Uddrag fra "Begreb om DANSK"

Hvert kapitel har mundtlige og skriftlige arbejdsopgaver, og bogen inde­ holder desuden fem større opgaver der strukturerer læsninger, analyser og formidlinger af tekster i både litterære, sproglige og mediemæssige per­ spektiver.

Til Begreb om DANSK hører en antologi med et udvalg af de tekster der ci­­teres fra i grundbogen, suppleret med yderligere tekstmateriale.

Den nye udgave af Begreb om DANSK fastholder 1. udgaves grundige fokus på litteratur og sprog mens medieperspektivet er betydeligt udbygget med et øget fokus på sociale medier, dokumentargenren og kampagner.

Begreb om DANSK kan anvendes på alle gymnasiale uddannelser.

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_omslag_3.udgave_2.indd All Pages

BEGREB OM DANSK GRUNDBOG

Bogen træner eleverne i at undersøge en række faglige problemstillinger og analysere forskellige teksttyper og kommunikationsformer. Den er byg­ get op om et udvalg af relevante faglige begreber og viser hvordan disse kan anvendes på forskellige genrer og medier, på mundt­lige og skrift­lige tekster og på fiktion og faktatekster. Fokus er på teksternes anvendelse, hvad de betyder, hvilken funktion de har, og hvordan de virker.

Birgitte Darger Kasper Lezuik Hansen

Begreb om

DANSK DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Begreb om DANSK er en grundbog til danskfaget der i tekstudvalg og faglige tilgange integrerer fagets tre perspektiver: litteratur, sprog og medier.

Birgitte Darger Kasper Lezuik Hansen

BEGREB OM DANSK GRUNDBOG

GRUNDBOG

17.05.2021 10.33

Birgitte Darger Kasper Lezuik Hansen

Begreb om

DANSK GRUNDBOG

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 1

17.05.2021 10.30

Indhold

5

Indledning til dig der bruger bogen

KAPITEL 1

9

9

10

12

14

Tekst og formål Fortolkning Analyse og udvælgelse Interesse og fokus

KAPITEL 2

19

20

21

22

I GANG MED TEKSTER

ET SPØRGSMÅL OM GENRE

27

33

36

39

40

Hvad forventer vi?

Faktatekster og fiktion Faktatekster Fiktive tekster Fortællinger i faktatekster Fakta-dele som virkemiddel i fiktion Kontekst Blå sider om uddrag af Krigen har ikke et kvindeligt ansigt

KAPITEL 3

45

45

46

48

48

50

51

56

60

MEST FIKTION: SAMMENHÆNG, FORTÆLLING OG SYNSVINKEL Tekstens sammenhæng At læse for at opklare – tekstens plotting Fortællingens struktur Sammenhæng i andre typer tekster Fortællerinstans og synsvinkel i fortællinger Synsvinkler og tre eksplicitte fortællertyper Fortællemåder og fortællenu Fortælleren i en litteraturhistorisk kontekst

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 2

17.05.2021 10.30

63

KAPITEL 4

64

72

74

76

Motiv, miljø og personer Tematik Hvad vil teksten udtrykke? Fortolkningen Blå sider om “Kantslag”

KAPITEL 5

TEKSTER HANDLER OM NOGET

81

GRAMMATIK MELLEM ORD OG TEKST

82

Grammatikkens dele

KAPITEL 6

97

98

99

103

105

110

Denotation og konnotation Hvad er billedsprog?

Metaforer i fiktion Typer af metaforer Blå sider om “Det bedste er de lutherske salmers...”

