DANSK 3/2015

DANSK / magasinet for danskærere i folkeskolen #4 september 2011 DANSK 3 –– 2015 MEDLEMSBLAD FOR DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION

DANSK 3 / 2015

TEMA

ANMELDERI

BØRNEBØGER BLOGGER MAN DA OM

PORTRÆT AF EN ANMELDER

MEN

VIKAN SÅ MEGET MERE Præcis sådan lyder kampråbet når vi taler med landets dansklærere om de nye Fælles Mål der i dette skoleår bliver obligatoriske. Vi vil og vi kan meget, meget mere end kontrol og målbarlighed.

For danskundervisningen drejer sig om meget mere end målpar og kompetenceområder. Det drejer sig om meget mere end den enkelte elevs konkret målbare udvikling.

Det drejer sig også om forundring, fantasi og fællesskab. Om dannelse, demokrati og debat.

Om litteratur, lystlæsning og lidenskab.

dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

I fællesskab med en gruppe glødende engagerede dansklærere fra hele landet har Dansklærerforeningen derfor iværksat projektet ’Men vi kan så meget mere!’ som har til formål at udvikle gennemarbejdede undervisningsforløb til hele skoleforløbet der tager afsæt i Fælles Mål, men bryder de faste rammer på spændende og kreative måder.

Undervisningsforløbene kan downloades fra dansklf.dk og bruges direkte i din undervisning.

Lad det mærkes at faget lever, og god undervisningslyst!

LEDER

DANSK

LÆRER

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

Folkeskolen Bussemænd og uægte børn er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

Anmelderi er et af bidragene til at bane veje i børne- og ungdomslitteraturens forunderlige jungle.

Da digteren Peter Poulsen i sommeren 2015 fyldte 75 år og på dagen fik udgivet sin 25. digtsamling, blev han fejret behørigt af sit forlag. I sin tale til gæsterne glædede han sig over at et af de store dagblade havde givet bogen et fornem anmeldelse og 5 hjerter, eller som en af hans kollegaer ville have sagt: Den manglede ét hjerte.

Få får læst anmeldelsen, men mange får talt antallet af hjerter i avisen eller på avisens dk.

Det glade budskab om litteratur man bør kaste sig over, eller det velmente råd om litteratur man skal undgå at spilde tiden på, har mange iklædninger: fra mund til øre over hjerter og likes til skriftlige vurderinger og til skarpe analyser. Afsenderne udgør ligeledes en broget skare fra kammerater og venner over sælgere og formidlere til smagsdommere og professorer i litteratur.

De medier der bærer budskaberne frem, får til stadighed nye medlemmer i familien, så de traditionelle aviser og tidsskrifter og det offentliges lektører er blevet suppleret af et væld af forskelligartede tiltag på nettet: forlagets, forfatterens, bogens, boghandlerens, formidlerens og læserens egne hjemme-sider med afstemninger og anmeldelser og analyser.

Selv for folk der har det som profession at skulle følge med, er overskueligheden forduftet.

Alene at skulle skaffe sig et overblik overet dansk marked med flere tusinde årlige udgivelser af børne- og ungdomslitteratur er en prøvelse. At skulle skaffe sig indblik er en umulighed.

På sin vis kan et af digtene i Peter Poulsens nye digtsamling, Aflytning af stilheden, tjene som metafor for livet i børne- og ungdomslitteraturens frodige jungle. Digtet har titlen ”Sammenhængskraften” og lyder således: Han har en bussemand på fingeren/ og en uægte søn i Namibia.

Enhver der vil bane sig veje i en sådan virkelighed, må ty til hjælp fra andre. Den læser der vil indvi andre i sin læsning, giver sit bidrag til at kunne finde noget der er værd at søge. Derfor har vi viet dette nummer af DANSK/Klods Hans til anmelderi, børne- og ungdomslitteraturens tripadvisor. For som Peter Poulsen siger i et af sine andre stilhedsaflyttende digte med titlen ”Den korte version”: Jeg kravler ned fra træet/ og prajer en lufthavnstaxi.

Bent Rasmussen & Jens Raahauge

4 REDAKTIONENS XX SIDE

DANSK 3 –– 2015

ANMELDERI På en måde har bladets tema en lidt negativ klang … Og af nogle opfattes anmeldelser også negativt – eller i hvert tilfælde som noget de helst undgår. Se bare de forskellige forfatteres beskrivelser af at blive anmeldt i ”Pædagogisk frikvarter”.

Men egentlig er anmeldelser en genre som hjælper meget på vej. Tænk bare over hvor meget vi opdager af god litteratur, nye film, spændende spil, interessant musik etc. fordi vi læser eller hører anmeldelser.

Når vi i dette nummer af DANSK og Klods Hans tager fat på anmelderiet, er det både med den receptive og den produktive vinkel for øje. Der er fokus på både forfatter, anmelder og modtager, og der er god inspiration til at tænke genren ind i din undervisning.

God fornøjelse – både med anmelderiet og med DANSK! Venlig hilsen Redaktionen for DANSK

Som skriveopgave er anmeldelsen også interessant fordi det er tydeligt at flere tekstaktiviteter eller skrivemåder om man vil, her spiller sammen. Hvis eleverne skal skrive en anmeldelse skal de researche, beskrive, vurdere, argumentere og reflektere i deres skriveproces. De skal også kende genren i professionel sammenhæng – altså møde den enten skriftligt eller mundtligt og derigennem tilegne sig en skabelon for deres egen skrivning.

– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere

– en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk

– en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

– et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet

Udgiver: Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, dansklf@dansklf.dk.

Redaktion: Næstformand for Folkeskolesektionen Jens Raahauge, Bent Rasmussen, Ibby og Danskfaglig konsulent Birgitte Therkildsen.

Manuskripter og indlæg: Sendes til Birgitte Therkildsen, bth@dansklf.dk. Årsabonnement: kr. 185,- ekskl. moms. Bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 75,- inkl. moms.

Grafisk design og tilrettelæggelse: Quote Grafik. Tryk: Zeuner Grafisk as. Oplag på 7.000 blade. Udkommer 4 gange årligt.

Annoncer i DANSK: Læs mere om temaer, priser og deadlines på dansklf.dk For- og bagsidefoto: Rikke Dyrhave, fotograferet af Kirstine Mengel.

DANSK

LÆRER

dansklf.dk

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

INDHOLD

06

06 10

Gennemleg og guldkorn Af Anne Middelboe Christensen

M.I.S. Må ikke slettes Af René Jean Jensen

14 17

Din uddannelse

10

Pædagogisk frikvarter: Om at blive anmeldt Af Bent Rasmussen

20 22 24

Børnebøger blogger man da om Af Merete Flensted Laustsen & Bjarne W. Andresen

Klumme: Sådan laver jeg en boganmeldelse til Kids’ News

20

Af Nova Holmboe Ingemann

Portræt af en anmelder Af Søren Fanø

27 28

Faglig omtale Af Jens Raahauge

29

Sådan gik det Af Claus Tilling

30 32 36 38

H.C. Andersen i nye klæder Af Camilla Storm

Maries idehjørne: Når film bliver selfie-anmeldt Din forening Korrespondance med Ines Galling, en børnelitteraturnysgerrig nordkvinde i München Af Jens Raahauge

36

6

TEMA – ANMELDERI

DANSK 3 –– 2015

GEMMELEG OG GULDKORN Anmeldelser af kunst for børn har det svært i danske dagblade. Anmeldelserne skubbes over på nettet, og nyhedskravet fra Facebook puster anmelderen i nakken.

Men som anmelder elsker jeg sorte tryksværtefingre – og legen efter de rigtige ord i en vurdering.

AF ANNE MIDDELBOE CHRISTENSEN, CAND.MAG. TEATERANMELDER VED DAGBLADET INFORMATION OG NETPORTALEN TEATERAVISEN.DK EKSTERN LEKTOR I KULTURJOURNALISTIK VED KØBENHAVNS UNIVERSITET FORFATTER TIL BOGEN BEGEJSTRING & BRUTALITET. EN GUIDE TIL ANMELDERENS ROLLE (INFORMATIONS FORLAG, 2012 – BÅDE PRINTBOG OG E-BOG) ORDMAGER I DET POETISKE PROJEKT ’MIDDELBOES ORDBUTIK’ WWW.MIDDELBOESORDBUTIK.DK

TEMA – ANMELDERI

7

Man skulle tro, at børnebøgerne legede gemmeleg i de danske dagblade. Det er i hvert fald ikke let at få øje på anmeldelser af nye danske børnebøger. Det samme gælder for anmeldelser af børneteater. Kun børnefilm og musik for børn dukker lidt oftere op i kritikspalterne.

Kunst for børn har generelt svært ved at opnå samme bevågenhed i medierne som kunst for voksne. Det kan være svært for en børnebog at blive anmeldt, hvis ikke forfatteren og illustratoren er kendt i forvejen. Det er en tabersag for en børneteaterforestilling at blive anmeldt, hvis den har premiere samme uge som en stribe højprofilerede voksenforestillinger.

Og billedkunst for børn formidles oftest til avislæserne gennem reportager, og børnefilm og børnecd’er suppleres med interviews …

For kulturredaktørerne på de landsdækkende aviser vægter typisk mainstreamstoffet eller det meget smalle. Kunst for børn bliver betragtet som en ’niche’, som dagblade ikke nødvendigvis skal dække. Så selv om kunstværker for børn kvalitetsmæssigt kan være af ’guld’, så har anmeldelser af kunst for børn trange kår. Også selv om anmelderne ihærdigt forsøger at få spalteplads til anmeldelserne.

Anmeldelsen som nichegenre Det var pointer som disse, jeg fremførte i min bog Begejstring & Brutalitet. En guide til anmelderens rolle. Den udkom i 2012, og dengang var kulturformidlingen på nettet slet ikke så effektiv som i dag.

Men tendensen holder stik: At det er svært at få anmeldelser af kunst for børn til at blive dagsordensættende.

Ikke mindst fordi det også bliver sværere og sværere at få spalteplads til anmeldelser af kunst for voksne.

Anmeldelsen er blevet voldsomt presset de seneste år.

Frem til midten af 1990’erne var de landsdækkende aviser såkaldte ’omnibusaviser’. De blev altså principielt skrevet ’for alle’ og bragte derfor også stof ’om alt’. Det er slut nu. Alle aviser i Danmark er nu nicheaviser i en eller anden forstand – lige fra Politikens københavnerbaserede kulturradikalisme til Kristeligt Dagblads eksistensfokus og Informations samfundsanalyse.

Kun nogle få, større provinsaviser holder stadig fast i omnibusprincippet om at skrive om så meget som muligt, men oftest ud fra en lokal forankring. Hvis en børnebog bliver ameldt i Nordjyske, er den antagelig skrevet af en nordjyde …

Anmeldelser på nettet Hvis man vil finde anmeldelser af kunst for børn på nettet, skal man derfor typisk søge videre på nettets særlige portaler, sites og blogs, der har øje for kunsten for børn. Disse anmeldelser vil ofte være skrevet af folk, der har et stort kendskab til kunstarten og en stærk passion for at formidle den. Nogle af disse portaler er anerkendte institutioner i sig selv – sådan som f.eks. Teateravisen.dk, der som det eneste medie konsekvent anmelder samtlige nye teaterforestillinger i landet. Andre blogs er tæt knyttet til den enkelte blogger, uden indblanding fra en egentlig redaktør.

Indholdsmæssigt er der stor forskel på netanmeldelsernes udformning. Mange tekster på nettet er uhyre dårligt betalt – eller skrevet helt uden honorar – og derfor er anmelderne her ikke nødvendigvis professionelle i klassisk forstand; altså anmeldere, der lever af at skrive anmeldelser.

Derfor kan anmeldelserne selvfølgelig sagtens være både velskrevne og vidende og fulde af guldkorn. Læserne af disse anmeldelser vil dog typisk kun være en mindre skare – og hovedsagelig folk, der selv beskæftiger sig med kunst for børn til daglig. Heldigvis kan interessante netanmeldelser sagtens sprede sig effektivt på nettet; det er jo pointen med de sociale mediers vidensdeling. Men den bredere offentlighed får ikke nødvendigvis indblik i disse anmeldelser.

Anmeldelsens nødvendighed Jamen, er det virkelig så vigtigt med de anmeldelser? Er tiden ikke løbet fra eksperter med viden og stålsatte vurderinger, når enhver kan skrive en brugeranmeldelse af en bog på Saxo.com eller af en teaterforestilling på Kulturkongen.dk? Klarer kunsten sig ikke glimrende uden anmeldelser? Kan kunsten ikke fint nøjes med at blive omtalt i nyheder og reportager og interviews? Gør det virkelig en afgørende forskel, om et værk bliver anmeldt eller ej?

Som professionel anmelder tror jeg naturligvis på, at anmeldelsen er nødvendig for kunsten. Jeg tror også på, at anmeldelsen er nødvendig for samfundet. Kunsten er samfundets spejl, og anmeldelsen er den eneste offentlige kvalitetsvurdering, som et kunstværk modtager. Derfor er den så vigtig. Der findes masser af udtalelser om kunstværker – fra ’likes’ til rosende eller kritiske kommentarer på Facebook. Men hvis de er skrevet af mennesker uden synderlige forudsætninger for at vurdere værket, så har disse reaktioner svært ved at veje tungt nok. Naturligvis kan visse ’brugeranmeldelser’ være fremragende og netop have en styrke i en stærk og intuitiv oplevelseskraft. Men den overordnede perspektivering af det oplevede kunstværk i forhold til kunstarten vil typisk mangle …

8

TEMA – ANMELDERI

Den uundværlige vurdering Jeg mener blot, at der skal være følgende fire elementer til stede i en tekst, for at den vil blive læst som en anmeldelse: 1. Beskrivelse 2. Fortolkning 3. Perspektivering 4. Vurdering.

Beskrivelse lyder som et nemt krav. Men ofte viser det sig, at teksten glemmer at nævne afgørende fakta, lige fra navne på kunstnere til sanseoplevelser fra værket. Til gengæld er der hos mange anmeldere en ufravigelig tendens til at referere lovlig grundigt – ikke mindst hos boganmeldere, selv om læseren næppe vil have afsløret handlingen, men hellere vil vide, hvad der er særligt ved bogens fortællemåde eller sprog. Til gengæld kan teateranmeldelser sagtens mangle beskrivelser af kostumer eller scenografi. At skrive en dækkende beskrivelse er i hvert fald sværere, end det lyder.

Fortolkning er det element, som man finder i flest anmeldelser. Det er typisk her, at skribenten demonstrerer sin indlevelse i værket, og det er her, at analysen munder ud i en opfindsom eller træt meddigten.

Perspektivering er det, som kun den garvede kunstkender mestrer. For det er her, at forfatterens øvrige bøger inddrages, forlagets udgivelsesprofil, tidens trends og alt muligt andet, som værket aktualiserer. Har man ikke læst masser af bøger eller set en lang stribe teaterforestillinger, er det her, at man kommer til kort, når man skal anmelde et nyt værk.

Vurdering er dog det, der skiller anmeldelsen fra analysen.

Uden vurdering, ingen anmeldelse. Naturligvis kan man skrive en ’implicit’ vurdering, hvor ens jublende tonefald i sig selv afslører, at dette værk er fantastisk. Men hvis vurderingen virkelig skal være klar og anvendelig, så må den være eksplicit.

