Jakobs sommerferie

Mai-Britt Vester er mor til Jakob og Emma og gift med Jesper. Sommerferietiden er forløbet godt, og der har været oplevelser alt efter børnenes forskellige behov.

Tekst og foto af Mai-Britt Vester

Vores sommerferie i år har været fyldt med ro, små udflugter og familietid. Præcis som en god sommerferie bør være. Vi sørger altid for at tilgodese begge børns behov, så de små udflugter var mest til Jakob. Midt i ferien tog Jesper og Emma til København for at opleve lidt af feriestemningen i hovedstaden. Så Jesper blev parkeret ude foran diverse tøjbutikker og smykkeforretninger, alt imens Emma fik indkøbt diverse nøje planlagte ting. De tog et par overnatninger, fik spist på en fancy sushi restaurant højt til himmels, og de besøgte Kødbyen og di- verse seværdigheder. For når det er Emma, det drejer sig om, går det lidt hurtigere. Vi sætter tempoet op, så det passer til hende og omvendt sætter vi tempoet ned, når vi planlægger udflugter til Jakob.

Det har vist sig at være en god måde at gøre det på, for på den måde føler Emma, at hun er i centrum, og hun kan bedre være i det mere stille omkring Jakob, fordi hendes behov er blevet opfyldt.

Så Jakob fik sine strandture, skovture og hoppeture.

Hjemmeundervisning er en stor succes

Jakob har det så godt. Der er sket så meget de sidste par måneder, også ting jeg ikke regnede med. Den ro vi har fået, efter vi besluttede os for at hjemmeundervise og trække ham ud af skolen er fantastisk for os alle. Jakob er som en lille blomst, der rejser sig af den tunge mørke muld. Og op er kommet den yndigste lille blomst, der vokser og vokser. Det er helt bogstaveligt talt, eftersom han er skudt 20 cm i vejret på under et år.

Han kan nu tisse på toilettet, det er simpelthen så flot. Noget jeg ikke troede ville ske, men han begyndte pludselig at sætte sig oven på toilettet, imens han ventede på, at jeg gjorde hans karbad klar, og jeg tænkte: ”Hm. Kunne det være?” Så efter et par gange prøvede jeg at sætte ham på toilettet inden badet og ganske rigtigt, så tissede han.

Jakob har været bange for bestik i mange år. Men den her ro har også givet os overskud til at eksperimentere og turde udfordre ham mere, så jeg købte forskellige skeer og gafler i silikonemateriale, og det lykkedes nu både til middag og aftensmad engang imellem, at han tager nogle bidder med bestikket. Det er et kæmpe fremskridt for os, og det ser for os ud som om, at Jakob også finder glæde i at prøve nye ting.

Han er også blevet mere aktiv i forhold til at vise, hvad han vil. Fx går han nu ud og åbner køleskabet, når han er sulten, og finder han noget lækkert, kommer han og rækker os det, så bliver det ikke mere håndgribeligt, må man sige. Alle de her fremskridt han gør, har bevist for os, at hjemmeundervisning er det rigtige for Jakob. Han bruger alt for meget energi på at være et fremmed sted, forholde sig til alt for mange lyde og dufte og krav, så han lærer ikke noget. Han havde simpelthen kun energi til at overleve i skolen, og udviklingen gik i stå.

Efter vi trak ham ud med hjælp fra socialrådgiver og hans læge på Odense Universitetshospital, efterspurgte vi en børnefaglig undersøgelse, men den er lige for tiden sat i bero. Jakob har det så godt, at det ikke er nødvendigt. Vi ville gerne have haft gang i et forløb fra firmaet AKROBAT evt. som supervision sammen med hjemmeundervisning, men det fik vi afslag på. Så vi varetager selv hjemmeskolen, og det går så godt, at det uden tvivl er det spor, vi forsætter med. Ikke alle børn er gearet til skole, ikke engang specialskole. Jeg kender flere, der er i gang med at tænke alternativt og tænker på at gøre, som vi gør.

Man vælger selv at blive en aktiv del af ens barns udvikling og skoleliv, for kravene og behovene er anderledes, når man har et barn som Jakob. Han lærer mest i livets skole. Faglighed for ham er uhåndgribeligt og ikke nyttigt. Hans udvikling og trivsel bygger på tryghed, – men nu tilbage til sommerferien.

Sommerferie og tage det med ro Sommeren har budt på familiebesøg, noget Jakob nu synligt nyder og i længere tid end førhen. Han er rent faktisk med, når vi hygger os og kan være i det på en måde, hvor det er tydeligt, han har det sjovt. Fx når hans farfar har sin rollator med, så skal Jakob sidde på den, og han elsker hvis en af os giver en skubbetur.

Vi har også fået trampolin igen, og det var et kært gensyn, det var tydeligt at se. Jakob elsker sin trampolin, han løber rundt, han hopper, og nogle gange ligger han bare og kigger op mod himlen og nyder solens stråler. Måske kommer der fugle forbi? Eller han lytter til bierne, der summer omkring.

Det har været en dejlig sommer, og nu kommer efteråret. Det er vildt, som tiden går. I foråret købte jeg sneakers til ham i str. 39, de er nu for små og skal erstattes af en str. 41! Store fødder kan gå langt, de kan hoppe højt, og de kan stå fast.

Det er ikke så ringe endda, at tiden går, årstiderne skifter, og vi følger med. Jeg prøver stædigt at gå langsommere, så man kan nyde tiden bedre. Og når jeg holder Jakobs hånd, så er det hele i balance for mig.