Hvilke rettigheder har forældre, når deres barn ikke vil gå i skole?

Mange forældre til børn med særlige behov oplever især efter inklusionsreformen udfordringer med at få deres børn i skole. Når det er tilfældet, skal forældrene, ud over at passe barnet, også finde den rette hjælp på et område, der er præget af at være juridisk komplekst og desuden placeret i flere forvaltninger.

Af advokat Kristine Schmidt Usterud fra Ret&Råd Advokater i København

Sektoransvarlighedsprincippet

En udfordring kan være, at de forskellige forvaltninger i kommunen ikke er enige om, hvem der har ansvaret i forhold til familien. Der er både skolesektoren, som skal sikre undervisning, socialforvaltningen som skal yde evt. støtte efter social- lovgivningen og eventuelt også en handicapforvaltning. Herudover vil regionen oftest også blive involveret i forbindelse med en udredning af barnet/den unge.

En familie kan nogle gange ende mellem de forskellige forvaltninger med henvisning til det såkaldte sektoransvarlighedsprincip, hvor ingen af forvaltningerne påtager sig ansvaret for at hjælpe familien.

” En familie kan nogle gange ende mellem de forskellige forvaltninger med henvisning til det såkaldte sektoransvarlighedsprincip, hvor ingen af forvaltningerne påtager sig ansvaret for at hjælpe familien.

Sektoransvarlighedsprincippet må dog ikke føre til, at de enkelte forvaltninger fralægger sig ansvaret ud fra en forventning om, at andre påtager sig ansvaret. Man må derfor som familie fastholde retten til at få hjælp.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis ens barn ikke kan komme i skole og ikke kan være alene hjemme, vil en af forældrene blive nødt til at blive hjemme og passe barnet. Den pågældende forælder kan dermed ikke komme på arbejde.

Her kan der være mulighed for at søge tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

Fravær og ret til undervisning i hjemmet

Et andet problem, der kan rejse sig, er, hvordan skolen registrerer fraværet.

Som reglerne er nu, vil fravær på grund af skolevægring enten registreres som sygefravær eller ulovligt fravær.

I de tilfælde, hvor fraværet bliver registreret som sygefravær, har skolen pligt til – hvis fraværet forventes at overstige 15 skoledage – at yde undervisning i hjemmet, så vidt muligt af en eller flere af elevens egne undervisere.

” I de tilfælde, hvor fraværet bliver registreret som sygefravær, har skolen pligt til – hvis fraværet forventes at overstige 15 skoledage – at yde undervisning i hjemmet, så vidt muligt af en eller flere af elevens egne undervisere.

I de tilfælde, hvor fraværet er registreret som ulovligt fravær, har skolelederen pligt – ved længerevarende fravær – til at følge op over for familien og vurdere behovet for supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Hvis fraværet overstiger 15 % inden for et kvartal, skal skoleleder underrette kommunen, idet familien så kan fratages børne- og ungeydelse.

Ret til udredning

Familien har ikke altid ret til at få en udredning, en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) eller lignende. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal dog udarbejde en vurdering, hvis forældrene mener, at deres barn har behov for støtte i mere end ni timer (12 lektioner)/ugen.

På baggrund af PPV med videre træffer skolelederen afgørelse om, hvilket specialundervisningstilbud barnet skal tilbydes.

Hvis tilbuddet ikke findes på den konkrete skole, er det kommunens visitationsudvalg, der skal træffe afgørelse i sagen.

Oplysning af sagen

Det er myndighederne og ikke familien, der skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst og om fornødent indhente yderligere oplysninger, eller undersøgelser fra de relevante myndigheder.

Afgørelser

Det, man som forældre også skal være opmærksom på, er, at når en skoleleder skal træffe afgørelse om eventuel specialundervisning, så er der pligt til at partshøre forældrene. Hvis familien ikke får medhold, skal afgørelsen desuden være skriftlig, og i det omfang afgørelsen kan påklages, skal den være ledsaget af klagevejledning og klagefrist.

