DANSK 4 2008 by Dansklærerforeningens Forlag

DANSK FOLKESKOLESEKTIONEN MEDLEMSBLAD

DECEMBER 2008

www.dansklf.dk

Den nordiske dimension

Indhold

Forsidefoto: Helle Jung

DANSK FOLKESKOLESEKTIONEN MEDLEMSBLAD

DANSK

december 2008

4 8 12 15

Kære dansklærer Den nordiske dimension Funktionel nabosprogsundervisning Rejsende i dansk langs Nordens yderste kant Bog & Sprog Undervisningen i det nordiske stof har brug for luft under vingerne

Tip til læreren Tre nordiske sprog eller én række af dialekter

20 24 27 30

Tæt på undervisningen Vi læser, fordi vi har lyst! I er også forfattere! Ska’ vi flække en garo? Ramt af Afrikas Horn

34 36 38

Omtale af bøger Så er der fyret endnu en kanon af! Alvor i nye nordiske børnebøger Om at bekæmpe et kollektivt hukommelsestab

Forfatterstafetten om læseoplevelser Der bør være en bøsse i ethvert hjem (og det er ikke et skydevåben, jeg mener)

Nyt fra foreningen

Redaktion Ann-Kathrin Aulkær Andersen (ansv.) Louise Bønneland Andersen Henriette Langkjær Manuskripter og indlæg sendes til Ann-Kathrin Aulkær Andersen på email: aka@dansklf.dk www.dansklf.dk

#4 december 2008

DANSK er Folkeskolesektionens tidsskrift for medlemmer. DANSK formidler aktuelt fagligt stof og teorier og praksisbaserede erfaringer der kan bidrage som inspiration til undervisningspraksis i danskfaget i hele folkeskolen. DANSK indeholder temaartikler, debat og seneste nyt om Dansklærerforeningens aktiviteter for Folkeskolesektionen. DANSK er del af medlemspakken for medlemmer af Dansklærerforeningens Folkeskolesektion. Dog kan institutioner tegne årsabonnement for kr. 150,- og bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 50,-. DANSK har et oplag på 9.000 og udkommer 4 gange årligt.

Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf.: 33 79 00 10 Fax: 33 27 60 79 Email: sekr@dansklf.dk Telefonisk åbningstid Mandag-tirsdag kl. 10-14 Onsdag lukket Torsdag-fredag kl. 10-14

Grafisk tilrettelæggelse og design Quote Grafik Tryk Zeuner Grafisk as

Kære

dansklærer I en tid, hvor verdenssprog som engelsk er i fokus, er det vigtigt fortsat at holde sig det nordiske for øje. At det nordiske fællesskab er vigtigt, understreges i formålet for danskfaget. Vi skal i undervisningen ”give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab”. Vore nordiske sprog har udviklet sig fra et fælles udgangspunkt, og det er væsentligt, at eleverne i skolen møder disse sprog allerede fra skolestart. I mit arbejde i Frederiksberg Kommune har jeg deltaget i udveksling med Lund Kommune, som er Frederiksbergs venskabskommune. Vi besøgte hinandens skoler på hver sin side af Øresund flere gange hen over et skoleår og havde fælles projekter, blandt andet om arkitektur, og her fulgte mine elever byggeriet af Turning Torso i Malmø. Mødet med den svenske folkeskole var på mange måder en øjenåbner for både elever og lærere. Ind imellem blev man også en anelse desillusioneret, når eleverne mente, at det da var enklest at tale med de svenske elever på engelsk. Når det er sagt, tror jeg, det er vigtigt, at vi ikke overgiver os til, at engelsk skal være det fælles sprog. Det ville være et stort tab. Via mit arbejde i Nordspråk har jeg mødt islandske og færøske lærere, der underviser i dansk som andetsprog. Når man har dansk som modersmål, er det interessant at møde lærere, der underviser i ens modersmål som andetsprog, og høre om de udfordringer, de står over for, når de skal lære de nordiske unge dansk. Hen over efteråret har TV2 sammen med Gauerslund Skole sat fokus på læringsstile og på 100 dage arbejdet på at skabe ”verdens bedste folkeskole”. De fleste af os har sikkert efter dette program og TV2’s forrige program om folkeskolen, Plan B, mødt forældre, der efter at have set tv mente, at læringsstile må være vejen frem for alle elever i den danske folkeskole. Når man som lærer sidder og ser tv-serien, iagttager man også alle de andre lag, der ligger i dette projekt ud over arbejdet med læringsstile. Som jeg ser det, viser Skolen at det at en hel lærergruppe løfter i flok, virkelig rykker, samt at projektet på Gauerslund Skole handler om at styrke elevernes selvværd og faglige selvtillid. I Dansklærerforeningen har vi haft held til at skabe debat om tv-programmet i flere medier, og vi har også fået svar fra undervisningsminister Bertel Haarder på vores henvendelse vedrørende den taskforce, han vil nedsætte. Alt i alt, så fortæller det mig – læringsstile eller ej – at den danske folkeskole interesserer alle i dette land. Selvom vi ind imellem kan opleve det, som om vi står på øretævernes holdeplads, så rummer den megen interesse også et engagement i den danske folkeskole, som jeg synes, vi kan være særdeles tilfredse med. Ligegyldighed er trods alt det værste, man kan forestille sig. Så hellere en debat, hvor vi stiller op og fortæller om den arbejdsindsats, vi leverer hver eneste dag året rundt i folkeskolerne landet over.

december 2008

DANSK

DEN NORDISKE DIMENSION

Funktionel

nabosprogs-

undervisning Undervisningen i det nordiske skal engagere eleverne, og det er derfor nødvendigt at arbejde med metoder og materialer, som engagerer eleverne og giver dem en oplevelse af, at det nytter noget. Nabosprogsundervisning er et element i danskfaget, såvel i folkeskolen som i gymnasiet. Området har dog en tendens til at blive nedprioriteret, og ofte bliver det ”overstået” ved, at man læser et par tekster på norsk og svensk. Men at læse et par tekster på originalsproget er ikke nabosprogsundervisning. Hvis undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab, som der står i § 3 i formålet for dansk, så kræver det en undervisning, der har fokus på nabosprog og nabokultur. En sådan undervisning må tilrettelægges, så eleverne opdager, at de allerede har nabosprogskompetence – og så kompetencen kan udvikles. I denne artikel giver jeg en række bud på, hvad det betyder for valg af stof og undervisningsmetode(r).

Lis Madsen, projektleder på Nordiske sprogpiloter og Nordspråk, uddannelsesleder på Læreruddannelsen N. Zahle.

DANSK

december 2008

Hvad vil det sige at få adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab? Adgangsbilletten til dette fællesskab er, at man mestrer et skandinavisk sprog, og at man kan bruge dette sprog som en nøgle til at forstå de andre skandinaviske sprog. For folk fra Danmark, Norge, Sverige og den svensktalende del af Finland betyder det, at modersmålet er nøglen, og at forudsætningen dermed allerede er til stede på forhånd, men at udfordringen er, at eleverne selv opdager, at døren allerede står åben til de andre sprog, og at de med en meget lille indsats umiddelbart kan forstå de andre skandinaviske sprog. Eleverne må

få øje på, hvor meget der ligner, og blive fortrolige med det, der er anderledes. Nabosprogsundervisning Det særlige ved nabosprog er, at eleverne møder et sprog, der på én gang er fremmed og tæt beslægtet med deres eget sprog (her ser jeg bort fra de mange elever i den danske folkeskole, der ikke har dansk som modersmål). Det gør nabosprogsundervisning til noget helt særligt – med særlige muligheder for fx at arbejde med sproglig opmærksomhed – men det betyder samtidig, at nabosprogsundervisning kræver en særlig didaktik. Nabosprogsundervisning er hverken fremmedsprogsundervisning eller modersmålsundervisning. Målet med at undervise i nabosprog er, at eleverne udvikler receptive kompetencer, ikke produktive, og det betyder, at undervisningens fokus er lytte- og læseforståelse. Undervisningen i nabosprog kan med fordel starte i 1. klasse og bør herefter være en dimension i danskundervisningen op igennem skoleforløbet. Nabosprogsdimensionen kan dels indgå som en integreret del af den almindelige undervisning i modersmålet (i vores tilfælde dansk), hvor målet med undervisningen ikke er eksplicit knyttet til nabosprog, dels tilrettelægges som forløb, hvor målet eksplicit er udvikling af receptive kompetencer. Jeg vil i det følgende give et par eksempler på begge dele.

Nabosprog som et element, der kan kvalificere undervisningen i sproglig opmærksomhed – tre eksempler knyttet til indskoling, mellemtrin og udskoling Eksempel 1: I indskolingen er det centrale mål for faget dansk, at eleverne knækker skriftsprogskoden. En af udfordringerne for eleverne er at blive sprogligt bevidste: at udvikle en metabevidsthed om sprog og herunder at opdage, at sprog er konvention med fastlagte regler, der ikke er naturgivne. Denne metabevidsthed kan hjælpes på vej ved at inddrage et nabosprog til sammenligning med dansk. I indskolingen vil jeg anbefale, at det er norsk bokmål, der anvendes, da det ligner dansk mest – og dermed er lettest for eleverne. Sammenligningen kan være mellem ord, der hedder det samme på dansk og norsk, men skrives forskelligt, eller mellem kortere tekster, som eleverne ser på både dansk og norsk, og hvor teksterne bruges som afsæt for at gå på sproglig opdagelse. Hvad er helt det samme, hvad er det samme, men skrives forskelligt, hvad er helt forskelligt? Sammenligningen kan vise eleverne, hvad sprog er, og at forskellige sprog har forskellige regler, at stavning er konvention, og at den norske retskrivning er tættere på talesproget end den danske. Eksempel 2: Når koden er knækket, skal eleverne i gang med det første fremmedsprog: engelsk.

december 2008

DANSK

DEN NORDISKE DIMENSION

Selv om det engelske sprog fylder meget i vores hverdag, og selv om eleverne allerede har stiftet bekendtskab med mange engelske gloser, er sproget stadig meget fremmed. Det, eleverne hører eller ser, er meget langt fra det, de kender fra modersmålet, og det er ikke umiddelbart let at få øje på sprogets struktur. Med til at lære et fremmedsprog hører, at man opdager, at sprog er bygget forskelligt op, og at der ikke er en til en-oversættelsesmuligheder. Det er en erfaring, man må gøre sig undervejs i processen. Denne erkendelse kan lettes ved at inddrage nabosprog. Svensk og norsk er meget tættere på dansk end engelsk, og det giver nogle pædagogiske muligheder. Den transparans, der er mellem de skandinaviske sprog, gør, at det er lettere at se forskellene. Man kan så at sige se ind bag sproget. Eksemplariske sætninger, der præsenteres på både dansk og svensk, giver mulighed for at studere ligheder og forskelle i fx sætningsopbygning, bøjning og brug af faste vendinger. Transparansen kan desuden bruges som afsæt for at åbne elevernes øjne for, at beslægtede sprog anvender mange fælles gloser, men at gloserne ofte er tilpasset det pågældende sprogs retskrivningsregler.

Når der står nabosprogsundervisning på programmet Ovenfor har jeg givet tre eksempler på, hvordan nabosprog kan indgå funktionelt i den almindelige undervisning og kvalificere den. I det følgende giver jeg nogle bud på, hvilke overvejelser man må gøre sig om fokus i nabosprogsundervisningen og valg af materialer, når det er udvikling af nabosprogskompetence, der er målet. Det er vigtigt at holde sig det overordnede mål for øje: at undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. For at nå det overordnede mål må der arbejdes med udvikling af lytte- og læsekompetence, og som jeg nævnte i indledningen, må undervisningen tilrettelægges, så eleverne opdager, at de allerede har en nabosprogskompetence. Vi ved fra undersøgelser, at det vanskeligste for eleverne er at forstå talt nabosprog (Delsing og Lundin 2005). Nabosprogsundervisningen må derfor altid give arbejdet med at udvikle lytteforståelse en særlig opmærksomhed. Ved valg af fokus og tilrettelæggelse af nabosprogsundervisning bør følgende derfor prioriteres: •

Eksempel 3: I udskolingen kan nabosprog igen bidrage til en yderligere sproglig bevidstgørelse. Mange nordiske klassikere findes i forskellige oversættelser, og her rummer den sproglige transparans mellem de skandinaviske sprog igen muligheder. En sammenligning af to-tre oversættelser af samme tekst giver mulighed for at få øje på, hvad der sker med en tekst, når den bliver oversat: hvad det er for valg, oversætteren må træffe, og hvorfor er det en god ide at læse tekster på originalsproget? Fælles for de tre eksempler er, at nabosproget giver mulighed for at gøre en abstrakt læringsproces mere konkret. Ved at inddrage nabosproget får eleverne mulighed for at få anskueliggjort, hvad sprog er, og hvad der bl.a. adskiller forskellige sprog. I de nævnte eksempler anvendes de andre skandinaviske sprog funktionelt i undervisningen, og eleverne får (forhåbentlig) en oplevelse af, at norsk og svensk ikke er så vanskeligt, og at det er værd at beskæftige sig med sprogene.

DANSK

december 2008

• •

•

At eleverne opdager, at de allerede har nabosprogskompetence. Udvikling af lytteforståelse – tekster skal altid ledsages af lyd (fx oplæsning på nabosproget). Udvikling af læseforståelse – der må arbejdes med fokus på global forståelse og med genkendelse af gloser, der staves på en lidt anden måde At lytte- og læseaktiviteter må understøtte hinanden. At undervisningen skal have et sprogligt fokus, så eleverne får redskaber til at forstå det, de ikke umiddelbart kan genkende. At undervisningen inviterer til sproglig opmærksomhed – at det komparative er vigtigt: Tag afsæt i ligheder mellem sprogene som afsæt for, at eleverne bliver bevidste om forskelle og udvikler strategier til at overvinde forskellene.

Hvis eleverne skal opnå en positiv indstilling til nabosprog, er det ikke hensigtsmæssigt at indlede undervisningen med at præsentere dem for den klassiske og ofte vanskeligt tilgængelige finlitteratur. I stedet er det en god ide at

vælge noget stof, der appellerer direkte til eleverne og får dem til at ”glemme” de sproglige forhindringer. Stoffet skal være vedkommende og relevant for eleverne. Når man vælger stof, må man derfor nøje overveje følgende: •

•

• •

Materialet (tekster, film, internetsider mv.) må ikke være for vanskeligt – hverken sprogligt eller indholdsmæssigt. Materialet må appellere til målgruppen og gerne handle om børn og unge eller emner, der optager børn og unge (musik, fodbold, mode …). Materialet må indeholde såvel lyd som tekst. Materialet kan være meget andet end finlitteratur.

Som nævnt må lytte- og læseforståelse supplere hinanden. Et godt udgangspunkt for undervisning er det materiale, Norden i Bio har udgivet til undervisning (der er kortfilm til både de yngste og de ældste elever). Man har mulighed for at vælge at se filmene tekstet med såvel eget sprog som det sprog, filmen er på. Det betyder, at man fx kan starte med at se den svenske film med danske undertekster for derefter at se den med svenske. Det giver mulighed for en undervisning med fokus på lyd, men med hjælp fra teksterne. Der findes også spændende undervisningsmateriale til filmene. Eksempel på et konkret arbejde med en litterær tekst, hvor fokus er på det nabosproglige Start med oplæsning af en tekst på nabosproget valgt efter de ovenfor skitserede kriterier (det kunne fx være en hiphoptekst). Eleverne følger med i teksten, så lytteforståelse og læseforståelse understøtter hinanden. Efterfølgende får eleverne (fx i mindre grupper) tid til at udpege steder i teksten, der er svære at forstå, og forståelsen udredes i klassen, samtidig med at eleverne trænes i at anvende global forståelse (at anvende konteksten til at indkredse betydningen af de ord, der er vanskelige). Når teksten er forstået, finder eleverne et sted i teksten, der gør indtryk på dem, eller som de synes er særlig smukt, og de streger stedet under (maks. 2-3 linjer). Herefter læses de valgte tekstuddrag op i en læsestafet uden pause og kommentarer – alle læser sit bidrag og ”smager” dermed på nabosproget. Efterfølgende kan man

så tale om, hvordan det var at læse op på nabosproget, og om der var noget, der var særlig svært (fx udtale af bestemte lyde). Arbejdet med teksten kan herefter fortsætte med, at eleverne begrunder deres valg, og at man diskuterer, hvorfor mange vælger de samme steder i teksten. Samtalen tager her en mere litterær drejning med fokus på analyse og fortolkning, men opmærksomheden på det sproglige fastholdes. Det sproglige arbejde med teksten kan evt. suppleres med, at eleverne i et afsnit udpeger sproglige ligheder og forskelle mellem nabosproget og eget sprog og på baggrund af iagttagelserne forsøger at sætte ord på, hvordan nabosproget er struktureret i forhold til syntaks, morfologi, orddannelse mv. Hvis undervisningen i det nordiske skal give mening og engagere eleverne, er det nødvendigt, at der løbende arbejdes med at udvikle metoder og materialer, som engagerer eleverne og giver dem en oplevelse af, at det nytter noget. Undervisningen må begrundes med andet end politiske beslutninger, fælles kultur og historie. Begrundelsen skal hentes i elevernes eget liv og egen verden: De skal opleve, at det kan bruges til noget.

Referencer: Faghæftet for dansk: www.uvm.dk Lars-Olof Delsing och Katarina Lundin Åkesson: Håller språket ihop Norden? Nordisk Kulturfond 2005 Norden i Bio: www.nordenibio.org

december 2008

DANSK

DEN NORDISKE DIMENSION

Rejsende i dansk langs Nordens

yderste kant

I Island er den største udfordring i dansk som fremmedsprog at få munden på gled – både blandt lærere og elever.

DANSK

december 2008

✱ ✱ Tekst og foto af journalist Helle Jung (DJ).

✱

Bilen kører forsigtigt gennem snefygningen ad vejen ud af Isafjordur. Når vi når den 5 kilometer lange tunnel efter dæmningen over fjorden, beslutter vi, om det er forsvarligt at fortsætte på den anden side af fjeldet til den lille by Flateyri og kommuneskolens godt 30 elever. Vejret kan være helt anderledes derovre, men vi kan ikke vide det. Eller det kan skifte til det værre, mens vi er i Flateyri. Usikkerheden afgør sagen. Vi vender om.

✱

Talar dú dönsku? De islandske klassetrin er et enkelt trin over de danske, da 1. klasse svarer til en dansk 0. klasse, mens 10. klasse svarer til det danske 9. klassetrin. De islandske elever bliver undervist i engelsk fra 5. klasse, dansk fra 7. klasse og valgfrit i tysk, fransk eller italiensk eller en kombination af alle tre sprog fra 10. klasse. Blandt de voksne, især i den nuværende bedsteforældregeneration, tales der udmærket dansk, mens de yngre er mere tilbøjelige til at slå over i engelsk, selv om de fint forstår dansk, når man taler langsomt og tydeligt. (Island løsrev sig fra Danmark og blev selvstændigt i 1944).

Kalenderbladet viser blot mandag 20. oktober, men vinteren er kommet til Europas nordvestligste hjørne, Vestfjordene i Island, der ikke uden grund regnes for en af øens smukkeste egne. I denne uge viser skønheden tænder. Det har allerede været en småheftig tur med det lille fly fra Reykjavik ned mellem de stejle fjelde, så det er en lettelse ikke at skulle ud i mere dramatisk transport for i dag. Vi tager i stedet ind til grundskolen i Isafjordur. Indenfor på skolen ligner forhallen nærmest opklædningsrummet til en gymnastiksal. Store reoler med sko og støvler afslører den første markante forskel til danske skoler: Her tager man fodtøjet af. Lige frem ligger den anden store forskel, nemlig køkkenet og kantinen, hvorfra alle børn dagligt bliver bespist med varm mad mod en meget beskeden forældrebetaling. Alle har netop afsluttet morgenmadspausen, hvor de, der ikke fik noget at spise hjemmefra, kan nå at få fyldt noget i energidepoterne. I henholdsvis

✱

december 2008

DANSK

DEN NORDISKE DIMENSION

hjemmesko og strømpesokker fortsætter vi op til lærerværelset, hvor kollegerne straks er med på, at vi kobler os på dagens dansktimer. Talesproget leges frem Ida Roholm er 42 år, uddannet lærer i 1994, og i dette skoleår frikøbt fra sit job som folkeskolelærer ved Vigerslev Alle Skole i Valby. Hun har nu en kontrakt som rejselærer i danskundervisning med Undervisningsministeriet – først ved fire skoler i Isafjordur kommune og fra januar i hovedstaden Reykjavik. ”Jeg var ikke i tvivl, da jeg så stillingsopslaget – der stod bare Ida på det. Som lærer i engelsk og dansk samt dansk som andetsprog er jeg vant til at undervise i alle aspekter af sprog, så jeg følte mig velkvalificeret til jobbet,” siger Ida Roholm. ”Men jeg søgte også stillingen for at få en pause fra arbejdet i Danmark. Jeg holder meget af lærerjobbet, men rammerne for det bliver stadig snævrere. Københavns Kommune skærer årligt, hvad der svarer til en lærerstilling på min skole – bl.a. på grund af besparelser og en ny ledelsesstruktur. Så vi skal hele tiden løbe stærkere, men det kan man altså ikke blive ved med at holde til. Jeg var blevet til hende, der altid brokker sig på lærerværelset, så noget skulle der ske.” Dagens lektioner i Isafjordur, som i øvrigt er på blot 40 minutter, begynder i dansklærer Gudridur Sigurdardottirs 7.-klasse – det svarer til en dansk 6.-klasse – og de 15 elever slentrer i det første kvarters tid ind af døren i en spredt strøm. Koncentrationen er langt fra den bedste, heller ikke selv om de har fået besked på at hente deres skrivehæfter frem. Læreren hverken hæver stemmen eller

DANSK

december 2008

gentager instrukserne. ”Det er tydeligt, at undervisningen heroppe er meget skriftligt orienteret, for man lytter simpelthen ikke til hinanden, og der er ikke sat taletid af. Det er læsning og skrivning, der fokuseres på, og som der testes i. Men jeg er spændt på, om afskaffelse af den nationale test i skriftligt dansk fra i år kommer til at betyde, at de islandske børns mundtlige dansk fremover får mere plads og blomstrer op,” siger Ida Roholm. Hun har i samarbejde med de islandske kolleger forberedt forskellige temaer, og i denne 7.-klasse er det ”Min danske person”. Eleverne skal vælge to byer på Danmarkskortet og beskrive, hvordan de skal komme til Danmark og rundt i landet. Men først skal de, som de har forberedt, fortælle, hvilket tøj de har på i dag. Det er alt sammen metoder til at lokke danske gloser ud af eleverne. ”Mit fokus er at få lærerne til at tale dansk i timerne, for det er der ikke tradition for. Beskeder gives på islandsk, men allerede efter to måneder med dansk kan jeg se, at 7.-klasseseleverne udmærket forstår, hvad jeg siger til dem. Og når man fx sidder med en legetøjsmobiltelefon, en pindedukke eller præsenterer hinanden som modeller i en modeopvisning, så ”glemmer” børnene, at de ikke kan sproget og bruger løs af et passivt ordforråd, som de har fået gennem bøger, tv og de voksne i familien,” forklarer Ida Roholm tilbage på lærerværelset, mens hun viser sine ”rekvisitter”. ”Min opgave er at fremme mundtligheden, både blandt elever og lærere. Men skal man være god til at tale et sprog, skal der afsættes tid til, at eleverne kan øve sig på det. Så jeg bestræber mig på gennem fx rollespil at sætte eleverne i situationer, hvor de bare snakker løs og

✱ glemmer, hvor meget dansk de kan. Og de kan faktisk alle sammen rigtig meget, når de kommer i gang.” Derfor bør lærerne efter Ida Roholms mening i højere grad holde sig til dansk i timerne. ”Det er noget af det, vi fire rejselærere i dansk, der er i Island i øjeblikket, forsøger at formidle på vores seminarer for de islandske kolleger. Formidlingen af mundtlig dansk over for lærerne er for mig en meget væsentlig grund til, at jeg søgte jobbet, og mindst lige så vigtig som inspirationen til den praktiske klasseundervisning.” Dansk baner vejen til svensk og norsk De islandske dansklærere planlægger og koordinerer, hvilke temaer der skal undervises i fra 7.- til 10. klassetrin. 9. klasse har fx temaet kærlighed, hvor de øver det danske talesprog gennem kærlighedshistorier og -breve, som læses op, danske sangtekster om kærlighed, som fungerer som lytteøvelser, digte, som bruges til højtlæsning, og novellefilm, som bruges både skriftligt i udarbejdelsen af manuskript og mundtligt i dialogen. Når Ida Roholm i december forlader skolerne i Isafjordur kommune, efterlader hun som sine forgængere en rejselærermappe på lærerværelserne, så kollegerne bagefter kan følge op på eller hente inspiration i de ting, hun har udarbejdet til brug i danskundervisningen. Alma Frimannsdottir er dansklærer på skolen i Isafjordur, sprogpilot og Ida Roholms kontaktperson. Hun skal bl.a. formidle de skiftende rejselæreres ideer og initiativer blandt de kolleger, der underviser i dansk. Og hun er ikke enig i, at de islandske børn, som mange ellers siger, ikke gider at lære dansk. ”Man kan tydeligt mærke forskel på de elever, som har haft en dansk rejselærer i dansktimerne, og de, som ikke har. Den første gruppe har været tvunget ud i det på en anden måde, fordi rejselæreren jo ganske enkelt ikke kan tale islandsk. De er bagefter langt mere tilbøjelige til at kaste sig ud i at tale sproget. Derudover er det nødvendigt at kunne dansk, fordi det gør dem langt bedre i stand til at lære norsk og svensk, når de tager til Skandinavien for at uddanne sig. Og så er vi altså fortsat en del af Norden, som vi har en fælles kultur og sprogforståelse med,” understreger Alma Frimannsdottir.

Rejselærer i Island De danske rejselærere i Island er et samarbejdsprojekt mellem Island og Danmark om styrkelse af danskundervisningen i landet. Ordningen har eksisteret siden 1996, løber foreløbig til 2011 og har til dato omfattet 43 dansklærere. Formålet er at: – støtte danskundervisningen i Island med særligt henblik på styrkelse af mundtligheden. – formidle dansk kultur i det islandske skolesystem. – øge interessen for dansk og styrke bevidstheden om betydningen af dansk sprogforståelse for islændinge. Rejselærernes opgaver er at: – medvirke til at fremme elevernes mundtlige og skriftlige færdighed i dansk. – samarbejde med den islandske dansklærer om nye faglige og pædagogiske muligheder. – medvirke til udviklingsarbejde i danskundervisningen. – medvirke til kurser i samarbejde med islandske dansklærere og skoleledere. – vejlede og inspirere med nye ideer i forbindelse med udformning og brug af undervisningsmaterialer i faget dansk. Læs evt. mere på Undervisningsministeriets hjemmeside, bl.a. arbejdsbeskrivelsen om rejselærere i danskundervisning i Island – skriv ’rejselærer Island’ i søgefeltet. Læs mere om de nordiske sprogpiloter på www.sprogpiloter.dk

december 2008

DANSK

DEN NORDISKE DIMENSION

Bog & Sprog – et gratis materiale til norsk og svensk! ”En undersøgelse viste for nogle år siden, at dansklærerne typisk brugte to lektioner om året til disciplinen nabosprog – en time til svensk og en time til norsk, så var den ged barberet.”, skrev Tonny Hansen i Folkeskolen nr. 2/2008. Sådan er det ikke mere på Højby Skole, for nu har vi Bog & Sprog.

Norsk og svensk – hvad skal eleverne lære? I Fælles Mål for faget dansk indgår undervisning i nabosprogene norsk og svensk fra 3. til 9. klasse. Eleverne skal arbejde med tekster og andre udtryksformer på nabosprogene. De skal lytte og læse med henblik på forståelse og erkendelse af sproglige forskelle og ligheder. Det ligger nok i de fleste dansklæreres baghoved, at det forholder sig sådan. Men hvor mange fører læseplanens intentioner ud i livet? Ella Myhring, skolebibliotekar, Højby Skole, Odense.

DANSK

december 2008

Norsk og svensk – hvorfor? Ud over forpligtelsen beskrevet i Fælles Mål er der andre vægtige argumenter for at arbejde med nabosprogene i skolen. At vi har et nordisk sprogfællesskab, hvor 20 millioner mennesker kan tale deres eget sprog og blive forstået, må siges at være unikt og værd at værne om i disse tider, hvor engelsk trænger sig på alle vegne. Det nordiske perspektiv har desuden stor politisk bevågenhed. Den nordiske sprogdeklaration blev vedtaget af de nordiske undervisningsministre 2006. Dens formål er bl.a. styrkelse af nabosprogene i skolen. Efter folketingsvalget 2007 fik vi en minister for nordisk samarbejde (Bertel Haarder). De nordiske regeringer står bag udgivelsen af nordisk litteraturkanon, Nordisk litteratur til tjeneste, som blev præsenteret på Det Kongelige Bibliotek i marts 2008. Værd at nævne er også afsnittet ”Verdens bedste folkeskole” i regeringens globaliseringsstrategi Fremgang, fornyelse og tryghed fra 2006. Her er lagt op til, at eleverne skal deltage i internationale

Min venn Percy, Buffalo Bill rcy, og jeg

Min ven Percy, Buffalo Bill og jeg

än Peill Min vfa B Buf ljo och ag

aktiviteter. Et samarbejde med norske og svenske skoler vil være oplagt i den sammenhæng. Det er nemt at gå til, og det vil give autenticitet til undervisningen i nabosprogene. Bog & Sprog – hvorfor? I mit arbejde som skolebibliotekar stødte jeg gang på gang på forhindringer, når det gjaldt undervisningen i nabosprogene. Det var meget småt med undervisningsmateriale, tekster af nyere dato var så godt som umulige at opdrive, lærernes motivation var på nulpunktet, og elevernes motivation var helt fraværende. På den baggrund indledte jeg et samarbejde med norske og svenske skolebibliotekarer, og Bog & Sprog blev født. Hensigten var at skabe et tidssvarende, motiverende, inspirerende og autentisk undervisningsmateriale. Bog & Sprog – hvad? Bog & Sprog er en digital læringsressource – en webside eller portal – som stilles gratis til rådighed for alle lærere og elever. Den er tilgængelig fra EMU’ens forside og har adressen http://bogsprog.emu.dk.

Bog & Sprog arbejder ud fra nordiske romaner, som findes oversat til alle tre sprog. Indholdet er brugerproduceret, så her findes såvel beskrevne undervisningsforløb som eksempler på elevprodukter. I skrivende stund indeholder Bog & Sprog materiale til seks romaner, men tre mere vil følge efter i løbet af dette skoleår. Bog & Sprog – de tilknyttede bøger og lydbøger Det optimale udbytte af Bog & Sprogs digitale materiale får man, hvis man har adgang til projektets tilknyttede bøger, lydbøger og film (se bibliografiske data på Bog & Sprog). De kan lånes på CFU Lillebælt, PMC i Ålborg og fællessamlingen i Esbjerg, hvor der tillige har været afholdt kurser i brugen. Forhåbentlig vil flere fællessamlinger og PMC’er følge efter – et pres fra lokalområdets dansklærere vil sikkert virke fremmende! Dansklærere uden adgang til de tre nævnte fællessamlinger kan sagtens bruge Bog & Sprog alligevel. Den tilknyttede roman kan læses op/fortælles på dansk for klassen. Lydbøger på originalsprog kan lånes på folkebiblioteket, og uddrag af originalsprogede lydbøger og tekster findes på Bog & Sprog.

december 2008

DANSK

DEN NORDISKE DIMENSION

Min venn Percy, Buffalo Bill rcy, og jeg

Min ven Percy, Buffalo Bill og jeg

än Peill Min vfa B Buf ljo och ag

Bog & Sprog – hvordan? Som udgangspunkt læser eleverne en af Bog & Sprogs romaner på dansk. Der lyttes til og læses en del af teksten på originalsproget. Bog & Sprog giver eksempler på, hvordan man kan arbejde med nabosprogene ved at lade eleverne udarbejde små spil. Skabeloner hertil findes til download. Eleverne kan bruge Bog & Sprogs elevprodukter. En PowerPoint-præsentation med svensk lyd kan fx oversættes til dansk. Et dansk/norsk vendespil kan printes ud og spilles. Bog & Sprog tilbyder forskellige muligheder for interaktion. Der er fx mulighed for at læse blogindslag fra svenske og norske elever og selv indsende et bidrag. Der er interaktive quizzer og ’send ind’-funktioner, som også er åbne for alle. Bog & Sprog – arbejdsrum i ElevIntra Alle skoler med SkoleIntra med den netop opdaterede version har fået adgang til et færdigt arbejdsrum, ”Bog

DANSK

december 2008

& Sprog”, omhandlende Min ven Percy, Buffalo Bill og jeg, som kan importeres direkte i ElevIntra. Klik på Importer fra ekstern udbyder > SkoleIntra arbejdsrum > Bog & Sprog. Bog & Sprog – dine tilføjelser! Som dansklærer har du mulighed for på Bog & Sprog at få tilføjet netop den blog, quiz eller ’send ind’-funktion, du har brug for til dit eget undervisningsforløb. Mail dine ønsker til Ella Myhring. Kontakt med naboskoler via eTwinning En direkte venskabskontakt med en norsk eller svensk klasse er et oplagt supplement til at arbejde med Bog & Sprog. Lad fx de to klassers elever skrive på en af Bog & Sprogs blogs – det er nemt at gå til. Kontakt kan søges på eTwinning.net. Her registrerer man først sin skole, hvorefter man får mulighed for at benytte et forum for partnersøgning.

Undervisningen

i det nordiske stof har brug for

luft under vingerne Derfor har Nordisk Ministerråd, Nordisk Kulturfond og de nordiske kursusgårde igangsat et toårigt projekt om uddannelse af 60 nordiske sprogpiloter.

Lis Madsen, studieleder og lektor i dansk og dansk som

Hvorfor bruge penge på at uddanne sprogpiloter? Det står ikke særlig godt til med ungdommens forståelse af de skandinaviske sprog i Norden, og en udredning fra 2005 viser, at ingen af de nordiske lande opfylder Helsingforsaftalens artikel 8 fra 1996 om forpligtelsen til at undervise i de nordiske sprog. Det er kun Færøerne, der er i nærheden af at opfylde kravene (udredningen kan læses på www.sprogpiloter.dk). På den baggrund er der iværksat et projekt, der har til formål at uddanne 60 grundskolelærere fra de nordiske lande til at virke som forgangsmænd/-kvinder rundt omkring på skolerne. I tilknytning til projektet er der etableret en hjemmeside. Hjemmesidens formål er dels at informere om uddannelsen/kurserne, dels at fungere som en idebank for sprogpiloter og andre undervisere, der gerne vil skabe en levende og tidssvarende undervisning i nordiske sprog og nordisk kultur.

andetsprog. Formand for Nordspråk.

Hvad er en sprogpilot? En sprogpilot er en grundskolelærer, der typisk også er praktikvejleder/ praktikunderviser for lærerstuderende. Uddannelsens formål er dels at give lærerne indsigt i de nordiske sprog og den nordiske kultur, dels at kvalificere dem til at tilrettelægge en funktionel og hensigtsmæssig undervisning i det nordiske stof. Sprogpiloten har fået et særligt tilrettelagt intensivt kursus (en

december 2008

DANSK

DEN NORDISKE DIMENSION

uges internat) i det nordiske stof med særligt fokus på det didaktiske: Hvordan kan man tilrettelægge en undervisning i det nordiske stof, så det opleves som meningsfuldt og relevant af eleverne, og så de får de kompetencer, de har brug for i forhold til at forstå talt og skrevet nabosprog? Og når det gælder sprogpiloter med ikke-skandinaviske sprog som modersmål: at kunne forstå og tale/ skrive et skandinavisk sprog som fremmedsprog og gennem dette fremmedsprog få adgang til de øvrige skandinaviske sprog. Hvorfor skal man overhovedet undervise i det nordiske i en globaliseret verden, hvad er målet med undervisningen, og hvad skal man undervise i, hvad kunne være relevant stof, og hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så eleverne faktisk får noget ud af det? Det er spørgsmål som disse, der er omdrejningspunkt for sprogpiloternes uddannelse. Sprogpiloternes funktion Lærere har travlt med mange forhold, og det kan være svært at være opdateret inden for alle områder. Det nordiske stof lider mange steder en kummerlig tilværelse, dels fordi det ikke fylder så meget i læreplanerne, dels fordi mange lærere ikke oplever, at det er så vigtigt som så meget andet, og dels fordi nogle lærere ikke føler sig fagligt sikre inden for dette område. Sprogpilotens opgave er at fungere som

’’

foregangsmand/-kvinde for sine kolleger på skolen og argumentere for og vise relevansen af arbejdet med det nordiske og fx hjælpe med at finde velegnet stof, relevante materialer og hensigtsmæssige metoder. Sprogpiloten kan desuden være med til at sikre, at nye lærere ikke føler sig usikre ved at opfordre til, at det nordiske stof også tages op og diskuteres med de lærerstuderende, når de er i praktik. I november 2007 blev de første 20 sprogpiloter uddannet, de næste 20 blev uddannet i april 2008 og de sidste 20 i oktober 2008. Uddannelsens mål er at kvalificere lærerne til at tilrettelægge en moderne undervisning, hvor nordisk sprog og kultur er på dagsordenen, og hvor der er en tydelig sammenhæng mellem mål, indhold og metode. Målgruppen er både undervisere fra Skandinavien og det øvrige Norden. Det betyder, at uddannelsen på én gang har fokuseret på nabosprogsdidaktik og undervisning i nordiske sprog som fremmedsprog som adgang til de øvrige skandinaviske sprog. Kurset har desuden haft det formål, at deltagerne skulle få kendskab til de ikke-skandinaviske sprog og den nordiske kultur bredt forstået. Uddannelsens indhold Uddannelsen har introduceret deltagerne til en række metoder og ideer til, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet med det nordiske stof på forskellige klassetrin,

En udredning fra 2005 viser, at ingen af de nordiske lande opfylder Helsingforsaftalens artikel 8 fra 1996 om forpligtelsen til at undervise i de nordiske sprog.

DANSK

’’

december 2008

’’

Hvis vi skal bevare det nordiske sprogfællesskab, skal det tages alvorligt på alle niveauer (...) der skal satses på udvikling af materialer og metoder og på efteruddannelse af lærere.

så stoffet opleves som relevant og vedkommende for eleverne, og så det indgår i en funktionel sammenhæng med det, der ellers arbejdes med. Didaktikken har været omdrejningspunktet, men deltagerne har selvfølgelig også fået opdateret deres viden om nordiske sprog, kultur og litteratur, og de har fået lejlighed til at etablere nordiske netværk med henblik på samarbejde og udvikling. Det store problem i forståelsen af de skandinaviske sprog er forståelsen af talt nabosprog, jf. Delsing og Lundin, men paradoksalt nok har der i de skandinaviske lande været en tendens til, at undervisningen i nabosprog har haft mest fokus på læseforståelse, hvilket bekræftes, hvis man ser på, hvordan nabosprog behandles i en række undervisningsmaterialer. Sprogpilotuddannelsen har derfor haft særligt fokus på at udvikle metoder, der udvikler elevernes lytteforståelseskompetence, fx ved aktiviteter, hvor eleverne får støtte til lytteforståelsen gennem skriften. Sprogpiloterne har fået indsigt i den nordiske sproghistorie og er blevet præsenteret for, hvordan sproghistorien bl.a. gennem teksteksempler og små filmklip kan formidles, så eleverne får indblik i og fornemmelse for de nordiske sprogs fælles udspring og udvikling, og så de får en fornemmelse af, hvordan sprogene måske har lydt i forskellige epoker. Hvis undervisningen i det nordiske skal være andet end et kuriosum eller et vedhæng, skal det nordiske integreres

’’

i den øvrige undervisning, men på en sådan måde, at det sproglige fokus bevares. Hvis der fx læses en tekst på et andet nordisk sprog i litteraturundervisningen, er det vigtigt, at teksten ikke kun behandles på samme måde som andre tekster, men at den får opmærksomhed som en tekst på et andet sprog. Eleverne skal høre teksten eller dele af teksten oplæst på originalsproget, de skal opdage forskelle og ligheder mellem deres eget sprog og de andre nordiske sprog, og de skal selv have sproget ”i munden”, ikke for at lære at tale det, men for at få en fornemmelse af, hvor sprog-lydene ligger i munden. Fremtiden for den nordiske sprogundervisning Uddannelsen af 60 sprogpiloter sikrer ikke, at det nordiske stof tages alvorligt, men det er et vigtigt skridt på vejen. En forudsætning for, at det nordiske for alvor får den opmærksomhed, som der kræves, hvis vi skal bevare det nordiske sprogfællesskab, er, at det tages alvorligt på alle niveauer. Det skal stå centralt i fagplanerne for grundskole, gymnasier og læreruddannelser i alle nordiske lande, og der skal satses på udvikling af materialer og metoder og på efteruddannelse af lærere. Reference: www.sprogpiloter.dk

december 2008

DANSK

TIP TIL LÆREREN

Tre nordiske sprog eller én række af dialekter Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn, redaktør af sproget.dk De nordiske sprog, islandsk, færøsk, dansk, svensk og norsk, har alle udviklet sig fra et fælles udgangspunkt og er derfor beslægtede. Norsk, svensk og dansk har udviklet sig i samme retning væk fra færøsk og islandsk. Islandsk og færøsk må derfor læres som fremmedsprog af danskere, mens svensk og norsk kan læres som nabosprog. Tore Kristiansen skriver: ”Egentlig udgør Danmark, Norge og Sverige et sammenhængende sprogområde, hvor nabodialekter hele vejen glider over i hinanden uden skarpe grænser.” (Dansk Sproglære, 1996, s. 294). Og grunden til at vi

DANSK

december 2008

betragter dansk, svensk og norsk som tre adskilte sprog, er primært at nationalstaterne og den nationale bevidsthed har lært os det. Udtaleforskellene giver anledning til en del forståelsesproblemer. Ordforrådet er derimod et område hvor lighederne er tydelige. En stor del af disse ligheder skyldes det sproglige slægtskab, men der findes også låneord fra svensk og norsk i dansk. Fx har vi i dansk lånt hems, konfliktråd og trækprocent fra norsk, og vi har fra svensk fx lånt allemandsret og finkultur. Der er altså store ligheder mellem ordforrådet i norsk, svensk og dansk, men der er selvfølgelig også forskelle. Der er ord som staves forskelligt, men hvor forskellene alene skyldes forskellige staveregler, fx dansk at og ikke over for svensk att og icke. Der er også forskelle som dansk og og jeg over for svensk och og jag. Her er der tale om at og og och er varianter af samme ord som har udviklet sig forskelligt både i lyd og skrift. De kendteste forskelle er nok dem hvor man tror at ordene er de samme fordi de ligner hinanden, men hvor de betyder noget forskelligt. Nogle af disse såkaldte falske venner er fx svensk rolig og glass og norsk frokost og rar. Både i Sverige og Norge har man ordspil på nettet i stil med brætspillet Scrabble (www.betapet.se og www.ordspill.no). Her er der altså mulighed for at lære flere svenske og norske ord og deres stavemåde. Fra slutningen af 2008 kan man spille en dansk udgave af spillet på www.ordjagt.dk Test din viden om svensk og norsk på sproget.dk under ”leg og lær”. Sproget.dk har desuden planer om at udvide med sprogtemaer om bl.a. sproghistorie og sprogpolitik.

