Dansk 3-2012 by Dansklærerforeningens Forlag

DANSK / magasinet for danskærere i folkeskolen #4 september 2011 DANSK 3 –– 2012 Medlemsblad for Dansklærerforeningens folkeskolesektion

DANSK 3 / 2012

BØRNEOG UNGDOMSLITTERATUR

Tema

Det børnelitterære digitale univers

Skal vi lave en bog?

Få viden og inspiration Opdag nye muligheder med Dansklærerforeningen

GRATIS INSPIRATIONS-

MØDER – NU ER DE HER! Dansklærerforeningen afholder gratis inspirationsmøder rundt i hele landet i resten af 2012 og i foråret 2013. Deltag i det danskfaglige fællesskab – og tag dine kollegaer med.

mit.dansklf.dk –– 3379 33790010 0010 mit.dansklf.dk–– ––dansklf@dansklf.dk dansklf@dansklf.dk ––

Kvalificer dit danskfaglige overblik

Find et møde tæt på dig, og tilmeld dig nu på MIT.DANSKLF.DK

LEDER

Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

Omvejen

Der er en verden til forskel på om vejen eller omvejen er vores tilbud til børn og unge. Hensigten er ikke at man skal forstå, men at man skal få lyst til at forstå. Dette udsagn står og blinker over Dansklærerforeningens satsning med udgivelsen af Illustreret Verdenslitteratur, men dette statement burde være basis for enhver litteraturformidlers arbejde i daginstitutionen, i skolen og på biblioteket. I begyndelsen af september satte blandt andre forfatter Jens Christian Grøndal Det lange lys på Danmark ved et møde på Vartov, og plæderede overbevisende for den overlevelseskraft der udspringer af kunsten og altså af litteraturen. Det er her vi som mennesker kan leve os ind i hinanden og i os selv, få øje på menneskeligheden. Men for hver enkelt læser og for hver enkelt formidler vil det man møder, både det kendte og det fremmede, være personligt og noget særligt. Derfor må litteraturlæsning og -formidling bygge på en lyst til at kende henholdsvis dem man læser om og hinanden, altså på skabelsen af et begær efter at vide mere om andre, mig selv og vores verden. At formidle skematisk er dels en hyldest til trygheden, en afart af hyggen, dels en hævdelse af vejen til forståelse. Men at pege på vejen til forståelsen afspejler dybest set en manglende lyst til både litteraturen og til hinanden. En del af både det kendte og det fremmede finder vi i klassikerne og i den historiske litteratur såvel som i den nutidige fiktion. Litteraturen har fællesskabsskabende karakter fordi den kan få læseren til at se ind i både sig selv og andre, og da det er gennem det fælles den enkelte får livsmod, så er banen kridtet op til den litteraturformidlingens omvej der giver den enkelte adgang til det fælles danske/europæiske/globale, der giver nuet en historisk dimension og et fremtidigt perspektiv, og sidst og især lukker op for en lyst til at forstå det menneskelige. Det er vores håb at indholdet i dette fællesnummer af Selskabet for Børnelitteraturs Klods Hans og Dansklærerforeningens DANSK kan være et lille bidrag til at befordre interessen for hinanden.

Bent Rasmussen & Jens Raahauge

Redaktionens side

DANSK 3 –– 2012

Litteratur

til børn og unge Et varmt, bredt, åbent, traditionelt og måske fortærsket tema. Tør vi tage fat og lade os udfordre her igen? Ja, helt sikkert. Børne- og ungdomslitteraturen er hele tiden i spil, og i disse år også på spil – i bogstaveligste forstand. Integrationen af digitale medier – også i det litterære univers sætter nye standarder for læsningen og formidlingen og nye muligheder for forfatterne. Samtidig med dette lever de traditionelle papirbøger i bedste velgående, og analyse- og fortolkningsarbejdet finder stadig nye veje og nye vinkler.

På mit.dansklf.dk ligger der mange undervisningsforløb og andre ideer og værktøjer til arbejdet med litteratur. Sammen med de ideer som vi bringer her i DANSK 3, håber vi at de kan inspirere dig og dine kolleger til et spændende og nytænkende litteraturarbejde.

DANSK 3 er en fællesudgivelse med Klods Hans-bladet (IBBY Danmarks blad). Og hvad er et mere oplagt tema for et fælles projekt end børne- og ungdomslitteratur. I bladet finder du artikler om det historiske, det idylliske, det produktive, det analytiske, det digitale, det nordiske og det formidlende perspektiv på temaet. Der er artikler med anledning til refleksion, og der er artikler med ideer til undervisningen – både af små og store elever.

Venlig hilsen Redaktionen for DANSK & Klods Hans

God læselyst!

– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere

– en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk

– en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

– et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet

Annoncer i DANSK: Vi har åbnet for faglige annoncer i DANSK. Læs mere om temaer, priser og deadlines på mit.dansklf.dk For- og bagsidefoto: Maja Holdorf fotograferet af Helle Hjorth, Photographia Udgiver: Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, Tlf.: 33 79 00 10. Email: dansklf@dansklf.dk. Telefonisk åbningstid: Mandag-fredag kl. 10-14. Redaktion: Jens Raahauge (ansv.) og Birgitte Therkildsen. Manuskripter og indlæg sendes til Birgitte Therkildsen, bth@dansklf.dk. Folkeskolesektionens bestyrelse: formand: Jens Raahauge, jra@dansklf.dk, næstformand: Ann-Kathrin Aulkær Bentzen, aka@dansklf.dk. Læs mere om bestyrelsen på mit.dansklf.dk. Årsabonnement for kr. 185,- inkl. moms. Bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 75,- inkl. moms. Grafisk design og tilrettelæggelse: Quote Grafik. Tryk: Zeuner Grafisk as. Oplag på 8.000 blade. Udkommer 4 gange årligt. mit.dansklf.dk

INDHOLD

Pædagogisk frikvarter

Book-trailere i litteraturundervisningen Titel

10 34

X Skal vi lave en bog?

Idyl som fænomen i børnelitteraturen

Det børnelitterære

digitale

univers

Book-trailere i litteraturundervisningen

Af Anita Friese

Klummen: Kærligheden til børnelitteraturen er drivkrafen Af Lizzie Aurvig

Det børnelitterære digitale univers Af Pia Maria Lie

18 20 22

Din forening Nyt om danskfaget Garmanns gate Inger Katrin Auklend

Man skal aldrig smadre, men vinde Af Jens Raahauge

Af Anne Wessel Liebum

28 30 34 38 40 42

Din uddannelse: Klædt på til litteraturundervisning? Pædagogisk frikvarter: Opladning Fortiden fortalt Af Anna Margrethe Gude

Skal vi lave en bog Af Tove Krebs Lange

Fra blockbuster til biblioteket? Af Inn Bangsgaard

Faglige omtaler En times bogsnak om måneden Af Jens Raahauge

TEMA

DANSK 3 –– 2012

Idyl som fænomen i børnelitteratur Den idylliske børnelitteratur er med nutidige udgivelser stadig efterspurgt. Interessant er det imidlertid, hvad der kendetegner idyllen som fænomen i den børnelitterære tradition, samt hvorledes den idylliske fortælling har udviklet sig gennem tiden. Dernæst er det for didaktikeren relevant at overveje spørgsmålet: Hvad kan netop den idylliske litteratur tilbyde en senmoderne barnelæser? Anne Wessel Liebum Studerende i cand. pæd. didaktik mshp. dansk, DPU Aarhus

Idylbeskrivelser i børnelitteratur har rødder tilbage til den romantiske Biedermeierperiode, hvor historiske begivenheder i Norden gav anledning til en efterspørgsel på en idyllisk litteratur med det hverdagsnære omkring hjemmet i centrum, en efterspørgsel der bundede i et ønske om at styrke fædrelandskærligheden. Det romantiske syn på barndommen blev udgangspunktet i disse fortællinger, hvor tryghed skildredes i børns ubekymrede leg og hverdag, og barnelæseren kunne her identificere sig med sædvaner, traditioner og kultur fra hjemlandet. Denne beskrevne idyltradition fortsatte efterfølgende op gennem 1900-tallet med bl.a. Elsa Beskow og Astrid Lindgrens værker, og rammerne omkring den idylliske fortælling er både faste og genkendelige. Bulderbys idyl i handling og fortælleforhold Bøgerne om børneflokken fra Bulderby er nogle af Lindgrens største klassikere, og fortællingerne er samtidig særlig eksemplariske i fremstillingen af den idylliske barneverden. Handlingen udspilles i landsbysamfundets kendte og afgrænsede nærmiljø, der modsat bylivet og en dertilhørende skræmmende voksenverden forbindes med den evige og trygge barndom. Læseren følger seks børns leg og oplevelser hen over årstidernes skiften, og handlingsforløbet er episodisk med små afrundede historier fra Bulderby. Trods det tidsmæssige aspekt fremstår børnene statiske og altså uforandre-de; de modnes ikke, men forbliver ubekymrede børn. Elementet af tidløshed

giver læseren en fornemmelse af, at verden står stille midt i trygheden, hvor alt er, som det plejer at være. Dette tilfører fortællingerne en idyllisk evighedsdimension, hvor man som læser aldrig nødsages til at tage afsked med den ubekymrede barneverden, for Bulderby vil altid bestå. De beskrevne handlingselementer kan imidlertid ikke fremkalde idyllen alene. Diskursens eller fortælleforholdets betydning er særegen, da en homodiegetisk fortæller i disse historier er et barn, og barnefortælleren er dermed bærer af både stemme og synsvinkel. Idet denne indre fokalisering forbliver på barnets niveau og er solidarisk med barnets sproglige og erkendelsesmæssige formåen, gengives fortællingerne uskyldsrent og ubekymret. Barnefortælleren er herved upålidelig i sin naive og ureflekterede gengivelse af verden, og netop denne upålidelighed bliver dermed et uomgængeligt fortælleteknisk greb fra forfatterens side, hvis idyllen skal fremstå troværdig, en troværdighed der så absolut bevares i historierne fra Bulderby. En synlig implicit fortæller i moderne idyl Idyllisk børnelitteratur udgives til stadighed, og et nutidigt eksempel ses i Dy Plam-becks børnebogserie ”Os fra Blomsterkvarteret”, der ved udgivelsen i 2011 bl.a. blev sammenlignet med historierne fra Bulderby. Denne sammenligning bunder utvivlsomt i en mængde indholdsmæssige fællestræk, om end de voksnes roller er et eksempel på et markant anderledes persongalleri.

TEMA

Hvor den voksne generation i Bulderby optræder som perifere bipersoner og uden indblanding i børnenes frie leg, har de voksne i Blomsterkvarteret fremtrædende roller. Disse er her aktive medspillere, og børnene er nysgerrige og opsøgende i forhold til voksenverdenen. Denne udvikling afspejler sandsynligvis den tid, de respektive fortællinger er skrevet i, hvor både synet på barnet samt forholdet mellem barn og voksen utvivlsomt har udviklet og forandret sig. I dag er tanken antagelig, at børn har brug for voksne, om end disse skal indgå i børnenes univers på deres præmisser og altså i børnehøjde. Om de voksne karakterers rolle i bøgerne har betydning for læseoplevelsen som idyllisk kan dermed diskuteres, det samme kan spørgsmålet om, hvorvidt idyl som begreb for en fri og uskyldig barndom i nogen udstrækning ligeså har gennemgået en udvikling. Holder vi fortsat historierne fra Blomsterkvarteret op mod dem fra Bulderby, er det imidlertid fortælleforholdet, der primært adskiller de to, og de førstnævnte fortællinger fremstår af denne grund ikke idylliske i samme forstand, som traditionen byder. Umiddelbart er fortællerinstansen opbygget på samme måde som i Bulderby, hvor barnet Agnes fremstår som eneste fokaliseringsinstans, men der opstår dog rent sprogligt en diskrepans i den idylliske fremstilling, idet Agnes i stor stil benytter et malende billedsprog, sammenligninger og metaforer, der i munden på et barn virker karikeret, hvilket overskygger et ellers enkelt opbygget og barnligt sprog. Derudover har en voksen implicit fortæller flere steder en didaktiserende pegefinger løftet, idet Agnes i de umiddelbart barnlige udlægninger tydeligt lægger op til refleksion over

etiske spørgsmål fra barnelæserens side. I disse tilfælde taler den implicitte fortæller bag om ryggen på barnet som den egentlige fortæller, og loyaliteten over for barnets sprog og livsverden forsvinder. En utroværdig idyl Fortælleforholdets betydning for den samlede idylbeskrivelse må altså siges at være fremtrædende. At lade et barn være fortæller gør læseren i stand til at acceptere upålidelighed og naivitet, hvilket gør det muligt for den bagvedliggende instans – den implicitte fortæller – at fremstille et forsimplet og idyllisk univers, uden at læseren stiller sig kritisk hertil. Upålidelighed er dermed et uomgængeligt fortælleteknisk greb, som Lindgren mestrer i sin troværdige fremstilling af et idyllisk univers. Bag den egentlige fortæller af en historie vil en implicit fortæller naturligvis altid være til stede, men i en børnelitterær idylskildring er det altafgørende, at denne ikke træder synligt frem via en barnlig fokalisators voksne sprog, og sker dette som i Plam-becks tilfælde, forsvinder troværdigheden. Modtagerens læseoplevelse og opfattelse af fortællingerne som værende trygge og idylliske hænger dermed sammen med den implicitte fortællers synlighed. Formår forfatteren ikke at placere denne som en konsekvent bagvedliggende instans, fremstår barnefortælleren ikke blot utroværdig men også iscenesat, og som læser føler man sig holdt for nar. Det idylliske univers falder derved til jorden. Nutidens barnelæser og idyllens relevans Et relevant perspektiv på den kortlagte idyltradition bliver i didaktisk henseende at spørge til disse fortællingers relevans

Tema

DANSK 3 –– 2012

for sin modtager Hvad kan idylskildringen tilbyde sin barnelæser den dag i dag? Jeg vil i denne sammenhæng drage en parallel til en anden børnelitterær genre, der har været fremherskende de sidste 10-15 år: den fantastiske børnelitteratur. Denne har bl.a. ved mødet mellem fantasi og virkelighed særdeles meget at tilbyde barnet som læser. Det fantastiske univers beskrives lige så ofte som eskapistisk, idet læseren ved mødet med det magiske får mulighed for at flygte til en anderledes og om muligt bedre verden. Eskapisme tilskrives dog ikke med selvfølgelighed i positiv forstand, men i denne forbindelse ser jeg netop en sådan flugt som en force, og spørgsmålet er, om idylskildringen kan tilbyde samme

virkelighedsflugt? Den idylliske litteratur såvel som den fantastiske lader barnet få et pusterum fra en verden præget af refleksivitet og stillingtagen; i det idylliske univers kan læseren være ubekymret og slipper for at tage ansvar. Her har barnet lov at være barn. Måske netop dette er grunden til, at Lindgrens Bulderbybøger er forblevet klassikere – børn har behov for at være børn. Derudover kan selv den mest voksne voksen vel til tider have brug for at tage sig et nostalgisk øjeblik, glemme virkelighedens bekymringer og sammen med sit barn bare være til midt på den idylliske børnelitterære scene.

