Danske Lejere Maj 2016
Lidt af det korte Landsmøde i Aarhus Danske lejere er organiseret sål således, at der skal holdes et landsmøde hvert år i juni måned. På mødet fo forventes der omkring 30 delegerede og flere gæster derudover. Her i 2016 placeres mødet den sidste lørdag i juni i Aarhus.
Kvarterrådsformand på forsiden Den en 10. maj i Fredericia mødtes en række gode tillidsfolk fra almene boligafdelinger til et møde i Freder Fredericia arrangeret af Danske Lejere i
Sagerne vælter ind i huslejenævnene
samarbejde med folk lokalt i Kor Korskærparken i Fredericia. Der var deltagelse fra Fredericia, Esbjerg og Grindsted. Det gode vejr bød på, at der blev holdt pause undervejs - og Per Hermansen, der er kvarterrådsformand - blev under pausen helt spontant omringet af en gruppe af kvarterets børn, der kaldte ham morfar. Og Per er netop noget af det, som en almen boligafdeling kan glæde sig ved. En beboerdemokrat, der er socialt og mentalt til stede og i ko kontakt med dem, som han repræsent repræsenterer. Og hvad handlede mødet så om, - takling af husordensproblemer og det sociale liv i bebyggelserne. Hvo Hvordan kan det rammesættes bedre?
Holger Soltau fyldte 70 Det er i de første 4 måneder af 2016 blevet til i alt 114 sager, der er indbragt for et huslejenævn fra et af vores kontorer. Udover de 114 sager vil der o også være huslejenævnssager, der er indbragt fra ejers side, hvor vi varetager kommunikationen på lejersiden. Det bringer antallet af sager ved huslejenævnene op nær de 150 sager. Når det handler om alment u udlejningsbyggeri, så har vi kun indbragt to sager i samme peri periode. Og tager vi de sager, som de almene boligorganisationer har rejst – hvor vi repræsenterer lejersiden - typisk i fraflytte fraflytters rsager, når vi næppe mere end 10 sager. Antallet af sager ved nævnene er ikke udtryk for den samlede sagsmængde hos os. Samlet set behandles ca. 1.500 nye sager hvert år. Mange løses ved dialog og forhandling.
Fredag den 20. maj fyld fyldte Holger i Sønderborg 70 år. Holger har gjort en formidabel indsats for lejerbev lejerbevægelsen både lokalt og i breddere sammenhæng igennem de seneste knapt 10 år. Lokalt i Sønderborg er foreningen, mens han stod for ledellede sen, vokset fra 80 til over 400 me medlemmer.
Retshjælpsaftale med Advokatkompagniet I Aarhus har vi en aftale med A Advokatkompagniet, der har den bbetydning, at vi i nogle situationer kan tilbyde medlemmer hos os et gratis
rådgivningsmøde hos Advokatko Advokatkompagniet.
Mette Aaberg
Den nye lejelov – særligt om ind ind- og fraflytning og vedligeholdelse Vores jurist ved kontoret i Aalborg, Mette Aaberg skrev en artikel herom i efteråret. Skriv til info@danskelejere.dk, info@danskelejere.dk, så sender vi artiklen til dig. Mette har den juridisk faglige lel delse på kontoret i Aalborg. Hun har tidligere været ansat ved kontorerne i Aarhus og Horsens, og forud for det fungeret som frivillig ved kontorerne i Skive og Esbjerg.
