Dansk 42012

DANSK / magasinet for danskærere i folkeskolen #4 september 2011 DANSK 4 –– 2012 Medlemsblad for Dansklærerforeningens folkeskolesektion

DANSK 4 / 2012

det digitale danskfag

Tema

SKYBRUD I SKOLEN

iBOGEN i PRAKSIS

Dansklærerforeningens konference

Digital dannelse Torsdag den 18. april 2013 kl. 9.30-16.00 – Carlsberg Museums konferencelokaler i Valby

Digital dannelse er blevet et slagord. Men kan man tale om en dannelse der er digital?

Dansklærerforeningens årlige konference sætter fokus på digitale medier og undersøger hvad dannelsespotentialet i tidens danskfag er.

Hør internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen fortælle om At skabe og gendanne sig i de nye ’offentligheder’ og Morten Vontillius fra Fremtidslaboratoriet om Underviseren i den digitale skole.

Eftermiddagen byder på to programmer: Et for grundskole og læreruddannelse der handler om Danskundervisning på og med iPad og om De digitale afgangsprøver og adgang til internettet ved prøven. Et for ungdomsuddannelserne om Litteraturen på nettet / nettet i litteraturen og om Digitale redskaber i praksis.

Konferencen afsluttes med overrækkelse af årets Tankestreg.

Efter konferencen afholdes generalforsamling for Dansklærerforeningens medlemmer.

Pris Ordinær pris: 1.100 kr.

Medlem af Dansklærerforeningen: 600 kr.

Studerende: halv pris Priserne er ekskl. moms og inkl. forplejning Tilmeldingsfrist 1. marts 2013

e om Læs mer ncens konfere , program på ld dig og tilme klf.dk mit.dans

mit.dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

LEDER

DANSK

LÆRER

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

Folkeskolen Når du si’r digi digital til verden … er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

… si’r den digi digital til dig, og så er du på glidetur på digitalens vej Det er som om alle der kan krybe og gå i skolepolitik, har fået dioder i øjnene. Som rumvæsner glimter deres blik i rødt og blåt når de anråber skolens fremtidsbjerg med et ”sesam sesam, luk dig op” der i deres google translate bliver til ”digitalisering af skolen”.’

Lad det være sagt med det samme: Vi er i Dansklærerforeningen på ingen måde berøringsangste over for digitaliseringens indtog i skolen. Tværtimod har vi udviklet prisbelønnede undervisningsmidler til området, og vi har indledt et samarbejde med forlaget Systime om udvikling af digitale læremidler. Det gør vi fordi digitaliseringen er en del af vores sproglige og kommunikative virkelighed – og derfor en væsentlig del af danskfaget.

Men vi er også af den overbevisning at vi laver skole for elevernes skyld, for at de hver især og i fællesskab kan udvikle sig menneskeligt, demokratisk og fagligt. Det digitale danskfag kan og bør og skal være et redskab til at opnå dette mål. Men sådan ser virkeligheden ikke nødvendigvis ud når de diodeøjede digitalister i politik og pædagogik får deres visioner. Der er grund til at forholde sig kritisk til en række udviklingstendenser, sådan som det også er danskfagets mål.

En række af skolens fag bliver lige nu hægtet af udviklingen af digitale læremidler fordi Børne- og undervisningsministeriet har lavet en tilskudsliste der favoriserer ”de store fag”. Det betyder at blandt andet tysk og fransk bliver sat på standby af forlagene hvilket er endnu et bidrag til sprogfagenes armod i en globaliseret verden.

Den store it-satsning har i øvrigt inspireret ministeriet til også at spare på tilskudsmidler til faglige foreningers kursusvirksomhed; en mulighed som vi ikke har benyttet os af i mange år, men som er af vital betydning for mange af de mindre faglige foreninger.

En del fagudvalg i dansk vånder sig over omkostningerne ved at tilslutte sig visse danskportaler; hele budgettet bliver slugt. Og selv om det på sin vis bliver lettere at være dansklærer når man kun behøver at handle ét sted, så har de fleste dansklærere ambitioner der rækker ud over at være Kvickly-pædagoger.

Endelig er det vel værd at nævne at Apple har meldt sig på banen med en censurpolitik som burde få ytringsfrihedens danske apostle til at overveje et modtræk. Så vi siger velkommen til det digitale danskfag som vi vil kæmpe for, fører til mere frihed, mere åbenhed og mere kontakt og forståelse mellem mennesker.

Jens Raahauge

Redaktionens side

DANSK 4 –– 2012

Tidens mantra I nogles ører og øjne er det nok lidt modigt at tage et efterhånden fortærsket tema som Det digitale danskfag op. Er der overhovedet nyt at tilføje på det felt?

Det har vi i redaktionen for DANSK naturligvis også overvejet – og ja, dels er der nyt, og dels er det vigtigt kontinuerligt at nuancere feltet. Folkeskolesektionens årskurser havde overskriften ”Det digitale danskfag” – og vi følger op med at bringe artikler i forlængelse af nogle af oplæggene.

Også i dette blad får du både baggrundsviden til dig selv, ideer til din undervisning og perspektiver på den uddannelsespolitiske udvikling. Det meste med en digital vinkel – men en digital vinkel på indholdet, på faget og på undervisningen – både den receptive og den produktive side af danskfaget.

De digitale muligheder og midler er i spil mange steder lige nu.

Det handler om programmer, apps, værktøjer … Men hvad skal de anvendes til, og hvilken didaktik knyttes til dem? Det skal undersøges. Hvordan er lærernes muligheder for at være de sikre fagpersoner i dette spil? Det skal støttes. Og endelig – hvordan spiller hardware, software, mål, pædagogik, didaktik og evaluering sammen? Det skal iagttages, undersøges – og sikkert også holdes i ørerne …

God læselyst!

Venlig hilsen Redaktionen for DANSK

– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere

– en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk

– en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

– et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet

Udgiver: Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, dansklf@dansklf.dk.

Redaktion: Formand for Folkeskolesektionen Jens Raahauge og faglig sekretær Birgitte Therkildsen.

Manuskripter og indlæg: Sendes til Birgitte Therkildsen, bth@dansklf.dk. Årsabonnement: kr. 185,- inkl. moms. Bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 75,- inkl. moms.

Grafisk design og tilrettelæggelse: Quote Grafik. Tryk: Zeuner Grafisk as. Oplag på 8000 blade. Udkommer 4 gange årligt.

Annoncer i DANSK: Læs mere om temaer, priser og deadlines på mit.dansklf.dk For- og bagsidefoto: Anders Beier Stokkebæk fotograferet af Rune Evensen.

DANSK

LÆRER

mit.dansklf.dk

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

INDHOLD

14

20

It-kompetencer ”It – hvad kan det bruges til?”

ibogen i praksis Pædagogisk frikvarter

32

8. klasse på N. Kochs Skole i Aarhus er ved at gøre sig de første erfaringer med Sæt skrivespor iBog®

34

skriftlig fremstillig – stadigvæk Folkeskolens afsluttende prøve i dansk – iPrøve

6

Skybrud i skolen

28

Af Alice B. Nissen og Johannes Fibiger

10

Litteratur i lommen

30

Af Merete Pryds Helle

14

Lærerens It-kompetencer – og elevernes!

Af Lise Vogt og Charlotte Rytter

17

Klummen: Digital dannelse

32 34

Din uddannelse: Papirløs læreruddannelse Dansk i ny læreruddannelse Af Torben Mundbjerg

Pædagogisk frikvarter Skriftlig fremstilling – stadigvæk Af Jørgen Reeckmann

Af Jeppe Bundsgaard

18 20 24

Din forening iBogen i praksis Af Anne Thommesen & Pia Marie Lie

Lyt, læs og lær Af Bent Saabye Jensen

37 38 39

Nyt om danskfaget Faglige omtaler Reportage – inspirationsmøder Af Anne Thommesen

6

TEMA – DET DIGITALE DANSKFAG

DANSK 4 –– 2012

Skybrud i skolen Al undervisning er medieret, fx gennem tale, skrift, billeder og film, og medier skal bruges funktionelt dér, hvor de understøtter læring. I dag er skolerne ikke længere afhængige af computerrum eller kommunale programrestriktioner.

Der er fri leg i skyen, og undervisningen kan foregå overalt, bare der er trådløst internet. Og de interaktive tavler kan bruges til at præsentere og dele viden på. Denne artikel handler om danskundervisning på den lyserøde sky.

AF Alice B. Nissen og Johannes Fibiger, undervisere på Læreruddannelsen i Silkeborg.

Om morgenen vågner du ved, at din nyhedskanal af sig selv starter på tv. Kaffemaskinen går i gang, og vandet i bruseren er indstillet til dine behov. Før du går, sender dit køleskab en besked om, at der mangler bacon og æg, men bliver korrigeret af din badevægt, der har konstateret, at fedtet er begyndt at sætte sig på sidebenene. Imens er din bil forvarmet, og motoren kører i tomgang. På bilradioen bliver morgenfladen afbrudt af trafikmeldinger og din gps, der fortæller om vejarbejde, fotofælder og køer på motorvejen.

I skolen har eleverne alle deres bøger med, for de ligger ikke længere i tasken, men i skyen i form af iBøger og læringsplatforme. Den interaktive tavle fra 00’erne hænger ikke længere ensom i klassen. Der er kommet flere tavler, med brugerdelte flader, der betjenes med stemme, mobil eller touch. Alle eleverne går trådløst på fra deres tablets, og ingen skoler er længere afhængige af kommunens tåbelige it-aftaler, for alle programmer ligger i skyen.

I nær fremtid vil internettet ikke bare kommunikere mellem brugerne, men også med deres ting, fordi alle produkter vil kunne kommunikere med en chip. I 2020 vil prisen på selvdrevne chips være minimal, og formentlig vil 200 milliarder ting være forbundne via nettet. Det betyder, at vi ikke bare kommunikerer med hinanden, men også med tingene. Det vil få datamængden til at stige eksplosivt, og vi kommer til at tale om Zetta-bytes i stedet for Giga-bytes og Tera-bytes. En Zettabyte svarer til indholdet af ca. 250 milliarder dvd’er.

Til den tid handler det ikke kun om at opmagasinere data, men især om at finde nålen i høstakken, dvs. at skille information fra for at finde relevant mening. Brugerne vil ikke længere lagre alle deres data på en computer eller harddisk, men samle alle dem et sted i skyen, hvor de kan nå de relevante filer med deres mobil, iPad eller computer.

Nogle forskere mener, at vi om kort tid vil have en ny generation af internettet i version 3.0. Andre tror, at teknologierne vil forandre sig så uforudsigeligt, at generationsnumrene mister deres mening. Det er der ingen, der ved med sikkerhed. Derfor skal man være forsigtig med at udtale sig om, hvordan internettets næste generation kommer til at se ud. Vi kan se, at ting, der på et tidspunkt var store, hurtigt uddør, som fx Arto, MySpace, Second Life osv.

Den centrale pointe er, at de nye medier, der omgiver os, ikke bare er opbevaringsbokse af information eller redskaber til databehandling, men mere end det, fordi de også former den måde, vi tænker, husker, ser og lærer på. På den ene side smelter teknologierne sammen i nye produkter, på den anden side anvender vi de enheder, der giver mening, hvor vi er.

Sidstnævnte fænomen kaldes experience roaming og kommer også til at gælde undervisningen.

Linoit og Animoto med differentieret brug Hold 11.24 har dansk på læreruddannelsen i Silkeborg.

Dagens opgave er kanonlæsning i Benny Andersens forfatterskab. To studerende, Jane og Helle, holder oplæg om Svantes

TEMA

viser, der giver sig ud for at være performativ biografisme og leger med fiktions- og faktakoder i rammefortællingen. De to studerende deler klassen op i hold, der skal arbejde med hver sin vise på hjemmesiden www.linoit.com. Her har pigerne i forvejen scannet tekster ind, lavet links til Benny Andersens og Poul Dissings performance og lavet opgaver, som nu skal besvares i grupper.

Svarene skrives på post-it-sedler og hænges på den virtuelle opslagstavle, som løbende bliver opdateret, så man kan følge de andre gruppers arbejdsproces og videndele.

Denne teknologi koster ingenting, og da timen er færdig, har holdet udviklet et stort fælles produkt med analyse af otte viser. Hver gruppe præsenterer nu deres løsninger på smartboardet, og alle kan efterfølgende bruge den virtuelle opslagstavle som en læringsresurse.

Figur 1: Opslagstavle over Benny Andersens vise ”Længsel mod Sverige” lavet i Linoit.

Linoit er egentlig ikke designet til litteraturarbejde, for ligesom de andre web 2.0-teknologier anvender brugerne platformen til vidt forskellige gøremål, herunder også skolerelaterede.

Web 2.0 er således i sig selv ikke didaktisk, men kan bruges til at løse forskellige opgaver og præsentationer. Det samme gælder www.animoto.com, som er et lidt vaksere bud på det bedagede Photostory. Forskellen er, at Animoto hostes i skyen og æstetisk er langt mere udfordrende end Photostory, når det gælder modaliteterne’ lyd’, ’billede’ og ’film’, mens tjenesten afgjort er svagere på ’tekst’.

Det digitale danskhold på læreruddannelsen i Silkeborg lavede deres blå bog på Animoto, så snart de studerende havde overstået introturen. Programinstruktionen tog under et kvarter, og herefter var alle i gang med at fortælle deres livshistorie.

Animoto giver brugeren spillerum for valg af design og virkemidler, men er meget begrænsende på andre parametre, fx sammenkædning af tekst og billede. Programmets be-

7

Figur 2: Screenshot fra Animoto-præsentation. grænsninger øger paradoksalt nok kreativiteten, så brugerne selv differentierer deres ambitionsniveau.

Bogtrailere – en 2.0-pendant til boganmeldelsen I dag går vejen ind i fiktionen ikke nødvendigvis gennem de trykte medier som tidligere. Fiktioner bliver i stor udstrækning skabt og omskabt i andre medier som film, computerspil, musikvideoer, web 2.0-teknologier, tegneserier osv.

Bogtrailere er et relativt nyt fænomen i undervisningsverdenen – en spændende pendant til den klassiske boganmeldelse. Forskellen på en boganmeldelse og en bogtrailer består i al sin enkelthed i, at bogtrailere er et reklamespot – bogverdenens svar på en filmtrailer, mens anmeldelsen ikke har promovering for øje, men vurdering. Når eleverne selv producerer bogtrailere, kan det være med til at udfordre deres fiktionskompetence på mange planer. Eleverne får øvet sig i at sondre over plot og tema i et værk samt skabe, omskabe og omsætte et æstetisk udtryk til et andet.

Men en af de væsentligste pointer med bogtrailere er at udfordre eleverne i at reflektere over, hvordan de afvejer balancen mellem afsløring og tilsløring af bogens plot.

Bogtraileren er en minifilm, der skal formidle tilpas afmålt information i et filmæstetisk formsprog, så den formår at vække interessen hos den kommende læser. Det er en kunst.

I Fælles Mål for dansk betones det, at eleverne skal forholde sig til samspillet mellem billede og tekst i egne og andres produktioner, derfor er det også oplagt, at eleverne skaber digitale fiktioner. Billeder scannes ind, og tekster skrives til. Men bogtrailere er ikke kun musik, tekst, levende billeder, bogillustrationer. Også oplæsningen har fundet vej til bogtrailerne. Se fx traileren til Den forkerte død, hvor vi oplever forfatterens egen oplæsning og levendegørelse Figur 3: Bogtrailer til Den forkerte død af værket. Det er oplagt at overføre dette mundtligheds- af Kenneth Bøgh Andersen. princip til danskundervisningen. Vi ser tit, at eleverne viser oprigtig interesse i mundtlige egenproduktioner, så hvorfor ikke ud- nytte interessen og integrere mundtlighed i disse mindre multimodale produktioner? Med mundtligheden skabes der samtidig også en

8

TEMA – DET DIGITALE DANSKFAG

mulighed for at eksperimentere

Figur 4: Bogtrailer til Alice Hver anden uge af Jesper Pedersen, Læreruddannelsen i Silkeborg. med udlægning af romanen som i nævnte eksempel ”Alice hver anden uge” (www.youtube.com/watch?v= uRXfk2fI8aE).

Men er bogtrailere skabt til særlige programmer? Egentlig ikke. En lang række af web 2.0-programmer kan tilgås via ’skyen’, det vil sige, at de er uafhængige af software på computeren. Det gælder fx Animoto, Wix, Prezi. Men også programmer som MovieMaker, iMovie og iBook er funktionelle værktøjer til opgaven. Præsentationen ser klassen på interaktive tavle, hvor bogtraileren afspilles og lægges ud på skolens intranet. Så kan eleverne efterfølgende gå på opdagelse i hinandens bogtrailere, før de træffer deres næste bogvalg. På det efterfølgende forældremøde viser eleverne igen deres trailere, så forældrene får indblik i klassens læsning.

Den interaktive sovepude Med jævne mellemrum angribes skolerne for deres investeringer i teknologisk udstyr, bl.a. interaktive tavler og iPads. Der lægges ikke fingre imellem kraftudtrykkene, hverken når det gælder i mirakel- eller krisepolemikken. På den ene side påstår nogle, at tavlerne har revolutioneret undervisningen, bl.a. Thorkild Tosti Clausen, souschef og pædagogisk leder på Vestergårdsskolen i Viby. I sin artikel fremhæver han, at ”effekten af en bred pallet af teknologiske hjælpemidler er, at vi altid er i besiddelse af relevante og opdaterede data.

Inddragelse af skolens omverden bliver således relevant og interesseskabende”.

På den anden side i debatten står kritikerne, som påstår, at de interaktive tavler er en didaktisk sovepude, der gør undervisningen dårligere. ”Langt de fleste udnytter ikke skærmenes muligheder. I stedet bliver det gammeldags forelæsningsundervisning, hvor læreren har monopol på tavlen”, fortæller it-læringsagent, adjunkt Ann-Thérèse Arstorp til folkeskolen.dk (Christensen, 2011 kl. 14:57).

DANSK 4 –– 2012

Også Carsten Jessen, lektor, ph.d. på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) Aarhus Universitet er skeptisk over for den nye teknologi. Han udtrykker det således, at grunden til ”at tavlerne er så populære, er, at man som lærer i princippet kan fortsætte sin undervisning, som man altid har gjort” (Jessen, 2009). Hvad skal man tro på?

Begge dele vil vi hævde. Kritikken er for så vidt berettiget, idet det i virkeligheden næppe forholder sig sådan, at teknologien i sig selv kan være udslagsgivende for, om den ønskede læringseffekt indtræffer. Men at påstå, at skolerne burde spare millionerne og købe projektorer i stedet som Theis Holtz Hansen gør på sin blog Vision2 (Hansen, 2012), er et skridt i den forkerte retning.

Det kan næppe være teknologiens skyld, at brugerne ikke anvender ressourcen fuldt ud. Implementeringen er den afgørende faktor i det didaktiske design, det vil sige, det er måden, hvorpå den læringsmæssige iscenesættelse af teknologien håndteres, der er vigtig. Når fokus flyttes fra anskaffelse til anvendelse, flyttes fokus også fra teknik til didaktik – hvilket i sig selv også kan være problematisk. For er det udelukkende didaktikken, der determinerer brugen af teknologien, eller kan teknologien i sig selv være med til at ændre de didaktiske og læringsmæssige vilkår? Det sidste kan man med ligeså god grund hævde. Nye medier og teknologier påvirker vores måde at tænke, interagere, kommunikere – og undervise og lære på.

Den verserende forvirring om, hvilke teknologier der kan hvad, er med til at flytte fokus fra, hvad man vil med teknologien til, hvad teknologien kan. Ofte er forestillingen om, hvad man vil med teknologien, af gode grunde ret uklare, især fordi teknologier i dag har divergente og komplekse funktioner.

Man kan rigtig meget med en interaktiv tavle, men der også rigtig meget, man ikke kan.

Affordance – man kan åbne en øl med mange ting Når bølgerne om teknologiens muligheder eller mangel på samme går højt, lander diskussionen ofte på begrebet affordance, – et nøglebegreb, der er vigtig at forstå, når man arbejder med implementering. Begrebet er opfundet af den amerikanske psykolog James Gibson og skal forstås som de muligheder, vi opfatter, at teknologien stiller til rådighed. Det interessante ved teknologiens affordance er, at vi ikke altid anvender teknologien til det, den er designet til, men det vi

TEMA – DET DIGITALE DANSKFAG

9

Implementeringen er den afgørende faktor i det didaktiske design, det vil sige, det er måden hvorpå den læringsmæssige iscenesættelse af teknologien håndteres, der er vigtig.

opfatter, at den er designet til. Faktisk kan brugen være helt forskelligt fra den brugbarhed, designeren havde tiltænkt teknologien. Tænk bare på, hvordan mobiltelefonens affordances har udviklet sig i de seneste år. Når de interaktive tavler beskyldes for at frembringe tankpasserpædagogik, kan det være et udtryk for, at tavlens affordance bliver brugt til det, nogle opfatter, at den er designet til.

I de fleste fremstillinger af web 2.0 slår man paradigmatisk fast, at eleven nu er sin egen didaktiske designer og den, som selv validerer sin viden. Intet kunne være mere forkert. Tværtimod er de fleste web 2.0-teknologier temmelig restriktive med hensyn til brugervalg, og samtidig tyder alle undersøgelser, bl.a. fra forsøgene med de nye webbaserede FSA-opgaver, på, at eleverne simpelthen ikke er kildekritiske nok til at kunne vurdere validiteten af information – hverken på nettet eller deres egen. Der er derfor i høj grad brug af for lærere, der rammesætter og målformulerer, og som sammen med eleven evaluerer læringen. Og så skal der gives gradueret støtte og vejledning undervejs. Differentieringen kommer derfor i høj grad til at ligge på graden af stilladsering, når man arbejder i web 2.0-mediet.

I processtyringsfasen skal eleverne udrustes med redskaber, der er nyttige for at kunne begå sig i projektforløbets forskellige stadier, således at de stilladseres frem mod det færdige resultat. I ideudviklingsfasen kan man have nytte af programmer som Mind-Meister, Mind View, Linoit eller Spiderscribe, hvor stikord og hurtige indskud flyttes rundt på tavlen og kategoriseres efter emner, genre eller dramatisk trinmodel – afhængigt af udtryksform. Eleverne går skiftevis til tavlen og fremlægger deres ide.

I informationssøgningsprocessen demonstreres det, hvordan man kvalificerer søgningen gennem analyser af data og gennem vurdering af informationernes brugbarhed og lødighed. Ved hjælp af tavlens ”lommelygte” kan man isolere forskellige delelementer på en webside for at gøre eleverne opmærksom på, at hver detalje kan opfattes som afsenderens (mere eller mindre afslørende) fingeraftryk i kommunikationsprocessen. I produkt- og præsentationsfasen kan eleverne anvende Notebook eller web 2.0-programmer som fx Prezi, Animoto, Linoit, Storyjumper.

Risikoen ved interaktive tavler er derfor ikke en lærerstyret, men en for tavlestyret undervisning, hvor al klassens opmærksomhed rettes mod den interaktive tavle, og eleverne passivt

ser til. Derfor skal interaktive tavler hele tiden bruges i samspil med andre læringsresurser, fx mobiltelefoner, bærbare computere, tablets, bøger, papir, blyanter osv. Desuden skal læreren skabe læringsprocesser, der forpligter eleverne til at deltage, og indrette læringsrummet fleksibelt, så det kan ændres efter, hvad der arbejdes med.

Det er i samspillet mellem didaktisk og teknologisk differentiering, fremtidens undervisningsdifferentiering findes. Når de fleste læringsresurser ligger tilgængelige i skyen, er only the sky the limit for læring.

J

Litteratur – Arstorp, Ann-Thérèse og Heiberg, Tobias (2010): Interaktive tavler i undervisningen og perspektiver for integrering i læreruddannel sen. København, Professionshøjskolen UCC. – Christensen, E. (tirsdag. 23. aug 2011 kl. 14:57), UCC: ”Elektroniske tavler er en didaktisk sovepude” i Folkeskolen, http://www.folkeskolen.dk/68941/ucc-elek troniske-tavler-er-en-didaktisk-sovepude.

– Gibson, J. (May, 1986). The Ecological Approach to Visual Perception.

Boston: Houghton Mifflin.

– Gissel, Stig Toke (2010): ”Den dag skolens mure forsvandt”, www.læremiddel.dk.

– Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0.

Akademisk forlag.

– Hansen, J. J. (03-05-2010): Læremiddelland- skabet. Akademisk Forlag.

– Hansen, T. H. (Mandag. 25. juni 2012): ”Skoler bruger millioner på interaktive tavler – og får dårligere undervisning”, Vision2, s. http://www.version2.dk/artikel/skoler bruger-millioner-paa-interaktive-tavler-og faar-daarligere-undervisning-46183.

– Jessen, C. (sept./okt. 2009). ”Teknologier efterlyser nyt læringsrationale”. Asterisk.

10

TEMA – Digital skønlitteratur

DANSK 4 –– 2012

Litteratur

i lommen

Jeg har ofte en oplevelse af, at sprog er en væske; som væske glider sproget imellem os og flyder ud af os og lægger sig godt til rette i hvilken som helst form, det hældes i. Sprogvæsken flyder ud af munden på os som tale, og den flyder ud af vores hænder som skrift og ind gennem vores øjne og ører som tale, som lyd, som skrift. Ind imellem kan man være tørstig, ind imellem kan man flyde over, som hvis man ikke har talt med nogen en hel dag og så pludselig kommer hjem, og alt, hvad man har oplevet, flyder ud af munden i en lang talestrøm; eller måske, mens man var alene og ikke talte med nogen, kom der små skvæt sprog ud i form af sms’er, wordfeudspil, mails. Sprogvæsken steg og flød over.

AF Merete Pryds Helle, forfatter

Sproget fylder os, vi søger det hvor som helst, vi udtrykker os, leger med det, drejer det, vender det, afdramatiserer voldsomme begivenheder ved at gøre dem til sproglige vittigheder, synger vrøvlesange for vores børn, hvisker vores kæreste helt særlige ord i øret. Vi fyldes af sproget, og sproget fyldes af os.

Sprogvæsken glider gennem os, og den finder vej ned i alle beholdere på sin vej.

Det er denne egenskab ved sproget, der gør, at jeg er begyndt at flytte en del af min litterære praksis ind i de digitale medier. For sproget flyder derhen, hvor vi bruger det. Der er mange både læsere og forfattere, som sværger til bogen og mener, at bogen er synonym med litteratur; at den ægte, taktile litteratur er den, der findes i bøger; at vi har en særlig oplevelse af et værk, netop fordi det findes i en bog. Men det, synes jeg, er et historieløst synspunkt, som nærmest viser foragt for den litteratur, der er skrevet før udbredelsen af den almindelige bog op gennem renæssancen, for vi læser jo gerne sagaer, Homer, romerske digte og så videre uden at tænke på, at det ikke skulle være sand og ægte litteratur. Der var en litteratur, der ikke kendte til bogen overhovedet. Som

sproget finder litteraturen alle mulige veje og afspejler de teknikker, forfatteren har til rådighed for sit sproglige udtryk.

I Kina skrev man på bambus, i Egypten på papyrus, i Grækenland blev det pergament opfundet, som de mundtligt overleverede sagaer blev nedskrevet på; for under skriften løb en stærk mundtlig tradition, hvor værket var flygtigt, fordi det kun fandtes i det øjeblik, det blev sagt højt af en skjald eller trubadur eller historiefortæller.

Bogens identitet Det kan godt være, at der i den mundtlige litteratur er nogle mentale forhold i læseoplevelsen, som er forskellige fra oplevelsen af at læse i en bog; den mundtlige fortælling er som regel en oplevelse, som flere deler, og man skal være vågen og udadrettet for at følge med, hvorimod læsningen af bogen er et intimt rum, hvor læseren falder ind i sig selv, læner sig tilbage mod sproget og lader sig glide ned i det og overskylle af det i en behagelig, afslappet tilstand. Når folk er begejstrede for bogen, oplever jeg ofte, at det er den tilstand, de søger; enten taler folk om den taktile bog, at det betyder noget at

TEMA – Digital skønlitteratur

kunne røre ved papiret, eller også taler de om oplevelsen af at være inde i bogens rum – nærmest være omgivet af den litteratur, der læses, og mener, at det er bogens særkende.

Men uanset hvad synes jeg, det er vigtigt at skelne. Der er litteratur og sprog; og så er der bogen. Sproget, og den særlige form for sprog, der er litteratur, vælder ind over os overalt; finder alle former og alle de udtryksmåder, den overhovedet kan glide ned i, og bogen er en af dem. Bogen som et medie for masserne er måske 300 år gammel.

Litteraturen er lige så gammel som sproget.

Bogen er et medie med fordele og ulemper som alle andre. Fordelene er det sanselige ved papiret og overskueligheden af tekstmængden, og at det er nemt at bruge sin bogsamling som identitetsskaber. Man træder ind i et hjem og ser, hvad der står på hylderne; Ah det er en person, jeg har et fælles indre liv med; måske endda en person, der har bøger, jeg ikke selv kender, og som kunne berige mit indre liv, eller, modsat, ah, vi har vist ikke så meget til fælles. Dit indre liv adskiller sig for meget fra mit; du læser for lette/svære bøger.

Ulempen er, at bøger fylder, er tunge at flytte rundt på, tiltrækker støv, og at nogle af dem måske kun bliver læst en enkelt gang, hvis de overhovedet bliver det og ellers bare står der. Bogen er kostbar at opbevare for forhandlerne, bekostelig at sende og kan udgå af produktion. Så det er altid en afvejning, hvornår fordelene opvejer ulemperne.

Det vigtige er ikke bogen. Det vigtige er litteraturen. Og jeg tror virkelig, at litteraturen er ligeglad. Eller måske bare glad. Den løber som vand ind i alle de beholdere, der findes.

Så snart vi begynder at have mobiltelefoner som et skriftligt kommunikationsmiddel og ikke udelukkende til tale, begynder der en ivrig sprogundersøgelse i det skriftlige medie. Hvordan forkorter man ord, så de passer ind i en sms? Hvilke ord forkorter man? Hvilke ord forvrænger man? Man lægger sin identitet ind i sine sms’er ved de forkortelser, man vælger, ved at vælge om man hilser modtageren ved at skrive: “Kære du, hvad laver du? Knus Merete”, eller bare skriver “Laver?”

Eller skriver “Skattetøs, hvad laver du mus? knuzzzzzer M”.

Forkortelser kommer og går, for de er ikke i sig selv interessante; det interessante er den sproglige udfordring, sms’en er, og som giver plads til individuel udfoldelse og sprogleg. Og for mig som forfatter er der en anden udfordring; nemlig at næsten alle danskere fra 10-årsalderen efterhånden går rundt med en ting i lommen, hvorpå der kan læses. Der må mit sprog da flyde hen. Den udfordring må tages op. Hvorfor skulle det være vigtigt at købe en bog eller gå på biblioteket og låne den, hvis man kan modtage et stykke litteratur lige

11

Som forfatter afgiver jeg noget af min autoritet til læseren ved at give læseren mulighed for at vælge, hvilken rækkefølge historien skal læses i. ned på mobiltelefonen, der ligger der i lommen? Som man allerede er vant til at læse på?

En undergenre i litteraturen Det er klart, at sms-historien er en undergenre i litteraturen, som stiller bestemte krav til indholdet og former det. Jeg skriver korte historier i serier til mobiltelefonen, gerne som dialoger, det vil sige sms-udvekslinger. Men bogen har også sin form, og romanen ser også ud, som den gør, på grund af den måde, en bog er bygget op på. Når jeg skriver en roman til en bog, der skal trykkes, ved jeg at læseren starter på side 1 og slutter på sidste side. Så jeg tager sproget og læseren i nakken og kører historien igennem kronologisk; det kan godt være, at den indre kronologi i fortællingen er brudt op, men det er læsekronologien ikke. Derfor er der særlige spændingskurver i en roman, derfor møder vi ofte utroværdige fortællere, der afsløres på side 175; derfor kan man lege med tiden på en speciel måde i romanen. I sms-historien er det som sagt den knappe form, der er udfordringen; til gengæld har læseren ingen mulighed for at bladre frem til sidste side, og forfatteren kan arbejde i realtime; hvis sms’en sendes ud søndag kl. 16, bliver den som regel læst der, og personerne i historien kan derfor forholde sig til, at det er søndag eftermiddag. Jeg har skrevet flere julekalendere til sms-mediet og synes, det er et herligt format; netop fordi jeg skal være så kortfattet, har jeg glæde af, at jeg ved, at sms’en tikker ind på en bestemt dag på et bestemt tidspunkt, hvor mange gør det samme. Jeg kan endda gå ind og ændre teksten umiddelbart før, sms’en sendes ud, så den kan afspejle det aktuelle vejr eller en bestemt situation i Danmark.

Sprogets liv i vores telefoner Det er vigtigt for mig, at man skelner imellem forskellig litteratur til de digitale medier. Jeg inddeler litteraturen i to grupper, det jeg kalder digitaliseret litteratur, og det jeg kalder digital litteratur. Den digitaliserede litteratur er for eksempel e-bogen eller de sms-romaner, der består af bøger, der hak-

12

TEMA – Digital skønlitteratur

kes op i bidder og så sendes ud i sms-format. Det kan være udmærket, jeg læser selv e-bøger og er glad for det, men som litteratur har det ikke noget at gøre med det digitale medie.

Den digitale litteratur derimod forholder sig til mediet; hvis det er sms-historier, er det ofte sms’er fra personerne i fortællingen, man læser. Jeg har lavet sms-historier med og uden fortæller; med troværdig og utroværdig fortæller, men de har alle været båret af, at man fik sms’er fra personerne, som de kunne have skrevet.