KAPITEL 7

115

115

117

119

123

126

131

131

132

135

139

140

SEMANTIK – HVORDAN ORD BETYDER NOGET

SAMTALE OG REGLER FOR SPROGLIG OPFØRSEL Sproghandlinger Samarbejde, høflighed og undertekst At tabe ansigt Mundtligt og skriftligt sprog Standardsprog og gruppesprog KAPITEL 8

RETORIK OG ARGUMENTATION At kommunikere hensigtsmæssigt Det retoriske pentagram og kommunikationssituationen Appelformer – hvordan afsender taler til modtager Talens komposition Argumentation

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 3

17.05.2021 10.30

155

155

156

163

168

KAPITEL 9

SPROGET I SAMFUNDET Diskurser Diskursen og samfundet Strategisk kommunikation Blå sider om “#MeToo æder sine egne døtre og sønner”

173

175

176

177

180

183

185

186

Nettets tekster Sociale medier Samtaleformer på sociale medier Bloggen som tekst Kommentartråde Nettets muligheder Blå sider om Facebookopslag

KAPITEL 11

191

191

196

197

200

202

207

208

211

215

217

219

224

228

226

KAPITEL 10

TEKSTER I ET MEDIALISERET SAMFUND

JOURNALISTIK – NÅR TEKSTER VIL INFORMERE Nyheder i det sociale mediekredsløb Nyhedskriterier – hvad skaber en nyhed?

Journalistiske teksters form Distance til nettets strøm og tro på public service Fake news og satirisk fake news KAPITEL 12

D OKUMENTAREN GÅR I DYBDEN, PODCASTEN SKABER ET INTIMT RUM Dokumentaren Vi lytter – fremtiden bliver formet af lyd KAPITEL 13

MARKEDSFØRING, REKLAMER OG KAMPAGNER Reklamens sprog Kampagner vil ændre adfærd

Tekst- og billedfortegnelse Litteraturliste Register

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 4

17.05.2021 10.30

Indledning til dig der bruger bogen Begreb om dansk er skrevet til dig som har faget dansk på en gymnasial uddannelse. Du har haft dansk før, i folkeskolen, måske har du elsket det, eller kedet dig, haft svært ved at se pointen i at analysere eller syntes det var de bedste timer når I analyserede for vildt. Vi, forfatterne til denne bog, betragter danskfaget som vigtigt fordi man i faget læser tekster som åbner verden og stiller spørgsmål til den. Vi vil gerne vise at tekster skal læses fordi det er betydningsfuldt, og fordi tekster handler om noget som det er meningsfuldt at være sammen om at forstå og forholde sig til.

Bogen vil både give dig tryghed og udfordre dig, give dig ny viden og

bygge videre på den du har, give dig oplevelser og sikkerhed i at være fag­ lig i dansk. Og den vil opfordre til at du sammen med andre bliver klogere.

Meningen er at du efter at have læst bogens kapitler: • har mødt og fået viden om mange typer af tekster. Både nogle du ken­ der, og nogle du ikke kendte før.

• har lært måder og begreber til at undersøge tekster i dansk når man har at gøre med forskellige genrer og emner.

• er blevet sikker i hvordan du selv kan undersøge en tekst ved at undre dig, fordybe dig i teksten og finde frem til relevante danskfaglige meto­ der og deres begreber.

• forstår hvad det vil sige at analysere og fortolke i danskfaget.

• har oplevet danskfaget gennem læsning af spændende tekster, interes­ sante diskussioner og vigtige emner.

• har fået sikkerhed i formidling mundtligt og skriftligt.

• har prøvet kreative opgaver og oplevet læselyst og lytten til din person­ lige stemme.

I N D L E D N I N G TI L DIG DE R B R U G E R B O G E N

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 5

5

17.05.2021 10.30

Bogen rummer ikke alt om danskfaget. Den er en slags danskfagets

skelet. Idéen har været at lave en kort overskuelig danskbog med det vi mener, er det mest centrale. Til det øvrige må du supplere med andre bø­ ger eller viden fra nettet. På nettet kan man også finde et hav af dansk­ sider og analyseskemaer. Vi vil anbefale at du til det grundlæggende i faget bruger denne grundbogs udvalgte metoder og efter vores mening centrale begreber og deres definitioner.

Når du som læser sidder med en tekst og har fået til opgave at un­

dersøge den danskfagligt, står du over for en lang række valg. Hvordan læse teksten? Hvad siger den tekst egentlig? Hvordan gør man når man analyserer, hvilke begreber skal man bruge, hvordan skal man få sin ana­ lyse struktureret, og hvordan nå frem til en fortolkning? Ofte har man fået som opgave at formidle sin undersøgelse mundtligt i klassen eller skrift­ ligt i en større faglig opgave eller som en artikel. Hvordan når man dertil?

