvorfra jeg udfører sagsbehandling. I Aarhus

sidder der nogle fastansatte jurister, og de er altid parate til at sparre med en.

Jeg blev hurtigt tilknyttet Herningkontorets åbningstid, hvor jeg stod for at åbne kontoret og for at tage imod lejerne, når de kom ind fra gaden. Når der har været behov, har jeg også givet en hånd med ved telefontiden.

Nu, hvor jeg er en af de mere garvede på Aarhus-kontoret, sidder jeg med lidt flere af de noget mere komplicerede sager. Gerne dem, hvor det kræver lidt flere opkald og udredninger, end hovedparten af sagerne gør.

Har du haft nogle spændende sager?

Ja, bestemt. Det fede ved kontoret er, at man altid kan have lidt medindflydelse på, hvilke sager man får, så man hele tiden bliver udfordret på den gode måde. Jeg har haft stort set alle slags sager, fra simple uberettigede opkrævninger af trappevask, urimelig høj husleje, dødsboer, uigennemskuelige forbrugsregnska-

ber til sære fraflytningsregninger, kommunale påbud og jah – nok hele paletten.

Skimmelsvampsager er altid en udfordring.

Jeg bed særligt mærke i en sag, hvor udlejer havde familiære bånd til lejer, og de desværre var gået skævt af hinanden. Lejer blev ophævet grundet manglende betaling og skulle fraflytte. Det forholdt sig bare således, at udlejer som konsekvens af manglende betaling havde lukket for vandet – fuldstændig. Det må man jo selvfølgelig ikke. Alle skal have adgang til vand. Udlejer krævede lejer skulle betale for rengøring af lejemålet. Men hvordan skulle lejer selv kunne have gjort rent uden vand? Vi fik forhandlet et fint forlig igennem, nedsat fraflytningsregningen væsentligt og fik også en afdragsordning med.

Udover det åbenlyse lejeretlige kendskab, har jeg også haft sager, hvor jeg kunne drage nytte af at have haft faget mægling. Bl.a. har jeg haft nogle sager, hvor par har lejet sam-

men og begge stået på lejekontrakten. De er så efterfølgende gået fra hinanden og kan/vil ikke længere snakke sammen. Men da de begge står på lejekontrakten, skal de begge inddrages i sagen, ligesom de skal være enige, hvis der skal indgås et forlig. Det kan godt være lidt af en udfordring engang imellem.

Hvorfor valgte du at læse jura?

Jeg har altid syntes, at menneskerettigheder var interessante. Tanken om at hjælpe, støtte og vejlede, når man ofte ser, at det er den lille overfor den store. Det lyder meget redverdenen-agtigt, det ved jeg godt, men det var her, min motivation til studiet udsprang.

Viden om de grundlæggende rettigheder har altid fascineret mig. Det, at finde ud af, hvad man har ret til, for derigennem at gøre fx vores medlemmer klogere, så de føler sig stærkere og står bedre bagefter, er noget, der virkelig motiverer mig.

Sager indbragt for et nævn Den 1. juli 2015 ændredes lejeloven for det private lejeboligmarked på flere punkter. Indenfor det første år herefter har Danske Lejere sendt i alt 404 sager i et nævn.

En af ændringerne er, at gebyret for indbringelse af sager for huslejenævnene blev øget, – og der indførtes et strafgebyr, som udlejere kan pålægges, hvis de taber en sag i huslejenævnet 100 % Før ændringen var indbringelsesgebyret i huslejenævnene på 141 kr.

Nu er det mere end det dobbelte, så det her i 2016 koster 305 kr. at bringe en sag for et huslejenævn. For beboerklagenævnene er satsen forsat på det gamle niveau – og taksten er nu på 142 kr.

Det samarbejde om service for lejere, der er samlet under Danske Lejere har siden den 1. juli 2015 indbragt 404 sager for et huslejenævn eller et beboerklagenævn.

Langt de fleste rejst ved et huslejenævn.

