3 minute read

Indhold

5 Leder

7 Danmark har 37 børnefamilieformer

9 Ny kampagne: Min ven med handicap

10-11

12-13

Forældrenetværksgrupper er blevet skudt i gang

Forældrekredsen runder et skarpt hjørne og bliver 50 år

14-15 Hvis en person ikke kan give samtykke til at flytte i botilbud

16-17 Mai-Britts klumme

18-19 Anmeldelse: Livet med bevægelseshandikap

20-21 Det naturlige og frie barn

23 Fokus på inklusion af børn og unge med handicap

25 Kronik: Svømning giver glæde

27 Forældre valgte amputation

29 + 31 Kort Nyt

33 Landsformandens klumme

35 Opslagstavlen

FK-nyt

Forældrekredsen er en landsdækkende specialkreds i Dansk Handicap Forbund. FK-nyt udgives af Forældrekredsen.

ISSN 2445-9135

Dansk Handicap Forbund

Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

Tlf. 39 29 35 55 dhf@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør: Gitte R.R. Nielsen (Kontaktperson for Forældrekredsen)

Susanne Olsen

Landsformand i Dansk Handicap Forbund

Redaktør

Bente Rødsgaard bente@danskhandicapforbund.dk

Sats og tryk

Intryk ApS · Tlf. 7021 1000 · www.intryk.dk

Forsidefoto: Efterårsstemning. Foto: Colourbox

Annoncer / ekspedition

Dansk Blad Service ApS

Vestergade 11 A, 5540 Ullerslev

Tlf. 70 70 12 25

Kl. 8.30 – 12.00 og 12.30 – 15.00

Hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.

Næste nummer

9. maj 2022

Deadline 31. marts 2022

Der er mørke skyer over landet i disse tider. Regnen siler ned, men når jeg siger mørke skyer, er det mere end bare vejret, som jeg tænker på.

Rundt om i hele landet er kommunerne ved at lægge budgetterne, og de er ikke positive. Desværre ser vi store besparelser over hele landet, og det rammer vores børn og hele det sociale område hårdt. Vi bliver ramt af, at der er krig i Ukraine samt de stigende energipriser. Vores egen private økonomi rammes, men kommunerne rammes også hårdt. Og hvem er det mere, som rammes? Det er os! Så vi kan næsten sige, at vi rammes dobbelt.

Budgetforhandlingerne er et stort puslespil, og de borgere, der er flest stemmer i, de tæller oftest mest. Det er ikke et kommunalt valgår, og derfor er meget mere i spil. Det har vi set overalt i år. Derfor har vi været endnu mere på banen for at fortælle om det liv, som vores børn og familier lever, fx hvor vigtig den rigtige kompensation er. Mange kommunale handicapråd har også deltaget i den kamp.

Nogle kommuner beder om et høringssvar, mens andre derudover inviterer til dialogmøde for at lytte til vores bemærkninger. Her kan man faktisk bedre komme igennem med sine argumenter, da de skal se os i øjnene, de kære kommunalpolitikere, og de kan spørge nærmere ind til, hvad vi mener. Det burde være noget, alle kommuner gjorde.

Jeg har været med til via dialog at få fjernet en hel del besparelser – også i år. I min kommune var der lagt op til store besparelser på blandt andet en familiekoordinator, som vi har haft først via et projekt under Socialstyrelsen, og senere fastholdt vi det at have en koordinator. Vi havde stor succes med kun at have en indgang for familier med børn med handicap. Og dette ville de tage bort! Vi fik heldigvis ændret det ved at fortælle om alle de gode erfaringer, som familierne havde haft med det tiltag. Fra at de ingen tillid havde til systemet, og til at familierne nu følte sig hørt og inddraget i deres sag. Familierne brugte ikke længere så meget tid på sagsbehandling, og de havde heller ikke behov for så meget kontakt med kommunen som tidligere. Det er på den lange bane en langt bedre besparelse, hvis borgerne er i centrum og føler sig hørt og ikke konstant skal kontakte kommunen.

Gennem dialogen fik vi overbevist politikerne om, at det ville være en dårlig besparelse og blot en her og nu-løsning, men på længere sigt ville det være meget dyrere. Så kommunen valgte ikke at spare her. Og sådan har jeg flere eksempler fra min kommune.

Vi bliver nødt til at erkende, at det ikke er godt, det der sker derude lige nu med sparekniven eller ’grønthøsteren’. Derfor skal vi stå sammen om at fortælle om vores virkelighed og vores hverdag. Vi ved jo allerbedst, hvor skoen trykker.

Nu er der trykket på knappen til et folketingsvalg, og så kan vi håbe på, at der bliver fokus på andet end energipriser, men også fokus på mennesker med handicap. Det vil vi i hvert fald gøre vores til i Dansk Handicap Forbund. Her i Forældrekredsen vil vi have fokus på at få fortalt om de udfordringer, som vi dagligt står med, og den virkelighed vores børn lever i.

This article is from: