DANSK 2/2016 by Dansklærerforeningens Forlag

DANSK / magasinet for danskærere i folkeskolen #4 september 2011 DANSK 2 –– 2016 MEDLEMSBLAD FOR DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION

DANSK 2 / 2016

DANNELSE

TEMA

FIKTIONEN GØR KØN DANSK OG DANNELSE

LÆS BOGEN, SE FILMEN! Barbara Rothenborg og Regner Grasten Film har filmatiseret Jesper Wung-Sungs bestseller ‘En-to-tre-NU!’. SÆRPRIS

99,ekskl. moms

danslf.dk/shop

Gratis

undervisningsforløb til bog og film på dansklf.dk

NORMALPRIS KR. 149,- EKSKL. MOMS. TILBUDDET GÆLDER FREM TIL DEN 31. JULI 2016.

Dansklærerforeningens Forlag ejes af Dansklærerforeningen. Vi udgiver undervisningsmaterialer og skønlitteratur til dansk i hele uddannelsesforløbet. Følg os på Facebook forlag@dansklf.dk – 33 79 00 10 – dansklf.dk/shop

LEDER

DANSK

LÆRER

foreningen

Hvem vil du være, når du bliver stor? Folkeskolen

VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

Jeg er, siden vi læstes ved sidst, blevet orienteret om, at homoseksualitet er en sygdom, der opstår ved fødslen, samt at disse afvigere selvsagt i deres valg af seksualitet har naturlige begrænsninger for, hvad de må foretage sig, og hvad de kan forvente af rettigheder. Ligeledes er jeg blevet gjort bekendt med, at de unge, der er så letsindige at dele billeder af privat karakter med deres kærester, faktisk selv er at betragte som de skyldige, når disse billeder ikke længere er private. Jeg bliver sjældent rystet, men majoritetsholdningen blandt mine ellers frygteligt søde udskolingselever fremtvang nu alligevel en blanding af befippelse og angstsved på mit ellers så rolige ansigt. Samtidig mindede det mig om, hvorfor det er, jeg har valgt et liv som dansklærer. Det demokratiske projekt, vi i vor lille nation har brugt godt 150 år på at udvikle, er på mange fronter under pres. Fra ekstreme ideologier, frygt, centralisering og en grundlæggende tingsliggørelse af individet, alle viklet sammen i et uhelligt samspil. Den humanisme, der har været brugt som byggesten for et af verdens rigeste og rummeligste samfund, undermineres langsomt, fordi den har svært ved at passe ind i new public managements styringsredskaber og et hysterisk fokus på materiel velstand. Det er, som om vi har glemt, at systemet er til for mennesket og ikke omvendt. Danskfagets primære opgave er ikke at lære eleverne at læse og skrive. Det er at lære dem at læse og skrive, for at de kan forstå og forandre hinanden, samfundet og sig selv. Det gør vi ved at have fokus på nysgerrigheden, udfordre elevernes eksisterende tanker, samt at lade dem udfordre både sig selv og hinanden med alle de danskfaglige redskaber, vi har til vores rådighed, og ikke ved at fodre et forsimplet kompetencesyn og et evindelige fokus på kortsigtet økonomi, automatisering og evidens. Disse redskaber er kun effektive, når det kommer til at få mennesker til at marchere i takt, men må give fortabt, når det kommer til den empati, tolerance og nytænkning, som vi i høj grad har brug for. Pendulet ser heldigvis ud til at have nået sin maksimale amplitude, og henover både det politiske og folkelige landskab spirer erkendelsen af, at åndelig velstand er forudsætningen for materiel velstand, så småt igen, hvilket glæder mig såre, for tilværelsen skal ikke være ulideligt let, men håndterbart besværlig. Det store spørgsmål bør ikke være, hvad vil du være, men hvem vil du være. Svaret er svært og foranderligt, men sjældent ’en homofobisk hævnporno-deler’. Dette nummer af DANSK tager nogle af dannelsens mange facetter under kærlig behandling. God læselyst!, Anders Beier Stokkebæk

4 REDAKTIONENS XX SIDE

DANSK 2 –– 2016

AL DEN SNAK OM DANNELSE Vi har valgt temaet Dannelse til dette sommernummer af DANSK, og det er med lidt rystende hænder, for er det et begreb der har været diskuteret og vendt og drejet i de seneste års skoledebat, så er det dette. Flere har forsøgt at beskrive skel mellem kompetencegivende undervisning og dannelse, men det holder ikke. Som det vil fremgå af flere af artiklerne i dette blad, så er det to forbundne og indbyrdes afhængige begreber. Det handler om det indhold vi arbejder med og om den (mål)bevidsthed vi lægger i arbejdet med dette indhold. Som en af forfatterne skriver ”Det er langt snarere det at eleverne lærer at opdage det ukendte i det kendte og det kendte i det ukendte”. Det at udfordre både eleverne, stoffet og sig selv giver bredere og måske overraskende indsigter, og det er i denne proces vi bliver dannede som mennesker. Dette kredser DANSK2 om – både i form af teoretiske baggrundsartikler og praksisnære beskrivelser. Der er stof til både hoved, hænder og hjerte! Redaktøren for de seneste 18 numre af DANSK takker af. Vemodigt, men også med en god fornemmelse af at både DANSK og dannelsesfaget dansk lever – videre.

– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere

– en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk

– en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

Rigtig god læselyst – og sommerferie! Redaktionen for DANSK

– et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet

Udgiver: Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, dansklf@dansklf.dk. Redaktion: Bestyrelsesmedlem i folkeskolesektionen Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i folkeskolesektionen Ida Geertz-Jensen og danskfaglig konsulent og ekstern redaktør Birgitte Therkildsen. Manuskripter og indlæg: Sendes til Jens Raahauge jra@dansklf.dk Årsabonnement: kr. 185,- ekskl. moms. Løssalg: kr. 60,- ekskl. moms. Bestilles på dansklf.dk/dansk Annoncering i DANSK: Læs mere om temaer, priser, formater og deadlines på dansklf.dk/dansk Grafisk design og tilrettelæggelse: Quote Grafik. Tryk: Zeuner Grafisk as. Oplag på 7.000 blade. Udkommer 4 gange årligt. For- og bagsidefoto: Ida Geertz-Jensen, fotograferet af Frederikke Heiberg. dansklf.dk

DANSK

LÆRER

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

INDHOLD

06 10

Den dannelse, den dannelse Af Jens Raahauge

Men vi kan så meget mere – og vi skal så meget mere i dansk Af Sofie Wiese Hansen, Mette Almind Pedersen & Ida Geertz-Jensen

Demokratisk dannelse i Nyhedsugen Af Aslak Gottlieb

16 19 20 24 27 28

Aktiv, netstuderende efterskolelærer Af Vikki Toftgaard Agerbo

Klumme: Dannelsen er vågnet!

Af Mette Tunebjerg

Dansk og dannelse – et historisk pers pektiv Af Birte Sørensen

Din forening § 51. Bedømmelsen af skriftlige prøver foretages af en beskikket censor (...) Af Ida Geertz-Jensen

Fiktionen gør køn Af Anders Simmelkær

34 38 40 42

Dannelse – i et nordisk perspektiv og med et nordisk perspektiv Af Birigtte Therkildsen

Udeskoler giver ilt til undervisningen Af Jens Raahauge

Mariannes idehjørne: At give plads til stilladser, stemmer & stilhed – endnu et glimt fra en praktikers hverdag … Alt om intet – tekster og opgaver til tematisk analyse af romanen af Intet Af Jens Raahauge

TEMA – DANNELSE

DANSK 2 –– 2016

DEN DANNELSE, DEN DANNELSE AF JENS RAAHAUGE, FORMAND FOR TÆNKETANKEN SOPHIA.

Styring eller pejling? I sin meget strukturerede introduktion, Læringsmål i dansk, diskuterer uddannelsesforsker Bodil Nielsen det dannelsessyn som kommer til udtryk i henholdsvis formålet for skolen og formålet for faget, og argumentationen munder ud i at de to formuleringer er forenelige med rum for fortolkning, men også med markeringen af en retning der gør at nogle dansklærere må revidere deres opfattelse af dannelse. I argumentationen indgår en påvisning af at de nye og de hidtidige fagformål kun adskiller sig fra hinanden på få områder, idet ordet undervisning er blevet erstattet af ordet faget, og et enkelt sted eleverne. Fokus er efter reformen på elevens læring frem for på undervisningen: Faget skal bidrage til at eleverne udvikler de faglige kompetencer som de har eller får brug for, og som er beskrevet i de mål læreren skal styre efter. I sit høringssvar til de forenklede fælles mål skrev Dansklærerforeningens Folkeskolesektion at de opstillede læringsmål dybest set er udtryk for en totalitær tænkning da de forudsætter at de der har formuleret målene, kender fremtiden. I sin grundige analyse af de underliggende politiske dagsordner ved hele konceptet omkring de evidensbaserede, forenklede mål, bekræfter lektor Keld Skovmand i Uden mål og med desværre den anke som stod at læse i høringssvaret. Vores finansminister, Claus Hjorth Frederiksen, har for nylig udtalt at et samfund uden mål er et samfund uden retning. Man kan vanskeligt være uenig med ham heri, og her ligner samfundet og skolen hinanden. Men han manipulerer når han

ser sit slogan omsat til et argument for målstyring. Hvis denne kobling havde været evident, havde hans forgænger, Thor Petersen, vel købt hele verden da vi havde optur. Nej, et samfund der styrer mod målet uden sans for konteksten, er et tonedøvt samfund der nok kan raffinere det kendte, men ikke udvikle det ukendte: et samfund der lever af sin glorværdige fortid. Denne tilgang til de forenklede fælles mål udtrykkes præcist af Bodil Nielsen når hun anfører at målene ligger fast, mens lærerne skal og eleverne kan have indflydelse på hvordan man når frem til målene. Professionsudøvelsen og demokratiet er altså bundet op på de fastelagte mål. Der er ganske enkelt et menneskesyn til forskel på at styre efter et mål og at pejle efter et mål, idet man husker at der er et formål. Dannelse eller halvdannelse? Filosoffen Peter Kemp var tidligt ude med en basal kritik af folkeskolereformens vægtning af nogle målbare kompetencer på dannelsens bekostning og af arbejdets velsignelser gennem fritidens beskæring. Som Kemp ser det, starter miseren ved vedtagelsen af den nye læreruddannelseslov som skal uddanne læreren til at gøre det der virker, hvorved man kan opnå de målfastsatte kompetencer der bygger på færdigheder og viden; altså en instrumentalisering som tillader at fagenes indhold fortoner sig. Denne forsimpling følges så op af en inddragelse af børns fritid og leg i det skitserede målunivers; en handling der på sin vis er i familie med tanken om sammenhængen mellem forskning og faktura. Men som Kemp

TEMA – DANNELSE

påpeger, udvikler barnet sig også til at være god samfundsborger gennem fri leg og fri tid. Den påstand som nogle af reformens ophav fremsætter, om at her er tale om moderne dannelse som kan imødekomme samfundets krav om kompetent arbejdskraft i konkurrencesamfundet, argumenterer Kemp kraftigt imod og påviser det menneskeligt fattige i at målet alene er at få noget at leve af og ikke også noget at leve for. Reformen bygger på halvdannelse, viser han, og konstaterer at løgnen er at halvdannelse gøres til dannelse. Skolens opgave er både at give eleverne færdigheder og viden OG at sætte dem i stand til at tjene det fællesskab de og vi tilhører lokalt og globalt som borgere og verdensborgere. Prorektor Alexander von Oettingen går i rette med både skolereformens kompetence- og målstyringstilhængere som efter hans mening ikke tager skolen alvorligt, og med dem der som Kemp argumenterer for skolen som alment dannende: Skolens dannelsesarbejde består i at læreren gennem sin undervisning i fagene gør verden tilgængelig for eleverne. Man må skelne mellem skoledannelse som sker i skolen, og almen dannelse som sker døgnet rundt. Skolen skal ikke spændes for en dagsorden om at danne verdensborgere, for derved påfører vi skolen en opgave der virker overbelastende. Professor Per Fibæk Laursen går et langt, langt skridt videre og foreslår at skolen af hensyn til de svage elever dropper satsningen på dannelse. De elever der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer, har behov for klare rammer, nyttebetonede begrundelser og kontant feedback; den frie

reformpædagogiske tilgang bidrager til at sortere eleverne fordi de udsatte elever er fremmede over for dannelsestanken. Diskussionen ud fra disse positioner har længe udspillet sig mellem de nævnte og en række andre aktører på folkeskolen. dk. For mig at se er det beklageligt at der forekommer et stærkt ønske om at betone forskellene frem for at søge lighederne. Når von Oettingen understreger skoledannelsen som skolens opgave, så er det for mig vanskeligt at se hvordan man kan undervise i miljø- og samfundsfag uden at inddrage det globale aspekt og den afhængighed af hinanden som den teknologiske udvikling har medført; altså ligger verdensborgeren og lurer lige om hjørnet. Skolen har ikke patent på den almene dannelse, men den bidrager. I øvrigt er det jo netop hvad Kemp understreger ved at advare imod begrænsningen af børns fri tid. Når Fibæk udtaler at dannelse ikke er nævnt i loven, så har von Oettingen en pointe når han peger på formålsparagraffens dannelsesmarkører som bestemmer at skolen skal åbne for ”dansk kultur og historie”, ”forståelse for andre lande og kulturer” og ”menneskets samspil med naturen”. Professor Karen Borgnakke udtrykker den 23.03.16 på folkeskolen.dk at debatten er udtryk for at en række hanelefanter slås om dannelse, mens elever og lærere lades i stikken, idet denne kamp skygger for en nødvendig debat om ”det uhyrlige antal gentagelser og postulater om læreprocesser” der knytter sig til de fælles mål, og om den ”sløsede” omgang med evidensbegrebet. Den store mængde kommentarer der fulgte i kølvandet på indlægget, afdækkede at hanelefanterne

TEMA – DANNELSE

DANSK 2 –– 2016

For mig at se er det beklageligt at der forekommer et stærkt ønske om at betone forskellene frem for at søge lighederne.

– af begge køn i øvrigt – under overskrifterne fører en nuanceret debat. Men der findes en almindelig frustration over om- stændigheder omkring folkeskolereformens tilblivelse og fornægtelse af den danske skoles traditionelle værdier. For at sige det med Peter Kemp: at halvdannelsen er opløget til dannelse. Den sårede Lektor Iben Benedikte Valentin Jensen er måske den der enklest sætter ord på den professionssårede lærers følelser, når hun påpeger at videnskaben har overtaget virkeligheden i læreruddannelsen og i skolens udformning. Uddannelserne er blevet udtænkt af en række socialkonstruktivister og systemteoretikere der har ladet hånt om den almindelige lærers erfaringer. Mennesket skal formes til at passe til systemet – og ikke omvendt. Den konstruerede videnskab bliver dermed overinstans. Iben Valentins ord kan få én til at tænke på Storm P.’s historie om de travle amerikanske mænd der ikke kunne nå morgenbarberingen hjemme, men som kunne stikke deres ansigter ind i nogle barbermaskiner på væggene ned til Subway. Én indvendte at alle ansigter da ikke er ens. Og han fik svaret: Men det bliver de. Hun gør det selv sådan op: ”Pædagogisk viden og erfaring skulle nu afløses af metoder-der-virker. Menneskevidenskaberne kvaltes effektivt i teknokratiets vridemaskine og naturvidenskabernes data-dominerede renvaskninger. Sådan blev historiske institutioners praksisfællesskaber og sunde fornuft udryddet … For min generation og dem før var det handlingslammende … Praksis var blevet noget billigt skidt.” Iben Valentins sårethed udspringer af en fundamental underkendelse af hendes didaktiske formåen i den praktiske undervisning af eleverne og af betydningen af hendes retning for denne undervisning imod at livsoplyse eleverne til myndige borgere i et fællesskab.