Kilder og videre læsning: Fjeldstad, Anton og Cramer, Jens: Norsk for dansker. Wessel og Huitfeldt 1992. Gregersen, Frans m.fl.: Dansk Sproglære. Dansklærerforeningen 1996. Jarvad, Pia: Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag (www.nyeordidansk.dk). Kristensen, Kjeld: Dansk for svenskere. Under medvirken af Lars Brink. Liber Förlag 1986.

december 2008

DANSK

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

Vi læser,

fordi vi har lyst! Sådan lyder det, hvis man spørger en flok 12-årige læseheste om, hvorfor de læser så meget. Med himmelvendte øjne og armene slået ud til begge sider over, at jeg kan spørge så dumt. Slående logisk er det da også, at man læser, fordi man kan lide det. Dog er det ikke kun lysten, der driver værket. Der er mange andre faktorer i spil. Faktorer som familie, fagpersoner og kompetenceudvikling. Det viser undersøgelsen Hvad skaber en lystlæser?, som jeg lavede sammen med Center for Børnelitteratur og Gentofte Bibliotekerne i forbindelse med læserquizzen Smart-Parat-Svar. Henriette Romme Lund, cand.mag i kulturformidling, kommunikationsmedarbejder.

DANSK

december 2008

Om undersøgelsen Som et led i undersøgelsen Hvad skaber en lystlæser? lavede jeg seks gruppeinterview med hold, der senere er kommet i Smart-Parat-Svar-quizzens semifinale. Smart-Parat-Svar er en landsdækkende quiz for børn i 6. klasse, der er udviklet af Gentofte Bibliotekerne. Her dyster et hold bestående af fem elever fra klassen med andre hold om størst paratviden i skøn- og faglitteratur. Der er altså tale om børn, der er nået langt i quizzen, hvilket betyder, at de har en stor litterær viden og derfor må forventes at læse meget. Til alle quizrunder deltager klassekammeraterne som publikum. Råb, stamperytmer og bannere med holdets navn er derfor ikke et særsyn i quizzen, der har til formål at sætte ”den gode læser” i spil som en rollemodel for de øvrige børn ved at vise, at det er sejt at læse og have

”Vigtigst må det dog være, at de voksne, som børnene møder på deres vej, såvel lærere, forældre som bibliotekarer, selv er engagerede læsere, så de kan danne rollemodeller for børnene.” en stor viden. Formålet med interviewene er at få et indblik i deres læsevaner for derigennem at tegne et billede af, hvad der skaber en lystlæser. Lystlæsere skaber lystlæsere Såvel i hjemmet som i skolen og på biblioteket møder børnene mennesker, der interesserer sig for bøger og læsning. De fortæller mig, at de har fået bøger i gave af deres forældre. Disse har også taget dem med i boghandlen og på biblioteket samt læst højt for dem, da de var mindre – nogle af børnene får endda stadig læst højt. Engagementet i bøger og læsning går igen på deres skole, hvor klasse- eller dansklæreren står for læseinitiativer, typisk er det også denne, som har tilmeldt klassen SmartParat-Svar-quizzen. I skolen færdes børnene altså i et miljø, hvor man har lyst og overskud til at engagere sig i projekter vedrørende læsning, der ikke nødvendigvis ligger inden for skema og pensum. Endelig er børnene flittige brugere af skole- og folkebiblioteket, hvor de møder dygtige og engagerede bibliotekarer.

At være omgivet af bog-entusiaster gør dog ikke en lystlæser alene. En lystlæser skabes og inspireres, udvikles og stimuleres i mødet og interaktionen med andre lystlæsere. Børnene har et stort behov for at møde ligesindede læseheste, som de kan dele deres bogpassion med. En sådan person finder de både i deres forældre og klasselærer, der giver dem inspiration til læsningen, samt hos deres venner, hvor interessen for bøger ofte har været med til at skabe kontakten. Børnene på holdene er typisk gode kammerater, og under interviewene udveksler de tit synspunkter om bøger og forfatterskaber, ligesom de anbefaler bøger til hinanden. Den helt specifikke og kvalificerede dialog om bøger og læsning får børnene dog hos bibliotekaren. De ved lige præcis, hvem der er den ”gode” bibliotekar: nemlig den person, som lytter til dem, og som har en stor viden om bøger, bl.a. i kraft af at have læst dem selv. Den ”dårlige” bibliotekar beskrives som ham eller hende, der virker irriteret over, at børnene stiller spørgsmål og

december 2008

DANSK

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

bare ”prakker” dem en kedelig bog på. Børnene ønsker og søger altså kontakt og dialog, et fagligt input og modspil fra en ekspert på det område, som de brænder for, nemlig en bibliotekar, der vel at mærke selv er lystlæser. Jeg læser, altså er jeg Ud over opbakning fra læselystne personer i børnenes omgivelser samt dialog med andre lystlæsere så skal man ikke underkende den lille kerne i børnene selv, der gør, at de er blevet lystlæsere frem for fodboldfanatikere eller superspejdere. Fælles for de interviewede børn er nemlig, at de nærer en særlig kærlighed til bogen. Både som medie og som kilde til viden og kompetenceudvikling. Børnene fortæller mig, at bogen giver dem en mulighed for at få oplevelser, uden at de skal bevæge sig et sted hen, idet den kan læses når som helst og hvor som helst. De ser altså bogen som et underholdende medie, der har en masse fordele netop i kraft af at være en bog. Endvidere mener de, at læsningen gør dem bedre til at stave og til at læse, hvorfor de kan læse bøger på betydelige flere sider. Noget, der er stor prestige i over for klassekammeraterne. De fortæller mig, at de bliver bedre til at forstå det, de læser, i kraft af at lære flere nye og svære ord, at de får en god fantasi, og at de lærer noget om en handlings forløb og opbygning. Det bruger de i deres skolearbejde, eksempelvis når de skal skrive stil. Endelig fortæller de, at de via bøgerne får ny viden, og at de ved, at de kan hente mere viden via nye bøger.

På denne vis bruger børnene bevidst bogen til at dygtiggøre sig og til at udvikle kompetencer, som de kan bruge i andre sammenhænge. Dermed giver de mig ikke kun et svar på, hvad der skaber en lystlæser, men også hvad der kendetegner en sådan: nemlig et vidensøgende og selvrefleksivt individ, der kender sine interesser, kompetencer og sit potentiale, og som løbende udvikler dette via læsningen. En lystlæser, der har en stor identitetsskabende funktion forbundet med sin læsning, og dermed ikke bare redefinerer, men også er milevidt fra den stereotype blege, bebrillede bogorm. Kunsten at fastholde og fremelske læselyst Smart-Parat-Svar-quizzen er som skabt for lystlæsere. Den bygger på et engagement i bøger og læsning på skolen, som tilmelder holdet, og hos børnene på holdet. Deltagelsen kræver, at børnene henter ny viden via bøgerne – så de er godt klædt på til at besvare quizzens spørgsmål. En arbejdsmetode, som de allerede kender, og som sandsynligvis involverer op til flere læselystne og engagerede bibliotekarer på landets biblioteker. Endelig bakker børnenes læseglade forældre med største selvfølgelighed op om deltagelsen ved spændt at følge holdets færden. Ses quizzen i et overordnet lys, er den derfor et fint eksempel på, hvordan man kan understøtte og fastholde børns læselyst. Nemlig ved at involvere og kombinere skole, familie, fagpersoner og kompetenceudvikling, de faktorer, der skaber og kendetegner en lystlæser.

”Børnene har et stort behov for at møde ligesindede læseheste, som de kan dele deres bogpassion med.”

DANSK

december 2008

I forlængelse af det er det nærliggende at spørge, hvordan man fremelsker læselyst hos børn, hvor bogen ikke er et prioriteret område på skolen, børn, som ikke bruger biblioteket – hvor de i øvrigt sikkert vil møde de ”dårlige” bibliotekarer. Børn, som ikke har fået bogen ind med modermælken, og som egentlig bare synes, at fodbold og spejder er meget sjovere. Et bud er, at indsatsen lægger sig op ad de faktorer, der skaber og kendetegner lystlæserne. Man kan arbejde på at skabe opmærksomhed omkring bøger og læsning hos børnenes familier. Her findes der nogle fine eksempler i børnehavebibliotekerne og regeringens Bogstartsprogram, hvor børn, fire gange inden de fylder seks år, vil få en gratis bogpakke. Man kan skabe grobund for samarbejder mellem skoler og biblioteker omkring projekter, der sætter fokus på bøger og læsning. Her findes der mange fine eksempler blandt initiativerne i forbindelse med den tværministerielle læselystkampagne. Vigtigst må det dog være, at de voksne, som børnene møder på deres vej, såvel lærere, forældre som bibliotekarer, selv er engagerede læsere, så de kan danne rollemodeller for børnene. Endelig kan man arbejde på at synliggøre de kompetencer, som børnene i undersøgelsen selv peger på, de opnår via læsningen. For dem er der stor prestige i at vide meget – i at være klog. Hvis man går ud fra, at dette gælder for børn generelt, læsere som ikke-læsere, må det centrale for læsefremmende initiativer i forhold til

ikke-læsende børn også være en synliggørelse og iscenesættelse af, at bøger giver én viden. Med andre ord at det pågældende initiativ sætter erhvervelse af viden i centrum og lader dette ”sælge” bogen og dermed forhåbentlig også en kommende lyst til at læse. Undersøgelsen Hvad skaber en lystlæser – en undersøgelse gennemført i et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne og Center for Børnelitteratur består af 3 afsnit: – Hvad skaber en lystlæser? Undersøgelse af meget læsende børns læsevaner via spørgeskemaer og interview i forbindelse med Smart-Parat-Svar quizzen, Henriette Romme Lund. – Formidlingsmæssige perspektiver i undersøgelsen Hvad skaber en lystlæser, Nina Christensen. – Idekatalog. Hvad skaber, karakteriserer og fastholder en lystlæser?, Berit Lærkes. En artikel om undersøgelsen Hvad skaber en lystlæser? af Henriette Romme Lund kan læses i Center for Børnelitteraturs skriftserie Nedslag i børnelitteraturforskningen 8 2008, Roskilde Universitetsforlag. Undersøgelsen findes i sin fulde længde på hjemmesiden for Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Illustration: Lin Philippon

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

I er også forfattere! Huskunstnerordningen muliggør et danskfagligt forløb, hvor eleverne selv kan være forfattere for en dag eller i et længere forløb.

Iben Claces, forfatter.

DANSK

Måske er dette udgangspunkt med til at forklare, hvordan 6.A og 6.B, som jeg havde 30 lektioner på Holmegårdsskolen i september måned med, rykkede, som de gjorde, i deres forfatterspireforløb. Fra at være i bedste fald neutrale, i værste fald modvillige over for danskfaget før forløbet stod de godt fem uger senere en aften i oktober og fremførte egne digte for kammerater, lærere og familie. Eller performede – snarere – deres værker, med stil, sikkerhed og tillid til egne evner. De i alt 22 elever struttede ellers ikke alle af begejstring eller tillid til egne skriveevner, da jeg mødte dem første gang 1. september. ”Er du forfatter?” ”Ja. Og det skal I også være. Hvad laver en forfatter?” ”?!? Skriver bøger?” ”Ja, en forfatter skriver. Og det kommer I også til. Den dårlige nyhed er, at vi kommer til at arbejde hårdt i timerne herhenne. Den gode nyhed er, at I ikke får lektier for!” Vi lagde ud med at tale om det indre dommerpanel. Stemmerne, alle kender som ”Jeg er ikke god nok. Jeg lærer det aldrig. Jeg klarer det aldrig.” Jeg fortalte eleverne om mine egne dommere. Det er svært at

december 2008

komme i gang med at skrive, hvis man lytter til dem. Så tricket er at spurte forbi dem. Fx ved at skrive nonstop. For jo mere man skriver, i jo bedre skriveform kommer man. Vi tog fat på at træne skrivemusklerne: Vi legede associationslege og lavede nonstop-skriveøvelser. Mange af sidstnævnte. Av min hånd, lød det. Men sikke det kørte. Ikke én smed blyanten fra sig, før de magiske 15 minutter var gået. Vi lavede beskrivelser med sanseøvelser – tænk tilbage på et sted du kan li’ – på samme måde. Lokalet summede af koncentration og pen mod papir. Skriv, skriv, skriv Hvor befriende at komme ud som kunstner og kunne sige: ”Glem alt om stavefejl. Glem alt om grammatik og orden. Bandlys viskelæderet. Brug fantasien, brug associationerne. Bare skriv så meget I kan. Skriv, skriv, skriv.” Det er en stor fordel at være udefrakommende. Jeg kendte ikke elevernes tidligere præstationer, og jeg havde derfor ikke nogen forhåndsindstilling til deres evner eller kunnen. Ligesom jeg heller ikke skelnede mellem A og B – for mig var de blot 6. klasse. Jeg kom til dem i rollen som forfat-

