LINE LEONHARDT | PALLE SCHMIDT
Dansklærerforeningens forlag
LINE LEONHARDT | PALLE SCHMIDT
Det sortner for mine øjne. Kulden fra vandet rammer alle indre celler og organer i samme
sekund, som jeg ryger i. Sådan føles det. Som at hoppe ned i vores fryser og smække
låget i. Min krop kramper sammen. Jeg føler mig tung. Kan ikke røre mig. Jeg sluger en masse vand og prøver panisk at få hovedet op over. Hører de andre råbe et eller andet.
De står på broen over mig. Så ryger mit hoved under igen. Jeg sluger mere vand.
Det brænder i min hals. Så er alt sort.
Spild af liv
“Fuck det her!”
Sådan starter det. Jeg burde allerede dér havde vidst, at det ville gå galt. Igen. Men det starter med, at Aske siger sådan og smider sin mobil fra sig i sofaen. Vi har hængt ud hjemme hos Hamit efter skole, alle fire. Det gør vi tit. Mig, Hamit, Micki og Aske. Men vi taler aldrig rigtig sammen, ikke mere. Det er, som om der er en femte person i rummet, der kigger på os. Som om Emil sidder et sted og holder øje. Dømmer os.
“Guys. Jeg har tænkt over det,” siger Aske. “Vi er nødt til at blive stærkere. Alle sammen. Vi skal rykke sammen i bussen.”
Jeg ser på Hamit. Han har stadig ryggen til, er i gang med et spil på computeren.
“I bussen? Hvad mener du?” siger jeg.
“Vi spilder vores liv.”
Aske gider nok ikke se flere snaps på sin mobil. Ikke flere små, dumme klip. Om dyr i knibe. Om fede folk, der falder og slår sig. Han har siddet med sin mobil i hånden så længe, at hagen er limet til hans T-shirt.
“Så hvad, er det sådan en skærmfri challenge?” siger Micki uden at se op fra sin mobil. Han kunne godt trænge til at blive klippet.
“Så har du tabt,” siger Aske.
Micki ser op. Hvis der er noget, han hader, er det at tabe. Han er ved at blive rød i hovedet. Når det sker, er der ikke længe, til han eksploderer.
“Hvordan bliver muskler større?” Aske giver Micki en lammer. “Modstand.”
Micki skærer en grimasse, men kan ikke lade være med at grine. Og det med musklerne overbeviser ham vist lidt.
Hans idoler er The Rock og sådan nogle influencere, der står op før 5 hver morgen og slæber træstammer rundt i haven. Jeg lyner min trøje op og hiver begge ærmer ned over mine hænder. Radiatoren står altid på fem i Hamits kælder, men jeg fryser alligevel. Det er, som om det blev efterår sådan lige med ét.
“Shit, jeg døde!”
Det er det første, Hamit har sagt, siden vi kom. Vi har tømt kanden med te og spist Hamits mors boller. Hun laver de bedste boller med glasur.
Jeg rykker mig uroligt i sækkestolen.
Den larmer på en kikset måde. “Er nogle af jer startet på den der stil?”
“Hvad tror du selv?” mumler Micki.
“Jeg er færdig,” siger Hamit, men jeg ved ikke, om han mener med spillet eller stilen.
Jeg kan høre skridt i stuen ovenpå.
Måske det er Hamits søster, der er kommet hjem fra gym. Både Hamit og hans søster er ret gode i skolen.
“Jeg skal hjem,” siger jeg og kigger på Micki. Vi skal samme vej. “Vil du med derudad?”
“Næ,” siger Micki og ser stadig ikke op fra sin mobil. Han plejer at trække tiden så længe som muligt. Der er ikke meget at komme hjem til for Micki.
“Jeg ved, hvad I tænker,” siger Aske.
“Hvad tænker jeg så på nu?” Hamit laver store øjne.
“Okay, det ved jeg så ik´.”
“Hvad I tænker om idéen!” Aske råber næsten. Ser sur ud. “Men prøv lige at vise lidt mod. Bare for én gangs skyld!”
Hamit ruller med øjnene. Han hader, når folk taler ned til ham.
Så lyser Aske op i et smil. “Det her vil ændre jeres liv!” Askes brune øjne er store
under mørke krøller. Han skuler. Fra mig. Til Hamit. Til Hamit og Micki. Tilbage igen. “Det vil ændre alt, gutter! Vi skal være som brødre. Vi skal udfordre os selv og hinanden. Vi skal blive stærkere sammen.
Som i en loge.”
“Skal vi så have kapper på og lave skøre ritualer?” siger Micki.
“Hvis I vil vide det, mødes vi i aften kl. 22.”
Micki ryster på hovedet. “Whatever.”
“22?” Hamit bider sig i læben.
Jeg ved, hvad han tænker. Han må ikke være så sent ude. Kun hvis det er en fredag eller en lørdag.
Micki lægger sin mobil fra sig og ser op på Aske. Jeg kan se hans kæbemuskler arbejde. “Okay, så hvad er planen?”
Aske rejser sig. Allerede da han kom ind i vores klasse, var han et hoved højere end os andre. Nu rører hans hoved næsten loftet
i Hamits kælder. “Det får du at se i aften,” siger han med et bredt smil. “I grotten.”
Læs mere
Af Line Leonhardt og Palle Schmidt
Lix 15
© 2024 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh
Ungekonsulenter: Rasmus J. Nielsen, Rosa Lillelund Pilgaard og Luka Østrup.
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen Grafisk Design
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen.
Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, niveau og valg af forsider.
Læs for Livet har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne. En del af overskuddet fra titlerne i serien går til organisationen, der også får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2024
ISBN: 978-87-7211-482-8
dansklf.dk
33,6 normalsider
Find gratis opgaver til bogen her
“Jeg har tænkt over det,” siger Aske. “Vi er nødt til at blive stærkere.”
Micki ser op.
“Hvordan bliver muskler større?”
Aske giver Micki en lammer. “Modstand.”
Jeg hiver begge ærmer ned over mine hænder. Det er, som om det blev efterår sådan lige med ét.
“Det her vil ændre jeres liv!” Aske skuler. “Det vil ændre alt, gutter! Vi skal være som brødre. Vi skal udfordre os selv og hinanden. Vi skal blive stærkere sammen. Som i en loge.”
Micki lægger sin mobil fra sig og ser op på Aske. Jeg kan se hans kæbemuskler arbejde. “Okay, så hvad er planen?”
Du skal læse denne her bog, hvis … du godt kan lide noget drengerøv med noget spænding i. Luka, 16 år
Du skal læse denne her bog, fordi ... den har den bedste historie, man kan få på skrift. Rasmus, 14 år
Aske rejser sig. “Det får du at se i aften,” siger han med et bredt smil. “I grotten.” er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, sværhedsgrad og valg af forsider.
Luka på 16 år, Rasmus på 14 år og Rosa på 15 år har været konsulenter på denne bog.
En del af overskuddet fra titlerne i serien går til organisationen Læs for Livet, som har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne, og som også får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.