Det samme gælder, når jeg er ude i skolerne og undervise eleverne i selv at skrive sms-historier; udgangspunktet er en sproglig bevidstgørelse om, hvad der foregår inde i deres telefoner; hvordan de skriver forskelligt til hinanden og til deres forældre og til læreren for eksempel. Hvordan man gennem en sms kan vise noget både om afsenderens og modtagerens personligheder og om forholdet mellem dem.

Det er i modsætning til digitaliseret litteratur digital litteratur, som der desværre ikke er så meget af. Endnu. Men det skal nok komme, for sproget som sagt flyder hen, hvor det har liv. Og det har det på vores telefoner og på vores tablets.

I forhold til tablets har jeg lavet nogle applikationer, såkaldte apps. App’en har flere og meget underholdende digitale muligheder i forhold til sms’en. I apps’ene kan man arbejde med en anderledes narrativitet i forhold til bogen og en anderledes læseoplevelse i tid. Som forfatter afgiver jeg noget af min autoritet til læseren ved at give læseren

DANSK 4 –– 2012

Udgangspunktet er en sproglig bevidstgørelse om, hvad der foregår inde i deres telefoner.

mulighed for at vælge, hvilken rækkefølge historien skal læses i. Eller jeg forsøger at lave en langsom flydende bevægelig og foranderlig læseoplevelse, der afspejler den handling, der foregår i historien. Også når det gælder apps, må man forholde sig til, hvad digital litteratur vil sige; for mig har det været at arbejde mellem forholdet mellem tekst og det formelle udsagn, hvor det er mediets tekstlige muligheder, jeg undersøger, hvor man måske ikke skal klikke så meget som i et spil eller lignende. Jeg vil gerne i apps’ene forsøge at fastholde den intimitet, der kan være i læseoplevelsen af bogen, men samtidig berige den med illustrationer og bevægelser i billedfladen og forskellige muligheder for en interaktiv oplevelse.

For sproget og litteraturen som sagt finder ned i enhver beholder, i enhver udtryksform; og der er ingen tvivl om, at de digitale medier har endnu uopdagede muligheder for at lægge sig om sproget og skriften og give det en ny form med nye udfordringer og løsninger, som kan bringe litteraturen nye steder hen.

Digitale udgivelser – Falken og Falkoneren: En sms-korrespondance mellem personerne i bogen. (Som Liv Mørk 2008).

– Jeg tror ”jeg elsker dig”: Danmarks første sms-roman. 27 beskeder a 160 tegn. Kan købes ved at sende sms med teksten Jeg elsker til 1225.

– Bittermandel: Sms-julekalender. (Som Liv Mørk 2009).

– Ingen kunne vide der var hunde: Sms-novelle til brug i undervisningen. Alinea.

– Maries jul: Sms-julekalender. 2010 – i samarbejde med Aarhus Kommune biblioteker.

– Begravelsen: App til iPad. (Som Liv Mørk 2011).

– Rød som sne: Sms-julekalender. 2011 – i samarbejde med SMSpress og Biblioteksstyrelsen.

– Stjernetime: App til iPad 2012. (Velegnet til mellemtrinnet).

– Urum: grafisk tekst, iBook til iPad 2012.

Kommende udgivelser: – Julen er hjerternes fest: Sms-julekalender 2012. Julekalenderes udgives af SMSpress i samarbejde med Biblioteksstyrelsen.

Det vil sige, at hvis den kommune, eleverne bor i, er tilmeldt ordningen, kan de gratis modtage sms-julekalenderen.

– Godt ord igen: En julefortælling. E-bogsforlaget Booksnob. Man modtager en mail med tekst hver dag fra den 1.-24. december. Den 27. december modtager man så den samlede fortælling som e-bog, hvor historien overraskende afsluttes.

0.-10. KLASSE

7.-10. KLASSE

3.-10. KLASSE

13

Læs og skriv med

Ordbanken – når tekst bliver til tale

litteraturen på skærmen

Litteraturundervisning med digitale fordele

Genreskrivning – på nettet, selvfølgelig!

1.-4. KLASSE

Digitale dansktimer Med Alinea er det let at gøre digitale medier til en del af din danskundervisning. Vi tilbyder nemlig et stort udvalg af digitale materialer, der alle er udviklet med fokus på indhold, læring og didaktik.

Du finder alt fra fulddækkende digitale grundsystemer til læremidler, hvor bog og it går hånd i hånd, samt et bredt udvalg af supplerende materialer.

På alinea.dk kan du få overblik over alle mulighederne.

God fornøjelse med din digitale undervisning!

Et levende computerbaseret læremiddel

Mange hilsner Danskredaktionen

0.-2. KLASSE

0. KLASSE

Teknisk support Hvis du oplever tekniske problemer, er vores tekniske supportere klar til at hjælpe fra kl. 7.30 til 16.00 på alle skoledage.

Langt de fleste problemer løses med det samme. Resten hurtigst muligt.

Denførstelæsning.dk Ida og Emil på eventyr

Gør læring til en del af legen

ABCiTY.DK

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(17184 · BureauLIST.dk) DLF4-2012

Ordbanken

14

Tema – it-kompetencer

DANSK 4 –– 2012

Lærerens

it-kompetencer – og elevernes!

Hvis brug af it skal have effekt, er det altafgørende, at læreren er i stand til at medtænke det i sin undervisning og vurdere, hvor det giver mening og understøtter fagets mål. Læreren skal også være meget bevidst om at gøre eleverne til kritiske brugere af it. Hvor har it sine styrker/svagheder? Hvordan vurderer man sine kilder? Hvor sætter man digitale fodspor? Læreren må altså spørge sig selv: ”It – hvad kan det bruges til?”

Af Lise Vogt og Charlotte Rytter lærere og fagkonsulenter i dansk

It kan i dansk bruges til: informationssøgning, fx at finde facts om en forfatter træning, fx at lære bogstavernes lyde kommunikation, fx at skrive e-mails og at skype samarbejde, fx ved at danne læringsfællesskaber med andre – i klassen, på tværs af klasser, på tværs af lande produktion, fx at producere en videofilm, en rap, et stykke musik præsentation og formidling, fx af en film, en video, et dokumentarprogram, et bearbejdet stof.

lærerne så godt som muligt på til at vurdere alle de it-materialer, som lige nu næsten oversvømmer markedet.

Forlagene overgår hinanden i at producere netbaserede undervisningsmaterialer, fordi der er afsat 500 millioner kr. til at fremme it på skolerne i perioden 2012-2015. På skolerne betyder det tilskud til at købe digitale læremidler, og den øgede efterspørgsel fra skoler og kommuner medvirker til, at forlagene virkelig satser på at producere kvalitetsprodukter, hvor man som bruger kan forvente en høj grad af faglig og pædagogisk effekt.

Hjælpemidlet kan være et smartboard, en computer, en tablet eller en smartphone.

Lærernes opgave bliver at tage stilling til alle disse produkter: Hvem har produceret materialet?

Er det muligt at indhente erfaringer fra skoler, som allerede har anskaffet materialet?

Hvad er det præcis, læreren vil bruge det til i sin under visning?

Hvori ligger fordelen ved, at materialet er digitalt?

Er der forskningsevidens for, at opgaverne i materialet virker?

Initiativer på folkeskoleområdet gør det ikke alene På folkeskoleområdet er der fire initiativer, der skal styrke brugen af it: Støtte til indkøb af digitale læremidler Adgang til velfungerende it i undervisningen Klare mål for brugen af it og digitale læremidler Forskning i it-baserede læringsformer.

Det er særdeles godt, at der sættes massivt ind på at fremme kvalificeret brug af it, men samtidig skal der satses på at klæde

IPads – et tigerspring ind i den digitale verden I en række kommuner, heriblandt Syddjurs Kommune, har skolevæsnet taget et tigerspring ind i den digitale verden ved

Tema – it-kompetencer

at give iPads til alle lærere og elever. Udfordringen for lærerne kommer, når nyhedens interesse har lagt sig, og når lærerne didaktisk skal forholde sig til de undervisningsmæssige muligheder, der ligger i, at alle har en iPad. Heri ligger den væsentligste faktor i forhold til, om det bliver en succes.

Før sommerferien fik alle lærerne i Syddjurs en iPad, og udleveringen blev suppleret med indlæg fra begejstrede brugere af iPads og en meget bred vifte af kurser i relevante programmer. Interessen og motivationen var og er stor, og der har udviklet sig en kultur, hvor lærerne hele tiden inspirerer hinanden i forhold til brugbare apps og ideer til, hvordan iPads’ene kan bruges i undervisningen. Dette er altafgørende og nødvendigt, så brugen af det nye hjælpemiddel hele tiden bliver et bevidst valg for at nå de planlagte mål for undervisningen.

Der er ingen tvivl om, at udlevering af iPads i sig selv virker meget motiverende på eleverne. IPads kan en masse, men det kan en roman, som eleverne sidder med fysisk i hånden også, og hvis iPad’en mangler strøm, er det stadigvæk godt at have en spidset blyant i penalhuset. Med andre ord, lærerne skal hele tiden vurdere, hvornår det giver mening at anvende it.

Eleverne er hurtige til at tilegne sig de tekniske færdigheder, men det betyder ikke, at de ved, hvordan de bedst lærer et fagligt stof. Her skal lærerne professionelt kunne skabe de optimale rammer for læring – med og somme tider uden brug af digitale læremidler.

Flere dimensioner Og hvad er det så, eleverne skal kunne, når de læser digitale tekster?

I sommeren 2011 offentligjorde OECD en undersøgelse, som viste, at danske 15-årige elever lå på en 13. plads og under OECD-gennemsnittet, når det kom til computerbaseret læsning og informationssøgning. Dette står umiddelbart i kontrast til det faktum, at danske skoleelever samtidig ligger i top 3, når det kommer til at have adgang til computere i skolen og hjemmet.

Den en- og todimensionelle læsning Når vi læser fiktion med den traditionelle fysiske bog i hånden eller på den moderne måde med en iPad i skødet, kan man på sin vis beskrive det som at læse endimensionelt. Vi starter øverst i venstre hjørne og efter x antal sider, slutter vi for det meste nederst i højre hjørne, hvis vi antager, at vi læser handlingen til ende.

Når vi læser fagbøger, er der kommet en ekstra dimension til i og med, at der forrest i fagbogen, og vi taler stadigvæk om den traditionelle fysiske bog, er en indholdsfortegnelse,

15

hvor bogens hovedemner er listet op. Bagerst i fag- bogen kan man ofte navigere efter et index/register, hvor man hurtigt og effektivt kan søge efter lige den information eller det emne, man skal have viden om. På den måde kan man kalde det at læse fagbøger for en to-dimen-sionel læsning.

Kunsten at læse tredimensionelt Anderledes forholder det sig med tekster og websider på nettet.

De fleste websider er delt op i lag, og ud fra hvert lag er der nye links, som både kan føre en videre på samme webside eller ud til helt andre sider i cyberspace. Med andre ord skal man både kunne navigere horisontalt, vertikalt og på tværs.

Man kan betegne denne form for læsning for en tredimensionel læsning. Lad os se nærmere på et konkret eksempel.

Websiden er fra dr.dk/skole, og emnet er dansk hip hop. Siden kan varmt anbefales, både hvad angår træning i digital læsning, men også hvis der skal søges viden om dansk hip hop. Siden er desuden forsynet med elevopgaver, som kan bruges i undervisningen.

Interessen og motivationen var og er stor, og der har udviklet sig en kultur, hvor lærerne hele tiden inspierer hinanden i forhold til brugbare apps og ideer til, hvordan iPads’ene kan bruges i undervisningen.

Hvordan er strukturen?

Siden er delt op i seks faner, som angiver hovedemnerne på websiden. Emnerne står skrevet i grå bokse øverst på siden: Historien, Dansk hip hop, Sproget, Battles, Kulturen og De største.

Lige under den grå indholdsfortegnelse er der en stribe videoer, der knytter sig til de enkelte emner. Disse videoer

16

Tema – it-kompetencer

DANSK 4 –– 2012

Kilde: dr.dk/skole

digitale tidsalder. Det gælder både for elever og for alle os andre. Et krav der også understreges i faghæfte 48 under det første af fire temaer Informationssøgning og -indsamling. Her står følgende fokuspunkter: Identificere behov for information Finde frem til hjælpemidler til informationssøgning Benytte målrettede strategier til søgning Systematisk undersøge og vurdere information kildekritisk Sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål Citere og referere korrekt fra forskellige kilder.

Eleverne skal trænes i at vurdere og hurtigt aflæse, hvilke sider der er brugbare. skifter indhold, alt efter hvilket emne man er inde på. Men man skal læse overskriften på videoerne, for personerne deri går igen, og derfor kan man forvildes til at tro, at det blot er de samme videoer. Men så bliver man snydt.

Nederst på siden er der endvidere en Ekstra mere om, hvor der linkes til flere undersider om de specifikke emner.

Med andre ord er websiden fra dr.dk/skole en glimrende og informativ jungle af spændende informationer, men man skal holde tungen lige i munden, når man surfer rundt.

Du kan eventuelt lade dine elever søge efter specifikke informationer på websiden fra dr.dk/skole og på den måde teste deres digitale læsefærdigheder.

At holde sit fokus En anden udfordring ved at læse og søge på nettet er, at man skal holde sit fokus, for underholdning og nye, interessante emner er kun et klik væk fra det, som man oprindelig søgte.

Du kender det sikkert fra dig selv, at du lige skal søge efter nogle oplysninger om et forløb om fx dansk rap og hip hop. To timer senere har du måske fundet det, du skulle bruge, men du blev også lige fanget af et par spændende sider og gode undervisningsideer til et krimi-forløb, du måske nok vil køre til næste skoleår, men alligevel, det er jo rart at være på forkant.

Den kritiske bevidsthed – vigtig viden eller ligegyldig info Man skal vide (lære), hvordan man søger hensigtsmæssigt og navigerer uden om sider, som ikke er brugbare og valide, fx websider lavet af private og opslagssiden Wikipedia.dk.

Kildekritik er med andre ord en vigtig kompetence i den

Hvis eleven blot taster sit umiddelbare søgeord i søgefeltet i google, kommer der adskillige hits op på skærmen. Men det er langt fra alle, som er anvendelige, hvis det handler om at søge viden om emnet. Nogle af siderne er fra virksomheder, som vil sælge et produkt, andre er svært tilgængelige og på et alt for svært niveau.

Eleverne skal trænes i at vurdere og hurtig aflæse, hvilke sider der er brugbare, og hvilke sider man blot skal klikke sig væk fra i en fart, da de ofte vil være spild af tid.

Jeppe Bundsgaard og Lisbeth Kühn beskriver i deres bog Danskfagets it-didaktik fire aspekter, man skal være opmærksom på: Danne sig et indtryk ved at læse sidens struktur Skimme ikoner, overskrifter, korte tekster m.m.

Forstå scenografien – hvad gemmer sig bag linket?

Træffe beslutningen, hvor går jeg hen?

– og hvad vælger jeg fra?

Man skal som kompetent, digital læser lære hvor, men i høj grad også hvordan, man høster sine informationer på nettet.

Dertil skal selvfølgelig lægges, hvordan man med kvalificerede søgeord lettere kan finde frem til nøjagtig det, man søger.

I undervisningen vil det være en god ide, at man gennem skoleåret får en samlet vidensbank med relevante web-sider, som kan bruges til de emner og temaer, som man arbejder med. Her tænkes der især på 9. og 10. klasser, som skal til afgangsprøve.

I bogen Danskfagets it-didaktik af Jeppe Bundsgaard og Lisbeth Kühn kan du læse mere om digitale læsekompetencer.

Især kapitel 6 Informationskompetence: Søgning er læsning kan varmt anbefales

17

KLUMMEN Jeppe Bundsgaard Lektor, ph.d. DPU, Aarhus Universitet

Folkeskolen Digital er igen i dannelse sommer I al vores iver efter at få presset nogle flere digitale dimser ind i skolen, blevet reduceret er vi i fare for at glemme hvad det er vi skal med disse dimser. Der er store forventninger til at de kan gøre det lettere at være lærer til en politisk (og dermed billigere), og det kan det måske. Men der er jo også et dannelsesspørgsmål knyttet til it. Hvad er egentlig digital dannelse? slagmark Og hvad betyder det for danskfaget?

Ganske Folkeskolen som med er igen dannelsesbegrebet i sommer blevet reduceret uden digital til en foran, politisk så kan slagmark digitalmed dannelse udenomspædagogiske betyde mange ting. talgrublerier.

