Dansk 1/2014 by Dansklærerforeningens Forlag

DANSK / magasinet for danskærere i folkeskolen #4 september 2011 DANSK 1 –– 2014 MEDLEMSBLAD FOR DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION

1 DANSK 1 / 2014

TEMA – FAGTEAM I DANSK

PROCENSORIENTERET FAGTEAMSAMARBEJDE

FAGTEAMET – DEN VIGTIGSTE RESURSE

DANSKLÆRERFORENINGENS KONFERENCE MAJ 2014

LÆSNING, LITERACY OG LITTERATUR I ET MARKEDSORIENTERET DANSKFAG TIRSDAG DEN 6. MAJ 2014 KL. 9.30 – 16.00 HOTEL H.C. ANDERSEN RADISSON BLU, ODENSE PROGRAM FORMIDDAG Ikke enten-eller, men begge deler: Perspektiver på lesing, teknologier og grensesnitt Hvordan påvirkes lesing av ulike typer tekster av at vi leser dem ved hjelp av lese-teknologier som har ulike grensesnitt. Anne Mangen, Førsteamanuensis ved Lesesenteret, Universitetet i Stavanger, Norge Grundskole og læreruddannelse Fælles Mål anno 2014 Hvad er baggrunden for målene, og hvordan er de udformet? Hvad betyder det, at vi går fra undervisningsmål til læringsmål? Lise Vogt, Lærer på Hornslet Skole og ekstern konsulent for UVM Ungdomsuddannelserne Hvordan fortæller vi danskfaget? Kan vi sætte ord på danskfagets kvaliteter over for andre end ligesindede? Claus Jensen – Rektor på Faaborg Gymnasium EFTERMIDDAG Literacy, læsning og læseteorier Diskusjon av begrepet literacy i bred forstand og de mange typer literacy Bente Aamotsbakken, Professor i tekstvitenskap, Dr. philos, og Susanne V. Knudsen, Professor emeritus i pedagogiske tekster, Dr. philos. Begge Høgskolen i Vestfold, Norge Uddeling af TANKESTREGEN 2014 – med efterfølgende oplæg PRIS inkl. forplejning 1.200 kr. (ekskl. moms) Medlemmer af Dansklærerforeningen 750 kr. (ekskl. moms) Studerende får 50% rabat Tilmeldingsfrist 25. marts 2014

LÆS MERE, OG TILMELD DIG PÅ DANSKLF.DK

dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

LEDER

DANSK

LÆRER

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

Folkeskolen Det ringer ind til team er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

I EN SKOLEHVERDAG MED FOKUSSER DER STRITTER I ALLE RETNINGER, BLIVER DET FAGLIGE NETVÆRK OFTE MERE NET END VÆRK – TIL UGUNST FOR BÅDE FAG OG UNDERVISERE. Der er tydelige tegn på at arbejdet i fagteam har trange kår i skolen, både når det gælder tid, indhold og udbytte. På de mange inspirationsmøder Dansklærerforeningens Folkeskolesektion har holdt over det meste af landet, har deltagerne overraskende ofte efterspurgt det fagteammøde der kan give dem faglig næring. På mange skoler har mødet i ”danskudvalget” nemlig udviklet sig til en indkøbsforening hvor årets budget til danskmaterialer skal fordeles. Denne status skal ses i sammenhæng med at udviklingen af det faglige arbejde har lav status blandt de fleste offentlige instanser, selv om alle taler om faglighed og faglighed og faglighed. Virkeligheden er at faglig efteruddannelse er på vågeblus; man har fokus på fx klasserumsledelse, sundhed og inklusion. Virkeligheden er at tiden og forventningerne til arbejdet i de indholdsorienterede fagteam er begrænsede; man har fokus på de organisatoriske stor-, klassetrins- og klasseteam. Og virkeligheden er at politikere og ledere sætter lærerne på uriasposter; vi har fokus på et højt fagligt niveau, siger de, og bruger hverken tid eller bevidsthed på at styrke en faglig udvikling. Grelleste eksempel er nok tidligere uddannelsesminister Morten Østergaards forklaring om at en tidsreduktion af danskfaget på 40 % vil føre til et fagligt kvalitetsløft på grund af ”faglig fortætning”. At der ikke alle steder sker den faglige udvikling som man kunne ønske, er der mange tegn på. Dels giver mange dansklærere på vores inspirationsmøder udtryk for at de savner faglig næring, og dels kan man på forskellige platforme hvor lærere udveksler undervisningsforløb og -ideer finde eksempler der råber på tåkrumning. Når der er en særlig grund til at begræde denne situation, så skyldes det ikke mindst at de mange indsigtsfulde og dygtige dansklærere der afskæres mulighederne for at inspirere andre, at de endnu flere gode og engagerede dansklærere fratages den faglige inspiration og ideudveksling der ligger lige for, og at de dansklærere som føler sig pressede, holdes på afstand af det faglige fællesskab der kan genskabe gnisten. Det faglige samvær fremmer refleksion, ideudveksling, progression i undervisningen og frigørelse fra undervisningsmiddelstyring. At afsætte rimelig tid og at opstille klare forventninger til samarbejde i faglige team er en af de mest farbare veje til udvikling af undervisningen. I Dansklærerforeningen søger vi at støtte en sådan udvikling ved at tilbyde kurser i arbejdet i fagteam, ved at tilbyde vores medlemmer undervisningsforløb som vi har sikret os kvaliteten af, ved at være aktive og synlige i det danskfaglige netværk på folkeskolen.dk – og ved at udgive det temanummer af DANSK som du sidder med i hånden. Det ringer ind til team!

Jens Raahauge

4 REDAKTIONENS TEMA SIDE

DANSK DANSK11 –– 2014

EN RESURSE Ordet resurse optræder mange gange i dette nummer af DANSK – og det bruges alle steder som en betegnelse for hvad et fagteam i dansk er. Både lærere, skoleledere, fagkonsulenter og forskere er enige; Et fagligt samarbejde er både en nødvendighed og en gave – og derfor skal og må og bør fagteamet opfattes og bruges som en resurse. Ikke alle steder er det sådan. I de senere år har prioriteringen af et fagligt samarbejde være lav. Andre samarbejder om forskellige pædagogiske og sociale udviklingsprojekter (var der nogen der sagde inklusion?) har slugt de fleste timer, og det faglige har måttet nøjes. Inderst inde ved alle godt at det ikke er smart. Lærere der føler en faglig sikkerhed og ved at de på deres skole har et fagligt bagland hvor de kan hente sparring, viden og inspiration, er bare bedre og gladere!

Det er naturligvis en påstand, men vi tror at den er ret nem at bevise. DANSK1 handler om alle de danskfaglige aktiviteter der kan fungere i fagteamet og ud fra fagteamet. Vi er helt sikre på at I med dette nummer i hånden kan opprioritere arbejdet – ja – faktisk at I slet ikke kan lade være. Spred de gode budskaber til jeres kolleger og ledere – og gå i gang! VENLIG HILSEN REDAKTIONEN FOR DANSK

– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere

– en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk

– en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

– et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet

Udgiver: Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, dansklf@dansklf.dk. Redaktion: Formand for Folkeskolesektionen Jens Raahauge, Bestyrelsesmedlem Marie Elmegaard og Danskfaglig konsulent for grundskolen Birgitte Therkildsen. Manuskripter og indlæg: Sendes til Birgitte Therkildsen, bth@dansklf.dk. Årsabonnement: kr. 185,- ekskl. moms. Bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 75,- inkl. moms. Grafisk design og tilrettelæggelse: Quote Grafik. Tryk: Zeuner Grafisk as. Oplag på 8.000 blade. Udkommer 4 gange årligt. Annoncer i DANSK: Læs mere om temaer, priser og deadlines på dansklf.dk For- og bagsidefoto: Kirstine Mengel

DANSK

LÆRER

dansklf.dk

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

INDHOLD

6 11

Fagteamet – den vigtigste drivkraft i skolens faglige udvikling Af Charlotte Rytter og Lise Stadelund

Hvad vil vi med fagteam i skolen? Af Thomas R.S. Albrechtsen

Din uddannelse: Dansk i ny læreruddannelse – hvordan Af Niels Mølgaard

18 23

Enquete: Fagteam anno 2014 Klumme: Lær af dansklærere, du ikke kender Af Lise Frank

24 26 29

Pædagogisk frikvarter Nyt om danskfaget Fagteamet – et vigtigt forum i skolens organisation Af Claus Wandall

32 34

Din forening Inspiration til procesorienteret fagteamsamarbejde Af Anders Beier Stokkebæk

Faglige omtaler

TEMA – FAGTEAM I DANSK

DANSK 1 –– 2014

FAGTEAMET

– DEN VIGTIGSTE DRIVKRAFT I SKOLENS FAGLIGE UDVIKLING Fagteamet er den faglige platform, en skole kan skabe og udvikle danskfaget på. Her kan dansklærerne inspirere hinanden, udfordre, udvikle og implementere danskfaglige aktiviteter og holde sig ajour med den udvikling faget gennemgår. Et velfungerende fagteam kan udvikle en fælles danskfaglig identitet, hvor faget er i centrum, og elevens progression gennem grundskolen er i fokus. AF LISE STADELUND OG CHARLOTTE RYTTER, FAGKONSULENTER I UNDERVISNINGSMINISTERIET

TEMA – FAGTEAM I DANSK

Danskfaget har høj prioritet gennem hele skoleforløbet, og fagtemaet kan via fokus på målene for faget sikre, at fagets kerneområder og terminologi har fælles fundament. Eleverne vil opleve, at der tales et fælles ”fagsprog”, og overgange fra klassetrin til klassetrin vil være båret af faglig genkendelighed hos eleven. På langs og på tværs Fagteamet bør være det danskfaglige forum, hvor fagets udvikling og undervisningens indhold og evaluering styrkes og sætter retning. Arbejdet i fagtemaet bør anvendes til at sikre den danskfaglige udvikling på langs og på tværs af grundskolen. Den enkelte lærer kan i fagteamet hente inspiration til den daglige undervisning og samtidig indgå i et fællesskab omkring udviklingen af fagets indhold og didaktik. Skab sammenhæng Danskfagets kerneområder bør tænkes som sammenhænge, og de Fælles Mål kan her danne ramme for undervisningens indhold, aktiviteter og evaluering. Dansklæreren i udskolingen skal kende til danskfaget i indskolingen. Primært for at sikre at der skabes et fælles mål for undervisningen, men også for at styrke den fælles faglige forståelse af de metoder og den didaktik, der anvendes på de forskellige klassetrin. Et eksempel på dette kan være, hvordan der arbejdes med læsning i indskolingen. Det er centralt, at de lærere, der skal føre eleverne videre i danskundervisningen, har indblik i og viden om, hvordan læsningen er grebet an, og har skabt et fælles fundament for den videre læringsproces.

Danskfaget bør tænkes som en helhed, hvor eleverne igennem hele skoleforløbet oplever sammenhænge i undervisningen. Hvis denne sammenhængskraft skal styrkes, bør fagteamet ikke kun fokusere på at samarbejde i fx årgangsteam, men også italesætte og skabe fælles bevidsthed om faget på langs. Her kommer et samarbejde mellem de forskellige årgangsteam i spil. Et konkret eksempel: Skriftlig fremstilling Eksempel på et danskfagligt område, der kan arbejdes med og skabes fælles bevidsthed om: Hvornår introduceres de skriftlige genrers virkemidler? – Med udgangspunkt i Fælles Mål og erfaringer fra det skriftlige arbejde arbejder fagteamet med en masterplan for, hvornår og hvordan eleverne stifter bekendtskab med de skriftlige genrers virkemidler. Hvordan arbejdes der med progression i skriftlig dansk? – Fokus på elevernes udvikling af skriftsproget. En fælles bevidsthed om, hvordan elevernes arbejde med fx fiktionsskrivning i indskolingen er givende for det videre arbejde på de kommende klassetrin. Hvordan evalueres det skriftlige arbejde – metode og redskaber? – Hvordan opbygges en evalueringsstruktur og metode på langs af faget? Her kan der udvikles evalueringsredskaber, som tager højde for elevens progression. Et fælles stillads der sikrer, at eleven kan arbejde i en dynamisk proces med det skriftlige arbejde og opbygger bevidsthed om sin egen skriveproces via genkendelige fagtermer og strukturer. Evalueringsmetoder og stilladset kan udvikles samtidig med, at der arbejdes på en masterplan for arbejdet med de skriftlige genrer. En tidlig introduktion af fx samtalerunden, der kan anvendes ved skriftlig fremstilling i 9. klasse, og som kan blive et

redskab, som eleverne er fortrolige med og dermed udvikler en fælles faglig kultur omkring. Hvordan bygges der bro mellem det skriftlige og det mundtlige arbejde? – Hvordan kan undervisningen struktureres, så det mundtlige og det skriftlige arbejde opleves som sammenhængende for eleven? Hvordan inddrages læsning af fiktionstekster i skriveprocessen? Hvornår rettes fokus på afsender- og modtagerforhold i de journalistiske genrer? Skriver eleverne egne reportager fra deres nærområde samtidig med, de læser reportager fra de trykte aviser og har fokus på de sproglige og journalistiske virkemidler? Ved hjælp af de fælles danskfaglige områder kan teamet få et samlet overblik over den faglige progression, eleverne skal igennem. Når fagtemaet tager fat i nogle helt konkrete og centrale områder af faget, bliver samarbejdet vedkommende for den enkelte lærer, der kan byde ind med erfaringer, refleksioner og inspiration fra egen undervisning. På den måde vil faget blomstre og vokse ind i den skolevirkelighed, den enkelte dansklærer agerer i. Læg en plan Fra skoleårets start bør man lægge en plan for, hvad der skal ske på årets fagteammøder, så hver enkelt møde har et bestemt fokus og indhold og ikke ender med blot at blive et spørgsmål om materialeindkøb. Ikke fordi indkøb af nye lærebøger og fagportaler ikke er relevant, men mere fordi danskfaget rummer så meget andet, og antallet er fagteammøder i den store skolekalender ikke er uendeligt. Der skal især gøres plads til faglig inspiration, videndeling og fagdidaktiske drøftelser, så man i dansklærergruppen oplever et fælles fagligt løft ved fagteammøderne ud fra devisen: Sammen gør vi hinanden dygtigere. Vi skitserer nedenfor en årsplan, som kan være til inspiration, og som følger

TEMA – FAGTEAM I DANSK

de ovenstående tre indfaldsvinkler på et fagteammøde: Det faglige og didaktiske fokus Inspirationen udefra og teamlæring Intern videndeling og erfarings udveksling. Møde med et fagligt og didaktisk fokus Det faglige fokus skal naturligvis fastsættes af teamets medlemmer afhængig af, hvilke faglige områder gruppen kan nå til enighed om. Som konkret eksempel kunne det være prøveform B, som dette eksempel vil tage udgangspunkt i. Mødet kunne indeholde både erfaringsudveksling blandt lærerne, men også gennemgang af de formelle krav for at sikre, at alle har styr på formalia. Herunder kunne man fx drøfte:

Hvordan kan man sikre, at ens tekstopgivelser lever op til kravene? Skal man evt. lave en kollegaord ning, hvor man læser med over skulderen? Hvordan forstår man vurdering skriterierne? Hvad kendetegner en god præs tation? Især de to sidste punkter vil have den sideeffekt, at man som faglærer vil være bedre forberedt til karakterdrøftelsen med censor, når man via sit fagteam har fået vurderingskriterierne ind under huden.