I bogen peger vi på at en mulig vej er at starte med dine egne indtryk af teksten, derefter må du prøve at undersøge den analytisk og til slut arbej­ de med at formidle det du er nået frem til. Nogle gange er kreative veje gode til at komme i gang eller finde måder at formidle. Det giver bogen også forslag til.

Lav dine egne analyseskemaer ud fra bogen

Bogens kapitler giver eksempler på analyser uden ret mange skemaer der siger hvad man skal gøre. Undervejs forklares metode, begreber defineres, og vi viser hvordan de kan anvendes på konkrete teksteksempler. Øverst i hvert kapitel er en liste af centrale begreber som alle bliver forklaret un­ dervejs. Tanken er at du bruger listen mens du læser, og skriver ned når du møder en definition eller en måde at bruge dem på. Skriv også hvis du synes det er svært eller sært og måske slet ikke passer til de tekster du skal undersøge. Et analyseskema er en huskeliste, ikke et facit, for tekster passer sjældent til skemaer. Derfor er pointen hvordan de bruges, og om de kan bruges på en god måde til at finde ud af noget relevant i teksten.

Det prøver bogen at lære dig.

6

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 6

I N DLEDN I NG TI L DI G DER B RUGER B O GEN

17.05.2021 10.30

I forbindelse med hvert kapitel er der arbejdsspørgsmål man enten

kan bruge i klassen eller selv bruge for at få kapitlets viden til at sidde fast. Arbejdsspørgsmålene kan også inspirere til videre arbejde. I løbet af bogen er placeret nogle ‘blå sider’ med eksempler på processen fra at åbne en tekst, finde relevant analysetilgang og formidle undersøgelsen mundt­ ligt og skriftligt. Brug disse sider til at samle op og gå i dybden når du fx skal skrive en artikel eller lave et mundtligt oplæg.

Litteratur, sprog og medier

I danskfaget er der tre perspektiver som man kan undersøge tekster med: et litterært perspektiv (i betydningen fiktion), et sprogligt og et perspektiv der behandler medier. Kapitlerne i bogen har hver for sig mest fokus på et af de danskfaglige perspektiver, men samtidig peger de ud mod de andre.

De første kapitler er generelle, så kommer kapitler med mest fokus på fik­ tion, på noveller, digte og teaterstykker. Den midterste del af bogen giver viden om det sproglige perspektiv i dansk og viser hvordan man arbejder med et sprogligt fokus. De sidste kapitler kigger på medier i samfundet og på tekster der bliver til og påvirkes af medier. De sidste kapitler samler også op på de andre kapitler og bruger metoderne fra dem til at komme i dybden med teksterne på forskellige måder.

Dette er en ny udgave af Begreb om dansk med opdaterede tekster og

en ny antologi. Som responsgivere har vi brugt elever og lærere på vores skoler. En særlig tak skal lyde til 3. E og 2. C på Christianshavns Gymnasi­ um for at tænke med i omskrivningsprocessen. Og til Helle Juhl Lassen som redaktør og Anne Krogh Madsen som kritisk medlæser.

God fornøjelse!

I N D L E D N I N G TI L DIG DE R B R U G E R B O G E N

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 7

7

17.05.2021 10.30

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 8

17.05.2021 10.30

FO RTO L K N I N G ° A N A LYS E ° FO RTO L KN I N G S HYPOTES E ° METODETR EKA NT ° LITTERÆ R LÆ S N I NG ° S P RO G L I G L Æ S N I N G ° M E DI E O R I E NTE R E T L Æ S N I NG

Kapitel 1

I gang med tekster Hvad menes der egentlig med en tekst, og hvordan omgås vi tekster i danskfaget?

Tekst og formål Faget dansk fortolker og analyserer tekster. Ordet tekst kommer af ‘teks­ til’, altså ‘stof’, og betyder ‘sammenvævning’. Når man taler om stof, er det sammenvævning af små bitte tråde man taler om, mens tekstbegrebet i danskfaget betyder sammenvævning af betydninger.

