Ditte Wiese
Dansklærerforeningens forlag
Ditte Wiese
Dansklærerforeningens forlag
”Hey! Sover du, Bjørn?”
Jeg åbner øjnene og prøver at fokusere på Milos hånd lige foran mit ansigt.
”Okay, vi ved godt, at der er meget, du aldrig har prøvet,” siger Thor med et grin, ”men vælg nu bare noget, inden jeg bliver ædru igen.”
Jeg vrænger ad ham. Hader den her leg.
Jeg er så meget for fuld til at tænke klart. Jeg har aldrig knaldet nogen? Nope. Det siger jeg ikke højt. Jeg har aldrig været på en ægte date? Så meget heller ikke noget, jeg har tænkt mig at sige højt. Jeg har aldrig
fundet ud af, hvad jeg vil efter niende. Lige meget, for det har min mor og far. Jeg sukker.
”Han er helt væk,” griner Thor.
”Jeg har aldrig … jeg har aldrig strøget tøj!” råber jeg.
”Ikke ligefrem noget at være stolt af,” siger Rosa.
3
Jeg har aldrig sagt det rigtige i den her latterlige leg.
”Sådan! Det er fandme også kun for kvinder,” snøvler Thor.
Rosa ser vredt på ham. Det er kun et par af pigerne, der tager en tår. Hvis man kunne slå nogen ihjel med et blik, så ville Thor ligge rallende på gulvet. Han holder afværgende en hånd op mod Rosa. ”Fat nu en joke,” griner han.
Rosa griner ikke. Jeg griner heller ikke, men prøver at smile til Rosa. Hvad skulle jeg sige?
”Shit, min mor ville slå mig med sin sutsko, hvis jeg tændte strygejernet,” siger Khaled. ”Hvad fanden skal jeg gøre, når jeg engang flytter hjemmefra?” Han lader en hånd glide ned over sin helt glatte trøje.
”Din mor har vel fundet en kone til dig så.” Thor griner.
4
”Er det ikke lidt fordomsfuldt?” spørger jeg.
Rosa nikker på den anden side af bordet. Hun løfter sit glas, som hun har fyldt til kanten med whisky. Hun drikker ikke, men holder det bare op i luften. Hun har vist også fået nok.
”Jeg har aldrig … kysset en …” Rosa holder en pause og ser mig lige i øjnene: ”fyr!”
Jeg blinker. Ikke fordi det kommer bag på mig. For sidste år havde hun en ting med en af pigerne fra den anden klasse. Det kommer heller ikke bag på mig, at hele festen ser på Rosa. Men Rosa ser kun på mig. Jeg aner ikke, om jeg skal smile eller blinke til hende. Eller …
”Det har jeg fandme heller ikke,” råber Thor og bunder sit glas, selvom reglerne er omvendt.
Rosa løfter sit glas mod mig, som om hun skåler.
5
”Fandme om jeg skal snave med nogen, der har skægstubbe!” Thor himler med øjnene.
”Hvad med din mor?” siger Khaled.
”Øh, hvad med din? Hun barberer sig vel hver dag?”
”To gange om dagen,” griner Khaled.
”Det er, fordi hun er mere mand end dig.”
De kan blive ved, de to. Jeg er træt af at høre Thor fortælle, hvor homo han ikke er. Så jeg rejser mig. Finder balancen. Går ud efter mere at drikke.
Selv i søvne kan jeg finde køleskabet hos Milo. Det har stået det samme sted siden
0. klasse. Den pose specialøl, min far gav mig, lader jeg stå. Dem kan Milos mor drikke. Som hun plejer. I stedet tager jeg en Ice. Jeg nikker stolt af mig selv for at vippe
kapslen af med en kniv og åbner døren ud til haven.
6
Rosa sidder på en havestol. Jeg fatter ikke, hvordan hun kan bevæge sig SÅ hurtigt med alt det, hun har drukket.
”Hva’ laver du?” Jeg sætter mig på skødet af hende.
Hun gisper.
”Venter på nogen at kysse på,” siger hun og lægger begge hænder om mit hoved.
De er varme. Så varme, at det breder sig i mine kinder og ned ad min nakke og hele min krop. Jeg lægger mine egne hænder på hendes. De er bløde. Lige så bløde, som jeg har forestillet mig, de ville være. Og hun er så tæt på, at jeg bare kan lukke øjnene og mærke hende rigtigt. Ikke bare som jeg plejer, når jeg lukker øjnene. Jeg holder hendes blik. Tager en dyb indånding.
”Ikke sådan her,” siger jeg og flytter hendes hænder. Jeg skulle have sat mig på en stol i stedet. Hvis jeg flytter mig nu, så tror hun måske, jeg afviser hende.
7
”Hvad?” Hun dingler med sit hoved og prøver at pege på mig. ”Hvad? Snaver du kun med pick-me-Emma?”
Jeg kunne bare tage en tår mere at drikke, trække Rosa op og hive hende med ind på Milos værelse. Være en stor mand og dingle tilbage til festen og prale med det. Hun læner sig frem mod mig. Jeg rykker mig lidt tilbage. Ikke meget. Bare så vi ikke kysser. Vi stirrer på hinanden. Hvem blinker først?