DANSK 1 –– 2014

Der kan sættes fokus på, hvad en god synopse rummer, og hvordan man arbejder med udvælgelsesprocessen i den daglige undervisning forhold til, at eleven selv skal finde sit prøveoplæg.

På denne måde, hvor teamet både forholder sig det det lov- og kravmæssige, kobler det med erfaringsudveksling og i fællesskab får drøftet, hvordan man fagdidaktisk kan arbejde mod de mange delkompetencer som prøven forudsætter, kan man samlet set få styrket det faglige niveau i danskgruppen og hos den enkelte lærer.

Der kan videndeles om, hvordan man hver især arbejder med prøveformen: Hvilke fordele oplever den enkelte lærer, og hvordan arbejder man også med udfordringerne?

Fagteammøde Dansk Mandag den 14. november kl. 14.15-16.15 Tema: Synopseprøven Vi sætter denne gang fokus på synopseprøven med det mål: a) at dele vores erfaringer b) at have nogle gode og velfunderede faglige drøftelser c) dermed at blive endnu bedre til at føre eleverne gennem denne prøveform. Nedenfor er der et forslag til fokusområder, som vi kan drøfte. Hvis I synes, at der kunne være andre ting ved prøveform B, som vi bør sætte fokus på, så giv lyd via fællesmail. 1. Den gode synopse. Hvad kendetegner den gode synopse? – Det er både tiltænkt som inspiration og som afsæt for en drøftelse af indholdssiden i synopsen.

Vi medbringer 1-2 konkrete eksempler på gode elevsynopser, som vises og forklares i plenum. Faglig drøftelse af hvad vi synes kendetegner den gode synopse. Faglig drøftelse af hvordan vi i undervisningen kan inddrage arbejde frem mod, at eleverne selv vælger tekst, analyse- og fortolkningsområder.

2. Den gode præstation – Denne del ville styrke os, når vi til prøven skal konferere med censor. Drøftelse af hvad der kende tegner den gode præstation Hvordan vejleder man bedst muligt eleverne, så man når omkring alle og samtidig sikrer en ordentlig faglig vejledning

– erfaringsudveksling og nye ideer? Hvordan forstår vi vurdering skriterierne? I hvilket omfang og hvordan inddrages tekstopgivelserne i præsentationen? Hvordan arbejder vi med perspek tiveringen? Synopseprøven i sin helhed Hvilke ting mener vi er prøvens styrker, og hvilke er dens svag heder? En drøftelse af hvordan vi i undervisningen kan optimere de gode ting ved synopsen, og hvordan vi kan arbejde på at minimere dens svagheder.

TEMA – FAGTEAM I DANSK

Inspiration udefra Noget af det, som virker, er, hvis man som gruppe kan komme på kursus sammen. En oplagt mulighed er at engagere en oplægsholder udefra. Det giver udover en god fælles faglig oplevelse også mulighed for at opbygge en fælles referenceramme og et fagsprog i teamet. Lærebogsforfattere og faglige ressourcepersoner kan hyres til at holde oplæg, og man kan også tage kontakt med det lokale CFU for at få gode råd til relevante oplægsholdere. Til trods for udgifter er den samlede regning væsentligt billigere, end hvis samtlige dansklærere skulle på kursus hver for sig. Det kræver mindre af den enkelte lærer at implementere kursuslæring i sin praksis, når man har en fælles referenceramme med sine fagfæller og derved ikke skal ”starte forfra” med at sætte sine kolleger ind i det lærte. Man kan via fællesreferencen sparre med sine kolleger, pingponge omkring, hvordan man kan forvalte dette eller hint i praksis, eller få hjælp til eventuelle områder, man efter kursets afslutning kommer i tvivl om.

Når man samles om en oplægsholder udefra, ”fjernes hverdagen”, og man får en kærkommen mulighed for fordybelsen, som vi jo higer efter i alle mulige sammenhænge i skolen! Og derfra har man så som fagteam denne fælles faglige inspiration og referenceramme, som jeg tror på, gør, at man i højere grad tager det lærte med sig videre i sin praksis. – Julia Fearrington, lærer på Tre Falke Skolen, Frederiksberg Det fælles kursus vender vi gang på gang tilbage til og bruger i vores samtaler om litteraturlæsning, kanontekster, metodik osv. Dette understøtter min holdning om, at alene fællesskabet omkring kurser og fælles læring giver noget positivt i det videre arbejde for at implementere det lærte i praksis. – Julia Fearrington, lærer på Tre Falke Skolen, Frederiksberg Det, at der står et klogt menneske foran os, som brænder for det ene eller det andet emne, puster liv i os alle sammen som faggruppe og giver os lyst til at give den gas – det er også en saltvandsindsprøjtning! – Sonja Hesselager, lærer på Tre Falke Skolen, Frederiksberg

Intern videndeling og erfaringsudveksling Hvis man samler den samlede viden og erfaringer fra alle dansklærere på en skole, har man en guldgrube af vigtig og brugbar viden, som kan komme alle til gavn. Intern erfaringsudveksling er den letteste vej til inspiration, og den foregår ofte i det daglige over kopimaskinen, i spisepausen og andre tilfældige steder, hvor der er et åndehul. Men denne guldgrubbe af erfaringer og viden kan komme mere i spil, hvis den sættes i system. Det kan gøres ved, at et fagteammøde afsættes til det. Det kan

være et helt fagteammøde eller en del af et andet møde. Man kan erfaringsudveksle på mange måder, og en måde kan være med afsæt for en kommende årsplanlægning under overskriften: Vis mig din årsplan. Et sådan møde kan med fordel lægges som et af skoleårets sidste, hvor fagfordelingen er faldet på plads, og man så småt i tankerne er ved at gøre sig ideer om det kommende skoleår. Alternativt kan mødet også holdes i starten af skoleåret. Ideen ved denne metode er, at hver lærer fremlægger det forløb, som vedkommende har været mest begejstret for i årets løb. Til denne runde får gruppen som helhed konkret inspiration fra kollegaer, der kan bruges til en kommende årsplanlægning. Læreren fremlægger en undervisningsplan med læringsmål, hvilke materialer der har været anvendt, metoder og evt. elevproduktioner i tilknytning til forløbet. Ofte vil der være kollegaer, som kunne have interesse i at bruge samme forløb, og dermed er den slidsomme tilrettelæggelse og planlægning ikke forgæves. Man skal ikke underkende betydningen af og glæden ved, at kollegaer kan bruge det, man selv har udarbejdet og brugt. Ved sådanne erfaringsudvekslingsrunder kan det nogle gange blive mere tydeligt, hvilke ressourcer den enkelte dansklærer besidder, og det er særdeles brugbar viden for de andre kollegaer. Fagteamet er den faglige platform, en skole kan skabe og udvikle danskfaget på, og der er masser af råmateriale derude, som kan udnyttes, hvis der afsættes tid og møderne får form og retning.

forfatterweb forfatterweb

Suzanne Brøgger

Et tilbud fra bibliotek og skole

Yahya Hassan

Kom tæt på forfatterne. Mød de lysende talenter de store klassikere Komogtæt på forfatterne

Jacob Martin Strid

Alice Munro

Gå på opdagelse i 1000 portrætter af

Mød de lysende de populære danskenye og talenter, udenlandske forfattere læsermagneter og de uomgængelige klassikere

Sofi Oksanen

På forfatterweb kan du gå på opdagelse i over 500 portrætter af danske og udenlandske forfattere. Du kan høre om deres liv og opvækst, dykke Du kan høre om deres liv og opvækst, dykke ned i analysen ned i analysen af et bestemt værk eller se, hvem de er beslægtede med

af et bestemt værk eller se, hvem de er beslægtede med

Martin Kongstad

Kim Fupz Aakeson

Sissel-Jo Gazan

Kaspar Colling Nielsen

Forfatterweb udgives afForfatterweb DBC A/S i samarbejde Information Besøg forfatterweb.dk døgnet rundt udgives af DBCmed A/S iiBureauet/Dagbladet samarbejde med iBureauet / Dagbladet Information

TEMA – FAGTEAM DANSK

HVAD VIL VI MED FAGTEAM I SKOLEN? AF THOMAS R.S. ALBRECHTSEN, Ph.d., SYDDANSK UNIVERSITET

For over 10 år siden udkom rapporten Fremtidens danskfag. Rapporten formulerede 14 bud på, hvordan danskfaget ser ud i fremtiden. Vigtigheden af fagteam blev blandt andet nævnt i denne forbindelse. Fagteam nævnes i forlængelse af sjette og tolvte bud: ”Fagets indhold skal ajourføres, og det skal kunne indgå i tværfagligt samarbejde med en klar identitet” og ”Den fagdidaktiske dimension af faget skal styrkes så det ses og opleves som nødvendigt at begrunde de valg der er blevet truffet, i forhold til de muligheder der er. Faget skal ud af sin naturtilstand” (Gregersen et al., 2013, s. 18 og 21). Jeg mener, at anbefalingerne fra den gang ikke ophører med at være aktuelle og relevante; heller ikke i den nærmeste fremtid. I forhold til formålet med at have fagteam i skolerne rammer de to bud noget helt essentielt med stikordene tværfagligt samarbejde, faglig identitet og fagdidaktisk begrundede valg. Det er udfordringer associeret med disse tre stikord, som netop fagteamet kan være en mulig løsning på. Jeg vil derfor – i en nutidig kontekst – og de benytte tre temaer som svar på spørgsmålet: Hvad vil vi med fagteam i skolen? Nye rammebetingelser for arbejdet i lærerteam Lockouten, skolenedlæggelserne og afskedigelserne har sat sit præg på lærere i folkeskolerne. Den nye folkeskolereform og nye overenskomst (OK13) giver nye rammebetingelser for professionsudøvelsen. Det har tydeligvis været en negativ situation for mange. Hvordan det påvirker det daglige lærersamarbejde, er stadig uvist, men man kan forestille sig at der

vil opstå modstand mod forandringerne, og at det vil medføre et lavere engagement på grund af en forværret jobsituation med øget kontrol, fremmedstyring og en oplevet mistillid. Det kan risikere at give anledning til brok og beklagelser, der har en dårlig indflydelse på samarbejdets produktivitet. Omvendt kan de nye betingelser give et håb om en vis opblomstring i forhold til lærersamarbejdet, da man formodentlig vil tilbringe mere tid sammen på skolen og således lettere kan få kontakt til hinanden og løbende drøfte undervisningens udfordringer. Uanset hvilken retning det tager, kan vi nok forvente, at teamorganiseringen kommer til at spille en endnu større rolle i skolernes hverdag, end den har gjort hidtil. Der er derfor gode argumenter for at reflektere grundigt over, hvordan man kan gribe samarbejdet i forskellige lærerteam an, og hvad man vil opnå med den tid man bruger hertil. Fagteam og tværfagligt samarbejde I Fremtidens danskfag blev der, mærkværdigt nok, foretaget en skelnen mellem fagteam og lærerteam. Jeg vil foreslå ”lærerteam” som en mere overordnet kategori. Der er dog en udbredt tendens til at være uklar omkring, hvad teambegrebet egentlig dækker over. I forskningslitteraturen støder man ofte på definitioner, der siger, at et team er karakteriseret ved fælles mål og en gensidig afhængighed mellem medlemmerne. Med dette udgangspunkt vil et fagteam (blot af navn) kunne vurderes som mere eller mindre ”teamagtigt” ud fra i hvor høj grad, det lever op til disse to kriterier. I et fagteam er det selve faget (fx dansk), der umiddelbart er det centrale udvælgelseskriterium for, hvem der kan være medlem i teamet – og hvem der ikke kan. I den anden del af denne akse finder vi det tværfaglige team, som kan være åbent for principielt set