Skolen som dannende organisation Mange lærere har som Iben Valentin beskriver det, på mange områder følt sig underløbet. En øget detailstyring af arbejdet og en reduceret tid til at forberede sig har gjort det vanskeligt for mange at se meningen i arbejdet. Og netop menings-løsheden er den stærkeste gift for en organisation, fordi den smitter og skaber misdannelse. At modvirke dette er en ledelsesopgave, og man kan hente inspiration til genskabelse af medarbejderindflydelsen på organisationen i den proces der beskrives i bogen Lær af de gyldne øjeblikke. I mit skolebillede er skolelederen den der signalerer rammerne og retningen for skolens arbejde, så det bliver muligt for de ansatte i dialog at forholde sig konstruktivt og kritisk til de rammer og retninger der meldes ud, samt at udfolde sig som fortolkende, myndige fagpersoner. En sådan adfærd vil tjene som model for hvordan eleverne møder krav og stilles frit i undervisningen. Og for mig er idealet at enhver elev kender skolelederens forventninger, fx ved at skolelederen jævnligt møder eleverne i fællesskab og dialogisk byder sig til. I en skoleorganisation der på den måde får tillagt mening, er dannelsen en umistelig del af praksis – også for de elever der kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Helt konkret har jeg set det meningsskabende udmøntet i Danmarks første rettighedsskole, Langelinieskolen, hvor FN-konventionen om Barnets Rettigheder danner grundlag for skolens organisation, blandt andet med et rettighedsråd med elever, ansatte, forældre og ledelse, og hvor eleverne har flertal. At blive taget alvorligt og mødt med respekt er et godt udgangspunkt for at medvirke i det lærende, det levende og det dannende fællesskab, både hvad angår elever og ansatte. En bevidsthed omkring de signaler der udsendes af en organisation, vil i min optik gøre mange af tvistighederne i dannelsesdiskussionen uvedkommende, fordi skolen som

TEMA – IDANNELSE

levende organisme i sig selv forener krav og frihed, kritik og kærlighed, personlighed og fællesskab … Den musiske tilgang I DANSK 4/2015 var temaet det musiske i dansk. I den forbindelse blev de 20 år gamle anbefalinger fra Ole Vig Jensens Det musiske udvalg gengivet. Bag disse anbefalinger lå en række diskussioner om det musiske i skolen som førte til en erkendelse af at netop det musiske, håndværket og kunsten, bygger på værdier der er basale i al undervisning og som er særligt interessante, fordi de her er ordløse. Udøvelsen af håndværk og kunst er dannende fordi man skal fordybe sig i stoffet og forholde sig frit til stoffet. At udforme og udveksle forarbejdede produkter i fællesskabet giver anledning til oplevelse, men også til at sætte ord på det ordløse, reflektere over det skete og det modtagne. Heri gemmer sig et væsentligt supplement til den verbale, filosofiske dannelsesdiskussion, et supplement som også har bud efter dem der ikke er til skolesnak og røv-til-bænk. Jeg vil opfordre til at man (gen)læser alle 10 bud i DANSK 4/2015. Men jeg vil her kort omtale to, det første og det niende. 1. Du må vide, at skolen er et fristed. Et sted, hvor børn i frihed, men under ansvar, har ret til at tilegne sig etiske, æstetiske og politiske værdier i fællesskab med andre. Den første fordring handler om dannelse. 9. Du må erkende, at en skole ud over at være dannende altid skal være fremtidsorienteret, fordi børnene har fremtiden foran sig, men at fremtiden ikke kan forudses. Derfor skal der overordnet og principielt planlægges for et helt skoleforløb, hvor der samtidig gøres plads til spontanitet og livslyst. Den niende fordring handler om mål. I anbefalingen til det niende bud plæderes der for en under-

visning med klare mål der er kendt af elever og lærere, og for en skolevirksomhed der er målstyret. Men ”mål og planlægning skal udfoldes på en sådan måde, at der gives reelt rum for elevernes medbestemmelse, for udfoldelse og spontanitet.” Den store forskel på brugen af målstyring dengang og nu er at målet før handlede om undervisning og at det stod til debat, mens målet nu ligger fast. Endvidere er det værd at notere sig en bemærkning om, at forudsætningen for at udfoldelse og spontanitet har mening, er at lærerne i højere grad end i dag ”mestrer” det faglige indhold.

LITTERATUR DANSK 4/2015. 10 (gamle) bud for fremtidens skole. Se www.dansklf.dk/grundskolen/tidsskrifter Jensen, Iben Benedicte Valentin: Tag ansvar. Fjordager 2016 Peter Kemp: Løgnen om dannelse. Opgør med halvdannelsen. Tiderne Skifter 2015 Larsen, Charlotte Larsen; Steen Hildebrandt og Trine Beckett: Lær af de gyldne øjeblikke. Akademisk Forlag 2016 Larsen, Steen Nepper: Dannelse – en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering. Fjordager 2013 Laursen, Per Fibæk: Didaktiske ambitioner. Alle elever med. Hans Reitzel 2015 Nielsen, Bodil: Læringsmål i dansk. Samfundslitteratur 2015 Skovmand, Keld: Uden mål og med – forenklede fælles mål? Hans Reitzels Forlag 2016. von Oettingen, (red.): Almen dannelse. Dannelsesstandarder og fag. Hans Reitzel 2016

TEMA – DANNELSE

DANSK 2 –– 2016

MEN VI KAN SÅ MEGET MERE – OG VI SKAL SÅ MEGET MERE I DANSK Den målstyrede undervisning med Forenklede Fælles Mål i fokus er stadig dominerende, når danskundervisningen udformes. Men hvad så med dannelsesopgaven? Erstattes den af mere målbart indhold? Dannelsesopgaven er vigtigere end nogensinde før, og Dansklærerforeningen har indtil videre udgivet 11 undervisningsforløb online, som konkretiserer det fællesskabende og dannelsesorienterede i danskfaget

”Dansk skal være Mellemskolens Hovedfag: Gennem Undervisning heri modtager Barnet Hovedparten af almindelige Aandsudvikling og Dannelse (…)” (Bekendtgørelse angaaende Undervisning i Mellemskolen af 1904). Er det stadig relevant at skæve til bekendtgørelsen fra 1904? Udgangspunktet for undervisning i skolen må være en bestræbelse på at opfylde formålet med det at drive skole. Her forekommer ord som “fordybelse, oplevelse, virkelyst, erkendelse, fantasi, åndsfrihed, alsidige udvikling, ligeværd og demokrati”. Netop derfor har dansk stadig en helt særlig rolle som det timemæssigt største fag i skolen. Men er der fortsat plads til at lade disse dannelsesmæssige værdier opnå højeste prioritet, når vi planlægger vores undervisning? Noget kan tyde på, at det i stedet er nøgleord som læringsmål, læringsledelse, synlig læring, tests og målpar, som er krøbet ind under huden på lærere landet over. Da vi ikke kan forkaste de famøse og forenklede Fælles Mål, må vi medtænke dem i undervisningen. Vi må bygge ovenpå. Men hvad nu, hvis vi vendte det hele lidt på hovedet? Vi kunne jo prioritere formål frem for målpar og lade nogle af de kerneværdier, som danskfagets dannelsesopgave består af, være omdrejningspunktet. I foråret 2015 tog Dansklærerforeningen de Forenklede Fælles Mål op til overvejelse. Kerneværdierne nysgerrighed, fællesskab og dannelse har dannet fundamentet for i alt 11 undervisningsforløb, som netop har forsøgt at vende tingene på hovedet og fokusere på dét, som ikke umiddelbart kan måles. Kerneværdierne danner rammerne om et sundt og

fagligt givende læringsmiljø, og derfor er de vigtige både i skolen og desuden i livet. Det er netop det, der kan give læringen værdi. Måske endda mere værdi end et individuelt læringsmål, som markeres “har lært”/“har ikke lært” efter 45 minutter. Herunder vil vi fortælle lidt om, hvorfor vi mener, at de tre kerneværdier er vigtige at tænke ind i undervisningen. Hvad kan og skal danskfaget forberede eleverne på? Dannelse er både et individuelt fænomen og samtidig socialt funderet. Dannelse er en socialiseringsproces, som hele tiden må fornyes og diskuteres for at være levende. De værdier og normer, der i dag udgør dannelsesbegrebet, er ikke længere fastholdt af tradition. Hvad der er sikkert og vist i dag, er uvist i morgen, sådan er modernitetens livsvilkår. Der foregår vedvarende en kamp om, hvilke værdier og normer der er vigtigst og frem for alt mest uforgængelige. Folkeskolens dannelsesopgave er forbundet med samfundets overordnede værdier og vilkår samt de kompetencer, der prioriteres. Der er ikke længere tale om et folkeligt opdragelsesprojekt, som skolen skal varetage. Dette betyder, at det moderne dannelsesprojekt er til diskussion, hvilket kommer til udtryk i en værdikamp med folkeskolen som slagmark. Man skal ikke kun tale om, hvad der skal iagttages, men også om hvem og hvorfra. Det vil sige, at man går fra almen dannelse til selvdannelse. Den øgede (selv)refleksivitet er hermed afgørende i forhold til dannelsesopgaven, for hvordan forbereder man eleverne til at tage del i en ustabil verden, hvor omstillingsparathed og refleksivitet er kravet for succes? Danskfaget kan med sin diversitet og blandt andet litteratur

TEMA – DANNELSE

AF SOFIE WIESE-HANSEN, SKOLEN PÅ ISLANDSBRYGGE METTE ALMIND PEDERSEN, TIDLIGERE NY HOLTE SKOLE & IDA GEERTZ-JENSEN, VESTEGNENS PRIVATSKOLE

give eleverne adgang til en mangfoldig forståelse af sig selv, hinanden og ikke mindst verden. Vi vil hinanden noget Al denne individualitet og selvdannelse sker i et samspil med andre. Det er i fællesskabet, at identiteter konstrueres og forhandles. Et fællesskab er et sted, hvor alle føler, de har en plads og er vigtige. Der bliver taget hensyn, og man kan føle sig tryg. Danskfagets opgave består også i at skabe et sådan rum for kollektivitet. Eleverne skal ikke blot lære at indgå i og bidrage til et fællesskab, de skal ligeledes lære sig selv at kende som aktive aktører i forskelligartede, sociale samspil. Dette indebærer, at man i danskundervisningen må skabe et rum, som udfordrer og støtter eleverne i deres sociale formåen. Lige netop i denne tid, hvor individualitet og selvdannelse opprioriteres, er fællesskabet vigtig at holde fast i. Det er den for det første, fordi sociale kompetencer er afgørende i stort set alle aspekter i livet. Vi skal kunne fungere sammen i denne verden. For det andet fordi et trygt og sundt fællesskab er afgørende for, at læring overhovedet kan finde sted. For at lære skal man undres De tre kerneværdier skal ses som værende gensidigt afhængige. For at ovenstående skal lykkes, og vi står tilbage med, vidende, dannede, fællesskabsorienterede mennesker, må eleverne være aktive og nysgerrige. Vi lærere kan ikke gøre alt arbejdet. Noget må ganske enkelt komme fra eleverne selv – men vi skal hjælpe dem. Denne kerneværdi, nysgerrighed, har to sider. Den første handler om motivation. Hvordan får vi som undervisere skabt et motiverende læringsrum, hvor indhold og arbejdsmetoder skaber interesserede elever, som bidrager til undervisningen og lærer en masse? Den anden side handler om at få skabt en evne. Eleverne skal blive gode til at undre sig over ting. De skal blive gode til at være nysgerrige, at lære mere og at interessere sig. Nysgerrighed er altså en kerneværdi, som på den ene side kan ses som et undervisningsværktøj til at skabe motivation og aktiv deltagelse og på den anden side som en evne til at undres, som skal tillæres.

Ten, Ole (2006): ”Værdier og dannelse i folke-skolen” i Hansen Bjarne Gorm og Annalisa Tams (red) Almen Didaktik – relationerne mellem undervisning og læring, Værløse: Billesø og Baltzer Ziehe, Thomas (1999): ”God anderledeshed”, side 202-214 i Jensen, Carsten Nejst (red): Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund, Værløse: Billesø & Baltzer.

DE SAMLEDE UNDERVISNINGSFORLØB I PROJEKTET “MEN VI KAN SÅ MEGET MERE” OMFATTER: – Vil du se min læseoplevelse? (indskoling) – Bevæg dine ord – ordklasser på nye måder (indskoling) – Der er så dejligt ude på landet (mellemtrin) – Boost skrivelysten! (mellemtrin) – Den dag min tekst fik en stemme (mellemtrin) – Gamle ordsprog og nye citater (mellemtrin) – Fred og ingen fare – fare og ingen fred (mellemtrin) – Stil skarpt på dit kropssprog (mellemtrin/udskoling) – Game-maniac (mellemtrin/udskoling) – Ebbe Skammelsøn – at søge efter mening (udskoling) – Et superego er født (udskoling).

TEMA – DANNELSE

DANSK 2 –– 2016

Tre eksempler fra ”Men vi kan så meget mere”

GAMLE ORDSPROG OG NYE CITATER (MELLEMTRIN) Undervisningsforløbet “Gamle ordsprog og nye citater” tager udgangspunkt i noget så højtravende som eksistentialisme. Som menneske kan man kun alt for sent komme i gang med at beskæftige sig med disse abstrakte størrelser. Og de unge gør det allerede. Hos dem ses en tendens til at være optaget af citater, og på Facebook ses da også et bredt udsnit af lige netop de citater, som bedst indfanger humør og tilværelse: “Hvis plan A ikke virker, så har alfabetet 28 andre bogstaver” – “Vær dig selv – alle andre er taget” – “Venner er som stjerner – selvom du ikke altid kan se dem, ved du, de er der”. Alle disse ‘quotes’, som Facebook-siderne plastres til med, kan forstås eksistentialistisk, som de unges forsøg på at indfange noget, som gør dem til dem, de er, eller gerne vil være. Det er dog ikke en ny tendens. I århundreder har vi mennesker benyttet os af citater, som hjælper os med at indfange livets fænomener: “Hvo intet vover, intet vinder”, “Hvor der handles, der spildes” er eksempler på ældre, eksistentialistiske ordsprog. At bede elever dykke ned i dette univers tilgodeser flere relevante formål. At undersøge ældre, danske ordsprog åbner op for et danskfagligt analyseredskab, som er uundværligt: at kunne fortolke, læse mellem linjerne og forstå metaforisk. I dette fortolkningsunivers bliver der ligeledes skabt et rum til at undersøge livets store spørgsmål. I henhold til kerneværdierne kan vi eksempelvis se på, hvilken opfordring til fællesskabet der ligger i ordsproget: “Nogle bygger læhegn, mens andre

BEVÆG DINE ORD

bygger vindmøller”. Hvad mener vi i den forbindelse selv? Og kan vi selv komme på nogle ordsprog eller citater, som indfanger dette? Undervisningsforløbet afrundes i form af præsentationer, hvor eleverne i grupper skal forsøge at indfange den stemning, som lige netop deres eksistentielle emne handler om: Livet. Kærlighed. Venskaber. De skal både identificere og fortolke citaterne, lave deres egne citater og desuden finde en måde, hvorpå de æstetisk får det fremlagt, som de selv mener virker bedst. Da forløbet blev brugt i en københavnsk 6. klasse, resulterede det i præsentationer med stemningsfyldt musik, levende lys og dermed en udpræget forståelse og respekt for alle aspekter ved en god præsentation. Eleverne var vilde med at lave præsentationerne og endda lytte til hinandens. Rummet var fyldt med nærvær og samhørighed. Højtravende, langhåret, fluffy – kald det, hvad du vil, i vores øjne er disse eksperimenterende undervisningsforløb lige præcis det, folkeskolens dannelsesopgave også går ud på.