Danske Lejere, maj 2016 Bladet her udgives primært som elektronisk blad, der kan hentes og fo formidles som pdf pdf-dokument. dokument. Medlemmer uden mail mail-adresse adresse kan på anmodning få bladet tilsendt pr. post. Ønskes nærmere kontakt for uddybning af tekster og historier i bladet, eksempelvist i forbindelse med pressearbejde, kan henvendelse ske til info@danskelejere.dk Red.: Jørgen D. Jensen, driftsleder
Eventyret om bofællesskab kostede 90.000 kr. Antallet af bofællesskaber er steget med 20 procent siden 2007 og det ser ud til at stige i fremtiden. Mange unge vælger denne boform, fordi det er billigt. Men har man ikke klare aftaler på plads kan det ende i et opslidende slagsmål. Reglerne på området er desværre meget uklare. Af: Signe Lynggaard, Danske Lejere, 22. april 2016 Mange unge flytter efter sommerferien hjemmefra og mange vælger at flytte i bofællesskab eller delelejlighed. Det er specielt de studerende, der vælger denne boform af mange gode grunde. Udgifter til husleje, vand og varme samt internet og andre faste udgifter er betydeligt mindre end hvis man bor alene. Derudover vælger mange også bofællesskab på grund af de mange sociale fordele ved at bo sammen med andre. Selvom der er mange fordele ved bofællesskabet, og selvom det er en boform, der vinder frem, er reglerne ikke klare på området. Det er utrolig vigtigt, at man ved hvad man går ind til, og hvordan man skal håndtere det juridiske, ellers kan det ende i uvenskab og store regninger, fortæller Jørgen Dyrholm Jensen, der er driftsleder for Danske Lejere. – F.eks. har vi haft en sag om en studerende fra Aarhus, der boede i et bofællesskab med sine to venner. Han stod pludselig alene med en regning på over 90.000 kr. Det var kun ham, der stod på lejekontrakten og derfor ham alene, der var forpligtet til at betale regningen for fraflytning. En anden sag handler om et ungt par der delte hus med to brødre i en mellemstor jysk købstad. De stod alle på lejekontrakten, men da det unge par købte hus, så flyttede de ud og glemte alt om lejemålet. Desværre kom brødrene ud i en situation,
hvor de ikke kunne betale huslejen. Det unge par stod pludselig med en stor regning på et lejemål, de troede de var ude af. De stod stadig på lejekontrakten og udlejer havde derfor ret til at indhente den manglende husleje hos det unge par. Ejers advokat vidste jo, at når de ejede et hus, var de sikre for pengene. Som lejere hæfter man altid soli-
nemlæsning af lejekontrakten, fortæller Jørgen. Som lejer af en lejlighed, hvor man f.eks. gerne vil leje det ene værelse ud, kan man også vælge at fremleje. Det, der hedder delvis fremleje. Her må man ikke udleje mere end 50 % af lejemålet. Man skal dog være opmærksom på, at ved fremleje er det lejer af lejligheden, der er an-
darisk og personligt. Står man derfor i en situation, hvor den ene bofælle vil ud af lejemålet, skal lejemålet i virkeligheden opsiges af alle, forklarer Emma Engelsted, sagsbehandler for Danske Lejere, videre. De to sager viser vigtigheden af at kende sit juridiske ståsted, når man indgår i et bofællesskab, og her kan vi hjælpe med rådgivning og gen-
svarlig for god husorden og eventuelle skader overfor udlejer, også selv om det er bofællen, der lejer værelset, som er skyld i en eventuel skade. Så det er vigtigt, at man sikrer sig, at den nye bofælle overholder reglerne. Generelt er det en god idé at lave en skriftlig aftale om vilkårene for bofællesskabet. Her kan man skrive
om fraflytningsregler og depositum, om køkkenregler, besøg, rengøringspligter, regler for ophold i fællesrum og hvornår der skal være ro. Det kan forhindre mange konflikter at få en
grundig beskrivelse af reglerne for bofællesskabet. Danske Lejere har hvert år flere sager om ulykkelige bofællesskaber. Det understreger vigtigheden af at
sætte sig ind i juraen, men også at vælge de rigtige bofæller. Det kan desværre ende i uvenskab og økonomisk øretæve, hvis man ikke er forsigtig.