Tallet omfatter ikke sager indbragt af vores kontor i Sønderborg. De 404 gebyrer dækker over, at vi har betalt godt 120.000 kr. i alt i nævnsgebyrer.

Udgør 1/3 af alle sager De 404 dækker ikke alle sager behandlet i et nævn, – da vi også optræder som partsrepræsentanter i sager, hvor det er udlejersiden, der har indbragt sagen. En rimelig vurdering vil være, at vi i alt har været

inde i sager med nævn i godt 500 sager, inkl. de udlejerindbragte.

I forhold til vores samlede sagsmængde er det dog stadig kun 1/3 af sagerne. Det må betegnes som ret tilfredsstillende Da det nemlig betyder, at mange sager løses i f.m. de krav og den dialog, som vi har med ejersiden.

Der er væsentligt færre sager i forhold til alment byggeri. Vi har kun indbragt 15 sager for et beboerklagenævn, mindre end 4 % af de indbragte sager. Det skal dog nævnes, at almene sager om fraflytning og husorden oftest indbringes af en almen boligorganisation – og ikke os på lejersiden,– men det bringer ikke den andel af vores arbejde i forhold til nævnene op på over 10 %.

Sagsbehandling ved fagfolk En af de problemstillinger, som vi undervejs fik gjort op med i Esbjerg, var håndteringen af et urimeligt hårdt arbejdsmiljø – og mangel på tilstrækkelig faglighed i rådgivningen af medlemmerne.

Der var gjort forsøg med ansættelse af en enkelt studerende, mens hovedparten af sagerne stadig blev håndteret af frivillige uden faglig baggrund. For to ud af tre studerende betød det, at de måtte forlade jobbet ved berettigede sygemeldinger grundet stress. Der var simpelthen for meget at lave og ikke den tilstrækkelige faglige opbakning.

Det forhold blev der gjort endeligt op med ved at der indsattes en jurist som ansvarlig. Omstillingen var gennemført ved starten af 2013.

Vurdering fra en medarbejder Mette Aaberg, der i en periode i 2013 hoppede til som frivillig færdiguddannet jurist i Esbjerg, beskriver herunder situationen, som hun så den i februar 2013.

Mette fortæller: Indledningsvist kan jeg oplyse, at det gennemgående har været en meget positiv oplevelse at blive en del af kontorets personale som sagsbehandler. Man kan godt mærke, at afdelingen er startet på et nyt kapitel, idet der er tale om nye lokaler og, som jeg fornemmer det, en ny strategi for sagsbehandlingen. Dette giver en energi, som mærkes i det øjeblik, man træder ind på kontoret.

De nye lokaler har efter min opfattelse en ikke ubetydelig funktion i forhold til medlemmerne og den generelle sagsbehandling. Jeg har ikke oplevet de gamle lokaler i Esbjerg, men på den nye adresse er der tale om meget dejlige, lyse lokaler, der for mig at se indtil videre har vist

sig at være ideelle til formålet. Lokalerne er indrettet på en måde, der gør, at der er plads til, at medlemmerne kan blive mødt i ret professionelle rammer.

I forhold til indretningen af lokalerne er der tænkt meget over arbejdsmiljø – både fagligt og socialt.

Det primære arbejdsrum er indrettet med tre arbejdspladser, hvor man således kan sidde og arbejde samtidigt. Indretningen af rummet giver god mulighed for løbende faglig sparring og fungerer generelt godt, når man sidder og sagsbehandler.

Samtidig er der taget hensyn til åbningstiden, således at en af arbejdspladerne også er indrettet til rådgivning af medlemmerne.

Udover dette lokale er der et mindre kontor med en enkelt arbejdsplads, og der er således mulighed for, at man kan arbejde mere isoleret, hvis man har behov for det. De to arbejdsrum giver også mulighed for at man i aflukkede lokaler kan rådgive flere hold medlemmer ad gangen. Der er således mulighed for hurtig ekspedition samtidig med, at det sker i rolige omgivelser for medlemmerne. Der er ikke tvivl om, at når de fysiske rammer er helt på plads, har afdelingen fået et rigtigt godt udgangspunkt for serviceringen af medlemmer.

