» HJULSPIND
Ligebehandlingsnævnet æ ndrer praksis og
afviser i kke længere sene klager Ligebehandlingsnævnet har gennem årene nægtet at behandle en række klager over ulovlig forskelsbehandling, fordi borgerne efter nævnets opfattelse havde sendt deres klage til nævnet for sent til, at de kunne få godtgørelse. Nævnet tog altså kun stilling til, om borgernes eventuelle krav på godtgørelse var forældet eller bortfaldet, og ikke til om de havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Men nu får de berørte borgere mulighed for at få genoptaget deres sager og få nævnets stillingtagen til, om de har været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Det sker, efter ombudsmanden stillede spørgsmål til nævnets afgørelse i en konkret sag fra Slagelse. Her havde
nævnet afvist at behandle en klage over påstået ulovlig forskelsbehandling i en lokal skytteforening ud fra betragtninger om såkaldt ”retsfortabende passivitet”. Borgeren havde klaget til nævnet ca. et år efter, at borgeren mente at have været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Ombudsmanden bad nævnet om at forklare baggrunden for, at nævnet afviste at se på spørgsmålet om, hvorvidt borgeren havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Der er nemlig ikke nogen klagefrist i ligebehandlingsnævnsloven. Ligebehandlingsnævnet genoptog borgerens sag og har identificeret 51 andre sager, der gennem årene er blevet afvist med den begrundelse, at
klagen var indgivet for sent. Nævnet vil kontakte klagerne i de af sagerne, som den nye praksis kan have betydning for og spørge, om de ønsker sagen genoptaget. ”Det kan være vigtigt for en borger at få Ligebehandlingsnævnets vurdering af, om borgeren har været udsat for ulovlig forskelsbehandling – også i situationer, hvor der måske ikke kan gives en godtgørelse. Jeg er derfor tilfreds med, at nævnet har ændret praksis”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Læs evt. mere på https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/praksisaendring/ Kilde: Nyhedsbrev fra Ombudsmanden
Borgmester i Høje Taastrup fik mange til at blive stamcelledonorer I februar var der stor aktivitet på sundhed.dk's sider om stamcelledonation. Det skete samtidig med, at Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler fortalte om sit behov for at finde en stamcelledonor på grund af sin leukæmi sygdom. Det fik tilmeldingerne til at blive stamcelledonor til at eksplodere, skriver sundhed.dk i en pressemeddelelse. Platformens sider om stamcelledonation blev i februar 2023 besøgt ikke mindre end 82.800 gange. Det normale besøgstal er i gennemsnit 4.500 om måneden. Der er også stor vækst i antallet af borgere, der har tilmeldt sig som stamcelledonor. Fra et gennemsnit på 670 tilmeldinger om måneden, var der i februar 13.000 borgere, som gerne ville være stamcelledonor. På sundhed.dk kan man tilmelde sig som stamcelledonor, og behovet er stort, da der mangler
8
stamcelledonorer til ca. 10% af de patienter, som har brug for en transplantation med blodstamceller. Ved at tilmelde sig som stamcelledonor kan man være med til at redde liv. I Danmark transplanteres årligt ca. 140 børn og voksne. Omkring 70 % transplanteres med en frivillig, anonym donor fra et internationalt register, og 25-30% transplanteres med et familiemedlem. Mange patienter har ikke et egnet familiemedlem og har derfor brug for en frivillig anonym donor. Stamcelletransplantation bruges ofte til at behandle patienter med en alvorlig og ofte dødelig sygdom i knoglemarven. En stamcelletransplantation kan være eneste mulighed for, at disse patienter kan blive raske og overleve. På Aarhus Universitetshospital, som håndterer stamcelledonorer i Vestdanmark, glæder afdelingslæge Randi
Berg sig over de mange tilmeldinger, der er kommet. ”Vi har haft travlt med at håndtere de mange tilmeldinger. Men det er positivt, for det betyder på sigt, at vi kan have flere donorer igennem til stam-
Handicap NYT | nummer 3 | 2023
