Kristian på fem år elsker sin protese

Med et lille barn med uens benlængde stod de nybagte forældre overfor et svært valg mellem operationer eller amputation. Valget faldt på sidstnævnte, og Kristian bevæger sig glad og frit rundt med sin protese.

Af Mediebureau Epicent. Pressefotografier af Kristian.

Ved 12-ugersscanningen blev forældreparret Morten og Cathrine Maj hurtigt bevidste om, at det lille barn, de ventede, ville give dem nogle udfordringer. Lægerne kunne ikke finde det ene underben på scanningsbillederne.

Som barnet i maven voksede, gjorde højre underben det også, men det var kortere end det andet. Det vidste forældrene før fødslen, og da Kristian en januardag i 2017 kom til verden som en sund og rask dreng, var det derfor heller ikke noget chok at se det afkortede underben.

Et svært valg

Omkring etårsalderen fik Kristian en benskinne og lærte hurtigt at løbe gå og hoppe med den. Men som han voksede, voksede uligheden i benlængden også, og da han var omkring tre et halvt år fik han sin første kortbensprotese.

– Kristian bøvlede for meget med det, når han skulle have støvler eller regnbukser på, og han blev træt af den. Han stødte ind i ting hele tiden, så vi begyndte at tale om alternativerne, fortæller Cathrine Maj, der sammen med sin mand skulle finde ud af, om Kristians underben enten skulle strækkes ud gennem en eller flere operative forlængelser af underbensknoglen, eller amputeres og erstattes af en protese.

– Skulle vi forlænge, ville det kræve flere operationer, hvor Kristian efterfølgende skulle sidde i kørestol. Det er ikke optimalt for et liv som barn. Og der var ingen garantier. Både min mand og jeg er høje mennesker, og det var ikke sikkert, at knoglen ville kunne holde til de mange operationer. Vi talte meget med lægerne og de bandagister, der var tilknyttet, men vi blev aldrig presset til at vælge det ene frem for det andet.

Bandagisten blev en god ven Et besøg hos en af landets førende eksperter i forlængelser fik parret til at træffe beslutningen. Til deres overraskelse anbefalede han faktisk en amputation. Det og mange lange samtaler med andre forældre i lignende situationer fik dem til at træffe et valg i den svære situation. I april 2021 fik Kristian fjernet sit underben og kom hurtigt i gang med sit nye liv med protese. Allerede kort efter amputationen kunne han løbe, hoppe og danse med sin nye ’fod’.

– Kristian synes, at protesen er ret cool, og han har fundet kreative måder at bruge den på, når han for eksempel sætter den foran en dør, der ikke må smække og stolt siger, at det jo ikke gør ondt, fortæller Cathrine Maj.

Både før og under amputationen, til genoptræningen og fortsat herefter har familien været tilknyttet faste bandagister hos Sahva, der har fulgt Kristians udvikling og proces med at lære protesen at kende.

– De første fire år havde Kristian bandagisten Henrik Godskesen, som han var meget glad for. Han lyttede altid til vores ønsker og gjorde alt for at efterleve dem. Efter amputationen fik vi bandagist Alfonso Diaz tilknyttet. Det har gjort det hele meget nemmere for Kristian at have de faste kontaktpersoner, og han har altid glædet sig til at komme ind og vise dem alt det nye, han har lært. Han er nærmest træt af, at han ikke behøver komme derind så ofte længere, fordi det bare fungerer, siger Cathrine Maj og tilføjer;

– Det er bare så fedt, at Kristian er glad og kan bevæge sig frit rundt som alle de andre børn på hans alder.

Omsorgsorlov

Den 2. august 2022 trådte nye regler om omsorgsorlov i kraft, som giver lønmodtagere ret til fem omsorgsdage om året.

Lønmodtagere har fået ret til omsorgsorlov i fem arbejdsdage om året gældende fra 1. januar 2023. I 2022 har man som en overgangsperiode ret til to dage frem til den 31. december 2022.

Omsorgsorloven bruges til at yde personlig omsorg eller støtte til:

• Egne børn

• Forældre

• Ægtefælle eller partner

• En person fra samme husstand

Behov for væsentlig omsorg

Personen, der skal ydes omsorg eller støtte til, skal have behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Omsorg og støtte kan være flere ting herunder også, at man ledsager en pårørende til hospitals- og lægebesøg. Arbejdsgiver kan kræve at se dokumentation for, at der er behov for omsorg eller støtte, fx i form af en indkaldelse til undersøgelse eller lignende.

Hvis du ønsker at holde omsorgsorlov, skal du give din arbejdsgiver besked om det.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at du får løn når du holder omsorgsorlov. Hvis du ikke har ret til løn, vil de dage, du har holdt omsorgsorlov, blive trukket fra din løn. Du har ikke ret til dagpenge, selv om du ikke får løn under orloven.

• Du kan holde de fem dages omsorgsorlov som en samlet periode eller som enkelte dage.

• Ubrugte omsorgsdage bortfalder ved årets udgang.

• Loven om omsorgsorlov er trådt i kraft den 2. august 2022

• Man har ret til fem dage pr. kalenderår.

• I 2022 har du som en overgangsperiode ret til to dage frem til den 31. december 2022.

Læs mere på Borger.dk eller kontakt din fagforening.

Læs loven på https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/879

Kilde: Borger.dk.

Movias råd til at køre med børn med handicap

Trafikselskabet Movia har på sin hjemmeside oprettet en side, der hedder Værktøjskassen, som er målrettet chauffører eller vognmænd i flextrafik. Her er der fx 10 råd om at køre med børn med handicap. De ti råd er i overskrifter.

1. Korte enkle beskeder

2. Forudsigelighed

3. Guide frem for at skælde ud

4. Forberedelse

5. Vær præcis når du taler med barnet

6. Undgå krav om svar der kræver tidsfornemmelse

7. Faste aftaler skal overholdes

8. Undgå krav om øjenkontakt

9. Spørg forældre/personale om barnets behov/vaner

10. Positiv tilgang uden ironi

Under hver overskrift er der en uddybende tekst. Læs mere på https://www.moviatrafik.dk/flexvognmand/information-tilchaufforer/vaerktojskassen/korsel-med-born-med-handicap/