DANSK 4/2014

DANSK / magasinet for danskærere i folkeskolen #4 september 2011 DANSK 4 –– 2014 MEDLEMSBLAD FOR DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION

DANSK 4 / 2014

TEMA PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

UNDERVISNING I TEST ELLER TEST I UNDERVISNINGEN?

NY DANSKLÆRER!

DANSKLÆRERFORENINGENS KONFERENCE 2015

FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET DIALOG MELLEM DANSKFAGETS UDTRYKSFORMER

Alle med interesse for danskfaget – og for de udfordringer og møder der foregår mellem fagets udtryksformer og modaliteter, inviteres til en spændende konference. Hør forskere, forfattere og undervisere give deres bud på multimodalitetens muligheder.

Tirsdag den 14. april 2015 kl. 9.30 – 16.30 Carlsberg Museums kursuslokaler i Valby PROGRAM 9.15 – 10.00: 10.00 – 11.15:

11.15 – 12.30:

Kaffe og velkomst Gunnar Liestøl, Universitetet i Oslo: Sammensatte tekster – fra Jellingesteinen til Augmented Reality Stefan Iversen, Aarhus Universitet: Multimodalitet med vilje – retorisk kritik og danskfaget

13.30 – 14.30:

Ungdomsuddannelser: Mimi Olsen: Filmisk litteraturhistorie – med levende billeder som øjenåbner Grundskole: Heike Thorsø og Isabella Rasmussen: Potentialer og udfordringer når danskundervisningen foregår på iPad

14.45 – 15.45: Frit Flet – en litterær performance.

Mette Moestrup og Line Knutzon 15.45 – 16.30: Uddeling af TANKESTREGEN 2015 PRIS FOR DELTAGELSE INKL. FORPLEJNING: Ordinær pris: 1175,- kr. (ekskl. moms) Medlemmer af Dansklærerforeningen: 925,- kr.

Studerende betaler halv pris Tilmelding senest den 6. februar 2015

LÆS MERE OM KONFERENCENS PROGRAM, OG TILMELD DIG PÅ DANSKLF.DK

dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 33 79 00 10

LEDER

DANSK

LÆRER

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

Folkeskolen Skoledeformen

er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

DER ER I SIG SELV IKKE NOGET GALT I AT TESTE. ALT AFHÆNGER AF HVAD FORMÅLET MED TESTNINGEN ER Folkeskolen fylder 200 år, og den begivenhed fejres med et prægtigt fembindsværk fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, med andre forskelligt vinklede jubilæumsbøger, med erindringer og konkurrencer og med et væld af lokale udstillinger.

Det er en storslået historie om en udvikling fra fremsynede magthaveres ønske om en uddannet befolkning til en demokratisk skole der har barnets og den unges alsidige udvikling som kerneydelse. Denne indsats har gjort et lille, råstoffattigt land til et af verdens rigeste.

I den forbindelse er det værd at fremhæve at langt de fleste lærere kommer i skole for elevernes skyld. Det kommer blandt andet til udtryk i de lærerinterview der står i Thorkild Thejsens bog Lærernes kampe – kampen for skolen og i Ute Johanne Schmidts vindererindring som kan læses på Skolen 200 år: Eleverne skal behandles med tillid og respekt, blive stillet over for passende høje krav, tages med på råd og møde en alsidig og differentieret undervisning. Kort sagt: De skal lære for livet på en levende måde.

For at finde ud af hvad eleverne har lært, og hvad de derefter skal lære, er eleverne blevet evalueret; ofte for upræcist, ofte for inkonsekvent, men testningerne har som regel haft et pædagogisk formål. Det ville være relevant at udvikle og forbedre den evalueringskultur der har pædagogiske formål.

Man har imidlertid valgt en anden vej: De testninger der i de seneste år er vokset frem i den politiske skolehave, har ikke pædagogiske, men kontrollerende formål; de skal vise lands- og lokalpolitikerne at eleverne lærer det de skal, og hvis ikke, skal der gribes ind.