Retten til uddannelse:

Når børn med handicap ikke går i skole

Institut for Menneskerettigheder satte i 2017 fokus på det regelsæt, der regulerer skolevægringssager, og analyserer hvorvidt barnets rettigheder er sikret, når barnet ikke magter at gå i skole.

Retten til undervisning og uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed, og det er derfor afgørende, at de juridiske regler på skolevægringsområdet i videst muligt omfang sikrer opfyldelsen af barnets menneskeret.

Rapporten består af en juridisk analyse og en analyse af ’problemsager’ fra praksis, hvor børnene ikke har været i skole i minimum tre måneder. Med henblik på at fremme det enkelte barns ret til uddannelse anbefaler Institut for Menneskerettigheder følgende:

• Tidlig identifikation skal sikres

• Retten til sygeundervisning skal præciseres

• Skolelederens rolle som myndighed skal gøres klar, og klageadgang skal sikres

• Ventetiden skal nedbringes

• Sektoransvarlighedsprincippet må ikke hindre støtte til familierne

Læs rapporten https://menneskeret.dk/udgivelser/retten-uddannelsenaar-boern-handicap-ikke-gaar-skole

Klageadgang

Det er ikke alle afgørelser om specialundervisning, som man kan klage over. Men afgørelser om henvisning, afslag på henvisning og lignende kan man klage over til Klagenævnet for Specialundervisning.

For en mere detaljeret gennemgang af reglerne og familiernes udfordringer kan henvises til rapporten ”Retten til uddannelse – når børn med handicap ikke går i skole”, som Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet i 2017.

Den kan downloades på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside. (Se boks ovenfor).

(Artiklen er bragt første gang den 16. september 2021og er gengivet fra Ret&Råd advokaters hjemmeside i København.)

Hvad sker der, når dit handicappede barn bliver voksen?

Spørgsmålet bliver relevant, når barnet bliver myndigt, idet barnet fra dette tidspunkt kan være berettiget til at få førtidspension m.m. Derudover vil barnet juridisk set have mulighed for at indgå aftaler.

Af Advokat Kristine Schmidt Usterud fra Ret& Råd advokater i København

Hvad gør jeg, hvis mit barn på grund af sit handicap ikke kan tage vare på sig selv og/eller sin økonomi?

Hvis dit barn på grund af sit handicap ikke kan klare en dagligdag, hvor barnet selv har ansvaret for sine egne forhold og sin økonomi, kan det være nødvendigt, at barnet kommer under værgemål.

Værgemål blev tidligere kaldt umyndiggørelse. Hvis man kommer under værgemål, får man frataget sin myndighed, det vil sige, at man får begrænset eller helt frataget sin ret til selv at træffe beslutninger. Et værgemål er i sagens natur en voldsom indgriben i den enkeltes ret til at bestemme over sin formue, hvor vedkommende vil bo osv. Derfor er der en række betingelser, som skal være opfyldte, før man kan komme under værgemål. Familieretshuset sikrer, at disse betingelser er opfyldte, og at barnet får en værge, som kan varetage barnets interesser. Du skal derfor kontakte Familieretshuset, hvis du ønsker, at dit barn kommer under værgemål. På Familieretshusets hjemmeside kan du i øvrigt læse mere om værgemål.

Skal mit barn under værgemål?

Ofte vil de pårørende eller institutionen hjælpe med at administrere barnets økonomi, som regel vil der derfor ikke være behov for en værge. Et værgemål kan dog blive nødvendigt, hvis barnet f.eks. arver en større formue eller, hvis man frygter, at barnet vil blive fristet eller lokket til at indgå uhensigtsmæssige aftaler.

Hvad betyder det, hvis mit barn kommer under værgemål?

Et værgemål vil medføre, at barnet får en værge, som handler på barnets vegne i de spørgsmål, som er omfattet af værgemålet. Et værgemål skal begrænses til præcist at omfatte det, der er brug for i den konkrete situation. Omfanget af værgemålet afhænger med andre ord af de helt konkrete forhold hos det enkelte barn. Værgemålet må aldrig være mere omfattende end højst nødvendigt.

