KARIN MICHAËLIS
BARNET
TIL VÆRKS
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB
TIL VÆRKS
Karin Michaëlis
BARNET
© 2023 Dansklærerforeningens Forlag
1. udgave, 1. oplag 2023
Forlagsredaktion: Sanne Zillo Rokamp
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen
Tekstudgivelse og noter ved: Jesper Gehlert Nielsen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Introduktion til tid og værk: Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
ISBN 978-87-7211-382-1
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S. Printed in Denmark 2023
www.dansklf.dk
Forord
Barnet er den første udgivelse i serien Til Værks fra Dansklærerforeningens Forlag og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Hensigten er at genudgive klassikere, der fortjener ny opmærksomhed i danskfaget, og som kan læses med gymnasieelever. Vores ønske er at vække nysgerrigheden over for værker, der er blevet glemt, har samlet støv for længe eller har fået fornyet aktualitet. Kriteriet er, at de rummer stærke kvaliteter som tekster, og at de både kan spejle og udfordre samtidens læsere.
Serien er blevet til som følge af en folketingshøring om danskfagets litteraturkanon i marts 2022, hvor der blev talt for en mere fleksibel kanonliste, som kan give anledning til en åben samtale om den gode litteratur. I den samtale skal der blandt andet flere kvindestemmer ind, så mangfoldigheden, bredden og kvaliteten sikres. Til Værks er ikke et bud på en ny kanon, men værker, der taler for sig selv med deres egne kunstneriske kvaliteter. Serien kan således bidrage til samtalen om litteraturens flerstemmighed. Vi har valgt Barnet, fordi Karin Michaëlis alt for længe har været glemt. I 2020’erne og frem mod hendes 150-års fødselsdag i 2022 kom der dog ny opmærksomhed på forfatterskabet.
Bogen kan både læses af egen nysgerrighed og interesse, og den kan også læses som værk i danskundervisningen. »En plads i verden« giver en introduktion til Barnet og forfatterskabets litteraturhistoriske betydning. Derefter følger værket, der genudgives med noter rettet mod unge, og på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside ligger en forløbsbeskrivelse under bogens ekstramateriale.
Vi bliver aldrig færdige med at læse klassikerne, og de lever netop, fordi vi læser dem og taler med hinanden om dem. God læselyst!
Mischa
Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann
KARIN MICHAËLIS
BARNET
Ortografisk note:
Teksten er gengivet ord- og bogstavret efter originalteksten fra 1902 med ganske få rettelser (se nedenfor). Originaltekstens spatierede fremhævelser gengives i denne udgave med kursiv. Da teksten er skrevet før retskrivningsreformen i 1948, skrives substantiver med stort begyndelsesbogstav, aa er endnu ikke erstattet af å, og modalverberne (mådesudsagnsordene) skrives i datid kunde, skulde, vilde (i stedet for den moderne form: kunne, skulle, ville) og optræder side om side med infinitivformerne kunne, skulle, ville
Rettelser mod originalen:
45,14 Andrea.« < Andrea 92,3 1895 < 1894
Barnet skulde dø. Barnet maatte dø. De ønskede det begge – – nu.
Nu ønskede de det.
Barnet ønskede det med.
Det var, som Stuerne rundt om stod og døde, som Hjemmet blev en kold, stum Gravhvælving,1 der ikke kom Livet og de Levende ved.
Kun et eneste Sted var fredlyst,2 fuldt af Sol, fagert3 af Blomster og lunt af stadig Latter – – – Rummet, hvor Barnet laa, den lille Andrea, den store, voksne Datter.
Saadan var hun, at alle Mennesker elskede hende, alle Mennesker der i Byen.
Fra Sælgekonerne4 omme paa Torvet, hvor hun plejede at købe Aarets Frugt, kom nu tykke, graa Kræmmerhuse med gule Blommer.
»Jeg vil snuse, Høne5, jeg vil snuse,« lo hun og lugtede til Blommerne, som hun slet ikke maatte spise.
Fra de store Haver rundtom Byen kom dyngvaade Blomster hver Morgen, og om Aftenen ringede Venner og Veninder paa med Grene og lodne Bregner, som de hentede ude i Skoven – hvor Andrea aldrig mere skulde komme.
»Lad mig gramse,6 Høne,« og hun fik Grønt og Blomster i Hænderne og blev vaad og lo højt.
Fattige Koner i Kældrene7 og fattige Jomfruer8 i Stiftelsen9 skar Pelargonier af Vinduespotterne og kom med dem.
For Blomster, det var jo det fineste, de havde.
1 Gravhvælving: begravelsesplads; oprindelig om buet (hvælvet) rum i kirke (oftest under jorden).
2 fredlyst: fredet.
3 fagert: vidunderligt, smukt.
4 Sælgekonerne: kvindelige sælgere af grøntsager, frugt m.v.
5 Høne: Andrea kalder sin mor for »Høne«.
6 gramse: føle på.
7 Kældrene: kælderværelserne eller kælderlejlighederne, de billigste lejemål.
8 Jomfruer: ugifte, oftest yngre kvinder.
9 Stiftelsen: fattigstiftelsen, institution, der yder understøttelse, bolig og evt. undervisning til fattige, undertiden også som hospital.