En tekst er med andre ord en mængde af betydninger som man opfat­

ter sammenhængende, og den kan ligesom et stykke stof være i mange forskellige størrelser og materialer. Det kan være en film, en samtale med en ven, en roman, tv-avisen, en tegning på væggen, en chat, et digt, en digtsamling, Bibelen, Grundloven osv. Det eneste der kræves af en tekst, er at man opfatter den sammenhængende, og at den betyder noget.

Man kan møde tekster alle steder. Når man læser et skilt, køber ind

og ser på varedeklarationen, selv når man sover og måske drømmer, kan man møde en tekst.

OPGAVER I klassen 1. Prøv at tælle hvor mange tekster I kan få øje på i det rum I sidder i.

2. Diskutér med udgangspunkt i disse tekster hvad grænsen er for hvornår noget kan kaldes en tekst.

I GAN G M ED TE KSTE R

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 9

9

17.05.2021 10.30

Danskfaget går ud på at opleve og undersøge, analysere og fortolke

alle de tekster vi kan nå på den tid vi har til rådighed i fællesskab og indi­ viduelt.

Da undervisningstiden i danskfaget er begrænset, er der valgt nog­

le typer af tekster man lægger mest vægt på. Der er et særligt fokus på fiktions­tekster, men det er vigtigt at huske at man principielt altid øver sig på alle typer tekster, man har bare valgt nogle ud som eksempler.

Fortolkning “Kan man ikke bare få lov at nyde sin tekst, eller skal den absolut ødelæg­ ges af fortolkninger?” Det synes at være et rimeligt og i hvert fald ofte stillet spørgsmål til fortolkning og analyse af tekster. Det opleves som om der er et modsætningsforhold mellem fortolkning og nydelse af en tekst.

Men nyder man en tekst, er det faktisk fordi og ikke på trods af at man

fortolker den. Når man læser et digt, en novelle, et drama, en avisartikel, en roman, ser en tv-udsendelse eller en helt anden type tekst, bliver man i større eller mindre grad påvirket af den. Man bruger sekunder, minut­ ter eller dage på at prøve at forstå hvad der blev sagt i en ophedet debat på DR2, eller på at spekulere over det sidste plottvist i Game of Thrones og hvorfor Hannah fra Girls aldrig rigtig lykkes med noget, eller hvorfor angst opleves så mærkeligt som “Asiatisk i Vælde” i Tom Kristensens digt “Angst”.

Når man er engageret i en tekst, vil man på den ene eller anden måde

forsøge at få samlet sine tanker om den. At samle sine tanker om betyd­ ningen af en tekst og erkende sin oplevelse er at fortolke. Man kan også sige at fortolkning er at sætte ord på sin forståelse. At fortolke betyder at overveje tekstens samlede betydning eller budskab. Man skal elske magten over alt andet hvis man vil beholde den, kunne en fortolkning af Game of Thrones lyde.

Alle fortolker med andre ord hele tiden. Man kan ikke synes at en tekst

er god eller dårlig, overbevisende eller utroværdig, smuk eller grim, uden samtidig at fortolke den. Spørgsmålet er derfor aldrig om man skal fortol­ ke en tekst, men hvor grundigt og systematisk man skal gøre det.

10

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 10

I GA NG MED TEKSTER

17.05.2021 10.30

Dragedronningen Daenerys Targaryen (spillet af skuespiller Emilia Clarke) leder sin hær i den populære HBO-serie Game of Thrones (2011-2019).

OPGAVER I klassen 1. Sæt jer to og to, og fortæl jeres partner om jeres yndlingstekst eller den tekst I sidst har været optaget af og haft svært ved at glemme (digt, novelle, film, tv-serie, reklame, nyhedsudsendelse, avisartikel osv.). Hvorfor er teksten så god? Brug mindst 5 minutter hver.