TEMA – FAGTEAM DANSK

alle lærere. Men derudover kan vi skelne mellem, om et lærerteam fokuserer på et bestemt klassetrin eller årgang eller foregår på tværs af klasser og årgange. Lærerteam kan desuden have forskellig varighed – og dermed også forskellig baggrund, historie og udviklingsmuligheder. Endelig vil der være opgaverne, som ligeledes varierer mellem lærerteamene (Vangrieken et al., 2013). Det kan eksempelvis være opgavetyper som: 1. Ledelsesopgaver hvor særlige lærerrepræsentanter har ansvaret for at rådgive administrationen i forbindelse med beslutninger der skal træffes på skolen. 2. Fælles planlægning og/eller evaluering af undervisning. 3. Problemspecifik planlægning i form af håndtering af særlige opgaver af forskellig varighed såsom skolearrangementer. 4. Understøttende pædagogiske opgaver, eksempelvis særligt samarbejde med forældre om elevers læring, adfærd og trivsel. 5. Specialtilbud som fx inklusion eller talentpleje. 6. Lærerteam med det formål at implementere nye reformtiltag eller eksperimentere med innovative didaktiske koncepter. 7. Lærerteam hvor den professionelle læring er i fokus som en vej mod at forbedre undervisningen og styrke elevers læring. 8. Materielle eller praktiske opgaver hvor ”opgaven” for teamet er reduceret til at dele fysisk rum og/eller dele forskellige ressourcer med hinanden. Under sidstnævnte type opgave kan vi også placere ”kærlighedsteamet”, hvor det er den følelsesmæssige kollegiale støtte og opmuntring, der fylder mest. Kort sagt, så siger en organisering i fagteam egentlig blot, at man har et lærerteam, der ikke er tænkt at være tværfagligt. Det siger dog ikke sig selv, hvad det er for en type opgave, fagteamet så skal varetage – og som ikke kan varetages i de tværfaglige team. Det bringer os til de to andre temaer skitseret ovenfor. Fagteam og faglig identitet Med et fagteam kan man opnå en følelse af tilhørsforhold, der rækker ud over den rolle at være folkeskolelærer eller klasselærer. Det er den sociale dimension ved at være del af et fagteam. Fagteamet kan være med til at opbygge en faglig

DANSK 1 –– 2014

identitet hos den enkelte lærer. Identitet knytter sig altid til et fællesskab. Med denne fælles følelse og viden om hvad det vil sige at være ”dansklærer” på sin skole, og hvad danskfaget i sin ”natur” er, vil det også være lettere at vise det tydeligt over for sine elever. Her åbnes der desuden for spørgsmålet om antallet af medlemmer i et fagteam. Det afhænger af fag og skolestørrelse. Få fagkolleger på en skole kan lægge op til et behov for at knytte sig til fagfaglige netværk på tværs af skoler. Det kræver i høj grad en vilje hos både lærer og ledelse at gøre en deltagelse heri mulig. Spørgsmålet er, hvor stærk den faglige identitet bliver med kun meget få fragmentariske møder blandt fagkolleger. Det må dog formodes at være bedre end at skulle prøve at skabe sin faglige identitet helt alene. Som situationen ser ud nu, er fagteam den type lærerteam, lærere sjældnest deltager i. En nyere dansk undersøgelse viser, at blot 15 % af de adspurgte lærere mødes i fagteam mindst én gang om måneden, mens 77 % svarer, at de mødes kvartalsvist, halvårligt eller sjældnere (Winter & Nielsen, 2013, s. 184). Fagteam og fagdidaktisk begrundede valg Én ting er at have viden om selve faget, som i dansk at vide noget om litteratur, skriveprocesser, læsning, genrer, kommunikationsmedier osv. En anden ting er at kunne formidle eller undervise i dette indhold på en måde, så eleverne kan forstå det og tilegne sig denne viden. Her har vi med lærerens fagdidaktiske kompetence at gøre. Jeg mener, at det især er på dette punkt, at et fagteam har sin berettigelse. Fagteamet giver et rum for, at lærere kan dele deres viden om, hvordan man lykkes (og måske mislykkes) med at undervise eleverne i netop dette fag og faglige indhold og er villige til at give hinanden konkrete eksempler på, hvordan man selv griber det an. I den sammenhæng kan det være gavnligt af og til at invitere hinanden på besøg i klasserne til at observere og undersøge undervisning i faget. På denne måde kan fagteamet udvikle sig til et professionelt læringsfællesskab (Albrechtsen, 2013). Det betyder, at kerneopgaven netop bliver at

TEMA – FAGTEAM DANSK

bidrage til hinandens professionelle læring med henblik på at styrke elevernes specifikt faglige læring, hvilket adskiller sig fra opgaverne i de andre typer af lærerteam. Afsluttende bemærkninger Med ovenstående er det ikke min hensigt at rejse spørgsmålet, om vi skal have fagteam eller ikke på skolerne, men derimod hvad vi vil med dem, når det er besluttet, at vi skal have dem. Der er ingen tvivl om, at samarbejdet i fagteam kræver en interesse og indsats fra den enkelte lærer udover støttende organisatoriske betingelser herfor. Men så er der også nogle potentialer for, at samarbejdet kan føre til synergieffekter i form af større undervisningskvalitet og læringsmæssigt udbytte hos eleverne, især når opgaven for fagteamet er at fremme hinandens fagdidaktiske kompetencer.

Med et fagteam kan man opnå en følelse af tilhørsforhold, der rækker ud over den rolle at være folkeskolelærer eller klasselærer. Det er den sociale dimension ved at være del af et fagteam.

LITTERATUR Albrechtsen, T.R.S. (2013). Professionelle læringsfællesskaber – teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Gregersen, F. et al. (2003). Fremtidens danskfag – en diskussion af danskfaglighed og et bud på dens fremtid. Undervisningsministeriet. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie, nr. 1.http://pub.uvm.dk/2003/ danskfag/ Vangrieken, K., Dochy, F., Raes, E. & Kyndt, E. (2013): ”Team entitativity and teacher teams in schools: Towards a typology” in Frontline Learning Research, 2, 86-98. Winter, S.C. & Nielsen, V.L. (red.) (2013). Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

DIN UDDANNELSE

DANSK I NY LÆRERUDDANNELSE – HVORDAN? AF NIELS MØLGAARD, CENSORFORMAND I DANSK, LÆRERUDDANNELSEN

DANSK 1 –– 2014

DIN UDDANNELSE

Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på læreruddannelsen. Den sætter fokus på danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere. Læs mere på dansklf.dk

Læreruddannelsesreformen (LU13) er grundlæggende nytænkning i dansk uddannelsespolitik. Læreruddannelsen har ikke længere sit eget selvstændige lovkompleks, men bekendtgørelsen hører nu hjemme under lov om Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (1). Internationale erfaringer med resultatstyrede skoler har tilsyneladende spillet en væsentlig rolle i grundlaget bag reformen. Det fremgår således blandt andet af forligskredsens aftaletekst af juni 2012 (2), at resultatstyringen af skolen skal føre til at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Man kunne så polemisk spørge i hvor mange år – interessant bliver det under alle omstændigheder at følge konsekvenserne af denne tilgang i skolens danskundervisning. Det internationale grundlag ser man ligeledes i indførelsen af kompetencemål, der i europæisk sammenhæng har eksisteret siden oprettelsen af ”Bologne-kvalifikationsrammen” i 2005. Fremover handler det ikke så meget om, hvilket stof den studerende har været igennem, men mere om, hvad den studerende kan, hedder det. I den danske ”Kvalifikationsramme for livslang læring” skelnes der mellem viden, færdigheder og kompetencer. En kompetence udvikles i tre dimensioner, der står i et gensidigt vekselvirkningsforhold til hinanden (3): Viden Færdigheder Kompetencer. Hensigten er, at den studerende skal følge med i den bedste evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen, besidde færdigheder i at anvende fagområdets metoder og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen (3). Mange frygter, som med de nationale test, at denne styring vil føre til en instrumentalisering: en forestilling om, at der kan formuleres og testes kompetencemål med direkte forbindelse til løsning af læreropgaverne i folkeskolen (4), altså et 1-1-forhold hvor det, man læser

i teoribogen, svarer til den måde, man skal undervise på. Adgangskravene er skærpet, hvilket tilsyneladende allerede har haft en positiv effekt på den nuværende første årgang i den ny uddannelse, og gennem Studieaktivitetsmodellen, der nu også er ved at blive indført på en del universiteter, tilrettelægges studiet, så den studerende ikke er i tvivl om, at der forventes en indsats, der svarer til en normal arbejdsuge på arbejdsmarkedet. Den nye bekendtgørelse bærer i nogen grad præg af, at den er formuleret i en meget kort tidsramme. Den centralt stillede danskprøve afløses af 7 lokalt stillede prøver til begge danskfag. Disse er endnu ikke formuleret (jan. 2014). Modulopbygningen er stadig under opbygning, og det forlyder fra underviserne, at det ikke er uden problemer at omstille sig fra et danskfag med 72 ects-point til et danskfag med 40 ects-point + evt.modulvalg. Når den studerende vælger danskfaget, er det en god ide at afsøge, hvilke specialiseringsmuligheder der tilbydes på uddannelsesstedet. Desuden er det en god ide at se danskfaget i sammenhæng med de øvrige fag, og vælge områder i uddannelsen hvor man opnår særlige kompetencer, fx inden for evalueringsformer eller undervisningsdifferentiering. Det gælder også i forhold til danskfaget selv, idet faget dækker over mange forskningsfelter som fx it-didaktik, literacy, undervisning af tosprogede elever etc. Hvilken profil ønsker man at tegne, når man står med eksamensbeviset? Praktikken, LG-faget og danskfaget skulle gerne danne en enhed frem mod opnåelsen af de valgte specialiseringskompetencer. Endelig er der mulighed for at sætte kronen på værket ved at vælge et nedslag i danskfaget som sit undersøgelsesområde i professionsbachelorprojektet. De to nye danskfag dækker henholdsvis 1.-6. klasse og 4.-10.klasse. De har begge et omfang på 40 ects-point. De består af fire moduler. To af disse er nationalt udformede og gældende for alle uddannelsessteder, mens to er lokalt udformede og dermed afviger fra sted til sted. VIAUC, Læreruddannelsen i Silkeborg har for eksempel organiseret det sådan, at de to lokalt stillede moduler dækker 1.-10. klasse. Her kan man således opnå at få begge danskfag på bare 60 ects-point.

DIN UDDANNELSE

DANSK 1 –– 2014

Modul 1 Litteratur og mundtlighed Modul 3 1.-6. kl. Skriftsprogstilegnelse

Modul 4 1.-6. kl. Sprog og genrer

Modul 3 4.-10. kl. Multimodale tekster

Modul 4 4.-10. kl. Literacy

Modul 2 Sprog og kommunikation

Efter danskfaget kan man så specialisere sig ved at vælge et eller flere monofaglige eller tværfaglige moduler (10 ectspoint). Det kan altså være temaer, der udelukkende relaterer til danskfaget eller temaer af tværgående karakter med inddragelse af flere fag. Udbuddet af disse modultilbud vil variere fra uddannelsessted til uddannelsessted. På Læreruddannelsen i Silkeborg er dansk – som på de fleste andre læreruddannelser placeret i de to første studieår. Det vil sige, at der er to år, til den studerende skal ud i skolen og undervise i faget. Det gør det ekstra vigtigt at tilrettelægge sin uddannelse systematisk og sammenhængende. Man bliver også en dygtigere dansklærer af deltagelse i uddannelsens øvrige fag. Professionsbachelorprojektet er øget til 20 ects-point og løber som et bånd gennem hele uddannelsen. Projektets kompetencemål kan betragtes som uddannelsens slutmål og bør derfor sammentænkes med danskfagets indhold og formål. Tilsvarende gælder for praktikfaget, der dog er skåret ned til tre perioder. Konsekvensen vil være et øget teamsamarbejde mellem læreruddannelsens undervisere, præcis samme

… gennem Studieaktivitetsmodellen, der nu også er ved at blive indført på en del universiteter, tilrettelægges studiet, så den studerende ikke er i tvivl om, at der forventes en indsats, der svarer til en normal arbejdsuge på arbejdsmarkedet.

udvikling, som man ser blandt lærere i folkeskolen. Af forligsteksten(2) fremgår det, at ambitionen er et krav om højere faglighed, bedre sammenhæng med folkeskolen og styrkelse af it, innovation, entrepeneurship m.m. De nationalt nedsatte følgegrupper følger slagets gang og rådgiver mht. nødvendige justeringer. Det skal blive spændende at se, hvilket danskfag der tegner sig på de nye betingelser. Politikens Jacob Fuglsang betegnede i en kommentar, vedrørende de mange uddannelsesreformer, det overordnede mål med uddannelse som noget, der kan beskrives ved at dele ordet i to (5). UD skal der mere af. Flere studerende skal gennemføre uddannelsen, og de skal hurtigere ud på arbejdsmarkedet, og frafaldet skal mindskes. DANNELSE skal der være mindre af. Lad os ikke håbe, det sidste bliver tilfældet i læreruddannelsen. Danskfaget står stadig centralt som et sprog-, kultur-, og identitetsbærende fag, der kan bidrage til at skabe sammenhængskraft i samfundet. I øvrigt er det påfaldende, så lidt samtalen om, hvad vi overordnet vil med folkeskolen, har fyldt i den igangværende reform af skolen.