Upålidelighed er dermed et uomgængeligt fortælle-teknisk greb, som Lindgren mestrer i sin troværdige fremstilling af et idyllisk univers

De laver da ikke bomber i Bulderby Kommentar af Søren Fanø, Lektor, Master i børnelitteratur

I sin i øvrigt udmærkede artikel Idyl som fænomen i børnelitteratur holder Anne Wessel Liebum Dy Plambecks og Charlotte Pardis serie fra 2011, Os fra blomsterkvarteret, op over for Astrid Lindgrens herlige serie Alle vi børn i Bulderby og karakteriserer serien som værende ”utroværdig idyl”. Siden Lindgrens bøger om børnene i Småland udkom i perioden fra 1947 til 1966, er der løbet meget vand i åen, både hvad angår vores syn på BØRN og på LITTERATUR, og på hvad der kan fortælles, og hvad der er idyllisk. Historierne om Agnes, Mikkel, Tobias og Lara rummer rigtignok på overfladen flere intertekstuelle referencer til Lindgrens Bulderbybøger, men er der en forfatter og intertekstuel reference, der i højere grad falder en i øjnene, så er det Ole Lund Kirkegaards sprogligt forunderlige, undersøgende,

groteske og humoristiske verden. En verden af sprog befolket af kompetente børn der vel også kan kaldes en idyl. Og som hos Lund Kirkegaard er der i disse fortællinger fra Snogstrup adskilligt i emnerne og temaerne der må føles tankevækkende og interessant for målgruppen fra cirka 9 år. Forholdet til venner, og hvordan man finder dem. De mange måder man kan bo på, og endelig hvad der er normalt, og hvad der ikke er? Hvordan forholder man sig som barn når nogen bryder normerne, og som Rudi laver bomber, som Cykel Ursula holder grisen Brian Hansen i haven eller har cykler i træerne? Hvordan omgås man disse sure, skøre, sjove og skrappe voksne, Søren Skrot, Frisør Freddy, og Cykel Ursula? Hvorfor bliver nogle voksne sådan? Hvordan overlever man som barn med sådan en i huset?

Alt i alt ligger der i de indtil nu fire små sprogligt legesyge, poetisk illustrerede bøger gode muligheder for den nutidige barnelæser til – udover at have en god læseoplevelse – at reflektere over eget liv – og modsat børnene i Bulderby at blive til nogle herlige fantasifulde børn fra Snogstrup anno 2012. Måske er det, med lektor Nina Christensen i hendes nye bog Videbegær (2012), på tide at gøre op med forestillingen om at man i tekster for børn kan skelne skarpt mellem didaktiske eller pædagogiske tekster på den ene side og tekster som æstetiske udtryk på den anden. Gennem beskrivelsen af de litterære figurer appellerer børnelitteraturen både i Bulderby og i Snogstrup til refleksion over de fiktive karakterers handlinger, og indeholder dermed også en etisk dimension.

9 Os fra Blomsterkvarteret

Romaner til de ældste Til alle romanerne ligger der læsninger og ideer til litteraturundervisningen på mit.dansklf.dk

(til 2.-5. klasse) Bøger – 1-4 Opgaveark til eleverne Ekstra materialer på mit.dansklf.dk

Illustreret verdenslitteratur Klassikere AF Søren Fanø i en nyLektor, og master i børnelitteratur koncentreret gendigtning.

Stjernebilleder 1-3

DANSK BOG

(til dansklærere og studerende) Analyse og fortolkning af børne- og ungdomslitteratur

distribution Kanonserien komplet Skrædder i Helvede

Fjorten forfatterskaber til din undervisning i litteratur.

DANSK

Efterskrift om ikonografi af Lisa Marie Henderson Undervisningsforløb af Dorte Sofie Mørk Emus på mit.dansklf.dk

LÆRER

foreningens hus Oplæsning af tekster på mit.dansklf.dk

Vi er 9.000 medlemmer i Dansklærerforeningen med et fagligt fællesskab på tværs af skoleformer. Vores forening udgiver undervisningsmidler og laver praksisnære kurser. Vi arbejder for et stærkt danskfag.

mit.dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

DANSK

LÆRER

foreningen Viden inspiration indflydelse dialog

Tema

DANSK 3 –– 2012

e r e l i a r t k o Bo i litteratur- n e ng i sn i rv e und Titel

turarbejde få et billede ra te lit s de rle de an et d Hvordan kan man ve tilgange til litteraturn Ka ? er nc te pe m ko af elevernes viden og spørgsmål arbejdede e ss Di ? er åd m e ny på arbejde sættes i spil dborg med sidste forår, en Sv i n le ko ks ar m Ny to niende klasser på skriver her forløbet. og deres dansklærer be

af Anita Friese lærer og skolebibliotekar på Nymarkskolen, Svendborg

Mediedannelse i praksis? –– Du bliver altså nødt til at smide skjorten. –– Aldrig! Jeg vil ikke stå der kun i bh, så alle kan se det. –– Det er det vigtigste i hele romanen. Vendepunktet, og det skal bare med. Det var derfor, vi valgte den. Det var det pinlige, der var noget ved. Det er det, alle har prøvet. –– Nej, hun har ret. Det er jo ikke det, de andre ser. De ser bare Fie. Og det er altså Fie i bh! Ville du selv gøre det? –– Drengene i 7. vil jo aldrig fatte det! De ser kun bryster. Jeg vil i hvert fald ikke tjekke Facebook bagefter, hvis det var mig.

–– –– ––

Så må vi gøre det på en anden måde. Det skal bare med, ellers falder det hele til jorden. Kunne vi filme det, så man bare aner, hvad der sker. De skal jo egentlig heller ikke vide det hele, vel? Nej, det er jo kun en appetitvækker …

Omtrent sådan lød en diskussion i en pigegruppe på 9. årgang i foråret på Nymarkskolen. Foran dem lå deres storyboard og romanen Sandhed og Konsekvens af Annika Thor. Det var på andendagen i et danskforløb, hvor min kollega og jeg arbejdede med booktrailere. Filtreret i mine lærerører hørtes flere læringspointer i

tema

ovenstående samtale. Jeg hørte en elevgruppe, der havde fat i litterære analyseelementer. Jeg hørte en elevgruppe, der reflekterede bevidst over kommunikationsværdi, hensigt og mål, og ikke mindst hørte jeg elever, der reflekterede over sig selv som aktører i en medieproduktion. Skulle man turde vove et ”øje”, så var det her måske mediedannelse i praksis? Autenticitet i undervisningen Ideen til undervisningsforløbet udsprang af et opslag, som min kollega og jeg havde læst i et af de mange kataloger, som ender på skolens Læringscenter. Vi læste, at en booktrailer er en pendant til filmtraileren, og at genren bruges i kommercielt øjemed af forlagene for at promovere deres bøger. Ud over dansk har vi begge timer på skolens Læringscenter, og netop her vil vi også gerne promovere vores bøger – ikke for at sælge, men for at få flere af vores elever til at vælge bogen til. På skolen vægter vi en undervisning, der er så autentisk som muligt. Og her øjnede vi en mulighed for at arbejde med danskfaglige elementer i en autentisk ramme. Derfor satte vi os for at arbejde med booktrailere. Da vi var i slutfasen af skoleforløbet, var vi bevidste om, at tiden ikke var til nye danskfaglige mål. At producere en booktrailer kræver viden om filmiske virkemidler, litterær analyse og tolkning, og ikke mindst færdigheder i at filme og redigere. Men det havde vi arbejdet med løbende. Derfor besluttede vi at tilrettelægge forløbet, så det kun tog udgangspunkt i den allerede eksisterende elevfaglighed. Lærerfagligt ville vi bruge forløbet til at iagttage, hvordan eleverne formåede at sætte deres viden og kompetencer i spil. Vi antog, at iagttagelserne kunne skærpe vores viden om, hvilke tilgange eleverne brugte til det litterære arbejde, hvilke lag i teksterne de ville tage fat i analytisk og ikke mindst – hvordan ville de bruge deres it-færdigheder i en reel kommunikationssituation. Alt i alt kunne vi evaluere flere danskfaglige elementer – og efterfølgende bruge denne viden fremadrettet i forhold til de kommende mundtlige prøver. Og samtidig ville vi få et produkt, som vi kunne bruge på Læringscentret til inspiration for alle elever. Med dette in mente lavede vi flg. opgave: Lav en booktrailer om en roman, som har gjort indtryk på jer. Traileren skal uploades på Læringscentrets blog, hvor den bliver tilgængelig for alle elever. Romanen skal have 7.-10 klasse som målgruppe, og den skal kunne lånes i Læringscentret.

Opstart Opstarten tog udgangspunkt i det kendte. Vi så forskellige filmtrailere, og efterfølgende indkredsede eleverne deres forståelse af, hvad en trailer var, hvilke typiske virkemidler der blev brugt og ikke mindst, hvilke kvaliteter den efter deres mening skulle have. I samtalerne kom vi ind på nogle af filmtrailerens genretræk, afsender-modtagerforhold og hvilke platforme, den formidles på. Endelig affødte opgaven en diskussion om, hvilken betydning traileren har for, om en film i det hele taget slår igennem. Så gentog vi samme øvelse med booktrailere. Denne gang valgte vi dog at vise klip produceret af såvel forlag som elever (findes bl.a. på forlagenes hjemmesider, Youtube og Skoletube). Med nøgleord som reference sluttede vi den fælles del ved at drøfte forskelle og ligheder ved film- og booktrailere. Den mest markante observation fra eleverne var, at booktraileren umiddelbart gav et større frirum til arbejdet med formsiden end filmtraileren. Her var der efter elevernes mening tale om mere personlige og frie tolkninger. Eksemplerne viste, at formsiden kunne være mere varieret i kombinationen af still- og levende billeder, lyd, tekst og oplæsning. Selv om eleverne bemærkede denne forskel, var det interessant at iagttage, at i selve produktionsfasen valgte de fleste alligevel at lægge sig tæt op ad filmtraileren. En forklaring kunne være, at kortfilm og produktionen af samme, var kendt stof for alle, da vi på 8. årgang havde deltaget i Svendborg Skolernes Filmfestival. Et kommunalt projekt som har stor bevågenhed på lærerniveau og derfor resulterer i megen god medieundervisning og elevproduktion i hele kommunen. Valg af roman Første udfordring var valg af roman. Et var at afdække, hvilke romaner de hver især havde læst. Noget andet var at høre diskussionerne og argumenterne for, hvilke læseoplevelser der havde gjort særlig indtryk, og hvilke der absolut ikke havde. I en drengegruppe var to elever optaget af romanen Dødsspillet af Suzanne Collins. De forsøgte efter bedste evne at overbevise de andre om deres valg. I deres iver for at øge argumenterne fik de efterhånden genfortalt hele romanen. Drengene var enige om, at det eneste interessante for målgruppen måtte være fantasy. De øvrige blev grebet af begejstringen, da de selv havde gode erfaringer med genren. Men da de begyndte at spørge ind til enkelte sekvenser fra romanen, blev der tavst. Det var ikke svært at finde højdepunkter, som der kunne arbejdes med, men spørgsmålet var hvordan?

Tema

Book-trailere i litteraturundervisningen Titel

Hvordan kunne man skabe det univers, som romanen blev udspillet i? Umiddelbart havde gruppen billeder på indholdet i den trailer, de ville producere. Men form og udtryk gav vanskeligheder. Jeg forsøgte at skubbe på vej ved at stille spørgsmål til formen. Kunne man udtryksmæssigt arbejde mere med lydsiden og lade billeder være sekundære? Kunne oplæsning af udvalgte sekvenser give den ønskede virkning? Kunne man manipulere billedet, bruge symbolik osv.? Men gruppen var enige om, at hvis det virkelig skulle være en appetitvækker til drenge, så holdt det ikke! –– Man bliver nødt til at vise det lige på. Det skal være billeder, og det skal være rigtigt, hvis det overhovedet skal fange. Så efter timers drøftelse blev romanen skrottet til fordel for en anden. Læringsmæssigt havde gruppen været omkring referat, plot, tema, karakteristik og ikke mindst drøftelser om sammenhængen mellem indhold og form i forhold til en bestemt modtagergruppe. Og det forløb stort set uden styrende spørgsmål, analyseskemaer eller andre af de redskaber, vi som lærere bruger for at få retning på analyse og samtale! Optagelse og redigering Efterhånden som grupperne nåede til enighed om romanvalg, gik de i gang med deres storyboard og optagelser. Her var vores elever meget selvkørende. Men i redigeringsfasen opstod der nye udfordringer. En gruppe havde valgt at arbejde med Intet af Janne Teller. Ideen var at dramatisere romanens højdepunkter som

DANSK 3 –– 2012

skyggeteater, filme sekvenserne og binde det sammen med oplæsning af særlige stærke sætninger fra romanen. Men sparringgruppens kommentarer var benhårde. De satte spørgsmålstegn ved valget af højdepunkter. Dette udløste (igen!) en diskussion om romanens budskab og hensigt. Romanen var nemlig kendt af alle. Selve dramatiseringerne og den underlæggende lyd fik også en hård medfart. Resultatet blev, at gruppen fastholdt højdepunkterne fra romanen, men lavede flere af optagelserne om, skærpede deres fokus på de stærke sætninger og arbejdede mere bevidst med lydsiden som fortolkningsfaktor. Resultatet blev ikke til 12, men det blev væsentligt forbedret. Sidste dag inviterede vi andre elever til at se de færdige produkter, inden de blev uploadet på bloggen. Fremvisningssituationer giver altid sommerfugle i maven, og det havde vores elever også. Men kritikken var konstruktiv og langt hen ad vejen positiv, så det var tilfredse elever, der satte punktum for fire dages arbejde med booktrailere. Som lærere havde vi set engagerede elever anvende danskfaglige termer i en autentisk kommunikationssituation. Vi havde set dem omskabe og omsætte æstetisk udtryk til et andet – og vi havde set dem være bevidste om, hvad de lavede, hvorfor og ikke mindst til hvem. I øvrigt endte det med Fie kun i bh! Dog i et meget manipuleret stillbillede – gentaget i hurtige klip. Se en oversigt over undervisningsforløbet på mit.dansklf.dk www

Læringsmæssigt havde gruppen været omkring referat, plot, tema, karakteristik og ikke mindst drøftelser om sammenhængen mellem indhold og form i forhold til en bestemt modtagergruppe

KLUMMEN Lizzie Aurvig Leder af Børnenes Boghandel og Klods Hansprismodtager 2011

Klods Hans-prisen 2011

Folkeskolen Kærligheden til børneer igen i sommer litteraturen er drivkraften! blevet reduceret Forleden kom en lille dreng ind i Børnenes Boghandel med sin mor. Han rundt og kigger søgende på hylderne i butikken. Jeg spørger, tilgåren politisk om jeg kan hjælpe ham med at finde, hvad han leder efter. Tavs og slagmark genert står han og kigger, og hans mor må svare for ham. ”Han er her inde for at se, om han kan finde Kærligheden”.

Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark med udenomspædagogiske Kærligheden hovedrollen i den Pixi-bog vi fik udgivet i forbindelse med Børnenes Boghandels talgrublerier.har I skrivende stund siger overskrifterne at vi bør have karakterer fra 1. klasse, og at vi 40 årshæve fødselsdag. Drengen herinkludere er heldigvis ikke denelever eneste, kommer ind i butikken gennem for at skal det faglige niveau, flere svage ogder skabe gennemskuelighed finde kKærligheden i og mellem alle vores fantastiske bøger. skolerating. Netop kærligheden altid haft liv med børnelitteraturen. er for af mig Men vi bliver nødt har til atnu insistere på hovedrollen en diskussioni mit af folkeskolens indhold. DetteDen nummer drivkraften i mit dejlige job, som hele tiden giver migsignalerer nye udfordringer. Udfordringer, som DANSK udkommer på job. FN’s Et internationale læsedag. Dette at vi anerkender læsning/ bliver til i samarbejde med gode kolleger selvfølgelig somtileroplevelser involveretog i atviden skrive, skrivning som den basale færdighed derog giver eleverne alle, adgang ogtegne, til at og ikke mindst udgive til børn ogi både unge.tid Etog job, som giver mange er gode oplevelser hver kunne udtrykke sig ogbøger kommunikere afstand. Mensåsignalet også at folkeskolen dag og spændende butik med – formet af de forældre, mange besøgende skali en løseunik sin opgave i samarbejde elevernes og derforkunder. er vi aktive i fx Ordet Fanger-kampagnen som i sidste ende har til formål at gøre Danmark til en nation af læsere. Børnenes Boghandel er den eneste af sin slags i Danmark, og det er meget vigtigt, at vi sørger for atVivise mangfoldighed. skal altid parathvad til atdisse skabe interesse for alt det nye ogskal spændende bliver imidlertid ogsåVinødt til at være diskutere læseog skrivefærdigheder bruges til, i børnelitteraturen, ligesom vi kunne bevare fokus omkring de ældre, klassiske bøger. Børnog hvad der er grundlaget forskal dem. enes Boghandel, som Arnold Busck overtog i 1998, har gennem 40 år formået at formidle den På et seminarsom somden jeg trykte deltogbog i forkan nylig påpegede en alle svensk forsker vi for samhørighed, give. Vi kender glæden veddet at paradoksale læse og læsei at højt arbejder så hårdt for at børn til at læse ognye skrive stadigt nåratforudsætningen at dem, der altid vil høre enfå god historie, for de læsere, dertidligere, lige er ved opdage glædenfor ved arbejde med alfabetet er athave børnene har lært netop tænkning synes at være på eventyret, og dem, der kan lidt svært ved at at tænke. kommeOg i gang – ja, det er bare enikke fornøjelse. den politiske og dermed desværre heller fantastiske. ikke på den Jeg pædagogiske. (enhver–er Mine første 35agenda, år i Børnenes Boghandel har været ser frem til Synsning – også fremover egen smagsdommer) og aktivitet (hurtigst muligt igennemog alt)utrolige er plusord lige nu. er atsig servicere og formidle fantastiske historier, skøre beretninger eventyr. AlleDerfor de nye der behov forder at er vi på ønsker at bare arbejde medaftænkning fra 1. udfordringer, vej, er en del fortællingen omklasse. Børnenes Boghandel. Ladhar osjeg styrke tænkningen, både i og omkring folkeskolen, det giver mening satseet påutroligt I år været så fantastisk privilegeret at modtage Klodsså Hans-prisen, det haratværet læsning ogatskrivning. skulderklap få. Tak også til Hanne Bartholin som mente, at ’Nattergalen’ passede bedre til mig end Klods Hans – og det har hun fuldstændig ret i. Dagen for prisuddelingen kunne ikke være Jensvalgt, Raahauge bedre da det også var Børnenes Boghandels 40 års fødselsdag. En fest, hvor jeg var så formand heldig, at rigtig mange ville være med til at fejre en helt særlig lille butik. Det er dejligt med så stor opbakning. En stor tak til alle, der altid er parat til at være med til arrangementer i butikken. Det er skønt med et job, der har givet og giver mig mulighed for at samarbejde og møde mange spændende ildsjæle. Mennesker, der alle har fundet kærligheden til bøger af alle slags og er klar til at hjælpe andre med at finde det samme.

TEMA – Digital litteratur

DANSK 3 –– 2012

Det

børne-

litterære

digitale univers

Iden digitale og digitaliserede litteratur kan der være lav eller høj grad af interaktion med læseren. (Begreberne digital og digitaliseret litteratur er Merete Pryds Helles, forfatter til flere digitale udgivelser såsom computerspil, sms-noveller, roman til iPad o.l.).

TEMA – Digital litteratur

Af Pia Maria Lie, redaktør på Dansklærerforeningens Forlag

I denne artikel vil jeg kigge på et udsnit af den mangfoldighed af genrer der er i det børnelitterære digitale univers. Der skelnes i artiklen mellem digital og digitaliseret børnelitteratur og graden af interaktion med læseren. Digitaliseret litteratur er litteratur der allerede findes i bogform og er overført til et digitalt medie som fx lydbøger eller e-bøger. Digital litteratur er litteratur der fra starten er digital som fx computerspil og sms-noveller. Ved at foretage denne skelnen er det muligt at se nærmere på forskelle og ligheder mellem den trykte børnelitteratur og genrerne i det børnelitterære digitale univers.

sms-noveller

Børnebogs-app (H.C. Andersen

Digital litteratur

Digital og digitaliseret, interaktion eller ej? Der er intet nyt i at et medie bliver overført til et andet medie. Mange papirbøger udkommer således som film, computerspil og lydbøger, fx Harry Potter og Narnia. Det traditionelle medie (bogen) fornyes og reaktualiseres hermed. Når en bogtekst digitaliseres, opstår et nyt medieudtryk hvilket åbner for nye måder at skabe litteratur på, samtidig med at det udfordrer læseren og undervisningen. I en traditionel børnebog og i en del af den digitaliserede litteratur møder læseren den samme tekst i samme rækkefølge hvor ord, afsnit, eventuelle billeder og kapitlernes indhold og rækkefølge ikke kan ændres. Her er interaktionen med læseren lav. I den digitale litteratur skal læseren bruge fx mus eller finger til at udføre opgaver for at noget kan vises på

romanalbum (sirene) Pod-cast lydbøger

blog-litteratur Twitter-litteratur facebook-poesi børnebogs-app (den lille pirat) roman til ipad (app) (begravelsen)

høj grad af interaktion Digitaliseret litteratur

lav grad af interaktion

computerspil

børnebogs-app (Taynikma)

ebøger pBøger der mimer hypertekster (en million historier)

skærmen eller for at fortællingen kan udvikle sig. Læseren må konstant skifte fokus mellem forskellige aktiviteter, såsom at læse og skrive tekst, lytte til musik, spille spil og udforske faste eller levende billeder. Her er interaktionen med læseren høj. Interaktion er i denne sammenhæng noget andet og mere end at bladre i en bog, bevæge øjnene hen over sætninger og billeder, være en aktiv læser og fortolker af teksten. For at der kan være tale om høj interaktion, skal teksten konkret påvirke modtageren, og dennes valg skal have en konkret effekt på teksten. Teksten bliver således til i interaktion med læseren. Man kan spørge sig selv hvilken læseoplevelse de unge læsere har i mødet med den digitale og digitaliserede litteratur? Ændrer de digitale muligheder (som fx mus og finger) og de mange modaliteter og graden af interaktion ved læseoplevelsen? De unges egne læseoplevelser Morten Jensen har undersøgt hvordan en gruppe bestående af otte 12-14 årige folkeskoleelever oplever fænomenet læsning af skønlitterære e-bøger på iPad. Eleverne mener at den største fordel ved læsning af e-bog på iPad er at læsningen kan gøres personlig gennem indstilling af lysstyrke, typografi, farve og størrelse. Det gør læsningen hurtigere, lettere og mere behagelig. Den største mangel ved læsning af e-bog på iPad er at man som læser mister overblikket – dels før læsningen i forhold til valget af bog (langt de fleste elever valgte den første forfatter de kendte og som så spændende ud: Andersen, Kenneth Bøgh), dels under selve læsningen hvor man ikke kan fornemme hvor man er henne i bogen (kapitler og bogens længde), hvilket har betydning for hvordan man som læser tilrettelægger læsningen og styrer spændingen. Morten Jensen peger på at der er brug for at undersøge hvordan digitaliseret litteratur som e-bøger kan formidles når de mangler en lang række af papirbogens kendetegn (for- og bagside, indholdsfortegnelse og den fysiske fornemmelse af bogens omfang) som traditionelt har betydning for valget af en bog. Når det gælder den digitale skønlitteratur, mener Morten Jensen det er vigtigt at overveje i hvor høj grad læseoplevelsen er designet af forfatteren selv (i forhold til spilproducenter, grafikere m.v.). Selv om det er en stor oplevelse at læse den digitale litteratur, gør de mange modaliteter (som fx indtalte stemmer, musik og spil) måske råderummet mindre for fx læserens fantasi og trækker læserens opmærksomhed væk fra den illusion som den fiktive fortælling (teksten) forsøger at

TEMA – Digital litteratur

skabe. For at belyse dette må vi se nærmere på hvilken form for læsning den multimodale, digitale litteratur med høj grad af interaktion kræver. Læsning med fordybelse og målrettet hyperopmærksomhed Den norske forsker Hans Kristian Rustad beskriver i bogen Digital litteratur. En innføring læseprocessen i mødet med særligt den

DANSK 3 –– 2012

digitale litteratur som et samspil hvor læseren på den ene side forsøger at få overblik over de forskellige medier og modaliteter som er i spil og på den anden side fordyber sig i tekstens poetiske og narrative kvaliteter. Den digitale litteratur indbyder på samme måde som den trykte litteratur til fordybelse i fortællingens fiktive univers samtidig med at den kræver en form for målorienteret hyperopmærksomhed hvor læseren skal løse bestemte opgaver, orientere sig i forskellige modaliteter og læse tekstfragmenter. Her rejser der sig nogle interessante spørgsmål, for er det muligt at undervisning i den digitale litteratur hvor skrift som modalitet ofte er sidestillet eller nærmest underordnet grafik, billeder og lyd, kan tilgodese og fremme elevens mulighed for at opøve færdigheder i at læse med både fordybelse og med en målrettet hyperopmærksomhed? Kan eleverne via digitale

Digitaliseret litteratur med lav grad af interaktion Taynikma er skrevet og illustreret af Merlin P. Mann og Jan Kjær og er en prisvindende bogserie der blander fantasy og manga-tegneserie. Taynikma har sin egen fanside, findes som film, spil og som app. I en anmeldelse af Taynikma som app står: ”Ved første øjekast ligner app’en blot indscannede udgaver af de ti bøger […]. Eneste forskel er at man bladrer på en skærm i stedet for et stykke papir. […] fortællingerne har fået et mini-spil implementeret, hvor man skal gå på jagt efter skjulte ikoner.” Et andet eksempel på digitaliseret litteratur med lav grad af interaktion er e-bøgerne H.C. Andersens eventyr frit efter H.C. Andersen med tekst og tegninger af Mårdøn Smet. Her er der mulighed for selv at læse eventyr eller få dem læst op af Sebastian Klein. Digital litteratur med medium grad af interaktion Den lille Pirat af Kirsten Boie og Silke Brix er en børnebogs-app med en traditionel lineær opbygning med indbyggede interaktive elementer og spil. Der er mulighed for at få historien læst højt, selv læse eller optage sin egen stemme. Spillene med op til ti sværhedsgrader bringer læseren videre i historien. Begravelsen af Merete Pryds Helle er Danmarks første roman til iPad. Her er der illustrationer, tekst,

dødsannoncer og mulighed for at skabe sin egen historie ved at bevæge sig rundt i teksterne. Den digitale afsmitning på p-bøger Romanalbummet Sirene af Lene Kaaberbøl m.fl. er en kombination af roman, musikalbum og tegneseriealbum. Bogen består af almindelig tekst, men dele af handlingen er fortalt som tegneserie, og bagerst i bogen ligger en mp3-afspiller som indeholder musikken til de engelske sangtekster der står i bogen. Bogen har sin egen hjemmeside og en profil på Facebook. En million historier af Peter Adolphsen er en papirbog med en hypertekstform (10 sider, hver skåret i 6 strimler, altså 10 begyndelser der har 10 fortsættelser osv.) der giver sin læser en million kombinationsmuligheder, unikke fortællinger og høj grad af interaktion. Se bogen på dens hjemmeside www.enmillionhistorier.dk. Ny digital litteratur opstår i de sociale medier på blogs, Facebook og Twitter. Der oprettes poesifora og skriveværk-steder på Facebook. Mange forfattere har blogs og profiler, faktiske såvel som fiktive hvor de skriver om deres litteratur (se fx Liv Mørks alias Merete Pryds Helle og Morten Søndergaards profil på Facebook). På blogs publiceres der digte og fortælles historier. På Twitter udkommer små korte fiktionstekster som er tilpasset Twitter-formatet (en tweet består af 140 tegn).

TEMA – Digital litteratur

fiktive universer opnå øget bevidsthed om og tilegne sig skønlitterære begreber og virkemidler? Computerspil og skønlitteratur Stig Toke Gissel giver et bud på ovenstående spørgsmål i sin bog Mediedidaktik hvor han beskriver hvordan computerspil kan inddrages i danskundervisningen når der arbejdes med skønlitteratur. Hans pointe er at lærerne skal inddrage og benytte sig af de læreprocesser som børn og unge ganske frivilligt gennemgår og opøver når de i deres fritid sætter sig ind i computerspillets rammer og regler for at kunne begå sig i det fiktive univers. Danskundervisningen skal kvalificere elevernes brug af computerspil med litterære, analytiske begreber og virkemidler og være med til at skabe et fagsprog så eleverne kan kommunikere om deres iagttagelser. På denne måde kan der etableres en overførsel af læring mellem de to områder, computerspillet og skønlitteraturen. Når læreren inddrager fx computerspillet i undervisningen, er der ifølge Stig Toke Gissel skabt grundlag for at lære eleverne dét de ikke kan lære sig på egen hånd i fritiden. Hvilken undervisning skal i spil? En sådan undervisning som bl.a. Stig Toke Gissel er fortaler for, stiller krav til underviseren som bør have kendskab til de digitale tekster, deres karakteristika og multimodale design. Der skal som i alle andre tekster rettes fokus ikke kun på indholdet og dets betydning, men på både form, funktion og intention og forholdet mellem disse. For at tilgodese en læseproces der kræver både fordybelse og en målrettet hyperopmærksomhed, skal alle modaliteter i teksten inddrages når der læses, analyses og fortolkes. Samtidig er det vigtigt at de litterære, analytiske begreber og virkemidler opfattes som funktionelle, de er midler og ikke mål, i forsøget på at forstå et fiktivt univers uanset om dette eksisterer på skrift eller digitalt.

Litteraturliste og inspiration – Adolphsen, Peter: En million historier, Samleren, 2007 – Bangsgaard, Jeppe: ”Gennembrud for digitale børnebøger”, Berlingske Tidende, 28. decem ber, 2012. http://www.b.dk/kultur/gennem brud-digitale-boerneboeger – Christensen, Jeppe Krogsgaard: ”Liv på skærmen”, 10.11-2012 http://www.b.dk/ boeger/liv-paa-skaermen – Gissel, Stig Toke: ”Undervisning i computerspil og skønlitteratur”. I: Mediedidaktik i teori og praksis, Academica, 2011 – Jensen, Morten: Læseoplevelse på iPad – hvordan læseoplevelse og læsemotivation ændrer sig i skiftet af medie fra papirbog til e-bog. Eksamensopgave i Danskfagenes didaktik, DPU, 2011. Læs mere: http://www.typiskmorten.dk/opgaver.html – Dione, Aura; Futtrup, Peter Ask; Kaaberbøl, Lene Kaaberbøl; Olsen, Henri og Wagner, Uffe: Sirene, Phabel, 2009 – Larsen, Marianne Eskebæk: ”Manga – Nullernes nye børnelitteratur”. I: Børnelittera tur i skolebiblioteket, Center for Børnelitteratur og Dansklærerforeningens Forlag, 2012 – Lorentzen, Rasmus Fink: ”Genrefornyelse i ungdomslitteraturen – kompetencer og multimodale tekster”. I: Stjernebilleder Ungdomslitteratur – Indføring og læsninger bind III, Dansklærerforenings Forlag, 2011 – Moestrup, Stefen: ”Taynikma er solide bøger, men begrænset mini-spil”, Politiken.dk, 22. august, 2001. http://politiken.dk/tjek/digitalt/ spil/ECE1367710/taynikma-er-solide-boeger men-begraenset-mini-spil/ – Poulsen, Henrik: ”Litteraturen i vores net”. I: vores.net – mediebogen for folkeskolen II, Dansklærerforeningens Forlag, 2012 – Rustad, Hans Kristian: Digital litteratur. En innføring, Cappelen Damm Akademisk, 2012 – Wang, Dorthe; Høvsgaard, Charlotte Bork; Lautrup, Gitte og Pedersen, Mads: Netværker. Digitale medier i dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2011

DIN FORENING

DANSK 3 –– 2012

Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på mit.dansklf.dk.