Kan mærke fortiden Når man taler om sagsbehandlingen, kan man også godt mærke, at afdelingen er startet på et nyt kapitel. Man fornemmer, at der tidligere ved afdelingen i nogle tilfælde har været punkter i forhold til hvilke, sagsbehandlingen ikke har været helt optimal. Hertil kommer at der ikke har været et helt overskueligt antal sager at tage fat på. Man har siden arbejdet med at få lagt mere faste retningslinjer for sagsbehand-

lingen, hvilket har haft en god effekt.

Information og kommunikation til medlemmerne vil jeg i denne sammenhæng vove at kalde nøgleord.

For der er fortsat nok at se til på kontoret i Esbjerg og sagsbehandlingstiden er således af naturlige årsager stadig af en vis længde. I den sammenhæng gør man derfor på afdelingen meget ud af, at få forventningsafstemt med medlemmerne og dermed forberede dem på, at der kan opstå ventetid, i forhold til hvornår deres sag kan blive behandlet.

Man gør ligeledes meget ud af at forberede medlemmerne på, at udfaldet af deres sag ikke kan garanteres, uanset de har en god sag. Begge dele bliver mødt med forståelse hos medlemmerne, og jeg har de gange, jeg har nået at sidde med i åbningstiden, kun oplevet tilfredse medlemmer.

Mettes baggrund Mette Aaberg er i dag ansat som juridisk faglig lejer af vores kontor i Aalborg. Hun er den af vores jurister, der har den bredeste geografiske erfaring. Det da hun startede som frivillig på kontoret i Skive, trådte til som frivillig i Esbjerg og senere som ansat har løst opgaver i Horsens, Aarhus og nu Aalborg.

Ude på talrige besigtigelser John Folling Smidt har siden 2007 været formand for foreningen i Esbjerg. Han afløste dengang Arne Rehné, der i årene forud havde udført et stort arbejde for foreningen.

John er i dag nået de 64 år, udover at være formand er han lægdommer ved boligretten i Esbjerg og Sønderborg, samt suppleant ved huslejenævnet i Esbjerg.

John er også kendt for hans talrige besøg hos lejere, bl.a. i f.m. flyttesyn. Han er gift med Connie, der er formand for afdelingsbestyrelsen i den almene boligafdeling, hvor de bor.

John fortæller selv Jeg begyndte som aktiv i Lejerforeningen for Esbjerg og Omegn i 2004 som telefonpasser, synsmand og bestyrelsesmedlem og overtog senere formandsposten da den daværende formand Arne Rehné ønskede at stoppe af helbredsmæssige årsager.

Vi indledte et samarbejde med Jørgen D. Jensen, der dengang bl.a. repræsenterede Lejernes LO i Skive.

Der var ikke nogen hjælp at hente i København, og var det ikke for ham, var vi ikke blevet optaget i Lejernes LO.

Vi havde ikke råd til medlemskabet på det tidspunkt. Derfor var det vigtigt, at vi fik hjælp til at styrke vores forening – før vi kunne indmelde os. Det brugte vi det første års samarbejde på.

Da vi så endeligt kom ind, så gik det kun fremad med hensyn til medlemstal og effektivitet i Esbjerg. Vi er f.eks. steget fra 500 til 1.000 medlemmer.

Men LLO blev fra 2009 og fremefter ramt af intern uro. I 2009 skulle der vælges ny landsformand, - og i sammenhæng med det, udbrød der uro omkring Aarhus. Det kom til at koste os 81.000 kr. i Esbjerg. Men vi holdte fast på tilknytningen til LLO, men kun fordi vi sammen med det meste af det øvrige Jylland/Fyn i årene derefter fik opbygget et meget effektivt serviceapparat.