Fyraftensmøder I Aarhus samledes i alt 23 personer torsdag den 14. januar 2016 til et fyraftensmøde hos Advokatkompagniet, hvor advokat Camilla Ernst holdte oplæg. Se billedet herunder. Deltagerne var fra advokatkontoret, en bred kreds af beboerrepræsentanter, to af vores jurister, flere jurastuderende og repræsentanter fra bestyrelsen i Aarhus og Skanderborg. Tilbagemeldingerne efter mødet var positive.
For de jurastuderende var det rart at møde en af de advokater, som vi arbejder sammen med. For beboerrepræsentanter var det fint at møde personalet, advokatfirmaet og bestyrelsesrepræsentanter. Der er tilsvarende blevet holdt lignende arrangementer i Aalborg og Esbjerg. Og dertil blev der afholdt et engelsksproget arrangement i Studenterhuset i Aarhus. I Esbjerg holdte advokat Nicolai Kryger oplæg ved fyraftenstide den
26. april. I Aalborg var det advokat Claus Emil Johansen, der gav oplæg den 12. april. Nicolai kender vi tilbage fra 0’erne, hvor han i en periode var deltidsansat ved kontoret i Skive, mens han studerede jura i Aarhus. Claus Emil ses på billedet tilbage fra 2009 på modstående side. Det var også Claus Emil, der gav oplæg i Studenterhuset i Aarhus, da der blev givet oplæg på engelsk den 6. april 2016.
laus Emil Johan Johansen, fra da han var frivillig stud. jur. på vores kontor i Aarhus tilbage i 2009. Det på et tidspunkt, hvor vi Claus endnu kun havde en enkelt jurist ansat på kontoret, nemlig Tine Storvang, der i dag stadig er hhos os, og derved også er vores mest erfarne jurist. Her i 2016 har vi ikke kun en, men i alt 5 jurister ansat.
Vi har den erfarne juridiske stab ansat i Aarhus Der har været rigtigt mange dygt dygtige unge mennesker omkring vores kontor i Aarhus. Tre af disse, Claus Emil Johansen,
Jonas Heidemann Lassen og Jakob Hyland var med i Aarhus tilbage fra 2009 – og de 3 er i nutiden blandt de advokater, som vi i dag samarbejder
med. Det at kombinere nogle få ansatte med en stor gruppe fri frivillige villige jurastujurast derende, har været en væsentlig del af den succes, der ved slutningen af 2015 havde bragt den lokale fo forrening i Aarhus op på ca. 1.800 me medlemmer i løbet af godt 5 år. Det et er stadig os, der har det perpe sonale, der har fået tag i den ret retsspraksis, s, der kendetegner Aarhus. Følger du Danske Lejere holder du således fast på et succesfuldt arbe arbejde - der har givet gode resultater. Til venstre en ejendom på Trø Trøjjborg, billedet er fra den 18. oktober 2011. Lejerne i et lejemål i ejendom fik senere over 100.000 kr. retur i for meget betalt leje.
Resultater for lejere det været fantastisk, at jeres sagsbe sagsbehandler har gjort et flot stykke arbej arbejde, uden at vi skulle tage stilling til noget”. ”.