Skan koden, og se undervisningsforløbet

“Når man er kommet i 1. klasse, er skolen lige pludselig blevet meget seriøs!” Sådan ville mange 1. klasses elever nok beskrive overgangen til 1. klasse. Og det er da blevet mere seriøst med fast skema med forskellige fag, med lektier og læsning hver dag og sidst men ikke mindst uden legesager i klasselokalet. Bevæg dine ord er et undervisningsforløb, som skal bringe det legende element tilbage i skoledagen. Gennem bevægelse, smil og samhørighed skal eleverne lære ordklasser. Skolen kan føles meget alvorlig, hvis man skal sidde for meget på sin stol og tie stille. Så elever har brug for at komme ud og bevæge sig og arbejde med danskfaglige begreber på en anderledes måde. I øvelsen “tælle-trold” bliver arbejdet med udsagnsord en leg med stafet og gakkede gangarter. Om eleverne bliver bedre til udsagnsord, må tiden vise, men de er sikret et smil på læben og et fælles grin, som forhåbentlig bliver drivkraften til engagement i deres livslange læringsproces. Det forpligtende fællesskab, som en klasse er, har brug for oplevelser og aktiviteter, som kan bringe eleverne endnu tættere på hinanden. Når de små hoveder er begravet i bøgerne, er det ofte den individuelles præstation/læring, som er i fokus. Den læring, det giver at arbejde sammen, styrker både fagligheden og gør eleverne bevidste om deres rolle i det forpligtende fællesskab i klassen. Når eleverne mingler rundt mellem hinanden i “Jeg er et dyr, hvilket dyr er jeg”, ser de klassekammeraterne i øjnene og taler med hinanden. De

TEMA – DANNELSE

OM EBBE SKAMMELSØN – AT SØGE EFTER MENING (UDSKOLING) lærer, at alle elever har værdi, alle tages alvorligt, man reagerer på andres ord og handlinger, og man ser hinanden. Som leder af klasseværelset og af undervisningen er det vores, lærernes, indlevelse i aktiviteterne, der giver eleverne energi og gør aktiviteterne brugbare. Det er derfor vigtigt, at læreren går forrest og viser eleverne, at disse aktiviteter kan noget: De kan gøre det sjovt at lære nyt. Fx kan det vække elevernes opmærksomhed på forholdsord, når Mic skal foran Mac, og bagefter skal Mic stå ved siden af Mac. Tænker eleven på forholdsord, imens aktiviteten står på? Sandsynligvis ikke – men efter at have brugt kroppen som redskab bliver det måske nemmere at få den kropslige bevægelse gjort til ord i en fortælling. Men er det seriøst nok? Ja da, og samtidigt står eleverne med røde kinder og giver dig et “det var sjoooovt”.

Skan koden, og se undervisningsforløbet

Hr. Skammel i Ty, den stolte jomfru Adelus, Peder eller Ebbe og so fucking what? Hvorfor er det vedkommende for en 14-årig at læse ældgammel litteratur? Det er, fordi det er i relation til fortiden, at nutidens værdier og holdninger kan forstås. Denne forståelse og erfaring rummer et potentiale for positivt og bevidst at kunne påvirke fremtiden. Eksistentielle spørgsmål er almenmenneskelige og har aldrig ét svar. Det er både umuligheden og muligheden ved at arbejde med sådanne spørgsmål i danskundervisningen. I et forsøg på at finde hoved og hale i store spørgsmål bevæger de unge sig på gyngende grund, men de bevæger sig på en flade, der vedrører det grundlæggende i at forstå sig selv og omverdenen. At søge efter mening er et eksistentielt menneskeligt behov til alle tider. For at åbne nutidens unges øjne for deres egen søgen, hvilket bliver relevant i et samfund med overdrevent fokus på målbare færdigheder, kan man igennem læsningen og fortolkningen af Ebbe Skammelsøn give dem et begrebsapparat til formålet. Igennem arbejdet med temaer som slægt, ære, stolthed, den dybere menneskelige passion, viljestyrke og søgen efter mening med livet bliver eleverne opmærksomme på egne muligheder for at påvirke deres selvopfattelse. Nutidens unge bevæger sig gennem livet på overfladen; alting skal gå stærkere i dag, hvis man skal følge med flokken. Oplevelsen af at stoppe op og dykke ned under overfladen giver unge en sjælden mulighed for selvindsigt, da

de eksistentielle diskussioner ofte glemmes til fordel for at kunne stave korrekt og sætte kommaerne, hvor de hører hjemme.

Du kan downloade de tre undervisningsforløb og flere andre på www.dansklf.dk.

Skan koden, og se undervisningsforløbet

2016

ÅRETS TEMA

STJERNER

LAV AVIS ELLER WEBAVIS I UGE 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45 ELLER 46 KONKURRENCE FOR 6.-10. KLASSE

VIND

25.000

’STJERNER’ er temaet for årets landsdækkende aviskonkurrence i 6.-10. klasse. Over hele kloden har stjerner til alle tider optaget mennesker og pirret forestillinger om det kendte såvel som det ukendte i tid og rum. Vi rækker ud efter stjernerne. Forsøger at nå, forstå og tyde dem. Både som fysiske fænomener og som symboler eller pejlemærker. Temaet venter bare på at blive foldet ud af eleverne, der med journalistiske redskaber skal formidle deres hverdag og virkelighed i ord og billeder. Klassen har en uge til at producere en avis, en webavis eller begge dele. Som støtte får klassen digital adgang til dagbladene i fire uger, som læreren selv vælger. TILMELDING ER ÅBEN Med UNI-login på www.aiu.dk. Vælg uge og dagblad.

BEMÆRK! TILMELDING SENEST 1. SEPTEMBER PÅ AIU.DK

WWW.AIU.DK

NYT OM DANSKFAGET

DEMOKRATISK DANNELSE I NYHEDSUGEN AF ASLAK GOTTLIEB, AVISEN I UNDERVISNINGEN

På verdensplan mistede 71 journalister i 2015 livet, alene fordi de var journalister. Nogle blev dræbt i forsøget på at rapportere fra krigszoner. Andre blev dræbt af terrorister eller magthavere. Omkring 200 journalister sidder fængslet, fordi de udøver deres arbejde. De skræmmende høje tal minder os om, hvor meget der er på spil i spørgsmålet om en fri og uafhængig presse. Hvor vigtigt det er, at nyhedsmedierne agerer kritisk og begavet i befolkningens tjeneste. Nyhedsmediernes vigtigste redskab er journalistikken. Hvad enten den er trykt, luftbåren eller digital, er journalistikken på en og samme gang både metode og mål for nyhedsformidlingen. Kvaliteten af journalistikken er derfor afgørende for et demokratisk samfund, hvor debatten bør hvile på saglighed, indsigt og respekt for hinandens anskuelser. Den kvalitet får vi kun automatisk, hvis befolkningen tydeligt efterspørger den. For tidligere generationers vedkommende lå der altid en avis på spisebo rdet, radioavisen kørte i baggrunden, og aftenhyggen foregik i familiens skød foran TV-avisen. Journalistikken kom ind med modermælken eller småkagerne til aftenkaffen, så at sige. I dag vælger familiens medlemmer fra hver deres skærme selv deres medieindhold. Fra vuggestuealderen forstås. Derfor er Avisen i Undervisningen vigtigere end nogensinde. Det er i skolen, den demokratiske dannelse gennem bevidsthed om nyhedsmediernes virkemidler sker. Som leder af Avisen i Undervisningen er jeg derfor glad for at kunne annoncere, at samarbejdet med dagbladene, Pædagogisk LæringscenterForening og Dansklærerforeningen i år

udmønter sig i en række forbedringer af Nyhedsugen. Tilmelding til årets aviskonkurrence på tryk og web er åben. Temaet er STJERNER. Skriv dig op til nyheds-brevet på www.aiu.dk, eller følg os på Facebook. Så får du direkte besked, når vi annoncerer nye tilbus og tiltag. Foruden gode råd og kvalificerede forslag til, hvordan du med journalistikken som omdrejningspunkt uddanner eleverne til demokratisk dannede, kritiske medieforbrugere. God arbejdslyst.

Nyt i Nyhedsugen – Vælg mellem otte uger i efteråret: 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45, 46. – Bestem selv, hvornår på skoleåret, klassen skal have gratis online adgang til dagbladene. – Lav prioriterede avissider med ny og forbedret udgave af Avislayouteren – Kom i gang med Nyhedsugen på webinarer for elever sammen med deres lærer.

DIN UDDANNELSE

DANSK 2 –– 2016

Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på lærernes uddannelser. Den sætter fokus på danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere. Læs mere på dansklf.dk

AKTIV, NETSTUDERENDE EFTERSKOLELÆRER AF VIKKI TOFTGAARD AGERBO, ER 36 ÅR, BOR I SKJERN OG I GANG DELS SOM NETSTUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN PÅ VIA I NR. NISSUM, DELS SOM LÆRER PÅ DEJBJERGLUND EFTERSKOLE.

Vikki Toftgaard Agerbo er 36 år, bor i Skjern og i gang dels som netstuderende på læreruddannelsen på VIA i Nr. Nissum, dels som lærer på Dejbjerglund Efterskole. Danskredaktionen har bedt Vikki fortælle om sin uddannelse, danskfaget, dannelsesperspektivet og fremtiden: Jeg læser på den 4-årige læreruddannelse i Nr. Nissum. Jeg er netstuderende. Jeg havde de to første år på seminariet som netstuderende (dansk i 2 år). Mit tredje år læste jeg idræt som matrikel (ellers kan man ikke få det som linjefag) og engelsk som netstuderende. Jeg er på fjerde årgang som netstuderende og afslutter engelsk til sommer. Derudover har jeg skriftlig/mundtlig eksamen i pædagogik, almen didaktik og min bachelor. De første to år af min studietid arbejdede jeg som frisør og freelanceteknikker. Jeg er oprindelig frisøruddannet. Undervejs har der været fire praktikforløb, og et af dem, på en idrætsefterskole, resulterede i ansættelse. Hvorfor danskfaget? For at være ærlig så stod valget mellem dansk eller matematik, og da jeg ikke bryder mig om matematik, blev det dansk. Det kan lyde underligt, men det gav god mening for mig, da jeg i første omgang ikke regnede med, at dansk ville fylde så meget, men at jeg hurtigt skulle i gang med faget idræt, da det var her jeg mente, at jeg havde succes før jeg gik i gang.

Jeg havde på mit første år på studiet en fantastisk dygtig dansklærer/lektor. Hun var utrolig stilladserende, imødekommende, forstående, begejstret og spændende. Hun indtog klasseværelset med sin altid smittende entusiasme. Jeg kunne pludselig se, hvad danskfaget kunne, og hvad litteratur, sprog og alle de bestanddele, som danskfaget indeholder, betyder. I dag er dansk mit foretrukne undervisningsfag. Jeg er dansklærer i en 9. klasse på en efterskole, og det er yderst interessant og udviklende. Jeg elsker at prøve nye ting af, at være kritisk og lade mig overraske. Min egen skoleerfaring har gjort det nemmere som lærer at forstå dem, der har det svært, da jeg selv har været der. Nu er det mig, der skal give disse unge mennesker nøglen til deres dør. Den netbaserede læreruddannelse: Jeg er mor til to. Min søn var tre måneder, og min datter var 2 år og 7 måneder da jeg gik i gang med læreruddannelsen. Min mand og søn var med på seminariet i net-ugerne, så kunne jeg nemlig fortsætte med at amme, imens jeg gik i skole. Et studieår på netuddannelsen ser således ud: – Kursus på campus en til to gange om måneden af 2-3 dages varighed. Man kan overnatte på campus, og der er planlagt undervisning fra lærerne. – 6-7 ugers praktik på en valgfri skole. – Der skal i alle linjefag afleveres fire specialiseringsopgaver

DIN UDDANNELSE

(SP) + deklarationer for at kunne blive indstillet til eksamen. – Man bestemmer selv, om man vil deltage fysisk på campus. – Man afslutter med en skriftlig og mundtlig eksamen i sit linjefag, og så er der ”tillægsfagene/almen” (KLM, Psykologi, Pædagogik, Almen didaktik), som foregår på samme måde. Udfordringer og muligheder Der er naturligt nok særlige udfordringer ved denne studieform. Man skal have rygrad! Hvis man ikke følger med og mangler selvdisciplin, så kommer man bagefter – og så kan det virke uoverskueligt (vores danskhold blev næsten halveret efter første år). Man kommer ikke sovende til uddannelsen som netstuderende – den kører parallelt med matrikelundervisningen, og når der er undervisning på seminariet for ”netterne”, så foregår undervisningen sammen med denne. Hvis man kommer i en gruppe (net), som ikke fungerer godt, så er det virkelig et problem, da det er her, al sparring foregår. Vi reflekterer meget over det læste og diskuterer det i gruppen – vi er hinandens ekspert- og vidensdeling. Derfor er det vigtigt, at man er indstillet på, at dette kræver noget energi. Har man det ikke godt med teamsamarbejde, så er det dømt til at gå galt, især som netstuderende. Det er rigtig vigtigt, at man har en forstående arbejdsplads i forhold til diverse indkaldelser til netseminarer. Tingene skal

gå op i en højere enhed – man skal være god til at planlægge! På den netbaserede læreruddannelse mødes man virtuelt, fx via Skype & Lync, og fysisk til netseminarene i Nr. Nissum, og har man et arbejde ved siden af studiet, så giver det god mening at studere på denne måde. Gennemsnitsalderen er omkring 30 år så de fleste har familie, børn og et hus – derfor skal tingene økonomisk hænge sammen – og det kan det på denne måde. Folk er meget seriøse – det er fedt! Stort set alle har en uddannelse i forvejen. Man kan få børn under uddannelsen og stadigvæk følge undervisningen. (Der står altid barnevogne uden foran bygningerne/klasselokalerne på seminariet). Endelig er det muligt at arbejde på en skole ved siden af studiet – og det dygtiggør ens lærerprofession, og man er derfor bedre rustet, når man er færdiguddannet. Jeg har med det samme kunnet afprøve metoder, tilgange og vinkler af på en klasse, så jeg har udviklet min egen praksis undervejs i studiet. Tanker om danskfaget nu – og i fremtiden Der bliver brugt meget energi på de målbare parametre og knap så meget på de ”bløde” værdier. Jeg mener, at danskfaget kan og er meget mere end et skema, diagram eller en prøve med x antal rigtige/forkerte. Det kræver langt mere at danne hele mennesker. Der er et problem! Dette kæmpe hul skal fyldes ud med empatiske tankemønstre, næstekærlighed – og med et syn på fælleskabet. Hvis vi kun UDDANNER