Det kan handle I skrivende om hvorvidt stund siger manoverskrifterne er god til at skrive at vi bør på tastatur, have karakterer god til at frabruge 1. klasse, programmer og at vi eller skalgod hæve til det at prøve faglige signiveau, frem indtil inkludere det lykkes. flere svage Det kan elever ogsåog handle skabeom gennemskuelighed hvorvidt man er god gennem til atskolerating. forholde sig til hvad det betyder for en selv og fællesskabet at vi bruger stadig flere digitale teknologier: Hvad betyder det for demokratiet at hver enkelt person får reklamer og søgeresultaMen bliver lige nødtnøjagtig til at insistere en diskussion af folkeskolens Dette nummer af ter dervipasser til den på persons profil? Hvad betyder detindhold. at kommercielle virksomheder DANSK FN’s læsedag.

Dette at vi anerkender læsning/Og i dag har udkommer millioner af på data ominternationale hver enkelt person – som de signalerer rask væk sælger til højstbydende? skrivning dendannelse basale færdighed der giver eleverne til oplevelser og viden og til at endelig kansom digital handle om hvordan vi begåradgang os i et stadig mere komplekst kommunikunne udtrykke Her sig og kommunikere i både som: tid ogHvordan afstand.løses Men konflikter signalet eri ansigtsløse også at folkeskolen kationssamfund. rejser der sig spørgsmål relatioskalHvordan løse sin opgave elevernes og derfor er vi aktive Ordet ner? fortælleri samarbejde jeg mig selvmed og hvordan fårforældre, jeg de andre til at fortælle migi fx mest hensigtsFanger-kampagnen i sidstei online ende har til formål atHvordan gøre Danmark til en læsere. mæssigt gennem minsom deltagelse communities? finder jeg de nation bedste af informationer og hvordan sikrer jeg mig at de er troværdige?

Vi bliver imidlertid også nødt til at diskutere hvad disse læse- og skrivefærdigheder skal bruges til, ogi hvad der er til grundlaget for dem. bliver det mere vigtigt end nogensinde at stille de kritiske Og tilknytning alle disse spørgsmål spørgsmål: Når de kommercielle virksomheder ved så meget om mig, når kommunikationsfolk har På et mere seminar som jeg deltog i fortilnylig påpegede en isvensk det politiske paradoksale i at vi og stadig sofistikerede metoder at kommunikere form afforsker reklamer, budskaber arbejder så hårdt få enhver børn tilkan at læse og skrive stadigt tidligere, når forudsætningen for at underholdning, nårfor alleatog producere tekst på internettet, hvad kan jeg så tro på? arbejde medjeg alfabetet at børnene at tænke.

Ogdet netop synes Og hvad kan gøre forerikke at gøre har det lært de andre vil, men dertænkning er bedst for migikke selvat ogvære vorespå den politiske agenda, og dermed desværre heller ikke på den pædagogiske. Synsning (enhver er fællesskaber? sig egen smagsdommer) og aktivitet (hurtigst muligt igennem alt) er plusord lige nu. Derfor er dererbehov at til vi danskfaget! ønsker at arbejde tænkning fra 1. klasse.diskussioner vi kan få, tænk sig Det jo en for gave Tænkmed sig så mange spændende så mange væsentlige spørgsmål vi kan anvende vores metoder og begrebsdannelser i forhold til, Lad os både i og omkring folkeskolen, så det giver har! mening at satse på tænk sigstyrke så stortænkningen, og afgørende en samfundsopgave vi som danskfagfolk læsning og skrivning.

Dansk er væsentligere end nogensinde. Men kun hvis ikke vi stopper ved analysemodellerne, Jens Raahauge dropper staveordene og den retningsløse grammatikeksersits, og ikke fokuserer for fast på formand genrerne.

Dansk er et fag der kan bruges til noget. Det er et fag der kan gøre en forskel. Det er dannelsesfaget per se – hvis altså vi vil.

18

DIN FORENING

DANSK 4 –– 2012

Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på mit.dansklf.dk.

Vi er aktive i arbejdet med ny læreruddannelse Opmærksomheden er er rettet mod de faglige ekspertgruppers arbejde

Dansklærerforeningens sektion for læreruddannere har blandt andet skrevet et åbent brev til uddannelsesministeren hvori sektionen advarer mod en reduktion af fagets størrelse. Den nye læreruddannelse træder i kraft i august 2013. Betegnelsen ”linjefag” forsvinder, og alle fag erstattes af moduler som skal have samme størrelse. L-sektionen besluttede på sit årsmøde 8.-9. november at arbejde for at danskfaget i den nye læreruddannelse bevarer sin faglige sammenhængskraft, og at modulerne tilrettelægges så det sikrer de studerende en grundlæggende faglighed og en faglig progression gennem uddannelsesforløbet.

Dette er også kernen i det høringssvar som Dansklærerforeningen har sendt til Uddannelsesministeriet.

Vi samarbejder med Den Danske Skueplads om formidling af litterært teater Tilbud om formidling af klassisk litteratur

Den Danske Skueplads opfører på Folketeatret fra 24. januar til 3. februar 2013 ”Så må jorden godt gå under”, et skuespil af Sten Kaalø om digteren Ambrosius Stub.

Målgruppen er folkeskolens 9.-10. klasser og ungdomsuddannelserne. Efter forestillingen vil der være mulighed for en samtale med skuespillerne. Billetprisen er på 60 kroner. Nærmere om forestillingen, om billetbestilling mv. på www.dendanskeskueplads.dk eller på tlf. 3976 0306.

Dette er første arrangement i en række af tilbud om formidling af klassisk litteratur via teater/drama/oplæsning.

Vi inspirerer til kanonundervisning Vi siger til lykke til Charlotte Pardi Børnebogspris til illustrator

Danmarks Skolebibliotekarer giver i år sin børnebogspris til illustrator Charlotte Pardi. Vi påskønner skolebibliotekarernes oplagte valg og gratulerer Charlotte Pardi med den tildelte hæder. Og vi kan få god næring til vores begejstring for Charlotte Pardi ved at lade øjnene tage på tur med Os fra Blomsterkvarteret.

Den sidste bog i kanonserien er udkommet

Dansklærerforeningens Forlags kanonserie er nu komplet med 14 bind. Vi har i den anledning samlet ekstra meget inspirationsmateriale til din undervisning på mit.dansklf.dk. Der er også produceret en flot plakat som både kan pynte i klassen og hjælpe med overblikket.

19

Vi har holdt generalforsamlinger Vi har holdt generalforsamling i Folkeskolesektionen d. 9. oktober. Formandens beretning blev enstemmigt godkendt. Generalforsamlingen blev fulgt op af en veloplagt Jesper Wung-Sung som fortalte om sit forfatterskab. Formandsberetningen kan læses på hjemmesiden mit.dansklf.dk Generalforsamlingen i Sektionen for læreruddannere d. 9. november stod i den ny læreruddannelses tegn.

Formand Lene Reichstein Lund redegjorde i sin beretning for foreningens arbejde med at følge og kommentere de nye kompetencemål for danskfaget i læreruddannelsen. Forsamlingen udtrykte stor tilfredshed med foreningens og Dansklærerforeningens Hus’ arbejde i og med medierne. Læs referatet på mit.dansklf.dk

Vi er med til at fejre den nye udgave af Retskrivningsordbogen Få – men væsentlige ændringer i retskrivningsreglerne

Fredag d. 9. november var der reception for den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Der er 7 væsentlige ændringer, og så er der også ordforklaringer med til mange af opslagsordene.

Dansk Sprognævn har i forbindelse med udgivelsen bl.a. produceret en række videoer som illustrerer ændringerne. Se dem og andre oplysninger om den nye udgave af Retskrivningsordbogen på dsn.dk Vi tilpasser naturligvis vores materialer til de nye regler.

Vores verdenslitteraturserie få et ekstra boost Dramaturgisk forløb for københavnske skoleelever

Samtidig med at serien Illustreret verdenslitteratur afsluttes med en opsamlende udgivelse, er der fokus på formidling af nogle af seriens værker. Under overskriften ”Verdenslitteraturens klassikere i nye Klæder” samarbejder 20 københavnske børnebiblioteker med skuespiller Marita Dalsgaard om at formidle de universelle problemstillinger til elever i 8. -10. klasse. Der er fokus på den individuelle læseoplevelse og på den fælles forståelse. Læs mere om projektet på bibliotek.kk.dk/temaer/boern/blog

Vi holder endnu flere inspirationsmøder Møderækken fortsætter ind i 2013

Vi har godt gang i inspirationsmøderne rundt om på landets skoler. Der kommer mange gode tilbagemeldinger fra dem vi allerede har holdt. Og vi får til gengæld god indsigt i hvad der sker i danskundervisningen lige nu, og det er fin inspiration til det fortsatte bestyrelses- og foreningsarbejde. Derfor er det skønt at endnu flere har bud efter os. Find et møde tæt på dig på mit.dansklf.dk

Vi siger til lykke til Svensklærerforeningen Vores naboforening fyldte 100 år i oktober

Svensklærerforeningen er Sveriges ældste faglige forening.

Vi har et godt samarbejde med de nordiske modersmålsforeninger, og blandt andet mødes redaktørerne af foreningernes tidsskrifter hvert år og inspirerer hinanden.

20

Tema – Det digitale danskfag

DANSK 4 –– 2012

iBogen i praksis på N. Kochs Skole Ulla Fink-Lorentzen og hendes 8. klasse på N. Kochs Skole i Aarhus er ved at gøre sig de første erfaringer med Sæt skrivespor iBog®. Dansklærerforeningens Forlag og Systime har fået lov til at følge med i dette skoleår for at få brugererfaring til videreudvikling og kommende digitale udgivelser.

AF Anne Thommesen, kommunikationsrådgiver & Pia Maria Lie, projektleder

Sæt skrivespor iBog® er den første iBog til folkeskolen, som Dansklærerforeningens Forlag og Systime udgiver i fællesskab.

Den er en konvertering og videreudvikling af de trykte grundbøger Sæt skrivespor 1+2 samt Lærervejledning, der henvender sig til 7.-10. klasse. En lang række udgivelser er i støbeskeen, og derfor arbejder de to forlag nu på højtryk for at indsamle reaktioner og erfaringer med den første udgivelse.

N. Kochs Skole er den ene af to skoler i Aarhus, der har sagt ja til at deltage i et testforløb af Sæt skrivespor iBog®.

Testforløbet indebærer en indledende kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og elever, 1-2 mellemliggende observationsbesøg samt kvalitative test hen mod slutningen af skoleåret 2012-13

Mødet mellem digitale og danskfaglige færdigheder Dansklærer Ulla Fink-Lorentzen, som tester Sæt skrivespor iBog® sammen med sin 8. klasse, betegner sig selv som ”ikke særlig digital”. Det er hendes elever derimod, så derfor er hun selv spændt på at se, hvordan det fungerer, når hendes danskundervisning og elevernes computerfortrolighed mødes på den digitale platform. I skrivende stund har klassen været i gang i 3 måneder, og de første indtryk er begyndt at tegne sig. ”Den første udfordring har været at fastholde eleverne på det, der foregår på deres skærm. De er vant til suse rundt på Facebook, YouTube og sjove spilsider med en masse muligheder.”

Tema – Det digitale danskfag

Lige ved hånden Generelt fremhæver Ulla online-adgangen som en stor fordel for både lærere og elever. ”Det fantastiske ved Sæt skrivespor iBog® er, at alle hovedgenrerne er samlet på et sted, og at vi kan tilgå det hjemmefra, fra skolen og på alle computere, når det passer os. Materialet skal ikke lånes og afleveres igen på fx CFU. Vi har allerede været vidt omkring i flere af genrerne og har der- udover arbejdet med grammatik og sprogrigtighed – og vi kommer til at vende tilbage, når vi skal arbejde med flere af genrerne i løbet af skoleåret,” fortæller Ulla Fink Lorentzen.

Undervisningsmateriale og digitalt opslagværk Ud fra de foreløbige erfaringer oplever Ulla, at materialet er omfattende, især hvad genreafsnittene angår. De kan bruges på mange niveauer og evt. til differentieret undervisning. ”Vi kan som lærere bruge det som undervisningsmateriale, og vi kan lære vores elever at bruge iBogen som et opslagsværk i deres individuelle arbejde med genrekendskab – såvel i forhold til det skriftlige som det mundtlige arbejde.” ”Materialet er gennemarbejdet med teoretiske gennemgange af genrerne, forslag til både individuelle og gruppeop-

gaver, som alle sikrer en fordybelse i genren, før eleven selv skal i gang med at producere. I afsnittene med sprogrigtighed og grammatik kan man finde hjælp til den mere redskabsmæssige del af den skriftlige fremstilling. Det fungerer fint, især for de stærkere elever, mens de mindre stærke elever kan arbejde i tættere dialog med læreren og de andre elever.”

Mere grammatik Grammatikken er i Ulla Fink Lorentzens opfattelse relativt hurtigt overstået. ”Jeg synes godt, at man kunne overveje at tilføre endnu flere interaktive opgaver, staveprøver osv.

Grammatikafsnit og afsnittet om sprogrigtighed bør udbygges for at blive mere fyldestgørende – her kan materialet jo i hvert fald ikke stå alene! Videovejledningerne bør have en større appel til de unge – det kan evt. laves af andre unge frem for voksne?” foreslår Ulla Fink-Lorentzen, der sammen med sine elever og lærerkolleger netop har besvaret forlagenes indledende spørgeskema.

Resultaterne fra undersøgelserne kan følges i uddrag på mit.dansklf.dk/saetskrivespor og på lab.systime.dk under udgivelsen ”Sæt skrivespor”.

Bag om Sæt skrivespor iBog® Pia Maria Lie fra Dansklærerforeningens Forlag fortæller om sit arbejde som redaktør og projekteder på konverteringen af Sæt skrivespor til iBog. IBogen kombinerer bog og web og har bogens lineære opbygning, hvilket gør det velkendt for både lærer og elev. Samtidig indeholder den også netmediets dynamiske muligheder som fx videoer, lyd og hurtig søgefunktion. IBogen er pædagogisk opbygget, så den både understøtter differentieret undervisning og elevernes faglige udvikling.

I et konverteringsprojekt, hvor indholdet allerede er udkommet som papirbøger, er den største udfordring at forny og reaktualisere indholdet på den digitale platform. Et konverteringsprojekt skal gerne åbne for nye måder at tilegne sig viden på, understøtte elevens læring og udfordre den traditionelle undervisning samt måden, den organiseres på.

Normalt er et undervisningsmateriale færdigt, når det sidste punktum er sat, og bogen er trykt. Men en iBog bliver aldrig færdig. Når iBogen er lagt til salg, er det stadig muligt at supplere og videreudvikle på den i form

21

af nye relevante teksteksempler, videoer og lydfiler. Her inddrager vi brugerne mest muligt ved at have et åbent forum på nettet, hvor alle kan dele ideer, forslag og erfaringer til den videre udvikling. En af tankerne er også, at der i forbindelse med pilottestene på skolerne bliver lavet elevproduceret materiale, der kan indlejres i Sæt skrivespor iBog®. På denne måde lægges der op til videndeling eleverne imellem, de kan se hinandens gode eksempler på skriveopgaver, interviews osv.

Det har været en gave at arbejde med noget, der er så stort fokus på. Og givende at få brugernes, både læreres og elevernes vurdering så hurtigt, så vi kan blive bedre.

Den erfaring kan vi også bruge, når vi skal til at arbejde med nye udgivelser, som ikke har et analogt forlæg. På sigt er det muligt at forestille sig, at iBøgernes indhold i højere grad bliver til i interaktion med eleverne, og eleverne bliver medproducerende i forhold til videoer og præsentationsmateriale.

22

Tema – Det digitale danskfag

DANSK 4 –– 2012

HVAD MENER DU?

Eksperterne mener:

Vil du også deltage i debatten om og evalueringen af digitale lærermidler til danskfaget i grundskolen, fx med udgangspunkt i udgivelsen Sæt skrivespor iBog®, så log ind på lab.systime.dk under udgivelsen ”Sæt skrivespor”.

Morten Ovesen – Konsulent for it, dansk og medier for Helsingør Kommune Blogger på innovativeteacher.wordpress.com Overordnet set kan jeg sagtens se ideen med materialet, men jeg tror ikke, at digitale læremidler, som lægger sig tæt op af analoge, kommer til at rykke ret meget i forhold til ønsket om at kunne lave en undervisning, som er spændende, kreativ og involverende for de elever, som det hele drejer sig om.

er meget fagfaglig, dvs. kobler sig fint op mod Fælles Mål og gør læreren i stand til at byde internettet og de muligheder, som findes der, indenfor. har dybe links til alle sider i bogen, dvs. der kan mailes direkte til eleverne.

Jeg kan godt lide Sæt skrivespor iBog®, fordi den er meget nem at overskue og lægger sig tæt op ad de bøger, som lærerne kender i forvejen. fint kobler bogens styrker med muligheden for at kommen tere direkte til forlaget, og man dermed forsøger at indbyde lærere og elever til samarbejde.