Depositum og vandpenge retur En af vores dygtige jurastuderende på kontoret i Aarhus har afsluttet en sag med et yderst positivt udfald. Fra start var det klart, at der kunne blive tale om et længere forløb for to piger, der sammen havde lejet et lejemål i centrum af Aarhus. I for forbindelse med deres fraflytning opstod store problemer mellem parterne. Lejerne henvender sig til os, efter tingene tingene er gået i hårdknude. Udlejer holdt fast i at han skulle beholde hele deposi depositummet, tummet, og vores medarbejder kunne derfor ikke løse tvisten ved dialog. Hun indbringer derfor sagen for husleje uslejenævnet, som pålagde udlejer at refundere restdepositum på 20.931,87 kr. Samtidig er medarbej medarbejderen opmærksom på, at lejerne uberettiget har været opkrævet a
Husleje nedsat tilbagevirkende
conto vandbidrag, selvom leje lejemålet ikke har individuel vandmåler. Lejer Lejerne har derfor nu fået refunderet i alt 23.099,87 kr. Lejerne er meget tilfredse med udfaldet dfaldet og de har kun ros til sagsbehandleren: ”Det Det bedste har selvfølgelig været, at vi har vundet sagen og fået udbe udbetalt vores depositum. Derudover har
Vores jurist, Jeanette H. Nielsen afsluttede i april en sag om lejens størrelse i det centrale Aalborg. Det ved at lejerne fik refunderet 55.650,27 kr. To unge mennesker havde hen over 42 måneder bbetalt etalt en en for høj husleje for et lejemål i centrum af Aalborg. Udlejer kunne undervejs i forløbet ikke fremlægge tilstrækkelig doku dokumentation for, at huslejen var kor korrekt beregnet. Fra vores side blev der argumenteret for at husleje husleje-niveauet var højt samt at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for tidligere forbedringer i lejemålet. Vores jurist, Jeanette H. Nielsen fortæller: "Vi er meget tilfreds med denne aafgørelse. Den viser klart, at der fra udlejers side skal fremlægges ti tillstrækkelig dokume dokumentation ntation,, hvis man opkræver forbedrings forbedringstillæg tillæg for tidlitidli gere istandsættelser. Vi har fra start holdt fast i, at lejen var for høj og at de opkrævede forbedringstillæg var vurderet for højt. Dette fik vi klart medhold i." Følg ooss og se flere resultater på Facebook:
Ramt af kontanthjælpsloftet Af.; David Høgh Jensen og Signe Lynggaard
har økonomisk mulighed for at betale udgifterne." (Aktivlovens §85)
I marts blev det såkaldte kontanthjælpsloft vedtaget af folketinget med i ikrafttrædelse d. 1. april 2016. Det betyder, at en gruppe af kontanthjælpsmodtagere – specielt børnefamilierne – kan få svært ved at betale deres husleje. Dermed vil mange skulle flytte til nye og billigere lejemål, hvis de skal overleve på det nye kontanthjælpsloft.
Kriterier
Mulighed for kommunal hjælp Står man i en situation, som mange af de berørte kontanthjælpsmodtagere gør, hvor man ikke længere kan betale huslejen, kan man få hjælp fra kommunen. Hjælp til flytning omfatter først og fremmest hjælp til udgifter forbundet med selve flytningen, herunder nedpakning og fysisk flytning af indbo. Vi har ikke offentliggjort praksis, der udtrykkeligt forholder sig til udgifter til genhusning og opmagasinering, men i det omfang, der er tale om udgifter, der har sammenhæng med flytning til en anden og mere permanet bolig, er det nærliggende at antage, at der er tale om udgifter, der kan anses for at være flytteudgifter. Det samme gælder for huslejeudgifter til den nye bolig i opsigelsesperioden for den gamle, såkaldt ”dobbelt husleje”. "Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen
For at modtage hjælpen skal man opfylde visse kriterier. For det første skal man ikke have økonomisk mulighed for at betale huslejen i den nuværende bolig. Kommunen vil gå ind og se på f.eks. rådighedsbeløbets størrelse, og om det er et realistisk beløb at leve for. Derudover skal den nye bolig man søger støtte til, være en forbedring i forhold til den man bolig man fraflytter. F.eks. skriver Ankestyrelsen i en artikel, at et par med et barn, der bor i en etværelses på 32 m2 kan få støtte til flytning til større lejlighed på 70 m2, da dette er en væsentlig forbedring. Kommunen vurderer altid det aktuelle forhold. § 85 nævner også, at man kan få støtte til flytning, hvis ansøgerens erhvervsforhold bliver forbedret ved en flytning. Det kan f.eks. være, hvis en person bor i Horsens og får job i Aalborg. Da kan man søge om støtte til den nye bolig i Aalborg. – en sagsbehandler fra Horsens fortæller uddybende, at man også kan opnå støtte ved skilsmisse/separation eller hvis man er hjemløs.