DIN UDDANNELSE

mennesker, til hvad vi har brug for lige nu, så mister vi menneskets grundsubstans. Tænk på, hvor kedelige og ens vi bliver. Vi skal vægte alle kompetencer i det at DANNE hele mennesker. Efterskolerne er udfordret på antallet af dansklektioner, da der går en del timer til andet idrætsligt/fagligt. Jeg mener, at der skal være langt flere dansktimer i fremtiden, da der ligger en guldgrube i dette grundfag. Dannelse – betydning for dig i din uddannelse – og i din undervisning Udviklingen i samfundet frem mod det senmoderne har medført store forandringer i mange af byggestenene – fx familie, økonomi, politik og uddannelse. Disse forandringer har igen påvirket den rolle, som folkeskolen har som dannende og uddannende institution. Kommunikation er et bærende element i al undervisning, da det er herigennem, vi kan få afprøvet vores egen forståelse og opfattelse. Kommunikation er også en afgørende faktor i begrebet almen dannelse, da den er grundlaget for vores samfundsstrukturer som fx sociale relationer, demokrati og handlekompetencer. Læreren skal være meget bevidst om, hvordan kommunikation bruges i undervisningen, så det bliver et pædagogisk og didaktisk redskab, der støtter den enkelte elev. Kommunikation skal bruges i litteraturarbejde som et af flere værktøjer, der kan åbne teksten og udvide elevens faglige og alsidige horisont. Lærerens rolle er i dag både faglig, opdragende og dannende. Dette stiller store krav til lærerens faglighed, egen personlighed og forståelse af eleven. JJeg stiller spørgsmål ved, om det nye fokus på læringsmålstyret undervisning presser dannelse i baggrunden. Der er tendenser i tiden til, at den danske skole – og de enkelte fag – presses af konkurrence- og målingskulturer fra andre lande. Det er nødvendigt for politikere, skolen og lærerne at genvurdere, hvad kernen i vores tanker om skole er. Hertil er vores kulturelle arvegods en vigtig kilde til at synliggøre, hvad der har præget den historiske udvikling og værdidebat om skolens opgave. Når vi ser på elevernes forforståelse i forbindelse med fx fiktion og deres tidligere

DANSK 2 –– 2016

erfaringer som grundlag derfor, bliver det tydeligt for mig, at forældre og samfundet i øvrigt må inddrages mere i den fælles undervisnings- og opdragelsesopgave. Jeg har lige afleveret min bacheloropgave, hvor jeg har haft fokus på ældre litteratur/kanonlitteratur som udviklende og dannende element. Jeg er meget optaget af lærerens tilgang og didaktiske vinkling i forhold til elevernes tekstforståelse, identificering og meningsskabelse i mødet med disse værker. Opgaven er skrevet i et team, hvor vi er empiridelen i noget forskning, hvor man gerne vil udvikle på lærerens profession igennem aktioner i praksis på en udvalgt skole. Det har været yderst lærerigt, da det er spændende at udvikle egen praksis og lærerrolle. Dit lærerliv i fremtiden Jeg ser mig selv på en friskole eller en efterskole. Psykologien er et interessant område, hvor jeg har mine kvaliteter og styrker, og jeg vil rigtig gerne læse videre på et tidspunkt, måske coaching, ledelse eller skolepsykolog. Menneskets udvikling generelt interesserer mig, samt min egen udvikling som menneske. Jeg sætter pris på de unge mennesker og mener, at de har noget at tilbyde – og dette er fedt at være en del af! Jeg er optaget af elementer, som jeg finder yderst mangelfulde i moderniseringen af læreruddannelsen. Et fag som pædagogik bliver delvis fjernet, og man vælger at holde ét modul, som omhandler meget lidt pædagogik. Jeg ser et stort problem her, da faget pædagogik er vigtigt, når vi står som kommende lærere over for en dannende opgave i folkeskolen. Jeg oplever studerende, som læser på læreruddannelsen og helt grundlæggende mangler flair for pædagogisk forståelse og interagering med elever. Det er et vigtigt fag, som støtter op omkring den alsidigt dannende opgave, som skolen skal varetage! Jeg er optaget af, at jeg er en dygtig, engageret og vellidt lærer, som eleverne ønsker at lære noget af. Hvis man møder eleverne med åbenhed, ærlighed og humor, er der større chance for, at de ønsker at lære noget og ønsker at engagere sig – og så bliver det for alvor fedt at være ærer.

KLUMMEN

KLUMMEN Mette Tunebjerg, lærer og danskfaglig konsulent

Folkeskolen er igen i sommer Dannelsen er vågnet! blevet reduceret til en politisk slagmark

Dannelse var et stort ord, da jeg læste til lærer. Det var faktisk det, det hele i sidste ende handlede om. Med linjefag i dansk og religion var vigtige ingredienser bl.a. sprog, litteratur, etik, ånd og historie. Det hele blev en del af min lærerrygrad.

Men så kom der nogle år, hvor ordet dannelse nærmest forsvandt ud af skoleordbogen. Andre ord kom i fokus: fælles mål, test, PISA osv. Imens lå dannelsen og sov, og ikke mange tænkte rigtig på at vække den. Den nye reform af grundskolen havde bestemt heller ikke noget ønske om at vække dannelsen. Faktisk blev der tilsat ikke så få mængder sovemiddel i dannelsens kop te. Men alligevel er det efter reformens indførelse lykkes at vække liv i dannelsen. For som reaktion på læringsmål, læringsmålstyring, målinger og test har mange opdaget, at noget mangler. Sovemidlet virker ikke længere. Dannelsen er vågnet! Ordet dannelse kan betyde ”At forårsage at noget opstår”. Den betydning er i min optik rigtig vigtig i en skolesammenhæng. For når vi holder skole, er det vores fremmeste opgave for alvor at forårsage, at noget opstår i vores elever. Dette ”noget” er evnen til ansvarsfuldt at kunne manøvrere i ens eget liv og kunne indgå i gode relationer til andre mennesker. Det er at kunne bidrage til og være en del af fællesskaber. Det er evnen til at vælge, at udvise kritisk sans, tolerance og ydmyghed, men også vilje til og mod på selve livet. Ja, det er ikke småting, vi arbejder med i skolen, og det er det jo heller ikke efter indførelsen af den nye skolereform. For dannelse må fortsat være undervisningens egentlige formål. Danskfaget, der er en hjørnesten i grundskolen, kan på så mange måder medvirke til dannelse: Arbejdet med sprog og litteratur kan åbne verden, sætte ord på følelser og længsler, flytte perspektiv, vække nysgerrighed og give mod på at indtage verden. Når reformen er et benspænd, er det, fordi der så ensidigt fokuseres på det mål- og testbare. Erfaringer viser, at det, der testes, er det, der vægtes. Så selv om der tales om den åbne skole, innovation og andre fine ting i reformen, så er det altså noget andet, der skal testes i. Ude på skolerne knokler vi med læringsmål, tegn på læring og læringsportaler, og indimellem kan det være svært – næsten umuligt – at holde fokus på det egentlige formål med vores arbejde. Men som sagt er det mit klare indtryk, at der alligevel er en vigtig bevægelse i gang. En bevægelse, der har vækket dannelsen. Rundt omkring i landet, i fagblade, på sociale medier og på skoler tales der igen om dannelse. Bl.a. som en modreaktion mod en reform, der har glemt det egentlige formål. Se blot på dette nummer af DANSK! Men også i DLF er der stort fokus på dannelse, hos tænketanken Sophia, i de faglige foreninger, Grundtvigsk Forum, blandt skoledebattører m.fl. Måske er en af de virkelig gode ting ved den nye skolereform, at reaktionerne imod den har medført, at vi igen er nødt til at tale om dannelse. Og som godnatlæsning i aften kan man så passende gemme de nye fælles mål lidt væk og gå direkte til formålsparagraffen, der trods alt stadig lever i nogenlunde god behold. Den kan minde os om, hvad det er, vi skal med skolen og de elever, vi hver dag har fornøjelsen af at arbejde med, og den kan huske os på, at vi skal holde fast i det, vi godt ved, er det egentlige formål med skolen og vores arbejde.

TEMA – DANNELSE

DANSK OG DANNELSE – ET HISTORISK PERSPEKTIV

DANSK 2 –– 2016

TEMA – DANNELSE

AF BIRTE SØRENSEN, TIDLIGERE LEKTOR I LÆRERUDDANNELSEN OG PÅ DPU.

I slutningen af 1980’erne nedsætter Undervisningsministeriet en række udvalg, der skal forholde sig til kvaliteten i folkeskolens fag. Det bliver danskudvalgets opgave at undersøge, om der opstilles klare mål for undervisningen, og hvordan forholdet er mellem de erklærede mål for faget på de forskellige niveauer og resultatet af undervisningen. Udvalget, hvis formand er Torben Brostrøm, kommenterer imidlertid dette kommissorium kritisk. Det passer slet ikke til danskfaget, idet ”et karakteristisk og værdifuldt træk ved dansk er, at de vigtigste mål for undervisningen ikke kan og heller ikke skal formuleres i klare (adfærds)termer.” Dansk er et komplekst fag: ”Det har ligget udvalget på sinde ikke at give forenklede og entydige svar på komplicerede spørgsmål”. Faget kræver tid og rum, da det har selve bevidstheden som arbejdsområde: ”Imidlertid ligger det dybt i dansk undervisningstradition siden Grundtvigs dage, at oplysning om sivet er godt, men at oplysning om livet er endnu bedre. Færdigheder og paratviden er nødvendige, men indsigt i tilværelsen er uundværlig.”1 I kritikken og i den konkrete udførelse af udvalgets arbejde fastholdes dansk således som et dannelsesfag, ikke forstået ud fra en naiv opfattelse af, at skolen har patent på elevernes dannelsesmæssige udvikling og således påtager sig en byrde, den slet ikke kan leve op til. Dansklæreren må yde sit beskedne bidrag og kan ikke vide, om bestræbelserne på at åbne elevernes øjne for livets mangfoldighed lykkes. Begrebet er endvidere ikke et normativt begreb – det er ikke et spørgsmål om at bibringe eleverne de rigtige meninger og svar. Det er langt snarere det at lære eleverne at opdage

det ukendte i det kendte og det kendte i det ukendte (som det så fornemt bliver formuleret i Dansk 84). Hertil kræves naturligvis en række færdigheder og viden og således en balance mellem vægten på indholdet og udviklingen af elevernes basale færdigheder. Dette syn på skolens dannelsesopgave kan synes selvfølgeligt, men dannelsesbegrebet har undergået store forandringer i takt med den samfundsmæssige udvikling. I det følgende fremhæves centrale faser i dannelsens 100 års historie – kort og naturligvis ikke fyldestgørende. Den nationale dannelse Efter at kristendommen og kirken i slutningen af 1800-tallet gradvist mister sin magt over skolen, overtages dannelsesprojektet af nationen. Vægten lægges på, at eleverne gennem den nationale litteratur og fortællinger dannes som gode borgere i deres fædreland. I den nationalromantiske dannelsesutopi opfattes digterens person som talerør for nationen og folket. Dette er naturligvis en utopi, som ses tydeligst i gymnasiets danskundervisning, men herfra siver ned i mellemskolen og grundskolen. Målet for tekstarbejdet er at få eleverne til at forstå forfatterens hensigt med teksten. Derfor er digterens person central. Man læser fx ikke Steen Steensen Blichers Brudstykker af en landsbydegns dagbog uden at interessere sig for Blichers vandringer på heden og hans kendskab til herregårdslivet omkring Spentrup. Om en fortolkning, således som vi dag forstår begrebet, er der ikke tale. Derimod er der et omfattende noteapparat, så forståelsen ikke overlades til lærerens tilfældige opfattelse. Side om side med dette findes der naturligvis også et krav om, at eleverne skal skrive korrekt – beherske sproget, men det er værd at bemærke, at sproget opfattes som en del af dannelsen. At lære at lære Denne klassiske, materiale dannelse står ikke uimodsagt i 1900-tallets første 50 år i folkeskolens danskundervisning. En del af de danske lærere er – inspireret af John Dewey og

TEMA – DANNELSE

den tyske arbejdsskolepædagogik – påvirket af en reformpædagogisk strømning: De er imod en undervisning, hvor eleverne er inaktive, børnene skal ”lære at lære”. Det er dog mest i begynderundervisningen, man ser disse principper praktiseret. Først efter 2. Verdenskrig trænger de igennem til flere lærere og får indflydelse på arbejdet med tekster. Den reformpædagogiske tænkning repræsenterer et formalt dannelsessyn, hvor udgangspunktet ikke er et fastlagt, på forhånd værdifuldt indhold, men det indhold eller de aktiviteter, der rummer muligheder for, at eleverne aktivt kan udvikle deres evner og færdigheder. Dannelse og identitet Den nationalromantiske dannelsestænkning udhules gradvist i løbet af årene fra 1900 til 1958. Den har aldrig haft nogen rimelig gyldighed for børn, der kommer fra de lavere sociale lag, og den mister efterhånden sin selvfølgelighed for børn fra alle samfundsklasser. Mange påstår, at det først er i 1970’erne, at denne dannelsestænkning bryder sammen. Det er imidlertid kun korrekt, hvis man ser snævert på det udvalg af litteratur, som eleverne præsenteres for, for hensigten med tekstarbejdet – og det vil sige det dannelsessyn, der ligger bag − ændrer sig omkring 2. Verdenskrig og med Den blå betænkning. Krigen og dens rædsler har gjort litteraturhistorien og forfatteren mindre interessant, i stedet for er litteraturens eksistentielle betydning kommet i forgrunden – også hjulpet på vej af nykritikken og dens fokus på tekstnærhed. Det centrale bliver at få eleverne til at forstå ”teksternes måde at have verden på”, for at de i mødet med teksterne kan blive klogere på sig selv. Hermed bliver dannelsens mål et arbejde med elevernes eksistens og hele identitet. Blichers person og inspirationskilden til novellen er nu ikke nær så væsentlig som forståelsen af Mortens udvikling, sådan som den fx kommer til udtryk gennem anvendelsen af dagbogsformen.