»Høne, men giv dem dog Kaffe,« raabte Andrea, og hun vilde se paa, at de drak Kaffen; men Pelargonierne krammede hun itu, for de lugtede af ingenting.
»Ved du hvad, jeg har da en graadig Næse, den kan aldrig faa nok!« og saa lo hun og Moderen af den lille Næse, der var saa fin og smal og slet ikke saa graadig ud.
I en stor Krukke stod Siv og Dunhammere. De var nede fra Aaen, hvor Andrea hver Aften plejede at ro i sin hvide Baad, medens hun sang og hujede, saa det lød helt ovre i Bakkerne hos Bønderne – eller hun laa plat10 paa sin Mave i Bunden af Baaden og spiste kolde Pandekager og drev for Strømmen.
Kun naar Maanen skinnede, kom hun aldrig paa Aaen.
Men hvergang hun saa hen til de Siv, tænkte hun paa, at nu var det Hele forbi for hende.
Under Loftet fløj – spiddet paa Knappenaale – en Hærskare11 af store, skinnende Sommerfugle. De var kommen fra Brasilien med en Fætter, og hun elskede at have dem om sig for deres dejlige Farver, som hun rigtignok ikke mere kunde se, men godt huskede, og for alle de Indbildninger, der fulgte med Tanken om at eje noget »dybt, dybt inde fra de store Urskove«.
Det bedrøvede hende, at de var paa Knappenaale, de maatte hellere være levende.
Midt i Loftet hang en lille Uro fint udskaaret i hvidt Træ. Den baskede altid rundt og bragte de spiddede Sommerfugle til at skælve.
Om dem havde der staaet en Kamp.
Paa Lægernes Bud var der kommen en Sygeplejerske med lange, haarde Hænder og tunge Trin. Hun fordrede,12 at det støvede Stads strax blev pillet ned, det var uforsvarligt i en Sygestue.
10 laa plat: lå fladt.
11 Hærskare: hær, en stor mængde.
12 Hun fordrede: hun krævede.
Da havde Andrea tudbrølet og var sprunget ud af Sengen. Inden
Aften var saa den strenge Dame færdig i det Hjem.
Moderen passede sit Barn, og Sommerfuglene fløj under Loftet.
Paa en Knage hang hendes Skøjter. I en Krog stod hendes Aarer.
Hun havde den Forfængelighed selv at slæbe Aarerne til og fra Baaden.
Bogskabet var ynkelig tomt for Bøger, thi naar Andrea ønskede nye – hun vilde ikke laane, hun vilde eje – solgte hun de gamle, men de gamle havde ikke synderlig Værdi paa Grund af de mange Æselører13 ved dejlige Steder.
I Bogskabet bag de grønne Silkeforhæng stod saa hendes Balsko og Eskimostøvlerne.14 Men i Bunden af Bogskabet laa en Forsamling af Ben og gammelt Jern.
Andrea fik en Øre for Pundet15 omme hos Fedtkræmmeren.16
Andrea hittede paa17 i al Uskyldighed.
Hun laa og grisede med et Par Lyngduske, som Vadskerkonens18 Dreng var kommen med. De var fra »Trimlebakken«, hvor Andrea hvert Aar pillede Tyttebær omkap med Fattighuskonerne og rullede rundt – alene – til Skørt og Kjole gik i Las.19
Saa lovede hun sin Kjole til den, som var mest fattig, men inden hun gav den bort, maatte Kokkepigen veje den. Hun kunde faa fem Øre for Pundet af »Pjalter« omme paa Papirfabrikken.
Andrea morede sig med at lade den tørre Jord drysse fra Rodtrevlerne ned paa Lagen og Natkjole.
»Naa, Høne – – den er nok værre, hvad?« Og hun lod det drysse.
13 Æselører: ombukkede hjørner af sider i en bog, ofte brugt som bogmærke.
14 Eskimostøvler: skindstøvler til vinterbrug.
15 Pundet: måleenhed for vægt, 1 pund = 500 gram. Afskaffet som officiel vægtenhed i 1907, men stadig brugt især af ældre mennesker om madvarer m.v.
16 Fedtkræmmeren: marskandiseren, skrothandleren, der forhandler alle slags brugte ting.
17 hittede paa: fandt på, fik (gode) idéer.
18 Vadskerkonen(s): kvinde, der lever af at vaske tøj for folk.
19 gik i Las: gik i stykker.
Da den unge kvinde, Andrea, dør, finder moren hendes dagbog. “Skal brændes ulæst” står der på den, men moren kan ikke dy sig.
Karin Michaëlis (1872-1950) var i sin egen tid kendt både hjemme og i udlandet og oversat til mere end 10 sprog. Hendes lille roman Barnet er fra 1902, og den er ny i sin tid, fordi den giver det unge menneske en levende og sanselig stemme. Det er en tankevækkende roman om en alt for tidlig død omgivet af tidens fortielser og forstillelser omkring køn og kærlighed.
Denne udgave af Barnet har et udførligt noteapparat og en indføring i værkets tid, forfatter og tematikker, således at den kan læses af elever på ungdomsuddannelserne. På Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside findes desuden en lærervejledning. Udgaven er en del af serien Til værks, der er et samarbejde mellem Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.