Det er yderst trist, at LLO i sommeren 2015 igen er gået i negativ selvsving i f.m. en kongres, - så vi blev tvunget til at vælge mellem at beholde den effektive medlemsservice, der er skabt – eller at forblive i LLO. Fremfor at ødelægge det for medlemmerne – og derved se stort på formålet med vores arbejde – er vi derfor fortsat i det samme gode jysk/fynske samarbejde, som vi hidtil har haft så stor glæde af.

Vi klarer os ikke uden at være en del af noget større, og vi tror ikke på

den gamle LLO model, hvor sagsbehandling primært udføres af lokale frivillige uden faglig baggrund.

Frivillige kan være rigtig gode, men belastningen ved mange svære sager og behovet for tilstrækkelig faglighed gør, at vi har forladt den model.

John som synsmand Udover at være formand kender mange medlemmer John fra kontoret og som synsmand for foreningen.

John har på lejersiden været den mest erfarne lokale synsmand i mange år. Det være sig fraflyttersyn eller besigtigelse af lejemål med væsentlige mangler. Er det vedligeholdelsesmangler, der er på tale, så kan et syn have det formål, at vi få indsamlet dokumentation til brug for vores sagsbehandling. Billederne her på siden er fra et syn tilbage i 2008.

Udlejer i Esbjerg straffes for falske bilag ”Lejerne kom til os med en lidt utraditionel fraflytningssag. De havde fra start af mistanke om, at der var noget galt med de krav, som udlejer havde opstillet i forbindelse med istandsættelse af deres lejemål.”

Udsnit af konstrueret faktura, hvor der aldrig var sket noget køb Af Sarah Veje Rasmussen, stud.jur. Danske Lejere Lejerne kom til os med en lidt utraditionel fraflytningssag. De havde fra start af mistanke om, at der var noget galt med de krav, som udlejer havde opstillet i forbindelse med istandsættelse af deres lejemål.

jeg sendte en mail til dem, til de bekræftede, hverken at have udstedt pågældende faktura eller udført arbejdet.

Dokumentfalsk allerede fra start

For det andet havde lejerne også fået en faktura på indkøb af materialer til maling af lejemålet. De var dog i tvivl om, hvorvidt den var retmæssig, fordi de havde fået oplyst fra to andre lejere i ejendommen, der var fraflyttet inden for en tilsvarende periode, at de havde fået en regning på præcis samme skæve beløb.

I første omgang havde vi en mistanke om, at udlejer havde indkøbt materialerne til istandsættelse af alle tre lejemål, og alligevel pålagt alle tre lejere at betale for dem.

Derfor foreslog vi udlejer, at lejer kunne betale 1/3 af fakturaen. Det

For det første havde lejerne selv fundet ud af, at en af istandsættelsesfakturaerne var falske. De havde fundet ud af, at det firma der skulle have udført istandsættelsesarbejde på nogle gulvbrædder var gået konkurs på daværende tidspunkt, hvor de angiveligt skulle have udført arbejdet.

Som noget af det første fik vi en skriftlig bekræftelse fra det pågældende firma, at de ikke havde udført istandsættelsesarbejderne. Der gik ikke mere end et par minutter, fra

Mistanke om yderligere dokumentfalsk

gik han ikke med til, hvilket han nok senere fortrød.

Da vi allerede vedrørende det første forhold havde fået bekræftet, at der var tale om dokumentfalsk, besluttede vi os ret hurtigt for at få afeller bekræftet vores mistanke om dokumentfalsk vedrørende fakturaen på indkøb af maling også. Vi sendte derfor en mail til Beck & Jørgensen A/S, der var meget imødekommende og hurtige til at hjælpe med at få afklaret faktum. Det viste sig, at den pågældende udlejer ikke havde indkøbt for pågældende beløb, herunder at han havde lavet dokumentfalsk angående disse fakturaer også.