Vurderingen må finde helt særlige ord for kvaliteten af værket

DANSK 3 –– 2015

– og den skal allerhelst kunne forklare, HVORFOR dette værk er så godt eller så problematisk. Det er altså her, at man som anmelder må vise, at man mestrer både begejstring og brutalitet …

Gamle nyheder Avisanmeldelsen er blevet skubbet ud af nyhedsspalterne.

Hvor anmeldelser tidligere blev bragt i første sektion eller i en daglig, nyhedsdikteret kultursektion, så placeres anmeldelser nu hyppigt i særlige tillæg på faste ugedage. Mine teateranmeldelser i Information har siden foråret 2015 været bragt om fredagen – i avisens særlige kritiktillæg. Det er forhåbentlig skønt for musikfreaks, at de nu kan svælge i et helt opslag med musikanmeldelser – og tilsvarende for elskere af de andre kunstarter. Og det er sikkert fint, at det optræder samtidigt med foromtaleartikler og interviews i kulturtillæggene i Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten – og med kritikstoffet i Weekendavisen, der også udkommer om fredagen.

Men som nyhedsstof betragtet reduceres anmeldelserne derved til magasinstof. Hvis en teaterforestilling har premiere en fredag aften, vil der i hvert fald gå en hel uge, før anmeldelsen kan bringes. Det er unægtelig tidsskriftsagtigt. Samtidig bliver spaltepladsen mindre. I 2015 fylder en anmeldelse typisk blot 2.000-4.000 anslag – alle navne og detaljer inklusive; det er under en tredjedel af denne teksts længde. Til sammenligning vil man typisk få langt mere plads til en tidsskriftanmeldelse, og til en nettidsskriftanmeldelse ville der ofte slet ikke være nogen pladsbegrænsning.

For boganmeldelserne er tidspresset ikke helt så vigtigt, eftersom bøger ofte udsendes til anmelderne et par uger før udgivelsesdatoen. Men for koncertanmelderen, filmanmelderen, kunstanmelderen og teateranmelderen er premieredatoen stadig afgørende for tiden til at skrive anmeldelsen inden deadline.

Fra skrivemaskine til Mac Jeg elsker jagten på de rigtige ord. Jeg leger tit med vinklerne

TEMA – ANMELDERI

9

Kunst for børn bliver betragtet som en ’niche’, som dagblade ikke nødvendigvis skal dække. og med eksemplerne. Jeg flytter afsnit og ændrer verber, lidt ligesom børn leder efter guld i Legoland – og i de lykkelige øjeblikke kommer teksten flydende af sig selv.

Personligt skriver jeg både til papiravis og til netavis. Jeg debuterede som anmelder i 1980’erne, hvor man afleverede sin anmeldelse skrevet på skrivemaskine, hvorefter den blev skrevet ind af en redaktionssekretær – hvis man da ikke telefonerede anmeldelsen ind til en hurtigtskrivende sekretær.

Jeg har siden oplevet hele udviklingen med computere på størrelse med kufferter, knitrende modemlyde – og tunge mails for resten.

Men jeg elsker stadig følelsen af papiravisen. Jeg styrter fortsat spændt ud til postkassen efter min morgenavis, og jeg kan nærmest blive høj af lugten af tryksværte og synet af sorte fingerspidser. Jeg er vild med at se, om balancen mellem fotoet og teksten nu også er ramt rigtigt grafisk af redaktionssekretæren – også selv om den bliver forvansket på netavisen, hvor alle artikelopsætninger er sørgeligt ens. Jeg ønsker, at min anmeldelse også grafisk skal udgøre en enhed – og at min rubrik skal indramme det hele. Ideelt set.

Afsløringer på Facebook Men papiravisen er givetvis et uddøende fænomen. Anmeldelsens fremtid ligger på nettet. Under Kulturmødet 2015 på Mors blev jeg spurgt af en avislæser, hvorfor jeg ikke tweeter eller skriver om mine teateranmeldelser på Facebook allerede i pausen og på vej hjem fra en teaterforestilling. Så ville mine

reaktioner jo have nyhedens friskhed over sig – akkurat som de mange opdateringer på Facebook, hvor teatertilskuere kan skrive, at de netop har kedet sig i første akt. Eller akkurat sådan som folk skriver, at de har købt en ny bog, eller at nu har de læst halvdelen uden at trække vejret.

Jeg har faktisk anmelderkolleger, der løfter sløret for deres meninger undervejs i oplevelsesprocessen på denne måde.

Fint nok. Selv kunne jeg bare ikke gøre det. For mig er det en alvorlig sag, sådan at samle min vurdering af et kunstværk i en anmeldelse. Denne vurdering skal ikke ’klattes’ væk i små opdateringer på vej hjem. Den skal gennemtænkes og skrives sammen til en helhed, som jeg kan stå inde for. Jeg skriver gerne på Facebook, at jeg er til en premiere – og jeg uploader også gerne et foto fra den forventningsfulde teatersal. Men jeg afslører ikke noget om forestillingen, før jeg har besluttet mig til, hvordan jeg vil vinkle teksten, så den fremstår klarest – og så min vurdering af forestillingen forhåbentlig bliver mest troværdig.

Til gengæld vil jeg vældig gerne diskutere min anmeldelse bagefter. Jeg vil gerne i dialog med læsere både på Facebook og i Informations debatspalter. Jeg skriver jo, fordi jeg vil læses.

Men fra skuespillerne tager imod applaus i teatret, til min anmeldelse bliver trykt i avisen og på nettet – da er det mig, der går i skriveensomhed og leger gemmeleg.

10

TEMA – ANMELDERI

DANSK 3 –– 2015

TEMA – ANMELDERI

11

M.I.S. MÅ IKKE SLETTES

Indlæg på Informations Konference om nordisk børne- og ungdomslitteratur, lørdag den 25. april 2015 AF RENÉ JEAN JENSEN, FORFATTER OG KRITIKER

Mette Hegnhøj: Ella er mit navn vil du købe det? ”Dette er Ellas efterladte noter, som vi fandt dem i Privaten bag Antikvariatet i en æske under Ellas seng” – skriver udgiveren af æsken, forlaget Jensen & Dalgaard, på bagsiden.

Det vi har her, udgiver sig altså for at være en arkivæske med elastik om, indeholdende maskinskrevne løse blade og såkaldt ”poetsne” (hullemaskinens udklip).

Det mimes, at dette er en fundet tekst, Ellas efterladte papirer. Det er selvfølgelig en fiktion: Når man ser nærmere efter, er der både isbn-nummer og forfatternavn og copyrighttegn, det skal der jo være, men i modsætning til en almindelig bog, hvor det institutionelt fastlagte ved dens udstyr (forfatternavnet på omslaget, titel samme sted, tydelig genreangivelse og forlagsnavn, evt. bagsidetekst) normalt IKKE er decideret meddigtende i forhold til indholdet (fiktionen), ja, så er udstyret (æsken, løsbladene, maskinskriften) i Hegnhøjs æske fiktionaliseret, kunne man sige. Materialiteten er en aktiveret del af værket. Det præsenterer sig som et dokument eller et vidnesbyrd, som noget efterladt, et personligt udsagn, og i forhold til dette har den grafiske opsætning, skrivemaskineudtrykket, relevans, ligesom udstyret efter min mening pointerer den selvstændighedserklæring værkets trodsige titel også udsiger: Ella er mit navn vil du købe det? Det gør på en måde Ellas historie mere akut, når den foreligger som æske.

Udstyret er altså ikke bare en gimmick, ”noget ekstra lir”, men en konsekvens af indholdet, historien.

Da jeg modtog den med posten, så jeg den straks som en slægtning til Martin Larsens konceptuelle værk fra 2004, Svanesøsonetterne. Det er også en æske, som oprindeligt rummede en masse sammenkrøllede a4-ark og et lille udvisket

hæfte. Jeg har i læsningen ”afkrøllet” dem. Kort fortalt er Svanesøsonetterne et ”mislykket” forsøg på at skrive en sonetkrans med udgangspunkt i balletten Svanesøen, stærkt og ulykkeligt inspireret af Inger Christensens mesterlige Sommerfugledalen.

Jeg ser ”poetsneen” i Ella er mit navn vil du købe det? som en parallel til de sammenkrøllede papirer hos ML. De sammenkrøllede papirer er et ærkesymbol på forholdet mellem kreativitet og destruktion, at det ene meget nemt slår over i det andet; ligesom det, der på overfladen ligner alfabetisk orden i et antikvariat nemt kan skjule et gennemhullet kaos; Ellas poetsne er ikke en nysseligt dryssende hyggesne, det er en sne, der kommer af sorg, vrede og hævn.

Hvor siderne er håndskrevne i Larsens æske med ”fiaskosonetter” og dagbogsnotater om arbejder med dem, er de som sagt maskinskrevne i Hegnhøjs værk og rummer Ellas beretning om livet med moren i et antikvariat, hvor de to bor i Privaten bag butikken i et temmelig trøstesløst interiør. Det er på overfladen en enkel historie om 12-årige Ella, en ensom pige, der i allerførste linje præsenterer sig med det, der skal vise sig at blive et omkvæd: ”Jeg havde aldrig troet, jeg nogensinde skulle få kat.” Udsagnet gentages 6 gange gennem papirerne med små variationer og forskellig følelsesmæssig ladning. Men Ellas mor er lodret imod kat. ”Jo mere jeg plager, jo stædigere bliver hun”, skriver Ella. Kat/ikke kat er som sådan værkets centrale konflikt. En konflikt, der eskalerer og ender i krig, simpelthen.

Nu hørte vi jo fra bagsideteksten, at æsken blev fundet af Jensen & Dalgaard, men i fiktionsrammen må man faktisk

12

TEMA – ANMELDERI

forestille sig, at den første, der finder Ellas æske, er moren.

Ella forlader nemlig til sidst sin mors antikvariat, efterlader sin æske og alle bøgerne metodisk gennemhullet med hullemaskine. Ellas tekst er den eneste ikke-gennemhullede, der er tilbage, må man tro. Nu kan hun måske endelig ”blive set”, læst, af sin mor?

Det kan det lyde som om Ella er mit navn … er en regulær, ”tough” hævnhistorie, og det er det da også, ligesom det er en ret usædvanlig krigsrapport fra et meget uforsonligt og faktisk kærlighedsløst mor/datter-forhold skrevet af den oversete datter mellem dødsboer og lykkepakker. Det er også en historie om frigørelse. Men det er lige så meget en bog om sorg. Det vender jeg tilbage til.

Sproget i værket er kendetegnet ved koncise, kortfattede, noteagtige sætninger, som fik mig til at tænke på punktromanen som genre; i Ellas sætninger udelades det personlige stedord (jeg) ofte – (hvilket selvfølgelig ikke er tilfældigt, Ella præsenterer nemlig sig selv i en slags negativ allerede på første side, ”vi er ikke sådan nogen med dyr”, ”jeg får ellers aldrig det, jeg ønsker mig”, ligesom hun senere i en af sine skrivemaskinefigurtekster ligefrem sammenligner sig selv med tallet 0, ”0 er mig når der kun er noget udenpå”, altså ved det hun ikke er, ikke har, det hun mangler, ønsker sig. Hegnhøjs kortfattede, knappe sprog har musikalitet, rytmik og variation i sætningsbygningen, det kan stedvist have karakter af lister eller digte næsten. LÆS fx side 7 – bemærk gentagelser i forbindelse med døren, sparsommelighed med jeg’erne, som udelades to steder.

Ellas kortfattethed er udtryk for en personlighed og en psykisk tilstand (og selvfølgelig for en æstetisk strategi fra Hegnhøjs side); der hersker tydeligvis en nødsituation i Antikvariatet. Der er den stående katte-konflikt med moren, men der er også en forsvunden tredje seng i Privaten: ”mærkerne efter en seng i det tredje hjørne” (5), Nogen mangler, noget er sket – ”Jeg går ikke ud længere. Holder mig inde.” (7).

Overfor dette Ellas lakoniske sprog, som flere steder læner sig op ad sort humor, står, hvad man kunne kalde skiltesproget, et mere jovialt, ”frit”,”legende” sprog, sælgerens sprog (som, lærer man et godt stykke nede i stakken af papirer, også har en væsentlig forbindelse til den manglende tredje person); dette sprog kan fx lyde sådan her: ”Vi tager ikke bøgerne retur. De er brugte nok i forvejen.”, ”Byens bedste brugte

DANSK 3 –– 2015

bøger.” Og så det skilt, Ella senere fortryder bitterligt, fordi det måske/måske ikke har været skæbnesvangert: ”Vi har det meste. Resten skaffer vi.”

Ellas arbejde i antikvariatet består – udover at skrive skilte på skrivemaskinen – i at sortere kasser med bøger fra dødsboer, hun kategoriserer dem efter, hvor ødelagte og salgbare de er, og laver de såkaldte lykkepakker ud af dem.

Det er karakteristisk for Mette Hegnhøjs sproglige gehør, at de her centrale to ord, dødsbo og lykkepakke, er dobbeltbundede. De er på én gang tilforladeligt konkrete i antikvariatregi, og metaforisk minerede.

Som sagt er noget trist sket for Ella og hendes mor. Der mangler nogen. Men det ”noget”, der er sket, har været så alvorligt, at de begge på et tidspunkt har holdt sig inde, har isoleret sig i sorg. Som bekendt er sørgende ikke nødvendigvis i sync, sorgen opfører sig forskelligt fra person til person, udvikler sig i forskellige hastigheder (som Rebecca Bach-Lauritsens tematisk beslægtede Ellens ark så fint og brutalt konkret viser), og mens Ella stadig ikke kommer ud af boghulen, er hendes mor altså begyndt ”at leve livet”, som Ella kalder det, og har fået en ny kæreste, også kendt som Plageånden.

Dødsbo er egentlig et yderst ildevarslende ord. Bor Ella fx også selv i et dødsbo? Er nogen død? Kunne dødsbo være et andet ord for et hus i sorg? Det kunne det vel. Hvordan opfattes sorg her i Vesten? Langt hen ad vejen som noget man bør arbejde sig ud af, komme over. Og gerne hurtigt.

Man kan måske opfatte idealbilledet af dette ”arbejde” som en parallel til at lave lykkepakker ud af dødsboer. Og det er jo det, Ella sættes til af sin mor: at lave lykkepakker ud af dødsboer, men de tror alligevel ikke rigtig på den transformation af død til lykke i Antikvariatet: ”Prøv lykken, smilte mor.

Og mente det ikke” (12) – en tekst, som følges af et skilt med ordene: SOLGT ER SOLGT (hvilket unægtelig klinger af den hårde accepts stemme: SKET ER SKET). ”Prøv lykken. Hvis vi skulle fortsætte med det, måtte mor mene det. Eller i det mindste lyde som om.” (14). Det følges af et lakonisk skilt: ”PRØV LYKKEN (og vi mener det).”

Her kører efter min mening en elegant sorgdiskussion metaforisk i underteksten. Spørgsmålet er: Hvordan laver man lykkepakker i et dødsbo? Hvordan prøver den sørgende lykken?