Jeg vil foreslå, at man især arbejder videre med at åbne mere op for det digitale potentiale. Bogen lægger sig lovligt meget op ad det trykte forlæg. at guide læreren og eleverne ud på de kreative steder på nettet, hvor løsningen af opgaver for alvor kan blive kreativ og innovativ. at stille opgaver som i højere grad også involverer de ikke helt så akademiske elever.

Thomas Illum Hansen – Videncenterleder for Nationalt videncenter for læremidler, ph.d.

Vi er stadig tidligt i processen med at afsøge det digitale potentiale, så derfor ser jeg det som en generel problematik med mange digitale læremidler, at de har karakter af konverteringsprodukter.

Kvaliteter, jeg kan fremhæve ved Sæt skrivespor iBog®, er dens intuitive interaktionsdesign, der giver en nem og hurtig navigation. fagligt begrundede progression. tydelige indholdsstruktur og organisering af elevernes arbejde.

Jeg vil foreslå, at man især arbejder videre med: udnyttelsen af det multimodale samspil mellem repræsen tationsformer. Som alternativ til den dominerende sproglige repræsentation kunne man forestille sig en mere kreativ brug af lyd, film og billeder. at udfordre bogkonceptet og det begrænsede omfang af tilgængelige ressourcer inden for de enkelte genrer og dermed øge mulighed-erne for at redidaktisere læremid let og variere og differentiere. tendensen til formalisme, idet genrernes formelle træk og brugen af CL-metode (i lærerdelen er der forslag til, hvordan strukturerne og arbejdsformen Cooperative Learning kan inddrages i arbejdet) er med til at gøre opgaver og aktivite ter forholdsvist lukkede.

”Spring ind i den digitale tidsalder sammen med dine elever – og undervis i og med mange medier!”

Find undervisningsforløb på mit.dansklf.dk

Digitale udgivelser Udgivet sammen med Systime

Bøger om og til digital undervisning

DANSK

Prøv iBogen gratis i distribution to dage

BOG

Kurser om digital undervisning Interaktiv danskundervisning @altid online Digitalt dannelse – digital danskfag

DANSK

LÆRER

foreningens hus Digitalt samarbejde Vi laver vores udgivelser sammen med Systime i et digitalt set up der giver mulighed for at involvere brugerne under selv produktionen.

Læs mere om udgivelserne og kurserne i det digitale danskfag på mit.dansklf.dk.

mit.dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

DANSK

LÆRER

foreningen Viden inspiration indflydelse dialog

24

Tema – det digitale danskfag

DANSK 4 –– 2012

Læseteknologi i skolen

Lyt, læs og lær I Holbæk Kommune har alle kommunale skoler fået mulighed for at installere læse- og skrivestøttende teknologi på deres computere, i elevernes hjem og på alle lærernes hjemmecomputere. Der er imidlertid lang vej fra eksistensen af denne mulighed og til, at læseteknologi er et naturligt værktøj i den daglige undervisning. Absalonskolen besluttede derfor at igangsætte udviklingsprojektet ”Lyt, læs og lær”. af Bent Saabye Jensen projektkonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning

Inden for de sidste 10 til 15 år har vi fået så god læse- og skriveteknologi til rådighed, at vi har fået nye muligheder for intervention over for børn i læse- og skrivevanskeligheder. Fokus har i høj grad været på teknologien frem for på didaktikken. Projekt Lyt, læs og lær søger at indsamle erfaringer, som kan bidrage til en mere evidensbaseret læse- og skrivestøttende it-didaktik.

Projektets hovedformål er at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder, ved at implementere læse- og skrivestøttende teknologi i skolen. Projektet vil endvidere søge at udvikle undervisningsstrategier og organisationsformer, der understøtter en optimal udnyttelse af teknologien, tilpasset udfordringerne i hver af skolens tre afdelinger, indskolingsafdelingen, mellemtrinnet og udskolingsafdelingen.

Fra forskningsprojektet ”Projekt PC-læsning” (Arendal m.fl. 2010) ved vi, at voksne kompenseres ganske betydeligt for deres utilstrækkelige læsning, når de anvender læseteknologi. Der er ikke foretaget tilsvarende undersøgelser af elever i grundskolen.

Vi ved fra forskningsprojekter (Elbro 1996, Olson & Wise 1992, Wise et al.

1999, Wise et al. 2000), at anvendelsen

af læseteknologi kan forbedre elevernes læsning og stavning. Der er imidlertid ikke gennemført udviklingsarbejder, som afprøver disse resultater i en pædagogisk virkelighed.

Projektets to fokuspunkter er dels teknologiens mulighed for at kompensere elever med utilstrækkelige læseog skrivefærdigheder for derved at skabe ligeværdig tilgang til undervisningen, dels muligheden for at stimulere elevernes læseudvikling.

Den primære målgruppe er dyslektiske elever, elever i risiko for dysleksi og elever, der af andre grunde har en utilstrækkelig funktionel læsning.

Gruppen betegnes i forsøgsarbejdet ”usikre læsere”. Implementeringen af læseteknologi er imidlertid rettet mod alle skolens elever. Læse- og skriveteknologi skal ses som almene værktøjer, der stilles til rådighed for alle eleverne.

Fra indskolingen indgår skolens fire 2. klasser med i alt 80 elever. Fra mellemtrinnet deltager skolens tre 4. klasser med i alt 68 elever. Fra udskolingen deltager skolens tre 8. klasser med i alt 64 elever.

Metode Projektet har anvendt fokusgruppeinter-

view og samtaler med de tre lærerteams som metode. I løbet af skoleåret 2010/ 2011, har en konsulent fra LæseTek og en konsulent fra Nationalt Videncenter for Læsning gennemført syv fokusgruppeinterview i hvert af de tre lærerteams.

De eksterne konsulenter har på baggrund af disse interviews indsamlet, systematiseret og beskrevet lærernes forestillinger om læseteknologiens muligheder, deres didaktiske overvejelser, erfaringer og mulige veje. Endvidere har konsulenterne gennemført interviews med henholdsvis sikre og usikre læsere i 2. og 4. klasse.

I forsøgsarbejdet gennemførtes to effektstudier. Interventionen bestod i at stille læse- og skriveteknologi til elevernes rådighed i hele skoleåret. Det skal understreges, at den intervention, skolen normalt sætter ind med over for usikre læsere, fortsatte. 2. og 4. klasses elevernes læsekompetencer er blevet målt med standardiserede test samt en ikke standardiseret test af ordgenkendelse før og efter interventionen. Besvarelserne af disse test er sammenholdt med resultaterne af tilsvarende test i en kontrolgruppe.

I projektets forståelsesramme skelnes mellem to læseformer, konventionel

Tema – det digitale danskfag

læsning og e-læsning. Tilgangen til konventionel læsning er alene en visuel identifikation af tekstens ord ud fra viden om fonologiske og ortografiske repræsentationer. Ved e-læsning suppleres denne visuelle tilgang til ordidentifikationen i større eller mindre grad af auditive inputs, idet e-læseren ser på teksten på computerskærmen og samtidig hører teksten oplæst af computeren.

Teknologiske og pædagogiske rammer De eksterne konsulenter stod for en indledende kompetenceudvikling af lærerne med fokus på den almindelige læseudvikling, læsevanskelighedernes forskellige fremtrædelsesformer og de ofte vidtrækkende konsekvenser af læsevanskeligheder. Oplægget havde også til hensigt at skabe nysgerrighed og refleksion blandt lærerne i relation til læseteknologiens muligheder. Kompetenceudvikling af lærerne bestod endvidere i et hands-on kursus i programmerne ViTal, ViTex og ViseOrd. Inden projektets start var programmerne ViTal, ViTex og ViseOrd med standardopsætning installeret på en del af skolens computere. For at gøre programmerne anvendelige for de elever, der skulle deltage i projektet, lavede de eksterne konsulenter tre forskellige profiler tilpasset de tre klassetrin.

Når eleverne fra de tre klassetrin loggede ind på en computer, havde de således ViTal, ViTex og ViseOrd med trinspecifikke indstillinger og ordbøger til rådighed.

Eleverne havde mulighed for at få programmerne installeret på deres computer i hjemmet. Ved projektets afslutning havde lærerne på 2. klassetrin ikke nået at iværksætte denne del af projektet, mens lærerne på 4. og 8. klassetrin havde udleveret cd’er til enkelte elever.

Ud over computerne med de tre programmer var der på hvert klassetrin bordscannere samt c-penne til rådighed.

Forskellige tekniske udfordringer gjorde, at teknologien reelt først var på plads fra slutningen af oktober. Frem til oktober var det læseteknologiske tilbud således primært begrænset til ABC-bog og Superbog, der alene blev brugt i indskolingen og på mellemtrinnet.

ABC-bog og Superbog er to internetsider med letlæsningsbøger, der læses online. På begge internetsider er der mulighed for at få enkelte ord eller hele tekster læst højt.

Lærerne er opmærksomme på, at læseteknologi først og fremmest giver mulighed for ændrede undervisningsmetoder. De forventer ikke, at målene for undervisningen skal ændres nævneværdigt.

Lærerne siger Lærerne har inden projektets start enkelte bekymringer. Vil de sikre læsere vælge at anvende oplæsningsprogrammerne frem for selv at læse teksterne? Vil det betyde, at deres læsefærdigheder på sigt vil visne? Kan teknologien ligefrem hindre, at børn som har muligheden for at udvikle konventionel læsning, ikke gør det? Vil forældrene dele de samme bekymringer? Lærerne er opmærksomme på, at læseteknologi først og fremmest giver mulighed for ændrede undervisningsmetoder. De forventer ikke, at målene for undervisningen skal ændres nævneværdigt.

I løbet af projektet bliver det tydeligt, at eleverne modtager læse- og skriveteknologien meget forskelligt på de tre trin. I 2. klasse tager de teknologien til

25

sig på en meget umiddelbar og naturlig måde. De reflekterer ikke særlig over det at læse med teknologi i forhold til alt andet, der sker i klasserummet. I elev- ernes verden skelnes ikke mellem e-læsning og konventionel læsning. Begge dele betegnes som læsning.

Lærerne oplever en markant ændring til det bedre for de usikre læsere. De har nu nemmere ved at komme i gang med de tekstbaserede opgaver. Deres opgaver er kortere og af ringere kvalitet end deres kammerater, men de arbejder mere selvstændigt og mere motiveret. De usikre læsere og stavere har med læseteknologien mulighed for at lave besvarelser, der afspejler, at de har en forståelse af opgaverne og af de tekster, de har læst.

Lærerne har ingen oplevelser af, at usikre læsere føler sig stigmatiserede ved at anvende læseteknologi.

På trods af de positive erfaringer lærerne har gjort sig, deler de ikke helt børnenes oplevelse, nemlig at e-læsning er lige så ”rigtig” læsning som konventionel læsning. Dette kan være et tegn på, at lærergruppen ser læseteknologien som en ”ny” eller ”ekstra” undervisningsmetode frem for som et redskab, der skal integreres i den eksisterende undervisning for at at give elever i læsevanskeligheder mulighed for ligeværdig deltagels.

Lærergruppen i indskolingen ser, at mange gode læsere vælger oplæsningsstøtten fra. De, der ønsker at bruge den og har behov for den, bruger den. Andre, særligt de sikre læsere og skrivere, vælger programmerne fra – eller bruger staveprogrammet uden lyd. Denne erfaring tilbageviser den initiale bekymring for, om læse- og skriveteknologien kunne have en negativ effekt på elever med gode skriftsproglige kompetencer.

I indskolingen har læse- og skriveteknologi tilsyneladende et potentiale til at understøtte tilegnelsen af det alfabetiske princip og tilegnelsen af konventionelle stavestrategier. Der er imidlertid stor forskel på, hvilke programtyper der

26

TEMA – det digitale danskfag Tema

understøtter de forskellige trin i staveudviklingen. Der stilles derfor store krav til lærerne om at matche programvalget med forløbet af den enkelte elevs staveudvikling. Der stilles samtidig krav om de nødvendige kompetencer og den fornødne tid til at kunne udarbejde profiler til opsætning af det stavestøttende program, så det understøtter arbejdet med den enkelte elevs stavevanskeligheder optimalt. Det er næppe realistisk at forvente, at en sådan specialviden ligger inden for en almindelig dansklærers kompetencer. Lærerne må have mulighed for at trække på specialiseret viden om dette.

I 4. klasse er de usikre læsere ved projektets start knapt så tilbøjelige til impulsivt at tage læseteknologien til sig som eleverne i indskolingen. Det er ikke tilstrækkeligt, at teknologien er til rådighed. Lærerne må gå aktivt ind og opfordre de elever, som de skønner vil kunne profitere af teknologien, til at bruge den. Herefter tager de usikre læsere læse- og skriveteknologien til sig. Teknologien har en positiv indflydelse på deres motivation og engagement i arbejdet. I danskundervisningen læser de usikre læsere meget mere end tidligere. De vælger i højere grad bøger ud fra, hvad de har lyst til at læse, frem for hvad de vurderer, at de kan læse.

Deres fokus er i højere grad rettet mod, hvad de læser om frem for mod afkodningsprocessen. For flere elever er det helt nyt at få en oplevelse af en sammenhængende tekst, som de selv læser. Det er også nyt for dem at kunne ”forsvinde ind” i en tekst. I deres oplevelse har læsning tidligere været forbundet med krav fra læreren eller forældrene. Det er helt nyt for dem at læse af lyst og at få positive læseoplevelser.

De gode læsere vælger også på dette klassetrin oftest teknologien fra.

Lærerne vurderer, at det skyldes, at de sikre læsere bliver begrænset i muligheden for at anvende varierede læsestrate-

gier. I faglig læsning, fx i historie, er der derimod en del relativt gode læsere, som bruger læsestøtte.

Lærerne på mellemtrinnet oplever, at de i den metodiske tilgang til undervisningen skal tænke anderledes, end de er vant til. Det er nyt for lærerne, at elevernes læringspotentiale ikke behøver at stå i skyggen af deres læsevanskeligheder. De differentieringskriterier, som lærerne hidtil har anvendt i den faglige undervisning, har i høj grad været elevernes læsestandpunkt. Anvendelsen af læseteknologi ændrer afgørende på disse kriterier. Lærerne er dog tvivlende over for, om de usikre læsere er klar til at tage imod denne udfordring, og derfor tøvende over for at stille større krav til de usikre læsere end tidligere.

Det er i høj grad niveauet for den funktionelle læsning blandt de usikre læsere, som hidtil har markeret overliggeren for de faglige udfordringer, lærerne har stillet klassen over for.

Lærerne har nu mulighed for at skrue op for de faglige krav.

På mellemtrinet oplever lærerne, at tilstedeværelsen af læseteknologien betyder, at nogle eleverne viser nye sider af sig selv, nye kompetencer bliver væsentlige i arbejdet. Nye grupper af elever træder frem og kan fx hjælpe andre elever eller læreren med de faglige spørgsmål. Læseteknologien kan således bevirke, at kriterierne for de kompetente elever ændres. Dermed kan elevernes sociale og faglige status også ændres.

I udskolingen var der ved den første introduktion af programmerne stor interesse blandt afdelingens sikre læsere.

Programmerne skulle prøves. Siden har stort set alle de sikre læsere valgt dem fra. Teknologien er ikke til nytte. I sprogfagene har nogle af eleverne dog gavn af oplæsningsprogrammerne, hvor de kan bruge den engelske oplæsning til at træne udtalen.

De usikre læsere i 8. klasse er meget bekymrede for, om kammeraterne op-

DANSK 4 –– 2012

lever dem som svage. De vil ikke skilte med deres faglige begrænsninger. Oplevelsen af stigmatisering er tilsyneladende så massiv, at den reelt hindrer dem i at udnytte teknologien. De usikre læsere ser tilsyneladende ikke læsevanskelighederne som problemets kerne, men derimod det, at de skiller sig ud fra gruppen. Den kraft er tilsyneladende så stærk, at de er parate til at fraskrive sig de muligheder, teknologien giver dem, for en mere ligeværdig tilgang til undervisningen.

Lærerne ser to mulige veje ud af denne problematik. Enten kan de søge at etablere særlige ”pædagogiske rum”, som minimerer stigmatiseringen. Rum, hvor de usikre læsere beskyttes, eller hvor deres vanskeligheder og teknologien camoufleres. Eller også kan lærerne tage den udfordring op, det er at skabe et undervisningsmiljø, hvor det er accepteret at e-læse frem for at læse konventionelt. Lærerne ser frem til, at en implementering af læseteknologi i indskolingen og på mellemtrinnet vil mindske problemstillingen.

Motor for udvikling af konventionelle læsefærdigheder Projektets resultater peger på, at den øgede læseerfaring, som læseteknologien giver de usikre læsere, kan medvirke til at fremme udviklingen af ortografiske repræsentationer og forbedre de usikre læseres selvstændige læsekompetence. Resultaterne tyder samlet set på en større fremgang i testgrupperne end kontrolgrupperne i 2. og 4. klasse, målt ved test af ordgenkendelse. Om forskellene er statistisk signifikante, har det dog ikke været inden for rammen af udviklingsprojektet at undersøge.