Hele depositummet udbetalt til lejerne Efter korrespondance med udlejeren fik vi fastslået, at lejerne havde krav på at få tilbagebetalt hele det

beløb, udlejer havde krævet for istandsættelsen. Det var de meget glade for, og beløbet blev udbetalt til dem helt gnidningsfrit.

Andre lejere i samme situation Fordi vi som organisation har til formål at hjælpe lejere, fik vi lejerne til at kontakte de to andre fraflyttede lejere fra samme periode og ejendom, for at se om vi kunne hjælpe dem med at få penge tilbage også.

En af de andre lejere havde selv været i gang med at forsøge at få hendes penge tilbage for istandsættelsen. Hun havde selv taget kontakt til huslejenævnet og indbragt sagen, før vi havde mulighed for at hjælpe hende. Det betød desværre, at huslejenævnet ikke gav hende medhold i kravet på tilbagebetaling. Det var selvfølgelig rigtig ærgerligt.

Den anden lejer der var fraflyttet inden for samme periode havde ikke modtaget samme fakturaer, men derimod også en opkrævning på det nøjagtig samme beløb som de andre lejere. Vi tog også denne sag under behandling, men udlejer havde på dette tidspunkt allerede tilbagebetalt hele beløbet til de første lejere.

Han havde nok gennemskuet, at vi vidste, at han havde begået dokumentfalsk. I hvert fald fremsendte han ikke samme regning til os, og lejeren fik derfor ikke medhold i huslejenævnet, da de mente at der var gået for lang tid, fra han havde modtaget fraflytningsopgørelsen fra udlejer, og indtil sagen var indbragt for huslejenævnet. Det var også ærgerligt for lejeren, der dog var meget glad for at vi havde hjulpet ham. Han havde bare håbet ”at udlejer fik et smæk over fingrene”, som han sagde.

Sarah Veje Rasmussen

Politianmeldelse af udlejer Da vi havde færdigbehandlet alle tre sager, besluttede Danske Lejere sig for, at det ville være hensigtsmæssigt at statuere et eksempel gennem denne sag. Dette for at forsøge at afskrække andre udlejer fra at gøre det samme. Derfor politianmeldte vi udlejer for dokumentfalsk i august 2015.

Der gik lang tid med korrespondance med politiet, og der var mange forskellige sagsbehandlere inde over sagen fra deres side. Det var spændende for mig, som jurastuderende, at få lov til at prøve at tage del i den strafferetlige oplysning af sagen også.

Sagen blev berammet til behandling i Retten i Esbjerg i april 2016, og Anklagemyndigheden besluttede at indkalde mig som vidne i sagen, som repræsentant for Danske Lejere. Det var enormt spændende at få lov til at deltage i domstolsprocessen. Både to af de tre andre lejere var også mødt op i Retten for at vidne i sagen mod deres tidligere udlejer. Også for dem var det en spændende dag, selvom de var ved at være trætte af at bruge tid på deres tidligere udlejer, og egentlig bare gerne ville videre.

Jeg blev kaldt ind i retssalen som det sidste vidne, og det var første gang jeg så udlejer. Jeg havde kun skrevet mails med ham hen over det

seneste år. Han var meget høflig, stille og venlig. Anklagemyndigheden havde i deres anklageskrift yderligere medtaget påstande om bedrageri fra udlejers side, men disse frafaldt på grund af nogle teknikaliteter, som anklagemyndighedens jurist på dagen ikke havde mulighed for at rette op på så sent i processen.

Det viste sig under min afhøring, at udlejer havde erkendt sig skyldig i dokumentfalsk-forholdet, som jo var det vi oprindeligt havde anmodet anklagemyndigheden om at tage stilling til. Dommen over udlejer endte op med at udlejer blev dømt for dokumentfalsk, og Retten i Esbjerg pålagde ham en række dagsbøder.

Tilbageblik Når jeg ser tilbage på sagen, så føler jeg mig meget privilegeret over at have fået muligheden for at overtage lige netop den her sag, da jeg startede som frivillig sagsbehandler.