HENVISNINGER 1. Bekendtgørelse om professions-bacheloruddannelser https://www.retsinformation.dk/Forms/ r0710.aspx?id=146017 2. Aftaletekst mellem regeringen og forligspartierne 7, juni http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/ Udd/Folke/PDF13/130607%20Aftaleteksten.ashx 3. Vejledning til Master for kom-petencemål i læreruddannelsens fag. Oktober 2012. 4. Krogh-Jespersen, Kirsten. Læreruddannelsen før, nu og i fremtiden. DPT 4/2012 5. Fuglsang, Jacob. ”Vær velkommen til endnu et Herrens uddannelsesår” in Politiken, 3.1.2014.

NORDSPRÅK SOMMERKURSUS 2014

7. - 13. JULI 2014

FORTRYLLENDE FORTELLING! ELLER “ÞAR SEM ÆVINTÝRI LIFNA VIÐ“ Kurset dreier seg om fortellingen som noe uimotståelig, om fortellingen som det affektive motstykket til det rasjonelle og skjematiske, til vitenskapen, økonomien, jussen og den kjedelige hverdagens monotomi. På kurset vil vi lete etter den gode fortellingen i et bredt spekter av litteratur og film, i klasserommet og i livet ellers. Sammen med en bukett av nordiske fortellere vil vi stille spørsmål som: Hvorfor er den muntlige fortellingen på vei tilbake, eller rettere sagt frem? Hva med fortellingen i de digitale mediene? Hva har de gode fortellingene til felles? Og finnes det en felles nordisk fortelling? Kom til vakre Lofthus i Hardanger og møt noen av Nordens beste “storytellere”. Kursusdato: 27. juli – 1. august 2014 Kursussted: Ullensvang Hotell, Lofthus Pris: 4.500 DK i enkeltrom, 4.150 Dkr. pr. person i dobbeltrom

S K R I V E V Æ R K ST E D - E R I N D R I N G Hvordan kommer du i gang, hvordan får du den rigtige form og hvordan får du skrevet dufte, lyde, personer og begivenheder ned på papir, sådan som det engang var? Vores timer kommer til at bestå af en række skriveøvelser med fokus på praktisk håndværk og kreativ skrivning. Det betyder ikke noget, om du er vant til at skrive meget eller lidt. Det vigtigste er, at du har lyst til at skrive. Og at du har lyst til at skrive sammen med andre. Det hele foregår i en traditionsfuld højskoleramme. Skriveværkstedet er en del af vores Værkstedsuge med andre kreative fag på programmet.

Tlf. 75 67 82 11 WWW.ULDUM-HOJSKOLE.DK

Se programmet, og tilmeld dig på Nordsprak.dk

ULDUM H Ø J S KO L E

Elevmaterialer – med udgangspunkt i Synlig Læring og Feedback Different ie material ret e

Kopia Jeg

Det

Hvo

rdan

rk 5.4

har

eller

vis,

t/melle

nået

Læringsmål

Jeg

vær

t at nå min

rk 6.1 • ”Vi skal er fyld t

med

...

lære

at fre mlæ

gge”

e mål :

et?

kender

dit mål :

Jeg

www.dafolo.dk/aktivmedtegn

m/s

dit arb ejde

at du har

må

Mit hov l ed

nem

Jeg

Tegn

Kopia

• Mi t

kan:

var

ring æ l g i Synl

ved

tror

www.dafolo.dk/differentiering Kopiark

Kop

iark

til Diff eren

tiering

i dan sk

– 1.-2

til Diffe

. klas

renti

ering

se (Da folo,

i dans

201

k – 1.-2.

klass

e (Daf olo,

2014

4).

Elevens bog: Pris kr. 69,- ekskl. moms

Pris kr. 249,00 ekskl. moms

Lærerens bog: Pris kr. 129,- ekskl. moms

Bogens kopiark findes på hjemmesiden.

er Fysiske øvels g og evaluerin

www.dafolo.dk/inkluderende Elevens bog: Pris kr. 98,- ekskl. moms Lærerens bog: Pris kr. 148,- ekskl. moms

Feed back Lyst til at teste og anmelde? Afprøv et af de nye materialer på klassen, og send os din anmeldelse. Vi kvitterer med et klassesæt uden beregning. Kontakt os på forlag@dafolo.dk, hvor du også kan bede om at få tilsendt læseeksemplarer. Læs mere om materialerne, og bestil på www.dafolo-online.dk

TEMA – FAGTEAM I DANSK

FAGTEAM ANNO 2014

DANSK 1 –– 2014

G N I L Å M R U T A R E – EN TEMP

Som optakt til temaet i dette nummer af DANSK har vi taget en temperaturmåling på fagteamarbejdet i dansk rundt i landet. På inspirationsmøderne for grundskolelærere har vi hørt rigtigt meget om fagteamarbejdet – eller rettere – mangel på samme. Alle steder har vi mødt et stort ønske om planlagt fagligt samarbejde. Vi har bedt lærere fra tre forskellige grundskoler og en læreruddanner om at beskrive det arbejde der foregår og den status som fagteamarbejdet har på skolen. Det er fire ret forskellige billeder. Og ja – der er meget der fungerer og er i en god proces, men der er også arbejde at gøre.

TEMA – FAGTEAM I DANSK

AF LINE BRANDT OG HELENE STAAL OLSEN, LÆRERE

AMAGER FÆLLED SKOLE Hvad består et fagteamsamarbejde egentlig af? Hvad er et frugtbart fagteamsamarbejde? Hvordan opstår det, og er det der overhovedet fra start? Kan vi holde møde og rent faktisk gå derfra med følelsen af ”Wauw, i dag har jeg virkeligt fået noget ud af det?”. Hvordan kan vi få organiseret et konstruktivt møde, der giver plads til fordybelse, samarbejde og udvikling og samtidig tager højde for at favne forskelligheden i vores egen ”lille” danskfaglige andedam? I august måned indførte vi fastlagte fagteammøder hver torsdag i to timer på Amager Fælled Skole. Vi sidder begge med i to fagteam, hvor af det ene er dansk. Dvs. at vi har dansk fagteammøde hver 14. dag, hvor vi har mulighed for at mødes med vores danskfagfæller på tværs af alle årgange inklusive vores pædagoger fra børnehaveklassen. En oplagt mulighed til netop at få sat skub i dels helt lavpraktiske ting som f.eks. oprydning i gamle materialer, oprettelse af en fælles elektronisk vidensdatabase på vores computere m.m., men også til at få vendt pædagogiske, faglige og didaktiske synspunkter i et fag, vi alle brænder for – nemlig dansk. Samtidig skaber møderne netop rammen for at kunne snakke med nogle af de kolleger, man måske ikke til hverdag får drøftet danskfaget med, fordi vi bevæger os i forskellige intervaller og årgange i en hektisk dagligdag. Lyder det enkelt, ligetil og slet ikke som noget, der kan være frustrerende? Som i enhver anden drøm har vi måttet indse, at vejen til et frugtbart samarbejde er lang og kringlet. At indføre et fagteam med så mange deltagere, har vi erfaret, kræver tid, tålmodighed og planlægning, men viljen til at lykkes er der. Opstartsfasen har for os været præget af et stort engagement og (vel)vilje til at ville udvikle hinanden og faget inden for de fastsatte rammer. Forventningsafstemninger og muligheder har haft høj prioritet på møderne, og mange møder er blevet brugt til netop dette og bliver det stadig. Indholdet mangler ikke, men det har været og er stadig en svær proces at finde en struktur, der tilgodeser alle samt at få organiseret møderne: Hvem tager referat? Hvem indkalder til næste møde? Hvad skal dagsordenen være og herunder: Mødes vi i fælles storfagteam, opdelte intervaller/afdelinger (indskoling, mellemtrin, udskoling) eller i årgangsfagteam? Lavpraktiske og indlysende spørgsmål, ja, men nødvendige for overhovedet at kunne få mødet op at køre og ikke mindst få noget konstruktivt og brugbart ud af det for alle ca. 20 dansklærere. Vi slås stadig med at finde en struktur og prioritere et indhold, der virker og tilgodeser alles ønsker. Dog mener vi, at det har

været en nødvendig proces for at blive mere klar på, hvad vi i virkeligheden selv ønsker for udviklingen af faget og samarbejdet. I denne sammenhæng har vi derfor som fagteam selv fået mulighed for at lægge linjen og komme med input til den dagsorden, vi ønsker for danskfaget på Amager Fælled Skole. Fagteammøderne i dansk har i starten af skoleåret været brugt i årgangsfagteam, dels for at nye kolleger har kunnet finde hinanden og skabe et godt samarbejde fra start, dels for at kunne komme ordentligt i gang med året i et danskfagligt perspektiv. Efter jul har arbejdet i fagteamet taget en ny drejning. På årets første møde blev det besluttet, at de næste mødegange bruges i intervallerne. Formålet er, at vi skal indlede en diskussion inden for et fastlagt danskfagligt emne. Første emne er at få drøftet IT i danskundervisningen og på sigt få udarbejdet en fælles kanon/rød tråd for dette område på Amager Fælled Skole. Vi afslutter hver gang mødet med opsamling i vores fælles storfagteam, hvor vi fremlægger intervallets ideer og forslag. Vi har et ønske om, at det fremtidige fagteamsamarbejde netop skal komme til at omhandle fælles årsplanlægning på tværs af årgange med henblik på bl.a. holddeling, sammentænkning af faglige forløb m.m., idet lærerne i højere og højere grad kun tilknyttes et interval (på vores skole bliver mere og mere afdelingsopdelt). Og da vi som dansklærere derfor bliver mere og mere specialiserede i enten udskoling, mellemtrin eller indskoling, har vi f.eks. som udskolingslærere brug for at vide, hvad der foregår og udvikler sig på de andre intervaller, ligesom det også er et ønske den anden vej. Et banalt men relevant eksempel kunne være hvilken forventning, der er til elevernes skriftsproglige kompetencer, når de rammer udskolingen, og om det overhovedet er muligt at nå disse kompetencer? Og kan vi overhovedet som udskolingslærere tillade os at have de forventninger, når vi nu ikke er specialister i mellemtrinnets danskfaglige mål? Men generelt skal vi med skoleåret 2014 til at tænke vores undervisning anderledes, og derfor bliver det endnu mere vigtigt at gøre brug af hinandens kompetencer. Her ser vi bestemt fagteammøderne som et vigtigt forum. Vi fornemmer klart, at fagteamet allerede nu har været med til at sætte skub i en positiv proces, og vores erfaringsudveksling med hinanden på tværs af årgange er begyndt at fylde mere i hverdagen til glæde for os alle. Vi er på vej i den rigtige retning for at skabe en fælles faglig rød tråd for danskfaget på Amager Fælled Skole, selvom vejen dertil er og bliver lang og kringlet.

TEMA – FAGTEAM I DANSK

DANSK 1 –– 2014

AF LISE ROSTGAARD MOESTRUP, LÆRER

ODENSE FRISKOLE Fortællingen om fagsamarbejdet på Odense Friskole starter nogle år tilbage. For omkring 15 år siden udfærdigedes der i fagudvalg læseplaner for alle fag inkl. faget Fortælling. Fagplanerne reviderede/omskrev vi i for 6 år siden. De blev tidssvarende i forhold til daværende ”Del og trinmål”, vi skrev en ny fagplan omkring ”IT i undervisningen”, og vi fik debatteret, hvordan fagudvalgsarbejdet samt teamsamarbejde skulle tage form i tiden frem. For 4 år siden fik vores fagudvalgsarbejde en ny form. Vi blev alle placeret i et primært fagudvalg, dansk eller matematik, et sekundært i det fag, vi havde mest undervisning i, og sidst i et praktisk/musisk fagudvalg. Det år arbejdede vi samtidigt evalueringsmæssigt med ”ÆSTETISKE læringsprocesser”. Arbejdet tog form på to pædagogiske dage, ”Lektier for lærerne” samt en afsluttende fremlæggelse fra udvalgets side. Et andet evalueringsarbejde det år var ”BEVÆGELSE i undervisningen”. Dette resulterede i nyindretning af skolegårdene. I det sidstnævnte arbejde var et samarbejde med idrætsfagudvalget en naturlig følge. Denne form fungerer godt. Vi har ud over fagudvalgene teamtid i FTU. Det betyder samarbejde på tværs af faget med lærere fra samme årgang. Fx sidder vi 3 dansklærere i 7. årgangs FTU. Vi mødes omkring årsplanlægning, samarbejde om årgangsaktiviteter, fællesundervisning, fagdage med mere. Samarbejdet foregår som en hybrid mellem aftalt tid og det forpligtende fællesskab. Alle fagudvalgsmøder er afsat med dato i skoleårets kalender, der udleveres ved skoleårets start. Vi har mødedag tirsdage, hvilket gør det lettere/mere struktureret at mødes. Da der ikke helt er tirsdage nok, afsættes enkelte onsdage oveni. Vi arbejder ligeledes i flexteam. Dette arbejde indeholder planlægning/strukturering af to fulde skoleuger, uge 41 og 7, hvor undervisningen tager mange forskellige former. Her brydes op mht. stamhold, lærerplacering og enkelte gange også i form. Med dette mener jeg, at vi har alle muligheder for at lave anden undervisning end den gængse. Ved skoleårets start afholder vi et fagudvalgsmøde for alle fagudvalgsformænd sammen med skolens ledelse. Der fremlægger de, hvilke områder de gerne ser varetaget det pågældende år. Forrige år var det en total gennemgang af det enkelte fags materialesamling, nytænkning især IT-mæssigt, fremlæggelse af undervisningsforløb fra den enkelte lærer (her ønskes to fremlæggelser) samt oprettelse af et U-DREV. På

dette drev lægges forløb til fælles fornøjelse. Der afholdes endnu et formandsmøde efter 6 måneder, hvor vi sparrer med hinanden og ledelsen. Her kan større ønsker debatteres, ligesom der kan indstilles til skolens koordineringsudvalg vedr. større indkøb. Dette skoleår er fokuspunkterne inddragelse af IT i undervisningen/årsplanlægningen. Fremlæggelserne i fagudvalgene SKAL indeholde vægt på det IT-faglige. Vi skal debattere skolens IT-fagplan med henblik på en evt. indarbejdelse i alle de øvrige fagplaner. Med fokus på det fagudvalg (dansk 4.-6. klasse), jeg er formand for, kan jeg fortælle: Vi mødes fire gange af ca. 2 timers varighed. Vi fremlægger undervisningsforløb for hinanden, fortæller fra kurser, fremlægger for hinanden vedr. brug af hjemmesider i danskundervisningen, fx Grammatip, planlægger fagdage, deltager i kurser på UCL og afslutter dette års arbejde med en fælles årsplanlægning på årgangene. Sidste skoleår havde vi en fælles danskdag for lærerne på 0.-10. klasse, hvor Dansklærerforeningen deltog med oplæg og sparring ved Lise Stadelund. En dag hvor vi blev opmærksomme på det fokuspunkt, der hedder FAGUDVALGSARBEJDE på langs af skoleforløbet. Vi blev opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at vi taler sammen på langs, at vi forbereder sammen, og at vi arbejder fælles mod afrundingen af 10 års undervisning i dansk.