2. Prøv at fortolke, altså sætte ord på oplevelsen af, jeres yndlingstekst.

I GAN G M ED TE KSTE R

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 11

11

17.05.2021 10.30

Analyse og udvælgelse At analysere betyder at ordne sine iagttagelser af en tekst eller at sætte ord (begreber) på de enkelte dele af oplevelsen.

Når man umiddelbart og altid har fortolket en tekst blot man har læst

den, hvorfor skal man så også analysere den? Kan man ikke nøjes med at samle sine tanker om en tekst og så stoppe der? Hvorfor skal den erkendte oplevelse splittes op i analysens atomer?

Fordelen ved at sætte begreber på en erkendt oplevelse er at man ser

flere nuancer i den, og at man med andre ord kan gøre sin oplevelse større.

Når man har læst en god tekst, er mange af de oplevelser teksten giver, og den første umiddelbare fortolkning kun fornemmelser hos læseren. Vejen fra fornemmelser for teksten til danskfaglig fortolkning af den er at dele oplevelsen af teksten op i mindre bidder og således analysere den.

Ved hjælp af denne opdeling kan man gøre sin fortolkning mere præ­

cis og mere nuanceret. Hvis man analyserer meget, kan man også opleve at få et mere nuanceret syn på andre tekster der ligner den tekst man ana­ lyserer. Man får ved at analysere simpelthen lettere ved at forstå mange tekster og ikke blot den tekst man lige sidder med.

OPGAVER I klassen 1. Prøv at beskrive oplevelsen af en yndlingstekst I har, fx en film, serie,

roman eller lignende der har gjort indtryk på jer. Brug så mange detaljer som muligt. Inddel detaljerne (noget handler måske om humor, noget om personerne, noget om den viden I har fået).

2. Formulér derefter en ny fortolkning af teksten, og diskutér det nye resultat.

12

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 12

I GA NG MED TEKSTER

17.05.2021 10.30

Analytiske begreber og fortolkningshypotese

Når man analyserer en tekst, og altså deler sin oplevelse af den op i over­ skuelige bidder, er det en god idé at bruge analytiske begreber.

Analytiske begreber dækker over måder at betragte en tekst og ople­

velsen af den på. Bruger man begreber i sin analyse, betyder det at man kigger efter noget bestemt og på den måde lader analysen være bevidst og metodisk. Når man bruger begreberne sammen i klassen, oparbejder man en fælles måde at se og tale om tekster på, og man kommer ofte frem til noget nyt som man ikke var klar over da man selv sad med teksten.

De analytiske begreber er udviklet til et fælles sprog gennem den

samtale om tekster som videnskabsfolk har ført gennem flere hundrede år. Når man i danskfaget i hf og gymnasiet bruger begreberne, bliver man del af en fælles faglig og akademisk viden. Fortolkning og analyse kan beskrives som en samtale mellem en erkendelse af en tekstoplevelse (fortolkning) og en findeling af tekstoplevelsen ved hjælp af en række begre­ ber som man bruger til at undersøge og tale om oplevelsen med (analyse).

Den første umiddelbare fortolkning man som læser kommer med,

kan betragtes som et fortolkningsforslag der kan blive afsæt for den danskfaglige fortolkning som man først når frem til når man har brugt analytiske begreber. Det første fortolkningsforslag som altså er et oplæg til en samtale om teksten, kaldes en fortolkningshypotese.

OPGAVER I klassen 1. Diskutér igen hvorfor I så godt kan lide jeres yndlingstekst, og hvad jeres fortolkningshypotese er.

2. Formulér tre spørgsmål til jeres fortolkningshypotese som det kunne være interessant at arbejde videre med i en analyse.

I GAN G M ED TE KSTE R

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 13

13

17.05.2021 10.30

Interesse og fokus Det er godt at tage udgangspunkt i sin personlige interesse for teksten eller det der undrer én, når man skal lave en mundtlig eller skriftlig tekst­ analyse. For det første forærer den personlige interesse for teksten ofte læseren en rigtig god indfaldsvinkel, og for det andet er det der interesse­ rer én selv ved teksten, også meget ofte det som kunne interessere andre.