Vi ved fra undersøgelser, at gabet mellem sikre og usikre læsere øges i løbet af indskolingen og på mellemtrinnet (Stanovich 1988). Denne udvikling betegnes som Matthæus-effekten. Formålet har været at belyse, om anvendel-

Tema – det digitale danskfag

sen at læseteknologi i skolen vil kunne påvirke denne udvikling hensigtsmæssigt.

Absolut udvikling OR 2. klasse Udvikling af ortografiske repræsentationer i interventionsgruppen 2.klasse.

10 5

0

OR præ

Sikre læsere

OR post

Usikre læsere

I 2. klasse er der foretaget en frekvensfordeling af elevernes score i ordgenkendelsestesten ”Find det ord, der er rigtigt stavet”. Prætesten er afviklet i maj måned i 1. klasse, og posttesten er afviklet i maj måned i 2. klasse. Elever, som i slutningen af 1. klasse scorer på 2 eller derunder, betegnes som usikre læsere. Elever med en score på eller > 3 betegnedes som sikre læsere. De usikre læsere udgjorde 30,5 % af interventionsgruppen (n=41).

For både usikre og sikre læsere ses en øget score. De usikre læseres gennemsnitlige vækst udgør 3,62 rigtige besvarelser, og de sikre læseres vækst udgør 3,69 rigtige besvarelser.

Absolut udvikling OR T4 Udvikling af ortografiske repræsentationer i interventionsgruppen 4.klasse.

20 15 10 5 0 OR præ Sikre læsere

OR post Usikre læsere

I 4. klasse er der foretaget en tilsvarende frekvensfordeling af elevernes score i ordgenkendelsestesten ”Find det ord, der er rigtigt stavet”. Prætesten er afviklet i maj måned i 3. klasse, og posttesten er afviklet i maj måned i 4. klasse.

Elever som i slutningen af 3. klasse scorer < 9 betegnes som usikre læsere.

Elever med en score på eller >9 betegnedes som sikre læsere. De usikre læsere udgjorde 28,6 % af interventionsgruppen (n=56). For både usikre og sikre læsere ses en øget score. De sikre læseres gennemsnitlige vækst udgør 4,63 rigtige besvarelser, og de usikre læseres vækst udgør 5,5 rigtige besvarelser.

I 2. og 4. klasse er udviklingen af ortografiske repræsentationer målt med ”Find det ord, der er rigtigt stavet” tilnærmelsesvis parallelle for de usikre og de sikre læsere. De sikre og de usikre læseres vækst på ”Find det ord, der er rigtigt stavet” er altså ens. På denne test ses der således ingen Matthæus-effekt for de usikre læsere. Ved slutningen af 4. klasse er der endog en tendens mod, at afstanden mellem de usikre og de sikre læsere er reduceret.

Perspektiver Projektet peger på, at læseteknologien støtter de usikre læseres funktionelle læsning, og samtidig indikerer resultaterne, at teknologien kan understøtte udviklingen af deres konventionelle læsefærdigheder. Men læseteknologien gør samtidig noget ved det pædagogiske og sociale rum, som lærerne og eleverne agerer i. Kriterierne for den kompetente elev ændres, og dermed ændres de usikre læseres mulighed for at opnå social og faglig status. Teknologien bringer skolen videre i de inklusive bestræbelser, ikke ved at ændre på eleven, men ved at ændre på skolen.

De positive effekter ved at anvende læseteknologi er omvendt proportionel med elevernes skolealder. Jo tidligere læseteknologien tages i brug, des større effekt. De resurser, skolen anvender på

27

implementering af læseteknologi i slutningen af skoleforløbet, kan være spildte, hvis ikke skolen samtidig forholder sig aktivt til de negative psykosociale overbygninger, som elever i læsevanskeligheder pådrager sig gennem deres skoleforløb.

Forsøgsprojektets resultater skal ses i lyset af projektets præmisser. Resultaterne er evalueret efter et skoleår. Skolen arbejder med skoleudvikling på flere områder, og implementering af læseteknologi er blot et af dem. De samlede resurser må derfor nødvendigvis prioriteres. Der har været relativt få teknologiske og didaktiske erfaringer at bygge på. Det lykkedes ikke at få implementering af læseteknologien til at slå fuldt igennem i løbet af det ene skoleår projektet forløb, men det kan forventes, at de effekter af anvendelse af læseteknologi, som ses i projektet, vil træde tydeligere frem, efterhånden som teknologien bliver stærkere forankret i skolens hverdag.

Under alle omstændigheder rummer forsøgsprojektets forløb og resultater en realisme fra den virkelige skolehverdag, som forhåbentlig kan pege på muligheder, begrænsninger og realistiske veje at gå for skoler, som ønsker at udnytte de muligheder, læse- og skriveteknologien rummer for især de usikre læsere.

www

Læs hele rapporten: ”Lyt, læs og lær – e/læsning i skolen”. http://www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/ lyt_læs_lær_evaluering.pdf www

Se litteraturlisten for artiklen på mit.dansklf.dk

www

w

28

Din uddannelse

DANSK 4 –– 2012

Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på læreruddannelsen. Den sætter fokus på danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere.

Læs mere på mit.dansklf.dk

Papirløs

læreruddannelse På VIA-UC – læreruddannelsen i Silkeborg er der i 2012 oprettet to digitale klasser. En af dem har dansk som hovedfag, og heri går Marie Brouw Jensen, Maj Juul Sønderby Batten og Mathias Evertsen. Redaktionen for DANSK har mødt de tre studerende til en snak om den digitale undervisning og de muligheder og forventninger den fører med sig. ”Vi har valgt den digitale klasse fordi det var en udfordring, fordi det er rigtigt, og fordi det bare må være fremtiden for os som lærere.” Disse begrundelser er de tre studerende helt enige om. Maj tilføjer at hun da også nyder at slippe for bøger og papir, men det er ikke så væsentligt for Marie og Mathias.

De tre studerende fortæller om de første forløb i dansk og om de andre fag på det første år på læreruddannelsen.

I dansk har de i de første måneder arbejdet med litteratur. Forløbet har blandt andet omfattet analyse, fortolkning og præsentation af tre romaner rettet mod mellemtrinnet. ”Det har helt sikkert øget vores motivation. Tidligere var man lidt nervøs for at præsentere sit arbejde, men når man har arbejdet

Din uddannelse

med det i et godt program, så tænker man: Det bliver fedt at præsentere det her,” siger Mathias. Læreren præsenterede to programmer, WIX.com og Linoit. De studerende kunne så vælge det de helst ville bruge. ”Det signalerer en professionalisme at vi har udvalgt og bearbejdet litteraturstoffet så det kan fungere på en hjemmeside, og det gør en mere sikker,” fortæller Mathias. ”Også i den allerførste præsentation af os selv skulle vi være digitale. Vi fik en ultrakort introduktion til Animoto, og så var det bare i gang,” fortæller Marie. De er enige om at det i litteraturforløbet har været optimalt. Det handler ikke om at lære om programmer, men om at arbejde i dem og med dem.

Og så efterhånden finde ud af hvad der er bedst egnet i forskellige undervisningssammenhænge.

Holder de digitale ambitioner?

I nogle af de andre fag, KLM og psykologi, har det knebet lidt med at gennemføre de digitale ambitioner. Det har lidt for meget handlet om at teksterne var skannet ind i stedet for at ligge i kopi. Til tider meget dårlige skanninger, og det finder de tre studerende bestemt ikke optimalt. Lærerne i de to fag er ifølge Maj, Mathias og Marie heller ikke voldsomt digitalt funderede, og derfor fornemmes it ikke som et decideret løft her. ”Vi har også lært at det er ekstra sårbart kun at være digitale. Nogle gange går smartboardet i sort, og så spilder vi meget tid. Digital undervisning kræver særligt fokus på en plan B,” mener Marie.

Selvdisciplin Der tre studerende er enige om at der også er nogle faldgruber i den digitale undervisning, og det kræver en særlig selvdisciplin at undgå dem. Maj siger: ”Vi er mange i klassen, vi startede 34, og det gør det lidt for nemt at gemme sig – især når man har en skærm at gøre det bag ved. Man kan også nemt miste koncentra-

29

Det signalerer en professionalisme at vi har udvalgt og bearbejdet litteraturstoffet så det kan fungere på en hjemmeside, og det gør os mere sikre. tionen og lige være på Facebook eller tjekke nyheder.” Marie supplerer: ” Klassen bruger et fælles notesystem, ’Type with me’, og det er selvfølgelig smart at vi står for forskellige dele og så samler og bruger hinandens noter, men det er også lidt overfladisk og farligt fordi man ikke selv har været helt nede i alle dele.”

Mange muligheder Selv om der i løbet af samtalen kommer nogle forbehold frem, så er de tre studerende meget glade for deres valg. Både af den digitale klasse og af studiet som helhed. Mathias fortæller at han var ret spændt på at begynde på læreruddannelsen, men at det er blevet en super positiv oplevelse. ”Det sociale miljø er rigtigt godt, og de digitale kompetencer som vi opnår, giver god faglig afveksling. Det sætter jeg meget højt.”

De to andre er enige og fortæller også at selvom de kun har været i gang på lærerstudiet i få måneder, så oplever de at de bliver meget bevidste om de digitale undervisningsmuligheder. De har fx allerede gjort disse erfaringer: På læsefeltet er der fortsat brug for udvikling, der findes mange gode online-artikler om litteraturarbejde, og det fungerede rigtigt godt i praktikken hvor de også kunne forberede sig og til dels undervise digitalt.

De ser frem til deres næste praktikperiode hvor de håber at få endnu flere digitale undervisningserfaringer, men ved også godt at skoler, elever og lærere er forskellige steder i processen.

30

NY LÆRERUDDANNELSE

DANSK 4 –– 2012

Dansk i ny læreruddannelse – heavy fortætning og light fortynding AF Torben Mundbjerg, lektor cand.mag., Læreruddannelsen Zahle UCC, næstformand i Dansklærerforeningens bestyrelse, sektionen for læreruddannere

En ny læreruddannelse med virkning fra august 2013 er på vej.

Regeringen foreslog i april en reform af læreruddannelsen, og vi er i gang med den danske specialitet: gennemgribende reform af uddannelsen af lærere til folkeskolen. Motiverne bag reformen er i tråd med evalueringen af læreruddannelsen, den såkaldte følgegruppe udsendte i januar i år. Her var nogle af de vigtigste konklusioner, at uddannelsens faglige vidensbasering skal højnes, at uddannelsens struktur og progression skal være tydeligere og i øvrigt hænge bedre sammen på landsplan. Det blev også pointeret, at fagenes pædagogiske forankring skal styrkes, ved at almendidaktikken så at sige flytter længere ind i fagene, bl.a. via en tættere berøring med folkeskolens praksis. Styringsinstrument hertil er deregulering, som betyder at professionshøjskolerne i højere grad selv skal kunne programmere indholdet af de moduler, uddannelsen stykkes sammen af. Modulisering og toning bliver nemlig kendemærkerne for, hvad læreruddannelsen kommer til at indeholde, og hvordan den praktisk vil komme til at hænge sammen.

Reform af læreruddannelsen – reform af folkeskolen De nordiske læreruddannelser har tilbagelagt serier af hækkeløb af reformer gennem de sidste 15-20 år, med undtagelse af Finland, der har haft den samme læreruddannelse siden 1978! I Danmark skifter vi læreruddannelsen ud når vi skifter regering, eller ca. hvert femte år, i Sverige og Norge dog efter hvert sjette-syvende år, og fx i Norge med en mere rytmisk og logisk kobling til aftagerfeltet end herhjemme: Grundskolelæreruddannelsen fra 2010 matcher reformen af den norske grundskole (Kunnskabsløftet) fra 2006, og

Grundskolelæreruddannelsen fra 2003 svarede til grundskolens Læreplanverket (L97) fra 1997. Den logiske kobling er sat på standby i Danmark, hvor læreruddannelsen omkalfatres vel vidende, at forberedelserne til en ændring af folkeskolens fælles mål gik i gang fra og med statsministerens åbningstale i Folketinget i oktober. Reformerne burde naturligvis gennemføres i den omvendte rækkefølge, og denne lettere katastrofale mangel på logisk kobling mellem uddannelsesfelt og aftagerfelt kombineret med de seneste års omfattende nedskæringer på professionshøjskolerne giver dybe panderynker hos dansklæreruddannerne, især når det i forligsteksten hedder, at læreruddannelsens faglige kvalitet skal styrkes og praksisfeltet inddrages noget mere. Dansklæreruddannerne vil hellere end gerne begge dele, men afventer om der siges ét i de centrale styredokumenter (lov og bekendtgørelse), og nærer bekymring for, om de gode intentioner rent faktisk kan fuldføres.

Kompetencemål for Dansk Linjefagene skifter navn og kommer til at hedde undervisningsfag. Dansk vil hedde Dansk som undervisningsfag og vil ikke længere indeholde ckf’er, men såkaldte kompetencemål og kompetenceområder. Disse er blevet formuleret i november. Det nye syn på faget er, at kompetencer til at undervise i danskfaget har forrang for det detailstyrende, curriculumbaserede syn på faget, der præger bekendtgørelsen i den nuværende uddannelse. Som uddannelsesminister Morten Østergaard har udtrykt det: ”Det er mere interessant, at den lærer- studerende kan sige hvad han kan, frem for hvad han er blevet undervist i”. Det er meget glædeligt, at fagdidaktisk kompetence får sin fremtrædende plads. Dansklærerens

5 kilo

50 kilo

10 kilo

31

færdigheder i at kunne handle og agere i klasseværelset, kort sagt, undervise i dansk, og det at dansklæreren er elevernes rollemodel for at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på dansk, gør det muligt på en tydeligere måde at imødekomme den efterspørgsel på læreres professionskompetence, der fra tid til anden hærger i medierne. Dansklæreren skal måske ikke være ekspert i grammatik eller litteraturhistorie, men han er ekspert i at undervise børn i at tale, se, læse, skrive og lytte til alle mulige slags tekster på dansk.

Den foruroligende tanke melder sig, om danskfaget bevæger sig hen imod et åndløst instrumentfag, hvor de danskfaglige vidensområder instrumentaliseres ned til et sæt af undervisningsmetoder …

Dansklærer light eller dansklærer heavy?

Dansk som undervisningsfag opdeles i et såkaldt nationalt basismodul bestående af to moduler á 10 ECTS, hvorefter den studerende vælger specialisering rettet mod indskoling/ mellemtrin eller mellemtrin/udskoling, også bestående af to

moduler á 10 ECTS. Den studerende kan altså nøjes med 40 ECTS, når han uddannes til at undervise i dansk i folkeskolen, og det er næsten en halvering af det nuværende danskfag på 72 ECTS! Forligsteksten siger, at den studerende vælger enten dansk eller matematik som norm, så der skal lægges pres på professionshøjskolerne, sådan at danskfaglighed vejer tungt i de andre tværgående moduler, den studerendes uddannelse også sammensættes af. Den foruroligende tanke melder sig, om danskfaget bevæger sig hen imod et åndløst instrumentfag, hvor de danskfaglige vidensområder instrumentaliseres ned til et sæt af undervisningsmetoder, i stedet for at den lærerstuderende lærer sig og undervises, i hvordan han oplever og fordyber sig i substanserne i fx litterære tekster, i medietekster og i det talte sprog. Tendensen står i skærende kontrast til regeringens intention om at dansk skal styrkes i folkeskolen.

Hvordan skal dansklæreren kunne undervise i litteratur, sprog og skriftsproglighed, hvis han ikke selv har tilegnet sig omfattende, forskningsbaseret viden om disse ting? Hvordan agerer han som sproglig vejleder med nuancerede opfattelser af sprogbrug, hvis han ikke selv mestrer en nuanceret og kvalificeret brug af det danske sprog? Tankerne er allerede indlejret i forligsteksten, men det er tvivlsomt, om den lærerstuderende reelt får tid og mulighed for at udvikle sig i den klassiske, pædagogiske dialektik mellem det, han som dansklærer ved noget om, og det han underviser i. I det nye fag vil nogen repræsentere dansk heavy og nogen dansk light, for vi får begge dele, spørgsmålet er hvor meget, hvordan og på hvilke områder. Der er grund til at alle parter i den kommende tid forbliver kritiske og strategiske og uden svigtende mod går i kamp for at danskfaget styrkes og ikke forringes.

32

Pædagogisk frikvarter

Momolydbog.dk Momo er skuespillernes lydbogsforlag. I præsentationen lyder det: ”Med internettets muligheder kan vi skabe vores egne produktioner. Læse de historier højt, som vi elsker. De historier som på den ene eller den anden måde har betydet eller betyder noget i vores liv.” 18 skuespillere er tilknyttet projektet, og det er en fornøjelse at lytte til deres meget forskellige og meget inspirerende oplæsninger. Der er både skøn- og faglitteratur at vælge imellem.