– Er du forfatter? – Ja. Og det skal I også være. Hvad laver en forfatter? – ?!? Skriver bøger? ter, ikke som dansklærer, lykkeligt fritaget for rollen som elevernes officielle Jesper Fårekylling: den praktiske samvittighed med alle mulige klasse-/dansklærer ad hoc opgaver, som er irrelevante for skriveprocessen eller danskfaget som sådan. Hvilken gave at få otte lektioner om ugen udelukkende til dansk! Mine superkolleger, klassernes dansklærere, havde skubbet alt andet til side, så vi kunne holde fuld koncentration og intensitet i forløbet. De fortæller mig også, at eleverne aldrig er blevet udfordret sådan før. Vi arbejdede med dialog og personer. Klassen skabte sammen en person, og bagefter skabte hver deres egen person, som skulle føre en telefonsamtale. Jeg læste for dem af mine egne ufærdige dialoger: Hvad kommer frem

i denne dialog? Hvordan? Vi talte om den gode historie og fik på plads, at personers følelser og den indre konflikt er mindst lige så vigtig som den ydre. Da tiden kom til, at eleverne med disse byggesten skulle skrive deres egne historier, gik vi over til at skrive på computer, men stadig i klassen, så jeg og dansklærerne kunne – med et godt dansk ord – ”coache” undervejs. Halvvejs i forløbet gik vi over til arbejdet med lyrik. Mangen en digterspire åndede lettet op, da det blev meldt ud, at digtene, de skulle skrive, ikke måtte rime. Til gengæld skulle der leges med poesiens andre virkemidler; illustreret med eksempler fra forfatterens egne og andres digte. Vi brugte tid på at definere abstrakt og konkret, og de blev trænet i at skrive om abstrakter vha. konkreter.

december 2008

DANSK

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

Oplæsningsseancer Men det største skridt for hver enkelt elev var nok oplæsningsseancerne. Igen og igen skulle ufærdige tekster fremføres og diskuteres, oplæsningen vurderes og stemmebrug gås efter i sømmene. Igen og igen blev den enkelte konfronteret med sin egen nervøsitet, kommentarer fra andre elever, lærere og forfatteren, dels om indholdet, dels om fremførelsen. Nogle stejlede. Flere var ved at stå af. Men der blev insisteret: ”Der er ikke noget, der hedder, at du ikke vil eller kan – selvfølgelig kan du, du er jo tekstens forfatter!” Det var den stående aftale og følelsen, vi fik etableret, var ”Vi er alle i samme (forfatter-)båd”, hvilket både gjaldt mellem kunstner og elever, men også eleverne imellem: Ingen fik lov til at smutte uden om øvelserne eller oplæsningerne, alle skulle overvinde sig selv. Og alle overvandt sig selv. Vi begyndte endda at videofilme oplæsningerne undervejs, så spirerne også om et par år kan se, hvordan grænserne blev skubbet. Four-liners i følgespotten Og så stod de der om aftenen den 7. oktober 2008: 22 sortklædte, spændte, nervøse, men ”professionelle” digterspirer i følgespottens grelle lys og fremførte deres four-liners, hver med sin egen ”kunstneriske integritet”. Jeg er stolt af dem. Deres familie og lærere er stolte af dem. Men det bedste ved det hele er, at de er stolte af sig selv. Og det har de grund til at være.

Iben Claces Forfatter i født 1973. Debuterede 1994 med digtsamlingen Tilbage bliver. Senest er udkommet fortællingen Akikos ammehjerne (2004). Arbejder på sin første fantasyroman for unge og voksne. Siden 1999 ha hun undervist børn, unge, voksne og ældre på daghøjskoler, friskoler og skrivekurser og fra 2008 har hun været tilknyttet Kunstrådets Huskunstnerordning. iben@ibenclaces.dk Forløbets form Et forfatterforløb kan have form af besøg (en dag), kortere forløb (op til en uge) eller længerevarende forløb over flere uger, evt. fordelt ud over skoleåret. Målgruppen er mellemtrinnet og udskolingen. I den såkaldte Huskunstnerordning, hvor skole og kunstner indgår aftale om samarbejde, indgives ansøgning til Kunstrådet. Kunstrådet dækker op til 75 % af udgifterne til honorar og skolen de resterende 25%. Forløbenes indhold tilrettelægges og skræddersyes i samarbejde med klassens dansklærer. Typiske fokusområder er Proces, Produkt og/eller Performance. For flere oplysninger: Kontakt Birgitte Neerings, Holmegårdsskolen, 72 56 50 20, for en danskfaglig vurdering af elevernes udbytte. Kunstnernes CV findes i Kunstrådets Huskunstnerdatabase, se www. boernogkultur.dk under bjælken ”kunstnerkataloger”.

Ska’ vi flække en garo? Læg St. St. Blicher, Tom Kristensen og de andre store kanoner lidt på hylden. Sæt dig i stedet i teenagehøjde, kig dine elever dybt i øjnene, og spørg dem: Hvad i alverden snakker I om? Faglig fordybelse i de unges slang kan give stor sproglig indsigt både hos eleverne og for læreren.

Charlotte Rytter, dansklærer på

Hvad i alverden snakker I om? Spørgsmålet gav genlyd i klasselokalet hos 10.I. Længe havde jeg ikke forstået en tøddel af, hvad Valtrim, Ahmed, Andreas og især de øvrige drenge i 10.I talte om, når de snakkede sammen indbyrdes. ”Kom, lad os flække en garo,” og vupti, så var en stor del af 10.I forsvundet som dug for solen. Eller når jeg i undervisningen gik min runde omkring computerne, kunne jeg pludselig høre ordet akrash flyve i luften, og med ét var alle mine elever dybt optagede af deres opgaver på pc’en og lignede flittige teenage-dengser af den artigste skuffe. Mange ting kunne man sige om 10.I; søde, sjove og finurlige, men flittig-dengser, det var de dog ikke. Min undren blev startskuddet til et undervisningsforløb om multietnisk slang, sprogets oprindelse, og resultatet blev en udviklet sproglig bevidsthed samt et styrket selvværd blandt eleverne.

Tre Falke Skolen på Frederiksberg.

Kreativ sprogbrug er et sundhedstegn Umiddelbart havde jeg en forestilling om, at disse nye eksotiske ord var dækord for ord som møgluder, narrøv og det, der er værre. Men i stedet for at møde 10.I og deres sprogbrug med formaninger valgte jeg for en gangs skyld at være nysgerrig og bevæge mig ud på glatis. Jeg havde fra start ingen ide om, om dette overhovedet kunne føre til nogen form for læring, men inden for ganske kort tid skulle jeg nok blive meget klogere og mine fordomme blevet gjort til skamme. Det viste sig, at ord som garo og akrash var ”toppen af poppen” i et langt mere nuanceret kodesprog, end jeg havde gjort mig tanker om. ”Ska’ vi flække en garo,” betyder nemlig direkte oversat ”Skal vi gå hen og ryge en smøg?” Temmelig snedigt, når ens forældre ikke skal opdage, at man er blevet vild med cigaretter. 10.I lærte mig, at disse arabiskinspirerede slangord selvfølgelig er et signal om, at de er en del af en anden kultur. Deres sproglige oprindelse spiller en stor rolle i forhold til deres egen selvopfattelse. Men mest af alt er disse multietniske slangudtryk blot et redskab til at skjule budskaber for lærere, forældre og andre uvidende. Nøjagtigt som slang nu altid har fungeret for unge mennesker. For en god ordens skyld vil jeg også nævne, at en del af de andre elever med dansk baggrund ikke var helt ubekendte med disse gloser. Desuden at

december 2008

DANSK

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

SHUF

Bizaz

Shebabz

Ahmed, Valtrim og de andre etniske rødder talte et ganske ubeklageligt dansk. Sprogforsker Pia Quist fra Københavns Universitet har i flere år beskæftiget sig med den måde, fremmede sprog blander sig med det danske, og mener, at det er helt naturligt, at unge blander arabisk, tyrkisk og dansk. Især dem, der lever i et multikulturelt miljø. Men der er ingen grund til at frygte en sproglig forhærdelse, ej heller blandt de elever, der ikke kommer fra en etnisk baggrund. ”Man skal ikke være bekymret, heller ikke for de danske børn, der tager de etniske slangudtryk til sig. Tværtimod skal man tage blandingen af sprog som et sundhedstegn. For basissproget er dansk. Og det er tegn på, at dansk bliver brugt kreativt. Hvis de unge derimod ikke legede med sproget, ville det være et tegn på, at de ikke tog dansk alvorligt,” fortæller Pia Quist. Den syge gangsta topti-liste Tilbage til undervisningsforløbet. Helt konkret bad jeg eleverne i 10.I om at lave to topti-lister. En over de hotteste og svedigste slangudtryk, kaldet ”Hot-listen”, og en over de udtryk, som eleverne synes, var en anelse forældede, altså ”Not-listen”. Sjovt nok rummede alle udtrykkene på ”not-listen” mit samlede ordforrråd af, hvad jeg troede, var rappe slangord. Det førte til en faglig snak i klassen om, hvor ord og udtryk stammer fra, hvordan de opstår, hvem der afgør, hvad der er hot eller not. Hvornår man bruger hvilket slags sprog, og hvorfor det er nødvendigt at skille sig ud fra mængden. Hvordan hænger sprog og identitet sam-

DANSK

december 2008

men? Drøftelser, som vi vendte tilbage til i løbet af året i andre temaer, bl.a. i forbindelse med et tema om dansk rap og sproget gennem tiderne. I Fælles Mål står der bl.a.: ”... At eleverne skal tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning.” Det synes jeg, at dette forløb kom til at leve op til. Især en styrket bevidsthed hos eleverne var en af hovedgevinsterne. Jeg oplevede til min overraskelse, at selv de mest udfordrende elever havde en klar bevidsthed om, hvornår man bruger de svedige slangudtryk, og hvornår man absolut ikke gør det. En iagttagelse, som sprogforsker Pia Quist også har bemærket i sine undersøgelser. ”I mine undersøgelser, og også i alle mine kollegers undersøgelser, er de unge sprogbrugere dygtige og kompetente. Og her taler vi også om de unge, der opfattes som ”problematiske”. De ved udmærket, hvilket sprog, der passer sig i formelle og uformelle situationer, og de kan sagtens skelne mellem, hvad der passer sig i en samtale med mormor og i en samtale med sidekammeraten,” forklarer Pia Quist. Lad nysgerrigheden lede an Historien om ”den syge gangsta-toptiliste” har affødt mange forskellige reaktioner både i min mailboks, men også i debatartikler, blogs og andre medier. Min eneste påstand og ærinde er ren og skær fagdidaktisk og pædagogisk. Indimellem er der gevinster at hente, hvis man

Yallah

Gøt Garo

Akrash

tager udgangspunkt i den måde, de unge selv oplever verden og lader sin egen nysgerrighed føre an. Hvis man vil skabe sproglig refleksion, må man stille et spejl op foran de unge og lade dem undre sig lidt og lade dem forholde sig til, hvad de siger, og hvorfor de gør det. Sprogforsker Pia Quist mener, at det er positivt, at man prøver at give de unge en sproglig opmærksomhed. ”Der er en tendens i tiden, at man skaber mange forbud og sætter grænser. Det er langt mere konstruktivt, at man forsøger at vække de unges egen opmærksomhed ved at stille spørgsmål til det sprog, de bruger, for derved at skabe mulighed for sproglig bevidsthed,” udtaler Pia Quist. Det nytter at tage alle elever alvorligt. Også selv om de bruger et sprog, der ikke er så ligetil. For resultaterne er tydelige. Det pudsige i forløbet med 10.I var, at nogle af de drenge, der normalt ikke er særligt aktive i undervisningen, pludselig blev det, for det her var noget, der gav mening for dem. Der er masser af moraliserende pegefingre i hverdagen, men ved at forsøge at forstå, hvad de unge siger, viser vi som lærere, at vi respekterer og anerkender dem. En vigtig dimension i læringsøjemed og noget, man især har brug for, når man er 16 år og synes, at man er lidt anderledes. Kunsten at skabe sproglig bevidsthed og refleksion er i den grad en af danskfagets mange missioner. Dette års elever i 10.I hedder ikke Ahmed, Valtrim og Ibber. Men i stedet er det navne som Mathias, Katharina og Christoffer, der dominerer protokollen. Igen i år er der dog ord og vendinger, der forstyrrer mine ører og pirrer min nysger-

righed. Hvor får de det dog fra? På et tidspunkt i løbet af året vil jeg igen lægge kanonerne på hylden, kigge dem dybt i øjnene og spørge: Hvad i alverden snakker I om? Den syge gangsta topti-liste 1. Akrash – Politi eller Der kommer en voksen. 2. Eow – Der er nogen, der kalder. 3. Garo – En smøg. 4. Shebabz – Venner. 5. Gøt – Røv. 6. Bizaz – Patter. 7. Kizz – Piger. 8. Shuf – Se Her. 9. Yallah – Skynd dig! Skynd Dig! 10. Para – Penge.

december 2008

DANSK

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

Ramt af

Afrikas Horn

Tag på en rejse med Jens Raahauge til skolebesøg i Asmara i Eritrea.

Google Earth er fascinerende. Men det her er dog større: Earth Live – Nilen set fra 10 kilometers højde på en skyfri seneftermiddag. Det giver bekræftende nik i tanken at iagttage det brede, grønne bånd, som floden har malet gennem det urgolde landskab: en slags virkelighedsakvarel med titlen ”Vand er liv”. Men det giver også stivhed i blik og nakke at stirre ud gennem det for lille vindue efter tegn på de manifestationer, som dette steds menneskeliv har frembragt. Og jo, de er der: kanal, pyramider, dæmning … Flyet slår et sving til venstre, ud over Det Røde Hav, og med et slag er verden sort. Det er blevet nat. Nul skumring. Den spændte stirren afløses af døsige tanker: Hvordan i alverden kan man oversætte dansk lyrik til denne verden? Årstider er her heller ikke, sådan rigtig. Hvilke metaforer kan erstatte vores livshjulsbilleder? Hvor hurtigt får en immigrant vores årstidsrytme ind i sin virkelighed som andet end ord, som livshjul og som gråzonetænkning? Der var engang en gruppe udenlandske kvindelige studerende, som blev inviteret til en privat sammenkomst hos professor Erik Hansen. De kom fra en verden uden aften. Og en af dem rejste sig dagen efter i auditoriet for høfligt på gruppens vegne at takke professoren ”for a wonderful night”. Det er så nemt at gribe forkert i bunken af syno- nymer, når man ikke kender nuancerne. Lufthansas stewardesser bryder ind i døsen: ”Har du spiritus fremme?” Vi nærmer os Jeddah – og ved mellemlandingen kommer Kab’ahens og dobbeltmoralens vogtere om bord for at tjekke, at al ombordværende alkohol er usynlig. Men den bratte opvågnen sker, da øjnene rammes af lyshavet fra Jeddah. Denne by, ude midt i ørkensandet, må kunne ses fra månen. Den er som en laserstråle af rigdom. Kontrasten bliver skåret ud i kunstig skumring efter en god times videre flyvning, skråt sydvest ned over Det Røde Hav, da flyet lander i Asmara, Eritreas hovedstad. Et uldent lys hviler over både lufthavn og by. Fattigdommen kan afmåles på lysstyrken.