Man skal imidlertid også give teksten et fagligt fokus, altså gøre den

interessant fra en danskfaglig synsvinkel. Hvilke danskfaglige aspekter kan teksten være med til at belyse? Hvad skal man lede efter i teksten, og hvordan skal man gå til den? Hvilke spørgsmål kan teksten bruges til at besvare?

Hvis man analyserer fantasyromanerne eller tv-serien Game of Thro-

nes, kunne man fx spørge sig selv hvorfor så mange på hele kloden ser den serie og læser de romaner, eller hvorfor så mange skal miste livet så blo­ digt, eller hvordan serien fortæller noget om menneskelige relationer, og hvad al den is mod nord mon er for noget, og om den er typisk for genren fantasy.

En analyse sker altid på baggrund af en udvælgelse. En analyse vil ka­

ste lys over noget og lade andet henligge i mørke, og derfor vil fortolk­ ningen også være forskellig alt efter hvad man vælger at fremhæve og argumentere for.

Afgørende for hvad man skal vælge ud til sin analyse, er teksten selv.

Tekster har en form og et indhold og en måde at appellere til læseren på som gør at nogle bestemte metoder og begreber er mere relevante end andre. Viden om tekster og de danskfaglige begreber skal hjælpe den rele­ vante udvælgelse på vej. Samtidig skal man være bevidst om at analysen vil afhænge af den synsvinkel man anlægger. Som analytiker udvælger man metode og bestemte begreber, og jo mere bevidst man er om hvilken metode man har valgt, og hvorfor den er relevant for teksten, jo bedre vil man kunne lave en velargumenteret analyse og fortolkning. Man kan i disse overvejelser med fordel bruge metodetrekanten.

14

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 14

I GA NG MED TEKSTER

17.05.2021 10.30

OMVERDEN

TEKST

AFSENDER

MODTAGER

Metodetrekanten forsøger at give et billede af hvordan man betragter tek­ ster i dansk, og hvad man spørger til når man undersøger dem. Teksten er i centrum. Den er danskfagets interesse. Men teksten er også interessant at se i lyset af afsenderen der har skrevet den, betalt for den eller som har offentliggjort den, modtageren som ser, hører eller læser den, og så den omverden som teksten er en del af og måske kritiserer, afspejler eller påvirker.

Modellen kan også vise mindst fire spørgsmål man kan stille i dansk som en grundlæggende overvejelse: • Hvad og hvordan siger teksten noget i sig selv?

• Hvorfor siger den netop det på den måde når man betragter teksten i lyset af tiden den er skrevet i? (Man vil placere teksten i forhold til omverdenens værdier, vilkår eller diskussioner).

• Hvorfor siger den netop det på den måde når man ser den i lyset af afsenderen og fx hans eller hendes andre tekster eller biografi?

• Hvorfor siger den netop det på den måde med de modtagere den har?

(Hvordan modtagerne reagerer på teksten, er den blevet godt anmeldt, er der forskel på unge og ældre modtagere osv.).

I GAN G M ED TE KSTE R

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 15

15

17.05.2021 10.30

Spørgsmål 2-4 kan ikke besvares uden at hente viden uden for teksten, fx i anmeldelser, historiebøger og forfatterportrætter. Spørgsmål 1 kan man svare på ved at benytte metoderne i denne bog.

Man må som danskfaglig analytiker altså overveje om man analy­

serer teksten i sig selv, det vil sige laver en næranalyse og er optaget af tekstens helhed. Eller om man vil sætte teksten ind i en kontekst, skabe en sammenhæng med spørgsmål og svar som findes uden for teksten. De spørgsmål som vi forsøgte at stille til Game of Thrones ovenfor, kan ikke alle besvares af serien alene. Fx vil man for at undersøge hvorfor den er blevet så populær, skulle undersøge seer-reaktioner, fan-sider og produ­ centernes tanker. Hvis man vil undersøge romanerne og serien som fan­ tasy, må man vide noget om den genre fra andre romaner osv.