Moren prøver lykken ved at ”leve livet”, som sagt, og det gør hun grumt nok også på Ellas 12-års fødselsdag, en dag

TEMA – ANMELDERI

Ella bl.a. tilbringer med på skrivemaskinen at lave et lykønskningskort til sig selv (så bliver man ikke ensommere, et knugende udtryk for forholdet mellem kreativitet og ensomhed) og i al korthed beskriver sådan her (i et karakteristisk mix af tristesse, sarkasme og triumf): ”Det blev en stor dag. Jeg ikke bare overlevede.” Og så, næste side: ”Jeg fik et helt nyt liv.” Hun finder nemlig på mirakuløs vis en kat, Kattekismus, i et dødsbo, en sand lykkepakke.

Men lykken varer kun ni dage, ni katteliv. Så er katten sporløst forsvundet igen og Ella er, som hun skriver, ”ude af sig selv” igen. Som mange væsentlige ting i Ellas liv er det uklart, hvordan den endte i dødsboets bogkasse, og det viser sig efterhånden, at den sandsynligvis er væk, fordi moren har solgt den til en kunde. Ella finder en kvittering, hvoraf det brutalt nok fremgår, at den er solgt som såkaldt skaffevare (hvilket måske, som grum hybris, henviser til Ellas allerede nævnte skilt om, at antikvariatet kan skaffe alt). Det er uklart for Ella, hvad der er sket: Er katten gået, død eller har moren solgt den som skaffevare, fordi Ella får allergi/astma?

Plageånden og moren siger, at hun har katteallergi. Hun bliver med et ord, der viser graden af konflikt og uforsonlighed ”tvangsmedicineret” af sin mor. Men Ella gør oprør. ”I dag fik jeg astma med vilje” – hun omfortolker sin astma, astmaen skyldes ifølge hende bøgerne– ”Jeg er overfølsom overfor dødsbøgerne” (65) – konflikten tilspidses, helt nedbarberet gengivet i dette replikskifte, som er den eneste tekst på den pågældende side: ”Det er kattehårene Ella. Det er dødsboerne mor” (66).

Denne eskalerende konflikt (som ikke opvejes af venlige samtaler eller hyggeligt samvær med moren på andre tidspunkter, der ER ikke andet mellem mor og datter) får sit ”banner”, da Ellas finder et lommetørklæde, hvor der med korssting står: ”I en krig skal nogen dø.” Og der er faktisk tale om krig mellem de to. En krig, der i sit stiliserede udtryk giver Hegnhøjs værk et eventyrligt eller mytisk præg, moren er virkelig ond stedmors-materiale, selvom hun er atypisk i den forstand, at hun tilsyneladende ikke interesserer sig synderligt for datteren, aldrig ser hende. Hun er ved gud ingen curlingmor.

Teksten på det fundne lommetørklæde transformerer Ella ved udskiftning af n med b (igen: blikket for sprogets mindste dele) senere på et ark papir til: ”I en krig skal bogen dø”. Og det er så hvad der sker – ”med en hullemaskine kan man gå

13

usynligt amok.” ”Man kan ødelægge et helt antikvariat.

Uden det kan ses udenpå.” (81) Ella giver sig så småt til at ødelægge morens bøger, dødsbøgerne, indefra, så at sige, og det tager fart en weekend, mens moren (igen) er ude. ”Antikvariatet er et dødsbo. Det har det været længe. Nu ser man det.”(132).

For nu er poetsneen begyndt at dale.

Dette gennemhullede antikvariat er et konkret og enkelt billede på forholdet mellem indre ødelæggelse og ydre orden.

Det er et stærkt billede på en sorg, der er usynlig udenpå, men som til sidst finder sit udtryk og bliver synlig, ikke til at overse.

Men det er på et andet plan også udtryk for Ellas hævn.

Det, der sker, er altså, at moren kommer tilbage til sine gennemhullede bøger og finder denne æske. Allernederst i bunken ligger et sidste triumferende-trodsigt skilt: ELLA ER MIT NAVN VIL DU KØBE DET? Med andre ord: Jeg skal ikke bruge det navn, du har givet mig. Den tredje sengs ejer viser sig i øvrigt langt nede i stakken at være faren. Han er den nogen, der mangler, og er på flere måder spejlet i den lige så manglende kat. I en central tekst, tror jeg, for forståelsen af navnets betydning i værket, hører vi det her om ham og om Ellas forhold til sit navn. ”Hvis der ikke kom nogen kunder, sagde far: gå ud og kom ind. Vær hvem som helst. Han tog en bog og fandt et navn. Sådan fik jeg alle mulige navne. Ella er mest mors ide.” (125).

Sidste ark i bunken og titlen på Hegnhøjs æske er altså, for mig at se, Ellas klare selvstændighedserklæring og afvisning af køb/salg-logikken i antikvariatet: Du solgte min kat, jeg er ikke til salg, men du må da gerne købe mit navn, jeg skal ikke bruge det, jeg er fri. Elegant nok (i lyset af kattekonfilkten) og karakteristisk for et, synes jeg, meget gennemtænkt, men alligevel åbent og vibrerende værk, står der nederst på Ellas sidste skilt: M.I.S. Må ikke slettes.

14

DIN UDDANNELSE

Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på læreruddannelsen. Den sætter fokus på danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere. Læs mere på dansklf.dk

DANSK 3 –– 2015

DIN UDDANNELSE

15

FRA LÆRER TIL KANDIDAT AF JENS RAAHAUGE, NÆSTFORMAND I DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION

”Jeg har været så glad for at undervise i dansk i skolens ældste klasser. Her kan man få interessante faglige diskussioner, gode mod- og medspil. Ja, jeg er vist en rigtig fagnørd.”

Sådan beskriver Susanne Viinholt-Nielsen i grove træk sit afsæt for at vælge en kandidatuddannelse i Didaktik med særligt henblik på dansk; hun får lyst til at blive læreruddanner for at lade andre få del i de undervisningserfaringer hun har opnået, og i det faglige engagement som kalder på mere end fagdrøftelser med teenagere. ”Jeg kiggede mig omkring efter muligheder. Da underviserne på læreruddannelsen ofte havde en kandidatuddannelse, da jeg selv i sin tid gik på seminariet, så søgte mit blik hurtigt derhen.

Og ganske rigtigt: På Aarhus Universitets hjemmeside står der om karrieremuligheder for kandidater i danskdidaktik at det blandt andet omfatter ”undervisning i dansk fra folkeskoleniveau til undervisning af kommende dansklærere””.

Valget blev truffet. Susanne sagde sit gode lærerjob i Kolding op for at rejse til kandidatuddannelsens hjemsted på den tidligere lærerhøjskole på Emdrupborg i København.

Mange i hendes omgangskreds var lettere rystede over dette skridt, men hun måtte forfølge sin faglige drøm og ambition.

Institut for Uddannelse og Pædagogik er det officielle navn på udbyderen af kandidatuddannelsen. Her kom Susanne til at studere i de næste 2½ år. For en god ordens skyld skal det siges at kandidatuddannelsen er normeret til 2 år, men Susanne sad en kende fast i ”specialesumpen”. På uddannelsen fik hun imidlertid tilfredsstillet sine personlige behov for faglig fordybelse, idet instituttets beskrivelse af uddannelsen holder hvad den lover: at den studerende beskæftiger sig ”med en række aspekter af danskundervisningen, (…) får indsigt i centrale metoder til pædagogisk forskning og udvikling, og (…) stifter bekendtskab med den nyeste forskning inden for alle danskfagets aspekter”. Endelig blev der mulighed for at fordybe sig i de interesseområder der retter sig imod det job, man stiler efter. ”Det har virkelig været givende at beskæftige sig med de

to ben som uddannelsen hviler på: didaktikken og danskfaget; den almene didaktik som jo er det basale fundament for at undervisningen i skolen hænger sammen, jævnfør formålsparagraffen, og fagdidaktikken lader en få et facetteret overblik over undervisningsfaget dansk, jævnfør fagformålet”, konstaterer Susanne.

Men, men, men … så melder hverdagen sig. Ledige job som danskunderviser ved professionshøjskolernes læreruddannelse er der ikke mange af, og tiderne har ændret sig, så det er så godt som umuligt at komme i betragtning hvis man blot har en kandidatuddannelse; nu er der konkurrence fra mange akademikere med en ph.d.-afhandling oveni. ”Det synes jeg personligt er lidt ærgerligt”, insisterer Susanne, ”for jeg finder det vigtigt at kommende lærere møder undervisere der har kendskab til folkeskolen, og som kan hente konkrete eksempler fra skolens danskundervisning ind i deres undervisning. Teoretisk opkvalificering er helt bestemt et gode, men måske kan uddannelsessystemet også blive for praksisfjernt.”

Den hovedrystende del af omgangskredsen fik i en vis forstand ret. 2½ år hvor lærerlønnen blev erstattet af SU kombineret med lidt arbejde som omviser på Karen Blixenmuseet i Rungsted, førte ikke umiddelbart til drømmejobbet, så Susanne må nu se sig om efter nogle af de andre muligheder som uddannelsen sigter imod: undervisning, udviklingsarbejde, forskning, konsulent- eller forlagsjob. Hvem ved hvad der viser sig? Og lige nu kan hun anvende uddannelsen ved skoletjenesten på Blixen-museet hvor hun formidler for folkeskole- og gymnasieklasser.

Men én ting er sikkert for Susanne: Når man er dansknørd, bliver man da ikke træt af faget selv om specialet er afleveret og kandidatuddannelsen er i hus. Så spildte år? Nej, bestemt ikke!

I næste nummer af DANSK der handler om det musiske i dansk, bringer vi et bidrag af Susanne Viinholt-Nielsen, kandidat i didaktik.

Danskfaget Komplet digitalt undervisningsmateriale

Helt ny platform med nye forløb, årsplaner og meget, meget mere ...

Prøv gratis

Danskfaget er blevet relanceret på en helt ny interaktiv platform – opbygget efter de nye forenklede Fælles Mål.

Med Danskfaget får du alt, hvad du behøver til din undervisning i 1.-10. klasse. Læringsportalerne er fyldt med multimodale tekster, aktiviteter, værklæsningsforløb og årsplaner til din undervisning.

Prøv gratis i 30 dage på Danskfaget.dk

PÆDAGOGISK FRIKVARTER

17

OM AT BLIVE ANMELDT Redaktionen har spurgt 6 forfattere om Her er deres meget forskellige svar:

hvordan det er at blive anmeldt!

VED BENT RASMUSSEN, IBBY

OSCAR K.

ANBELANGENDE ANMELDERE OG ANMELDELSER I 1968 var der to forfattere, som jeg beundrede højt; den ene, Uffe Harder, som antog min første digtsamling, da jeg var 18 år; den anden, Poul Borum, som i Ekstra Bladet skrev følgende lakoniske anmeldelse af samme samling med den tvivlsomme titel By, du min elskede: ”Horsens set gennem en blindtarm. Gyldendal har nogle gange en dårlig smag.”

Jo mere, jeg siden har læst af de to, både deres litteraturkritik, deres oversættelser og deres egne værker, desto mere står de for mig som sande forbilleder for deres store belæsthed og indsigt i litteraturen.

Der er løbet mange anmeldelser i badevandet efter Borums kontante og præcise. En anden, der har samme kvaliteter, fik Dorte Karrebæk og jeg for DE TRE fra en 3. klasse fra Vestre Skole i Svendborg, der skrev et klagebrev til os over, at der ikke var mere end fire bøger, og de opfordrede os til at lave i hvert fald én mere, om ikke andet så til dem.

For som de skrev: ”Vi har læst alle fire flere gange. Vi kunne godt lide den gode humor. Vi grinede 3 gange.”

Behøver jeg at tilføje, at vi lavede en femmer i ét eksemplar til ungerne fra Vestre Skole med titlen DA CARLO, SIMBA OG RØVLUND KOM I HIMLEN OG MØDTE GUD, HANS MOR LAILA FRA RANDERS OG SNOTHVALPEN JESUS, DER IKKE KAN FÅ ARMENE NED, som de fik overrakt til Bogforum i 2008?

METTE HEGNHØJ

ER DER BANDEORD I DEN BOG? I sin anmeldelse af Møgungen skriver Mai Misfeldt: ”At skrive en bog fuld af bandeord, som alligevel opleves som en sproglig fornøjelse, er ikke så lidt af en kunst.”

Den sætning i den anmeldelse forstod jeg først ikke. Er der bandeord i den bog?

Jeg måtte læse både højt og langsomt for mig selv, før jeg begyndte at høre nogen af sætningernes ord som bandeord.

Sådan har jeg ikke skrevet dem. Eller hørt dem. Jeg har hørt Møgungen. Martin. Som jeg skrev med hele min opmærksomhed rettet mod. Deraf sproget.

Den sætning i Mai Misfeldts anmeldelse gjorde mig opmærksom på, hvor umuligt det er at læse, hvad jeg selv skriver. Før senere. En anmeldelse kan være et blik kastet udefra på noget, man er inde i.

18

PÆDAGOGISK FRIKVARTER

GLENN RINGTVED

FRA BØRN OG FULDE FOLK …

Det lyder måske lidt fortærsket, men de bedste anmeldelser er dem, der kommer direkte fra læseren, i dette tilfælde børnene og de unge. Den der lille fyr, der ikke har kunnet få sig til at række fingeren i vejret foran en halv skole til et foredrag, men kommer rendende bagefter eller står og venter ude ved parkeringspladsen bare lige for at sige, at lige præcis den der bog, ”det er altså den bedste, jeg nogensinde har læst.”

Man siger, at avisen pakker man fisk ind i dagen efter, men sådan en anmeldelse husker man rigtig længe.

Uden scrapbog eller selv-Googling.

I forbindelse med dette skriv lod jeg med vilje være med at gå i skufferne og lede, men ville i stedet prøve at trække de anmeldelser frem fra hukommelsen, som jeg

DANSK 3 –– 2015

kan huske, og som åbenbart har gjort indtryk. Den første, der dukker op, er sjovt nok også den værste, selv om jeg bilder mig ind at være pænt ligeglad: Den stod at læse i en avis, hvor anmelderen skrev, at min fodboldserie Dreamteam var det ringeste, der nogensinde var skrevet, og at forlaget burde skamme sig over at udgive sådan noget bras. Desværre havde avisen undladt at gøre opmærksom på, at det rent faktisk var en række unge, der fik lov til at anmelde børnebøger, og i det her tilfælde havde de valgt at lade en sekstenårig fantasypige anmelde min serie, som er skrevet for 10-13-årige fodboldglade drenge …

Der er åbenbart grænser for, hvor meget ens forfængelighed kan bære, så jeg skrev til redaktionen, at jeg syntes, de skulle tage børnelitteraturen mere seriøst og anmelde den ud fra rimelige præmisser. Dagen efter bragte de mit brev i avisen sammen med en undskyldning, hvorefter de heldigvis ændrede proceduren.

Men fra børn og fulde folk …

MARIANNE IBEN HANSEN

KUNDE IK LÆKKE DEN FRA MIG …

Det bedste er at sidde alene. Finde ind. Ordene tæt til kroppen. Nej, jeg vil ikke fortælle, hvad jeg skriver. Der er kun mig til at vurdere, at nu har det fundet sin form. Og så står vi pludselig derude i verden sammen, mig og bogen. Og alle må sige lige, hvad de vil. Det er det værste.