DANSK 2 –– 2016

skal i stedet for lære at gennemskue teksternes ideologi. I litteraturtimerne er de foretrukne tekster socialrealistiske og helst også socialt eksemplariske, således at de peger fra det individuelle til det samfundsmæssige. Hvis Blichers værker indgår, vil vægten blive lagt på den samfundsmæssige kontekst, fx Morten som den passive tjener i et feudalt samfund. Centralt er det endvidere, at tekstbegrebet udvides, fx med film og tegneserier, velegnet til den ideologikritiske analyse. Fokus i Dansk 76 er først og fremmest den sociale og demokratiske dannelse gennem udviklingen af elevernes kommunikative færdigheder. Eleverne skal lære at argumentere for en sag, således som det fx kan udfoldes i klassens time. Men de politiske partier til højre ser med nogen ret den ideologikritiske holdning som en venstreorienteret politisk dannelse. Sker der en indoktrinering i folkeskolen? Den klassiske litteratur og dannelse skal tilbage til folkeskolen, lyder kravet.

Det er langt snarere det at lære eleverne at opdage det ukendte i det kendte og det kendte i det ukendte

Social og demokratisk dannelse 1970’erne er et årti med et voldsomt politisk opbrud. Dette influerer naturligvis på skolens danskundervisning, og her sker det endelige brud med den nationalromantiske tradition, men den eksistentielle, oplevelsesprægede tilgang til tekster møder også kritik og erstattes af en kritisk analyse. Tekstfortolkningen skal ikke fastholdes i den psykologiske dimension, eleverne

Værdier og værdiforestillinger Dansk 84 skulle i forlængelse af det sidste have været et sådant restaureringsprojekt, men blev det ikke, i og med at læseplansudvalget havde en anden opfattelse af faget. I vejledningen gøres der derfor meget ud af at definere et moderne dannelsesbegreb, der så at sige kan dæmme op for den opløsning af værdier og den opsplittethed, der er vilkåret i det moderne, komplekse samfund. Traditionsopløsningen har således sat sig spor i Dansk 84. Læseplanens forfattere tager eksplicit afstand fra det gamle og belastede dannelsesbegreb og definerer, både hvad dannelse ikke er, og hvad det er: ”Fagets indhold er ikke et færdigt produkt af en kulturarv, som læreren kan levere, men et arbejde med elevernes kulturelle og samfundsmæssige baggrund og fremtidsperspektiver. Det giver muligheder for at tage stilling til væsentlige sider af tilværelsen og opbygge personligt funderede værdiforestillinger (...).”2 Dannelse forstås i højere grad som en dynamisk proces, ikke et produkt. Faget ses som en helhed og bør ikke opdeles i discipliner. Dansk 84 formår på denne måde at få danskfaget tilbage på sporet som et centralt dannelsesfag, samtidig med at den udvikling, faget har været inde i gennem 1970’erne, alligevel er bevaret på en række punkter Det gælder bl.a. den vægt, der lægges på elevernes medindflydelse på undervisnings indhold – den demokratiske dannelse. Alligevel ligger der implicit en kritik, fx af den indsnævrede behandling af litteraturen i form af den omfattende temalæs-

TEMA – DANNELSE

ning. Der har været for lidt fokus på teksternes egenværdi – herunder det æstetiske udtryk. Endvidere skal der lægges mere vægt på litteraturens historiske forankring, bl.a. i forhold til den nationale litterære tradition. Det evigtgyldige i litteraturen skal nemlig samtidig fastholdes. Man møder nok i fortidens litteratur ”nogle andre og noget andet end sig selv, men man møder også sig selv.” ”Man kan søge forklaringer på, at gamle tekster er, som de er. Det er ikke vanskeligt at se, at fortidens kunst er knyttet til visse samfundsmæssige udviklingsformer. Det er egentlig mere interessant at konstatere, at den ikke er bundet af dem (…).”3 Personlig og kulturel identiet I Dansk 95 fremhæves danskfagets dannelsesside i selve fagmålet: ”Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.”4 Identitetsdannelsen bliver vigtig i et moderne, omskifteligt samfund, men kan ikke afgrænses til et klart defineret vidensindhold, præcise færdigheder og former for adfærd, som det enkelte menneske kan få overdraget af en tidligere generation i barndommen og ungdommen en gang for alle. Dannelsesprocessen bliver en livslang proces, hvis fundament lægges i skolen. Den nye tids dannelsesrejse er en rejse ud i det ukendte – og ofte uden en stabil rejsefører.

Dannelsesprojektet bliver derfor gradvist mere omfattende og mere dynamisk. Faget ses stadigvæk som en helhed, og elevernes aktive og kreative sproglige udfoldelse bliver i stigende grad central i fagets dannelsesforståelse. For at forstå en verden og en kultur, der er så fjern og fremmed som Morten Vinges, bliver det væsentligt at få fat i elevernes tekstreception, fx gennem meddigtende opgaver. Når der i 1995 i stedet for social identitet lægges vægt på kulturel identitet, skyldes det, at perspektivet er anderledes, end det var i 1970’erne. Det samfundsmæssige og politiske – om man vil – er ikke fremtrædende. Mennesket defineres først og fremmest som individ, men det kan vise sig at få konsekvenser i form af en ofte overdreven individualisering og en manglende fællesskabsfølelse. Fra dannelse til kompetencer Dansk 95 er en meget ambitiøs læseplan, der stiller store krav til lærerne, men samtidig er der gradvis blevet færre og færre dansktimer og dermed mindre tid til træning og fordybelse, og dette viser sig sidst i 1980’erne at have fået de uheldige konsekvenser, at eleverne har for få danskfaglige basale færdigheder. Informations- og videnssamfundet i en mere og mere globaliseret verden kræver en præcis beherskelse af de fundamentale færdigheder. I konkurrencesamfundet ønsker man desuden at vide, hvad eleverne kan, altså hvad man får for pengene, hvilket betyder

en øget kontrol af elever og lærere. De åbne dynamiske dannelsesmål lader sig imidlertid − som det fremgår af citaterne i denne artikels indledning − vanskeligt måle. Derfor omformes de i den læringsstyrede undervisning til kompetencer, der igen lader sig specificere i videns- og færdighedsmål. Alt dette sker i forsøget på at beherske også det, der vanskeligt eller slet ikke lader sig beherske og måle. Målet med elevernes møde med Mortens bevægede liv står nu ved timens begyndelse klar på den elektroniske tavle. Men måske er Blicher og dansklærerne ikke så lette at styre!

NOTER Dansk – Kvalitet i uddannelse og undervisning. Undervisningen i dansk i det danske uddannelsessystem. 1991. s. 8-9 og s. 13. 2 Dansk 84. Undervisningsvejledning for folkeskolen 2 .Dansk s. 10, 3 Ibid. S. 57-58. 4 Dansk 95. Faghæfte 1. s. 9. 1

Litteratur: Birte Sørensen: En fortælling om danskfaget. Dansk i folkeskolen gennem 100 år. Dansklærerforeningen 2008.

DIN FORENING

Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på dansklf.dk.

Vi glæder os over prisningen af Grafiske romaner Vi frydes ved Nationalt Videncenter for Læsning Nyt Viden om Literacy De har udgivet endnu et fagligt stærkt og æstetisk lækkert nummer af tidsskriftet Viden om Literacy. Denne gang er temaet SKRIFT. Det findes i papirformat, og det kan hentes på nettet www.videnomlaesning.dk. For at drille de dygtige redaktører bringer vi som illustration omslaget af en håndskrevet bog, som de har overset: Karl Nielsens børnebog Hvem er jeg? Hvem er du? Den sande historie. Den bør stå på ethvert skolebibliotek for at ægge eleverne til at gøre sig umage.

Ved Læringsfestivalen i Bella Center blev Undervisningsmiddelprisen 2016 uddelt, og vi glæder os over, at forfatterne Mimi Olsen og Hans-Christian Christiansen og deres redaktør Lars Granild kunne gå fra prisoverrækkelsen med ranke rygge og diplomer for en fornem 2. plads. Tillykke til dem, der har begået det gedigne undervisningsmateriale, der har bud til elever og studerende i 9.-10. klasse, på læreruddannelsen og i ungdomsuddannelserne.

Vi ønsker tillykke til vinderne af HCAoplæsningskonkurre ncen Traditionen med høj oplæsningskvalitet holdes i hævd Oliver Jacksen fra 7. klasse på Auning Skole vandt årets H.C. Andersen-oplæsningskonkurrence i Fyrtøjet i Odense, mens Sofie Astrup fra Parkskolen i Struer blev nr. 2 og Lisa Sander Suhl fra Sankt Petri Skole i København nr. 3. Men faktisk var alle 13 deltagere vindere af de semifinaler, der blev holdt rundt om i landet. Det afspejlede sig i en oplæsningsdag af høj kvalitet.

DIN FORENING

Vi siger En-to-tre-NU – Den meget læste ungdomsroman nu også som film Et af grundskolens mest læste hovedværker, Jesper Wung-Sungs roman fra Frit for fantasi-serien, En-to-tre-NU! er blevet filmatiseret. Vi, der har haft mulighed for at smugkigge filmen, fik hjertebanken og måtte have lommetørklæderne frem. Den film har potentiale til at blive et hit blandt unge – og i undervisningen. Se opgaverne til bog og film på www.dansklf.dk

Vi takker Birgitte Therkildsen Vi ser frem til Intet som opera Endnu en ungdomsroman i nye klæder Det andet af grundskolens mest læste hovedværker, Janne Tellers roman Intet, som også er udkommet i Frit for fantasi-serien, er blevet bearbejdet til ungdomsopera i England i et samarbejde mellem Glyndebourne og Royal Opera House. Læs om den: www.glyndebourne.com/tickets-and-whats-on/ events/2016/nothing/ Vi kan nu se frem til, at ungdomsoperaen bliver opført i en dansksproget version i februar 2017. Det er Den Jyske Opera, der står for opførelsen i Musikhuset i Aarhus.

Vi blogger på folkeskolen.dk Følg med i den faglige og fagpolitiske debat Folkeskolen.dk har etableret faglige netværk for alle skolens fag. Vi er også med, og nogle af folkeskolesektionens nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer blogger under bloggen Dansklærer. Gør som omkring 15.000 andre dansklærere: Følg dem, og deltag i debatten.

Redaktørskifte Efter dette nummer af DANSK stopper Birgitte Therkildsen som redaktør af bladet. Birgitte har om nogen præget bladets udformning og linje, så der i hvert nummer tilstræbes en balance imellem forskning og praksis, uddannelse og skole, faglighed og kreativitet og det analoge og det digitale. At dette efter vores mening er lykkedes i så høj grad, skyldes ikke mindst Birgittes faglige indsigt og forgrenede netværk. Tak for en stærk indsats og en enestående inspiration, Birgitte!

DANSK 0.-10. KLASSE

Et spørgsmål om dannelse UNGE

Læsning af et forfatterskab

LYRISKE STEMMER

Louis Jensen Tæt på tekster og kontekst

Eleven som ansvarlig deltager

Nyt litterært temaforløb

Eleven som analyserende modtager

Eleven som kritisk undersøger

Eleven som målrettet og kreativ producent

Danskportalerne fra Gyldendal skal være med til at sikre, at eleverne opøver gode it- og mediekompetencer, så de kan tage aktivt del i et demokratisk og digitaliseret samfund. ■

Portalernes biblioteker tilbyder ny og klassisk dansk kvalitetslitteratur, der dækker både i bredden og i dybden, udvalgt efter, at eleverne kan spejle sig selv og genkende temaer fra deres eget liv.

■

Her findes oplæg til læreprocesser, hvor de fire vigtige elevpositioner i arbejdet med it og medier tilgodeses.

Besøg dansk0-2.gyldendal.dk, dansk3-6.gyldendal.dk og dansk.gyldendal.dk

Find her masser af inspiration til din

ÅRSPLAN

A014

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

NYT OM DANSKFAGET

§ 51. BEDØMMELSEN AF SKRIFTLIGE PRØVER FORETAGES AF EN BESKIKKET CENSOR (...) I den prøvetermin, som netop er overstået, er elevbesvarelserne kun blevet bedømt af en person – den beskikkede censor.

AF IDA GEERTZ-JENSEN, VESTEGNENS PRIVATSKOLE, BESTYRELSESMEDLEM AF DANSKLÆRERFORENINGEN

Når landets 9. og 10. klasser de første dage i maj går ud af prøvelokalet, lettede over at have skrevet, gennemlæst, omskrevet, finpudset og til sidst printet deres sidste skriftlige fremstilling i dansk, lettede over at være kommet igennem den svære læseprøve og måske lidt nervøse for, om de satte kommaerne rigtigt i retskrivningsprøven, har de sluppet tøjlerne og overladt resten til de rette fagfolk. Men i år var det anderledes, i år har censorerne siddet alene med vurderingsopgaven. Dansklærerne er ikke længere en del af bedømmelsesprocessen. Elevernes prøver bliver anonymiseret, og censor modtager en liste med numre og besvarelserne. Fodfejl er uundgåelige, når der ikke længere er to, der skal have ”læst” den samme besvarelse og efterfølgende snakker sig frem til en helhedsvurdering. Mange lærere og elever er bekymrede over denne udvikling, da det i sidste ende er elevernes retssikkerhed, det drejer sig om.

TEMA – DANNELSE

DANSK 2 –– 2016

Fiktionen gør køn AF ANDERS SIMMELKIÆR, STUD. CAND.PÆD.DIDAK. M.S.H.P. DANSK

Som tidligere folkeskolelærer er jeg ofte stødt på argumentet om, at skolen i høj grad tilgodeser de stille og flittige piger, mens de aktive drenges behov bliver negligeret. Argumentationen hviler på en biologisk funderet samfundsmæssig holdning til, at drenge og piger er essentielt forskellige, og idet man ikke kan ændre denne selvfølgelighed, må undervisningen ændre karakter. Måske burde undervisningen dog snarere fokusere på at ændre fokus fra at reproducere en kategorisk opdeling af kønnene til i stedet at bidrage til en anden opfattelse af kønsidentitet, der på sigt kunne udkrystalliseres i en kulturel udfordring af forskelligheden. Da folkeskolen skal være med til at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, har vores skole i min optik et ansvar for at bidrage til en mere alsidig dannelse af elevernes kønsidentitet, der indebærer en forståelse for, at kategorierne mand og kvinde samt maskulint og feminint er påvirket af dominerende samfundstendenser. Danskfaget spiller her en vigtig rolle, da eleverne skal lære at forholde sig til kultur og identitet gennem undersøgelse og diskussion af æstetiske tekster. Faget kan derfor ses som besiddende en iboende fordring om, at tekstarbejdet bidrager til at udfordre kulturelle mønstre – herunder kønsmønstre. Som bekendt har folkeskolereformen i 2014 dog medført en kraftig reduktion i lærernes forberedelsestid, og valget af undervisningsmaterialer har, som jeg ser det, i større grad end tidligere indflydelse på, hvilke fiktive tekster der arbejdes med, og hvordan der arbejdes med dem. Der er altså et øget behov for, at materialerne i sig selv indeholder tekster og vejledninger, der formår at behandle kønnets repræsentation. Som eksempel vil jeg i artiklen derfor se nærmere på, hvordan det populære undervisningsmateriale Fandango 6 forvalter denne udfordring med et særligt fokus på repræsentationen af maskulinitet.