Samarbejdet foregår som en hybrid mellem aftalt tid og det forpligtende fællesskab.

TEMA – FAGTEAM I DANSK

AF MOGENS BAKFELDT, LÆRER

KERTEMINDE BYSKOLE Venter I en kaffebar med cigaret og cola. Kunne man drømme om, at litteraturen vendte tilbage til grundskolen. Som noget mere end det, der går. Eksempellitteratur, pædagoglitteratur eller som det hed i slutningen af 1800-tallet: skolelærerlitteratur. Kunne man drømme om, at litteraturen voksede blandt de, der skal formidle den? Altså blandt lærerne på grundskolerne. Drømme om, at man igen fik nogle fagteam, hvor dansk kunne få lov at blomstre – også som litteratur, der dur. Nogle team, hvor lærerne også kunne blive litterært inspirerede. Hvor man kunne hjælpe hinanden med at komme et lag dybere, end hvad vi normalt kan opnå som enegængere i den daglige undervisning. På Kerteminde Skole havde vi engang et danskfagudvalg. Det var den gang, man talte timer. Man havde tid og engagement nok til at mødes i nogle timer en aften. Man drak te og tændte stearinlys, så man kunne fremkalde en Søren Ulrik Thomsen-stemning. Man så filmen med ham, læste hans digte op, diskuterede dem og overvejede, hvordan de kunne indgå i undervisningen. I forbindelse med en lille retskrivningsreform i 2001 mødtes man og fik gennemgået det nye. Man lod sig efterfølgende udsætte for en prøvediktat, hvor dét skulle rettes, der var forkert i forhold til reformen i et forestillet brev om skolerejser til forældrene. Efterfølgende fik hver dansklærer stillet den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen til rådighed. En kollega holdtoplæg på skolen om prøveform B. Så man kunne se, hvad der ville være relevant undervisning og samtidig få mulighed for at tage stilling til prøveform B. Andre eksempler: En bank med undervisningsmateriale og undervisningsforløb blev bygget op. Der blev skabt konsensus om stave- og læsetræning. Man indgik aftaler om nye materialer, nye bogsystemer osv. Lige nu befinder vi os i en mellemtid. Fagteamet har mistet sin funktion som forum for gensidig inspiration. Alle lærere på den nye Kerteminde Byskole skal minimum være medlemmer af to fagteam, der minimum skal mødes to gange om året. I alt 4 timer. Alle skolens dansklærere behøver altså ikke nødvendigvis at være medlemmer af et danskfagteam. Vi har mødtes én gang i indeværende skoleår, og det handlede om forskellige materialer på skolerne. Når vi mødes næste gang, skal vi tage stilling til indkøb af nye materialer til næste skoleår.

Nogle team, hvor lærerne også kunne blive litterært inspirerede. Hvor man kunne hjælpe hinanden med at komme et lag dybere, end hvad vi normalt kan opnå som enegængere i den daglige undervisning Vi skal finde nye ben at gå på. Måske giver skolereformen mulighed for at genoplive det inspirerende fagteam. Hvordan inddrages kanonforfatterne? Hvordan hjælper vi hinanden med prøveoplæg til afgangsprøven? Hvordan evaluerer vi den skriftlige afgangsprøve (PEU-hæfterne)? Det kan være, at nødvendigheden bliver fødselshjælper, for hvordan skal vi ellers kunne koordinere fx holddeling på tværs af klasser i moduler og forløb? Foreløbig er der ingen konkrete udmeldinger om, hvordan den indlagte forberedelsestid skal bruges. Om fælles forberedelse fx kunne foregå i fagteam? De udmeldinger venter vi på. På kaffebaren med cigaret og cola. I frost henover fodgængerovergangen. Vi venter på noget.

TEMA – FAGTEAM I DANSK

AF HANNE BEERMANN, LÆRERUDDANNELSEN I HJØRRING

LÆRERUDDANNELSEN I UCN Fagteamsamarbejdet på læreruddannelsen står aktuelt med nye udfordringer. Implementeringen af en ny læreruddannelse i august 2013 og øget krav om deltagelse i udviklingsprojekter kan kun løses gennem samarbejde mellem undervisere i danskfaget, og ikke mindst i vores UC gennem samarbejde med andre faglærere og -team. Undervisningsfaget dansk i den ny læreruddannelse på UCN er rammesat på en ny og anderledes måde, end vi traditionelt har kendt til. Dansk 1.-6. klassetrin og dansk 4.10. klassetrin er sammensat henholdsvis af to mono-faglige nationale moduler, to eller flere lokale basismoduler på tværs af fag og et til flere specialiseringsmoduler, der går på tværs af alle skolens fag. Den danskstuderende skal dog følge fem moduler, hvoraf nogle er obligatoriske og andre valgfri, før de kan indstille sig til eksamen. Sådanne nye rammer og hertil nye kompetencemål og modulbeskrivelser kræver nytænkning i forhold til vores traditionelle forståelse af danskfaget. Fagteamsamarbejdet har i det sidste år helt naturligt været fokuseret på disse nye udfordringer både lokalt på de to adresser (Hjørring og Aalborg) for læreruddannelsen i Nordjylland, men også på tværs heraf i bestræbelsen på at lave en fælles læreruddannelse i UCN og nationalt. Hvad har så opgaverne været i det sidste års tid? Da den nye bekendtgørelse med dertilhørende kompetencemål lå klar i foråret 2013, var arbejdet med sammensætningen af

Sådanne nye rammer og hertil nye kompetencemål og modulbeskrivelser kræver nytænkning i forhold til vores traditionelle forståelse af danskfaget.

modulerne første udfordring. Hvilke dele af faget egnede sig til monofaglig fordybelse, og hvilke dele af faget kunne med fordel tænkes ind i et tværfagligt modul med andre fag og fagområder? Det tager tid og kræfter at nytænke fagets indholdselementer i nye overskrifter, der fremhæver nye måder at tænke et fag på. Eksempelvis har vi i UCN udviklet et modul med titlen ”Historiske perioder, tekster og tanker”. I modulet arbejdes der med 1-3 afgrænsede perioder. Indsigt i periodens historie, idehistorie og litteratur samt disse områders indbyrdes sammenhæng opnås gennem arbejde med væsentlige problemstillinger i perioden og mødet med kanonlitteraturen, andre centrale tekster og historiske vidnesbyrd. Modulet godkendes til fagene dansk, historie og kristendom/religion med 10 ECTS. Et andet eksempel er modulet ”Eksperimenterende it i skolens fag”. Gennem kreativt eksperimenterende arbejde med it skal den studerende beskæftige sig med forskellige medier og teknologiers didaktiske potentiale. Endvidere skal de studerende arbejde med at analysere, vurdere, udvælge og anvende relevante medier og teknologier. Dette modul godkendes til alle undervisningsfag med 10 ECTS. Udover modulovervejelser har der siden foråret 2013 været arbejdet med studieaktivitetsmodellen. Vi har med udgangspunkt i den didaktiske model samarbejdet om at beskrive de studerendes studieaktivitet både kvantitativt og kvalitativt. Arbejdet med både modulbeskrivelser og konkretiseringer af studieaktivitetsmodellen i danskfaget har været bevidstgørende i forhold til at afklare både vores fagsyn og læringsyn som faggruppe på en læreruddannelse. Hvilke fremtidige udfordringer ses forude? Vi er lige nu midt i opstartsfasen, de første moduler er afsluttet, og samarbejdet om at skabe progression imellem modulerne er en udfordring, vi står midt i. Vi samarbejder om udformning af studieplaner, udvælgelse af litteratur, studieopgaver mv. Men også faglige områder trænger sig på i vores fagforståelse og kan ikke negligeres. Begreber som literacy, multimodalitet og digitalisering er bare tre begreber, som dagligt anvendes i danskfaglige kontekster. Så der er nok at tage sig til i fagteamsamarbejdet i den nye læreruddannelse, både hvad angår danskfagets form, struktur og indhold.

TEMA: LITTERATUR

KLUMMEN Lise Frank, journalist på fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk

Folkeskolen er igen i sommer Lær afreduceret dansklærere, blevet du kender til ikke en politisk slagmark

Det er helt sikkert godt at kunne sparre med en god kollega på skolen. Men indimellem kan det måske være en fordel, at de gode råd kommer udefra – fra nogen, der ikke kender dig og den rolle, du har på lærerværelset eller i fagteamet. I det faglige netværk for dansklærere på folkeskolen.dk kan du læse om dit fag og rejse dine spørgsmål over for et stort og fagligt engageret publikum. ”Hvorfor kan mine elever ikke få adgang til oplevelser med Astrid Lindgrens Emil og Ole Lund Kirkegaards Virgil via en landsdækkende samling af digitale tekster?”, spurgte lærer og ph.d.-studerende Hanne Voldborg Andersen for nylig i et debatindlæg på folkeskolen.dk. Det ville være synd at sige, at spørgsmålet fik lov at hænge i luften. Tværtimod blev det startskuddet til en spændende debat i kommentarfeltet under indlægget, der trak mange lærere, men også skoleledere og andre fagkyndige til tasturet. Der var både praktiske forslag til, hvor hun kunne finde gratis digitale tekster og indlæg om, hvordan man kan forestille sig, at det bliver i fremtiden. Flere end 5000 dansklærere og andre sprog- og litteraturinteresserede er allerede en del af det faglige netværk ’Danskundervisning’. Jeg skriver som journalist nyheder til netværket, mens faglige fyrtårne og mange helt almindelige lærere blogger, skriver om undervisning, udveksler nye ideer, meninger og praktiske fif. Netværket har eksisteret i godt halvandet år. Baggrunden for, at redaktionen oprettede faglige netværk, var, at læserne af Folkeskolen i læserundersøgelser bad om også at få artikler og debat, som gik tættere på deres fag samtidig med, at de gerne ville beholde de generelle nyheder og informationer om folkeskolen. Det kan man heldigvis gøre på nettet. Der er plads til både det generelle og det mere specielle. Matematik- og musiklærerne netværker også med deres respektive fagfæller i hele landet. På folkeskolen.dk er der månedligt 115.000 unikke brugere – og godt 180.000 besøg – hvilket giver jer mulighed for at få jeres budskab ud til rigtig mange – og hvis historien eller debatten er vedkommende nok, kommer den også i det trykte blad. Gå ind på forsiden af folkeskolen.dk, og vælg opret profil. Her kan du hurtigt oprette dig som bruger og vælge det faglige netværk ’Danskundervisning’. Det tager et minut, og så er du klar til at debattere dit fag, lærerrollen og de mange andre ting, der kan have godt af at blive vendt i et større fællesskab end i det vante teamsamarbejde derhjemme.

PÆDAGOGISK FRIKVARTER

DANSK 1 –– 2014

ET FAGLIGT FYRTÅRN FYLDER 70 Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion gennem mange år fylder 70 år, den 26. marts. På Jens’ aktivitetsniveau og engagement kan man dog ikke mærke alderen. Han arbejder fortsat for og med og i danskfaget i højt gear, og han lever og ånder for sprog og litteratur. Vi har her på siden samlet forskellige udsagn af og om Jens Raahauge. Med dem ønsker vi STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN! CITATERNE OM JENS KOMMER FRA: ANDERS BEIER STOKKEBÆK, MARIE ELMEGAARD, HELLE SVANE BOUTRUP, BIRGITTE THERKILDSEN, JENS RAAHAUGE, HENRIETTE LANGKJÆR OG GITTE STORGAARD FUNCH.

”Jeg kender ingen der som Jens elsker og leger med alle ord i det danske sprog. Jeg kan i flæng nævne ”rumlerille”, ”lydmedister” og ”det verbale fordøjelsessystem” der siges med fryd og glimt i øjet.” ”Jens kender gud og hver forfatter, læser deres litteratur med lyst og lokker dem til at sende manuskripter til Dansklærerforeningens Forlag.” ”Litteratur kan give folk mere empati, og empati er blevet en mangelvare.” ”Jens står for troen på den demokratiske samtale som løsningen på konflikter i folkeskolens dagligdag.” ”Man kan godt blive lidt bange for Jens. Han fylder, ved og siger meget. Men egentlig er man nok bange for sig selv. Jens er jo et godt menneske.”

”Han er en skarp debattør af danskundervisningen og dens vilkår.”

