
1 minute read
Dør på Rigshospitalet
Igår havde jeg den spøjse oplevelse at se min adgang til Rigshospitalets nye tilbygning begrænset af brud på noget så elementært som reglerne for adgangsforhold for handicappede. Hovedbygningen har en stor svingdør, hvor jeg godt kan komme ind med min elscooter/kørestol, men det er MEGET vanskeligt i den nye, flotte bygning på Inge Lehmanns Vej. Her er svingdørene nemlig meget mindre, ja, direkte trange og dermed farlige. Døren ved siden af svingdøren åbnes angiveligt ved at trykke på en knap, men jeg kunne nu ikke få systemet til at virke.
Desuden var det ikke tydeligt, hvilken vej døren ville svinge, når den åbnede. Ville jeg få den i hovedet, eller ville den åbne væk fra mig? Hvis ikke man ved det på forhånd, så holder man sig automatisk væk fra en dør, hvilket i dette tilfælde betød, at jeg var henvist til de små og farlige svingdøre. Nok var der en knap til at nedsætte farten, men det hjalp jo ikke på størrelsen af det rum, man skulle ind i for at komme igennem, hvilket da også medførte, at systemet standsede den ene gang efter den anden.
Kort sagt: Rigshospitalet skylder os en forklaring på, hvorfor de, hvis mission og dermed eksistensberettigelse består i at hjælpe syge og handicappede, har direkte handicapfjendtlige indretninger.