Det bedste er at være cool. Når nogen råber gumpetung og andre råber klassiker efter ”Axel elsker biler.” Når én føler, at mine noveller rammer plet, og en anden ikke kan mærke dem. Cool. Det er jeg bare ikke. Vurdering kalder underhunden frem. Jeg bliver lige lovligt logrende. Glanspapirsstolt.

Nedskydningsparat. Det er det værste.

Det bedste er, når en anmelder kalder mig en sprogfornyer, selv om bogen ikke er hans favorit.

Når nogen fremhæver det summende sted i teksten, jeg selv elsker allermest. Det bedste er lange anmeldelser med tid nok. Eller at åbne en mail med nøgne ord som de her: hey marianne jeg har læst dine noveller og de er rigtig gode især den med sara kunde ik lække den fra mig hi hi og det er stort efter som mig og læsning ikke lige hænger så fedt hi hi. Det er det bedste. Det bedste er at blive set.

Stjerner og hjerter, smileyer, superlativer. Hoppende pige i Tivoli. Det værste er den mærkelige tomhed bagefter. Det bedste er at fylde tomheden op igen. Sidde alene. Finde ind. Ordene tæt til kroppen.

PÆDAGOGISK FRIKVARTER

19

SANNE MUNK JENSEN

KIM FUPZ AAKESON

UANMELDELSER Jeg læser dem ikke. Jeg har ikke læst dem i mange år, og jeg kan anbefale det på det varmeste. Det kom samtidigt med at stoppe det der med at scrappe, slut med at klippe ud af aviser og gemme på interviews og omtaler og (de gode) anmeldelser. Ud og væk og borte har taget dem.

Helt slipper man jo ikke for at støde på dem, anmeldelserne, det hænder, de står i den avis, der kommer ind ad døren, eller nogen sender, nogen siger, nogen ønsker tillykke, nogen er forargede på ens vegne.

But still, det føles sundt ikke at svælge eller at flove sig over anmeldelser, at frasige sig anmeldernes formuleringer, der har det med at sætte sig som noget, der er mere sandt end andet, bare fordi det står sort på hvidt.

Ude af syne, ude af sind virker nemlig, og forfatteren skal ikke plage sindet med hverken den ene eller den anden slags vurderinger, anmeldelser er skrevet til læsere in spe, forfatteren skal skrive dagens tekst, og her gælder det om at lægge både sine fiaskoer og succeser bag sig og hellige sig nærværet, øjeblikket, arbejdet. Så ned med kaminhylden, væk med awards og stjerner og mangel på samme. Lykkelig uvidenhed længe leve!

SOM AT SENDE INVITATIONER UD TIL EN FEST At blive anmeldt. Åh. Det er vel lidt som at sende invitationer ud til en fest. En fødselsdagsfest. Rund. Sådan en med singstar og cocktails og champagne, der flyder ned over glassene i en springvandsformation, og hvor man i månedsvis forinden mentalt har gået og lagt i kakkelovnen og forberedt sig på, hvor storslået det skal blive, og hvordan netop denne ene fest skal gå over i historien. Så nærmer dagen sig, og man er pludselig halvvejs skizofren og pendulerer med 7-minutters intervaller mellem storhedsvanviddet og muligheden af at fake (eller få?!) et hjerteanfald, et blackout eller bare et-eller-andet, der kan udløse en faldlem under en, så man slipper for at stå for skud – for hvad nu, hvis det hele flopper?

Hvad nu, hvis der er nogen, der fuldstændig har misforstået invitationen? Hvad nu, hvis nogen synes, at der ikke er kød nok på buffeten, at der skulle have været strippere med, eller flere strippere, eller færre, eller hvis det nu bare går hen og bliver en af den slags ligegyldige fester, hvor folk sidder og gaber i et hjørne allerede kl. 23 og taler om Netflix og overvejelser omkring at få barn nummer tre? Eller endnu værre, faktisk allerværst – hvad nu, hvis der slet ikke dukker nogen op?? Hvis man bare forbigås i tavshed?

Ingen sure miner, men heller ingen til at klappe en på skulderen og sige, at det sgu er en fed fest, tak for det, og at man har gjort det godt, men bare … all that fuzz for nothing? Men så oprinder dagen, og jeg ved ikke, hvad det er, der sker – måske dels en erkendelse af, at der ikke er nogen vej tilbage, og dels en slutten-fredmed, at man har gjort alt, hvad man kunne, og at nu må det briste eller bære. Og af at hvis man holder op med at invitere, så sker der i hvert fald stensikkert ikke noget.

Sådan er det. Lidt. Synes jeg.

20

TEMA – ANMELDERI

DANSK 3 –– 2015

BØRNEBØGER BLOGGER MAN DA OM Bogelskerne har indtaget bloguniverset. Man kan let og billigt – eller gratis – formidle gode læseoplevelser til et stort publikum. Det tiltaler både professionelle aktører og den almindelige læser hjemme ved sofabordet.

Bloguniverset er et broget område. Der er meget godt at hente, når man læser bogomtalerne og anmeldelserne med lidt kritisk sans. Artiklen giver et overblik over forskellige typer blogs om børne- og ungdomsbøger.

AF MERETE FLENSTED LAUSTSEN, MASTER I BØRNELITTERATUR, BIBLIOTEKAR OG REDAKTØR PÅ BOGBOTTEN OG BJARNE W. ANDRESEN, LÆRER, PÆDAGOG, MASTER I BØRNELITTERATUR OG REDAKTØR PÅ JAGOO

Private blogs I den lettere ende skriver helt private bloggere om bøger for deres fornøjelses skyld. Det er ofte forældre, som omtaler bøger, de har læst for deres børn. Målgruppen er primært andre forældre. Det kan være en blandet fornøjelse, for ofte mangler bloggerne et bredt kendskab til børnelitteraturen. Der er sjældent analyser, og der er mange ’synsninger’. Hvad bloggeren mangler af teoretisk baggrund kan opvejes af den begejstring, der lægges for dagen. Private blogs kan bruges til at give et indblik i, hvad de enkelte bloggere og deres børn er faldet for.

Private blogs skriver oftest om bøger til de helt små. Når børnene kan læse selv, falder mange forældre fra som højtlæsere, og børnene har ikke deres egne blogs. Derfor er der et ”hul”, hvad angår bøger til begynderlæsere. De største ildsjæle blandt unge læsere har egne blogs, men de er få. Man er henvist til f.eks. skolernes netværk, hvis man ønsker at læse

børnenes egne omtaler af bøger.

Enkelte private fagfolk har egne blogs, hvor man kan finde bogomtaler blandt indlæg om andre emner. Ønsker man at følge deres blogs og dermed også deres øvrige virkefelter, kan det være undervisning, pædagogik og kultur generelt. F.eks. skriver Anette Øster af og til om bøger på www.anetteoster. wordpress.com, og en af denne artikels forfattere skriver på www.bjarnewandresen.dk.

Forlagene er også på banen Forlagene spiller en stigende rolle i formidlingen af bøger. De tre store forlag (Carlsen/Lindhardt og Ringhof, Gyldendal og Rosinante/Høst & Søn) har profiler på Facebook, som korresponderer med hjemmesider, som henvender sig til unge og med målgruppen selv som anmeldere.

Forlagshuset Rosinante & Co står bag www.bog-vlog.dk.

Her kan alle være med, og det er uden betydning, hvilket

TEMA – ANMELDERI

forlag der har udgivet den pågældende titel. Det gælder om at dele sin læseglæde og -lyst med andre via vlogs, som er en lille kort video, hvor anmelderen mundtligt fremlægger sin anmeldelse til et videokamera. Vlogs er blevet populære i målgruppen. Facebooksiden ”Unge læser med Rosinante&Co” efterspørger indimellem anmeldere – især til ikke boghandlertitler. Ellers linkes ofte til andre bloggere. Rosinante er i kontakt med en del private bloggere, som de sender eksemplarer af bøgerne til på lige fod med avisernes anmeldere.

Gyldendals bud på formidling af YA-litteratur (Young Adult-litteratur) hedder www.weloveya.net, som endnu ikke indeholder anmeldelser. Bloggen indeholder bl.a. nye udgivelser og interviews, og målgruppen er de unge læsere selv. Weloveya korresponderer med Facebooksiden Gyldendal UNG, som ind imellem annoncerer efter anmeldere. Der udvælges typisk fem anmeldere, der laver en anmeldelse, som bliver lagt på siden uredigeret. Weloveya er begyndt at samarbejde med læsersitet www.goodreads.com, hvor de mest engagerede læsere ind imellem bliver tilbudt et forhåndseksemplar af en titel, de har på deres ”want to read”liste, mod at skrive en anmeldelse.

Forlagshuset Lindhardt og Ringhof står bag sitet www. lovebooks.dk. Formålet er at samle læsere af alle slags kærlighedshistorier til at dele læseoplevelser med hinanden.

Sitet har en gæsteblog, hvor læserne har ordet, og indholdet leveres af frivillige. På redaktionens blog kan man læse nyheder om kommende udgivelser. LOVEBOOKS kan også følges på Facebook eller Instagram. LOVEBOOKS har taget konsekvensen af, at meget litteratur i dag ikke har en veldefineret målgruppe. Den har derimod en interessebestemt læserskare, hvori også indgår de unge og deres litteratur.

De uafhængige professionelle Der er kommet en række blogs og hjemmesider, som redigeres af fagfolk uden tilknytning til forlag eller andre kommercielle interesser.

Bogbotten Bogbotten.dk henvender sig mest til fagfolk, der arbejder med formidling, indkøb og anvendelse af litteratur for børn, unge og unge voksne, men også forfattere og andre professionelle indenfor det børne- og ungdomslitterære felt anvender Bogbotten. Bogbotten.dk har fokus på en titels brugsværdi og der anmeldes alle typer skønlitteratur inklusiv billed- og pegebøger. Anmelderne er frivillige med en baggrund i at arbejde professionelt med børne- og ung-

21

domslitteratur, f.eks. undervisere på professionshøjskolerne, pædagoger, dansklærere, litteraturstuderende og bibliotekarer.

Hjemmesiden har en korresponderende Facebookside.

JAGOO Boganmeldelserne er kun en del af www.jagoo.dk, som primært henvender sig til institutioner, pædagoger og studerende. En halv snes anmeldere med forskellig faglig baggrund anmelder bøger til målgruppen, herunder børnebøger. JAGOOs niche er, at den er henvendt til det pædagogiske praksisfelt, hvilket både påvirker udvalget af anmeldte bøger og den vinkel, der er lagt i anmeldelserne.

Aslan Bibliotekar Gunhild Lindstrøm modtog i Klods Hans-prisen i 2008 for sit site www.aslan.dk, som er et overflødighedshorn af viden om børnelitteratur. Gunhild Lindstrøm fortæller, at hun dagligt arbejder på Aslan, som begyndte som et fysisk tidsskrift i december 1989. Der ligger altså et enormt arbejde og en ildsjæl bag bloggen. Siden kan derfor være lidt svært at finde rundt, men tiden er givet godt ud, og der er mange links til andre sider.

Bøger til børn Denne blog skrives af Maria Louise Bjørn Bjerrum og Lisa Gardum Andersen, som begge er dansklærere og mastere i børnelitteratur. www.bogertilborn.dk har en afdeling for hhv. børnebøger, ungdomsbøger og billedbøger. Bloggen omtaler både billedbøger til de yngste læsere og billedbøger til brug i f.eks. folkeskolen. Der hører en Facebookside til bloggen.

Bøger til børn er en blog, som kræser for både indhold og indpakning.

De offentlige Pallesgavebod.dk er de danske børnebibliotekers internetunivers, og her findes bl.a. anmeldelser og anbefalinger til målgruppen mellem 8 og 12 år. Hjemme-siden er blevet til i et samarbejde mellem Kulturstyrelsen – Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering under Kultur-ministeriet og fortællevirksomheden Copenhagen Bombay.

Sidst men ikke mindst er der Bookeater.dk (før boggnasker.dk) for unge, som interesserer sig for bøger, forfattere og læsning. Det drives og finansieres af Odense Centralbibliotek, og der er tilknyttet en Facebookside. De er også på Twitter.

BOOKEATER indeholder mange anmeldelser fra læser til læser.

Sidens grundlægger Finn Wraae er lige blevet vinder af årets BØFA-pris 2015.

22

KLUMMEN

DANSK 3 –– 2015

KLUMMEN Nova Holmboe Ingemann Kids’ Reporter. 13 år, går i 7. klasse på Skolen på Islands Brygge.

Folkeskolen er igen i sommer Sådan laver reduceret jegblevet en boganmeldelse en politisk til til Kids’ News slagmark Hvad gør man, når man skal lave en boganmeldelse?

”Man begynder med at læse bogen, og det er ikke nok at skimte-læse den. Du er nødt til at nærlæse den, så du bedre kan huske, hvad der sker i den. Det er første punkt: Læs bogen. Mens jeg læser, så tager jeg nogle små noter efter forskellige kapitler. Så skriver jeg for eksempel, hvad bogen handler om, så jeg kan huske det – ikke til hvert kapitel, men i løbet af bogen.”

Hvad skal man have med i anmeldelsen? ”Man skal vide, hvem hovedpersonen er, hvem bipersonerne er, og hvad handlingen er, fordi ellers køber læserne måske bogen uden at vide, hvad den egentlig handler om. Så leder man efter moraler og tænker over, hvorfor forfatteren har skrevet bogen sådan, og hvorfor handlingen er, som den er. Og så skal man også tage stilling til, hvorfor andre skal læse bogen.”

Hvordan vurderer man om bogen er god eller dårlig? ”Man lægger mærke til, hvordan historien foregår. Og hvis man synes, at det er irriterende, så forklarer man, hvorfor at man synes, at den er det. Det er ikke nok at sige: ”Jeg synes, at denne her bog er irriterende, fordi den er irriterende.”

Det er ikke godt nok. Du skal sige: ”Jeg synes, at den er irriterende, fordi hovedpersonen gør noget urealistisk noget, og det ville der aldrig være noget som helst menneske, der fandt på at gøre”.”

Hvad skal man bruge en anmeldelse til? ”Hvis du læser en anmeldelse, så får du svar på alle mulige spørgsmål: Hvad handler den om, hvorfor skal jeg læse den?

Hvad er der godt ved den? Hvorfor er den dårlig? Så har man en idé om, hvordan bogen er. Man skal ikke fortælle alt, hvad der sker, for så kan folk jo lige så godt læse bogen selv. Man må godt sige, cirka hvad der sker, men man må ikke sige, at det hele ender godt, for så tænker folk: ”Nu har hun jo fortalt det hele”.”

Hvordan siger man det, hvis man ikke er glad for bogen? ”Man skriver det, man tænker, og så skal man jo bare forklare det på en ordentlig måde, så den, der har skrevet bogen, kan forstå, hvad man mener.”

Nogle af mine yndlingsbøger: * Harry Potter-serien * Divergent-serien * Vildheks af Lene Kaaberbøl * Flere af bøgerne af John Greene

Ny webshop

Ta´en tur

på vores hjemmeside og webshop vælg mellem mere end 40 kurser

nyheder og levende debat

venlIg webshop

Dansklærerforeningen tilbyder mere end 40 spændende kurser i løbet af året.