Du kan høre uddrag af lydbøgerne før du køber dem, og du kan abonnere på forlagets nyhedsbrev og på den måde følge med i hvad der rører sig på lydbogsmarkedet. ca, ll, Rebec Cromwe mme m e den for so t u s e n n s v e rre ved na en verd ig lt m ta af e Sin he st d e dte og skabt ar mild de og go t formet je, der v e ø k e k lk a æ ”Jeg gyse F v , ncas, erden Nemo, U rusom v Kaptajn dig og g lo b , n ø , en sk Hvidovre emme.” st min fars 2009.

Kim Fupz

Aakeson

3,

i DANSK

Læs med ørerne God litteratur rører, oprører og berører os – og det gør den når vi læser god bøger enten på papir eller skærm.

For mange af os kommer de tre formål dog endnu mere i spil når vi lytter til god, intens og fortolkende oplæsning. Vi forbinder fx en del børnebøger med vores forældres oplæsning – stemmerne formede så at sige oplevelsen.

Med den digitale udvikling er mulighederne for at få gode tekster fortolket af professionelle stemmer blevet endnu bedre.

Bøgernes universer, personer og stemmer får et særligt liv som vi kan fryde os over – eller måske være uenige i.

Her i det pædagogiske frikvarter kan du læse om nogle af mulighederne – både de gratis og de der koster noget. De store forlag har naturligvis også lydbøger i deres katalog. Dem kender du sikkert allerede.

Brug fridagene på at lytte dig til en god oplevelse, og bliv rørt, berørt og oprørt!

33

DANSK 4 –– 2012

Dine egne lydbogsoplevelser Lytter du til litteratur? Lytter du til fagbøger? Har du ideer og inspiration til andre dansklærere.

Hvad er din allerbedste lydbogsoplevelse? Skriv om den, og send det til dansklf@danslf.dk

Denne tj eneste e r gratis o Lydbo tekster. D g indeho g.com u kan lytt lder lydb e til rom ø ger med også insp aner, eve ældre iration ti ntyr og n l selv at oveller. D gå i gan er er g med a t produc ere en lydbog.

Ennybog.dk Denne side er en samlet oversigt over mange lydbogsmuligheder. Fortrinsvis de kommercielle. Masser af god inspiration og også gode tilbud.

i Helvede Skrædder ig er det godt job stinker. Aldr t De . m ku lo på mer renden”Gud Fader nål, før de kom in m t de trå jeg r -hylster. Kors i noh. Dårligt ha kot, nyt trefork tri ny r, se uk tb …” de: Nye trompe e isoleringssatin røven. Det skid af ædder i Helvede Indledning til Skr Mortensen Mette Hegnhøj

de Skrædder i Helve rne i antologien te ks te af l de de bå En n bruges rfatterne. De ka er indlæst af fo rtolkning og fo til g n – som oplæ ge in isn rv de un i n også bruges til sning, og de ka læ op af ng ni else. træ din egen fornøj

34

TEMA – INTERNETADGANG VED PRØVEN?

DANSK 4 –– 2012

Skriftlig fremstilling

stadigvæk!

Af Jørgen Reeckmann formand for opgavekommissionen i dansk, skriftlig fremstilling

”Eleverne vil da snyde!”

Interessant nok har det været en af de første bemærkninger, når talen er faldet på en ny udgave af Folkeskolens afsluttende prøve i dansk, skriftlig fremstilling – den såkaldte iPrøve. En prøveform, der tager fat på udfordringen med at inddrage internettet og alle dets ressourcer og muligheder.

Spørgsmålet er, om det er sandt og i sidste ende interessant at fokusere på snydeaspektet? Man kunne fokusere på så meget andet i forbindelse med en skriftlig prøve i dansk, der giver mulighed for at udnytte internettet.

Baggrund Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bad i sommeren 2010 Opgavekommissionen i dansk, skriftlig fremstilling om at udvikle en ny prøveform til folkeskolens afsluttende prøver. I første omgang FSA-prøven i skriftlig fremstilling. I udviklingsarbejdet skulle det undersøges, hvordan adgang til internettet kan understøtte elevernes arbejde med skriftlig fremstilling.

Den eksisterende prøveform har vi i store træk kendt siden slutningen af 1970’erne. Der er løbende sket en udvikling – ikke mindst på det sproglige, indholdsmæssige og emnemæssige felt. Ændringerne er bevidst sket i et tilpasset tempo og kan nok nemmest iagttages ved at sammenligne opgavesæt med flere års mellemrum.

Der arbejdes i dag med genre- og modtagerbevidsthed

som en naturlig forudsætning, der tages emner op, som var utænkelige i 1980’erne, og der er helt andre forventninger til det grafiske udtryk, som brug af pc og tekstbehandling gør mulig i dag. Vurderingskriterierne har tilsvarende undergået flere ændringer. Kort sagt – den samme prøve, og så alligevel ikke.

Hvad bliver det nye?

Store dele af undervisningen i dansk foregår i dag med afsæt i de eksisterende digitale muligheder. Elever har længe arbejdet med søgning på nettet, med bearbejdning af det fundne stof, med grafisk opsætning og med afsæt i danskportaler eller andre digitale læremidler. Mange elever er fortrolige med at finde og anvende tekst, billeder og lyd, og de vil i mange tilfælde også kende til brug af elektroniske opslagsværker, aviser og andre mediers hjemmesider. Dette sagt med fuld anerkendelse af de vanskeligheder af teknisk art, der har været og fortsat udgør et irritationsmoment for mange elever og lærere, når der arbejdes digitalt. En fremtidig iPrøve har som sin logiske forudsætning, at alle skoler har velfungerende digitale systemer jf. den nationale strategi for it i folkeskolen (2011). Heri forudsættes det, at der fra 2014 vil være trådløse netværk på alle skoler.

I lyset af de digitale muligheder, arbejds-, præsentationsog oplevelsesformer, der længe har været en del af skolens

TEMA – INTERNETADGANG VED PRØVEN?

hverdag, er det naturligt, at digitalisering vinder indpas i skolens afgangsprøver. Mange havde sikkert gerne set dette ske for længe siden … Men for det første er det en afgørende omstændighed ved at iværksætte udvikling af en iPrøve, at den skal fungere for alle 65.000 elever – vel at mærke på samme tid!

Teknisk set må det ganske enkelt ikke gå galt. For det andet er der et økonomisk aspekt – skolerne skal kunne tilbyde alle elever lige vilkår mht. digitalt udstyr. Og endelig er der et juridisk aspekt: Der skal være sikkerhed for, at elevers adfærd på nettet – herunder anvendelse af fx billeder – sker på et juridisk sikkert grundlag.

Tankerne bag iPrøven er at: give elever mulighed for at anvende tidssvarende it-ressourcer i skriftlig fremstilling – målrettet og kritisk. give elever mulighed for at søge (kvalificeret!) på nettet og vurdere relevansen af oplysninger. give elever et bredere afsæt for deres opgavebesvarelser i form af lyd- og billedfiler, med diverse medieudtryk, hjemmesider, videoklip, reklamer, musik, soundslides etc. skabe en større overensstemmelse mellem daglig under visning og de afsluttende prøver. give elever mulighed for at arbejde med mere autentisk materiale. øge elevers motivation.

Det er ikke meningen, at eleverne i deres prøvebesvarelser skal kunne frembringe digitale produktioner: hjemmesider, blogs, redigering af video eller billedsekvenser m.m. Fokus er fortsat på den skriftlige fremstilling – det nye er, at det nu sker med et langt mere virkelighedsnært afsæt.

Det betyder, at de stillede opgaver vil (kunne) udnytte langt flere medieudtryk. Opgavebesvarelserne og den efterfølgende vurdering skal fortsat være centreret omkring det skriftlige udtryk – sprog, grammatik, kommunikation, indhold og en hensigtsmæssig udnyttelse af grafiske muligheder.

Eksempler på opgaver Som eksempler på opgavetyper, der er blevet udviklet og afprøvet, kan nævnes: En opgave med afsæt i en færdselskampagne. Her skulle eleverne se en kampagnefilm på nettet og skrive et debatindlæg. Som yderligere materiale havde eleverne mulighed for at søge ekstra materiale om kampagnen.

En opgave med afsæt i en meget kort novellefilm, som

35

i udgangspunktet var en reklame for et forsikringsselskab.

Her skulle eleven skrive novellen.

En opgave med muligt afsæt i fem store avisers hjemmeside. Her skulle eleverne skrive en reportage om en begivenhed, der havde fundet sted i Danmark inden for den seneste måned.

En opgave, der bestod i anmeldelse af en film, en bog, en koncert eller en anden kulturel oplevelse, der havde gjort særligt indtryk på eleven det seneste år. Her kunne der søges frit på nettet.

Det foreløbige arbejde med iPrøven Forsøgene med iPrøven har givet en række erfaringer.

23 klasser deltog i de første prøveforløb afviklet i maj, juni og august 2012. Det var primært 8. klasser, mens enkelte først har nået en afprøvning i begyndelsen af nu 9. klasse. Opgaverne til de deltagende klasser blev gjort tilgængelige via et lukket link.

Deltagende skoler i udviklingsarbejdet: Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup, Haderslev Overlund Skole, Viborg Trørødskolen, Rudersdal Ny Holte Skole, Rudersdal Vangeboskolen, Rudersdal Tre falke Skolen, Frederiksberg Hornslet Skole Hunderupskolen, Odense Nymarkskolen, Svendborg Oure Idrætsefterskole.

Udviklingsarbejdet skulle primært omfatte 8. klasser af to grunde – dels ville deres prøveforløb ikke være belastet af andre prøver i foråret, dels ville disse klasser få mulighed for i 9. klasse at arbejde videre med prøveformen og eventuelt beslutte sig for denne prøveform ved sommerens prøver i 2013. Efter afprøvningen evaluerede elever og lærere prøvens indhold og form.

Se eksempler på evalueringerne på mit.dansklf.dk.

Endelig er iPrøven blevet præsenteret for de beskikkede censorer i dansk i foråret 2012 og på Dansklærerforeningens årsmøder.

Udfordringer Udvikling af opgaver af denne art rummer en række nye udfordringer ikke mindst af teknisk art. Ambitionen er at præsentere opgaver med et så bredt og autentisk indhold

36

TEMA – INTERNETADGANG VED PRØVEN?

som muligt. Det betyder ikke, at man bare kan åbne internettets døre på vid gab og lade elever græsse på de vidtstrakte digitale marker. I mange tilfælde skal der peges direkte på det eller de konkrete oplæg til opgaver; særlige links, som skal benyttes, eller retningsanvisninger i en søgeproces. Planløst googleri vil næppe tilføre elevernes arbejde nogen værdi.

En vigtig forudsætning for elevernes arbejde med skriftlig fremstilling er, at de har lært at søge kvalificeret på nettet.

En særlig udfordring er internettets flygtige karakter.

De links og oplæg til opgaver, som eksisterer i det øjeblik, opgaven formuleres, kan have ændret sig eller være forsvundet dagen efter.

Det betyder, at det skal sikres, at et givet materiale er til rådighed i nøjagtig den udgave, det havde i udvælgelsesøjeblikket. Opgaver kan ikke stilles på ét grundlag og skrives på et helt andet.

Tanker om vurderingskriterier Vurderingskriterierne drøftes løbende. Et overordnet og endnu ubesvaret spørgsmål er: Vil det være muligt at formulere fælles kriterier for alle opgaver, eller skal der differentieres?

Elementer som må forventes at indgå i vurderingskriterier: Genrekravet Modtagerbevidsthed Danskfaglige kompetencer i forhold til de krav, opgaven fordrer Analytiske redskaber i forhold til genren Sikkerhed i at uddrage det væsentlige fra oplægget/de søgte kilder Kommer elevens personlige tanker, overvejelser, reflek sioner frem Hvad er søgt på nettet – og hvordan er det anvendt Anvendelse af kildekritiske værktøjer Skriftsproglige kompetencer (syntaks, stavning, tegn sætning, variation i sprog) Layout – valg af illustrationer,opsætning, øvrige virke midler i forhold til genren.

Som det ses, er der en række væsentlige spørgsmål at finde svar på, mens iPrøven gradvist finder sin form. iPrøven i 2012-13 Udviklingsarbejdet fortsætter i 2012 –13. Der udvikles to sæt eksempelprøver, som udsendes i november 2012 og februar 2013 til anvendelse for de involverede forsøgsskoler. Erfarin-

DANSK 4 –– 2012

gerne med disse vil løbende blive inddraget, og til prøven i maj 2013 vil der blive udfærdiget endnu et prøvesæt.

Det skal understreges, at det er frivilligt for eleverne på de deltagende skoler at vælge iPrøven.

Det forventes, at alle eksempelprøvesæt efterfølgende vil blive gjort tilgængelige for alle skoler.

– og snyd?

Snydeproblematikken er naturligvis noget, man skal forholde sig til. Der er vel altid blevet snydt i forbindelse med prøver og eksaminer på alle niveauer i uddannelsessystemet. De senere års pressehistorier om tilfælde af videnskabelig uredelighed viser også, at det ikke er en problemstilling, der er begrænset til elever og studerende. Men hvordan kan man håndtere at stille opgaver, der minimerer risikoen for, at elever føler sig lokket til at snyde. Flere forskellige portaler tilbyder opgaveløsninger næsten fra det øjeblik, hvor en prøve- eller eksamensopgave er stillet. Derfor må vi med iPrøvens opgaver bestræbe os på at stille opgaver, der enten gør det uinteressant at forsøge at snyde, eller stille opgaver, der er så nye og anderledes i deres udformning, at det vil være meget vanskeligt at copypaste. De forskellige programmer, der kan screene opgaver og afsløre snyd, betragter vi som en alt for bureaukratisk og administrationstung belastning for en digitalt baseret prøve. I øvrigt vil læreren som en af bedømmerne via sit kendskab til eleverne kunne være en væsentlig bremse på tilløb til digitalt snyd.

Fremtiden for iPrøven Det fortsatte arbejde bygger på en plan, der rækker 1½ år frem. I takt med at nye erfaringer indvindes og bruges som justering af de opgaver, der løbende udvikles, forventes det, at flere og flere skoler får mulighed for at forsøge sig med den nye prøveform. Endnu er der ikke sat en udløbsdato for den gældende prøve = overgang for alle til iPrøven.

Det igangværende udviklingsarbejde vil give os svaret på, hvor hurtigt dette kan ske.

Og i direkte forlængelse af dette arbejde venter så udviklingen af en internetbasseret prøve for 10. klasse.

nyt om danskfaget

37

Nyt om danskfaget fortæller om hvad der sker i danskfaget rundt om i landet. Kender du til et arrangement der finder sted efter 23. maj 2012, en udgivelse eller andet af interesse for dine kollegaer, så send os en mail på dansklf@dansklf.dk.

Nu overhaler børnene de voksne Kulturministeriets store undersøgelse, Danskernes kulturvaner 2012, er interessant læsning, og afsnittet om danskernes læsning af bøger kan opfattes som et skulderklap til skolerne – og en påmindelse om den store udfordring.

AF Jens Raahauge, Formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion

”Danskernes kulturvaner 2012” skildrer på mange måder et fornemt billede af en befolkning der i stigende grad opsøger finkulturelle oplevelser og institutioner. Således er antallet af danskere over 15 år der ikke har gjort brug af et finkulturelt tilbud i det seneste år, halveret (fra 72 % til 36 %) fra 1964 til i dag.

Men ser vi specifikt på læsning af bøger på papir eller på skærm, så ser udviklingen anderledes nedslående ud. Der er et stigende antal voksne som aldrig læser bøger, næsten dobbelt så mange i dag (18 %) som i 2004 (10 %). Og her finder vi ikke mindst mænd i familiefaralderen. Blandt de dagligt læsende scorer kvinderne højest: 31 % læser skønlitteratur, mens 10 % læser faglitteratur – mod mændenes henholdsvise 14 % og 9 %.

Vender vi blikket imod børnene, så læser 40 % af pigerne og 30 % af drengene bøger hver dag. Men tallene dækker over at daglig læsning aftager efterhånden som eleverne bliver ældre. Endelig skal det nævnes at der er sket en stigning i antallet af 7-9 årige der får læst højt. I 2004 var det 42 %, nu er det 48 %.

Det er glædeligt for alle der betragter læsning som den væsentligste kulturteknik, at børnene overhaler deres rollemodeller. Det må skolen have et stort til lykke med.

Men når det er sagt, så er der også grund til at lure lidt på de tal som viser et bekymrende sammenfald i antallet af aldrig-læsende og antallet af de elever som forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder, og antallet af

de elever fra de to laveste socialgrupper som også er de mest fravælgende kulturbrugere. Disse elever kæmper med at få fodfæste i uddannelsessystemet og med at bryde den sociale arv, sådan som Lars Olsen, Lars Andersen, Niels Ploug og Jonas Schytz Juul påviser i bogen ”Det danske klassesamfund”.

