Hvis en person IKKE kan give samtykke til at flytte i botilbud

Nogle voksne borgere har det så dårligt, at de ikke kan bo for sig selv eller hos deres familie. De vil derfor blive visiteret til et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107 eller typisk et længerevarende botilbud efter § 108.

Af advokat Kristine Schmidt Usterud fra Ret&Råd advokater i København

Hvis man som voksen skal flytte fra egen bolig til et botilbud eller fra et botilbud til et andet, og man ikke kan give et informeret samtykke til flytningen, træder nogle særlige regler i serviceloven i kraft.

Reglerne gælder for voksne, som har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og de skal sikre, at der kun sker flytninger mv. når det er absolut nødvendigt.

Betingelser for at der kan ske flytning uden samtykke

I de tilfælde, hvor en borger ikke er i stand til at give et informeret samtykke til flytningen, skal betingelserne i servicelovens

§ 129 være opfyldt, for at vedkommende kan blive flyttet.

Der er iht. § 129 fem betingelser, som skal være opfyldt, for at der kan ske flytning af en person, som ikke kan eller vil give samtykke.

1) Flytning skal være absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp. Den nødvendige hjælp kan fx bestå i hjælp til personlig pleje og hygiejne, sygepleje mv. Det er den nødvendige hjælp både til fysiske og psykiske behov.

Kravet indebærer, at det skal være dokumenteret, at hjælpen ikke efter en konkret og faglig vurdering kan ydes forsvarligt på en anden og mindre indgribende måde. Hvis hjælpen kan ydes ved at ændre på boligens indretning, eller ved at tilrettelægge de forskellige tilbud på en anden måde, er flytning ikke absolut påkrævet.

2) Hjælpen kan ikke gennemføres i personens hidtidige bolig. Dette krav betyder, at det skal være doku- menteret, at kommunen har forsøgt at stille den nødvendige hjælp til rådighed i borgerens hidtidige bolig. Det skal ligeledes være dokumenteret, at det trods forsøg på at stille hjælp til rådighed, ikke har været muligt at udføre den nødvendige hjælp.

3) Den pågældende kan ikke overskue konsekvenserne af sine handlinger.

At den pågældende person ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, kan fx være situationer med manglende sygdomserkendelse, som betyder, at vedkommende ikke samarbejder om sin medicin. Det kan også være, at vedkommende ikke kan færdes på en sikker måde.

4) Den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade.

Denne risiko skal være reel, fx at man ikke spiser eller drikker nok, eller lever under stærkt uhygiejniske forhold. Kommunen skal dokumentere, at de farefulde situationer, som vedkommende kommer i, alene kan afhjælpes forsvarligt i et botilbud frem for hjemme, eller i et andet botilbud frem for det nuværende botilbud.

Det er også væsentligt at pointere, at § 129 kun finder anvendelse i situationer, hvor borgeren udsætter sig selv for væsentlig personskade. Den omstændighed, at personen måtte udsætte andre for væsentlig personskade, kan ikke føre til en flytning efter § 129. I de tilfælde, hvor borgeren er til væsentlig fare for andre eller opfører sig særligt truende eller chikanerende, kan der blive tale om flytning i medfør af § 129a.

5) Det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Dette er en samlet vurdering af sagens oplysninger.

Man kan læse mere om kriterierne i fx Ankestyrelsens principafgørelse 11-18. https://www.retsinformation.dk/eli/accn/ W20180922725

Hvad skal kommunen gøre I de tilfælde, hvor kommunen ønsker at flytte en borger til et (andet) botilbud, skal kommunen lave en indstilling om flytning. Det er herefter Familieretshuset, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i § 129 er opfyldt.

Før sagen kan forelægges Familieretshuset, er der dog en række formelle ting, der skal være opfyldt.

Hvis borgeren ikke allerede har en værge, skal der beskikkes en værge, som skal tage stilling til kommunens indstilling. Herudover skal kommunen beskikke en advokat for den pågældende borger. Denne advokat skal varetage den pågældende borgers interesser og bl.a. påse, at betingelserne for flytning er opfyldt.

Kommunen skal desuden, før sagen forelægges for Familieretshuset, have truffet afgørelse om, hvorvidt botilbuddet skal være et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107, eller et varigt botilbud efter § 108.

Herudover skal kommunen have truffet afgørelse om et konkret botilbud til borgeren.

Hvis der er tale om et varigt tilbud efter § 108, skal kommunen desuden oplyse værge/borger om frit valgmuligheden.

Frit valg kan dog kun bruges, hvis det botilbud, som i stedet ønskes, er egnet til at varetage borgerens behov. Herudover skal tilbuddet være registreret på Tilbudsportalen. Det må ikke være væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen foreslår, og så skal der være en ledig plads inden for rimelig tid.

Klage over afgørelse Når kommunen har sendt indstilling til Familieretshuset, skal Familieretshuset træffe afgørelse inden for 14 dage. Der er mulighed for at klage over Familieretshusets afgørelse til Ankestyrelsen. Klagefristen er fire uger, og borgeren kan ikke som udgangspunkt flyttes, før klagefristen er udløbet, eller før Ankestyrelsen har truffet afgørelse. Ankestyrelsens afgørelse kan indbringes for byretten ved at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Artiklen er bragt første gang 18. maj 2022 og er gengivet fra Ret&Råd advokaters hjemmeside i København.