Hvorfor er arbejdet med fiktion vigtigt i forhold til kønsidentitet? Det vigtigste, fiktionen1 kan, er at få os til at ”(…) åbne vores øjne for verden ved at vise den på en anden måde, end vi er vant til” (Ringgaard 2014: 37). Når verden bliver fremstillet gennem et fiktivt værk, vil den altid fremtræde forskellig fra den verden, vi lever i, og forskellen gør det muligt at opdage aspekter i livet, vi ikke vidste eksisterede eller havde fået øje på tidligere. Derfor kan fiktionen få os til at udforske, hvad det vil sige at være menneske, og få os til at ændre adfærd. Fiktionen giver os desuden mulighed for at leve os ind i, hvordan andre mennesker med andre vilkår og erfaringer tænker, føler og lever, og kan få os til at forholde os til alternative virkeligheder og livsanskuelser og stille spørgsmålstegn ved selvfølgeligheder (Nussbaum 1997). Fiktionen besidder altså både en identitetsdannende men også en demokratisk og empatisk dannende funktion. Kønsforskeren Judith Butler mener, at vi som mennesker efterligner kønsbestemte identiteter ved at gentage en adfærd, som samfundsnormen anviser som henholdsvis maskulin og feminin (Butler 1990), og fiktionen har derfor en meget vigtig rolle at spille i dannelsen af kønsidentitet, idet den potentielt kan udfordre vores blik på, hvordan vi handler som hhv. mand eller kvinde i den verden, vi indgår i. Omvendt kan fiktionen dog også legitimere eksisterende mønstre, hvis læseren ikke præsenteres for et alternativ. Maskuliniteten i den fiktive tekst Professor John Stephens (1996) peger på, at man for at kunne opdage, hvilket kønssyn en fiktiv tekst indeholder, må se på både tekstens handling og dens konstruktion. I forhold til handlingen, arbejder Stephens og hans kollega Rolf Romøren (2004) med begrebet hegemonisk maskulinitet2, som beskriver den maskulinitetstype, der i vores samfund er mest eftertragtet

TEMA – DANNELSE

Bla ck p e ow r

og derfor er med til at påvirke vores handlinger og idealer. Hegemonisk maskulinitet er i fiktionen kendetegnet af en række karaktertræk, der, hvis mindst tre af disse optræder i en tekst, vil skabe en læsergenkendelse af et hegemonisk maskulint mønster. Konstruktionsmæssigt bestemmes tekstens kønssyn af, hvordan forfatteren skruer teksten sammen bl.a. gennem brug af fortælletekniske virkemidler og genrevalg. Den følgende analyse vil derfor tage udgangspunkt dels i en identificering af hegemonisk maskulinitet i en af teksterne i Fandango 6 med fokus på trækkene selvoptagethed, udseendemæssig indifferens, direkte/indirekte had til kvinder og racisme (ibid.: 92) og dels i, hvordan teksten er konstrueret med fortællerposition, intertekstualitet (herunder genre) og ironi. Fandango 6 Materialet tager udgangspunkt i, at moderne børnelitteratur bør indtage en særstatus i undervisningen, idet den sætter fokus på livets store spørgsmål, filosofiske problemstillinger og tabubelagte temaer. Forfatterne giver desuden udtryk for, at en af hensigterne med Fandango-systemet er at etablere en

sættes i spil i kapitlets tekstarbejde. mulighed for, at eleverne ”(...) udvikler social og kulturel identitet” (May & Arne-Hansen 2010b: 16). Som dansk-lærer kan man derfor have en forventning om, at materialet vil beskæftige sig med fiktion, der stiller spørgsmålstegn ved nærværende eksistentielle elementer i elevernes hverdag. Min analyse tager afsæt i grundbogens3 kapitel om personkarakteristik, da det i min optik her vil være oplagt at beskæftige sig med teksternes kønsrepræsentation. Grundbogens indledning til kapitlet lægger da også op til, at vi som læsere identificerer os med teksters personer, og det fremhæves, at forfatteren i dag kan bryde med læserens forventninger til karaktererne. Pippi Langstrømpe nævnes fx som et brud med børnelitteraturens stereotype fremstilling af modige drenge og artige piger, og da der samtidig i lærervejledningen skabes en kobling mellem karaktereridentifikation og eksistentielle tematikker i børnelitteraturen (ibid.: 50), opstilles i min optik en naturlig forventning om, at køn er et element, der eksplicit

Black Power Eleverne skal i kapitlet arbejde med Per Vers raptekst Black Power, der handler om en mand og hans forhold til kaffe. I det følgende vil jeg kort skitsere, hvordan de hegemonisk maskuline kategorier sættes i spil i teksten: Selvoptagethed Der kan spores en generel selvfiksering i teksten, der tager sit udgangspunkt i en jegfortæller med indre synsvinkel. Det narrative greb udelukker indsigt i andre karakterers tanker eller følelser, og selvom dette kunne være sat i spil gennem fortællerstemmen, forbliver fokus i teksten på fortællerens beskrivelse af sig selv, hvilket ekspliciteres ved, at der hele 17 gange anvendes pronominerne jeg, mig, mit og me. Udseendemæssig indifferens Fortælleren sammenligner i teksten sig selv både med en orne og en abe, hvilket sammen med beskrivelsen om, at han har tics i sit fjæs giver klart negative konnotationer. Henvisningen til, at han hælder og bæller og skal ha’ straffet toilettet kunne antyde en

Anja Qvi st

GANG I GANG I grammat ik grammatik – m e d CL – med CL I Gang i gramm atik skal ’kasser’, du arbejd som vi ind e med ord deler ord Andre ord klasser. i. Nogle er noget Ordklasse ord er nav du gør; r er de skal i en ne på tin de ord ska tredje kas g. De skal l i en and se. i én kasse. en kasse. Navne for noget du Når du arb er, ejder me d bogen, får hjælp af din lærer du at vid e, hvad til at fin vil kunn de ud af, du skal e se, hv hvad lære ornår du bliver dyg har lært du skal gøre for . Du vil få tigere. at lære det det. Du vil . Og du altså op leve og mæ Nogle gan rke, at du ge skal du arbejde med en alene. An makker. dre gange I skal tæ om jeres ska nke over svar er rig og tale om l du arbejde sam tige. For men når I tal er samm , hvordan I kan un Nogle gan dersøge en, lære ge skal du , r I mere sidde sti i klasse . lle, og and n - eller i skolegård re gange gramm skal du gå en. Én tin atik! g er sikker rundt t: Der bli ver Gang

Anja Qvist

3. klasse

Vejledning og kopiark

HUS K

VEJLEDNING OG KOPIARK ISBN 978

-87-23-5

97887235

13922_om

slag.indd

9 788 723

1392-2

51392

21/01/16 14.43

9788723039354_omslag.indd 1

Få dine elever op af stolene Gang i grammatik med CL er et nyt materiale, der hjælper dig med at få eleverne op af stolene, når de skal lære grammatik. De skal indimellem arbejde hver for sig og sommetider arbejde sammen i makkerpar. Nogle gange skal de sidde stille. Andre gange skal de gå rundt i klassen eller i skolegården. Undervejs skal dine elever tale sammen – for at opbygge et sprog om sproget, og for at blive i stand til at kommunikere, om det de lærer. Én ting er sikkert: Der bliver gang i grammatik!

”Materialet lægger op til en spændende måde at arbejde med grammatik på. Det er indbydende og inspirerende. Ideen med de forskellige elementer, CL-strukturerne og målsætningssiderne kan således sagtens bruges i ældre klasser. Jeg regner med at bruge flere af ideerne i min 7.-klasse.” Lise Bregnhøj i anmeldelse på folkeskolen.dk

Målrettet mellemtrinnet, 3. klasse er udkommet.

27/01/16

09.25

TEMA – DANNELSE

Brugen af kendte popkulturelementer skaber således en hegemonisk maskulin referenceramme, der understreger fortællerens styrke, ondskab, hastighed og smidighed.

karakter med mangel på almen pli og ligegladhed, hvad angår andres respons på ham.

Racisme Racisme optræder ikke direkte i teksten, men der foretages en klar skelnen mellem sort og hvid, og der er henvisninger til stereotype fremstillinger af sorte. Dette gøres via en intertekstuel reference til Tintin i Congo, et værk der har været under skarp kritik for sin gengivelse af afrikanere (Zeitzen 2014), samt gennem reference til afrofrisuren og brugen af det kraftfulde antiracistiske slogan black power til beskrivelsen af en kop kaffe.

begreber4, der alle peger på karaktertræk, der har at gøre med en dominerende maskulinitet, der excellerer i styrke og retfærdiggør selvtægt. Disse træk kan fx spores hos superhelte eller fodboldstjerner, der opererer på kanten af love og regler på baggrund af fysisk styrke og nedladende adfærd over for deres modstandere. Begreberne kommer i Black Power til udtryk i fortællerens selvbeskrivelse som en, der møder den rå virkelighed, drikker sort kaffe og sammenligner sig med en panter, en ninja, Knight Rider, piloten i en Tie Fighter og Jack Bauer. Ud over koblingen til rovdyrnatur og krigerevner inddrages altså intertekstuelle referencer, der sætter lighedstegn mellem fortælleren og en sportsvogn, det onde imperium fra Star Wars-sagaen og helten fra tv-serien 24 timer. Brugen af kendte popkulturelementer skaber således en hegemonisk maskulin referenceramme, der understreger fortællerens styrke, ondskab, hastighed og smidighed. Gennem italesættelsen af sort arbejde og en holdning til, at kaffe ikke er usundt, hvilket kan ses som en afvisning af (sundheds)autoriters anvisninger, udviser fortælleren selvtægt ved at tage loven (både den skrevne og den uskrevne) i egen hånd.

Styrke og selvtægt Jeg vil føje disse to begreber til Romøren og Stephens liste, idet jeg mener, de er implicit til stede i andre af deres

Arbejdet med Black Power Der skabes altså gennem fortællerstemmen og de intertekstuelle referencer en tydelig maskulinitetsrepræsentation,

Direkte/indirekte had til kvinder Dette kommer til udtryk gennem italesættelsen af erhvervet sekretær som sæk...retær, der fremhæver ordspillets degraderende sæk. Fortælleren giver udtryk for en nedladende holdning til kvinden, idet han ville vælge kaffen frem for konen, og kvinden fremstilles ydermere underdanig i fortællerens Hent kaffe til mig! Der udvises dermed også en insisteren på forskellige kønsroller, hvilket af Romøren og Stephens også beskrives som et hegemonisk maskulint træk (2004: 92).

som bliver understreget i genrevalget. Ph.d. Denise Herd peger på, at rapmusik har en stor social og kulturel betydning for ungdommen på globalt plan, og at den sandsynligvis spiller en central rolle i at forme de unges seksualitet. Mandlighed er i rapmusikken ”hyperseksuel, kvindefjendsk, og voldelig” (Herd 2014: 580 (min oversættelse)), og genren er altså kædet til et hegemonisk maskulint ideal. Når Fandango 6 anvender en raptekst som udgangspunkt for elevernes arbejde med personkarakteristik, indebærer det altså en risiko for at inddrage en genremæssigt kønsstereotyp tilgang til de karakterer, eleverne skal forholde sig til, men disse genreforventninger bliver dog ikke italesat på noget tidspunkt. Lærervejledningen giver endvidere udtryk for, at vi har at gøre med ”(...) et karikeret og humoristisk billede, Per Vers (…) tegner af personen” (May & Arne-Hansen 2010b: 53). Når forfatterens holdninger tilsyneladende fordrejes gennem jegfortællerens stemme, er der tale om en ironisk tone hos modelforfatteren5. Ironi går ud på ”spøgefuldt, at sige (...) det modsatte af, hvad man mener, eller af hvad man vil få (andre) til at tro” (Nølke 2013: 25), og for at ironi kan lykkes, må der være nogle vejledende elementer, der gør det tydeligt, at den, der udtrykker sig ironisk, ser sit eget synspunkt som tåbeligt. Teksten er altså ifølge lærervejledningen udtryk for en ironisk distance, men det er

TEMA – DANNELSE

DANSK 2 –– 2016

måske ikke helt så entydigt, som materialet ønsker at fremstille det. Hvis vi kigger på ironiens vejledende elementer som fx overdrivelse og brug af humoristiske sammenligninger, peger disse ganske rigtigt på, at vi kunne have med en ironisk tekst at gøre, men samtidig må man være opmærksom på tilstedeværelsen af den tunge modvægt, rapgenren med sine klare hegemonisk maskuline træk kan skabe i elevernes møde med teksten. Der kan derfor opstå et misforhold i afkodningen af tekstens kønsrepræsentation. Et uforløst potentiale Black Power videreformidler altså potentielt via sin handling og tekstkonstruktion et maskulinitetsideal, der for at kunne problematiseres for eleverne kræver en italesættelse af forholdet mellem forfatterintentioner og fortællerstemme samt ironi og intertekstualitet. Som lærer må man dog i kapitlet kigge langt efter vejledning i disse elementer, og der opstår for mig at se derfor en kløft mellem materialets dannelsesmæssige ideal og dets øvrige danskfaglige målsætning. Der hersker derfor ingen tvivl om, at arbejdet ikke for- mår at udfordre elevernes kønsidentitet, hvis ikke læreren selv sætter det i spil i undervisningen.

Du finder litteraturlisten til denne artikel på Dansklf.dk/dansk

NOTER 1 Dan Ringgaard og Martha Nussbaum, der refereres til i artiklen, beskæftiger sig i de tekster, jeg henviser til, hovedsageligt med skønlitteratur. Jeg sidestiller dog skønlitteraturen med andre fiktive repræsen tationsformer og anvender derfor betegnelsen fiktion. 2 Begrebet er lånt fra R.W. Connell (1995). 3 May og Arne-Hansen (2010a). 4 Fx i begreber som voldelig, hidsig, fjendtlig, besiddende og nedladende (Romøren og Stephens 2004: 92). 5 Det billede læseren skaber af forfatteren ud fra tekstens struktur. For en uddybning af begrebet modelforfatter se Eco (1981).

Danskfaget Komplet digitalt undervisningsmateriale

Find din årsplan til næste skoleår, og prøv Læsemotoren på Danskfaget Indskoling

Danskfaget er et komplet digitalt undervisningsmateriale – opbygget efter Fælles Mål for 1.-10. klasse. Læringsportalerne er fyldt med spændende tekster, aktiviteter og forløb samt komplette årsplaner til 2016/2017. Du finder også masser af redskaber til faglig læsning med bl.a. interaktive læseguides og den helt nye Læsemotor til indskolingen.