Jens Raahauge, skoleleder.

DANSK

december 2008

På skolebesøg i Asmara I denne by skal jeg opholde mig et par uger – for at besøge skoler og for at opleve Asmara. Lad os tage det sidste først: Byen er en perle af italiensk arkitektur, der er velbevaret på grund af byens tørre og milde klima. Her er art deco, der får Bellevue til at lige et provinsielt plagiat, her er brede boulevarder, her er først og fremmest mennesker i alle hånde eksotiske påklædninger og i cowboybukser og T-shirt, her er gedehyrder og tiggere, og her er krigens ofre: de ubehandlede traumatiserede, der sidder på fortovet og skriger, og de invaliderede, som har lemmer, der rager akavet ud fra kroppen. Men her er først og fremmest en befolkning, der består af ni etniske grupper med ni sprog, og hvor en del børn i 1. klasse skal lære tre forskellige sprog og tre forskellige alfabeter. Her er en befolkning, som har levet og lever i

fredelig respekt for hinandens forskellighed. Og her er to store religioner, den koptiske kristendom og islam, som lever i fredelig sameksistens, og hvor man kan gifte sig på tværs af tro. Men for en udlænding er her ikke mindst tryghed, fredsommelighed og imødekommenhed. Jeg tabte en 100 nakfa-seddel, da jeg skulle pudse næse, og en tiggende kvinde med to børn løb efter mig med pengene. Selv om det kun svarer til 30 kroner, så er det trods alt en niendedel af en månedsløn for en institutleder på seminariet. Kvinden spurgte derefter, om jeg havde lidt penge til hende, og jeg gav hende de 100 nakfa. Men det kunne hun ikke tage imod og gav mig tilbage – det bundt sedler, hun havde i sit forklæde: dagens høst på 12 nakfa. Jeg vil tage spørgsmålet med mig hjem til min skole: Behøver man at være fattig for at være stolt og ordentlig? Børnene i skolerne var 50-60 i hver klasse. De havde

december 2008

DANSK

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

bøger til hver tredje. Men i alle klasser, som jeg besøgte i primary school, var der lydhørhed, iver og en frugtbar disciplin. ”Jeg elsker at gå i skole, at lære noget. Det er min fremtid,” var svaret, hver gang jeg spurgte til elevernes skoleliv. Undervisningen var præget af instruktioner fra læreren, og når man kiggede ud over mængden af elever, var det ikke vanskeligt at forstå, at denne metode ligger lige til pegepinden (som i øvrigt var et stykke vandslange). Men der var mange tegn på, at man søgte at bryde med denne tradition. Der var lærere, som søgte samtalen, dialogen, lærere, som forlod tavlen og gik rundt til de børn, der arbejdede med deres øvehæfter, og talte med dem enkeltvis eller med de tre, som sad sammen ved en pult. Især en ung, langlemmet mandlig lærer på den arabisksprogede skole i Asmara søgte at være konsekvent orienteret imod en dialogisk undervisning. I klassen var der 50 små piger, kristne og muslimer, alle med det tør-

klæde, som ikke er opfundet af Profeten, men af mennesker, der vil beskytte sig mod sand og støv. Når han stillede et spørgsmål, så markerede de fleste, og hvis det var særligt spændende, så kunne de slet ikke sidde afventende ved deres pulte. Så rejste de sig og gik som en flod frem mod ham, mens de viftede med fingrene i luften. Når så en havde svaret, gled de stille tilbage på deres pladser. Indtil næste spændende spørgsmål. Men de manglede papir, bøger og faciliteter i det hele taget. I landet har de end ikke kapacitet til at trykke i farver. Man kan ikke lade være med at tænke, at hvis vi får en virkelig krise i verden, så har disse børn væsentlig mere råstyrke end de innovative forbrugerbørn i Vesten, som zapper over til en anden mulighed, hvis udfordringen bliver for stor. Når nu klasser på min skole skal til at samarbejde med dem, så ved vi, at vi for få midler kan skrive små breve og bøger til dem, så de kan få autentiske tekster til læsning for fornøjelsens skyld. Men så bliver vi også nødt til at lære lidt engelsk i børnehaveklassen og 1. klasse. Og når de kan lære tre sprog og tre alfabeter i 1. klasse, så dør vi nok heller ikke af at arbejde lidt med to sprog og ét alfabet. Men vi må også sende dem papir og farver, hvis de skal have en chance for at svare. Og det skal de, for de skal vide, at vi også har meget at lære af dem. Tanker på hjemturen Nogle af de ældre og belæste mennesker, som jeg talte med, sagde, at ingen ønskede kalifatet. Det havde man prøvet under det osmanniske rige, og det var ikke tilfældigt, at betegnelsen tyrk indgik i nogle lokale eder og bandeord. Italienerne var de mest accepterede koloniherrer, fordi de havde ladet folk have deres kultur og skikke i fred, mens englænderne havde dyrket den del og herskpolitik, som altid har gjort den næststørste stamme til eliten med uddannelse, job i etaten, politiet og i militærets officerskorps. Det var den egentlige årsag til frihedskrigen imod Etiopien i sin tid, mente et par af dem, at den herskende klasse i Addis Abeba krævede sit sprog og sine kulturelle værdier udstrakt til alle. ”Hvis italienerne havde haft alle kolonierne i verden, så havde der ikke været så mange krige i dag,” mente en af dem. Og vi er en del af den historie. Det, der pikerer mig, er, at vores nuværende regering sløjfede al hjælp til dette fattige land, hvor vi virkelig kunne gøre en forskel, fordi

DANSK

december 2008

Befolkning: 3,7 mio. Valuta: Nakfa Areal: 117.600 Km2 Hovedstad: Asmara Befolkningstæthed: 31,4 indb./km2

det ikke har gang i en demokratisk proces, mens vi samarbejder intenst med de kongelige despoter i det Saudi-Arabien, som har masser af olie, lyser af rigdom, deler aktier med Bush-familien, har fostret de fleste terrorister, heriblandt Osama bin Laden. Landet, hvor de firbenede svin er urene, men hvor de tobenede af slagsen vogter moralen. Her i Eritrea repeterede man historien om de pigekostskoler, der brød i brand, og hvor de opskræmte piger af det saudiske politi blev sendt tilbage i flammerne, fordi de ikke var korrekt tildækkede i det offentlige rum, og hvor de pakistanske brandmænd, som reddede et par piger, der var ild i, blev straffet for deres indsats. Her tilbage i skumringens Danmark repeterer jeg, at for fire pakker A4-papir og lidt porto om måneden kan eleverne på min skole bidrage aktivt til, at mindst 500 børn får næring til at lære at læse, og ti lærere får hjælp til at bevæge sig fra instruktion til dialog. Som modydelse får vi indblik i andres levevilkår – og en fornemmelse af, at læsning og skrivning er Nilen i en verden, der hænger sammen.

Folket: På trods af den semitiske afstamning fastholder eritreanerne at være arabere; de anerkendes derfor af Den arabiske Liga som medlemsland. Befolkningen er sammensat af 9 etniske grupper: tigrin’er, tigrer, bilen’er, afar’er, saho’er, nara’er, hidareb’er, rashaid’er og kunama’er. Flertallet er kvæghyrder eller landbrugere; knap 16,3% af befolkningen arbejder i byerne. 500.000 eritreanere lever som flygtninge i Sudan, 40.000 i Europa og 14.000 i USA. Religion: Flertallet af eritreanerne er koptiske kristne. Flertallet af resten er muslimer, mens der findes protestantiske og katolske minoritetsgrupper. Sprog: tigrinya; afar, beni amer, tegre, saho, kunama, arabisk og en række lokale dialekter. Politiske partier: Eneste parti anerkendt af regeringen er Folkefronten for demokrati og Retfærdighed – den tidligere oprørsbevægelse, EPLF. Som illegale organisationer eksisterer: Fronten til befrielse af Eritrea og Islamisk Jihad.

december 2008

DANSK

OMTALE AF BØGER

Så er der fyret endnu en kanon af!

Det støver stadig! Anmeldelse af Nordisk litteratur til tjeneste, Nordiske kanoniske tekster, Foreningen Norden, 2008.

Søren Fanø, cand.pæd, Læreruddannelsen i Århus.

DANSK

I foråret udgav Foreningen Norden i samarbejde med Nordisk Ministerråd på foranledning af Danmark, ved Undervisningsminister Bertel Haarder, en samling nordiske kanoniske tekster. Bogen er primært rettet mod undervisningen i gymnasiet. Jeg vil nedenfor diskutere bogens mulige anvendelse i nabosprogsundervisningen i folkeskole og læreruddannelse. Bogen rummer i alt cirka 120 tekster fra Norge, Sverige, Finland, Danmark, Færøerne og Grønland, Åland og det samiske sprogområde. Alle de ikke-skandinaviske tekster er i bogen oversat til moderne dansk, og bogen er forsynet med et veldoseret glosehæfte til de øvrige tekster. Udgivelsen skal nok også ses i lyset af, som Bertel Haarder antyder i sit forord, at lærere er kommet for let hen over den mere end 50 år gamle Helsingforsaftale, der jo pålægger lærere på alle niveauer at undervise i sprog, kultur og samfundsforhold i alle nordiske lande og selvstyrede områder.

december 2008

Hvad kendetegner så bogen? Det lader til, at det i denne kanon er et krav, at man skal have debuteret senest i 1970 og derfor, om man lever endnu, er godt oppe i årene, selv om kravet ikke nævnes direkte i bogen. Fx kan nævnes, at en af de yngste forfattere er Einar Mar Gudmundsson med sine 54 år (repræsenteret med et velvalgt uddrag af Universets engle fra 1995), samt at langt hovedparten af forfatterne har rundet de 60 år (og et flertal de 70) og dermed tilhører modernismen i nordisk litteratur, som den fandtes i midten af forrige århundrede. Og så er der selvfølgelig også de ældre veltjente mainstream-numre fra litteraturhistorien med i form af Saxo, Skrimsla og Egill Skallagrimsson frem til Ibsen, Bang, Strindberg og Scherfig. Det vil sige, at den nordiske litteratur ikke er til tjeneste, der hvor det for alvor bliver interessant og muligt for unge mennesker at spejle sig i teksterne. Der hvor postmodernismen, globaliseringen og det multikulturelle kommer på banen. Og der hvor det nordiske samarbejde måske virkelig

elsøn, m m a k S e b b E Det var gård, s n u r f g n u j i Han rider lilla, ie c u L u r f g n Ute står ju mård h c o l e b b a s i Var svept

kan byde ind med muligheden for at sammenligne virkeligheden i så ens og dog så forskellige samfund, som de nordiske er. Vi kan ikke længere i undervisningen forlade os på et nationalromantisk syn på det nordiske. Vi bliver som lærere nødt til at følge med tiden og lade det rent kommunikative, sproget, komme i førersædet. Et eventuelt bind 2 kunne derfor passende lukke dette hul ved at fokusere på de seneste 40 år. Der skrives fremragende børne- og ungdomslitteratur i Norden, laves fremragende film (fx er Terkel i knibe et kæmpehit i undervisningen i den svensktalende del af Finland og i dansk i Island). En ofte anvendt metode i undervisningen har været: Læs bogen på dansk, og se filmen på originalsproget, evt. med undertekster. Undertegnede læser savner ligeledes god vedkommende ”voksenlitteratur”, litteratur, der er kanon i en helt anden betydning af ordet end den støvede: Sjön, Hallgrimur Helgasson, Mikael Niemi, Hanne Ørstavik, Lars Saabye Christensen, Kari Hotakainen, Hans Otto Jørgensen og Naja Marie Aidt. Læseren kan selv fortsætte listen ad libitum.

Skammelsøn, og åbner dermed op for en naturlig inddragelse af det nordiske i arbejdet med den danske kanon. Her er det muligt i sagauddragene at forfølge splittelsesmotivet tilbage i tiden. Det er jo ikke kun i vikingetiden, folk drog på landnam eller foretog rituelle drab (Gisle Surssøns saga og den grønlandske Aron fra Kangeq). Splittelse og modsætning er gennemgående motiver i bogens tekster. Og så kan eleverne få lov til at stifte bekendtskab med den kuldegysfremkaldende svenske Stig Dagermans novelle ”Att döda et barn”. Samt for første gang at møde Ibsen, repræsenteret i bogen med et velvalgt uddrag af Peer Gynt. Men de eksempler begrunder ikke, at alle danske folkeskoler anskaffer sig et klassesæt. Og bogen er da også primært rettet mod gymnasiet og de videregående uddannelser, og her vil den selvfølgelig have andre anvendelsesmuligheder. Men et eksemplar på skolebiblioteket og biblioteket på læreruddannelsen kunne være en god ting til inspiration.

Kan den stakkels bog da slet ingenting? Jo da. Den giver eksempelvis læseren mulighed for at parallellæse den danske og svenske version af Ebbe

december 2008

DANSK

OMTALE AF BØGER

Alvor i nye nordiske

børnebøger Kurt Thybo, pædagogisk konsulent, VIA, CFU-Herning.

Nordisk børnelitteratur har altid været i høj kurs i Danmark. Astrid Lindgren og Thorbjørn Egners elskede børnebøger bliver til stadighed nyoversat og genudgivet. Mange unge har i danskundervisningen haft glæde af at læse og arbejde med værker af svenskerne Mats Wahl og Per Nilsson. Bare for at nævne nogle få. Ved læsning af nogle få romaner fra det nordiske område inden for de seneste par år slår det læseren, at der er meget alvor på spil. I tre udvalgte værker til forskellige aldersgrupper viser alvoren sig på forskellig måde; evigaktuel mobning, flygtningeproblematik og sorg over et forsvundet ungt menneske. Happy Norske Linn T. Sunnes Happy, Høst & Søn, 2008, er en klassisk opbygget fortælling om en pige, Mo(nika), der flytter til et nyt sted sammen med sin far. Ny by. Ny skole. Ny start for dem begge. Mo kommer ind i en ganske almindelig klasse. Mathilde er dens leder. Drengene har ingen betydning; ikke én kan Mo genkalde sig udseendet af. Hendes entre i klassen bliver lidt kaotisk, idet hun som en del af sit nye liv digter vel rigeligt på virkeligheden. Moren bliver til en kendt modefotograf på Manhattan, familien har boet en del i Afrika, og Mo har en flot storebror osv. Hun får sig hurtigt viklet ind i løgne, som klassen hurtigt fornemmer og udnytter skånselsløst.