Vi møder rigtigt mange dansklærere rundt i hele landet

Vi siger til lykke til Janne Teller

Vi har travlt med inspirationsmøderne

Der har været rigtig stor interesse for at afholde og for at deltage i vores inspirationsmøder. Det er en god oplevelse for vores bestyrelsesmedlemmer at møde interesserede dansklærere, præsentere foreningen og drøfte faget. Vi fortsætter møderne ind i 2013, og der er mange muligheder for at deltage. Fortæl dine kolleger om de gode muligheder. Se mere, og tilmeld dig på mit.dansklf.dk

Pris til Om der var krig i Norden

Ved Bogmessen i Göteborg har Janne Teller fået tildelt Teskedordenen for den svenske udgave af Hvis der var krig i Norden. Teksten til bogen var oprindeligt et essay som Janne Teller bidrog med i et særnummer af DANSK, januar 2002. Siden føjede Helle Vibeke Jensen illustrationer til, og i 2004 udkom bogen i pasformat. Den er siden oversat til 7 sprog, svensk, tysk, ungarsk, spansk, italiensk, fransk og katalonsk. Nu bliver den svenske udgave så tildelt den svenske Teskeorden som uddeles til ”personer eller grupper som gjort en innsats för et tolerantare och mänskligare samhälle”. Teskeordenen ”grundades 2006 av Tidningen Vi och för-fattaren Amos Oz”. Til lykke med prisen for tolerance og mod til Janne Teller.

Vi får rabat på EKKO Brug dit medlemsnummer og få EKKO til særpris

Dansklærerforeningen og Film-magasinet Ekko har et mangeårigt samarbejde, der blandt andet har resulteret i undervisningsforløb til flere af magasinets dvd-udgivelser – se mitdansklf.dk. Medlemmer af Dansklærerforeningen kan bestille årsabonnement på Ekko på www.ekkofilm.dk/omekko.asp. Oplys i kommentarfeltet dit medlemsnummer til Dansklærerforeningen, og du modtager ét års abonnement til absolut særpris på 242,00 kroner (normalpris 355,00 kroner).

Vi gratulerer Lis Madsen Kontreadmiral Carl Hammerichs Mindelegat til Lis Madsen

Lis Madsen har modtaget Kontreadmiral Carl Hammerichs Mindelegat for indsatsen for den nordiske sprogforståelse gennem kurser, udgivelser, projektstyring og ikke mindst gennem arbejdet med projektet Nordiske sprogpiloter og dermed for at have bidraget stærkt til en fornyet interesse for nabosprog i skolen, i læreruddannelsen og i den politiske diskurs. Legatet, som er på 50.000 kroner, er rundet af de midler som var tilbage af Norgeshjælpen ved 2. Verdenskrigs afslutning, i alt 13 millioner kroner som blev overført til Fondet for dansk-norsk samarbejde. Til lykke til Lis Madsen med påskønnelsen af arbejdet for det nordiske perspektiv i undervisningen.

Vi siger tillykke til Børnenes boghandel med de 40 år – Og til Lizzie Aurvig med årets Klods Hans pris

En boghandel der helt og holdent fokuserer på børnenes læselyst. Et sted hvor alle mulige og umulige bøger til og for børn kan findes. Det er unikt! Ikke desto mindre er det tilfældet med Børnenes Boghandel. Den har nu eksisteret i 40 år, og det er blevet fejret i foråret. Samtidig modtog leder Lizzie Aurvig prisen Årets Klods Hans for sit vedholden og udviklende arbejde i boghandlen. Vi ønsker tillykke med begge dele.

Vi sætter pris på Sophie Holm Strøm, Gymnasiesektionen Årets Raahauge er uddelt

Bestyrelsesmedlem i Gymnasiesektionen og ansvarshavende redaktør og billedredaktør for Dansk Noter, Sophie Holm Strøm modtog prisen for sit frivillige arbejde for Dansklærerforeningen. Prisen blev overrakt af formand for fællesforeningen, Jørgen Larsen

Vi sender et medlemskort til alle medlemmer Nu bliver det nemt at huske sit medlemsnummer

Med dette nummer af DANSK modtager alle medlemmer et plastickort med navn og medlemsnummer. Vi vil gerne give medlemmerne særlige muligheder for oplevelser og arrangementer, og hertil er der brug for at dokumentere at man er medlem. Samtidig håber vi at det bliver lettere at huske og at anvende medlemsnummeret når det skal søges og bestilles materialer. Se mere om medlemskortet på mit.dansklf.dk

Vi fyrer kanonen af Kanonserien og Verdenslitteraturserien afsluttes

Hold øje med undervisningsforløb og markeringher af kanonseriens afslutning på mit.dansklf.dk. Desuden fyres kanonen af på tre arrangementer som bygger på vores kanonserie. De afholdes på Vartov den 21.1., 28.1. og 4.2. 2013 med Thokild Borup Jensen, Jens Raahauge og gæster. Nærmere omtale og tilmelding på www.grundtvig.dk/vartov/ kalender.html

nyt om danskfaget

DANSK 3 –– 2012

Nyt om danskfaget fortæller om hvad der sker i danskfaget rundt om i landet. Kender du til et arrangement der finder sted efter 23. maj 2012, en udgivelse eller andet af interesse for dine kollegaer, så send os en mail på dansklf@dansklf.dk.

Nye kompetencemål for dansk på læreruddannelsen

Skal der åbnes for internettet til den skriftlige afgangsprøve i dansk?

Gruppen der skal udarbejde de nye kompetencemål, er i fuld gang med arbejdet. Det første udkast til målene der er defineret ud fra den politiske aftale fra 1. juni 2012 om en reform af læreruddannelsen, skal ligge klar d. 29. oktober. Medio november vil der blive en høringsfase som Dansklærerforeningen naturligvis vil tage del i. Gruppen er bredt sammensat og består af Niels Mølgaard (censornæstformand), Charlotte Reusch (lektor), Herdis Toft (lektor), Lise Vogt og Charlotte Rytter (fagkonsulenter i grundskolen). I skrivende stund holdes kortene tæt til kroppen, men vi vil følge processen og venter spændt på detaljer om indholdet i arbejdet.

Denne problemstilling var i sensommeren hot i landets medier. Og ja, der skal åbnes for internettet. Det vil være helt naturligt, men det er ikke et tryk på en knap alene. Opgaveproduktionen, opgavekravene og vurderingskriterierne skal udvikles, så det giver god mening i en skriftlig opgave at have denne mulighed. Det arbejder opgavekommissionen for dansk, skriftlig fremstilling ihærdigt med. I en treårig periode gennemføres der pilotprojekter hvor 8. og 9. klasser afprøver forskellige opgavetyper med adgang til nettet. En opgave kan kræve at eleverne forholder sig til et eller flere konkrete netsteder, en anden type kan være at en artikel skal skrives med mulighed for at søge oplysninger og finde stof til indholdet på nettet. En tredje opgave kan anvende et kort klip fra en reklamefilm der skal skrives en fiktionstekst ud fra, og en fjerde opgavetype kan måske løses helt uden at anvende netadgangen. Elever, lærere og skolernes teknik og logistik skal være gearet til denne prøveform, og lige nu foregår der afprøvninger af både indhold, form, teknik og logistik. Det forventes at der i 2014 kan åbnes for en større skalering af prøven.

NY LITTERATUR TIL ALLE TRIN reportage

Billedbøg er med noget på hjerte Lone Munksgaard og Hanne Bartholin

Nete og mørket

Kim Fupz Aakeson og Kamila Slocinska

En fin billedbog om at overvinde sin frygt for mørket. Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen

Køteren

Vitello passer mor

Køteren bor under drengens seng. I al hemmelighed. Den gør alt, hvad drengen beder den om, og det er godt, for mor og far laver ikke ret meget derhjemme ...

Mor er blevet syg, og Vitello vil passe hende. Heldigvis kommer Max og Hasse og William og spørger om de skal hjælpe …

Nye sider af hverda gens historier Louis Jensen

Jeff Kinney

Halli! Hallo! Så er der nye firkantede historier

Wimpy Kid 1+2 Her er verdenssuccesen Wimpy Kid – om antihelten Greg, der ved at han er født til storhed og berømmelse. En tegneserieroman, der er helt rigtig til drenge og piger – og især dem, der bare ikke rigtig gider læse!

Ny bog i Louis Jensens enestående projekt med at skrive ‘firkantede’ historier – 100 fine af slagsen. Illustreret af Lilian Brøgger.

Hele verden på dagsordenen Thors liv består af endeløse drukture, ligegyldige lærerpladser og Maries fede røv. Men hvor går man hen, når man gerne vil have en fremtid? Thor går i krig. Natten til sin 21 års fødselsdag lander han i Helmand.

Sanne Munk Jensen

Arangutang

Sanne Søndergaard

Hell man

Forfatteren til En dag skinner solen også på en hunds røv er klar med en ny sjov, grov, alvorlig og dybt rørende roman – om alt det, der fylder i hverdagen i den lillebitte by i Nordjylland, hvor 16-årige Sigga bor.

gyldendal.dk

Find os på Facebook og Twitter

Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøi

I love you danmark

Graphic novel om en flygtningedreng i Danmark.

a Alle sider af livet · Siden 1770

Undervisningsforløb

DANSK 3 –– 2012

Garmanns gate

Den norske forfatter Stian Holes bøger om drengen Garmann er vældig populære – også i Danmark. Her beskriver en norsk lærer sit arbejde med en af bøgerne i 2. klasse. Af Inger Katrin Auklend, Vaulen Skole, Stavanger, Norge

Garmanns gate er den andre bildeboken om Garmann skrevet av Stian Hole. Den handler om småskolegutten Garmann som lar seg skremme av Roy i fjerde til å tenne på hagen til en raring av en nabo. Når hagen tar fyr, stikker Roy av mens Garmann blir igjen for å hjelpe med slukningsarbeidet. Garmann blir kjent med en livsklok gammel nabo med sans for frimerker, blomster og matematikk. Gradvis utvikles et vennskap mellom gutten og den gamle ”Frimerkemannen”. Historien er gjenkjennelig. Den handler om vennskap og mot. Stian Holes illustrasjoner er vakre. Bildene er digitale collager og har mange detaljer. De skaper en slags tvil om hva som er fiksjon, og hva som er virkelighet. Boka i bruk Jeg valgte å bruke arbeidsmetoden høytlesing med lesestopp fordi jeg ønsket å samle klassen rundt en felles lytteopplevelse, med tid til refleksjon og utforsking av teksten underveis. Jeg forklarer elevene at jeg skal lese en bok av Stian Hole som heter Garmanns gate. Når jeg stopper å lese, skal de få tenke på, snakke om og skrive om hva de tenker om det de har hørt. Bildene i boka kopierte jeg på overhead-ark i fager. Dette gjorde jeg fordi bildene er viktige i boka, og fordi jeg skulle bruke bildene på ulike måter etter hvert som vi arbeidet. Første lesestopp: Første stopp blir lagt ved bildet hvor Garmann står ved porten til villhagen der Frimerkemannen bor. Jeg spør elevene: Hva tror dere Garmann tenker mens han står her ved porten? Her får elevene tid til å tenke over det jeg har lest: ”Hva legger de merke til ved bildet?”, ” Hva tenker Garmann på?” Grunnen til at jeg lar elevene få tenketid, er at ikke bare de elevene som ”tenker med tunga”, får respondere på spørsmålet. Etter to minutters tenketid kommer elevene frem, stiller seg bak overheadlerretet og sier en tanke høyt:

Hva tenker Garmann? – Han kommer til å drepe meg hvis jeg viser meg. – Jeg håper livet er trygt. – Jeg tror Frimerkemannen er vennlig. – Syv år med ulykke! – Har Frimerkemannen noen venner? – 13 er ulykkestall. – Jeg er redd! Gjennom fremførelsen får elevene se at vi kan ha ulike oppfatninger av hva Garmann tenker, og at alt er riktig. Det føles trygt å kunne stå bak et lerret og gi stemme til personen som vises på lerretet, lerretet gjør det mindre skummelt ”å gå i rolle”. Andre lesestopp: Andre lesestopp blir lagt der hvor Roy og Garmann er inne i villhagen til Frimerkemannen. Roy putter en fyrstikkeske i hånda til Garmann. Elevene skriver i skriveboken hva de tror vil skje nå, deretter diskuterer de sammen i pargrupper. Til slutt har vi en klassesamtale. Elevenes forslag: – Fyrstikken faller ned på gresset. – Han mister fyrstikken. – Han slokker fyrstikken. – Det begynner å brenne. – Han slokker fyrstikken og løper hjem. – Han brenner seg. – Han roper på hjelp. – Han ringer etter brannvesenet med mobilen. – Frimerkemannen oppdager dem. – Han kaster fyrstikken på Roy. – Han blir sint .

Undervisningsforløb

Fjerde lesestopp: Fjerde lesestopp kommer etter at brannen i villhagen er slukket. Elevene får spørsmålet: ”Hvorfor tenner Garmann på hagen til Frimerkemannen?” Først snakker elevene sammen to og to, så i firergrupper. Her får de dele egne tanker om teksten. Etter at de har snakket sammen, er det skrivetid. Elevene skal raskt skrive ned det de har snakket om i gruppen. Elevenes refleksjoner: – Det skjer fordi Roy sa at han skulle tenne på gresset. – Fordi Roy tvinger Garmann til å tenne på fyrstikken. Garmann brenner seg og mister fyrstikken. Det var et uhell. – Det skjer fordi Roy bestemmer over Garmann. – Garmann er redd for Roy. Han tør ikke å si nei. – Det skjer fordi Roy lurer Garmann til å tenne på hagen. – Det skjer fordi han må gjøre det. Garmann er redd for hva Roy kommer til å gjøre mot ham hvis han ikke gjør det han sier. Det elevene skriver ned, skal de bruke som støtte i samtalen i etterkant. Vi avslutter dette lesestoppet med en klassesamtale.

Bildene er digitale collager og har mange detaljer. De skaper en slags tvil om hva som er fiksjon, og hva som er virkelighet Elevene får her sette ord på sitt personlige engasjement i forhold til teksten. De får være i boken og opplevelsen. Tredje lesestopp: Tredje lesestopp kommer ved bildet som viser villhagen som står i full fyr. Elevene får spørsmål om hva de ville gjort dersom de var Garman. Elevene mine er seriøse og alvorlige i sine svar. Alle ville ha stått til rette for det de hadde gjort: ”Jeg ville ropt på hjelp til det kom noen”. ”Jeg ville sagt unnskyld til Frimerkemannen.” ”Jeg ville løpt hjem og hentet hjelp”. ”Jeg ville hentet Frimerkemannen og funnet hageslangen”. ”Hentet hjelp i nærmeste hus.” ”Ringt brannvesenet og sagt det var meg”.