”Jens er en personlighed, som leger med, udfordrer og indvier én i det litterære univers.”

”Jens er en sikker bastion i den stadige kamp for og tro på det dannelsesmæssige aspekt i danskfaget.”

”Jens må på sin egen finurlige måde være en ny Grundtvig med sin særlige forkærlighed for den lille og store elev i folkeskolen.”

”Jens er et af de få mennesker i verden hvorom man tænker at man gået glip af noget hvis man ikke har lært ham at kende... Han er et vidende, vedkommende, varmt og vidunderligt menneske der helt klart har fundet sin rette hylde for han har så meget at tilbyde danskfaget.”

”Jeg har lært Jens at kende som den der utrætteligt kæmper for at der stadig er plads til børnene i skolen.”

”Jo mere man samtaler, jo mere kommer man ind på hinanden og lærer at aflæse andre mennesker.” ”Jens er den elskelige provokatør som sender én igennem hele følelsesregistreret.”

”Man skal begå mindst en fejl om året som skolelærer.” Ellers har man ikke gjort og forsøgt nok. Det er kloge ord fra en tidligere skoleleder (Jens Raahauge) med et lille smil og glimt i øjet. Gid der var nogle flere af den slags. Disse ord tager jeg med mig på arbejde som skolelærer hver dag da de giver mod og energi til også at forsøge sig frem ad nye veje.”

PÆDAGOGISK FRIKVARTER

Foto: Allan Nørregaard

NYT OM DANSKFAGET

DANSK 1 –– 2014

NY DIREKTØR

I DANSKLÆRERFORENINGENS HUS

Dansklærerforeningens Hus har fået en direktør der trives fint med det lange seje træk. Uanset om det gælder tal i næsten endeløse kolonner eller den årlige cykeltur til Paris. AF LARS QVIST, QVIST KOMMUNIKATION FOTO: QUOTE GRAFIK

Hvis nogen for et par år siden havde forudsagt at Dansklærerforeningens Hus ville få en direktør med en fortid i militæret og hos A.P. Møller, havde spådommen næppe mødt andet end skuldertræk og overraskelse. Men både forlagsbranchen og Dansklærerforeningens Hus er inde i en proces hvor der lige nu er brug for en leder, der kan gøre forlaget til en sund forretning på et marked præget af turbulens.

Derfor blev erhvervsmanden Morten Stig Andersen i juni 13 ansat som direktør for Huset, og han har været den helt rigtige person til jobbet, lyder vurderingen fra Jens Raahauge: ”Vi kendte jo Morten fra hans arbejde i bestyrelsen, og han har de kompetencer vi har brug for i den nuværende situation med udfordringer ikke mindst på det økonomiske område. Han arbejder meget koncentreret og målrettet, men samtidig har han udvist en stor respekt for hele vores organisation og foreningsdelen”, fortæller Jens Raahauge, der er formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion. Han og andre i Huset har oplevet en direktør der er kendetegnet ved stor tålmodighed og evnen til det lange seje træk. De seneste måneder har Morten Stig Andersen gransket regnskab, budgetter og juridisk snørklede aftaler, men han er selv meget bevidst om at Dansklærerforeningen først og sidst er en organisation med medlemmerne og faget i centrum: ”Det er fascinerende at arbejde i spændingsfeltet mellem forening og forretning. Vi er jo nødt til at tjene penge, så vi kan give vores medlemmer viden og oplevelser. Og omvendt kan vi kun tjene penge hvis medlemmerne er interesseret i de ting vi præsenterer”, forklarer Morten Stig Andersen. I samspil med medlemmerne Som helt ung startede han i forsvaret, men han kom videre til Copenhagen Business School hvor han tog to kandidatgrader. I en årrække var han ansat i A.P. Møller, siden i et stort it-firma og senest hos koncernen Carl F hvor han også færdiggjorde en MBA. I årene frem mod ansættelsen i Dansklærerforeningens Hus har Morten Stig Andersen som selvstændig løst en række opgaver for mindre og mellemstore virksomheder, både som mentor, konsulent og bestyrelsesmedlem – blandt andet i Dansklærerforeningens Hus. Her ser han det som

NYT OM DANSKFAGET

sin fornemste opgave at sikre at Foreningen og Huset også i fremtiden har de nødvendige rammer og muligheder for at præge den uddannelsespolitiske dagsorden, gennemføre aktiviteter for medlemmerne og udgive interessante materialer til danskfaget: ”Det er min klare ambition at være med til at fastholde og udvikle de tætte bånd mellem foreningen og Huset. Det er helt afgørende at vi hele tiden får tilført ny og opdateret viden fra medlemmerne, så Huset fortsat kan udvikle og tilføre danskfaglighed på højt niveau blandt andet gennem udgivelser og spændende kurser”. Stort engagement i Huset Morten Stig Andersen lader andre om at vurdere hans indsats som direktør og leder, men han har en klar og udtalt ambition om at give plads til de stærke kompetencer der er hos medarbejderne i Huset på Rathsacksvej: ”Jeg har stor respekt for den viden vi har i huset, og det er meget inspirerende at arbejde med mennesker der brænder så meget for deres fag og arbejde. Det er ikke et engagement, man oplever alle steder. Medarbejderne kender foreningen, historien og medlemmerne bedre end jeg gør, og derfor skal deres viden og deres erfaringer bruges aktivt til at udvikle både organisationen, foreningen og forlaget. Jeg lærer rigtig meget når vi holder møder og i den daglige dialog, og heldigvis er der en stor lyst til at komme med idéer og faglige input i hverdagen. Det er vigtigt for mig at få et godt indblik i det faglige område og i den dagligdag og de udfordringer man møder som dansklærer”. Under åben himmel Den 50-årige direktør er vokset op i Odsherred på en gård som han siden har overtaget og nu driver som deltidsbrug, og opvæksten på landet præger i høj grad Morten Stig Andersen. Udendørs aktiviteter som jagt, fiskeri og ture på ski er hans måde at slappe af på, og de seneste år har cykling taget en stadig større del af fritiden. Sidste år har han brugt sin sommerferie på at cykle de næsten 1300 kilometer fra København til Paris for Team Rynkeby – et løb, der har til formål at støtte Børnecancerfonden. Og til juli triller han igen mod den franske hovedstad. ”Jeg nyder utrolig meget at være under åben himmel. Nogle gange bare for at slappe af, andre gange for at få brugt noget energi. Vekselvirkningen mellem det koncentrerede arbejde ved skrivebordet og timerne i naturen passer mig virkelig godt. Jeg er nok typen der gør enten det ene eller det andet. Fx bruger jeg ikke megen tid foran fjernsynet. Til gengæld møder jeg utrolig mange spændende mennesker gennem mit arbejde og mine netværk”, fortæller direktøren.

OG VINDERNE ER… AF ANDERS B. STOKKEBÆK FOTO: ASLAK GOTTLIEB

Torsdag d. 23. januar slog Københavns Rådhus dørene til sin imponerende festsal op. Festklædte mennesker, unge som lidt ældre, strømmede til, og de legendariske rådhuspandekager stod klar til dagens søde efterspil. Anledningen var intet mindre end præmieoverrækkelse til vinderklasserne af ’Nyhedsugen’ 2013. Med inspiration fra årets emne ’På grænsen’ lykkedes det, med hårdt arbejde, høj faglighed og originale vinkler 7.C fra Søndre Skole i Viborg med avisen ’Limit’ og 10.1 fra Efterskolen Solgården med avisen ’Cutting Edge’ hhv. at vinde i kategorierne 6-7.klasse og 8-10. klasse foran et halsende felt af ca. 1200 andre deltagende klasser. En stor præstation, der absolut ikke blev mindre de mange utroligt kvalificerede bidrag taget i betragtning. Som det sig hør og bør til slige arrangementer var der fremragende stemning, skåltaler ved Birgitte Reindel, Danmarks Skolebibliotekarer og Anders B. Stokkebæk fra Dansklærerforeningen og en motiveret begrundelse for sejren fra årets dommerformand, ligestillings- og kirkeminister og ikke mindst børnebogsforfatter, Manu Sareen. Under bragende bifald blev præmien på 25.000,- til hver af klasserne overrakt af ministeren, hvorefter klasserne trakterede med musikalske indslag til stor moro for de fremmødte gratulanter. Overrækkelsen sluttede, som tidligere antydet, med de berømte pandekager og saft i mange afskygninger, før klasserne atter drog vestover. En oplevelse og 25.000,- kroner rigere. Vi glæder os allerede til næste udgave af ’Nyhedsugen’.

TALKSHOW

since 2010

PRINS H. UNIVERS

HØJRE ELLER VENSTRE CHRISTIAN BERGMAN

To be or not to be

TEMA – FAGTEAM I DANSK

FAGTEAMET – ET VIGTIGT FORUM I SKOLENS ORGANISATION DET HANDLER OM ANDET END INDKØB AF BØGER … På Lind Skole har vi som skoleledelse stillet os selv spørgsmålet: Hvordan får vi fagteamet til at spille en rolle, der handler om andet end indkøb af bøger? Inden vi når frem til, hvordan vi tænker fagteam på Lind Skole, vil jeg fortælle om, hvordan vi er organiseret. I denne artikel vil jeg hente inspiration fra Lars Qvortrups bog, Det hyperkomplekse samfund, til at sætte spot på den kompleksitet, eller med Qvortrups ord, hyperkompleksitet, som præger vort samfund. I den kontekst ser jeg team som en måde at nedbryde kompleksiteten på. AF CLAUS WANDALL, PÆDAGOGISK LEDER, LIND SKOLE, HERNING KOMMUNE

På Lind Skole er vi organiseret i forskellige team; klasseteam, årgangsteam og fagteam. Denne artikel kommer primært til at handle om, hvordan vi tænker, man som skole kan have fokus på fagteam som en vigtig del af skolens organisation. Vi definerer et fagteam som den gruppe af lærere, som underviser i samme fag eller fagområde. På Lind Skole kan man være medlem af 2 fagteam. Skolen består af 750 elever og ca. 55 lærere, 6 pædagoger, 4 teknisk/administrativt personale og 3 ledere (skoleleder, pædagogisk leder (viceskoleleder) og administrativ leder). Skolen er 3-sporet op til 7. årgang, hvor den bliver 4- og 5-sporet. Vi har således gode muligheder for at organisere os i fagteam. Et samfundsbillede Lars Qvortrup taler om et hyperkomplekst samfund. Det forstås som et samfund, der er kendetegnet ved behovet for

læring. Læring er en anden måde at sige hyperkompleksitet på. I et hyperkomplekst samfund ændrer videnskaben, kulturen og teknologien sig med så hastige skridt, at vi mennesker hele tiden må opdatere vores viden for at følge med. På en skole består udfordringen i at tilpasse sig omverdenens kompleksitet. Hyperkompleksitet betegner kompleksitetens kompleksitet (Qvortrup, 2006). Kompleksitet holder ikke op. Kun ved at arbejde med sine egne kompetencer i organisationen – og dermed øge den ”indre” kompleksitet, kan man være med til at matche den ”ydre” kompleksitet. Qvortrup foreslår med inspiration fra Luhmann, at samfundet kan iagttages som et socialt system, for hvilket grundvilkåret er kommunikation. Hovedudfordringen i et sådant samfund er kompleksitet – og målet er kompleksitetshåndtering (Qvortrup, 2006). Det er her, at man som folkeskole oplever mange nye

TEMA – FAGTEAM I DANSK

tiltag i form af eksempelvis en ny folkeskolereform, nye prøveformer, nationale test, nye lærerbogsmaterialer, fokus på digitale lærermidler og et markant fokus på inklusion. Team – en måde at matche kompleksiteten på På Lind Skole prioriterter vi teamsamarbejde højt og har i den forbindelse udarbejdet nogle rammer for teamsamarbejdet. I forhold til fagteamet handler det om, at vi får udviklet engagement, fordybelse og innovation i forhold til Lind Skoles pædagogiske indsatsområder. En måde at arbejde med kompleksiteten på som skoleledelse er at uddelegere beslutningsansvar til de forskellige team på skolen. Der opstår på denne måde et behov for at dele viden indbyrdes i teamet og teamene i mellem for at kunne matche kompleksiteten. I forhold til at lede teamprocesser anser jeg det som vigtigt, at vi som ledelse er med til at skabe en ramme. Teamet skal vide Hvorfor?, Hvad? og Hvordan? Lars Qvortrup taler om, at medarbejderne skal vide hvorfor og i forhold til hvilke mål. Som ledelse er det vigtigt, at man har gjort sig overvejelser

DANSK 1 –– 2014

over, hvorfor man er organiseret i team, så det giver mening for medarbejderne at mødes. Lars Qvortrup har en pointe i, at medarbejdere i dag skal være fleksible og refleksive, hvilket på den ene side indebærer en langt større frihed, men på den anden side betyder, at den kompleksitetshåndterende belastning delvist er flyttet fra lederniveau til medarbejderniveau. Det betyder for den enkelte medarbejder, at man kan hente sparring i organisationens team og hos de faglige vejledere for at reducere kompleksiteten i opgaverne. Den øgede kompleksitet i arbejdsopgaverne kalder på videndeling og tværfaglige organiserings- og arbejdsformer. Det er her, man som ledelse skal have helikopterperspektivet i forhold til at arbejde med organisationen, så folk kan mødes i team. Ligeledes har jeg også en antagelse om, at den enkelte medarbejder ønsker bemyndigelse, ansvar og kompetenceudvikling, der er med til at fremme organisationslæringen. Undervisningsministeriet taler om, at man skal skelne mellem teamarbejde og teamlæring. Det indebærer, at teamarbejde er et længerevarende, forpligtende samarbejde, hvor en gruppe af medarbejdere, ud fra en klart defineret målsæt-

TEMA – FAGTEAM I DANSK

ning, arbejder med at løse deres opgave i organisationen, samtidig med, at de bevidst arbejder med deres egen læring. Ramme for fagteamsamarbejdet på Lind Skole På Lind Skole har vi som ledelse udpeget følgende arbejdsmæssige ramme for vore fagteam: holde hinanden op på de faglige mål for eget fag og sikre progression i målene for faget drøfte læringsdifferientering i faget udveksle og sparre omkring hvordan man kan evaluere de opsatte mål for faget fagdidaktik iværksætte indsatser i forhold til skolens pædagogiske indsatsområder (faglig læsning, entreprenørskab, projektopgaven og digitale læremidler) videndeling samarbejde med skolens PLC ved at inddrage skolens faglige vejledere samarbejde om prøvetilrettelæggelse og indhold koordinere overlevering/overgange diskutere fælles struktur på årsplaner have budgetansvar for fagkontoen.