Den påkrævede dokumentation kan variere fra kommune til kommune, men generelt forlanges der dokumentation for; de sidste 3 måneders indkomst, eventuel samlevers indkomst (hvis der ikke er tale om flytning grundet separation), udgifter, gæld, bankdokumenter (låneafslag, kontoudskrift), lejekontrakt for den nye bolig, eventuel fast ejendom, pensionsordninger med oplysning om aktuel værdi og tilkøbsret. Det er altid en god idé at tage kontakt til kommunen og høre om den nødvendige dokumentation.
DÆKNING AF FLYTTEUDGIFTER •
• •
•
Dokumentation I mange kommuner kan man søge om hjælp digitalt, men der findes også kommuner hvor man skal rette fysisk henvendelse. I Aarhus skal man eksempelvis møde op ved ydelseskontoret for at søge støtten. Det er en vigtig detalje, at man søger om støtte fra kommunen inden man underskriver lejekontrakten, og dermed forpligter sig til at betale evt. depositum. Man kan derfor ikke skrive under på lejekontrakten, og dermed acceptere depositum, inden man søger om flyttehjælp.
•
• •
•
Søg altid om støtte inden du underskriver lejekontrakten Undersøg dine udgifter i forbindelse med flytningen Din nye bolig skal være en varig løsning – derfor skal den passe til dit indkomstniveau Der skal være tale om en forbedring ift. nuværende bolig Der kan søges støtte både ift. ændrede erhvervsforhold (nyt arbejde langt fra bopælen) eller familieforhold Spørg kommunen om specifikke dokumentationskrav Dokumentationskrav kan være mange, så vær forberedt på, at det kan tage lidt tid. Der kan ofte søges digitalt, men det kan forekomme at du skal møde ved kommunen (Aarhus)
Udlejer i Esbjerg straffes for falske bilag ”Lejerne kom til os med en lidt utraditionel fraflytningssag. De havde fra start af mistanke om, at der var noget galt med de krav, som udlejer havde opstillet i forbindelse med istandsættelse af deres lejemål.”
Udsnit af konstrueret faktura, hvor der aldrig var sket noget køb Af Sarah Vejle Rasmussen, stud.jur. Danske Lejere Lejerne kom til os med en lidt utraditionel fraflytningssag. De havde fra start af mistanke om, at der var noget galt med de krav, som udlejer havde opstillet i forbindelse med istandsættelse af deres lejemål.
Dokumentfalsk allerede fra start For det første havde lejerne selv fundet ud af, at en af istandsættelsesfakturaerne var falske. De havde fundet ud af, at det firma der skulle have udført istandsættelsesarbejde på nogle gulvbrædder var gået konkurs på daværende tidspunkt, hvor de angiveligt skulle have udført arbejdet. Som noget af det første fik vi en skriftlig bekræftelse fra det pågældende firma, at de ikke havde udført istandsættelsesarbejderne. Der gik
ikke mere end et par minutter, fra jeg sendte en mail til dem, til de bekræftede, hverken at have udstedt pågældende faktura eller udført arbejdet.
Mistanke om yderligere dokumentfalsk For det andet havde lejerne også fået en faktura på indkøb af materialer til maling af lejemålet. De var dog i tvivl om, hvorvidt den var retmæssig, fordi de havde fået oplyst fra to andre lejere i ejendommen, der var fraflyttet inden for en tilsvarende periode, at de havde fået en regning på præcis samme skæve beløb. I første omgang havde vi en mistanke om, at udlejer havde indkøbt materialerne til istandsættelse af alle tre lejemål, og alligevel pålagt alle tre lejere at betale for dem.