Som medlem får du rabat på kurserne.

Vi lægger løbende nyheder ud på Facebook, og det er her du kan diskutere aktuelle danskfaglige emner direkte med dine dansklærerkolleger.

Vores webshop er let at gå til. Du finder undervisningsmaterialer, faglitteratur, børne- og ungdomslitteratur, plakater, Læsefiduser og meget mere. Medlemmer får 25 % rabat.

Kurser og aktiviteter

Undervisningsforløb

Shop

Forlaget Bliv medlem

InspIratIon tIl dIn undervIsnIng Dansklærerforeningen udvikler færdige undervisningsforløb til din undervisning, og du kan gratis hente inspiration og downloade materiale på hjemmesiden.

gratIs tIdsskrIfter og rabat på bøger Dansklærerforeningen udsender bogpakker to gange årligt med gode bøger til undervisningen. Medlemmer får 60 % rabat, og man sammensætter selv sin bogpakke.

Fire gange om året udgiver vi tidsskrifterne DANSK og Dansk Noter.

Bladene er gratis for medlemmer.

dansklf.dk – dansklf@dansklf.dk – 33 79 00 10

forlag søger forfattere Dansklærerforeningen har sit eget forlag.

Er du forfatter, er du meget velkommen til at sende dit manuskript eller ideoplæg til os – vi er altid på udkig efter nye forfattere.

24

TEMA – ANMELDERI

DANSK 3 –– 2015

PORTRÆT AF EN ANMELDER Anita blev udspurgt af Søren Fanø, cand.pæd. i dansk, master i børnelitteratur og lektor i dansk ved VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus – og anmelder på bogbotten.dk!

AF SØREN FANØ SOM HAR MAILET MED KULTURJOURNALIST ANITA BRASK RASMUSSEN

Denne artikel er et mailinterview med kulturjournalisten og anmelderen ved Dagbladet Information, Anita Brask Rasmussen, født 1980. Den handler om det at anmelde litteratur for børn og unge, børnelitteraturens rolle i det kulturelle billede, og hvad man kan gøre for at øge kendskabet til især den nyere litteratur.

Der udgives i Danmark knap 2000 børne- og ungdomslitterære titler om året, hvis man tager revl og krat med. Kun et fåtal af disse titler bliver anmeldt i fagblade, på blogs og hjemmesider og endnu færre i dagbladene, hvor kun ganske få får en længere og dybtgående anmeldelse.

Gennem årene har der været karismatiske anmeldere eller kritikere på området så som leder af forfatterskolen for børnelitteratur, Kari Sønsthagen på Berlingske Tidende og Steffen Larsen på Politiken. Men en ny generation af fagligt dygtige anmeldere er på vej på dagbladene. På Information arbejder kulturjournalisten Anita Brask Rasmussen blandt andet som børnelitteraturanmelder, konferencemedarrangør af konferencen Nordisk børne- og ungdomslitteratur på Information i april 2015 og som medudgiver af et flot og dybtgående særtillæg ”Børnelitteratur” her i maj 2015.

Anita og jeg har mødt hinanden to gange i nordisk sammenhæng på konference i forbindelse med uddelingen af den første nordiske børnebogspris i oktober 2013 i Oslo, og senest til nordisk børnelitteraturkonference i Stavanger her i februar 2015.

Søren: Hvem er du, og hvor stammer din interesse for at formidle børne- og ungdomslitteratur fra?

Jeg har været kulturjournalist på Information i snart ti år, og

jeg kan sige ret præcist, hvornår min interesse for børnelitteraturen opstod, for jeg kan bare tjekke Informations artikelarkiv.

Det var i august 2010. I forbindelse med en artikel om prinsessebøger var jeg på besøg hos lektor og centerleder Nina Christensen på Center for Børnelitteratur (da det stadig lå i Emdrup). Hun viste mig rundt i DPU’s imponerende børnebogsamling – og det var jo en ren gavebod for en kulturjournalist!

Det er jo helt oplagt, at børnebøger er perspektivrige, sjove, skønne, mentalitetshistoriske og kulturbærende, for det er dem, der læser og skriver dem jo også, men det var jeg slet ikke bevidst om. Og det gik op for mig, hvor vigtig det er at fortælle om det. For litteratur er vigtig! For eksempel fik jeg som barn Silas og den sorte hoppe i fødselsdagsgave, men jeg blev nærmest fornærmet over det. Jeg troede, det var en hestebog, og det troede giveren også, men jeg var bestemt IKKE en hestepige. Der var ingen i mit liv, der kunne fortælle mig, at det kunne blive min største læseoplevelse. At den måske kunne få mig til at forstå min egen opvækst bedre og se flere muligheder. Det vidste jeg ikke. Så jeg byttede den.

Det er vigtigt både for børnelitteraturen og dens læsere, at der er nogen, der tager den alvorligt. Og simpelthen fortæller om den. Det bliver både bøger og læsere klogere og rigere af.

Søren: Hvilken rolle mener du, denne form for litteratur spiller her i 2015, hvor den er presset fra alle sider, medier og modaliteter?

Jeg ved ikke, om den er så presset, som vi går og tror.

Læseundersøgelser tyder jo på det modsatte. Måske skulle vi

TEMA – ANMELDERI

25

Illustration: Mia Mottelson/iBureauet

hellere udvide begreberne lidt. Tekster for børn kommer på mange platforme, og jeg tror, vi får noget godt ud af at tage dem alle alvorligt. Det er noget jeg, selv arbejder på at blive bedre til. Jeg er jo bogmenneske!

mangfoldighed – bredt forstået – i langt højere grad end voksne. Og børnelitteraturen er meget mere åben og nysgerrig overfor det. Der er så meget plads til undren. Det synes jeg gør børnelitteraturen enormt levende, virkelig og sjov.

Søren: Hvilken rolle har den på Information?

Information er en lille avis, og vi lever af den enkelte skribents engagement, men det er vi til gengæld også gode til at dyrke.

Jeg har kun mødt begejstring og velvilje fra både ledelse og kolleger i mit arbejde med børnelitteraturen. Hvis man har noget vigtigt at skrive, så er der plads til det i Information. For os er børnelitteraturen i høj grad samtidens vidne. Samfundsomvæltninger, sociale udfordringer, sproglig fornyelse og det dynamiske forhold mellem individ og fællesskab er til stede i børnelitteraturen, fordi det er det for børnene. Hvis ikke forældre vælger at fjerne børnene fra det, så møder de

Søren: Hvordan udvælger I på avisen, hvilke bøger der bør anmeldes?

Det er svært. Det skal jeg være ærlig at sige. Der udkommer så meget, og man kan hurtigt miste overblikket. Men som udgangspunkt udvælger vi bøger ud fra en vurdering af, hvad der kan afstedkomme en interessant tekst. Det kan være tematikken, forfatterens stil eller sprog, eller det kan være illustrationerne eller æstetikken. Det handler ikke om, at vi kun anmelder gode bøger. Vi anmelder, når vi mener, der er noget relevant at sige – det kan der også være om dårlige bøger. Vi anmelder ikke pr. automatik.

26

TEMA – ANMELDERI

Søren: I afholdt i april en yderst velbesøgt nordisk børnelitteraturkonference og udgav samtidigt hermed et særtillæg, Børnelitteratur. Vil I gentage jeres konference?

Vi har i hvert fald ambitioner om det og arbejder på det, men vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten af konferencens indhold, derfor kan det ikke blive en årligt tilbagevendende begivenhed. Børnelitteraturtillægget til gengæld: Det bliver en vane.

Søren: Man kan godt mærke, du er kulturjournalist på din tilgang til stoffet. Du samlæser og anmelder tit flere værker på en gang med henblik på at afdække tendenser i børnelitteraturen. Hvilke tendenser ser du lige nu?

Jeg ser mange parallelle tendenser. Der sker heldigvis så meget. Men jeg kan pege på en tendens, jeg selv finder meget interessant. Jeg synes, at nogle forfattere er blevet mere aktivistiske. Det kan både handle om den form, de udtrykker sig i, eller de temaer, de beskæftiger sig med. Vi talte om det ved konferencen på Information, og min kollega Rasmus Elmelund skrev en artikel om det. Det handler ikke om at anspore en bestemt holdning hos læseren, men om at opfordre til, at man forholder sig aktivt til sit liv og sine valg

DANSK 3 –– 2015

og i et bredere perspektiv: til samfundet. Det er ikke politisk motiveret, men aktivistisk engageret. Man kan i øvrigt læse mere om det i Informations børnelitteraturtillæg, som man kan hente her: www.ibureauet.dk/temaaviser Søren: Hvad interesserer dig særligt inden for området, Det nordiske?

Det nordiske har altid optaget mig. Jeg synes, det er interessant, at vi lever i et område, hvor vi har så meget fælles kulturhistorie. Vi forstår hinandens sprog – til en hvis grad. Og så er vi alligevel så forskellige på nogle punkter. Og begge dele kommer til udtryk i måden, hvorpå børnelitteratur skrives og illustreres.

Men jeg vil ikke sige, at jeg interesserer mig særligt for noget, for jeg kan blive lige grebet af at skrive om Ib-bøgerne som Rebecca Bach-Lauritsens Ellens Ark og Kim Fupz Aakesons Pragtfuldt, pragtfuldt! Jeg har altid haft svært ved at begrænse mig.

Søren: Tak for svar. Det bliver spændende at følge anmelderiet fremover i alle medier og på alle platforme.

Anita Brask Rasmussen og kolleger kan man fortsat følge på Informations kultursider.

FAGLIG OMTALE

27

INDTIL DEN 27. NOVEMBER ER DET HEMMELIGT AF JENS RAAHAUGE, NÆSTFORMAND I DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION OG ORDFØRENDE FOR NORDISK RÅDS KOMITÉ FOR BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATURPRISEN.

FOR TREDJE GANG skal Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris på 350.000 DKr. uddeles i forbindelse med Nordisk Råds session, i år i Reykjavik.

De nominerede værker er offentliggjort på Nordisk Råds hjemmeside, www.norden.org, ligesom man her kan læse de nationale priskomiteers begrundelser for nomineringerne.

Prisen er ved at sætte sig spor i det børnelitterære selskab, ikke mindst i Norge og Danmark, hvor de nominerede er begyndt at blive anmeldt. Se fx www.barnebokkritikk.no og www.arguimbau.dk hvor Weekend Avisens Damian Arguimbau bringer sine anmeldelser af børnelitteratur.

Begge hjemmesider har anmeldelser der kan anvendes i

VÆR MED I VORES LOMMEFILMKONKURRENCE

HVORFOR ER DET SÅ SKØNT AT VÆRE DANSKLÆRER? Dansklærerforeningen afholder her i efteråret en konkurrence for dansklærere i grundskolen, Gode danskoplevelser.

Vi vil med konkurrencen sætte fokus på ALLE de fantastiske oplevelser, vi har med danskfaget, eleverne og kollegerne.

Du kan deltage ved at producere en lommefilm, og kravene til den er: Den skal præsentere én god danskoplevelse – det kan være en oplevelse fra klasseværelset, lærerværelset, frikvarteret eller forberedelse med gode danskkolleger

danskundervisningen. Også Informations Anita Brask Rasmussen som portrætteres andetsteds i bladet, holder et vågent øje med de nominerede.

Endelig er det glædeligt at en del af de nominerede fra prisens første år nu er oversat til dansk, fx begge vinderbøgerne Seita Vuorelas Grundstødt (Turbine) og Håkon Øvreås’ Brune (Carlsen).

Hvem der vinder i år, holdes hemmeligt indtil prisoverrækkelsen, men en del af prisens formål: Øget fokus på børne- og ungdomslitteraturen ser ud til at lykkes. Og skønt at Danmark på dette område er lidt af en duks.

Den skal være optaget med din mobiltelefon Du må gerne selv indgå i filmen Den må max vare i 2 min.

Den må gerne, men behøver ikke være redigeret Den skal være lovlig i henhold til Persondataloven.

Lommefilmen uploades på youtube, og linket sendes til dansklf@dansklf.dk senest den 1. november. Vedlæg navn, adresse, e-mail, skole og samtykke i forhold til at filmen må publiceres på Dansklærerforeningens hjemmeside. distribution

DANSK BOG

De tre bedste film kåres den 1. december af Dansklærerforeningens Folkeskolesektions bestyrelse. Præmierne er spredning af det glade budskab via Dansklærerforeningens hjemmeside og Facebook – og et gavekort på 500 kroner til den lokale boghandel.

DANSK

LÆRER

foreningens hus

Vis din fantasi, og udfold en god danskoplevelse kreativt!

DANSK

LÆRER

dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 33 79 00 10

foreningen

SÅDAN GIK DET H.C. Andersen-oplæsningskonkurrencen den 8. april 2015 AF CLAUS TILLING, tidligere lektor i dansk og retorik ved Blaagaard Seminarium og censor i retorik ved KU. Medinitiativtager til oplæsningskonkurrencen.

FAGLIG OMTALE

Vindere blev Emma fra Struer, Viktor fra Christiansø og Frida fra Hjørring.

Der var 12 deltagere med fra hele landet.

29

Der var fyldt op i den lille amfiteatersal i Fyrtøjet i Odense lige ved siden af H.C. Andersens Hus da finalen i oplæsningskonkurrencen for 7. klasser blev afviklet for 13. gang. I år var der ikke tv-optagelse på lige for næsen af eleverne, og det var måske meget godt for nervøsiteten; det var den direkte publikumskontakt der var afgørende.

Der var 12 deltagere fra hele landet, vindere fra de 12 områder landskonkurrencen er delt op i. Så var der lærere, forældre, kammerater og de tre dommere: Jørgen Larsen, lærer og medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse, Hanne Smith Petersen, cand.mag i retorik og musik og Claus Tilling, tidligere lektor i dansk og retorik.

Man har kunnet vælge mellem de fem eventyr som vi har tilbudt alle årene, og som dækker forskellige temperamenter.

Vi får den gode oplæsning når teksten rammer noget centralt i oplæseren. Det er ikke altid de samme eventyr der er topscorere i popularitet. Denne gang var der tre elever der havde nået finalen med henholdsvis Kjærestefolkenene og Flipperne, mens der var to elever på hvert af eventyrene Det er ganske vist, Sneglen og Rosenhækken og Vanddråben.

Rækkefølgen af teksterne var blandet så de enkelte tekster fik selvstændig plads for tilhørernes oplevelse. Men hurtigt går det når eleverne bytter plads fra tilskuer til oplæser, 12 på stribe inden sandwich og sodavand mens dommerne voterer.

Alle var meget velforberedte, flere kunne teksten nærmest udenad og kunne disponere øjenkontakten med tilhørerne.

Dlf’s bedømmelseskriterier gælder stadig angående kropsholdning, stemme, udtale, nuancer, tolkning og kontakt med tilhørerne. Det er stadig elevens engagement og oplevelse af teksten der skal formidles. Alle havde en klar forståelse af tekstens indhold. Ingen faldt igennem, men i så godt et selskab springer det i ørerne hvis der bliver talt for hurtigt, hvis der er sære tryk på ikke-betydningsfulde ord, hvis der er en pedantisk stavelsesudtale der ikke er i tråd med eventyrenes mundtlighed, eller hvis stemmen er så svag at udtryksviljen forsvinder.