Erfaringer: I Kunnskapsløftet finner jeg målformuleringer knyttet til bruk av litteratur i undervisningen. I kompetansemålene etter 4. årstrinn står det at elevene skal kunne gi uttrykk for tanker og opplevelser omkring barnelitteratur. De skal få uttrykke tanker om språk, personer og handlinger i skjønnlitterære tekster. De skal også utrykke egne meninger, følelser, refleksjoner rundt en tekst (LK06 : 46). I arbeidet med Garmanns gate prøvde jeg å lede elevene inn i en skjønnlitterær tekst. Målet mitt var å få fram elevenes observasjoner og refleksjoner til det vi hadde lest. Jeg erfarte at elevene hadde mange gode innspill og observasjoner til teksten. De likte å stoppe opp, dvele litt og være i teksten. Elevene fikk reflektere rundt spørsmål og som lærer føler jeg at jeg nådde målet mitt. Alle elevene var aktive, og de turde si ting høyt i klassen. De hjalp hverandre til å oppdage noe de ikke hadde sett selv eller ikke hadde skjønt. Det var kjekt å se! Jeg tror denne aktiviteten skyldes flere ting. For det første gir selve organiseringen med lesestopp, tenketid, samtaler i par og i grupper og skrivetid muligheter for prøve ut tanker og refleksjoner i mindre grupper før de lanseres i plenum. For det andre var spørsmålene som ble stilt åpne og uten fasitsvar; ”Hva ville du gjort dersom du var Garman?”, og gir på den måten rom for alles deltakelse.

TEMA – Forfatterbesøg

DANSK 3 –– 2012

Man skal aldrig smadre, men vinde Læsevejlederen og dansklærerne havde inviteret forfatteren Morten Dürr til at komme og vinde eleverne i 5. klasse – ikke mindst drengene – for fortsat læsning. Og han kom, underspillede og sejrede. AF Jens Raahauge, Dansklærerforeningen

Der så ud til at være dømt fiasko: 5. klasserne på Søndermarkskolen i Billund skulle have besøg af forfatter Morten Dürr, men det var fredag formiddag, stegende hedt, og eleverne havde lige fået at vide hvem de skulle gå sammen med til næste år når alle 5. klasserne i den nye fusionsskole blev blandet. Men sådan skulle det ikke gå. Morten Dürr indtog rummet på en egen stille facon og med svage spor af sydsjællandsk sprogtone. Faktisk var de fleste af de titler han viste forsider af, lavkomiske eller grusomme: En lort med tusinde ben, Bomben i madkassen, De forbyttede tissemænd, Alligatorblod, Øksemorderens kranium … og den endnu ikke udkomne Dræbersvin. Men hans underspillede ro fængslede eleverne, både når han fortalte, og når han læste op. At han med det samme var på bølgelængde med eleverne, beroede også på at de var velforberedte. Mange havde selv læst nogle af hans bøger, og alle havde fået læst to af titlerne op som optakt til besøget. Man kunne se dem nikke forventningsfuldt når han tog en af de kendte titler op for at læse en passage. Og han forsømte ikke at påskønne dette. Spørgelysten var stor, ikke mindst fra drengene: Hvor lang tid tager det at skrive en bog? Hvor får du ideerne fra? Skriver du på flere bøger på samme tid? Og Morten Dürr fortalte med en forbilledlig systematik om hvordan han udfordrer sig selv ved at bygge nogle karakterer op, så han får noget at skrive op imod. Han gav eksempler på hvordan han trækker på barndomsoplevelser fra den sydsjæl-

landske landsby Toksværd som havde så lidt at byde på ud over at spille bold og lave bomber. Han viste hvordan en opfordring fra Alinea til at skrive gysere fik ham til at erindre hvad det var han var bange for som barn – og så tage udgangspunkt i det. Og han gav eksempler på research via læsning og rejser, fx læsning i National Geografic News om alligatorer, læsning af en 2000 år gammel bog om krigskunst af kineseren Sun Tzu, og om rejseindtryk af affaldssamlere i et u-land, indtryk der blev til billedbogen Marias dukke. Til slut fik eleverne smagsprøver fra den kommende bog, Dræbersvin. Om svinene der får lidt for meget vækststof af den vækstgale bonde hvorefter de udvikler sig til uhyggelige dræbersvin. Og de er her i landet dobbelt så mange som vi tobenede er. Og her blev der lyttet med en anden intensitet end ved den indforståede lytning af de kendte passager. Dræbersvinene vil allerede nu inden udgivelsen have mange lånere på ventelisten i Billund. Morten Dürr kom, han underspillede, og han sejrede på en dag hvor alt eller så ud til at være imod ham. Og hemmeligheden bag hans pædagogiske krigskunst er som taget ud af Sun Tzus teori: Man skal aldrig smadre, men vinde – ved at være oprigtig og særdeles konkret, og ved at forudsætte og påskønne at det er velforberedte elever man møder.

TEMA – Forfatterbesøg

Mads Bjørn Kondal var en af de spørgende og mest intenst lyttende elever da Morten Dürr var på besøg hos 5. klasserne på Søndermarksskolen i Billund. Mads, du så ud til at være helt opslugt. Hvad er din umiddelbare reaktion på Morten Dürrs besøg? Jeg synes bare at det er utrolig flot at han gider komme helt fra Sjælland for at fortælle os om sine bøger. Men hvad får du ud af sådan et forfatterbesøg? Jo, for det første nyder jeg bare at høre ham fortælle om sine bøger, og så får jeg lyst til at læse endnu flere af dem. Ja, og jeg får i det hele taget lyst til at læse noget mere. Og så skriver jeg selv på en lille bog som jeg har kaldt Fryso. Ser du, jeg er vintermenneske, og jeg har været på Færøerne. Og det er naturen her, bjergene der er med i bogen. Har Morten Dürr så inspireret dig som sådan en slags kollega? Ja, jeg synes at det han fortalte om at opbygge nogle karakterer, det var vildt spændende. Det kan jeg bruge. Jeg tror at mine personer bliver mere levende. Det skal jeg hjem at arbejde med.

Din uddannelse

DANSK 3 –– 2012

Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på læreruddannelsen. Den sætter fokus på danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere. Læs mere på mit.dansklf.dk

Klædt på til litteraturundervisning? Børne- og ungdomslitteratur fylder heldigvis meget i den danske folkeskole. Gør den også det i læreruddannelsen? DANSK-redaktionen har mødt en nyuddannet lærer til en snak om hvorledes han i sin studietid er blevet klædt på til opgaven. Rasmus Nygaard Jensen er uddannet fra Institut for Skole og læring – Professionshøjskolen Metropol i 2011 med linjefag i kristendomskundskab, samfundsfag og dansk (mellemtrin og udskoling). Han er nu ansat – som lærer i indskolingen – på Søndre Skole i Køge. Rasmus indleder med at fortælle lidt om danskfaget på læreruddannelsen: ”Det grammatiske og sproglæren var tydelige kerneområder på begge år på dansklinjen. Dansk Sproglære, Den lille sproglærer, Læreren som sproglig vejleder og Dæmonernes Port var bøger der blev gennemgået til mindste detalje, og de blev hele tiden nævnt i eksamensøjemed. Desværre var der ikke en klar kobling til litteraturarbejdet. Sprog og litteratur var særdeles adskilt.” I uddannelsen frem mod et job hvor det qua krav i Fælles Mål og qua et særligt fokus på læsning og læseforståelse er helt naturligt og nødvendigt at læse og forholde sig til mangfoldigheden i børne- og ungdomslitteratur, må man forvente at dette felt har en særlig position. Men det var ikke tilfældet i Rasmus’ uddannelsesforløb. ”Vi arbejdede rigtigt meget med litteraturteori, men ikke meget med selve litteraturen – og da slet ikke den der er skrevet til børn og unge. Vi arbejdede med meget få romaner, fx Rødby-Putt-

garden af Helle Helle. Vi læste lidt ældre litteratur, fx Blot en drengestreg og tekster fra Kanon i dansk af Thomas Thurah og Lene Møller. Jeg kan med garanti sige at vi i linjefaget aldrig stødte på tekster af fx Bent Haller, Josephine Ottesen og Bjarne Reuter og heller ikke noget endnu nyere. Min eneste erfaring stammer fra et praktikophold hvor der blev arbejdet med novellen Nat med Naja af Peter Mouritzen.” Rasmus fortæller at han har savnet en mere bred præsentation af de forskellige børne- og ungdomsforfattere på sit studie, men at det ikke nødvendigvis er generelt for læreruddannelsen. Undervejs har han selv læst romaner og noveller skrevet for børn og unge, og det har givet ham en indsigt i den verden. ”Jeg er stor tilhænger af Bent Haller, Josephine Ottesen og Bjarne Reuter fordi de formår at kæde fantasi og eventyr sammen med virkeligheden. I Bent Hallers tilfælde også det historiske aspekt, fx i romaner som Brage Kongesøns Saga og Lille Lucifer,” svarer Rasmus da vi spørger til en yndlingsforfatter. ”Når det gælder indskolingen er jeg rigtig glad for forfattere som Martin Strid og Kim Fupz Aakeson, og de nyere serier om Frøken Ignora og Os fra Blomsterkvarteret er god litteratur der lægger op til samtaler med relevans for børnenes

Din uddannelse

Muligvis er nyere børne- og ungdomslitteratur kompleks. Men jeg mener at denne kompleksitet er hvad der skal til for at indføre nytænkning i den danske folkeskole hverdag. Vi taler lidt om hvordan den danske børne- og ungdomslitteratur har udviklet sig hen mod det mere komplekse. Hertil siger Rasmus: ”Muligvis er nyere børneog ungdomslitteratur kompleks. Men jeg mener at denne kompleksitet er hvad der skal til for at indføre nytænkning i den danske folkeskole. Et eksempel kan være i indskolingen hvor læseindlæring mange steder stadig bliver angrebet som kun værende et spørgsmål om afkodning og forståelse. Det kan til en vis grad være i orden, men forståelsen og dermed begrebskendskab bliver aldrig vedkommende og videreudviklet hvis ikke begreberne bliver relevante for eleverne. Nyere børnelitteratur gør netop dette, og jeg ser det som et ”must” at denne litteratur integreres i enhver form for læseindlæring – komplekst eller ej. Lærerne har også en forpligtelse til at forberede sig på at udfordre det komplekse.” ”Det handler om tekster der er autentiske. Læseindlæringen skal byde på mere end konstruerede tekster. Og de gode og spændende (komplekse) tekster hvor der er indhold at tale om og blive berørt af, skal ikke kun være ”frilæsning” der tilbydes en gang i mellem.”

Pædagogisk frikvarter

Henrik Jensen En cykeltur

g n i n Oplad

jde og te, samarbe velforbered , te ed ale er rb fo gisk og soci Vi skal være ige, pædago gl fa godt de t de bå det er de vi have styr på rerjobbet, og læ er rvise, n de da un r. Så erne, at udfordringe at møde elev til og ar kl op e re ill væ mmen, sp kan lide – at til at spille sa ne er ev el at få faget og spille ud!

æfterne, n tære på kr ka t m ne m so ævende job tid. Tid, ro og Det er et kr give sig selv at t ig nskgt vi t de rdan gør da og derfor er lade op. Hvo og d ne e ar ge distance. At t? de e rn re læ ls direkte okside, og de bo ce Fa re kan du – dels på vo bud. Måske Vi har spurgt nogle gode r he r ge in br på mail. Vi ladning! re til god op ire sp in g di lade

Maud Pedersen, Gribskov Enten sidder jeg og fagnørder ved computeren; lader nettet være mit associationsredskab, både billeder og tekster flyder forbi. Jeg lader det arbejde som i drømme uden rammer eller strukturer. – Det helt modsatte; jeg mediterer! Sådan rigtig Transendental Mediation. Disse udadrettede og indadrettede værensformer folder sig til mit kreative rekreationsog kreationsmiddel :-)

Gitte Storgaard Funch, Kjellerup Skole Jeg bruger en del af min fritid på danskfaglige aktiviteter, og det giver en god faglig opladning. Men jeg har også brug for at få plads til de oplevelser, der gør, at tankerne kommer langt væk fra skolelivet, så i mine ferier holder jeg rigtig meget af en ødegårdstur til Sverige med min familie. I hverdagen gearer jeg ned ved at grine, hygge og lege på gulvet med min søn, se mine veninder ugentligt til enten zumba eller fitness og så er det god opladning at gå en lang tur eller sætte sig med en velskrevet krimi.

DANSK 3 –– 2012

June Horup Yoga eller svømning og så en god kop kaffe – så er jeg klar!

Birthe Christensen, Skovbakkeskolen Odder Jeg gearer op til danskundervisningen ved at søge inspiration i undervisningsmaterialer, danskrelaterede hjemmesider, faglig sparring og deltage i kurser. Inspiration bliver til ideer, der får lov til at udvikle sig og blive mere konkrete, når jeg cykler ud i landskabet og påvirkes af dufte, lyde og årstidens farver og billeder. Cykelturene bruges også til at geare ned. Når jeg tramper i pedalerne kan jeg lade tankerne flyve, sanse og få dagens glæder og problemstillinger placeret.

Marianne Kroner Lytter til MusiCure mens jeg sidder og hviler mig efter en støjende arbejdsdag.

Lea Reitel Høyer Jeg læser! Og er der en kop god te ved siden af bogen, er det helt perfekt!

Anders B. Stokkebæk,Vestegnens Privatskole Store børn er skønne og stiller store krav til store tanker næsten hele tiden. Efter en lang dags danskfaglige udfordrende udfoldelser i både 8 og 10. klasse kan min hjerne dog vældig godt lide at blive en anelse mere prosaisk i sit virke, og til det er det rart at have en søn på ca. 1 meter til hjælp. Det er som om alle komplekse bekymringer forsvinder, når man skal beslutte hvorvidt togbanen skal føres under spisebordet eller bare ende blindt med den ene frydefulde afsporing efter den anden til følge. Således fastholdt i en nogenlunde sund jordforbindelse bliver jeg klar til endnu en dag.

Steen Dahl-Hansen At arbejde med træ. Fælde, kløve, stable … Det giver varme i kroppen og tømmer hovedet for skoletanker.

Katrine Lykke Ærenlund Den bedste opladning for mig er en tur på Baresso. En god kop kaffe og en god bog (alt andet end artikler og fagbøger) :)

Søren Baltzer Rasmussen, Kornmod Realskole For at lade op til mit job, har jeg brug for at få mine hænder i noget praktisk. De første 2 år som lærer, havde jeg en lille kolonihave med en køkkenhave. Det var et fristed, hvor venner og familie kom på besøg. Med hænderne plantet solidt i jorden, kom jobbet på afstand og batterierne blev ladet op. Nu hvor jeg har fået barn og hus, er kolonihaven blevet skiftet ud med en sejlbåd. Hvis jeg har haft en krævende dag på arbejdet, kan jeg sejle i min båd uden at tænke på andet end at sejle og nyde naturen. Det giver mig en passende distance til mit arbejdsliv, og ting der fylder på arbejdet, bliver ganske små sammenlignet med en smuk solnedgang fra båden.