Derfor foreslog vi udlejer, at lejer kunne betale 1/3 af fakturaen. Det gik han ikke med til, hvilket han nok senere fortrød. Da vi allerede vedrørende det første forhold havde fået bekræftet, at der var tale om dokumentfalsk, besluttede vi os ret hurtigt for at få afeller bekræftet vores mistanke om dokumentfalsk vedrørende fakturaen på indkøb af maling også. Vi sendte derfor en mail til Beck & Jørgensen A/S, der var meget imødekommende og hurtige til at hjælpe med at få afklaret faktum. Det viste sig, at den pågældende udlejer ikke havde indkøbt for pågældende beløb, herunder at han havde lavet dokumentfalsk angående disse fakturaer også.
Hele depositummet udbetalt til lejerne Efter korrespondance med udlejeren fik vi fastslået, at lejerne havde krav på at få tilbagebetalt hele det beløb, udlejer havde krævet for istandsættelsen. Det var de meget glade for, og beløbet blev udbetalt til dem helt gnidningsfrit.
Andre lejere i samme situation Fordi vi som organisation har til formål at hjælpe lejere, fik vi lejerne til at kontakte de to andre fraflyttede lejere fra samme periode og ejendom, for at se om vi kunne hjælpe dem med at få penge tilbage også. En af de andre lejere havde selv været i gang med at forsøge at få hendes penge tilbage for istandsættelsen. Hun havde selv taget kontakt til huslejenævnet og indbragt sagen, før vi havde mulighed for at hjælpe hende. Det betød desværre, at huslejenævnet ikke gav hende medhold i kravet på tilbagebetaling. Det var selvfølgelig rigtig ærgerligt. Den anden lejer der var fraflyttet inden for samme periode havde ikke modtaget samme fakturaer, men derimod også en opkrævning på det nøjagtig samme beløb som de andre lejere. Vi tog også denne sag under behandling, men udlejer havde på dette tidspunkt allerede tilbagebetalt hele beløbet til de første lejere. Han havde nok gennemskuet, at vi vidste, at han havde begået dokumentfalsk. I hvert fald fremsendte han ikke samme regning til os, og lejeren fik derfor ikke medhold i huslejenævnet, da de mente at der var gået for lang tid, fra han havde modtaget fraflytningsopgørelsen fra udlejer, og indtil sagen var indbragt for huslejenævnet. Det var også ærgerligt for lejeren, der dog var meget glad for at vi havde hjulpet ham. Han havde bare håbet ”at udlejer fik et smæk over fingrene”, som han sagde.
Sarah Vejle Rasmussen
Politianmeldelse af udlejer Da vi havde færdigbehandlet alle tre sager, besluttede Danske Lejere sig for, at det ville være hensigtsmæssigt at statuere et eksempel gennem denne sag. Dette for at forsøge at afskrække andre udlejer fra at gøre det samme. Derfor politianmeldte vi udlejer for dokumentfalsk i august 2015. Der gik lang tid med korrespondance med politiet, og der var mange forskellige sagsbehandlere inde over sagen fra deres side. Det var spændende for mig, som jurastuderende, at få lov til at prøve at tage del i den strafferetlige oplysning af sagen også. Sagen blev berammet til behandling i Retten i Esbjerg i april 2016, og Anklagemyndigheden besluttede at indkalde mig som vidne i sagen, som repræsentant for Danske Lejere. Det var enormt spændende at få lov til at deltage i domstolsprocessen. Både to af de tre andre lejere var også mødt op i Retten for at vidne i sagen mod deres tidligere udlejer. Også for dem var det en spændende dag, selvom de var ved at være trætte af at bruge tid på deres tidligere udlejer, og egentlig bare gerne ville videre. Jeg blev kaldt ind i retssalen som det sidste vidne, og det var første gang jeg så udlejer. Jeg havde kun skrevet mails med ham hen over det
seneste år. Han var meget høflig, stille og venlig. Anklagemyndigheden havde i deres anklageskrift yderligere medtaget påstande om bedrageri fra udlejers side, men disse frafaldt på grund af nogle teknikaliteter, som anklagemyndighedens jurist på dagen ikke havde mulighed for at rette op på så sent i processen. Det viste sig under min afhøring, at udlejer havde erkendt sig skyldig i dokumentfalsk-forholdet, som jo var det vi oprindeligt havde anmodet anklagemyndigheden om at tage stilling til. Dommen over udlejer endte op med at udlejer blev dømt for dokumentfalsk, og Retten i Esbjerg pålagde ham en række dagsbøder.