DANSK

december 2008

Mo bliver mobbet af alle undtagen én, Hanne, der alligevel ikke er med i pigegruppen. Helt galt går det på lejrskolen, da Mo bliver overfaldet af den dominerende pigegruppe, får trukket blusen op, fotograferet og billedet sendt rundt til hele skolen via sms. Endelig får læreren hul på mobningen, idet Mo nu for første gang indrømmer, at hun er blevet chikaneret. Hun fortæller, at hun har løjet, for hun kunne ikke klare sandheden. Moren er død. Hun har taget sit eget liv, fordi hun har skyldfølelse over en lægefejl, hun har begået, og som har kostet et barn livet. I døden har hun taget Mos hund Happy med sig. Så megen smerte og livserfaring har Mo ikke kunnet klare, men hendes alternativ holder heller ikke. Muligvis er hun på vej til en mere tålelig fremtid. Bogen er letlæst og spændende. Den vil egne sig til både selvlæsning og litteraturarbejde med ret svage læsere i 5.-6. klasse. Linn T. Sunne fik den norske Bragepris for Happy som bedste børnebog/ungdomsbog i 2007. Måske er det lige at overdrive, men god er den. Overskriften i pressematerialet er – gådefuld sorg. Det er en god måde at nærme sig bogens problematik på. I et andet land I Håkan Lindquists svenske I et andet land, Høst & Søn, 2008, er en familie flygtet fra krigen til Sverige. Fra hvilket land de kommer, vides ikke. Krigen er et

begreb, og hvor i verden den udkæmpes, er for så vidt ligegyldig. Krige er der nok at tage af. Men det må være ret tæt på, for Aleks ligner slet ikke så lidt normalsvenskeren. Han er mærket af krigen. Hans bedste kammerat er blevet tortureret ihjel som 12-årig. Også hans hund er blevet offer for krigen. Alt det grumme kommer frem i bogen gennem Aleks. På en af sine ture på en lånt cykel kommer han til at køre en ældre tunghør dame ned. Hun bliver ikke så vred, men inviterer ham med hjem, og de begynder at tale sammen. Hun om sin afdøde mand, der deltog i 2. verdenskrig som sabotør. Han var dansker, og drengen opdager, at krigen gør noget ved mennesker, der ikke kan forudsiges og ikke kan undskyldes, måske endda ikke forklares. At Sverige ikke kan sige sig fri for at være en del af krigens ånd, får Aleks syn for, da han bliver antastet af tre store drenge på knallert, der anklager ham for at have stjålet cyklen, at have alt for sort hår, og at alle nede på asylcentret burde sendes hjem. Der er flere reflekterende og måske endda pædagogiserende afsnit om at være flygtning, om at miste i krigen, om hvad krig gør ved almindelige mennesker osv. Romanen er velegnet til selvlæsning fra 6. klasse og vil også kunne bruges til fælles læsning. Når isen smelter En finsk ungdomsroman slutter det alvorlige trekløver i denne omgang. Marja Leena Tiainens Når isen smelter, Høst & Søn, 2007, handler om en familie, der mister en dreng. 16-årige Mikko forsvinder sporløst en fredag aften. Han har været på en hemmeligholdt tur med toget til den forholdsvis nærliggende Joensuu. Så meget finder familien ud af. Også at han faktisk er kommet tilbage med toget. Derfra ender alle spor. Har han prøvet at skyde en genvej forbi en sø? Snefygning og stærk frost gjorde, at

han kunne have været tilskyndet til at vælge den korteste vej fra stationen og hjem. Forsvundet er han. Familien er i chok, og romanen handler om, hvordan moren, faren, lillesøsteren og synsvinkelbæreren, storesøsteren Hanna, prøver at komme igennem en lang vinter med sorg og usikkerhed om, hvad der er hændt Mikko. Langsomt afdækkes flere forhold omkring den famøse aften, han forsvandt. Han havde besøgt en pige i Joensuu, han havde fulgtes i toget med en anden pige, som han fulgte hjem. Han havde taget knallerten og kørt mod hjemmet, var blevet taget op af nogle fulde mænd. De kørte i grøften, og Mikko stod af og ville køre hjemad på knallerten. Den havde spritbilisterne fundet og gemt, fordi de var bange for at blive afsløret. Derfra ender alle spor. Først midsommer året efter finder man hans jordiske rester. Han var faldet i vandet, og familien får først fred, da han bliver fundet; de kan begrave ham og tillade sig at sørge rigtigt over tabet. Der var ingen forbrydelse iblandet hans fald i vandet den kolde og snefyldte fredag aften. Kun sort uheld. En ganske knugende roman om, hvordan medlemmerne i en familie kommer igennem vinteren i uvished om en søns, en brors skæbne. Hjertevarm er den også, idet Hanna som synsvinkelbæreren ud over at være i sorg er i stand til at komme videre på trods. Til selvlæsning for piger og drenge fra 14 år. Voksne kan sagtens læse med. Husk lommetørklæde. Omtalte bøger: Linn T. Sunne: Happy, oversat fra norsk af Camilla Christensen, norsk udgave, 2007, dansk 2008. Håkan Lindquist: I et andet land, oversat fra svensk af Nanna Gyldenkærne, svensk udgave 2006, dansk 2008. Marja-Leena Tiainen: Når isen smelter, oversat fra finsk af Helena Idström, finsk udgave 2005, dansk 2007.

december 2008

DANSK

OMTALE AF BØGER

Om at bekæmpe

et kollektivt

hukommelsestab Dansk Institut for Internationale Studier har sammen med OSCE/ODIHR og Anne Frank Huset fået fremstillet et undervisningsmateriale, der nok især på grund af temaets desværre alt for aktuelle relevans fortjener opmærksomhed.

Thomas Frandsen, viceskoleleder

Materialet om antisemitisme, folkemord og intolerance består af tre absolut overkommelige og særdeles fokuserede elevhæfter på hver under 20 sider. Denne kvantitative begrænsning gør hæfterne overkommelige som introduktion til problematikkerne og sikrer et vist fælles fundament af viden, inden eleverne slippes løs på egen hånd. For den didaktiske hensigt med materialet er åbenbar, og den praktisk taget totale anonymisering af skribenterne dækker alene over den kendsgerning, at en væsentlig del af udgivelsen også er målrettet elever i andre europæiske lande end Danmark. Det skal retfærdigvis noteres, at der er gjort en del for at sikre en relevant national kontekst. Men for en udgivelse af denne art er det naturligvis her, at man vil kunne rette en alvorlig kritik. At gøre ”en del” er som bekendt ikke altid det samme som at ”gøre nok”. Lad det ligge. Materialet er bestemt brugbart.

Vestegnens Privatskole.

Elevhæfte 1 – Jødernes historie Samlet set udgøres materialet af tre hæfter og en lærervejledning, der gør en dyd ud af at være en hjælp og vejviser – og det ned i den mindste detalje. Hæfte 1 trækker historiske tråde fra jødernes lange og meget interessante historie, retter sit fokus mod Europa og slutter ved oprettelsen af staten Israel i 1948. Mangt og meget er af gode grunde ikke med, men praktisk taget alle de valgte nedslag i det jødiske folks historie er velvalgte. Vi skal naturligvis vide noget om eksilet, om Templet i Jerusalem (og Al-Aqsa, moskeen), om diasporaen, om Torah og Talmud og om det skrækkeligste af det skrækkelige: nazisternes idé om ”Die Endlösung”. Det er grundviden for mangt og mange af dette tidsskrifts læsere, men det er på sin plads at notere, at denne viden – som al anden – ikke er medfødt, og at vi er forpligtet på at formidle og sikre en forståelse, der kan medvirke til, at noget tilsvarende aldrig sker igen.

DANSK

december 2008

Hæfte 2 – Nynazisme Dette håb udfordres i hæfte 2, hvor der sættes fokus på nynazisme og tendenser, der kan sammenlignes med forhold, der ledte frem til etableringen af Det tredje Rige. Opgøret starter i Nürnberg, går over Eichmann i Jerusalem i 1961, kritik af holocaustbenægtere og -benægtelse til oprettelsen af Den internationale Straffedomstol i Haag i 1998. Undervejs udfordres opgøret af nynazistiske grupper, der med en propaganda, der sjældent, måske ikke, findes mere vulgær. Der rettes fokus på Muren – altså den mellemøstlige, der kritiseres og problematiseres, men ikke på nogen måde må sammenlignes eller sættes på niveau med Hitler-Tysklands ønske om udryddelse af det jødiske folk. Der er forskel, og materialet insisterer på at fastholde denne forskel, hvilket det er vanskeligt at have indvendinger imod, uagtet ens eventuelle kritiske indstilling til israelernes aktuelle projekt. I hæftet omtales Muren tankevækkende nok som en barriere. Til sidst følger vi Amal (palæstinenser) og Odelia (jøde), hvis historie må kunne give anledning til at ordentlig omgang Romeo og Julie, Henrik og Pernille, Kaj og Andrea, Martin og Victoria, Jeppe og Cecilie osv. osv.

Og så handler det i sidste ende om at gøre noget selv. Do something. Derfor slutter hæftet ironisk med en opfordring til at kritisere kampagner, som andre har lavet. Man skal jo lave sin egen kampagne! Det må være en oplagt ide for historie-, samfundsfags- og dansklærere. Efter endt læsning og arbejde må det være på sin plads at slippe eleverne løs. Der skal formuleres problemer, og der skal planlægges produktion af materialer til et utal af mindre lokalt opsigtsvækkende ”det må aldrig ske igen” eller ”forbud mod at glemme”-kampagner. Bekæmp det kollektive hukommelsestab! Disse kampagner bør kunne være klar til Auschwitzdag (FN’s internationale mindedag for Holocaust) den 27. januar 2009.

Undervisningsmaterialet er tilgængeligt på landets Centre for Undervisningsmidler (CFU), hvor det kan lånes i klassesæt á 3x30 hæfter, 30 ordlister samt to lærervejledninger. Yderligere information: Stine Thuge, DIIS, Afd. for Holocaust- og Folkedrabsstudier, e-mail: sth@diis.dk, tlf.: 32 69 89 49.

Hæfte 3 – Identitet I Hæfte 3 bliver der generaliseret over tidligere pointer. Hæftet handler om identitet. Vi kunne være i det antikke Grækenland i Delphi. Vi kunne læse tempelindskriften: Hvem er du? Det er vi ikke. Det handler om fokus på det individuelle, og på mange menneskers drøm om at kunne gøre en forskel. Så det handler om ”mig”, om ”navnet” og om ”gruppen” eller ”grupperne” (!), man er en del af. Det handler om mig og de andre, eller det handler om os og de andre. Der lægges op til tankevækkende øvelser: Bekend en fordom, og der slås en gang for alle (?) en tyk streg over racebegrebet. Der findes kun én race – den menneskelige race. Til gengæld findes der fx utallige religioner og kulturer. Det er disse kendsgerninger: fordomme, kulturer og religioner, der bringes i spil, og det gøres til tider meget elegant. Tema om Grønland og grønlændere fylder pænt, men ikke for meget. Det handler mest om ytringsfrihed. Om Radio Holger, om tørklæder, om racisme og straffelov, om humor og hvordan og hvornår den – humoren – er grænseoverskridende og intimiderende. Hvis den da kan være det?

december 2008

DANSK

FORFATTERSTAFETTEN OM LÆSEOPLEVELSER

DANSK

december 2008

Der bør være en bøsse i ethvert hjem (og det er ikke et skydevåben, jeg mener)

Cato Thau-Jensen fortsætter forfatterstafetten om læseoplevelser efter Robert Zola Christensen i DANSK 3. Jeg tænker på Jean Cocteau, Christian Kampmann, Morti Vizki, Allen Ginsberg, Walt Whitman, Truman Capote, Michael Cunningham, Yukio Mishima, Oscar Wilde, Peter Cameron og Herman Bang, Alan Hollinghurst og James Baldwin og Jean Genet og Dan Rhodes og Christopher Isherwood ... I 1979 eller deromkring sad jeg inde i stuen og så en film sammen med min far. Min mor og far var blevet skilt, og jeg boede sammen med min far i et ret stort og ret rodet hus i Skovby. Filmen hed Lille spejl og havde Bodil Kjer og Frits Helmuth i hovedrollerne som falleret caberetdanserinde og hendes feminine og hæmmede søn Bent. Filmen var et festfyrværkeri af bøsser og transvestitter, og det var ikke det, vi plejede at få til aftenkaffen. Det var i monopolets tid, og der var ingen mulighed for at skifte kanal. Der var selvfølgelig det alternativ at slukke for kassen, men jeg tror, min far så det som et opdragende lærestykke i, hvordan man ikke skulle være. I hvert fald sad han med en gravalvorlig mine og fnyste cigaretrøg ud af næseborene under hele forestillingen, selv om den jo var ment som en komedie og var ganske sjov og underholdende. Da rulleteksten løb over skærmen, sagde han med dommedagsrøst, at det var bedst, hvis sådan nogen aldrig var blevet født!

Af Cato Thau-Jensen,

december 2008

illustrator.