Positivt tæller gennemført personkarakteristik, variation i tempo, velanbragte pauser, kontakt med tilhørerne og formidlingslyst. Samlet: Når oplæseren står med en tekst han/ hun kan lide, og hvis indhold han/hun også vil lade os opleve.

Det bliver helt overvældende når Toppen pludselig bliver tolket som en plump fyr, eller hvis Rosenhækken bliver inderligt bevægende – også for de rutinerede dommere.

Vindere blev Emma fra Struer (Sneglen og Rosenhækken), Viktor fra Christiansø (Kjærestefolkene) og Frida fra Hjørring (Det er ganske vist). Flere var i spil ved voteringen, men ingen tvivl om at man skal ramme dagen, som i sport, hvis man skal være helt i top.

30

FAGLIG OMTALE

DANSK 3 –– 2015

H.C. ANDERSEN I NYE KLÆDER Dansklærerforeningens oplæsningskonkurrence satte gang i et større eventyr for 7. klasse, da de dykkede ned i eventyrgenren og efterfølgende trådte op som levende fortællere.

AF CAMILLA STORM – Læringsvejleder på Auning Skole

Sidst Dansklærerforeningen udskrev den årlige oplæsningskonkurrence i H.C. Andersens eventyr for 7. klasses elever, sendte jeg en opfordring til vores dansklærere om at melde sig til. Som lærer ved jeg selv, det kan være svært at finde tid til at tage tråden op, vælge nye ting til, få passet ind, få organiseret … Derfor smed jeg lidt stikord med linket, Romantikken, periodelæsning, folke-/kunsteventyr, kanon, Guldalderen, og tilbød at organisere og afvikle en lokal konkurrence for vores egne 7. klasser samt at tage ”skolens bedste oplæsere” med til semifinalen i Aarhus.

Den lille ekstra hjælp gav pote. Seks dansklærere tog i den grad tråden op og strikkede videre på et undervisningsforløb med de to hovedtemaer eventyr og oplæsning/mundtlig fortælling. Målet var, at samtlige elever, udover at blive klædt grundigt på genremæssigt, skulle øve og blive sikre i enten oplæsning eller fortælling af et eventyr.

Med seks nye 7. klasser sammensat af teenagere fra fire skoler var der både en udfordring og et udviklingspotentiale for eleverne i at arbejde med deres personlige fremtræden og udtryk over for hinanden.

Med seks nye 7. klasser sammensat af teenagere fra fire skoler var der både en udfordring og et udviklingspotentiale for eleverne i at arbejde med deres personlige fremtræden og udtryk over for hinanden.

FAGLIG OMTALE

Konkurrenceelementet blev i første omgang nedtonet til fordel for dansklærernes mål: At hver elev skulle have en succesoplevelse med sin fremførelse. Projektet blev udvidet til, at de yngste klasser og byens børnehaver fik tilbudt, at de store elever ville komme ud til dem og fortælle eller læse eventyr op. Og det gjorde de – alle sammen – med stor succes!

I starten af marts stillede LæringsCentret stort an med plads til 130 publikummer, scene, mikrofon, dommere og præmier. Hver klasse udvalgte deres tre dygtigste oplæsere til denne ”kvartfinale” i Dansklærerforeningens konkurrence.

De trænede med hinanden, og spændingen var stor, da de skulle læse op for deres mange kammerater. Klapsalverne var høje, og nervøsiteten afløstes af smil hos oplæserne. De mange unge blev inddraget i at kåre vinderne via en digital afstemning (spørgeskema i intra på iPads), og efter at have lagt deres point sammen 50/50 med de to dommeres votering, kunne vi med stor opbakning kåre årets vindere.

Det var en fornøjelse at følges til semifinalen på CFU med

31

oplæserne og en flok af deres venner og se dem dyste med og imponeres over deltagere fra resten af regionen. Den konstruktive og rosende kritik, de unge mennesker fik med på vejen af dommerne, Jens Raahauge og Hanne Schriver, bærer de med sig stolte og endnu dygtigere, og selvom det ”kun” blev til en flot 2. plads og lidt skuffelse over ikke at få turen til Odense med, var humøret højt på vejen hjem. Det er stort at komme ud blandt fremmede med sin viden og kunnen.

Læringsvejlederne skal bl.a. inspirere og sparre med vores kolleger omkring elevernes læring og undervisningens indhold.

En måde at gøre dette på kan netop være at tilbyde ideer til undervisningsforløb, materialer og arbejdsformer samt at deltage i planlægning, udførelse og evaluering af dele af undervisningen, så den klassiske bibliotekstid smelter sammen med eller bliver en naturlig forlængelse af elevernes øvrige undervisning.

Tilbud som H.C. Andersen-oplæsningskonkurrencen er en gave til os, som vi skal tage imod og pakke ud hjemme på skolerne. HCA 2016 – vi ses!

Eksempler på relevante Fælles Mål for faget dansk (efter 9. klasse) Kompetenceområde

Færdigheds- og vidensmål

Læsning

Sprogforståelse Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler

Fortolkning

Eleven har viden om sproglige virkemidler

Oplevelse og indlevelse Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning

Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier

Perspektivering Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og dansk litteraturs kanon Kommunikation

Eleven har viden om kulturelle og litterære perioder og dansk litteraturs kanon

Krop og drama Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen

Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler

32

MARIES IDEHJØRNE

DANSK 3 –– 2015

AF MARIE ELMEGAARD, LÆRER PÅ SKOLERNE I OURE OG MEDLEM AF BESTYRELSEN I DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION

I Maries idehjørne vil du i hvert nummer af DANSK i 2015 få undervisningsideer som tager afsæt i en eller flere af udgivelserne fra Dansklærerforeningens Forlag. Brug ideerne i din egen undervisning eller som oplæg til samarbejde i fagteamet for dansk.

NÅR FILM BLIVER SELFIE-ANMELDT Anders Morgenthaler brillerer i disse år som tegner, instruktør og entertainer.

Hans seneste påfund er en filmanmeldelse produceret i selfie-format. Filmland, Smagsdommerne og Troldspejlet er alt sammen eksempler på programmer, der tager afsæt i genren anmeldelse. Anmeldelse er den mening, vi har om andres produktioner og kreative ideer. Eller rettere sagt: Anmeldelsen er det kritiske blik på verden. Elever i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen skal træde ind i deres vante medieunivers, arbejde med temaet, ”Den gode film” og afslutningsvis producere selfie-anmeldelse for at træne deres kritiske øje.

Refleksion og holdning Til daglig arbejder jeg som efterskolelærer, og august måned er på alle måder en anderledes måned for de elever, som jeg er sammen med. De træder først og fremmest ind i efterskoleverdenens forunderlige univers. Og de har de første dansktimer med mig.

En vigtig del af at være dygtig til dansk er evnen til at undres, fundere og tage stilling til alt det stof, man som elev og lærer møder. De første dansktimer bruger jeg til at arbejde med min 10. klasses refleksioner og kritiske blik. De skal fra første dansktime udfordres i at tage stilling til litteraturen, til andre udtryksformer og ikke mindst til sig selv.

For mig er det nærliggende at arbejde med et tematisk og genrebaseret forløb med afsæt i anmeldelsen. Eleverne skal arbejde med temaet ”Den gode film” og afslutningsvis producere en anmeldelse. Men det er ikke kun 10. klasse, der

bør tage stilling og give udtryk for deres mening. På alle klassetrin er det muligt at arbejde med anmeldelsen – indskolings- og mellemtrinseleven har også en holdning til den gode film.

Filmanmeldelse Mediebilledet eksploderer i disse år med programmer, der anmelder bøger, film, kunst og kultur. På P1 er det Filmland, på DR er det Smagsdommerne, og DR Ultra har Troldspejlet, der siden 1989 har anmeldt de nyeste film, computerspil og bøger. For den ”nørdede” musik- og kulturanmelder er Gaffa et univers af sproglige og billedmæssige aftryk af den ”mest chillout” koncert. Den seneste Volbeat-koncert iscenesættes og levendegøres, så man selv føler, at man var til stede. Gaffas filmiske modsvar er Ekko, hvor der reklameres for den berømte shortlist gennem utallige anmeldelser.

MARIES IDEHJØRNE

Anmeldelser og holdninger til andres produktioner flyder på alle skærme. Anmeldelsen er ikke bare en omtale af den seneste koncert eller film. Anmeldelsen er på en og samme tid en forbrugervejledning, fortolkning og vurdering. Afsenderen har en holdning og vurdering på hjerte, som ønskes tilkendegivet i fuld offentlighed. Anmeldelsen subjektivitet åbner for en anderledes danskundervisning. I udskolingen vil vi gerne lære vores elever at argumentere og reflektere for at højne objektiviteten – ja vi synes nærmest at være subjektivitetsforskrækket. Men i anmeldelsen finder den enkelte elev rum for at tilkendegive sin holdning.

Genren kan udfordre den enkeltes sproglige formåen. ”Den twistede popdronning gjorde rent bord” er Gaffas seneste anmeldelse af MØ. Anmeldelsen appellerer til skribentens fantasi og sans for metaforer. Arbejdet med anmeldelsen bliver et arbejde med at opfinde den ”mest chillout” metafor, der får andre til at se den pågældende film eller lytte til lige præcis MØ’s musik.

Fælles mål Genren anmeldelse appellerer til den enkeltes evne til at fortolke og vurdere forskellige udtryksformer og ikke mindst være fantasifuld omkring fremførelsen af sine synspunkter. Jeg har i mine tidligere artikler i denne serie argumenteret for at bruge danskundervisningen som et springbræt til at arbejde med fiktionens virkemidler. Anmeldelsen benytter sig lige præcis af fiktionens virkemidler til at fremme afsenderens holdning. I næste afsnit vil jeg give eksempler på, hvordan dette kan omsættes til undervisning i 4., 6. og 9. klasse.

Med et tematisk arbejde med ”Den gode film” og derigennem anmeldelsen opfyldes Fælles Mål om systematisk undersøgelse af almene temaer i litteratur og andre æstetiske tekster (jf. Fælles Mål for 5.-6. klasse). Arbejdet med den gode film tager afsæt i multimodale tekster. Oplevelsen af disse er en særlig del af forløbet (jf. Fælles Mål for 3.-4. klasse).

En central del af arbejdet med anmeldelsen er den kritiske refleksion. I Fælles Mål for 7.-9. klasse står der: ”Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster (…)”. Igen er der fokus på den systematiske undersøgelse af forskellige multimodale udtryk, men der er i udskolingens danskundervisning også skabt rum for, at hver elev øver sig på at argumentere for sine synspunkter.

I de næste afsnit har jeg differentieret arbejdet med ”Den gode film”. Differentieringen består i, at alle klasser tager afsæt i anmeldelsen af den gode film, men indskolingen og mellemtrinnet arbejder mundtligt og digitalt med at anmelde, mens udskolingen både anmelder og producerer film. Alle klassetrin skal udvikle på jeres holdning til det filmiske udtryk samt måden at formidle deres holdning på.

33

4. klasse og Bjørno og Bingo Formålet med forløbet er at styrke den danskfaglige samtale samt give eleverne værktøjer til at argumentere for deres synspunkter. De skal tage særligt afsæt i en række fagbegreber, som kan styrke deres anmeldelse.

Eleverne har som indledning til forløbet set kortfilmen Bjørno og Bingo på www.ekkofilm.dk. Bjørno og Bingo er en animeret kortfilm med temaet venskab. Animationerne og det almene tema gør kortfilmen nærværende for eleverne. Jeg vil her i artiklen fremhæve tre arbejdsopgaver i forløbet om anmeldelse af Bjørno og Bingo. Lisa Marie Henderson udgav i 2010 bogen Masser af medier med flere opgaver til arbejdet med animationsfilmen.

Kahoot Den gode film Troldspejlet Undervisningsforløbet skydes i gang med en kahoot, hvor de fagbegreber, som eleverne skal bruge i deres anmeldelse, inddrages. Det kan være begreber som afsender, modtager, budskab, normal-, frø- og fugleperspektiv, real- og effektlyd.

Kahooten kan laves på www.create.kahoot.it. Kahooten er en interaktiv quiz, hvor eleverne konstant skal diskutere og udvikle deres forståelse af de førnævnte fagbegreber.

Efterfølgende arbejder eleverne med Bjørno og Bingo som genre. Er animationsfilmen særlig, uhyggelig, spændende, komisk eller dramatisk? Eleverne diskuterer, hvad der er den bedste film for dem. Skal den være uhyggelig, komisk, dramatisk osv.? Hvad gør en instruktør for at skabe lige præcis den type film? Diskussionen foregår i mindre grupper og optages på mobiltelefonen.

Ud fra kahooten og den efterfølgende samtale om filmens genretræk og virkemidler er eleverne klar til at producere deres anmeldelse. 4. klasse indleder opgaven med at se et uddrag af Troldspejlet, hvor Jakob Stegelmann anmelder Asterix og de gæve gallere. Uddraget kan ses på; http://www. dr.dk/ultra/tv/playlist.html?ts=troldspejlet&ss=troldspejl et-2015-06-27&image=troldspejlet. 4. klasse skal efterfølgende i mindre grupper selv lave deres ”Troldspejl”, hvor Bjørno og Bingo anmeldes. Inden selve optagelsen skriver grupperne et manuskript, hvor de tilkendegiver deres holdning til animationsfilmen.

Jakob Stegelmann og Troldspejlet er stilladset for 4. klasse til at producere deres anmeldelse af kortfilmen. Alle fagbegreber fra første opgave skal inddrages i 4. klasses udsendelse.

Anmeldelsen laves på mobiltelefonen og afspilles for resten af klassen.

34

MARIES IDEHJØRNE

6. klasse og Et børnehjem 6. klasse skal også arbejde med temaet ”Den gode film”.

Rammen for forløbet er stadig at anmelde et filmisk udtryk, men særligt at inddrage sin egen holdning og sig selv i anmeldelsen. Progressionen mellem 4. og 6. klasses arbejde med film og anmeldelse består i, at eleverne i 4. klasse opbyggede et begrebsapparat til at samtale om kortfilmen, hvorimod 6. klasse skal have større rum for at arbejde med deres fortolkning og vurdering af kortfilmen.

Bedste animation Suspence og 3.dims Selfie-anmeldelse I 2014 blev Et børnehjem nomineret til ”Bedste Animation” til Ekko Shortlist Award. Animationsfilmen er skabt på baggrund af en lydoptagelse fra 1950, hvor en journalist fra DR interviewede Palle på børnehjem. 6. klasse skal se kortfilmen og undervejs notere alle de adjektiver, som de kan sætte på filmen. Dette kunne være ord som trist, omsorgsfuld, dialogisk, erindrende osv. Disse ord skal inddrages i en senere anmeldelse af filmen.

Kortfilmen er karakteriseret ved dens brug af suspence, hvor alt unødvendigt er udeladt. Eleverne skal efterfølgende notere alt det, som ikke nævnes i kortfilmen – altså alle de tanker, der opstår, når de ser filmen. Herefter diskuterer eleverne i mindre grupper den 3. dims (central genstand for kortfilmen), som kunne være båndoptageren. Den ses gentagende gange i det gyldne snit. Hvilken rolle har båndoptageren? Hvorfor er filmen så kort? Gruppediskussionerne afsluttes på klassen, hvor læreren sammenfatter diskussionerne til en samlet fortolkning af kortfilmen.