TEMA – HISTORISK LITTERATUR

DANSK 3 –– 2012

Historiske fortællinger om besættelsestiden i undervisningen

Fortiden fortalt

Genren den historiske fortælling er kendetegnet ved, at den på den ene side indeholder en reference til en historisk virkelighed, som stiller krav om at blive refereret til på en sandsynlig og plausibel måde, og på den anden side benytter sig af fiktive virkemidler, som i kraft af at være fiktion ikke stiller krav om at skulle referere til nogen virkelighed uden for sig selv. Af Anna Margrethe Gude, specialestuderende ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus

I nærværende artikel er denne dobbelthed udgangspunktet for mine refleksioner over genren, og i artiklen vil jeg komme med nogle generelle betragtninger over genren den historiske fortælling for børn og perspektivere disse betragtninger til begrebet historiebevidsthed og danskfagets formål i grundskolen. Desuden vil jeg omtale to nyere børnelitterære værker, der handler om besættelsestiden, og som kan anvendes i danskundervisningen til henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet. Afslutningsvist vil jeg komme med nogle perspektiver på et tematisk arbejde i udskolingen med udgangspunkt i perioden.

I marts 2012 havde den danske besættelsesfilm: ”Hvidstengruppen” instrueret af Regner Grasten premiere i biografer over hele landet, og den er blot en ud af mange historiske fortællinger, som i nyere tid har haft premiere på det store lærred. Samtidig med ”Hvidstengruppen” havde også Nikolaj Arcels ”En kongelig affære” om Struense premiere, og Ole Bornedal instruerer i skrivende stund en film om slaget ved Dybbøl Mølle. Den store interesse for historiske fortællinger har bidraget til en fornyet diskussion om forholdet mellem fiktion og historieformidling. En del af debatten har været ført af arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivets formidlingsafdeling Peter Birkelund, som til Dagbladet

Information den 23. februar 2012 udtalte, at: ”Det er fint nok, når filmmagere blander fiktion og virkelighed sammen i deres historier. Men det kan være problematisk, når de i indledningen skriver, at historien er baseret på en eller anden begivenhed, men beskueren ikke ved, hvad der er sandt, og hvad der ikke er” . Udgangspunktet for mit arbejde med historiske fortællinger er dog et andet, og jeg kan indledningsvist afsløre, at jeg ikke er enig i Birkelunds opstilling af en dikotomi mellem sandt og ikke sandt. I min optik er sandhedsbegrebet et ret problematisk begreb, da al historieformidling må bero på en fortolkning, og

TEMA – HISTORISK LITTERATUR

jeg anser netop de historiske fortællingers potentialer som værende deres åbenlyse mulighed for via fiktionen at give fortiden liv gennem mobilisering af fantasi, følelse og indlevelse i menneskers liv og livsvilkår fra tider, som er anderledes end nutiden. Og dermed kan historiske fortællinger etablere en anden form for erkendelse end en historisk fagbog. Genren er således kendetegnet ved at bevæge sig i spændingsfeltet mellem historie og fiktion, hvilket bevirker, at der inden for det børnelitterære felt kan iagttages en overordentlig stor variation i genren, hvor de enkelte værker bevæger sig i skismaet mellem forklædt fagbog og kulisseroman (en roman i hvilken det historiske blot figurerer som en ramme om fortællingen, mens det indholdsmæssige ikke refererer til noget historisk). Inden for litteraturen er der i disse år ligeledes en stor interesse for historiske fortællinger, og for børnelitteraturens vedkommende kan det nævnes, at historiske børnebøger har været rigt repræsenteret ved diverse prisoverrækkelser. I 1999 fik Martin Petersen Kulturministeriets Børnebogspris for værket Med ilden i ryggen (1999), som handler om en families flugt fra det krigshærgede Tyskland og deres internering i en flygtningelejr i Danmark. To år senere modtog Martin Petersen også Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris for dette værk og for det beslægtede værk Adams fest (2001), som handler om en gruppe unges kamp for overlevelse i en krigshærget by. I 2002 gik skolebibliotekarprisen til Anders Johansen for den historiske trilogi Raklos rejse (1999-2001), som omhandler Jugoslavien under 2. verdenskrig og en drengs ophold i en koncentrationslejr, og i 2005 modtog Birgit Strandbygaard Kulturministeriets Børnebogspris for værket Drengen der

samlede på ord (2005), som handler om en dreng, der oplever eftervirkningerne af de konflikter og traumer, som er affødt af besættelsestiden. Disse værker er i øvrigt ikke kun historiske romaner, men også romaner som foregår i den samme historiske periode, nemlig tiden omkring 2. verdenskrig. I børnelitteraturen er denne periode et yndet tema, og børnebøger om besættelsestiden fylder meget i antallet af priser og udgivelser i forhold til bøger om andre historiske perioder. Den store interesse for besættelsestiden og 2. verdenskrig generelt både i film og litteratur kan skyldes, at denne periode i høj grad er en central del af det, som Anette Warring og Claus Bryld Kalder ”en dansk national nøglefortælling”,2 og i takt med at denne periode omfortolkes af historievidenskaben og diskuteres i offentligheden, stiger behovet for at skabe fortællinger, som inddrager andre vinkler og dermed bidrager som nye udkast til den nationale nøglefortælling, hvilket kan være med til at forklare den fortsatte interesse ikke kun for genren i almindelighed men for historiske fortællinger omhandlende besættelsestiden i særdeleshed. Genren den historiske fortælling for børn: Den historiske fortælling for børn har jeg valgt at definere på følgende måde: Den historiske fortælling for børn er en fiktiv fortælling, som foregår i fortiden, og som fortælles med barnet som indskrevet læser. I forhold til denne definition er det værd at bemærke, at fortiden kan være en noget abstrakt størrelse, for hvornår er noget så gammelt, at det kan opnå prædikatet ”historie”? For mig er historie defineret gennem forandringsprocesser, hvilket betyder, at en historisk fortælling er historisk, hvis der i dens univers kan

iagttages et samfund, som er anderledes end nutidens. Dermed opstår et af genrens helt afgørende kendetegn, nemlig at der ofte i historiske fortællinger for børn i fortællekonstruktionen er indlejret en markering af en afstand mellem fortalt tid (den tid handlingen udspiller sig i) og fortælletidspunktet (det tidspunkt fortællingen skrives). Der opstår således en dialog mellem to tidsperspektiver, som er med til at skabe en episk distance, som kan understøtte læserens illusion om, at dette her er foregået i ”gamle dage”. Denne dialog kan foregå på flere planer, bl.a. ved at der i fortællekonstruktionen er indlagt en forskydning, således at et nutidsbarn eksempelvis finder et spor, som leder det tilbage til fortiden, eller ved at en voksen fortæller om episoder fra dennes barndom. Den åbenlyse dialog mellem de forskudte tidsperspektiver giver en mulighed for at give fortiden en relevans i forhold til nutiden. Et andet vigtigt genretræk er, at der i mange historiske romaner for børn er brugt tidsmarkører (som i forhold til besættelsestiden kan være erstatningskaffe, mørklægningsgardiner, rationeringsmærker osv.) og henvisninger til faktiske historiske begivenheder som et forsøg på at skabe historisk autenticitet. Dette kan også gøres gennem paratekster (f.eks. et forord, et efterskrift eller en dedikation), som har til hensigt at referere til det kildemateriale, forfatteren har anvendt. Denne type reference har til hensigt at bestemme og tydeliggøre, hvilken tid handlingen foregår i, og denne placering i tid spiller en central rolle i de fleste historiske romaner generelt både for voksne og børn. I min definition henviser jeg desuden til barnet som indskrevet læser, hvilket betyder, at der i den historiske roman for børn (som i al anden børnelitteratur) kan iagttages en adaptation (tilpasning) til en barnelæser, som

TEMA – HISTORISK LITTERATUR

kan aflæses på flere forskellige niveauer i de enkelte værker. Historiebevidsthed og danskfagets formål: Ifølge den danske historiedidaktiker Bernard Eric Jensen kan begrebet historiebevidsthed defineres som sammenhængen mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning, hvilket betyder, at fortidsfortolkningen indvirker på nutidsforståelsen, som får betydning for fremtidsforventningerne. Det omvendte kan også finde sted: At fremtidsforventningerne har indflydelse på nutidsforståelsen, som virker tilbage på fortidsfortolkningen. Der er dermed en dialektik mellem begreberne, som bedst kan illustreres med følgende model:

fremtidsfortolkning

Samtidsforståelse

I denne forbindelse er især to af Jensens pointer væsentlige: For det første skal begrebet historiebevidsthed forstås som noget andet end en persons konkrete viden om historie. Begrebet dækker over menneskets eksistens i tid og er dermed knyttet til en opfattelse af historie som et livsvilkår. Historie er en proces, som skete engang, udspiller sig i dag og fortsætter i fremtiden. Dermed er begrebet også nært knyttet til den menneskelige identitet både på det kollektive og det individuelle niveau. For det andet er historiebevidsthed et overordnet begreb, som udvikles og omformes i mange sammenhænge livet

Den åbenlyse dialog mellem de forskudte tidsperspektiver giver en mulighed for at give fortiden en relevans i forhold til nutiden fremtidsforventning

igennem. Skolens historieundervisning er derfor ikke nødvendigvis det kraftcenter, der danner udgangspunkt for den dominerende form for historiebevidsthed. Den skabes ifølge Jensen en lang række steder, bl.a. gennem lokalsamfundet, klubber, tv-serier, magasiner, tegneserier, bøger, film og meget andet.3 De historiske fortællinger kommer dermed til at virke som betydningsudkast, der bygger videre på en allerede eksisterende historiebevidsthed hos individet. De forskellige værker kan dermed være med til at skabe en forståelse af sammenhængen mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og

DANSK 3 –– 2012

fremtidsforventning, som i bund og grund er en eksistentiel og betydningsfuld del af den menneskelige identitetsdannelse. I Formålet for faget dansk står der som første formålsformulering, at ”Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.4” Dermed underbygges det at det i høj grad er et anliggende for det moderne danskfag at skabe en sammenhæng mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Det skal foregå gennem mobilisering af fantasi, følelse og indlevelse i menneskers liv og livsvilkår fra tider, som er anderledes end nutidens. Perspektiver på undervisningen Det er min erfaring fra mit virke som folkeskolelærer, at der arbejdes med den historiske fortælling i grundskolen både i faget historie og i danskfaget, men hvad undervisningsmaterialer angår, er det min oplevelse, at materialer til faget dansk knytter an til at arbejde med genren som fiktion, og materialer til historie knytter an til en forestilling om genren som historieformidling. Min anbefaling er dog, at der helt eksplicit tages udgangspunkt i genrens dobbelthed mellem det fiktive og det historiske i undervisningen, ikke som et enteneller, men som et både-og. Til indskolingen kan jeg anbefale billedbogen Simon på flugt af Marianne Koester.5 Værket handler om femårige Simon, hvis bedsteforældre kom til Danmark fra Polen. Den jødiske afstam-

TEMA – HISTORISK LITTERATUR

ning gør, at Simon under den tyske besættelse af Danmark bliver nødt til at flygte med sine forældre til Sverige, hvilket sker i en lille fiskerbåd. Undervejs opleves der dog uforudsete og dramatiske begivenheder, inden den lille familie omsider når til Sverige. Bogen indeholder et forord, hvor forfatteren gør rede for tiden, handlingen udspiller sig i, hvad der præger denne tid, og at fortællingen bygger på en virkelig hændelse. Dette forord kunne med fordel indgå som et anslag til at arbejde med værket, hvor det bl.a. bliver muligt at tale mere uddybende med eleverne om besættelsestiden. Værket fremstår desuden med mange udtryksfulde billeder, som der undervejs i læsningen kan tages udgangspunkt i. Bogen egner sig rigtig godt til dialogisk læsning, hvor teksten læses højt af læreren, og hvor der stoppes op undervejs i læsningen, så der bliver mulighed for at tale med eleverne om det læste og om billederne. Værket egner sig også til, at eleverne enten mundtligt eller skriftligt digter videre på fortællingen og evt. selv fremstiller en billedbog. Selv om bogen handler om en dreng på fem år, kan den sagtens inddrages på alle tre klassetrin i indskolingen, da småbarnsperspektivet ifølge min vurdering rækker ud til en bred læserskare af børn, og teksten kan læses på forskellige niveauer i forhold til elevernes alder og modenhed.

1 2 3 4 5 6 7

Til mellemtrinnet kan jeg anbefale værket Drengen der samlede på ord af Birgit Strandbygaard.6 Værket tager sit udgangspunkt i tiden lige efter besættelsen, hvor drengen Albert sammen med sine klassekammerater oplever eftervirkningerne af de voksnes forskellige konflikter som følge af den tyske besættelse. Alberts storebror er kommet hjem efter at have kæmpet på tysk side under krigen og har dermed kastet skam over familien. Bittens brødre er døde som frihedskæmpere, og Lises far har som forretningsmand drevet handel med tyskerne. Værket er et poetisk stykke litteratur, som rummer rigtig mange eksistentielle temaer, der egner sig godt til refleksioner over såvel almenmenneskelige forhold som historiske problematikker, der specifikt knytter sig til besættelsestiden. Desuden rummer værket en meget nuanceret stillingtagen til godt og ondt og til spørgsmålet om, hvor det onde kommer fra. Til udskolingen kan jeg anbefale, at der tages udgangspunkt i et overordnet arbejde, som selvfølgelig også indbefatter, at der i de enkelte værker arbejdes med kronologi, fortæller, synsvinkel, metaforer, fortolkning osv.:

Besættelsestiden ud fra et diakront perspektiv: Der vælges forskellige værker, som er fælles om den fortalte tid (besættelsestiden), men som adskiller sig i fortælletidspunktet. Det giver mulighed for at reflektere over, hvordan faghistorisk viden om en bestemt periode indvirker på de forskellige fortællinger i forhold til refleksioner over eksempelvis danskernes indstilling til jødiske flygtninge, stikkerlikvideringer osv. Dette rummer en mulighed for en kritisk stillingtagen til tekster og en undersøgelse af, hvilke former for historiefortolkning de hver især lægger op til. I nogle fortællinger ses en tendens til, at der faktisk formidles en anden fortolkning end den faghistoriske. Besættelsestiden ud fra et synkront perspektiv: Der vælges værker, som er fælles om både den fortalte tid og fortælletidspunktet for på den måde at arbejde med, hvordan forskellige værker fra samme periode adskiller sig i fremstillingen af besættelsestiden. Til dette arbejde kan det også være relevant at inddrage forskellige medier og diskutere deres forskellige virkemidler. At arbejde komparativt med danske og udenlandske værker om 2. verdenskrig for der igennem at tydeliggøre de forskelle, der kan ligge i divergerende nationale synsvinkler.7

Her citeret fra Elmelund, side 4, anden sektion Claus Bryld & Anette Warring: Besættelsestiden som kollektiv erindring, Roskilde Universitetsforlag, 1998, side 17 Bernard Eric Jensen: Historiedidaktiske sondringer bind 1, Danmarks Lærerhøjskole, 1994 Undervisningsministeriet: Fælles Mål 2009, Dansk. Udgivet af forlaget Klematis, 2008 Udgivet af forlaget Høst & Søn, 2005 Til et eventuelt videre arbejde med genren kan jeg i øvrigt anbefale Anna Karlskov Skyggebjergs Den historiske roman for børn – Teori, udvikling og analyse, Dansklærerforeningens Forlag, 2008

TEMA – AT PRODUCERE LITTERATUR

DANSK 3 –– 2012

Skal vi lave en bog? Forfatter og illustrator Tove Krebs Lange gennemfører workshops med indskolingsklasser både i Danmark og i udlandet. Her fortæller hun om projektet og om den proces, det er at lave en bog. Af Tove Krebs Lange, illustrator og forfatter