Hvem kan/skal være værge?

Når Familieretshuset iværksætter værgemål, beskikker de samtidig en værge. Det kan for eksempel være et familiemedlem eller en anden, som kender barnet godt. Det mest oplagte vil være, at det bliver en af forældrene. Familieretshuset kan kun beskikke én værge, og forældrene kan derfor ikke begge være værge.

Familieretshuset kan ikke tvinge nogen til at blive værge.

Familieretshuset har udpeget en kreds af personer, som er faste værger. Hvis ikke der findes en egnet værge i den nærmeste familie, eller der er uenighed i familien om, hvem der skal være værge, vil Familieretshuset vælge en af de faste værger, som værge for dit barn.

Som forældre vil man ofte have en tæt kontakt til barnets værge. Derfor kan det være problematisk, hvis forældrene og værgen ikke kan samarbejde. Skulle dit barn få beskikket en værge, som du ikke føler varetager dit barns behov, vil du kunne anmode Familieretshuset om at beskikke en anden værge. Der skal dog en del til, før der beskikkes en anden værge. Derfor skal du sikre dig, at Familieretshuset bliver opmærksom på, hvorfor du ønsker, at der beskikkes en anden værge for dit barn.

Offentlige ydelser og støtte

Førtidspension

Nogle handicappede børn vil få tilkendt førtidspension, når de fylder 18 år. Reglerne for tilkendelse af førtidspension før man fylder 40 år, er dog blevet skærpet i 2013.

Førtidspensionen er uafhængig af formuen. Det vil sige, at barnet kan have børneopsparing, arv og anden formue, uden det er afgørende for størrelsen af førtidspensionen. Til gengæld vil indtægter, herunder indtægter af formuen, blive modregnet i ydelsen. Det kan eksempelvis være indtægter i form af aktieudbytte over 5.000 kr. om året, renter og løn.

Boligsikring

Hvis barnet bor til leje, vil det som regel også være berettiget til boligsikring. Denne ydelse vil kun blive nedsat, hvis ansøger og øvrige beboere i boligen har en samlet formue, som overstiger 779.800 kr. (2021). Børns eventuelle formue tæller ikke med. Satsen reguleres hvert år. Du kan finde den gældende grænse for, hvornår boligstøtten påvirkes af formuen på www.borger.dk.

Der gælder særlige regler for stærkt bevægelseshæmmede. Normalt kan en enlig kun få fuld boligsikring til lejemål på max. 65m2. En stærkt bevægelseshæmmet kan få fuld boligsikring til lejemål på op til 75 m2.

Ophold på bosteder

Der er også mulighed for, at den voksne handicappede tager ophold på et bosted, hvis vedkommende på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner.

Man har som familie ikke pligt til at tage imod tilbud om ophold på bosted, hvis man hellere vil have den voksne handicappede boende hjemme.

Støtte i hjemmet

Hvis den handicappede fortsat bor hjemme, har forældrene ikke pligt til at tage sig af barnet, som man har i forhold til et barn under 18 år. Man har ret til bare at være forælder. Kommunen skal iværksætte den relevante og fornødne støtte.

Der kan eksempelvis være mulighed for socialpædagogisk støtte i hjemmet efter servicelovens § 85.

Hvis forældrene hellere selv vil at tage sig af barnet derhjemme, skal kommunen overveje, om der er grundlag for at iværksætte andre støtteforanstaltninger som fx aflastning og afløsning til familien.

Merudgifter

Reglerne for dækning af merudgifter er anderledes for voksne end for børn og unge. Det betyder, at man ikke kan være sikker på at få dækket de samme udgifter, når man er fyldt 18 år, som de udgifter man fik dækket, da den handicappede var under 18 år.

Artiklen er bragt første gang d. 15-10-2015, revideret 16-11-2020, og den er gengivet fra Ret&Råd advokaters hjemmeside i København.