» KORTLÆGNING | PENCIL-ALT CAMILLA LUND CAMERA PRESSEFOTO
Naturen er for alle Til efteråret præsenteres en ny hjemmeside, hvor mennesker med handicap kan læse om egnede steder i naturen
S
ommeren står for døren, og det er for mange forbundet med naturoplevelser. Men det er ikke altid nemt at finde ud af, hvor naturen er tilgængelig ud fra det handicap og de behov, man har. Sådanne barrierer arbejder Videnscenter om handicap for at mindske i deres igangværende projekt ”Natur for alle”, så alle kan få mulighed for at komme ud i naturen.
Registreringssystem lanceret med øget fokus på tilgængelighed I forbindelse med projektet er der i midten af april 2023 oprettet nye muligheder for at registrere tilgængeligheden til vandreruter og friluftsfaciliteter i Naturstyrelsens digitale system. Det betyder, at kommuner, Naturstyrelsen og forskellige foreninger kan registrere tilgængeligheden til
50
naturen på vandreruter i hele Danmark. Der er i projektet fokus på at få formidlet en lang række tilgængelige naturoplevelser, som allerede er etableret rundt omkring i hele Danmark. Dette til gavn for både mennesker med handicap, ældre og forældre med barnevogne med videre. ”Vi har i samarbejde med Naturstyrelsen opgraderet deres eksisterende registreringssystem, og tilføjet en række udvalgte spørgsmål om tilgængelighed for forskellige målgrupper. De nye spørgsmål om tilgængelighed bygger på involvering af medlemmer fra over 20 forskellige handicaporganisationer og patientforeninger. De data, man lægger derind, bliver vist på udinaturen.dk på nogle helt nye temasider som lanceres til efteråret 2023, og vi ser frem til, at mange får stor glæde af det”, fortæller Lærke Fal-
staff, projektleder på ”Natur for alle”, Videnscenter om handicap.
Brugervenlig hjemmeside De nye oplysninger bliver først offentligt tilgængelige til efteråret, hvor nye temasider med fokus på tilgængelighed guider brugeren frem til gode naturoplevelser. Brugeren får med den nye visning på udinaturen.dk mulighed for at søge ruter frem ud fra det, der er vigtigt for den enkelte. Det kan fx være handicapparkeringsplads, handicaptoilet, brede stier, fugletårne med niveaufri adgang, ruter med ro, bestemte rutelængder, at kunne undgå stejle forløb mv. ”Der er allerede stor interesse for at høre om de nye registreringsmuligheder, og Videnscenter om handicap tilbyder i kraft af vores projekt ”Natur for alle”, at hjælpe kommuner og styrelse
Handicap NYT | nummer 3 | 2023