”Vælg nu noget, Bjørn!” Hun lyder irriteret. ”Vil du kysse, eller vil du ikke kysse?”
Jeg har aldrig været så meget i tvivl om noget som helst.
”Hvornår kører natbussen?” spørger jeg.
Hun glor på mig. Eller også er det noget, jeg bilder mig ind.
”Ti over hver time,” siger hun så.
”Hvor er din taske?”
8
Rosa sender fingerkys gennem bussens rude. Selv helt hernede ved stoppestedet kan jeg høre bassen fra festen. Det ville være så nemt at hamre på døren til bussen, løbe ind, kysse hende … og gøre alt det andet. Alt det, jeg tænker på hver dag. Jeg må være en idiot.
Det virker, som om cyklen bøjer, hver gang jeg prøver at komme op på den. Måske er det også bare bedre at trække hjem.
”Bjørn? Bjørn, sover du?” Både lyset og mors stemme trænger gennem søvnen og dynen over mit hoved.
”Mmm,” brummer jeg.
”Det blev sent, hva’?”
”Du behøver altså ikke sidde oppe, til jeg kommer hjem.” Min mund er helt tør. Min stemme er mest en slags rallen.
”Nej, det gør jeg da heller ikke. Jeg går i seng samtidig med far.” Hendes stemme virker
9
lidt for høj. Om det er, fordi hun prøver at dække over, at hun holder sig vågen, eller om det er, fordi alle lyde skærer ind i min hjerne, er svært at sige. ”Var det sjovt?”
Jeg tænker på Rosas hænder på mit ansigt. Hendes finger på min mund. Tænker på hendes blik, da hun sagde, at hun aldrig havde kysset en fyr. Og hvordan jeg gjorde alt det modsatte af, hvad jeg har haft lyst til i flere år.
”Mmm,” svarer jeg. ”Meget.”
Sengen bliver lettere, da mor rejser sig og går ud. Selv uden at kigge ud fra dynen ved jeg, at hun er stoppet i døren.
”Jeg vasker hvid om lidt, så jeg tager lige …”
Jeg springer op. Dumper svimmel tilbage. Hiver mig så op igen. Alt sammen meget hurtigt.
”Det skal du ikke rode med, mor. Jeg smider det selv i maskinen.”
10
Hun kommer til at grine. ”Og hvad bliver det næste? At du selv smører din madpakke?”
Jeg nikker. Ikke fordi jeg har tænkt mig at smøre den selv. Men fordi hun ikke skal rode med de strømper, der ligger under min seng.
”Nå, men du skal skynde dig. Der er åbent hus på gymnasiet til klokken to.”
”Hvilket gymnasium?” spørger jeg.
Mor griner, som om jeg laver sjov.
Jeg hiver et par bukser på og fisker tre sokker ud under sengen. Endelig vågner min hjerne. Dét gymnasium. Det, mine forældre vil have, jeg skal begynde på. Selvfølgelig har de ikke glemt det, bare fordi jeg ikke har svaret dem på, hvad jeg vil med mit liv. Men hvad fanden skal jeg vælge? Jeg kan ikke engang finde ud af at vælge at kysse Rosa, selvom hendes mund var lige ud for min.
Selvom hun sagde, at jeg skulle vælge noget.
11
Læs mere
Af Ditte Wiese
Lix 15
© 2024 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh
Ungekonsulenter: Wanda Simone Kirstein Høgel, Sofia Liv Nelander og Liam Valdemar Thomas Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, niveau og valg af forsider.
Læs for Livet har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne. En del af overskuddet fra titlerne i serien går til organisationen, der også får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2024
ISBN: 978-87-7211-425-5
dansklf.dk
Find gratis opgaver til bogen her 43,7 normalsider
”Der er fandme langt, før vi har ligestilling,” ryger det ud af mig.
”Snowflakes. Pussies. Tøser. Fucking homoer.” Thor råber ikke. Han har bare den der lede tone. Alle glor på ham. ”Hold nu kæft altså! Det. Er. For. Sjov. Hvis vi ikke engang kan lave sjov mere, så er vi for langt ude.”
”Tak, Thor. Du er bare så god til at rose og være anerkendende i din tilgang til andre.” Rosa smiler til ham. Stort. Falskt. Som kun Rosa kan.
Jeg nikker. Vil gerne sige noget, men jeg er ikke lige så god som Rosa.
”Det er okay at sige, at man har brug for et kram.” Hun slår armene ud og går over mod Thor.
Thor kigger ned i gulvet, men ser op på mig et sekund.
Du skal læse denne her bog, hvis … du vil have en oplevelse af, at du ikke er alene.
Wanda, 16 år
Du skal læse denne her bog, fordi … den er sjov, nem og læse og den fanger én.
Liam 15 år
Liam på 15 år, Wanda på 16 år og
”Forræder,” siger han og går også ud. er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, sværhedsgrad og valg af forsider.
Sofia på 14 år har været konsulenter på denne bog.
En del af overskuddet fra titlerne i serien går til organisationen Læs for Livet, som har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne, og som også får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.
LIX 15