Tilbageblik Når jeg ser tilbage på sagen, så føler jeg mig meget privilegeret over at have fået muligheden for at overtage lige netop den her sag, da jeg startede som frivillig sagsbehandler. For det første var det enormt positivt, at lejerne fik deres penge tilbage. De følte sig med rette uretfærdigt behandlet af deres tidligere udlejer, og var glade for sagens udfald. For det andet var det spændende at få lov til at være en del af processen. Helt fra de første forsøg på at finde hoved og hale i sagen, til forsøg på at indgå et forlig med udlejer, forbi huslejenævnet med én af de tre sager, og helt hen til dagen for hovedforhandling i Retten i Esbjerg, har det været spændende. For det tredje er det en god sag for lejerne. Det er meget brugbart, at vi nu har fokus på, at udlejere er i stand til at lave falske fakturaer, så der ikke er flere lejere der bliver snydt af den grund. Forhåbentlig kan dommen også afskrække andre udlejere fra at begå dokumentfalsk. Alt i alt synes jeg at det har været en sindssygt spændende proces at få lov til at være en del af – og sagen faldt jo heldigvis ud til lejernes fordel.
Rådgivning på kontoret i Viborg. Det er Anne Maria Jørgensen, der sidder længst til højre.
Mundtlig rådgivning ”Man skal frem for alt være serviceminded og finde frem til, hvad medlemmet har behov for hjælp til. Nogle gange har medlemmet bare brug for en, der lytter og ikke dømmer dem og i øvrigt er enig i, at det, der er sket, har været uretfærdigt. At det hele ikke bare handler om jura, men også om medmenneskelighed, er det vigtigste jeg tager med mig fra kontoret, og det er noget alle kan bruge som jurist fremover.” Citat af Mari Bech, dengang som stud.. jur ved kontoret i Aarhus i 2012. Mari blev i sommeren 2015 ansat som jurist ved huslejenævnene i København. Anne Maria Jørgensen, der i dag er frivillig stud. jur. hos os fortæller hertil yderligere:
De medlemmer, som kommer i åbningstiden, er frustreret over deres situation. Nogle gange angår det et forhold, som vi juridisk set kan hjælpe dem. I sådanne tilfælde føler man klart, at man hjælper lejer bedst, fordi man har loven på sin side og kan køre en sag mod udlejer.
juridiske vurderinger, og derved komme til at give lejer forventninger, som ikke kan indfries. Min erfaring er, at mange konflikter mellem lejer og udlejer opstår på grund af dårlig kommunikation. Når en lejeaftale har stået på i flere år parallelt med den dårlige kommunikation, så oparbejdes en del mistillid og frustration over den anden parts opførsel. Et sådan problem kan ikke altid løses med lejeloven i hånden, og derfor handler alting ikke om jura, fordi jura ikke kan løse alle problemer.
Men i andre tilfælde har lejer bare ikke nogen sag – juridisk set. I sådan en situation har lejer brug for, at man lytter og udviser forståelse for deres situation og tager dem mindst lige så seriøst, som hvis der var tale om et egentlig juridisk problem. Dog er det vigtigt, at man også er ærlig Halvdelen af sagerne er om over for lejer, og fraflytning selvom man sympaI løbet af de første 4½ måned af 2016 er der startet tiserer med lejer, 133 nye sager op ved kontoret i Aalborg. Ud af disse skal man ikke gå på sager indgår fraflytning i de 67 sager krompis med sine
Årsmøde i beboerrepræsentationen Fyrparken i Hanstholm den 11. maj 2016. En meget stabil beboerrepræsentation med rødder tilbage fra 80’erne, der i år have alvorlige forhold på dagsordenen. Det da Thisted kommune som ejer nu sælger ejendommen til en privat ejer.