DANSK

FORFATTERSTAFETTEN OM LÆSEOPLEVELSER

Senere kom tv-serien Gensyn med Brideshead efter en roman af Evelyn Waugh. Jeg stak af fra en konfirmation og løb 7 kilometer hjem i nye sko for ikke at gå glip af et afsnit med Charles Ryder og Sebastian Flyte og de homoerotiske undertoner. Jeg har stadig en lille bunke billeder af Charles og Sebastian liggende bag bagflappen i bogen, som jeg naturligvis købte, så snart den ramte kioskens hylder, og pløjede igennem på kryds og tværs, specielt den gode halvdel, før Charles forelsker sig i Julia. I boghandlens kasser med falmede bøger fandt jeg en amerikansk paperback med en melankolsk og smuk ung mand på omslaget, A Smile in his Lifetime af Joseph Hansen. Jeg ved ikke, om der er nogen som før eller siden har hørt om den forfatter? ”A sexual quest of intense power and frank sensuality ... Hansen is a strong, unflinching writer, and everything in his prose is real,” står der på forsiden, jeg havde fundet en barre rent guld! Nu er det cirka 20 år siden jeg læste den sidst, og jeg ved ikke rigtig, om jeg tør genlæse den. Jeg husker enkelte scener ret tydeligt, og det er nok bedst sådan. Jeg har en lidt urolig fornemmelse af, at det måske ikke er kunst på et højere plan, når jeg en gang imellem står i flytterodet med den i hånden, men jeg skiller mig aldrig af med den. Christian Kampmanns Fornemmelser lukkede døren helt op med sin konkrete og ærlige form. Der er en scene i bogen, hvor hovedpersonen står foran Tivolis hovedindgang og venter på en elsker. Jeg har selv stået foran Tivoli og ventet på en, men jeg kan ikke holde de to episoder ud fra hinanden og huske, hvor stemningen fra bogen hører op, og den fra mit eget liv begynder. Også Kampmanns romanserie om familien Gregersen har jeg læst flere gange. Jeg synes, den tegner et meget klart og nøgternt billede af en tid, hvor familietraditioner og selvrealisering brød med hinanden. James Baldwins Giovannis værelse er vidunderlig, og her kan jeg med sikkerhed sige, at den litterære kvalitet er i topklasse, hvilket også gælder Mod en anden himmel og

DANSK

december 2008

Lige over mit hoved af samme forfatter, som i øvrigt både var bøsse og sort og voksede op som plejebarn hos en familie med en tyrannisk far. Modstand har jo som bekendt aldrig givet en god forfatter mindre at skrive om. Mod en anden himmel har en meget minimalistisk og flot forside, blå himmel, stiliserede røde skyskrabere, med sorte skygger, hvori titlen står med gult. Med enkle midler er der skabt en atmosfære, som hænger rigtig godt sammen med bogens indhold, med den røde og sorte forgrund bliver den blå himmel uendelig klar og dyb. Læs også: Weekend af Peter Cameron Timoleon Vieta kom hjem af Dan Rhodes Kød og blod af Michael Cunningham En maskes bekendelser af Yukio Mishima Dorian Greys billede af Oscar Wilde Christopher og hans kreds af Christopher Isherwood Begge ben af Morti Vizki Jeg har haft mange store læseoplevelser, som ikke handler om bøsser eller er skrevet af bøsseforfattere, rent litterært har nogle endda været større! Men de homoseksuelle forfattere har betydet, at jeg er sluppet over nogle hurdler. De har givet mig selvværd og styrke, de er familie.

NYT FRA FORENINGEN

TV2 og læringsstilene Mange dansklærere fulgte i efteråret TV2’s realityserie SKOLEN, som sluttede torsdag den 23. oktober. Som man kunne se i den afsluttende udsendelse, lykkedes det for skoleleder Magnus te Pas at rykke sin skole, måske ikke fra ”en bundplacering til verdensklasse”, som det siges i udsendelserne, men i hvert fald fra at være en almindelig skole til at være en lidt bedre, almindelig skole.

”Selvfølgelig lærer vi på forskellige måder, men det er for simpelt blot at putte eleverne i kasser på den måde. Mange af Gauerslund-eleverne virker som om de nærmest er blevet indoktrineret i at de har en bestemt læringsstil. I nogle tilfælde ser det ud til at de så går glip af noget fordi de har fået at vide at de ikke kan andet. Det holder ikke, for de fleste mennesker kan arbejde godt på flere forskellige måder.”

Diskussionerne om programmernes og metodernes lødighed har efterfølgende bølget på lærerværelser og ikke mindst med forældre. Tv-programmerne var naturligvis mere henvendt til forældre end til os fagpersoner, og der ligger nu en stor opgave i at forklare at pædagogisk udvikling er mere komplekst end hvad man kan formidle i et reality-koncept.

”Det er under alle omstændigheder folkeskolens pligt at stimulere eleverne på mange forskellige måder. Så læringsstile kan være fint sammen med så meget andet, men der fremstiller tv-serien det metodiske noget dogmatisk. Det er et uheldigt signal at sende til forældre som måske tror at der her findes en mirakelkur der bare kan køres af for alle.”

Mette Teglers, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, sagde efter det sidste program:

Dansklærerforeningen har reageret på programchef Palle Strøms kronik i Berlingske Tidende i slutningen af oktober og har en kronik i Information, som i slutningen af november bragte et længere tema om ’social change-tv’. Ved begge lejligheder har vi udtrykt stor tilfredshed med at TV2 retter positivt fokus mod skolen, men også suppleret med en række konstruktive forslag.

”En meget stor del af det de har lavet i Gauerslund, har ikke noget med læringsstile at gøre, men handler om at forbedre skolens trivsel, elevernes selvtillid, udearealerne, maden, lærernes arbejdsglæde osv. Meget af det handler om at styrke elevernes tro på sig selv, og at hele lærerkollektivet arbejder sammen.” ”Det er derfor lidt en tilsnigelse når det hele tiden siges at det bare handler om ”at sende på den rette kanal”, og hvad de ellers kalder det. Metoden kommer nok til at tage æren for noget som skyldes helt andre ting.”

december 2008

DANSK

NYT FRA FORENINGEN

Input til Haarders task force Også Bertel Haarder fulgte TV2’s realityserie og ville efterfølgende nedsætte en task force som skal føre seriens ideer ud i livet. Dansklærerforeningen har sendt ham en række forslag til hvad en task force kan se på. Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening er inviteret med i arbejdet med en task force. Vores ideer er derfor også sendt til dem, lige som de er sendt til uddannelsesordførerne i folketinget. Dansklærerforeningens Mette Teglers udtalte: ”Vi finder det helt afgørende at en task force ser på andre metoder og ideer end dem der præsenteres i tv-programmerne.” ”Dansklærerforeningen mener en task force bør se på den del af folkeskolelovens formål der handler om styrkelse af elevernes ”alsidige udvikling”.” Blandt foreningens konkrete forslag er: – Progression i læseundervisningen. Begynder-læseundervisningen kunne godt være mere differentieret til

gavn for både de dygtige og de svage. Tidssvarende læremidler vil kunne få en meget stor effekt for den tidligste læsetilegnelse. – Udbygning af den faglige efteruddannelse. Erfaringerne fra læseområdet viser at en stærk indsats og stor opmærksomhed kan skabe gode resultater. Vi har flyttet niveauet inden for læsning. Det arbejde skal vedligeholdes og udvikles, gerne inden for nye områder i både dansk og andre fag. – Målrettet arbejde med faglig læsning i andre fag end dansk. Så vidt vi er blevet oplyst, vil den kommende version af Fælles Mål flytte feltet faglig læsning ud af danskfaget og ind i de øvrige fag hvori læsning indgår som redskab. Det skal følges op af efteruddannelse i læsning af faglærerne og udvikling af undervisningsmidler der kan støtte dette meget vigtige arbejde. Bertel Haarder har takket Dansklærerforeningen for forslagene og bl.a. skrevet at han vil lade ideerne om kontinuitet og progression i læseundervisning indgå i task force-arbejdet.

H.C. Andersen oplæsningskonkurrence Dansklærerforeningen har siden 2003 arrangeret en H.C. Andersen oplæsningskonkurrence for 7. klasser og lærerstuderende, og i foråret 2009 vender konkurrencen stærkt tilbage med forhåbentlig mange nye (højt)læselystne deltagere.

DANSK

december 2008

Man kan læse om konkurrencen, få råd om oplæsning, se konkurrenceteksterne og relevante datoer mm. på foreningens hjemmeside, www.dansklf.dk. Det er stadig muligt at tilmelde sig.

Stadig pladser på kursus om nordisk børnelitteratur Mød nordiske forfattere og forskere på Dansklærerforeningens og Nordspråks kursus om børnelitteratur 29.-31. januar 2009. Kurset vil blandt andet sætte fokus på forholdet mellem fiktion og virkelighed i nordisk børnelitteratur. Med afsæt i kursets forskellige oplæg vil vi diskutere i hvilken udstrækning der er tale om fællesnordiske strømninger i børnelitteraturen, og hvorvidt litteraturen afspejler generelle træk i samtiden. Der er stadig pladser på kurset som afholdes på Schæffergården i Gentofte. Tilmelding sker pr. mail til mteglers@gmail.com. Fælles Mål II De nye Fælles Mål er offentliggjort. De træder i kraft fra det kommende skoleår. Til de væsentligste ændringer for danskfaget hører en styrkelse af læsning, en stærkere sammenkædning af læsning og skrivning samt en styrkelse af it og informationssøgning.

Det nye er ikke at faglig læsning indføjes i dansk. Det var derimod meningen at faglig læsning skulle bredes ud til skolens øvrige fag. Det indskærpede ministeriet i hvert fald i sin tid over for de udvalg der har skrevet Fælles Mål. Det var en god ide, den er bare ikke blevet ført ud i livet. I naturfagene er det skrevet ind, men ikke i kristendom, historie og samfundsfag. Det er ærgerligt, for der findes ikke noget fagligt argument for at man ikke skal lære at læse fagtekster i disse fag. Resultatet er at Fælles Mål nu rummer nogle meget uensartede krav om læsekompetencer i de forskellige fag. Det er ærgerligt, men Dansklærerforeningen vil nu tage initiativ til at der igangsættes et efteruddannelsesarbejde – og et arbejde med udvikling af undervisningsmidler til faglig læsning i andre fag end dansk.

I undervisningsministeriets præsentation af ændringerne hed det at ”fortrolighed med faglig læsning” som noget nyt er et mål i dansk. Men som de fleste dansklærere nok vil vide, er faglig læsning allerede en del af dansk – og har været det siden 1995. Man kan undre sig over denne udmelding fra ministeriet som er blevet gentaget i dele af pressen. Dansklærerforeningen har dog gjort opmærksom på fejltagelsen og har på hjemmesiden og i en artikel i Kristeligt Dagblad kommenteret de nye Fælles Mål.

december 2008

DANSK

NYT FRA FORENINGEN

Det rum[me]lige sprog – kom til Dansklærerforeningens sprogkonference i februar Dansklærerforeningens store konference om dansk sprog afholdes den 26. februar 2009 i Den Sorte Diamant i København. Temaet for konferencen er sprogets rumlighed – og rummelighed. Vi bruger sproget i mange forskellige rum: på Christiansborg, i Vendsyssel, i klasselokalet, på pensionistrejsen til Korfu og i omklædningsrummet. Det lyder alt sammen forskelligt, men det er alt sammen dansk. Sproget fortæller hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvordan vi forstår os selv. Det viser hvem der sætter dagsordenen i dag, hvem der vil sætte den i morgen, og det forandrer sig mens det bliver brugt. Samtidig er borgernes evne til at bruge sproget kritisk og dialogisk en grundpille i demokratiet.

Oplægsholdere Steen Nepper Larsen, lektor ved Gnosis, Aarhus Universitet Anne Holmen, professor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitet Ursula Andkjær Olsen, forfatter Michael Ejstrup, sprogforsker, ph.d., Syddansk Universitet Niels Krause-Kjær, politisk kommentator Knud Lindholm Lau, talelærer og kommunikationsrådgiver Tilmelding på hjemmesiden, www.dansklf.dk

På konferencen sættes der fokus på det danske sprog, dets udtryksmuligheder og variationer, dets rationelle og æstetiske dimensioner.

Filmen sætter integration på skoleskemaet i Danmark I efteråret 2008 og foråret 2009 får flere danske store og små byer besøg af den flerkulturelle filmfestival Salaam Karavane, der byder børn og unge på et festfyrværkeri af film fra alle verdens hjørner. Salaam Karavane kombinerer film og personlige fortællinger fra oplægsholdere til en stærk cocktail af dialog og kulturelforståelse. Festivalen byder blandt andet på film som Fighter, Persepolis og Winkys Hest. Det er første gang, at de danske byer får besøg af den omrejsende festival. For yderligere information og det fulde program for Salaam DK se www.salaam.dk eller kontakt presseansvarlig Celeste Elizabeth Arnold på tlf. 32 118 188 / 22 44 48 35 eller e-mail celeste@salaam.dk.

DANSK

december 2008

Bestyrelsen for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion

Formand

Redaktionsudvalget

Mette Teglers

Jakob Toksvig

Lindenovsgade 4, 5. sal

Brorsonsgade 1, st.th.

2100 København Ø

1624 København V

6110 4676

3296 3919

mteglers@gmail.com

jakobtoksvig@gmail.com

Næstformand

Kasserer og sekretær

Jens Raahauge

Jørgen Larsen

Ribegade 6 4tv

Simmerstedvej 115

2100 København Ø

6100 Haderslev

3555 0516

7453 0432

jra@dansklf.dk

joergen.larsen@skolekom.dk

Netværk for lærerstuderende

Fællesskriftet

Allan Poulsen

Pia Nielsen

Havrevænget 56

Stærmosevej 2, 1th

8600 Silkeborg

5250 Odense SV

2972 4874

2193 5571

allan.poulsen9@skolekom.dk

220070@cvufyn.dk

Redaktør af Dansk

Hjemmesideudvalg

Ann-Kathrin Aulkær Andersen

Søren Baltzer Rasmussen

Jens Baggesens Vej 37.0.5

Grønnegade 2 A, 1th

8200 Århus N

8600 Silkeborg

2629 7175

2627 2789

AKA@dansklf.dk

soeren.baltzer.rasmussen@skolekom.dk

Nordisk Udvalg

Repræsentant for U

Gitte Storgaard Funch

Søren Fanø

Skovvej 13, Thorning

Langballevej 162

8620 Kjellerup

8320 Mårslet

8685 6892

8629 4275

Gitte.Storgaard.Jensen@skolekom.dk

soeren.fanoe@skolekom.dk

Kursusansvarlig

Formand Fællesbestyrelsen

Henriette Langkjær

Thomas Frandsen

Fasanvej 9

Skovridervænget 27

7323 Give

3220 Tisvildeleje

7573 9184

4870 8743

anders-henriette@mail.tele.dk

thomas.frandsen@mms.dk

DANSK

december 2008

IDNR 42414

Rathsacksvej 7

1862 Frederiksberg C

Magasinpost

DansklĂŚrerforeningen