Som ledelse faciliterer vi fagteamet ved at lægge møderne fast fra årets start. Vi har i indeværende skoleår placeret 4 fagteammøder a 1 time i skolens kalender i alle fag. Som lærer kan man deltage i 2 fagteam. Her har vi som ledelse måtte træffe beslutning om, hvem der deltager hvor, så alle fagteam fungerer. I løbet af skoleåret deltager vi på mindst et fagteammøde for at holde os ajour med, hvad der rører sig i faget, og give sparring i forhold til skolens pædagogiske indsatsområder. Noget af det, man som ledelse bør holde sig for øje i forbindelse med at lede team gennem fagformænd og vejledere, er at skabe tydelighed i rollerne. Hvem er fagformand, og hvilken kompetence ligger der i denne rolle? I forhold til de faglige vejledere, som deltager på fagteammøder, så handler det også om at få lavet en afklaring af, hvad vejledningen skal gå ud på. Teamet skal også selv have erfaret et vejledningsbehov for at få dem til at tage medejerskab. Som ledelse skal man også være bevidst om, at uklarhed i rammen kan skabe frustration og sprede gift i teamene. Her er det vigtigt, at man får lavet en god sparring med fagformænd og faglige vejledere i forhold til at tydeliggøre opgaven og kompleksitetsreducere. Vi har på skolen uddannet faglige vejledere, der meget naturligt skal udføre vejledningsopgaver i fagteamene. Vejlederne kan være med til at skabe passende forstyrrelser ifagteamet og være med til blandt andet at fremme skolens pædagogiske indsatsområder.

En måde at arbejde med kompleksiteten på som skoleledelse er at uddelegere beslutningsansvar til de forskellige team på skolen.

I forhold til at skabe et godt fagligt fællesskab i fagteamet er det vigtigt, at man som ledelse understøtter dette ved at give anderkendelse og samtidig have blik for de udviklingspotentialer, der ligger i samarbejdet. I den forbindelse anser jeg det som vigtigt, at man som ledelse faciliterer bedst muligt ved at skabe tydelige rammer og retning i arbejdet for fagteamet. Jeg forestiller mig på sigt, at fagteamene på Lind Skole skal mere i spil. Det sker allerede i forhold til ”Matematikkens Dag”. På sigt kunne jeg godt forestille mig flere dage tilrettelagt af fagteam i forbindelse med en mere varieret og fleksibel skoledag fra august 2014. Afslutningsvis så vil jeg endnu engang lægge vægt på, at man som ledelse skal være tydelig i sin rammesætning af fagteamsamarbejdet. I modsat fald kan man risikere, at ens medarbejdere oplever dårlig samvittighed og manglende prioriteringsevne i de mange opgaver. Det er derfor, at vi på Lind Skole prøver at være tydelige i forhold til skolens pædagogiske indsatsområder i et samarbejde med de faglige vejledere og skolens PLC.

DIN FORENING

Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på mit.dansklf.dk.

Vi ses på Danmarks Læringsfestival og på Skolemessen Kom og få en snak om forlag og forening

Dansklærerforeningen deltager sammen med Systime på begge de store messer i foråret. 25.-26. marts på Danmarks Læringsfestival i Belleacentret og 9.-10. april på Skolemessen i DGI-Huset i Aarhus. Vi har både udgivelser og foreningsmuligheder i fokus og glæder os til at møde både nuværende og nye medlemmer.

Vi holder konference Fokus på skærmlæsning og literacy

På side 2 i dette nummer af DANSK finder du annoncen for årets konference. Konferencen retter sig mod dansklærere og andre interesserede i hele uddannelsesforløbet, og vi har i år sat fokus på to meget aktuelle temaer; Hvad sker der når vi læser på forskellige skærme, og hvorledes griber vi literacyfeltet an? Fortæl gerne dine kolleger om konferencen. Læs mere og tilmeld dig på dansklf.dk – og husk der er stor rabat når du er medlem.

DANSK 1 –– 2014

Vi vil gerne være mange flere Præsenter Dansklærerforeningen for dine kollegaer

Medlemstallet er gået lidt ned, desværre. Desværre fordi det er ved at være mange vi er stærke. Vi arbejder ihærdigt på at udvikle nye ideer og formidle faglige tiltag og fagpolitiske holdninger. Det bliver både bedre og bredere når vi er mange der i fællesskab støtter arbejdet. Fortæl dine kollegaer om de mange muligheder og fordele der er ved et medlemskab.

DANSKLÆRERFORENINGENS KONFERENCE MAJ 2014

LÆSNING, LITERACY OG LITTERATUR I ET MARKEDSORIENTERET DANSKFAG TIRSDAG DEN 6. MAJ 2014 KL. 9.30 – 16.00 HOTEL H.C. ANDERSEN RADISSON BLU, ODENSE PROGRAM FORMIDDAG Ikke enten-eller, men begge deler: Perspektiver på lesing, teknologier og grensesnitt Hvordan påvirkes lesing av ulike typer tekster av at vi leser dem ved hjelp av lese-teknologier som har ulike grensesnitt. Anne Mangen, Førsteamanuensis ved Lesesenteret, Universitetet i Stavanger, Norge Grundskole og læreruddannelse Fælles Mål anno 2014 Hvad er baggrunden for målene, og hvordan er de udformet? Hvad betyder det, at vi går fra undervisningsmål til læringsmål? Lise Vogt, Lærer på Hornslet Skole og ekstern konsulent for UVM Ungdomsuddannelserne Hvordan fortæller vi danskfaget? Kan vi sætte ord på danskfagets kvaliteter over for andre end ligesindede? Claus Jensen – Rektor på Faaborg Gymnasium EFTERMIDDAG Literacy, læsning og læseteorier Diskusjon av begrepet literacy i bred forstand og de mange typer literacy Bente Aamotsbakken, Professor i tekstvitenskap, Dr. philos, og Susanne V. Knudsen, Professor emeritus i pedagogiske tekster, Dr. philos. Begge Høgskolen i Vestfold, Norge Uddeling af TANKESTREGEN 2014 – med efterfølgende oplæg PRIS inkl.forplejning 1200 kr. (ekskl. moms) Medlemmer af Dansklærerforeningen 750 kr. (ekskl. moms) Studerende får 50% rabat Tilmeldingsfrist 25. marts 2014

LÆS MERE, OG TILMELD DIG PÅ DANSKLF.DK dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

Vi samarbejder om udvikling af en Ny Litteraturhistorie. 1. Seminar om litteraturhistorie for alle skoleformer

I oktober 2013 deltog vi i planlægningen og afviklingen af et velbesøgt seminar om Ny litteraturhistorie. Omkring 200 personer fra alle skoleformer var mødt op på Københavns universitet for at høre og diskutere. Indlæggene fra konferencen kan nu i bearbejdet form læses på nettidsskriftet Turbulens: http://www.turbulens.net/temaer/

Vi giver den ekstra gas på kursusfronten Flere kursusmuligheder for grundskolelærere

Folkeskolesektionen har besluttet at øge kursusaktiviteterne. Vi har netop afviklet to kurser om skrivning på langs ad skoleforløbet med stor succes. Senere kommer der prøvekurser, og i efteråret kan du melde dig til kurser i differentieret læseundervisning. Derudover tilbyder vi fortsat inspirationsmøder til interesserede skoler og kurser særligt målrettet opstarten af en godt fagteamarbejde på skolen. Kontakt dansklf@dansklf.dk for at høre nærmere.

DIN FORENING

Vi har konstitueret os Fra 2014 se de nye bestyrelser således ud:

Bestyrelsen for folkeskolesektionen: Formand: Jens Raahauge Næstformand: Anders Beier Stokkebæ (også med i Fællesbestyrelsen) Nordisk: Gitte Storgaard Funch DANSK-redaktion: Jens Raahauge, Birgitte Therkildsen og et bestyrelsesmedlem på skift Fællesskrift: Jens Raahauge (aktuelt tema) Avisen i Undervisningen: Thomas Frandsen og Anders Beier Stokkebæk

Vi samarbejder om udvikling af en Ny Litteraturhistorie. 2. Litteraturhistorie i praksis

Den 24. oktober 2014 fra kl. 10 til 17 afholder Projekt Ny Litteraturhistorie konferencen: Litteraturhistorie i praksis – en inspirationskonference. Konferencen foregår på Københavns Universitet. Programmet og flere oplysninger om Netværk Ny Litteraturhistorie følger – blandt andet på Dansklærerforeningens hjemmeside. Men reservér allerede nu den 24. oktober!

Vi fortsætter samarbejdet med Ordet Fanger Hold øje med de gode læseaktiviteter

Dansklærerforeningen er fortsat med i projektet Ordet Fanger. I 2014 arbejder vi blandt andet med kampagnen Fif til ferielæsning – som løber af stabelen op til sommerferien og med aktiviteter i forbindelse med FN’s internationale læsedag d. 8. september. Hold øje med nyhedbreve og hjemmeside.

Nationalt Videncenter for Læsning: Henriette Langkjær EKKO: Thomas Frandsen H.C. Andersen-oplæsningskonkurrence: Jørgen Larsen og Marie Elmegaard Kursus: Henriette Langkjær, Jens Raahauge og Jørgen Larsen Bestyrelsen for læreruddannerne: Formand og repræsentant i Fællesbestyrelsen: Torben Mundbjerg Næstformand, repræsentant i Nordspråk: Lene Reichstein Lund Sekretær og Dansk L-PLUS: Jacob Buris Andersen Repræsentant i Dansk Sprognævn: Hanne Behrmann

Vi støtter NORDSPRÅK, takker Lis Madsen og lykønsker Lene Reichstein Lund Ny koordinator for NORDSPRÅK

Dansklærerforeningen prioriterer samarbejdet med de øvrige nordiske modersmålslærerforeninger i NORDSPRÅK højt. Derfor har vi været utroligt fornøjede med det arbejde Lis Madsen har lagt i funktionen som koordinator. Området har fået et bedre fodfæste, men der er endnu et godt stykke vej før nabosprogene indgår naturligt i undervisningen. Derfor skal vi ikke blot takke Lis Madsen for et fornemt arbejde, men også byde Lene Reichstein Lund velkommen som ny koordinator for NORDSPRÅK. Kære Lene, vi ønsker at du må opnå fortsatte fremskridt i det nordiske arbejde. Du kan regne med vores opbakning.

TEMA – FAGTEAM I DANSK

DANSK 1 –– 2014

INSPIRATION TIL PROCESORIENTERET FAGTEAMSAMARBEJDE På mange skoler er fagteamsamarbejdet et sammensurium af interesser, faglige som personlige. Som faglig koordinator er det derfor en af de helt store udfordringer at strukturere samarbejdet på en måde, der gør indholdet meningsfuldt for så mange som muligt, så ofte som muligt. Med andre ord: at synliggøre at det kan betale sig at gå engageret og velforberedt til fagmøde.

AF ANDERS B. STOKKEBÆK, LÆRER PÅ VESTEGNENS PRIVATSKOLE OG BESTYRELSESMEDLEM I FOLKESKOLESEKTIONEN

Fagmøderne kan naturligvis være struktureret omkring aktualiteter, men de langsigtede mål og strategier, det faglige udviklingsarbejde og tiden til fordybet sparring og faglige diskussioner er mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere. Herunder vil jeg prøve at vise nogle eksempler på, hvordan fagteamarbejdet kan planlægges og hvilke elementer, man eventuelt kan inddrage – både som faste tilbagevendende og som aktuelle udskiftelige. Grafisk tages der udgangspunkt i cirklen. På mange måder er et skoleår jo netop cirkulært – det drager af sted i august og vender (næsten) hjem igen i juli og starter så den samme tur igen.. Den cirkulære form illustrerer ligeledes en procestanke. Et fagteams største opgave er vel ikke at slukke brande, men at være på forkant med, måske endda selv skabe, udviklingen og visionerne for danskfaget på den enkelte skole. Det er netop det, en proces er: visionær og fremadrettet. Samtaleemnerne afhænger selvfølgelig af, hvordan I som fagteam er sammensat. Er I trindelt eller på langs? Har jeres skole særlige faglige indsatsområder? Osv. En vigtig erfaring i denne sammenhæng er dog, at faglige møder skal handle om danskfaget – ikke så meget andet. Ellers vælger dine kolleger det fra, enten fysisk eller mentalt.