De tre overordnede perspektiver i danskfaget hedder: litteratur, sprog og medie. I undervisningen vil arbejdet med tekster ofte blande synsvinkler­ ne. Til eksamen vil spørgsmålene fordele sig på de tre perspektiver og tage afsæt i et af dem, evt. med inddragelse af et andet.

16

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 16

I GA NG MED TEKSTER

17.05.2021 10.30

MEDIE

SPROG

En medieorienteret læsning betragter teksten med et medieperspektiv og tema­ tiserer tekstens valg af medie og dens kommunikations­situation med en afsenderog modtager­instans uden for teksten selv.

Teksterne vil ofte være faktatekster eller multimodale tekster der kombinerer billede, lyd og ord. Målet er at analysere og fortolke tekstens udsagn og vurdere hvilken rolle mediet spiller i kommunikationen, fx hvordan nettets tekster formes af mulighederne i en digital medie­virkelighed.

En sproglig læsning betragter teksten fra et sprogligt perspektiv og tematiserer sproglige virkemidler og deres betydning for tekstens udsagn. Teksterne er både mundtlige og skriftlige, fiktion og faktatekster. Den sproglige analyse rummer ofte en karakteristik af udvalgte sproglige træk ved teksten og bruger denne karakteristik til en tolkning. Den sproglige analyse kan også føre til diskussion af forskellige typer af sprogbrug.

TEKST

LITTERATUR En litterær læsning betragter teksten fra et litterært perspektiv og er ofte fokuseret på fiktionstekster og undersøger tekstens indre dynamik og særlige måde at udtrykke sig på, fx dens formsprog. Læsningen skal sættes ind i en kontekst, fx i forhold til tekstens historiske samtid eller til tekster med samme tema eller i samme genre.

I GAN G M ED TE KSTE R

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 17

17

17.05.2021 10.30

BEGREB OM DANSK GRUNDBOG Af Birgitte Darger og Kasper Lezuik Hansen © Dansklærerforeningens Forlag 2009 3. udgave, 1. oplag 2021 Forlagsredaktion: Helle Juhl Lassen og Louise Klinke Øhrstrøm Foreningskonsulent: Anne Krogh Madsen Grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen, Studio 8 Rettighedssøgning: Mette Kuhlmann Tak til Claus Nielsen for bidrag til 1. udgave Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark ISBN 978-87-7211-233-6 dansklf.dk

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.

231

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_sider_3.udgave_til tryk.indd 231

17.05.2021 10.31

Hvert kapitel har mundtlige og skriftlige arbejdsopgaver, og bogen inde­ holder desuden fem større opgaver der strukturerer læsninger, analyser og formidlinger af tekster i både litterære, sproglige og mediemæssige per­ spektiver.

Til Begreb om DANSK hører en antologi med et udvalg af de tekster der ci­­teres fra i grundbogen, suppleret med yderligere tekstmateriale.

Den nye udgave af Begreb om DANSK fastholder 1. udgaves grundige fokus på litteratur og sprog mens medieperspektivet er betydeligt udbygget med et øget fokus på sociale medier, dokumentargenren og kampagner.

Begreb om DANSK kan anvendes på alle gymnasiale uddannelser.

Dansklærer_Begreb om dansk_Grundbog_omslag_3.udgave_2.indd All Pages

BEGREB OM DANSK GRUNDBOG

Bogen træner eleverne i at undersøge en række faglige problemstillinger og analysere forskellige teksttyper og kommunikationsformer. Den er byg­ get op om et udvalg af relevante faglige begreber og viser hvordan disse kan anvendes på forskellige genrer og medier, på mundt­lige og skrift­lige tekster og på fiktion og faktatekster. Fokus er på teksternes anvendelse, hvad de betyder, hvilken funktion de har, og hvordan de virker.

Birgitte Darger Kasper Lezuik Hansen

Begreb om

DANSK DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Begreb om DANSK er en grundbog til danskfaget der i tekstudvalg og faglige tilgange integrerer fagets tre perspektiver: litteratur, sprog og medier.

Birgitte Darger Kasper Lezuik Hansen

BEGREB OM DANSK GRUNDBOG

GRUNDBOG

17.05.2021 10.33