For det første var det enormt positivt, at lejerne fik deres penge tilbage. De følte sig med rette uretfærdigt behandlet af deres tidligere udlejer, og var glade for sagens udfald.

For det andet var det spændende at få lov til at være en del af processen. Helt fra de første forsøg på at finde hoved og hale i sagen, til forsøg på at indgå et forlig med udlejer, forbi huslejenævnet med én af de tre sager, og helt hen til dagen for hovedforhandling i Retten i Esbjerg, har det været spændende.

For det tredje er det en god sag for lejerne. Det er meget brugbart, at vi nu har fokus på, at udlejere er i stand til at lave falske fakturaer, så der ikke er flere lejere der bliver snydt af den grund. Forhåbentlig kan dommen også afskrække andre udlejere fra at begå dokumentfalsk.

Alt i alt synes jeg at det har været en sindssygt spændende proces at få lov til at være en del af – og sagen faldt jo heldigvis ud til lejernes fordel.

Vores kontorer Danske Lejere har hovedsæde i Aarhus. Du kan blive medlem hvor end du bor i Danmark, men vi er primært hjemmehørende i Jylland/Fyn. Her er vi til gengæld den dominerende organisation, og vi er yderst erfarne i at hjælpe lejere.

Det har også været os, der igennem en årrække har bygget Lejernes LOs service op i Jylland/Fyn. En service alle erkender, har været i stor fremgang. Det arbejde har i hele forløbet bygget på et samarbejde mellem selvstændige lokale foreninger. Foreninger der nu lader dette samarbejde ske under Danske Lejere.

Telefontiden er fælles Uanset hvor, så er telefontiden den samme.

Alle hverdage fra 10.00 -13.00 Nummeret er 71 99 44 14 http://danskelejere.dk DANSKE LEJERE Nørre Alle 22 8000 Aarhus Personlig henvendelse: Torsdag 16.00 – 18.00 aarhus@danskelejere.dk

DANSKE LEJERE Nordjyske Lejere Boulevarden 34 02 9000 Aalborg C Personlig henvendelse: Fredag 14.00 – 16.00 aalborg@danskelejere.dk

DANSKE LEJERE Kolding Lejerforening Sct. Hedvig Vej 2 6000 Kolding Personlig henvendelse: Mandag 16.30 – 18.30 kolding@danskelejere.dk

DANSKE LEJERE Gråbrødre Plads 3 st 5000 Odense C Personlig henvendelse: Mandag 15.00 – 17.00 fyn@danskelejere.dk

DANSKE LEJERE Kontoret i Sønderborg Møllebakken 1 01 th 6400 Sønderborg Personlig henvendelse: Træffetid i Sønderborg: Tirsdag i ulige uger 18.00 – 19.00 Træffetid på Aabenraa Bibliotek: Onsdag i lige uger 12.00 – 13.30 info@lejer6400.dk

DANSKE LEJERE Lf. for Esbjerg og Omegn Jyllandsgade 19 st 6700 Esbjerg Personlig henvendelse: Tirsdag 15.00 – 17.00 esbjerg@danskelejere.dk

DANSKE LEJERE Nordbanevej 1 C 7800 Skive Personlig henvendelse: Mandag 19.00 – 20.00 skive@danskelejere.dk

DANSKE LEJERE Viborg Lejerforening Gothersgade 43 gården 8800 Viborg Personlig henvendelse: Onsdag 16.30 – 18.30 viborg@danskelelejere.dk Der er flere foreninger, der er tilsluttet DANSKE LEJERE, men disse har ikke eget kontor.

Er du medlem, kan du henvende dig på ethvert kontor hos os.

Ledelsen lokalt på kontoret i Sønderborg, fra venstre Lone Andersen (administration), Morten Dohrmann (formand) og Gitte Riise (juridisk faglig ledelse). Udover de 3 bemandes kontoret af frivillige jurastuderende, som har glæde af, at Gitte Riise selv er Cand. Jur.