Prøv gratis i 30 dage på Danskfaget.dk

Clio Online

TEMA – DANNELSE

DANSK 2 –– 2016

DANNELSE

– I ET NORDISK PERSPEKTIV OG MED ET NORDISK PERSPEKTIV I storebededagsferien samledes 60 nordiske sprogpiloter til konference på Lysebu ved Oslo. Ærindet med konferencen var først og fremmest at booste arbejdet med nabosprogsundervisningen og den fællesnordiske kulturforståelse. Det blev gjort med oplæg, erfaringsudveksling og workshops. Det blev på alle måder en vitaminindsprøjtning. AF BIRGITTE THERKILDSEN, DANSKKONSULENT I GREB OM DANSK – OG NORDISK SPROGPILOT

Dannelsesbegrebet stod ikke på den fælles dagsorden, men blev alligevel et gennemgående tema for diskussioner undervejs på konferencen. At vi er næsten 27 millioner mennesker der med ganske få anstrengelser forstår hinanden – vel at mærke ved at bruge vores eget sprog – eller vores andetsprog, det giver uanede muligheder for samvær og for indlevelse i andre måder at leve på, arbejde på, læse på, skrive på etc. Men det er mere end det. Når vi mødes og bruger vores sprogkompetencer til både at udtrykke os klart og til at forstå hinanden, udvider vi vores egen opfattelse af og indsigt i andre mennesker og deres levemåde – lidt populært kan man sige at vi kommer til at rumme mere og flere – en central del af den nødvendige, almene dannelse. De nordiske aktiviteter kan tage deres udspring i litteratur, film, musik, aviser, hverdagsoplevelser, madvaner og meget andet. Og pointen er at man ikke kun lærer om andre, men også om sig selv – ved at skulle beskrive, argumentere, forklare, vurdere og perspektivere. Alt sammen færdigheder som – anvendt og forstået på den positive måde – gør os til undrende, reflekterende, kritiske og åbne mennesker. Naturligvis kan fokus være på andet end det nordiske perspektiv, men det ligger lige for at gribe denne mulighed – og i undervisningssammenhæng er der uanede muligheder – både for længere forløb og små dryp. På Lysebukonferencen var der deltagere fra Finland, Norge, Sverige, Færøerne, Island og Danmark. Jeg stillede fem af dem nogle spørgsmål om dannelse – både i relation til undervisning i deres hjemland og til deres opfattelse af det nordiske perspektivs betydning. Her kommer deres bud:

Nils Larsson, Stockholm, Sverige, læreruddanner ved Stockholms Universitet På svenska skulle man nog oftast översätta dannelse med ’bildning’, och begreppet bildning har diskuterats mycket både i allmänhet och i skoldebatten i synnerhet i Sverige. Själv skulle jag sätta bildning i samband med demokrati, medborgarskap och kritiskt tänkande. Ett samhälle behöver bildade och kritiskt tänkande medborgare för att demokratin ska fungera väl och för att den allmänna debatten ska bli nyanserad. Dessa bildade medborgare har kunskaper inom (i det här sammanhanget) framför allt humanistiska ämnen, och kunskaperna de besitter gör att de inte går vilse bland alla budskap som kommer till oss via olika medier idag. Det kritiska tänkandet kräver helt enkelt en viss bildning. I den nuvarande läroplanen för

TEMA – DANNELSE

Katri Vepsä, Finland, rektor & läromedelsförfattare Mina tre ord om bildning: Kvalitativ, inspirerande, allmänbildande. Finland har varit ett av toppländerna i Pisa-undersökningar gällande undervisning. Vårt utbildningssystem strävar efter allmänbildning och kunskaper för livslångt lärande. Det nya läroplansarbetet I Finland pågår

gymnasiet nämns bildning två gånger och utbildning långt mer än 200 gånger. Detta är en tydlig signal om vilket av dessa begrepp som det idag läggs störst vikt vid. Eftersom den förra läroplanen som kom 1994 mycket tydligare poängterade vikten av bildning genom bland annat utredningen Skola för bildning, kan man sannolikt säga att bildningsbegreppet har minskat i betydelse de senaste åren när det gäller skolan. Nu är det tydligt att begreppet utbildning står mer i fokus i skoldebatten. Jag tycker definitivt att bildning kan ha en relation till grannspråksundervisning. Om man t ex med bildning menar att kunskaper kan leda till en ökad förståelse av världen, är ju kunskap i grannspråken ett utmärkt exempel på en möjlig väg att förstå mer av den närmaste omvärlden. Om en svensk förstår norska och danska får ju denna person plötsligt tillgång

till ytterligare tio miljoner människors tankar och erfarenheter, och vederbörande får dessutom insikter och kunskaper om grannländerna.

och inbringar krav på nya förändringar där bl.a. framtidens kompetenser, det digitala och sociala framhävs allt mera i ett samhälle som också förändras hela tiden. Det livslånga lärandet framstår i fokus. De nordiske perspektiver och granspråkundervisningen har stor betydelse t ex genom Nordplus språkprojektet vars syfte är grannspråks-undervisning. Projektets primära syfte är bl.a. att lyfta fram likheter och olikheter i våra språk och kulturer, skapa språk- och vänskapsband över språkgränser och ge deltagare en fördjupad inblick i våra nordiska språk från samhällets olika synfält.

TEMA – DANNELSE

Marie Fink, Sønderborg, Danmark, koordinator for Global House ved VidensBy Sønderborg Tre udtryk jeg forbinder med ”dannelse”: Viden. Etik. Uddannelse. Der står i folkeskolens formålsparagraf at folkeskolen skal være præget af åndsfrihed, give eleverne virkelyst,

DANSK 2 –– 2016

følelse af medansvar, og eleverne skal kende deres pligter. Kompetencebegrebet fylder dog meget i den danske folkeskole, og dannelse er ikke noget man kan måle hvorfor vægten på de alment dannende er langt mindre end tidligere. Skolens opgaver/betydning i forhold til dannelse er under forandring – ikke mindst på grund af globaliseringen som vi ikke kommer uden om når vi sammenligner hinanden på tværs af grænser, på de sammenligningsgrundlag som er sammenlignelige, fx stavning, grammatik, matematik, paratviden og hastighed. Det er en nødvendighed at sammenligne os med andre da vi skal kunne klare os globalt (virksomheder ansætter ikke den 2. bedste fordi han/hun bor i nærheden, men den allerbedste som måske kommer helt fra Inden eller Kina). Men den

øgede fokus på vores omverden gør at den almene dannelse har en meget lille plads. Det handler ikke om at måle tøndemål i traver, men om at kunne forholde sig kritisk og tage selvstændig stilling. Det handler også om at have en bred almen viden så man som menneske er i stand til at møde sin næste hvor ens næste er. I den danske folkeskole har man ingen praktisk-musiske fag i udskolingen, kun fag hvor man kan måle elevernes kompetencer. Musik som øger elevernes koordinations-evner, madkundskab som øger elevernes kendskab til sundhed, håndværk og design som skal øge elevernes æstetiske sans og ikke mindst billedkunst som skal lære eleverne at SE. Man kan undres. Hvad er det for verdensborgere vi uddanner? Er alt målbart værd at måle og omvendt? Så ja, skolens betydning i forhold til dannelse er under forandring. Den fælles nordiske kultur og sprog har noget med en fælles identitet at gøre.

Lone Torp Rosenkilde, Brønderslev, Danmark, folkeskolelærer/lærebogsforfatter Dannelse handler om: – Indsigt og empati – i og for den personlige udvikling i eget og andres liv. – Fordybelse og undren – i mødet med omverdenen, også i form af tekster. – Samtalen og sprogets betydning – i konteksten af samværet og mødet med andre. Dannelse i forbindelse med undervisning og læring har altid været en væsentlig faktor i dansk skolehistorie og ligger implicit i folkeskolens formålsparagraf. Desværre ses en tendens i retning af at det ikke målbare dannelsesbegreb fylder mindre i fagene, og at der fra ministeriel side snarere rettes fokus mod naturvidenskabelige fagbegreber, mål og resultater af test. Det er ærgerligt synes jeg, bl.a. fordi undervisning fx i dansk med fokus på sprog, tekster og litteratur, i dén grad kan styrke dannelsen og gøre eleverne reflekterende, undrende og ikke mindst kritiske i deres tilgang til omverdenen. Med henvisning til dette så kan man vist godt sige skolens betydning I forhold til dannelse er under forandring. I min optik i en forkert retning. Den verden vores unge møder, er om noget omskiftelig og præget af onlinepåvirkninger konstant. Det er derfor i høj grad vigtigt at bevare dannelsen i undervisningen så vi gør dem i stand til netop at være reflekterende, undrende og kritiske overfor det de møder på deres vej. Når man arbejder med det nordiske perspektiv og nabosprogsundervisning, er fokus i høj grad på dannelse. Det understøtter en indsigt i hvor vi hver især kommer fra, hvordan landene hænger sammen – og hvor meget vi har til fælles. Det udvikler og udvider vores forståelse af os selv og for hinanden, og hvis ikke dét er dannelse, hvad er så?

TEMA – DANNELSE

Valdís Inga Kristinsdóttir, Grindavík, Island, folkeskolelære For mig er dannelse opdragelse, pædagogik, uddannelse. Jeg mener dannelse spiller en stor rolle for undervisning og læring, og ja det står i vores læseplan at vi skal motivere og danne børnene sådan at de er efter folkeskolen er klar til at leve og arbejde i et moderne samfund. Vi har på Island været i gang med at indføre en ny læseplan, og der er endnu større vægt på at vi hjælper børnene med deres udvikling og dannelse som godt fungerende mennesker. Jeg tænker ikke at arbejdet med det nordiske har en særlig plads og opgave i forbindelse med dannelsesudfordringen, det er mere almindeligt, men selvfølgelig skal vi lægge vægt på det i hele skolesystemet. Du kan læse mere om de nordiske sprogpiloter her: http://www.sprogpiloter.org/

ULF

– Individuel Udredning af Læseforståelse Snart udkommer et nyt, elektronisk testmateriale til individuel udredning af læseforståelsesvanskeligheder for børn på og omkring 3. klassetrin. ULF giver informationer om barnets: • inferensdragning • viden om narrativ struktur • monitorering. Med ULF ses der så rent som muligt på læseforståelsen, og testen stiller derfor lave krav til andre færdigheder som fx afkodning, ordforråd og forståelse af syntaks. Testen gennemføres og opgøres elektronisk, og resultaterne kan sammenholdes med en landsnorm for 3. klassetrin.

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum Tlf. +45 35 38 16 55 E-mail info@hogrefe.dk www.hogrefe.dk

PÆDAGOGISK FRIKVRTER

DANSK 2 –– 2016

UDESKOLER GIVER ILT TIL UNDERVISNINGEN AF JENS RAAHAUGE, BESTYRELSESMEDLEM I DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION

Et af de aspekter ved skolereformen som har høstet udbredt anerkendelse, og som er blevet mødt med pæne forventninger, er tankerne om den åbne skole, om samarbejdet med museer, skoletjenester, foreninger og andre som kunne give nye perspektiver på skoledagen. Tankerne omkring den åbne skole har på mange måder været overskygget af trakasserier om blandt andet læringsmålstyring og reduceret forberedelsestid. Men under radaren har en række initiativer vundet fodfæste. Blandt dem har udeskolerne overlevet skolereformen, ja, de ser ud til på mange måder at være kommet styrkede igennem forløbet. Skolehaveprojektet Haver til maver blev startet af Aarstiderne på Krogerup Avlsgaard for 10 år siden, og i dag har det som følge af en god kombination af engageret pædagogik og støtte fra Nordea-Fonden bredt sig så der i dag er flere end 20 større eller mindre projekter i gang alene i dette regi. Og der er netop blevet etableret et bredere skolehavenetværk, så den idé ser ud til at have slået rod, om jeg så må sige. Der er perspektiver i arbejdet med de kulinariske skolehaver Under ledelse af professor Karen Wistoft, DPU, assisteret af lektor Pernille Malberg Dyg, Metropol, og videnskabelig assistent Mikkel Lassen, DPU, er der blevet sat lup på effekterne af undervisningen i og udbredelsen af Haver til maverprojektet. Det er der kommet en rapport ud af som har inddraget elever, undervisere, forældre, ledere og gennemført interview, spørgeskemaundersøgelser, felt- og effektstudier. Der er så megen positivitet at spore hele vejen rundt at det må anspore de skoler der ikke med, til at få frisk luft i undervisningen og god gastronomi til ganerne. Sidstnævnte mulighed understøttes af projektets brugsvenlige kogebog, MIT kokkeri, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen og suppleret på www.mitkokkeri.dk. Når klassens vægge forsvinder, når der etableres samarbejde med andre fagpersoner, og når skolefagene kommer ud i virkeligheden, giver det de deltagende pædagoger og lærere anledning til frugtbare og udviklende refleksioner over deres praksis. Skolehavearbejdet er god og jordnær efteruddannelse.

Når eleverne slippes fri af de kendte skolerammer, når de skal forene nysgerrighed med disciplin, og når de udfordres på både vane og gane, får de ilt til de læreprocesser der dækker et bredt spektrum af skolens fag. Når samspillet mellem menneske og natur, når sammenhængen mellem jord og bord, og når vekselvirkningen mellem rødder og fødder opleves i praksis, får deltagerne en konkret fornemmelse af livets cyklus og anledning til en refleksion over vores sammenhængende klode. Skolehavearbejdet kan altså bidrage med en lang række af de pædagogiske landvindinger der efterspørges fra både forældre, ansatte, skoleejere og lovgivere. For at det kan ske bedst muligt, bliver det gennemførte studie af Haver til maver-projektet afsluttet med en række letfattelige og konkrete anbefalinger. Læringsmål og livsoplysning En af anbefalingerne handler om skolehavearbejdets læringspotentiale når det bliver gjort tydeligt for eleverne hvad de skal lære, og når underviserne så styrer efter de opsatte mål. Det er altid godt at elever ved hvad der er målet for undervisningen. Men hvis dette opstilles for rigidt, mister man nemt nogle af de muligheder som opstår spontant. Og netop undervisningen uden for klasserummet ægger mange elever til spontanitet og overraskende iagttagelser. Det kan hænde at betoningen af læringsmålstyringen skal ses i sammenhæng med den vægt undervisningsministeriet og KL lægger på dette begreb. Men det må ikke stille sig i vejen for den livsoplysning som skolehavearbejdet også giver mulighed for. Jeg har selv søgt at beskrive nogle af mulighederne i bogen Dyrk dansk derude som henter en stor del af sine eksempler i en tidlig udgave af Haver til maver-projektet. Og netop forundringen og oplevelsen giver anledning til at man ikke lukker sig om den planlagte målsætning. I rapportens anbefalinger bliver modsætningen til læringsmålstyret undervisning betegnet som aktivitetscentreret undervisning. Men dette er efter min opfattelse en falsk modsætning. Aktivitet er i god undervisning aldrig tilstrække-

PÆDAGOGISK FRIKVRTER

ligt i sig selv, men der findes et frodigt liv ved siden af de opstillede læringsmål. Jeg har netop læst en forrygende bog fra 1912 hvor P. Holme lader en skolemester og en mor tale sammen om Hvorledes lille Hans lærte sit Modersmaal. Skolemesteren beundrer moren for alt det hun lærer sin lille dreng, når han nu selv tænker på hvor vanskeligt det er at engagere eleverne i undervisning i sproget. Men som moren anfører, så har hun også sin lille Hans i alle døgnets timer. Men skolemesteren konstaterer alligevel at morundervisning ser ud til at virke bedre end skoleundervisning. Nu er mor ikke længere sammen med sit barn i alle døgnets timer. En del af morundervisningen er blevet til pædagogundervisning. Men i den forbindelse skifter lille Hans også position fra at få ene- til at modtage gruppeundervisning. Og med de seneste tiders bestræbelser på at systematisere sprogstimuleringen som samtalen nu kaldes, kan måske få pædagogundervisningen til at blive til skoleagtig. Udeskolen giver efter min erfaring særdeles oplagte muligheder for samtaler om forundring, oplevelse, livet og døden – rigtige morsamtaler som er mere i familie med livsoplysning end med læringsmålopfyldelse.