Sluuuuut – slut – slut – slut – slut står der hen over de sidste 8-10 sider i et tyndt lille kladdehæfte, jeg genfandt for nogle år siden. Det begynder ellers så pænt: På forsiden har jeg som 9-årig skrevet bogens titel Den stolte Hans og lavet en detaljeret forsideillustration. Indtil side 5 går det meget godt, men så begynder både ideer til historie og tegninger at klinge ud, og til sidst kan ingen af delene trækkes længere. Hæftets sidste mange sider må derfor fyldes ud med sjuskede “slut’er”. Jeg kan huske utilfredsheden over ikke at kunne leve op til ambitionen om at lave en rigtig bog, og jeg tror, mange børn vil genkende følelsen. Formen, de mange sider i hæftet og mine egne idéer om, hvordan en bog skulle være, fik projektet til at mislykkes. At lave hele bogen Måske har situationer som denne medvirket til, at jeg i de børneworkshops, hvor det drejer sig om at lave bøger, lægger meget vægt på at tilpasse formen, dvs. format, sideantal, måden at illustrere og gribe fortællingen an på, til det enkelte barns historie. En bog kan lige så godt være på tre sider som på tredive, bare der er energi på hver enkelt side. Intet er så dræbende for kreativiteten som “dovenflid” – at synes man

skal fylde overskydende plads ud med noget ligegyldigt, det være sig tekst eller billede. Efter workshoppen skal barnet gerne stå med en bog, der viser, hvad det kan, ikke hvad det ikke kan. På trods af e-bogens fortræffeligheder holder jeg rigtig meget af det fysiske, taktile resultat, papirbogen og af, at bøgernes forskellighed afspejler børnenes temperament og kompetencer. Netop i de små klasser er eleverne som regel glade for at arbejde på en bog over længere tid for til sidst at få et færdigt resultat med hjem. På nogen skoler skriver børnene historierne på computer, billederne bliver scannet ind, og det hele printes. Selv om resultatet på denne måde kommer til at ligne en “rigtig” bog, foretrækker jeg personligt de mere håndlavede af slagsen, hvor barnet skriver sin historie i hånden og originaltegningen findes i den færdige bog. Eleven er med i hele processen og føler som regel stor stolthed ved at have lavet alt selv. Der findes bare ét eksemplar, en unik bog, man skal passe godt på. Skriver man bogen i hånden, er det også nemmere at vælge forskellige papirtyper eller skæve formater, og man bruger ikke tid på at stå i kø ved scanner og printer. Hvis man arbejder med et fælles værk, hvor flere børn bidrager, er det

TEMA – AT PRODUCERE LITTERATUR

naturligvis hensigtsmæssigt at printe for at kunne fremstille flere eksemplarer af samme bog. Så kan hvert barn eventuelt gøre sin bog personlig ved at tegne et eget omslag. Inspiration Når man skal lave en bog, er det en god idé at starte der, hvor man umiddelbart føler sig mest inspireret. Vi får alle inspiration mange steder fra, og der er mange gode måder at begynde et bogprojekt på. De fleste børn starter med at finde på en idé til en historie, ofte én, der minder om noget, de har læst eller set på film eller computerspil. Det er helt fint at låne idéer forskellige steder fra. Alle historier har jo i princippet været fortalt før, men ikke lige på netop dén elevs måde. Også når det gælder illustrationer, er det naturligt at efterligne andre, når man lærer at tegne. Jeg har selv kopieret ihærdigt og er aldrig stødt på en illustratorkollega, der ikke har tegnet af efter sine forbilleder som barn. Det er et led i udviklingen, og selv om man som voksen holder meget af barnets egen måde at tegne på, er det er vigtigt for mange børn og giver status, at ens tegning ligner et forlæg. De børn, der ikke umiddelbart kan finde på en historie, kan have stor glæde af at blive inspireret af en illustration, et maleri eller et foto. Andre kommer lettere i gang, hvis de tager udgangspunkt i, hvad de kan lide at tegne, og derefter finder på en historie, hvor yndlingstemaerne indgår. Endelig kan barnet blive hjulpet i gang ved at få en indledning til en historie, en fængende titel eller en bagsidetekst. Her prøver jeg altid at formulere den igangsættende tekst så bredt som muligt, så vi snarere sender hovedpersonen ud på jagt efter “den mest fantastiske ting i verden” end efter “den mest fantastiske maskine i verden”.

Redigeringshjælp Når eleverne har arbejdet med historien, synes jeg, man skylder dem at forholde sig positivt og konstruktivt kritisk til deres idéer, inden de går i gang med at lave den færdige bog. Man kan kigge på “script-fejl” (sne om sommeren), eventuelt bede dem tage stilling til hvilken grammatisk tid, historien skal fortælles i, og sidst men ikke mindst tage en snak om, hvordan historien skal slutte. Tit bliver de yngste elevers slutninger meget abrupte – og så døde de alle sammen, fordi energien slipper op. Det er værd at bruge lidt ekstra krudt på at få afrundet historien, så den holder til flere gennemlæsninger. Fokus på disse ting er med til at gøre børnene til bedre og kritiske læsere. Illustrationer og færdiggørelse Det kan være meget frustrerende inde i hovedet at have et billede af, hvad man vil tegne og ikke kunne få det ned på papiret, nogen gange i en sådan grad, at man går helt i stå.

TEMA – AT PRODUCERE LITTERATUR

Derfor er der en idé i, at børnene først tegner på et ark og så klipper billedet ud og limer det på bogens sider. På den måde kan man klippe løven, der kom til at ligne en mus, ud af billedet og tegne en ny. Samtidigt slipper man af med alt det ekstra hvide papir, der som regel er uden om tegningen. Man skal bare huske at tegne på et ark, der er mindre end formatet på den endelige bog. Klistrer man tegningen ind i bogen, giver det desuden masser af muligheder for at variere “bunden” i bogens sider. Det er nemt at grunde store ark karduspapir med billig akrylmaling (det er hurtigst at rulle farven på). Det giver en god bund at lime, skrive og tegne på, og man kan endda med lidt held forsigtigt løfte forkert placerede tegninger af. Selve bogen kan laves på mange måder. Til de små elevers bøger foretrækker jeg at arbejde på enkeltark, der til sidst hæftes eller syes i ryggen, fordi det er nemmest at arbejde med én side af gangen. Mislykkes en enkelt side, er det ingen katastrofe. Der er også den fordel ved enkeltark, at det er let at bruge forskellige typer papir. Det er eksempelvis nemmere at lave et nattebillede ved at tage et stykke sort papir, end det er at farve baggrunden på en hel tegning med en tør filtpen. Man kan få tynde bøger til at fylde mere ved at sætte pæne stykker papir ind som titelblad, man kan klippe huller og døre eller lege med halve sider som i Jørgen Clevins klassiker Strudsen Rasmus. Individuelt eller i grupper Det er sjovt at lave sin egen bog, men der også mange fordele ved at arbejde flere sammen om et projekt. Dels når man hurtigere frem til et resultat, hvis tiden er begrænset, dels

DANSK 3 –– 2012

stimulerer børnene hinandens kreativitet i gruppearbejdet. Et af mine favorittemaer i workshops er “Fantastiske dyr”, fordi resultaterne altid bliver så flotte. Der er ikke nogen facitliste, jo vildere desto bedre, og selv jeg-kan-ikketegne-børnene kan være med. I børnehaveklassen eller 1.klasse er det fint bare at tegne et fantasidyr, som eventuelt kan være sat sammen af to eller flere virkelige dyr. Barnet skriver dyrets navn – man bestemmer jo selv, hvordan det staves – og måske en enkelt beskrivende sætning. Senere kan alle elevernes billeder samles til en bog eller tapes sammen til en lang leporello (foldebog) – det er sjovt at se, hvor lang en bog man kan lave i en klasse på en dag. I de lidt større klasser eller med aldersblandede grupper er vi gået et skridt videre med idéen. Her arbejder flere børn sammen om at lave en side til en kæmpebog, der beskriver fantasidyrene yderligere. Ud over at lave den grundlæggende tegning skal børnene tage stilling til og skrive om dyrets størrelse, levealder, forplantning, hvor det bor, og hvad det spiser, meget gerne med supplerende detailtegninger af f.eks. skelet, vinger eller dræberkløer. Nogen børn kan godt lide at skrive denne “faktuelle” tekst, mens andre tænder mere på det skønlitterære som at forfatte brevet, den første opdagelsesrejsende, der stødte på dyret, skrev hjem til sine kolleger, sine børn eller sin mand for at berette om sit fund. Har man en poetisk åre, skriver man om dyret i et digt. Jeg slutter med dette fine eksempel, hvor en dreng på 9 år beskriver en Ræveful i, hvad han selv kalder gammeldags stil:

Om natten når sort der er på skovens mange trær Så fra træd rævefulen springer og sølver den skinder og dens øgne lyser gule. gule som en ugle Den væser sine skrig så uhyggelig jeg bliver til et lig.

Digitale nyheDer

til dig, der vil styrke din digitale danskundervisning Til grundskolen | iBog® og eBøger

Sæt SkriveSpor

Af Yvonne Roug-Andersen, Jørgen Larsen og Roland Hachmann

Bogens struktur kombineret med interaktive opgaver, notatfunktion, oplæsninger og skærmfilm. Alt materiale fra bøgerne Sæt skrivespor 1-2 og Lærervejledning og mere til. Prøv iBog® gratis på skrivespor.systime.dk Sæt skrivespor 1-2 fås også som eBog. Læs mere og køb Sæt skrivespor på systime.dk

Til læreruddannelserne | eBøger

proceSorienteret litteraturpædagogik Af Thomas Illum Hansen

danSk Som andetSprog pædagogiske og didaktiske perspektiver Af Helle Pia Laursen og Lars Holm

kognitiv litteraturdidaktik Af Thomas Illum Hansen

Stjernebilleder 1, 2 og 3 Af Anna Karlskov Skyggebjerg og Ayoe Quist Henkel m.fl.

Bind 1: Børnelitteratur – teori og metode Bind 2: Børnelitteratur – analyse og fortolkning Bind 3: Ungdomslitteratur – indføring og læsning Læs mere og køb eBøgerne på via.systime.dk De trykte versioner af bøgerne er udgivet på Dansk lærerforeningens Forlag og kan købes på mit.dansklf.dk

DANSK

LÆRER

VI SAMARBEJDER OM ET DIGITALT DANSKFAG

mit.dansklf.dk

systime.dk

33 79 00 10

70 12 11 00

foreningens forlag

TEMA – Ungdomslitteratur

DANSK 3 –– 2012

Fra til

biblioteket? Hvor mange fælles bøger skal man læse om året i folkeskolens ældste klasser? Og hvilke? Skal drenge tvinges til at læse om følelser? Og eksisterer FIDBIS i virkeligheden?

Af inn Bangsgaard dansklærer Overlund Skole, Pædagogisk konsulent VIACFU

Danmark er et af de få lande, hvor man anvender ungdomslitteratur i de ældste grundskoleklasser. Det er formodentlig en af forklaringerne på, at der her i landet findes så megen god litteratur skrevet specifikt til målgruppen. Det er ikke svært at finde egnede titler til fælleslæsningen – vanskelighederne består måske nærmere i at finde midler til indkøb af klassesæt på den enkelte skole eller få fat i klassesættene på det regionale CFU? Sidstnævnte kan delvis løses ved at være hurtigt ude, når der kommer nye titler i udlånssamlingerne. Så mange? I mine 7. klasser læser vi omkring 10 romaner fælles. Det er der mange gode argumenter for. Jeg ønsker fx, at litteraturarbejdet bliver en sag mellem klassen og mig – ikke en sag mellem den enkelte elev og undertegnede. Derfor forlanger jeg ikke individuelle boganmeldelser – doven, som jeg er: Jeg gider ikke give respons på 25 skriftlige boganmeldelser, hvor jeg ikke engang er helt sikker på, at mine elever er de oprindelige skribenter. Nej, jeg vil hellere dyrke fortolkningsfællesskabet, som opstår, når hele klassen har læst den samme bog. Mange lærere spørger, hvordan jeg kan nå at læse så

mange titler med mine klasser. Selvom jeg til langt de fleste af de bøger, jeg læser med mine klasser, selv laver undervisningsforløb – disse kan hentes på www.viacfu.dk/doo – så er der tale om idekataloger, hvor jeg plukker de bedste ideer ud. Og andre gange anvender jeg måske blot to-tre lektioner til en mere eller mindre struktureret litteratursamtale på klassen om elevernes læseoplevelser. I ottende klasse læser vi måske otte fælles bøger og i niende blot fem. Nogle få gange har jeg flere titler i spil, og så arbejder eleverne par- eller gruppevis med netop de bøger, de finder spændende, og med henblik på en mundtlig fremlæggelse for resten af klassen. Her er der mulighed for at elevdifferentiere i forhold til læseevner, modenhed og interesse. Jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg får eleverne til at læse så mange bøger. Måske fordi jeg anvender strategien: Klassefar er ikke vred, klassefar er skuffet, hvis en elev ikke har fået læst? Men nok først og fremmest fordi jeg bruger megen tid på at finde bøger, som den pågældende klasse forhåbentlig finder spændende og/eller tankevækkende.

TEMA – Ungdomslitteratur

Opgavetyper Når man som jeg har lavet opgaver til mere end 60 titler, kan man nemt komme til at anvende skabeloner. Derfor er jeg altid på udkig efter nye opgaveformer og måder at arbejde med ungdomslitteratur på. Her er nogle af de opgavetyper, jeg anvender: kronologisk – fx kapitelopgaver, motivisk, litterære lykkeposer, gruppeopgaver, skal- og må-opgaver, litteraturbingo, menuer og paneldiskussioner. På førnævnte link kan man dykke ned i mine undervisningsforløb med de nævnte opgavetyper. Her vil jeg blot fremhæve paneldiskussionen. Vi har vel alle prøvet at forlade en klasse storsmilende, fordi aktivitetsniveauet og deltagerlysten var højt. Men deltog alle? Eller var det kun halvdelen, der for alvor var med og på? I forbindelse med Sanne Søndergaards Kære Dødsbog lavede jeg nedenstående opgave. Bogen fortæller om Agnes, som beslutter sig for at afslutte sin skodtilværelse med selvmord (hun er ensom og udenfor – et mobbeoffer), når hun om 12 dage bliver 15 år.