Klassens fortolkning bruges i den sidste opgave, hvor grupperne fra diskussionsopgaven skal producere en selfieanmeldelse. Læreren kan her vise Anders Morgenthalers version af en selfie-anmeldelse som inspiration. Gruppen genser kortfilmen Et børnehjem og undervejs giver de en anmeldelse af filmen. Man skal altså i selfie-anmeldelse se både anmelder og den anmeldte film. Selfie-anmeldelsen afspilles for klassen.

9. klasse og Helium Forløbet udvides i 9. klasse til et større projekt. Ideen til projektet kommer fra Svendborg Kommune, der hvert år arrangerer filmfestival for kommunens udskolingselever.

Vinderen af dette års ”Bedste film” blev 8. klasse på Nymarkskolen med filmen Angst, som er tilgængelig på Dansklærerforeningens hjemmeside.

Inden introduktionen til projektet orienteres 9. klasse

DANSK 3 –– 2015

om, at de i de næste 10 dansklektioner løbende skal filme hinanden i grupper på fire. Eleverne skal anmelde gennem en selfie-reportage – og indholdet til reportagen henter de gennem undervisningsforløbet på de 10 lektioner samt det efterfølgende projekt, 9. klasse og kortfilmfestival.

De 10 lektioner indledes med at vise kortfilmen Helium.

Efterfølgende diskuterer eleverne i deres gruppe positive og negative indtryk ved filmen. Gruppen diskuterer ud fra kategorier: indhold, filmiske virkemidler, budskab, ligheder og forskelle i forhold til andre kortfilm. Diskussionerne indgår i selfie-reportagen og er første led i anmeldelsen.

Gruppen kan nu lade sig inspirere af Helium. De skal først og fremmest producere et storyboard til deres kortfilm. Kortfilmen skal have titlen En hjælpende hånd. Produktionen af storyboardet filmes til selfie-reportagen. Herefter er gruppen klar til en sammenligning mellem Heliums brug af virkemidler kontra planen for gruppens egen kortfilm. Diskussionen filmes også.

10 lektioner er rammen for eleverne og netop derfor skal de forholdsvis hurtigt i gang med produktionen af deres egen kortfilm. Kortfilmen vises til slut på ”Kortfilmfestival” afholdt for udskolingsklasserne. Denne mini-festival giver 9. klasse mulighed for at få en masse optagelser til deres selfie-reportage og anmeldelse – nu ikke kun af andres kortfilm, men også deres egen.

Anmeldelsen af elevernes egen kortfilms-produktioner skaber et metaniveau i arbejdet med genren. Dette metaniveau er nødvendigt for, at eleverne ser værdien af at anmelde og give sin mening tilkende.

Afslutning De typiske definitioner af genren anmeldelse tager afsæt i, at anmeldelsen udformes af en professionel skribent eller anmelder. I disse tre forløb er det eleven, der er professionel og personlig på én og samme tid. Min idé med forløbene har været at motivere eleverne til at inddrage sig selv og deres holdning til multimodale udtryk. Forhåbentlig når danskundervisningen nye, gnistrende øjeblik med en god selfie-anmeldelse.

OTTO Og lEa PÅ HYTTETuR

fagTEksTER fangER

af CHaRlOTTE kaRREbÆk

Læs og skriv fagtekster i 5.-6. klasse

Otto og Lea på hyttetur er fjerde bog om Otto og Lea.

af JOY lIEbERkInd

Lydlette læsebøger. Kan anvendes som fælles læsebog eller som selvstændig læsetræning.

1.- 2. klassE

Fagtekster fanger er et fokuseret materiale der støtter eleverne både i at læse og forstå fagtekster, og i at opbygge og formulere egne fagtekster.

5.- 6. klassE

fIRE nYE bØgER MEd lÆsEfIdusEn

sJÆlEfREd

Da læsefidusen var lille Her bor Læsefidusen Læsefidusen har fødselsdag Læsefidusen hjælper til Til hver læsebog hører en lille skrivebog.

af METTE klInT

Ditte har en særlig evne. Hun kan se ting flytte rundt, høre fodtrin og en pigestemme synge fra et aflåst værelse.

6.- 10. klassE

lÆs lYdlET 0 af dORTE sOfIE MØRk EMus

Fru Spå kan spå, Jons blå tå, Alis is Ny serie af små læsebøger til den allerførste læsning.

0.- 1. klassE

Ny bogpakke

bØRnEHaVE, 0. klassE

60 pct.

rabat

for medlemmer

inspiration

18 titler

www.dansklf.dk

Bestil senest 19. okt. og få rabat sÆT sPOR. VIld MEd REalITY af sTInE kunTz Og JEPPE zabEl

Sæt spor. Vild med reality er et lettilgængeligt materiale til 7.- 9. klasse om genren reality-tv.

7.- 9. klassE

undERVÆRk af MalEnE bEndIX

TO nYE bØgER OM

MaX MOfO af T.b. ROTTbØll

5.- 8. klassE

EXPEdITIOn WHITEOuT

ERObRIngEn

3. bind i serien om Max MoFo

4. bind i serien om Max MoFo

Max har fået et nyt spil, og nu gælder det om at komme over indlandsisen i en rasende fart i kapløb mod Kina og USA.

Max har fået et nyt spil, og nu gælder det for ridder Max MoFo om at generobre kongens stjålne krone.

Ida og Martha er på en usædvanlig sommerferie på Livø.

Underværk er den femte bog i EKKO-serien, der kobler fiktion og fakta. Med serien kan litteraturarbejdet gå nye veje.

6.- 10. klassE

dansklf.dk – dansklf@dansklf.dk – 33 79 00 10

36

DIN FORENING

DANSK 3 –– 2015

Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på mit.dansklf.dk.

Vi har støttet Sophia Konference og seminar om dannelse

Den pædagogiske Tænketank har afholdt en konference og et skriveseminar om dannelse. Det er der kommet et debathæfte Dannelsesskrifter ud af. Som en opfølgning på disse Dannelsesskrifter kan man entrere med Tænketanken om lokale dannelsesdebatter, ligesom Sophia arrangerer høringer og debatter om værdigrundlaget bag skolereformen. Følg med i aktiviteterne på Tænketanken Sophias hjemmeside, www.sophia-tt.ord, Hæftet kan købes via Sophias hjemmeside for 50 kroner (ekskl. forsendelse).

Ved køb af flere opnås pæne rabatter.

Vi er med på SPOR – og ønsker god nyhedsjagt

til alle de klasser som i år er blevet tilmeldt Nyhedsugen i ugerne 43-46. I år er temaet SPOR. Og Nyhedsugen er i sig selv et stærkt spor som vi er stolte af at have været med til at sætte i det danske skolelandskab sammen med skolebibliotekarerne og Avisen i Undervisningen.

Vi har fået ny hjemmeside med egen webshop Gør dansklf.dk til en af dine foretrukne sider

Nu er det blevet nemmere at finde rundt i vores mange tilbud og aktiviteter. Grundskolestoffet kommer man frem til ved et enkelt klik, og der åbenbarer sig lidt af en danskfaglig skatkiste med bogomtaler, undervisningsforløb til alle klassetrin, forfattersamtaler og – oplæsninger, debatstof, aktivitets- og kursustilbud mm. Og så har vi på hjemmesiden fået vores egen webshop.

DIN FORENING

37

Vi ved at det er stort at være dansklærer Lommefilmskonkurrence

Vi har gang i ”Men vi kan så meget mere”

og derfor opfordrer vi vores medlemmer til at dele deres glæde ved at undervise i faget: Deltag i vores lommefilmkonkurrence. Se opslaget med detaljer om konkurrencen andet sted i bladet.

De første forløb ar klar på hjemmesiden

I forbindelse med vedtagelsen af De Forenklede Fælles Mål forholdt vi os særdeles kritiske til den del af målstyringen som efter vores opfattelse nedprioriterede dannelsesaspektet i danskfaget. Vi lovede at komme med vores eget udspil under overskriften: Forenklede Fælles Mål, men vi kan så meget mere. De første undervisningsforløb i dette projekt har nu set dagens lys – sammen med introduktionen af vores nye hjemmeside. Undervisningsforløbene er skrevet af lærere der har et kritisk blik på målstyringen. Forløbene som alle er kvalitetssikrede af Dansklærerforeningen, er: Bevæg dine ord – ordklasser på nye måder​ – Undervisningsforløb af Sofie Wiese-Hansen (1.-3. klasse), Boost skrivelysten! – Undervisningsforløb af Rikke Dyrhave (4.-6. klasse), Stil skarpt på dit kropssprog – Undervisningsforløb af Ditte Maria Steen Mors (5.-9. klasse), Et superego er født – Undervisningsforløb af Janni Lybech (9.-10. klasse). Flere forløb er lige på trapperne.

Vi holder nu også HCA-oplæsningskonkurrence syd for grænsen H.C. Andersen-oplæsningskonkurrence 2016

Traditionen tro inviterer vi til DM i HCAoplæsning for 7. klasser. Vi afvikler som vanligt semifinaler rundt om i landet, men som noget nyt har vi nu de danske skoler i Sydslesvig med.

Se mere på - http://www.dansklf.dk/hca

Vi har læst en ny bog om Janne Tellers Intet En tværdaglig ide

Religionspædagogisk Forlag har udsendt bogen Alt om Intet som er et undervisningsmateriale til fagene dansk og kristendomskundskab i 7.-9./10. klasse. Bogen lægger op til temaarbejde om de tilværelsesspørgsmål ligger og byder sig til i Janne Tellers roman. Desværre har bogens kyndige forfattere Lene Bekhøj og John Rydahl overset at bogen er kommet i en ny udgave fra Dansklærerforeningens Forlag. Derfor passer deres sidehenvisninger ikke, hvis man underviser efter Frit for Fantasi-udgaven fra 2012. Det har de rådet bod på med et ”rettelsesblad” som kan ses på forlagets hjemmeside, rfc@rpc.dk .

38

TEMA - ANMELDERI

DANSK 3 –– 2015

TEMA – ANMELDERI

39

KORRESPONDANCE MED INES GALLING, EN BØRNELITTERATURNYSGERRIG NORDKVINDE I MÜNCHEN SPØRGSMÅL V/JENS RAAHAUGE

Du arbejder ved det Internationale Jugendbibliotek i München. Kan du kort fortælle, hvad dit job der går ud på?

For å svare på det skal jeg kort fortelle, hva Internationale Jugendbibliothek holder på med.

Internationale Jugendbibliothek ble grunlagt 1949, og siden det har dets mål vært ”Mit Kinderbüchern Brücken bauen”. Bøker kan gjøre nysgjerrige, og de kan skape forståelse for det som skjer verden rundt – noe som er like viktig da som nå. For å oppfylle sitt motto samler biblioteket barne- og ungdomslitteratur fra hele verden, og samlingen omfatter i dag mer en 600.000 bind påmer enn 130 språk, og den vokser stadig: Hvert år får biblioteket omtrent 10.000 nye bøker. Samlingen og bøkene blir brukt til utlån og forskning samt til forskjelle litterære arrangementer rundt barne- og ungdomslitteratur: Biblioteket er derfor ikke bare et bibliothek, men også et kulturhus. Viktig for oss er å framheve barne- og ungdomslitteraturens æstetiske verdi og å skape rom for samtaler om barne- og ungdomslitteratur mellom de forskjellige aktører i feltet.

Derfor lager vi ikke bare utstilliger – en av våre aktuelle utstillinger handler forresten om interkulturell forståelse (http://www.ijb.de/ausstellungen/single/article/guten-taglieber-feind-bis-311015/31.html), men tilbyr også litterære programmer for skoleklasser såvel som forfatterbesøk og debattkvelder for et voksent publikum. Og hvert annet år utretter vi en stor internasjonal litteraturfestival, som heter ”The White Ravens Festival for internasjonal barne- og ungdomslitteratur”: En uke i juli kommer det kunstere fra hele verden for å lese og snakke om litteraur.

Alt dette er del av jobben min. Den er altså veldig mangsidig – noe som jeg liker veldig! Som en av flere ”Lektorer” som vi heter her, er jeg ansvarlig for den tyskspråkglige og den skandinaviske barne- og ungdomslitteraturen (mine kolleger tar seg bl. a. av slavisk, iberisk, engelsk, kinesisk og fransk). Jeg tar altså bl.a. hånd om samlingen, jeg velger ut bøkene til den årlige anbefalningslisten ”The White Ravens” (http://www.ijb.de/publikationen/single/article/the-white-

ravens-2014/34.html), og jeg jobber mye konseptsionelt og planlegger f.eks. – sammen med mine kolleger – nettopp forfatterarrangementer og utstillinger: Akkurrat nå holder jeg på med en utstilling om fantastisk barnelitteratur. Den oppstår i sammenarbeid med kunststudenter fra universitet i München, og der er det bl.a. bøker av Ole Lund Kirkegaard og Kenneth Bøgh Andersen representert.

Hvordan holder du dig orienteret i, hvad der sker på børnelitteraturområdet i de nordiske lande, når du sidder i München?

Takk være nettet! Det hadde jo vært mye mer krevende (for ikke å si umulig!) å holde seg noenlunde oppdatert om jeg f.eks. ikke kunne lese aviser online (selv om jeg ikke har tilgang til alt). Jeg sjekker f.eks. regelbundet bl. a. Aftenposten, Politiken eller Dagens Nyheter. Dessuten besøker jeg NBI’s og SBI’s nettsider, og selvfølgelig har jeg abonnert på barnebokkritikk.no’s nyhetsbrev. I blant sjekker jeg bloggs som bokhora.se eller ubok.no eller IBBY-seksjonens sider.

Bokhandelsblad leser jeg bare iblant, men selvfølgelig surfer jeg på forlagsnettsider for å se, hva som skjer.

Utover det printmateriale viktig: Biblioteket har bl. a. annet abonnert på Barn og Bøger, iblant får vi Opsis kalopsis, og jeg setter dessuten stor pris på f.eks. New Swedish Books eller de brosjyrer NORLA eller det Danske Kulturrådet utgir.

Til syvende og sist er også ”riktige” samtaler viktige, noe som skjer på messer eller seminarer og konferanser. Og om jeg trenger noen særskilte informasjoner og ikke vet, hvordan jeg kan få tak i dem, spør jeg kollegene i Norden ... De vet alt.

Kan du på den baggrund give en vurdering af de nordiske børnebogsanmeldelsers brugbarhed og kvalitet?

Det er litt vansklig å si.

Siden det finnes jo for det første variasjoner fra land til til land. For det andere – og det er jo et godt tegn – finnes forskjellige formater med differente adressater og målsetninger: En ”anmeldelse” eller ”anbefalning” som retter seg

40

TEMA – ANMELDERI

direkte til barn eller ungdom kan (og burde sikkert) se annerledes ut enn en som er skrivet til voksne lesere.

Så hvordan skal en ”riktig” eller ”god” anmeldelse være?