Konklusion Min kritiske indvending imod rapportens noget ensidige dyrkelse af læringsmålstyringen må imidlertid alene læses som et supplement til de anbefalinger som bliver givet, og som bør inspirere flest muligt til at komme ud af skolen. Kun en tåbe frygter haven!

LITTERATUR Ejlersen, Søren: MIT kokkeri. Komiteen for Sundhedsoplysning 2014. www.sundhedsoplysning.dk og www.mitkokkeri.dk Halse, P.: Hvorledes lille Hans lærte sit Modersmaal. En Samtale mellem Skolemesteren og Moderen. 1912. Dyg, Pernille Malberg m.fl.: Haver til maver. Studie i udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram. DPU 2016. Kan downloades fra www.havertilmaver.dk Raahauge, Jens: Dyrk dansk derude. Dansklærerforeningen 2014.

MARIANNES IDEHJØRNE

AF MARIANNE HUNDEBØL, PÆDAGOGISK KONSULENT I DANSK + LÆRER PÅ SØNDERGADES SKOLE I Mariannes idehjørne vil du i hvert nummer af DANSK i 2016 få undervisningsideer som blandt andet tager afsæt i en eller flere af udgivelserne fra Dansklærerforeningens Forlag. Brug ideerne i din egen undervisning eller som oplæg til samarbejde i fagteamet for dansk.

AT GIVE PLADS TIL STILLADSER, STEMMER & STILHED – ENDNU ET GLIMT FRA EN PRAKTIKERS HVERDAG … Kan den korte prosa overhovedet gribe 18 unge, der en tilfældig mandag eftermiddag stadig er præget af fredagens udskejelser og ikke umiddelbart tænker, at danskundervisningen har nogen form for relevans for dem … og i det hele taget? Der bliver skævet til klassens ur, og selv de ellers så forsigtige piger ruller med øjnene, da jeg endnu engang kommer slæbende med en af de grå og let genkendelige kasser fra CFU. Begejstringen vil dog ingen ende tage, da jeg løfter sløret for kassens indhold og forholdsvis hurtigt udleverer Ellens Ark til eleverne i 9. A. Endelig er jeg kommet til fornuft – endelig skal eleverne kun læse en roman på 64 sider, og ja, faktisk skal de slet ikke læse den. Jeg lover nemlig allerede fra start at læse hele bogen op for dem … Efter at have åbnet bogen udbryder en af klassens friske drenge hurtigt: Hvorfor har hun (forfatteren) ikke fyldt siderne ud? Det er da spild af papir! Ellens Ark er skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen. Kort fortalt handler bogen om Ellen, som mister sin lillebror. Han falder ned ad trappen og rammer det hårde flisegulv i familiens entré. David, som lillebroren hedder, har faktisk prøvet at dø før. Det er dog kun, når han leger med Ellen! Bogen handler på ingen måde ”kun” om døden – den handler i lige så høj grad om Ellen, der i forældrenes øjne pludselig både er for lidt og for meget. Da jeg påbegynder min oplæsning, har eleverne travlt med at pille ved hinanden, småtegne kruseduller på alle tænkbare overflader og ikke mindst tjekke seneste statusopdatering på

Facebook, men pludselig bliver der stille. Helt stille. Opmærksomheden er rettet mod Rebecca Bach-Lauritsens ord. Ord, der leger. Ord, der forundrer, frustrerer og forarger. Ord, der skaber. Fortællingen om Ellen kryber nemlig ind under huden på elever, der sædvanligvis forbinder litteratur med noget helt, helt andet. Fredagens fest er trængt i baggrunden til fordel for den egentlige, ægte fascination; hvordan kan man med så få ord skabe en så frygtelig og samtidig fin fortælling? Elevernes interesse er vakt, og efter de første udbrud begynder vi sammen at tage hul på det egentlige fortolkningsarbejde. Med nænsomhed og respekt for Bach-Lauritsens ord. Pludselig handler litteraturarbejdet ikke blot om at blive først færdig. Det handler om at forstå både Ellen og sig selv og ikke mindst den reaktion, romanen nærmest helt af sig selv afføder. Og så er vi fremme ved litteraturundervisningens kerne: Det handler om at give noget at leve for og ikke blot af. I 9. A efterfølges stilheden af elevernes højlydte forundring, der danner et naturligt afsæt for den dybe(re) fortolkning. Tekstens univers åbnes, og eleverne får mulighed for at lege med. Ved hjælp af skabende efterligning skal eleverne bl.a. selv skrive:

MARIANNES IDEHJØRNE

Entré

Vælg dit rum . Marker din titel med fed

1. Titel

En entré er et sted,

Opbyg dit anslag på præcis samme måde: En/et --- er et sted, Husk komma!

2. Anslag

man kommer ind.

Hvad gør ”man” normalt i dit rum? Gør din sætning så kort som muligt. Du må kun bruge 3 ord. Husk punktum.

En entré er et sted,

Gentag dit anslag. Husk komma.

4. Gentagelse af anslag

hvor man hænger sin jakke og smider sin taske.

Beskriv, hvad man også gør i dit rum. Fuldfør sætningen: ”hvor man --- --- --- og --- --- ---.”

En entré er ikke et sted,

Gentag dit anslag. Husk dog at tilføre et ”ikke”. Husk komma.

6. Gentagelse af ikke-anslag

hvor man ligger på maven

Arbejd videre med dit ikke-anslag. Beskriv kort og præcist, hvad man ikke plejer at gøre i dit rum: ”hvor man --- --- ---”

7. Fortsæt

med hovedet drejet mærkeligt

Udbyg: ”med --- --- --- ---”

8. Udbyg

og blod ud af øret.

Afrund ved hjælp af en overraskende og måske ligefrem ulækker detalje: ”og --- --- --- ---.”

9. Afrund

Imitatiometoden fungerer som en form for mesterlære, der på både kort og lang sigt stimulerer elevernes sproglige opmærksomhed. Metoden inddrages som en kobling mellem læsning og skrivning, da eleverne opøves i at udnytte skriftsprogets muligheder. Som et sprogligt tekststillads bygger imitatiometoden bro, og den enkelte elev lærer at læse som en skriver ved netop at efterligne modeltekstens sprogbrug og ikke blot blive bedt om selv at skrive en kortprosatekst om ensomhed, sorg og savn. Det er der uden tvivl elever på 9. årgang, der formår, men der er også en gruppe elever, der vil sidde fortabt tilbage med (endnu) en oplevelse af ikke at slå til. Når fokus fjernes fra den sproglige form, kan energien bruges på det konkrete indhold, og ved til stadighed at overveje, hvad man selv kan lære af en modeltekst med hensyn til

Ellens ark

at skrive godt, oplever eleverne, at også den intuitive sproglige fornemmelse er af værdi, og ved ”fra bunden” at opdage konkrete sproglige sammenhænge, regelmæssigheder og brud stimuleres elevernes sproglige opmærksomhed. Refleksion og begejstring giver mening! Og selvfølgelig får eleverne tid til efterfølgende at layoute de nye kortprosatekster med plads til stilheden. Som afslutning på forløbet vælger jeg, at eleverne skal perspektivere teksten til to af de billeder, klassen tidligere har arbejdet med, nemlig So simple (Kvium, 1995) og Fra Vugge til Grav (Storm P., 1945). Desforuden drager vi løbende paralleller til forsidebilledet malet af Julie Nord. Som stillads for dette arbejde udfylder klassen nedenstående skema:

So simple Fra

Vugge til Grav

Indhold Genretræk Virkemidler Budskab

Også her handler det om overskuelighed, så alle kan være med og bevare både glæde og gnist.

FAGLIG OMTALE

DANSK 2 –– 2016

AF JENS RAAHAUGE, BESTYRELSESMEDLEM I DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION

ALT OM INTET Janne Tellers ungdomsroman udkom i år 2000 og blev hurtigt et af de mest læste hovedværker i grundskolen. Det er den i øvrigt stadigvæk. På verdensplan er den nu solgt i flere end en kvart million eksemplarer. Bogen tager fat på de store spørgsmål i tilværelsen på en måde der lukker spørgsmålene op for ungt reflekterende mennesker fra 12 til 90 år. Denne egenskab har gjort sit til at romanen er udkommet i flere end 25 lande, at den er bearbejdet til musical og teater i mange lande og til opera i England, og at den har dannet grundlag for en kunstudstilling: Af betydning. I efteråret 2015 udgav RPF, Religionspædagogisk Forlag, elevbog til tematisk analyse af romanen Intet. Dens titel er meget lovende Alt om intet. Og faktisk holder bogen hvad titlen lover: De to garvede lærere og forfattere, Lene Bekhøi og John Rydahl, formår at kaste nye blikke på denne roman som ellers er fulgt af et ganske stort antal forskellige opgavesæt. De ni kapitler afspejler forfatternes overblik over romanens eksistentielle dilemmaer, og deres forslag til brug af kapitlerne viser deres sans for undervisning i praksis. De foreslår at det indledende og det afsluttende kapitel læses i fællesskab, så rammen er lagt: Er der i det hele taget en mening med tilværelsen – og hvorfor overhovedet bruge tid på at tale om det? Derefter kan man ud fra bogens åbnende spørgsmål, centrale henvisninger til teksten i Intet og gode paralleleksempler fra blandt andet Biblen lade hæftets øvrige dilemmaer forløbe som gruppearbejder. Det er værd at fremhæve at de to forfattere formår

– akkurat som romanen Intet selv – at skabe en ”eventyrlig” balance imellem det fundamentalt foruroligende og det menneskeligt insisterende, så man trygt kan kaste eleverne ud i de store spørgsmål. Det vil givetvis være nogle af de timer eleverne mindes, når de mødes til deres klasses 10, 25 og 40 års jubilæum. Et enkelt ps. I materialet er der som nævnt henvisninger til centrale passager i romanen Intet. Desværre er det undgået forfatternes opmærksomhed at Dansklærerforeningens Forlag i 2010 udgav romanen i et nyt layout. Derfor harmonerer sidehenvisningerne ikke med den udgave som nu er mest udbredt. Men RPF har lavet en ny oversigt som kan hentes på Alt om intets hjemmeside: http://alt-om-intet.rpf.dk/index.php/oversigt-over-henvisninger/

43 GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF DANSK

BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR Det tredje nummer af DANSK handler om børne- og ungdomslitteratur – med et blik på nogle af de mange udviklinger på området. Vi ser på bøger fra papir til pixels. Vi ser på danske og nordiske tendenser og på hvad der sker under fjernere himmelstrøg. Traditionen tro udgives DANSK 3 som et fællesnummer med Klods Hans, der er tidsskrift for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Bladet er Folkeskolesektionens støtte til IBBYs arbejde – og til gengæld får vi en af deres børnelitteraturkendere med i redaktionen af dette nummer. I dette nummer indgår endvidere Marianne Holst Hundebøl – kendt fra Mariannes hjørne – i redaktionen. Faste i redaktionen af DANSK er danskfaglig konsulent Mette Tunebjerg og bestyrelsesmedlem Jens Raahauge.

Dansklærerforeningen ønsker alle medlemmer en god og afslappende sommerferie og et godt nyt skoleår.

DANSK 3 UDKOMMER DEN 9. OKTOBER 2016

IDNR 3212

portræt af en dansklærer

Ida Geertz-Jensen 31 år. Vestegnens Privatskole. Uddannet dansk- og engelsklærer fra Frederiksberg Seminarium i 2014. Superdimittend med årets højeste snit. Fungerer som dansk- og engelsklærer i udskolingen. Bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens folkeskolesektion. Noget, der står lysende klart fra min egen skoletid, er hvor stor betydning lærerne har for oplevelsen af faget. Dansk var ét af mine yndlingsfag. Min dansklærer var én af de lærere, der virkelig brændte for sit fag, hvilket gjorde et stort indtryk på mig. Jeg har i bund og grund altid vidst, at jeg skulle være lærer. Jeg tror, jeg er født med et lærerhjerte. I 9. klasse var jeg i praktik som lærer på en anden folkeskole, og det gik over alt forventning. At skulle være dansklærer var en selvfølgelighed. Mit lærerhjerte bobler over af fryd, når jeg ser mine elever engagere sig i en tekst, en diskussion, et billede, en film eller noget, jeg ikke havde opdaget, man kunne engagere sig i. Eller når én af mine elever i 8. klasse, som bakser med at få lyst til at læse derhjemme, begejstret tager fat i mig og fortæller, at hun næsten er færdig med at læse Én-To-Tre-Nu hele to uger før tid. Eller når en større gruppe elever sidder sammen og fortæller om deres oplevelser med læsningen, mens de prøver at hitte hoved og hale i det eksistentielle i Ebbe Skammelsøn og pludselig højtlydt udbryder en “Åhhhh, nu jeg med”-lyd på én gang. Skolen står overfor en kæmpe udfordring i forhold til at navigere og fungere i det pres, den bliver udsat for fra alle sider. Der fyldes hele tiden på i opgaveoversigten både hos eleverne og lærerne. Der skal udfyldes spørgeskemaer til den altoverskyggende dataindsamling, så skolerne kan blive sammenlignet ned til mindste detalje. Lærerne skal deltage i kurser med det nye og hotte indenfor læring; “True North” det ene skoleår, og inden det når at bundfælde sig og blive til noget brugbart, drøner man videre til “læringsledelse” det næste skoleår. Det er problematisk, at politikerne presser så meget på, at skolelederne ikke mener, de kan gøre andet end at presse videre ned i systemet. Presset betyder, ikke kun for dansklærerne, men for alle lærere, at tiden til at forberede kerneopgaven – undervisningen – bliver mindre. Jeg elsker at være lærer i dansk. Det er om muligt det bedste fag, der findes. Danskfaget spiller en helt særlig rolle i skolen i forhold til dannelsen af reflekterede og kompetente unge mennesker. Min oplevelse er, at Dansklærerforeningen medvirker til at udvikle danskfaget. Foreningen vil noget for og med landets dansklærere, og det vil jeg gerne bidrage til. Hvis jeg kunne bestemme én ting, som dansklærere landet over skal, så er det at blive ved med at finde begejstringen og passionen i faget, da det er verdens bedste fag. Det, man arbejder med i dansk, er med til at forme den måde, disse unge mennesker ser på sig selv, hinanden og verden. Dansklærere som tør at lægge kanon og Fælles Mål til side et øjeblik og stole på deres lærerhjerter. Du har i faget en unik mulighed for at arbejde med det, som lige netop dit personlige lærerhjerte banker for. Tro mig – det smitter og gør undervisningen sjovere, mere vedrørende og mere lærerig – for både ungerne og dig.