Jan Holm kommer omkring Jan Holm fra Horsens har siden 80’erne hjulpet utallige lejere fra Horsens og sydover hen over Fyn. Dertil sidder han i huslejenævnet i
Horsens. I de seneste år, har hans speciale særligt været beboerrepræsentationer. Han er i den rolle en umådelig værdsat frivillig for os i
Region Syd, hvor mange beboerrepræsentationer har kunnet trække på ham. Bl. a. ved at have ham på besøg. Og nej, Jan var ikke med i Hanstholm, - øverst på siden, men på billedet her nederst var han den 18. maj med til at stifte en ny beboerrepræsentation i et byggeri med godt 50 lejemål i Esbjerg.
Beboerrepræsentationer Helt generelt, så er beboerrepræsentationer en rigtig god ide, når man bor til leje i de lidt større ejendomme i privat udlejningsbyggeri. Vi har de seneste år set en god vækst i antallet af beboerrepræsentationer i den vestlige del af Danmark.
Vores kontorer Danske Lejere har hovedsæde i Aarhus. Du kan blive medlem hvor end du bor i Danmark, men vi er primært hjemmehørende i Jylland/Fyn. Her er vi til gengæld den dominerende organisation, og vi er yderst erfarne i at hjælpe lejere. Det er os, der har de erfarne jurister ansat, - og det er os der har de fleste kontorer, - hvor man lokalt kan få hjælp. Det har også været os, der igennem en årrække har bygget Lejernes LOs service op i Jylland/Fyn. En service alle erkender, har været i stor fremgang. Det arbejde har i hele forløbet bygget på et samarbejde mellem selvstændige lokale foreninger. Foreninger der nu lader dette samarbejde ske under Danske Lejere.
Telefontiden er fælles Uanset hvor, så er telefontiden den samme. Alle hverdage fra 10.00 -13.00 Nummeret er 71 99 44 14 http://danskelejere.dk
823.757 kr. til lejere Det er det beløb, der er kommet ind over vores sagskonto til deling mellem 120 lejere siden den 1. januar 2016 og frem til den 17. maj. Det mindste beløb er på 28,48 kr. og det største 27.797,50 kr.
DANSKE LEJERE Lejerne – Kontoret i Aarhus Nørre Alle 22 8000 Aarhus Personlig henvendelse: Torsdag 16.00 – 18.00 aarhus@danskelejere.dk NORDJYSKE LEJERE Lejerne – Kontoret i Aalborg Boulevarden 34 02 9000 Aalborg C Personlig henvendelse: Fredag 14.00 – 16.00 aalborg@danskelejere.dk DANSKE LEJERE Lejerne – Kontoret i Odense Gråbrødre Plads 3 st 5000 Odense C Personlig henvendelse: Mandag 15.00 – 17.00 fyn@danskelejere.dk
Esbjerg og omegn Lejerne – Kontoret i Esbjerg Jyllandsgade 19 st 6700 Esbjerg Personlig henvendelse: Tirsdag 15.00 – 17.00 esbjerg@danskelejere.dk
DANSKE LEJERE Lejerne – Kontoret i Skive Nordbanevej 1 C 7800 Skive Personlig henvendelse: Mandag 19.00 – 20.00 skive@danskelejere.dk Sønderborg og Aabenraa Lejerne – Kontoret i Sønderborg Møllebakken 1 01 th 6400 Sønderborg Personlig henvendelse: Træffetid i Sønderborg: Tirsdag i ulige uger 18.00 – 19.00 Træffetid på Aabenraa Bibliotek: Onsdag i lige uger 12.00 – 13.30 info@lejer6400.dk Viborg Lejerforening Lejerne – Kontoret i Viborg Gothersgade 43 gården 8800 Viborg Personlig henvendelse: Onsdag 16.30 – 18.30 aarhus@danskelelejere.dk