Her finnes jo forskjellige oppfattninger – som til syvende og sist har med selveste definisjonen av barne- og ungdomslitteratur å gjøre: Ser man på den som ”kunst” eller hellere som et ”pedagogisk instrument”? Synet på barne- og ungdomslitteraturen skal sikkert skla seg ned i anmeldelsen og setter sitt preg på den.

Utover det finnes det forskjellige måter å skrive en anmeldelse: Man kan jo satse på noe, som går i retning av ”performing criticism” og ”against interpretation”, eller man gjør det motsatte og analyserer og tolker den teksten man anmelder.

Allikevel må en ”god” anmeldelse sikkert ikke tilby et storartet tekstanalytisk konvolut, men den må prøve å fange det spesielle ved boken som den omtaler. Så den burde tilby mer enn en ren parafrase av bokens innhold, den legger vekt på å bokens formspråk. Anmelderen burde tenke på den primære adressaten av boken (dvs. barn og ungdom), selv om han må være klar over at det finnes en gap mellom han og den. Anmelderen skulle derfor ikke ta seg til rette å tenke at han kunne tale for barns og ungdoms vegne.

Hva ellers? Jo, en ”god” anmeldelse kunne prøve å sette boken in i kontekster (f.eks. litterære tradisjoner), og for å være en ”riktig” anmeldelse burde den formulere en vurdering, som man kan forstå ut av anmeldelsens argumentasjon.

Og anmelderen skal jo helst være uavhengig og objektivt, selv om det jo allikevel helt klar, at en anmeldese alltid er preget av subjektiv smak ...

Vel. Så vidt teorien.

I praksis kan det – som vel de fleste av oss vet – være vanskelig å oppfylle disse krav: På grunnen av for lite plass

DANSK 3 –– 2015

eller for lite tid eller begge deler ...

Fordi det er jo heller ingen hemlighet: Anmeldelser trenger tid når man skriver dem, og de trenger plass når de blir offentliggjort. Og plassen finnes det ofte for lite. Det som jeg i de siste årene har lagt merke til er at nettopp de store dagsavisene i Norden har kuttet en del – i spalteplass for barneog ungdomslitteratur har blitt mindere, mens ”intervaller” mellom anmeldelsen har blitt større: Litt dårlig kombinansjon.

Og den blir enda mer påfallende når man sammenliker saken med voksenlitteraturen som regelbunnet får mer plass i avisene (selv om også den har krympet, men likevel ...). Så anmeldelser av barne- og ungdomslitteratur kan ikke ”utnytte” sin potensiale, de blir ofte mer som korte ”tipps”.

Det er greit med ”tipps”, man da skullle det være klar at de ikke vil eller skal være noe mer ... Og utover det ønsker man seg jo iblant litt bare rett og slett mer ”kjøtt på beina”, og vil gjerne lese litt mer substansielle tekster.

Men tomrommet fylles jo noenlunde av formater som barnebokkrtikk.no eller de tekstene som blir publisert i New Swedish Books eller Barn og Bøger, men også blogg-tekster ”av vanlige lesere” kan være bra, av og til påpeker de på noe overraskende. Og i formater som barnebokkritikk.no eller Barn og Bøger har man mer plass, tar seg lengre tid – og det slår seg ned i kvaliteten. I New Swedisch Books f.eks. legger man vekt på den litterære bedømmelsen, i andre formater prøver man å skape en balanse mellom ”det kunstnersike og ”det pedagogiske”: Dette kan komme til syne i så vel enkelte tekster som om man kan legge merke til det når man ser på publikasjonene i sin helhet: Noen skribenter satser mer på det ene noen på det andre. Det synes jeg er fint siden det viser, at det finnes forskjellige måter å skrive om og å vurdere bøker.

Og med hensyn til selveste vurderingen av en bok har jeg nokså inntrykk at man i Norden er ”åpnere”. Det synes om man er mindre konservativ – i alle fall i Danmark og Norge (kanskje ikke i Sverige, der man fører en debatt om det er tillat med røyking i en barnbok ...). Også når det gjelder form- og

TEMA – ANMELDERI

billedspråket er man ofte ganske progressiv instillt i Norden, og man verdsetter at forfattere og illustratører prøver nye teknikker og former, som kanskje ikke la seg innordne så lett.

Og man er mindre kritisk mot ironi, groteske og satire – dette gjelder mest Danmark.

Hvordan oplever du den nordiske børnebogskritik sammenlignet med den tyske?

Det er på mange måter ganske likt, også her kutter man plass, og ofte likner ”anmeldense” i avisene litteraturtipps. Men selvfølgelig kan man finne gjennomtenkte anmelelser i f.eks. blad som Süddeutsche Zeitung eller Frankfurter Allgemeine Zeitung. Så det finnes også i Tyskland en stor brede av fromater og tekstformer, siden man har som i Norden fagmagasiner som tilbyr ”gode” anmeldelser og analyser etc. om barne- og ungdomslitteratur: JuLit fra Tyskland, 1001 Buch fra Østerrike og Buch und Maus fra Sveits. Allikevel kan og burde man spørre seg, hvem som leser disse bladene – det sikkert for det meste ”fagfolk” og ikke mor og far som leter etter noen fine bøker for sine små. Hvis de blar i avisene (eller surfer på nettet), finner de ”gode” tekster og tekster som ikker er så bra, noen tekster er progressive i sin vurdering, mange er konventionell og/eller konservative: Ironi, groteske og satire – for å snakke om dem – er ikke særlig populære hos mange kritikkerne (og kjøpere!) av barne- og ungdomslitteratur.

Noe som man i Tyskland ofte diskuterer er den ”lavere statusen av barne- og ungdomslitteraturkritikk i forhold til kritikken av den ”riktige” litteraturen. Om ”stautsspørsmålet” er så virulent i Norden – det vet jeg ikke så mye om, siden noe også forgår sikkert bak kulissen. Men i Tyskland strever barnog ungdomslitteraturen stadig etter mer anerkjennelse; noe som ikke er så overraskende, når man f.eks. ser, at Die Zeit, en av Tysklands store ukesavier, til bokmessene i Leipzig og Frankfurt alltid kommer med en litteraturbilag – men uten omtalelser av barne- og ungdomslitteratur. Die Zeit fordeler riktignok en prestijetung pris for barne- og ungdomslitteratur og har plass for anmeldense i avisen – men disse ble òg flyttet fra kulturdelen. Ikke særlig bra.

Allikevel må man tross alt spørre seg, hvordan det står til med kvaliteten av barne- og ungdomslitterære kritikk – den kunne sikkert utnytte sin potensiale enda mer, siden man i Tyskland sannsynligvis anser barne- og ungdomslitteratur bare i liten grad som noe som kunne ha et ”kulturhistorisk” eller ”samfundspolitisk” relevans. Spørsmål som f.eks. ”Hva sier det om sammfundet når vold inntar en så stor plass i barneog ungdomslitteraturen, og hva avslør våre reaktioner på dette egentlig om oss, vårt litteratur- og vårt barnesyn?” stiller men bare sjelden.

41

En annen ting som man i Tyskland strever med er det som foregår på nettet og ved siden de ”etablerte” kritikken – jeg vet ikke, hvordan man tenker i Norden om det. I Tyskland ansees det for det meste ikke som en ”demokratisering” men som en ”trussel”. Og dette kan man nok forstå, siden ”folk flest” leser kanskje heller bedømmelser på ”Amazon” enn i avisen – og Amazon-vurderinger kan virker ganske tvilsomme, når man leser dem som litteraturviter som holder på med barne- og ungdomslitteratur. Allikvel tar her ”den vanlige leseren” ordet, og det er noe som man også burde ta hensyn til.

Noe som jeg på en måte savner i såvel Norden som Tyskland er ”gode” anmeldelser av ”nye” fenomener som apps osv. Det finnes framdeles veldig lite, selv om man kan se at ting kommer til å endre seg her.

Hvad kan vi lære af hinanden?

Dette er vanskelig å besvare ... Situasjonen med hensyn til anmeldelser synes jo å være ganske likt.

Allikevel finnes det jo forskjell i selveste bokmarkedet som kan liksom gjøre seg bemerket i litteraturens iakkttegelse og dens vurdering: I Norden hvor det finnes etablerte litterære støtteordninger som f.eks. i Norge kan forlagshus ofte være modigere og dristigere. Det er mulig å lage bøker som faller ut av ”skjemaet”, og som kanskje ikke nødvendigvis trenger å bli noen storselgere. Det er annerledes i Tyskland: Selv om man selvfølgelig også i Norden vill at bøkene kjøpes, er man kanskje i Tyskland mer avhengig fra markedet, dets ”nødventigheter” og press, og man kan eller vil derfor ofte bare ta et mindre økonomisk risiko.

Allikevel har det jo vist seg at i alle fall kritikkere setter stor pris på kunsterniske og eksperimentelle bøker – men det gjør visst ikke flertallet av dem som kjøper barne- og ungdomslitteratur ... (bare følg denne linken: http://www.welt.de/kultur/ literarischewelt/article145357478/Bei-diesem-Buch-schlafenKinder-ein-Garantiert.html) Men selv om litt mindre mainstream hadde vært fint i Tyskland, så kan allikvel slå fast, at selvfølgelig finnes avanserte billed-, barne-, og ungdomsbøker her. Noen forfattere og illustratører – Nils Mohl, Tamara Bach (solgt til Danmarkk!), Ulrich Hub – er riktig, riktig bra. Men de fleste av dem er allikevel ikke kjent i Norden. Så her kunne det kanskje være nokså nyttig å rette blikket litt sørover iblant.

Og det kan på en måte også være kvintessensen: Å være nysgjerrig er kanskje det viktigste av alt: Det beste som man får med seg når man jobber ved Internationale Jugendbibliothek er, at det finnes så mange spennende forfattere og illustratører fra hele verden som er veldig lønnsomme å beskjeftige seg med!

Alt om intet Lene Bekhøj & John Rydahl

Elevbog til tematisk analyse af romanen Intet

Intet af Janne Teller er den mest læste roman i folke­ skolens ældste klasser. Med materialet Alt om intet kom­ mer eleverne i dybden med den afgørende udfordring, romanen stiller sin læser: er der overhovedet noget i tilværelsen, som har betydning?

Romanen anslår en række andre temaer, der i Alt om intet behandles for sig med oplæg til gruppearbejde, inddragelse af billeder, parallel litteratur m.m.: – – – – – –

Tabu og provokation At ofre og at ofre sig Bibelen som inspiration Overgang fra barn til voksen Tid ’Kærlighed’ som svar på spørgsmålet om mening – Valg og eksistens Find bogen på www.rpf.dk Fag: Dansk, Kristendomskundskab, Klassetrin: 7.-9./10. kl.

Pris: kr. 127,20 (ex. moms). Stykpris ved køb af min. 10 stk.: kr. 96 (ex. moms)

Hvordan er Yahya Hassan inspireret af ekspressionismen?

Hvornår gendigtede Suzanne Brøgger ’Vølvens spådom’?

Hvilke fællestræk har værker fra romantikken?

Få overblik over de litterære perioder og genrer

forfatterweb et tilbud fra bibliotek og skole

Litteraturens inspirationskilder og sammenhænge Forfatterweb er blevet styrket med et litteraturhistorisk overblik. De to nye faneblade ‘Perioder’ og ‘Genrer’ forbinder nu portrætterne, så de kobles til stilretninger og forfatternes samtid. Det giver flere indgange til stoffet, bedre overblik over litteraturen og bringer Forfatterweb i front som det oplagte arbejdsredskab for opgaveskrivende på danskfaget. Gå på litterær opdagelse på Forfatterweb. Dyk ned i forfatterskaberne og bliv klogere på perioder og genrer.

43 GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF DANSK

DET MUSISKE I DANSK Dansk er et musisk fag – og det er det fortsat, selv om dette aspekt måske fortoner sig en kende i de Forenklede Fælles Måls finmaskede skemaer over færdigheds-, vidensog kompetencemål.

I det næste nummer af DANSK går vi på jagt efter den musiske dimension i vores fag – og vi lover at vi finder gode eksempler til dig og din undervisning.

Bladet udkommer den 8. december.

PS. I løbet af oktober måned går Folkeskolesektionens bestyrelse i gang med at planlægge hvilke temaer der skal behandles i 2016-numrene af DANSK. Er der noget vi har forsømt? Er der noget du har særligt behov for at vi tager op? Har du en god ide til et tema for et nummer af bladet? Så send en mail til redaktionen med dine ønsker og forslag. Mailadressen er jra@dansklf.dk

DANSK 4 UDKOMMER DECEMBER 2015

IDNR 42414

portræt af en dansklærer

Rikke Dyrhave Lærer på Broskolen afd. Bøgehøj i Årslev på Fyn. Underviser 5. klasse i dansk, klasselærer, historie og madkundskab og 4. klasse i historie og madkundskab.

Uddannet lærer i 2012.

Jeg blev dansklærer fordi jeg altid har elsket at læse og skrive. Det brænder jeg for at give videre til mine elever. Astrid Lindgren skulle engang have sagt: “At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv.” Det synes jeg er en smuk måde at beskrive dannelsesprocessen på. Dansk er grundpillen i skolen. Faget er bredt, spændende og rummer uanede muligheder for spændende og anderledes undervisning. Her er der plads til fordybelse og undring.

En fantastisk oplevelse med faget var, da jeg i min klasse havde et forløb, hvor målet var at få gang i læselysten. Efter at have læst nogle smagsprøver på børnelitteratur fælles, delte jeg klassen op i piger og drenge. Hver gruppe fik en opslagstavle. De fik nu til opgave at læse så mange bøger som muligt i en periode på tre uger. Når en bog var læst, tog jeg kopi af bogens forside og hang den op på enten drenge- eller pigetavlen. Der gik sport i det. Især drengene blev optaget af det. De ville læse flere bøger end de ellers læseglade piger. Der er 13 piger og 9 drenge i klassen. Der blev læst og læst – både hjemme og i skolen. Det lykkedes drengene at få læst lidt flere bøger end pigerne. Læselysten fik et stort løft i den periode.

Jeg er optaget af at give mine elever gode oplevelser med litteraturen. Jeg forsøger at have mange indgangsvinkler til teksterne, så jeg får alle med. Det bedste er, når eleverne bliver optaget af det, de læser og ser noget, jeg ikke selv har set.

Dansklærerforeningen har jeg vær et medlem af, siden jeg startede på seminariet. Her finder jeg inspiration og materialer. Det bedste, jeg ved, er, når bogpakkerne kommer. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at deltage i arrangementer, men det skal jeg! Jeg har netop udgivet et undervisningsforløb på Dansklærerforeningens hjemmeside i forbindelse med kampagnen “Men vi kan så meget mere …” Det hedder Boost skrivelysten.

At være dansklærer og forfatter er en perfekt kombination. Jeg får mange gode idéer til historier og undervisningsmateriale, når jeg er på arbejde. Mine elever synes, det er sjovt, at deres lærer også er forfatter. Jeg skriver mest i læs-let-genren. Jeg mener, det er vigtigt, at alle har noget godt at læse i. Også selvom man ikke er en dygtig læser. For mig kommer den gode historie først – herefter bliver sproget tilpasset, så det bliver læs-let. Det kan være udfordrende. Den gode historie må for alt i verden ikke gå tabt. Lige nu arbejder jeg på en ny serie til pigerne i 2-4. klasse.