Digitaliseringen mangler vores stemme

Digitaliseringstoget buldrer derudaf, og Danmark ligger i front blandt de lande, som har allermest travlt med at digitalisere alt fra borgernes kontakt til myndighederne. Udviklingen er gået meget hurtigt, og for de fleste er det sket uden, at man har været en del af processen.

Beslutningstagere og udviklere har arbejdet i lukkede rum med uforståelige tekniske termer, og en efter en er løsningerne præsenteret for borgerne. For en stor del af befolkningen har det medført lettelse i dagligdagen, men for en meget stor gruppe har det også ført til en fremmedgørelse, hvor man er hægtet af, og man oplever en isolation, fordi det er blevet meget svært at komme i kontakt med både offentlige og private aktører, hvis man ikke kan anvende digitale løsninger.

For mange mennesker er IT­tilgængelighed et reelt problem, fordi man på grund af et bevægelseshandicap simpelthen ikke kan anvende løsningerne, og for os alle er det en udfordring, at den hurtigløbende digitalisering medfører en række etiske udfordringer. Vi, som lever med handicap, er dybt afhængige af hjælp fra det offentlige system, og vi afgiver – sammenlignet med andre – mange meget private og intime oplysninger, som ligger i systemet med de risici, det medfører. Og vi er udsatte, når systemerne ikke tager højde for de retssikkerhedsmæssige rettigheder, vi har som borgere.

I udviklingens navn luftes der også idéer om at indføre automatiserede afgørelser og sågar at identificere udfordrede borgere gennem anvendelse af kunstig intelligens. Den slags afgørelser hviler på kvaliteten af de oplysninger, der ligger, og systemet og fejl kan med lynets hast potentielt spredes til at omfatte mange mennesker. Det rejser nogle dilemmaer. For hvor går grænsen mellem på den ene side effektive systemer og på den anden side risikoen for overvågning? Og hvem tager stilling til, hvilke områder der er egnet til digital behandling, og hvilke der absolut ikke er?

Den slags spørgsmål er svære og kompliceres af, at der i dag mangler et fælles sprog. Systemudviklerne taler i tekniske termer, som ikke er forståelige for menigmand, juristerne taler i jurasprog, som kan være svært at få udviklerne til at forstå. Og så opstår risikoen for, at retssikkerheden trues, og endelig taler vi som borgere et helt tredje sprog, mens der mangler en oversættelse og et fælles sprog for, hvad der egentlig foregår ’bag skærmen’.

En vellykket digitalisering bygger på tillid og ejerskab fra borgerne, og hvis man tager det alvorligt, kan digitaliseringen blive noget positivt, i stedet for noget der vækker bekymring og kan medføre eksklusion. I den proces mangler borgernes stemme. Problemet er reelt, og da viden om livet med et handicap er vores råstof og kernekompetence, har forbundet samlet en arbejdsgruppe bestående af medlemmer med interesse for emnet. En arbejdsgruppe, som skal arbejde for at få vores medlemmers stemme frem og bane vejen for, at digitaliseringen i højere grad udvikles sammen med borgerne.

HANDICAP-NYT:

Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, T: 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

REDAKTION:

Susanne Olsen (Ansvh. redaktør)

Bente Rødsgaard (Redaktør)

Camilla Lund

Katrine Ibsen Larsen

Jeppe Kerckhoffs

Jens Bouet

Laura Hansen

LAYOUT

ANNONCER:

RUBRIKANNONCER:

LANDSFORMAND:

Susanne Olsen

DIREKTØR:

Jens Bouet

NÆSTE NUMMER:

4. maj 2023

Deadline: 7. marts 2023

ISSN: 2445-6799

Handicap-Nyt online

Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer.

Ring 39 29 35 55 for bestilling.