Inspiration til samtaleemner: Danskfaglige områder Genrearbejde Arbejde med dansk litteraturs kanon Grammatik – tegnsætning - layout Læsebånd Skrivepædagogik Evalueringskultur Nationale test Elevplaner Test og prøver Diverse Præsentation af (nye) materialer, digitale muligheder, fagbøger, skønlitteratur Kursusdeltagelse Videndeling It i danskfaget Fælles inspiration/skolebaserede kurser/gæster Danskperspektiver i featureuger Evaluering af tidligere tiltag

TEMA – FAGTEAM I DANSK

5 pointer om mødeafholdelse Vær realistisk omkring antallet af punkter til det enkelte møde – hellere for få end alt for mange. Vælg en ’vært’, en af dine kolleger, der på forhånd forbereder et oplæg om et danskfagligt emne efter eget valg. Er I opdelt, kan I vælge to. Hold mødet på det danskfaglige spor. For mange ekskurser og anekdoter trækker energien ud. Meld mødedato og dagsorden ud i god tid. Forplejning er vigtigere, end man lige skulle tro.

Årshjul

Der anbefales 4 møder årligt, evt. i september, november, februar og april. Sæt gerne datoer på i god tid. Der veksles mellem fælles, trinopdelt (ældste/yngste) og kombinationen af disse. Møderne kan vare 2-3 timer. Et årshjul kan se således ud:

Fælles Kursusdeltagelse/videndeling Inklusionsstrategier og elevplaner Perspektiver i featureuger Evt. skolebaseret kursus/gæst udefra

SEPTEMBER

APRIL

Fælles Evaluering af inklusion og elevplaner Evaluering af læsestrategier og genrearbejde Prioritering af materialer til det kommende skoleår

Trindelt Læsestrategier og genrearbejde IT-anvendelse Kanonarbejde

NOVEMBER

FEBRUAR

Del 1 – fælles Kursusdeltagelse/videndeling – evaluering af featureuger Del 2 – trindelt Ældste – prøver samt grammatik + layout Yngste – Nationale tests samt litteraturpædagogik

FAGLIG OMTALE

DANSK 1 –– 2014

AF BIRGITTE THERKILDSEN, DANSKFAGLIG KONSULENT I DANSKLÆRERFORENINGENS HUS

NORDISK SAMARBEJDE TIL LYST OG TIL LÆRING NORDSPRÅK Nordspråk er en fælles organisation for de nordiske modersmålslærerforeninger og foreninger for undervisere i nordiske sprog som fremmedsprog. På alle uddannelsesniveauer har vi en forpligtelse til at undervise i det nordiske kulturfællesskab og de skandinaviske sprog. Det er en udfordring for mange lærere. Og derfor er det en vigtig opgave at sikre at nordiske unge også i fremtiden gennem sproget får adgang til at deltage i og videreudvikle den nordiske kultur og det nordiske fællesskab. Nordspråksamarbejdet er med til at sikre, at nordiske undervisere på grundskoler, gymnasier og læreruddannelser har en opdateret viden om de andre nordiske landes kultur og litteratur, og at de har redskaber til at varetage undervisning i nordiske sprog som nabosprog eller fremmedsprog. Nordspråk har arbejdet med udvikling af kurser og udgivelser til nordiske undervisere i mere end 40 år. Fra Dansklærerforeningen deltager repræsentanter fra alle sektionerne i arbejdet, og derudover er der et samarbejde mellem redaktørerne af foreningernes blade. Man mødes to gange om året til et arbejdsmøde, og de vigtigste opgaver er at arrangere kurser med et fokus på den internordiske sprogdimension. Fra Dansklærerforeningens Folkeskolesektion deltager Gitte Storgaard Funch og fra læreruddannerne er det Lene Reichstein Lund. Lene er netop valgt til koordinator for samarbejdet.

Om sine erfaringer med Nordspråkarbejdet fortæller Gitte: ”Jeg har mange gode oplevelser og erfaringer fra mit Nordspråkarbejde. Der er en helt særlig fællesskabsfølelse. Man føler sig velkommen med det samme i Nordspråk – der er noget der gør at vi ser hinanden som ekstra landsmænd. Det nordiske fællesskabsbånd lever i Nordspråk. Jeg arbejder med kurserne, og jeg synes at jeg kæmper lidt for at trække målgruppen ned til også at medtage hele folkeskolen og ikke kun overbygning og gymnasiet. Og jeg vil understrege at man jo på kurserne har rig mulighed for at møde “ligesindede” fra hele Norden som man kan skabe en kontakt til også efter kurserne. I november havde vi et kursus i København med titlen Sæt det nordiske på skemaet. Det gentages her i foråret i Stockholm, og det kan meget varmt anbefales.” Du kan læse mere om Nordspråk på Nordsprak.dk og på Nordspråks facebookside Andre ideer til arbejdet med det nordiske i din undervisning kan du finde på Nordeniskolen.org

FAGLIG OMTALE

Undervisning med nabosprog I artiklen Samarbejde og merværdi i grænseoverskridende nabosprogsundervisning som du kan læse i sin helhed på dansklf.dk beskriver Lektor Torben Sebro fra Universitry College Sjælland et EU-støttet nordisk projekt, og problematiserer heri blandt andet synet på de nordiske sprog som (måske) kommende fremmedsprog: ”Man kan imidlertid nærme sig spørgsmålet om nabosprogsundervisning på anden vis end ved at opgive den! Når nu de unge oplever, at det er svært at forstå hinanden, kan man arbejde for, at de får positive oplevelser med nabosproget. Man kan f.eks. i undervisningen hjælpe eleverne til at se, hvor meget de skandinaviske sprog rent faktisk ligner hinanden, og hvor meget man umiddelbart kan forstå i stedet for fortrinsvis at have blik for den forholdsvis lille del, der adskiller sprogene, og dermed dét, man ikke forstår.” … ”Nabosprog – mål eller middel? Et af nabosprogsundervisningens store problemer er, at det nordiske så at sige bliver et reservat, man besøger ved sjældne lejligheder - og måske oven i købet kun, fordi man skal! Man kigger på det nordiske og nabolandenes sprog og kultur udefra, hvilket kan have den konsekvens, at det nordiske forekommer eleverne (og lærerne!) som noget, der ikke har med dem at gøre. I GNU-projektet har vi fra begyndelsen haft en forestilling om, at det er nødvendigt at gentænke undervis-

ningen i nabosprog, således at det nordiske ikke bliver et mål i sig selv, men at et grænseoverskridende samarbejde mellem lærere og elever i Danmark, Norge og Sverige kan bidrage med en merværdi til modersmålsundervisningen – i sprog og litteratur, IT og medier, kultur og kommunikation. På den måde bliver det nordiske et funktionelt middel til læring i fagene frem for blot at være lovpligtigt bekendtgørelsesstof.” Læse hele Torben Sebros artikel på dansklf.dk

“Jeg arbejder med kurserne, og jeg synes at jeg kæmper lidt for at trække målgruppen ned til også at medtage hele folkeskolen og ikke kun udskolingen og gymnasiet.”

Nye bøger på vej – udkommer i april BÆRBAR DANSK LITTERATURHISTORIE – TIL LÆRERNE

Et anderledes bud på en litteraturhistorie. Af Oskar K

ANTON OG LEA – TIL INDSKOLINGEN

En læsebog til den første læsning. Sikrer træning af afkodningsstrategier. Af Charlotte Karrebæk

STJERNESKUD 4

– TIL 4. KLASSE Arbejdshæfte der lader eleverne læse, skrive og stave i sammenhæng. Af Grete Borregaard

EKKO-SERIEN

SÆT LÆSESPOR 2

Ny fiktionsserie der kobler fiktion og fakta. De første to bøger i serien hedder Luremine og Randulf. Af Ellen Holmboe

Fokus på læsestrategier i relation til ikke-fiktive tekster. Af Mette Teglers

– TIL 5.-8. KLASSE

FÆLLES udgivelser på vej Dansklærerforeningens Forlag / Systime

Tidligere pBøger kommer nu som iBøger®

MASSER AF MEDIER – TIL MELLEMTRINNET Fokus på elevernes analytiske, kritiske og producerende mediekompetencer. Af Lisa Marie Henderson Kig med på mam.systime.dk, mens vi gør udgivelsen færdig. Udkommer foråret 2014

Gode materialer af høj kvalitet til indskoling, mellemtrin og udskoling. Inspiration til dig selv, dine elever og din undervisning. dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010 systime.dk –– systime@systime.dk –– 7012 1100

– TIL UDSKOLINGEN

KAPITELBØGERNE – TIL 2.-4. KLASSE Historierne om Viktor Vampyr og Ridder Ras fra kapitelbøgerne – i digital form. Af Henriette Langkjær og Hans Ole Herbst Få en forsmag på Viktor Vampyr iBog® på viktorvampyr1.systime.dk. Der er fri adgang frem til udgivelsesdatoen som vi forventer bliver medio 2014

GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF DANSK

LÆSNING, LITERACY OG LITTERATUR I ET MARKEDSORIENTERET DANSKFAG Det er titlen på Dansklærerforeningens fælles konference i 2014. (Se annoncen for konferencen forrest i bladet). Samme overskrift er temaet for DANSK 2. Vi vil bringe artikler med fokus på skærmlæsningens betydning, literacy-udviklingen og danskfagets rolle i et skolesystem der hele tiden forandrer sig og stiller nye krav til både danskundervisningen, undervisningsmidlerne og dansklærerne. Nogle af konferencens oplægsholdere vil bidrage med en udfoldning af deres viden, og vi vil sætte de nye forenklede fælles mål i spil. I DANSK 2 kan du desuden finde en reportage fra konferencen. Glæd dig til næste nummer

DANSK 2 UDKOMMER ULTIMO JUNI 2014

KURSUS

VURDERING AF DE SKRIFTLIGE PRØVER I DANSK – ER DU KLAR? Hvad betyder genrekravene? Hvor meget tæller sproget? Hvad betyder indhold og fylde? Hvordan ser det gode layout ud? Hvordan vurderer jeg besvarelser hvor eleven har haft adgang til internettet (særligt forsøg)? Hvordan skal jeg forhandle med censor?

Tirsdag den 20.5. kl. 14-16.30: Forældreskolen, Aarhus (fs10) Onsdag den 21.5. kl. 14-17: Ørkildskolen, Afdeling byen (fsa) Torsdag, den 22. 5. kl. 14-16.30 Oure Sport and Performance (fs10) Mandag den 26.5. kl. 14-17 Søndergades Skole i Brønderslev (fsa og fs10)

Deltag i Dansklærerforeningens prøvekurser fem forskellige steder i landet: Mandag den 19.5. kl. 14-17 Forældreskolen, Aarhus (fsa) Mandag den 19.5. kl. 14-17 Vestegnens Privatskole, Taastrup (fsa og fs10)

Pris for deltagelse: 450 kr. Medlem af Dansklærerforeningen 250 kr. Alle priser er ekskl. moms.

Tilmelding senest mandag den 5. maj 2014 Læs mere, og tilmeld dig på dansklf.dk

IDNR 42414

portræt af en læreruddanner i dansk Jimmi Michelsen 46 år, cand.mag. og ph.d., underviser siden 1997. Har undervist i dansk på læreruddannelsen på Fyn siden 2004. Bidragyder til bl.a. Danske digtere i det 20. århundrede, Læsninger i dansk litteratur og Stjernebilleder lll Ungdomslitteratur – indføring og læsninger. Arbejder pt. på en litteraturhistorie til udskolingen for Dansklærerforeningens Forlag/Systime. Danskfaget har været min store passion; siden jeg i midten af gymnasiet forelskede mig frygtløst i Michael Strunge. Plus nogle andre forfattere af den mere utilpassede art. Dengang gjorde jeg mig ikke mange tanker om fremtid og karriere. Først nogle år senere – som studerende på Odense Universitet – gik det op for mig, at danskfaget skulle være min levevej. Karrieren blev skudt i gang på samme universitet, hvor jeg underviste i litteraturanalyse og nyere dansk prosa. Siden blev det til en ph.d.-afhandling om nogle oversete danske forfattere fra 1960’erne. I dag er jeg læreruddanner og arbejder med et større og stadig mere komplekst danskfag. Jeg underviser i alt fra musikvideoer og novelleskrivning til taler og sms-romaner. Mine kolleger og jeg er stadig i fuld gang med at omsætte læreruddannelsesreformen 2013 til praksis. Det er ikke første gang, vi er det. Læreruddannelsen er reformernes holdeplads. Den nye læreruddannelse er en mere moduliseret uddannelse, og der er større krav til de studerendes faglige niveau og selvstændighed. Flere af undervisningsfagene (fx dansk og matematik) er krympet i forhold til den forrige læreruddannelse, og undervisning er blevet til ”studieaktivitet”. I den nye uddannelse har danskfaget også rykket sig. Skønlitteraturen fylder mindre. Det er ærgerligt for litteraturelskere, men alternativet er mere undervisningstid – ikke mindre af det, et moderne danskfag skal rumme: sociale medier, billedanalyse, speak, booktrailers osv. Dansk er mange ting, og dansk sparer man ikke på! Min største oplevelse med danskfaget er altid, når jeg sammen med de studerende bliver klogere på en tekst, et billede eller en didaktisk problemstilling. Opdager noget nyt. Det sker kun, når begge parter er velforberedte og tør opgive analysemodellen og vanetænkningen. Jeg er medlem af Dansklærerforeningen fordi der ikke er nogen vej udenom. Som læreruddanner finder jeg vigtig viden og inspiration i medlemsbladet, og jeg holder mig fagligt ajour via de udgivelser til folkeskolen, Dansklærerforeningen står bag. Mit bedste råd til (dansk)lærere: Vær nørder i jeres fag. Og vær stolte af det. Der er ikke nogen modsætning mellem høj faglighed og dannelse – eller mellem faglighed og fællesskab.