Undervisningsidé – til Kære Dødsbog Forestil jer, at der skal være en høring om Kære Dødsbogs egnethed som fælles læsning i folkeskolens ældste klasser. Følgende personer har fået fire minutters taletid – jeres lærer fordeler rollerne imellem jer: Forfatter, Sanne Søndergaard Camilla Hansen, storesøster til Mille Hansen, som begik selvmord sidste år som 15-årig. Line Madsen, dansklærer i 9.X Hans Pedersen, formand for PABBIS’ (parents against bad books in schools) danske afdeling FIDBIS (forældre imod dårlige bøger i skolen) Janni Olsen og Frederik Larsen, elever i 9.X De af jer, der ikke har fået en rolle, skal overvære høringens indlæg og efterfølgende debat. Bagefter skal I beslutte, om bogen fremover bør læses i de ældste klasser. Bare ved at ændre formen lidt var det lige pludselig nogle andre elever, der blev aktive og gerne ville have en af ovenstående roller. Og det var faktisk ikke så vigtigt, om man skulle tale for eller imod bogen. Da netop denne opgavetype synes at tiltale og aktivere andre end Dyrlægens Henriette, har jeg efterfølgende anvendt den flere gange. I øvrigt har jeg opfundet FIDBIS. Derimod er PABBIS en nordamerikansk realitet! Drenge- og pigebøger samt dødssynder

Femten år som dansklærer har også rokket ved nogle af mine fordomme vedr. kønnene: Mange drenge vil meget gerne læse om følelser, nogle piger læser mest på linjerne og handlingsorienteret. En læsehest kan både være en hoppe og en hingst. Få genrer tiltaler kun det ene køn. Og såvel drenge som piger bør og kan læse om hovedpersoner af det modsatte køn. Der findes adskillige dødssynder, man kan begå, når man udvælger titler til fælles læsning. En af de storslemme er, at man som underviser ikke selv er begejstret for bogen. Det burde sige sig selv, at man skal brænde for de bøger, man vil arbejde med … Det er ikke nok, at dansklæreren i parallelklassen er vild med bogen. Eller man har fundet opgaver til bogen på nettet eller i SkoleKom. En anden dødssynd er blind tillid til kollegaer, forlag, (lærebogs)forfattere, kursusinstruktører og andre såkaldte eksperter: I kender eleverne, og når I har læst romanerne, er det jer – og kun jer – der kan vurdere, om de er anvendelige i jeres klasser. På trods af ovenstående vil jeg alligevel komme med fire bud på nye, gode bøger: Til syvende klasse vil jeg anbefale norske En sang om en brækket næse af Arne Svingen eller Hullet af Anders Johansen, til ottende Komatøs af Ronnie Andersen og til niende eller tiende Sanne Søndergaards Hell man. Rigtig god fornøjelse med litteraturarbejdet i de ældste klasser.

Det burde sige sig selv, at man skal brænde for de bøger, man vil arbejde med … Det er ikke nok, at dansklæreren i parallelklassen er vild med bogen. Eller man har fundet opgaver til bogen på nettet eller i SkoleKom

Faglige omtaler

DANSK 3 –– 2012

Faglige omtaler bringer beskrivelser af udgivelser og aktiviteter der er aktuelle og vitale for danskfaget. Her kan du hente inspiration til tilrettelæggelsen af din undervisning og til din egen faglige opgradering.

Unge skal lære om hæleri Mange unge tænker ikke over, at billige varer, som de køber brugt, kan være stjålet. Nyt undervisningsmateriale sætter fokus på hæleri. Det Kriminalpræventive Råd (DKR) har udgivet et nyt gratis undervisningsmateriale Hæleri – er det prisen værd?, som skal lære eleverne i 8. og 9. klasse, at en god handel måske også er en kriminel handel. Mange unge ved ikke, hvad hæleri er eller tror ikke, at det er så alvorlig en handling. Ud over at det er kriminelt, rummer hæleri en række etiske og moralske dilemmaer, som kan give gode diskussioner i klassen. Materialet kan hentes direkte på DKR’s hjemmeside og relaterer til fælles- og trinmål for dansk, men kan også bruges i samfundsfag og kristendomskundskab. Indholdet er bl.a. en novelle, to film, en tegneserie og en rap.

Børnene har deres egen bogdag i Aarhus Et eksempel til efterfølgelse

I vejledningen er der forslag til undervisningsforløb på to-tre lektioner a 45 minutters varighed og et forløb på 12 lektioner. ”Hæleri – er det prisen værd?” er udviklet i samarbejde med GeGe Forlag og kan hentes her: www.dkr.dk/intro-tilhælerimateriale.

Den 7. sept. afholdt Aarhus for fjerde gange Børnenes Bogdag. Bogdagen er en del af Vild Med ORD, Aarhus Litteraturfestival. Forfattere og illustratorer har optrådte på scenen i Ridehuset under temaet ”ORD og illustrationer”. Aarhus Billed- og Medieskole arrangerede litterært løb og spændende workshops. VMO har afholdt sin årlige novellekonkurrence for børn og unge. En jury har valgt de 20 noveller, som bliver trykt i årets novellesamling. Målgruppen har kunnet læse de tre bedste noveller og afgive stemme på VMO’s hjemmeside. Årets aarhusianske børneforfatter blev kåret på Børnenes Bogdag. Se resultatet og meget mere på www.vildmedord.dk.

faglige omtaler

Norden i Skolen.org AF Thomas Bodil Aurstad & Thomas Henriksen

Den danske skole satser på Norden! I Fælles Mål er det nordiske styrket på alle trin. Eleven skal fx allerede efter 2. klasse ”forstå enkle norske og svenske ord og udtryk”, efter 6. klasse ”forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene” og efter 9. klasse kunne ”lytte til norsk og svensk med forståelse”. Der lægges for de yngste altså vægt på læseforståelse, mens lytteforståelsen kommer ind i udskolingen. Også på gymnasiet og i læreruddannelsen er det nordiske perspektiv tydeligt. Internordisk sprogforståelse blandt børn og unge var temaet for Nordisk Ministerråds kampagne i 2010-11. Under kampagnen blev der udsat en konkurrence om bedste værktøj til at styrke Norden-undervisningen, og her vandt projektskitsen for netstedet nordeniskolen.org (ved Foreningerne Nordens Forbund) i konkurrence med mange spændende bidrag. Norden i Skolen-projektet udmærker sig ved ikke kun at være et tekstbaseret netsted som træner læseforståelse. Ved at udnytte de muligheder digitale løsninger giver, kan netstedet bidrage til træning af lytteforståelse. Dette er vigtigt da det er talesprogene nordboere primært oplever problemer

med at forstå. Materialet organiseres efter alderstrin, og i udvælgelsesprocessen lægges der vægt på de mål som er formuleret i læreplanene. Projektlederen er uddannet lærer i modersmål (dansk) og fremmedsprog (tysk) og har i tillæg en specialuddannelse som nordisk sprogpilot. En af resurserne som kombinerer lytte- og læseforståelse, er Nordisk Barneordbok. Lyd-ordbogen er et samarbejde mellem sprogrådene i Norden og vil på Norden i Skolen intuitivt kunne hjælpe eleverne med at forstå nabosprogene. Platformen byder på en inspirerende samling af noveller på nabosprog, digte, rapvideoer, kortfilm m.m. produceret af nye som ældre nordiske forfattere og producenter, samt digitale spil og sprogaktiviteter. Materialet er samlet i temaer som gør det let for modersmålslærere at tænke materialet med ind i den daglige undervisning. På Norden i Skolen har man mulighed for at få en venskabsklasse og – hvis man ønsker det – samarbejde om opgaver inden for trygge og moderne rammer. Via et login kan klasserne publicere videoer af deres hjemsted, skrive i samme dokument mens de arbejder med opgaver, konkurrere med spil og quizzer og chatte mens de diskuterer faglige og kammeratlige ting.

Nordisk på skemaet Nordspråk-konference på Nordatlantens Brygge, den 7. december 2012. Pris 250 kr. Prisen er inkl. frokost.

Der sker meget på den nordiske front i disse år – også inden for skole- og uddannelsesområdet. Konferencen er tænkt som en inspirationsdag, der skal give deltagerne indblik i aktuelle udviklingstiltag og ny viden på det nordiske område. Konferencen vil byde på et varieret program med præsentation

af ny nordisk forskning, igangværende nordiske udviklingsprojekter, kulturelle indslag og nye materialer til undervisning i og på nordisk. Det endelige program kan ses på Nordspråks hjemmeside. Det er også her tilmeldingen sker. Tilmeldingsfrist 1. november 2012 på www.nordsprak.dk

Konferencen arrangeres af Nordspråk (sammenslutning af nordiske modersmålslærerforeningener og nordiske foreninger for nordiske sprog som fremmedsprog) i samarbejde med Nordisk Sprogkoordination.

TEMA – Bogsnak

DANSK 3 –– 2012

En times bogsnak om måneden Københavnske børnebibliotekarer styrker hinandens kompetencer som formidlere gennem bogsnak – en oplagt idé til alle faggrupper der formidler litteratur for børn og unge. Af Jens Raahauge, Dansklærerforeningen

Vi mødes i Hovedbibliotekets kældermødelokale, indgang fra Fiolstræde. Sådan står der i indbydelsen til Book Talk for københavnske børnebibliotekarer. Og man kommer rigtignok i stemning når man på vej til bogsnakken passerer inskriptionen som fortæller at her boede Holberg, og lidt længere fremme møder skuespilleren Christian Steffensen der i Kierkegaardkostume står og læser op i forbindelse med en af sine litterære byvandringer. Men det er ikke den litterære kanon der er på dagsordenen her i Hovedbibliotekets kælder. Nærmest tværtimod: Det er samtalen om de senest indkøbte børne- og ungdomsbøger. Karen Kruse fra Blågård Bibliotek som er initiativtager til Book Talk, peger på to forhold som har inspireret til at starte denne kollegiale inspirationstime en gang om måneden: ”For det første har vi ikke længere et centralt materialevalg hvor vi har bøgerne i hånden. Vi køber ind på baggrund af bedømmelser på sedler og mangler altså den knage i erindringen som opstår ved at have haft en bog fysisk i hånden. For det andet var nogle af os så heldige at få lov til at komme på inspirationskurser på Center for Børnelitteratur. De var virkelig inspirerende og dygtige derude på DPU, og centerleder Nina Christensen kom i forbindelse med projektet København læser og gav os et oplæg. Nu inviterer vi så til en bogsnak i en time en gang om måneden. Det er meget velovervejet at snakken er sat til at vare en time, fra kl. 11.30-12.30, for så kan man nå at være med og alligevel passe sine vagter. Vi afholder møderne på skiftende ugedage for at minimere de hindringe der altid vil være for nogle.

Vi fører ikke referat, men man tager de notater man har brug for. Og så bruger vi tiden til at inspirere og diskutere. På mødet i dag opstod der således en diskussion om dilemmaet mellem bibliotekets alderskategorisering af bøger og så det faktum at børnene tidligere og tidligere vælger ungdomsbøger. Og man anbefalede hinanden at kassere alle de gamle Mio, min Mio fordi den Lindgren-klassiker nu endelig foreligger i Kina Bodenhoffs fremragende oversættelse. Timen bød i øvrigt på til alle aldersgrupper, en bred vifte af genrer og levende præsenteret med omtale, oplæsning, brugerreaktioner og en behagelig kollegial åbenhed.” Johanne Madsen fra Biblioteket på Rentemestervej sagde på vej ud af døren: ”Her får vi så meget på så kort tid. Det burde prioriteres højere – også af cheferne.” Susanne Jørgensen, også fra Rentemestervej, føjede til: ”Her får vi dybde og et personligt forhold til de bøger vi skal formidle. Til daglig bliver vi nærmest væltet omkuld af informationer.” Morten Halskov Jensen fra Kulturstationen i Vanløse fastslog på vej ud af porten: ”Det her betyder at vi i fællesskab styrker vores kompetencer som formidlere.” Og mens de fire bogsnakkere går ud i Fiolstræde og passerer striben af antikvariater på vej til deres vagter, virker det oplagt at give ideen videre til alle andre der arbejder med børne- og ungdomslitteratur: Styrk jeres kompetencer som formidlere. Find en time til bogsnak når det passer ind i jeres hverdag!

Glæd dig til næste nummer af DANSK

TEma: Det digitale danskfag IPads og apps gør det ikke alene! Denne sætning er næsten blevet et mantra for debatten om digitaliseringen af undervisningen i dansk. Mange skoler og kommuner har investeret i bærbare computere og IPads til elever og lærere og i interaktive tavler i klasserne. Med hvad bruges udstyret til? Hvordan sikres det at danskfagligheden også finder vej gennem disse medier, og hvordan sikres det at det ikke alene bliver træningsprogrammer der sætter dagsordenen for fagets indhold? Disse spørgsmål og emner var i spil på Folkeskolesektionens årsmøder, og det digitale danskfag er også temaet for DANSK 4. Her vil du kunne læse om stof til de interaktive tavler, sociale medier i undervisningen, digitalisering af skønlitteraturen, e-læring, digitale prøver og meget mere.

DANSK 3 udkommer i december måned. Glæd dig.

Hvordan er din undervisning digital? Har du erfaringer med særligt gode materialer til den digitale undervisning, eller har du gode ideer du gerne vil dele med andre dansklærere. Send en mail til dansklf@danskltf.dk, og lad os sammen formidle videre.

DANSKLÆ FORENIN RERFÆLLES GENS KONFER HAR TEMENCE 2013 DIGITALT AET – DIGITAL SPROG DANNELS Konference E

n holdes den 18. april i C ferenceloka arlsbergs K ler i Valby, ono g den retter si på langs – g g mod faget rundskole, u n g d omsuddann uddannelsen elser og lære . rProgram og tilmelding fi nder du på m Husk at der it.dansklf.d er god rabat k. når du er med lærerforenin lem af Dansk gen! -

portræt af en dansklærer

Maja Overgaard Holdorf 35 år. Underviser på Parkvejens Skole I Odder i dansk i overbygningen og er læringsvejleder (skolebibliotekar) på skolens nye læringscenter. I gang med en pædagogisk diplomuddannelse og holder sideløbende oplæg og kurser i brugen af iPad i undervisningen. Parkvejens Skole i Odder er en skole, der har særligt fokus på digitalisering af fagene, og alle elever og lærere i kommunen er udstyret med en iPad.

Jeg er dansklærer, fordi jeg sætter pris på dialogen med mine elever om de gode fortællinger. Fortællingerne skal ikke kun være tekstbårne, men kan tage udgangspunkt i hvilket som helst medie – computerspil, blogs, e-bøger etc. Mine elever skal føle, at jeg tager deres verden alvorligt og gør brug af de medier, de allerede bevæger sig i. Som læringsvejleder, der elsker bøger, er det en udfordring, men det afgørende er ikke hvilke medier, men hvordan brugen af mange medier kan styrke fagligheden, kreativiteten og engagementet i danskundervisningen.

At arbejde med eleven som digital producent og formidler er uden tvivl den største oplevelse, jeg har haft i mit arbejde som dansklærer og læringsvejleder, for jeg oplever i den grad, at det motiverer mine elever. I et vejledningsforløb på 4. årgang fik jeg i samarbejde med klassernes lærere eleverne til at producere små digitale boganmeldelser på iPad’en. Elevproduktionerne blev genereret til QR-koder og klistret på læringscenterets bøger, hvorved anmeldelserne blev formidlet digitalt til resten af skolens elever og lærere. Eleverne var stolte over deres superflotte produkter, som nu blev autentisk formidlet til en ægte modtager. Efterfølgende er vi blevet kontaktet af kommunens folkebibliotek, som også vil forsøge sig med QR-koder og boganmeldelser. Der er flere udfordringer forbundet med at være en digital skole. Vi har fået oceaner af muligheder, og vi har viden tilgængelig her og nu og alle vegne. Det kan være angstprovokerende, at viden ikke længere er kontrollerbart, men det bærende i vores projekt er, at vi sammen med eleverne kan klare kompleksiteten. Eleverne har digitale skills, man som dansklærer skal drage nytte af i sin undervisning, og kombineret med dansklærerens gode didaktiske spørgsmål hjælper elever og lærere hinanden til at forstå og håndtere kompleksiteten. Jeg er medlem af Dansklærerforeningen, fordi jeg vil holde mig ajour med mit fag. Og som læsehest elsker jeg bogpakkerne, som dog også godt må komme i digital form. Mit bedste råd til andre dansklærere: Spring ind i den digitale tidsalder sammen med dine elever – og undervis i og med mange medier!