Den store kulturanalyse viser at dansklærerne kan skabe flere og bedre læsere, men sammen med undersøgelserne bag klassesamfundsbeskrivelserne får vi også et billede af hvor der fagligt skal satses, og hvilke mange samspil der skal aktiveres mellem undervisning, forældre, børn, fordomme og traditioner.

Der er grund til at beklage at vi ikke har den store undersøgelse om danskernes skrivevaner, for måske viser det sig at der i dag blandt rollemodellerne er flere skrivere end læsere.

Og så var det oplagt at gå videre ad den vej, for børnene sidder alligevel tæt på tasterne: 61 % spiller dagligt computerspil.

J

Litteratur – Danskernes kulturvaner 2012. Kulturministeriet 2012. Hent bogen på http://kum.dk/Temaer/ Danskernes-Kulturvaner-2012/ – Lars Olsen, Lars Andersen, Niels Ploug, Jonas Schyts Juul: Det danske klassesamfund. Gyldendal 2012. (se også www.klassesamfund.dk)

38

FAGLIG OMTALE

L.O.C.

H.C. Andersenoplæsningskonkurrence for 7.-klasser

DANSK 4 –– 2012

– De syv dødssynder Omtalt af Ann-Kathrin Aulkær Bentzen, lærer på Forældreskolen i Aarhus Af Lise Stadelund, Forlaget GeGe 2012

Materialet ”L.O.C. – De syv dødssynder” kan anvendes til danskundervisningen i 9.-10.klasse. Det giver mulighed for at arbejde med sangtekster, musikvideo, artfotos og levende reklamer. Desuden indeholder det en bred vifte af konkrete anbefalinger til arbejdet med tv-udsendelser, artikler, raptekster m.m. Opgaverne og arbejdsformerne er tilrettelagt, så elever og lærer målrettet kan arbejde hen i mod den mundtlige prøve. Læreren vejledes undervejs i hvilke tekster, teksttyper og perspektiveringsmuligheder arbejdet med L.O.C. lægger op til frem mod prøveform B. Eleverne øves via gruppearbejde og præsentationer af deres analyser i at formidle deres indsigt i tekster og genrer. Materialet indeholder dog også ideer til både skriveopgaver inden for prøverelevante genrer og lyd- og videoproduktioner med udgangspunkt i teksterne.

Der er lagt op til stor fleksibilitet i måden at anvende materialet på. Læreren har mulighed for at planlægge korte eller længere forløb og for mange variationsmuligheder i perspektiveringsarbejdet. Læreren får ideer til perspektivering i materialet, men også gennem anbefalinger af andre tekster.

Bagest er disse tekster sat ind i et skema med forslag til fordybelsesområder til prøveform B. Materialet giver mulighed for at opdage eller genopdage arbejdet med kunstneren L.O.C. og de syv dødssynder som mange lærere måske kender til via skolekom eller artiklen L.O.C. – En kunstner i det 21.århundrede som Lise Stadelund skrev til DANSK i 2010.

Materialet består af en lærerbog med opgaveark og DVD+ DATA. Opgavearkene findes også som skrivbare pdf’er på GeGe-forlagets hjemmeside.

ionale Find din reg ce, konkurren dig på og tilmeld f.dk/HCA mit.danskl t: sfris Tilmelding ar 2013 u r b fe 1. den

Så skal der læses højt og lavt og godt. Der skal læses op og ned og rigtigt flot. Kort sagt: Der skal læses H.C. Andersen med alle de stemmer hans eventyr gemmer.

Udnyt muligheden for at arbejde intensivt med oplæsning og med nogle af H.C. Andersens gode tekster. Konkurrencen er for alle 7.-klasser, og foregår i foråret 2013. Finale på Fyrtøjet i Odense den 9. april.

mit.dansklf.dk dansklf@dansklf.dk 3379 0010

REPORTAGE – INSPIRATIONSMØDER

39

En dag på langs og på tværs af danskfaget i Odense Videndeling på tværs af skoler og kontinuitet i danskundervisningen på langs af skoleforløbet er kendte udfordringer for mange dansklærere. En solrig dag i oktober mødte godt 30 dansklærere fra tre skoler i Odense op til inspirationsmøde for at høre Dansklærerforeningens bud på udfordringer og muligheder i danskfaget i dag. af Anne Thommesen Foto: Kirstine Mengel

Solen skinner ind ad de store vinduespartier i kantinerummet på Odense Friskole, hvor gæsterne er ved at ankomme. De kommer fra Odense Friskole, Munkebjerg Skole og Sankt Hans Skole og er alle dansklærere. Nogle kommer alene, andre i små grupper, og langsomt bliver der fyldt op omkring bordene, hvor røde kaffekander og lidt sødt til ganen er stillet frem. ”Hvor mange af jer er medlemmer af Dansklærerforeningen?” spørger Lise Stadelund ud i forsamlingen.

Hun underviser til daglig i dansk på Skolerne i Oure Sport & Performance, og i dag optræder hun som repræsentant for Dansklærerforeningen.

Lise Stadelund lagde ikke skjul på sin egen kærlighed til danskfaget og gav en engageret, veloplagt og ikke mindst omfattende præsentation.

40

REPORTAGE – INSPIRATIONSMØDER

DANSK 4 –– 2012

Flere medlemmer Et par stykker blandt publikum rækker hænderne op. ”Kun 2-3 af jerer medlemmer? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne vil have flere medlemmer, og at det også er en del af formålet med disse gratis inspirationsmøder,” siger Lise Stadelund og springer ud i første punkt på dagens agenda, som er en præsentation af Dansklærerforeningens tilbud og aktiviteter.

I de næste minutter følger en gennemgang af Dansklærerforeningens hjemmeside der – med Lises ord – er foreningens epicenter og stedet, hvor dansklærere kan få stillet den værste sult efter tips til undervisningen, undervisningsmaterialer til gratis download, digitale materialer, links til fagligt relevante sider på både dansk og nordisk, tilbud om efteruddannelse, kurser, konferencer og bøger til alle klassetrin fra foreningens forlag.

Den røde tråd i danskfaget ”Jeg tror godt, vi kan blive enige om, at det kan blive meget bedre. Indkøb og prioritering af materialer er ikke nok.

Arbejdet bør handle om udvikling, videndeling og sparring.” ”Tid er altid en begrænsende faktor, men der skal ikke nødvendigvis flere møder til, hvis vi blot arbejder mere systematisk. Ved at samarbejde og videndele på tværs af årgange og team kan vi blive meget bedre til at skabe en rød tråd i danskfaget og sikre kontinuitet på tværs. Den udfordring har vi i hvert fald på min skole, så mit gæt er, at også nogle af jer savner diskussioner om kontinuiteten på tværs,” siger Lise til et nikkende publikum og runder det ellers store emne af med et par ideer til og modeller for, hvordan fagudvalgenes arbejde kan systematiseres med fokus på blandt andet overgange og projekter på langs af faget.

Hvad skal vi med et fagudvalg?

Efter en hurtig kop kaffe slår Lise Stadelund over på den faglige del af programmet. Det går stærkt. Der er meget på programmet, og nogle emner rummer stof nok i sig selv til en to-dages konference. ”Har I alle fagudvalg på jeres skoler?” spørger Lise. Nogle svarer ja, andre nej. Nogle har flere, delt op efter indskoling, mellemtrin og udskoling, andre har et fælles. Nogle kalder det fagudvalg, andre kalder det fagteam. Variationen er stor, selv om der kun er tre skoler til stede. Til gengæld er alle enige om, at fagudvalgsarbejdet har det med at begrænse sig til indkøb og prioritering af materialer.

Emner på langs Den sidste time af inspirationsmødet er et fyrværkeri af eksempler på aktuelle danskfaglige temaer. Der bliver læst op fra udvalgte tekster, der bliver grinet, og der bliver noteret.

Blandt andet demonstrerer Lise, hvordan bogen Skrædder i Helvede kan bruges til både højtlæsning, billedarbejde og litteraturarbejde i 2.-5. klasse og med lethed kan udvides til hele skoleforløbet.

Ideen om at undervise på langs er gennemgående, og i hælene på hinanden tripper en lang række eksempler på, at fx genreskrivning, debatindlæg og erindringsskrivning ikke behøver at være forbeholdt udvalgte klassetrin.

Men alt dette skal du, kære læser, have til gode.

REPORTAGE – INSPIRATIONSMØDER

41

Det sagde deltagerne Jon Nielsen – dansklærer på mellemtrinnet, Odense Friskole. Medlem af Dansklærerforeningen Videndeling er en stor udfordring ”Jeg blev meget inspireret af ideen om tværskolesamarbejde. Vi kender ikke hinanden på trods af vores fælles fag og de få kilometer, der skiller vores skoler ad.

Generelt er videndeling en stor udfordring. Ikke bare på tværs af skoler – også på tværs af klasser og ikke

mindst trin, fordi vores fagudvalg er trin-opdelt. Det var vores fagudvalg, der fik ideen til, at vi skulle lægge hus til og deltage i dag, og det er dejligt, at vi er flere fra vores egen skole, der får de samme input.

Vi forsøger at videndele med et fællesdrev, hvor vi kan lægge ideer og materialer op, men det er alt for

uoverskueligt. Jeg kunne godt tænke mig, at vi begyndte at arbejde mere med at udvikle og holde en rød tråd i danskundervisningen på langs. Jeg tror, at vores deltagelse på mødet i dag og nogle af ideerne, vi har set, kan være med til at sætte gang i dette arbejde.”

Kirsten Christiansen – underviser i dansk på 4. og 7. klassetrin på Sankt Hans Skole. Tidligere medlem af Dansklærerforeningen.

Vi skal diskutere, hvad vi vil med vores danskundervisning ”Det er godt at være sammen med ligesindede og blive inspireret til, hvordan vi kan håndtere nogle af de udfordringer, vi alle sammen står med.

Især var jeg glad for at høre ind-

lægget om ”Det gode fagudvalgsmøde”.

På vores skole har vi ikke længere fagudvalg, men vi skal selvfølgelig stadig udvælge og prioritere materialer. Her kunne jeg godt ønske mig, at vi blev bedre til at fokusere på, hvad det er, vi skal med danskfaget på tværs af trin og klasser. I stedet for at tale om undervisningen ender diskussionerne ofte med at handle om, hvilke materialer vi står og

mangler på vores skolebibliotek.

Jeg ville deltage på inspirationsmøder igen, hvis jeg fik muligheden, og vil anbefale det til mine kolleger. Tiden er godt givet ud, hvis vi kan blive bedre til at videndele og arbejde sammen om at få det rette fokus på, hvad vi vil og skal med vores undervisning.

Anja Sims – dansklærer i 5. klasse på Munkebjerg Skole.

Ikke medlem af Dansklærerforeningen Fælles danskfagligt fokus kan styrke os Det er altid rart at få ny inspiration, og det var faktisk også fint at se, hvad Dansklærerforeningen kan tilbyde.

Hjemmesiden og de gratis undervisningsmaterialer ser spændende ud, og jeg kan se, at der også er ret mange dansklærere, der skriver på foreningens Facebook. Jeg kunne sagtens forestille mig, at man kunne inspirere hinanden

ad den vej. På seminariet blev vi opfordret til at melde os ind i foreningen, men jeg har ikke rigtig fået gjort mere ved det. Jeg vil nok overveje det igen – især nu hvor jeg hører, at det er lavet om, så man kan melde sig ind i foreningen uden nødvendigvis at købe forlagets bøger.

Både mine kolleger, der er med her i dag, og jeg selv blev ret begejstrede for at høre, at vi kan bestille oplægsholdere

ud på skolen.

Det er en kæmpefordel, at vi ikke skal bekymre os om transport, og at vi alle sammen kan få glæde af de samme oplæg – ligesom vi gør ved at deltage sammen i dag. Vi får mere ud af at få nogle fælles emner at diskutere ud fra, end når vi deltager på forskellige kurser enkeltvis.

42

REPORTAGE – INSPIRATIONSMØDER

DANSK 4 –– 2012

GRATIS INSPIRATIONSMØDE VIL DU OGSÅ MED PÅ ET GRATIS INSPIRATIONSMØDE I DIT LOKALOMRÅDE? Klik ind på: mit.dansklf.dk/ inspirationsmoeder, og få mere at vide om de mere end 55 gratis inspirationsmøder som foreningen inviterer til over hele landet.

Lise Rostgaard Moestrup er dansklærer på Odense Friskole. Da hun via en tidligere studiekammerat blev opmærksom på Dansklærerforeningens inspirationsmøder, greb hun straks bolden og tilbød at være vært for arrangementet. ”Jeg brænder selv for danskfaget og har gjort det i over 20 år. Jeg så inspirationsmødet som en god anledning til at få fælles inspiration med mine kolleger og mødes med kolleger fra vores omgivende skoler.”

Glæd dig til næste nummer af DANSK

TEma: Det fortolkende danskfag Vi skal arbejde med litteraturens fantastiske univers og alt det den gør ved os gennem hele skoleforløbet. Analyse og fortolkning er ikke forbeholdt de sidste skoleår – og forberedelsen til en mundtlig afgangsprøve.

Litteratur skal læses og bearbejdes spiralisk, og interessen for at finde ind i – og ud af litteratur skal næres og læres helt fra skolestart.

Det er afsættet for næste tema i DANSK ”Det fortolkende danskfag”. Vi vil se på hvordan skrivningen, læsningen, fortolkningen og dannelsen af og med fiktion i ord og billeder har en central plads.

Det kommer også til at handle om de historiske og filosofiske potentialer i fortolkningsarbejdet.

Så glæd dig til næste nummer

Har du nye ideer til arbejdet med fortolkning i danskundervisningen?

Del dem meget gerne med andre.

Skriv til dansklf@dansklf.dk

DANSK 1 2013 udkommer i marts.

Glæd dig!

Dansklærerforeningen ønsker alle medlemmer og deres familier en rigtig glædelig og rar juletid!

På gensyn til nye opgaver, ny inspiration og endnu mere SAMARBEJDE i 2013!

DANSK 2013

DANSK 1 Det fortolkende da

nskfag

DANSK 2 Digital dannelse – digitalt danskfag – temaet fra Dansklærerforeni ngens fælles konf erence den 18.apr il DANSK 3 Videbegær – læse stof – læsevaner – fakta og fiktion DANSK 4 Inklusion i dansk – hvordan? – såda n!

– Temaet fra Folk eskolesektionens årskursus 2013

portræt af en dansklærer

Anders Beier Stokkebæk 29 år.

Underviser på Vestegnens Privatskole i Taastrup i dansk i udskolingen, samt i musik, billedkunst og religion.

Jeg blev dansklærer, fordi jeg er optaget af æstetiske udtryk. I skolen må man gerne få nogle gode oplevelser, mens man bliver klogere på verden, og der er danskfaget en glimrende legeplads. Kort sagt giver danskfaget mig mulighed for at tjene penge på det, jeg bruger penge på i min fritid: Litteratur, film og kunst.

I øjeblikket er jeg meget optaget af, hvordan elevernes bedste ven og tro væbner, smartphonen, kan bruges som pædagogisk redskab. Den er jo utroligt umiddelbar, skal ikke bookes og kan, i takt med at app-universet udvikles, bruges til mere og mere, også i undervisningssammenhæng. Diktafon, retskrivningsordbog, videooptager, redigeringsmaskine m.m. i ét og endda i lommeformat; mulighederne er næsten uudtømmelige og beder vel egentligt bare om at blive udnyttet?

I min 7. klasse brugte vi telefonernes optage- og redigeringsmuligheder til at videredigte på en svensk kortfilm, Elixir, hvilket var en rigtig spændende og udfordrende oplevelse, både hvad angår proces og produkt. Det var enormt interessant at se, hvordan eleverne på meget forskellig vis byggede videre på et visuelt univers og samtidig forsøgte at forudsige historieforløbet ud fra deres foreløbige iagttagelser. Digital støtte til litteraturen og vise versa.

En stor udfordring er ikke at tage elevernes ’digitale forspring’ for givet.

Min oplevelse er, at eleverne, trods deres nærmest konstante mediebrug, ikke har voldsomt dybdegående digitale færdigheder. Jeg tror, man gør sig selv en stor tjeneste ved at sætte sig grundigt ind i muligheder og fremgangsmåder, så man kan videreformidle dem og kvalificere mediearbejdet mest muligt.

Jeg er medlem af Dansklærerforeningen, fordi jeg gerne vil være med i udviklingen af faget. Foreningen virker i mine øjne som en dynamisk og indflydelsesrig størrelse, hvor det med lidt engagement er muligt at være med til at udvikle og selv blive udviklet.

Særligt lader jeg mig inspirere af de forløb, der findes på hjemmesiden. De er overskuelige og af høj kvalitet.

Mit bedste råd til andre dansklærere er at give sig i kast med et tema, en genre, en metode etc., man aldrig har prøvet før, og at gøre dette ofte. Det giver noget ganske særligt at slå autopiloten fra og være på dybt vand sammen med eleverne – en gensidig dynamik, der ofte har givet mig glædelige oplevelser.