Men for at kunne kontrollere, må man gøre skolens mål nemme at teste; man opstiller forsimplede mål i forhold til den undervisning der har givet os et demokratisk samfund med høj levestandard.

En skolereform der på papiret indeholder flere perspektivrige momenter, bliver underløbet af reformens egne mødre og fædre; kontroliveren vil med stor sandsynlighed skabe en konsonantforbytning, så skolereformen bliver til skoledeformen.

Jens Raahauge

4 REDAKTIONENS TEMA – PRØVER, SIDE TEST OG SCREENING I DANSK

DANSK 4 –– 2014

ER MÅLET FOR MÅLINGER NÅET? Er folkeskolereformen en succes hvis de nationale test viser et bedre landsgennemsnit? Tja … måske i nogles øjne. Men testresultaterne siger forståeligt nok ikke meget om elevernes læring i bred forstand – kun noget om deres testresultater i en lille del af faget på et afgrænset tidspunkt.

Alligevel får prøver, test og screeninger meget opmærksomhed – for meget – hvis vi skal tro de udsagn som kommer frem i flere af dette blads artikler.

I Dansklærerforeningen er vi meget fokuserede på at fastholde, udvikle og udfordre dannelsesdimensionen i faget, og derfor skal faget være meget – rigtigt meget – mere end test og prøver.

Måske er du ikke enig? Skriv gerne en kommentar – enten på vores facebookside eller til os på Dansklf@dansklf.dk Rigtig god læselyst Redaktionen for DANSK

Vi har valgt at sætte spot på prøver, test og screeninger i grundskolen og på læreruddannelsen for at skærpe din og dine kollegaers opmærksomhed på at træde varsomt når I arbejder med prøver og test. De viser noget, men slet ikke alt. Derfor skal evaluering tænkes meget bredere, og derfor skal vi blive ved med at debattere både indhold og form i både de lokale og de centrale test og prøver.

– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere

– en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk

– en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

– et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet

Udgiver: Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, dansklf@dansklf.dk.

Redaktion: Formand for Folkeskolesektionen Jens Raahauge, Bestyrelsesmedlem Anders Beier Stokkebæk og Danskfaglig konsulent for grundskolen Birgitte Therkildsen. Manuskripter og indlæg: Sendes til Birgitte Therkildsen, bth@dansklf.dk. Årsabonnement: kr. 185,- ekskl. moms. Bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 75,- inkl. moms.

Grafisk design og tilrettelæggelse: Quote Grafik. Tryk: Zeuner Grafisk as. Oplag på 7.000 blade. Udkommer 4 gange årligt.

Annoncer i DANSK: Læs mere om temaer, priser og deadlines på dansklf.dk For- og bagsidefoto: Marianne Holst Hundebøl fotograferet af Benny Rytter

DANSK

LÆRER

dansklf.dk

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

INDHOLD

10

06

Undervisning i test eller test i undervisningen?

14

Af Lis Pøhler

10 14

Hvad betyder hånden på hjertet?

Af Henriette Langkjær

Udspændt – Test og prøver i udskolingen Af Anders Beier Stokkebæk

17 18 21 22

Klumme Af Per Schultz Jørgensen

Prøveformer, evaluering og test i læreruddannelsen Af Torben Mundbjerg

iBog® til indskolingen vinder pris i Frankfurt Test, kontrol og det fortabte formål Af Stig Skov Mortensen

26 28 30 32 35 38 40

32

Din forening Tiderne Skifter – om at vælge den forkerte vej Af Jens Raahauge

Faglig omtale – Undervisningsforløb Din uddannelse Nyt om danskfaget Pædagogisk frikvarter Faglig omtale

35

6

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

DANSK 4 –– 2014

UNDERVISNING I TEST ELLER TEST I UNDERVISNINGEN? Der bliver efterhånden udgivet en del materiale, som har til formål at træne eleverne til at klare test og prøver bedre. Spørgsmålet er, om eleverne bliver bedre til faget ved at træne testopgaver inden afvikling af en test?

AF LIS PØHLER, PÆDAGOGISK KONSULENT

Der er nok ingen tvivl om, at det er klogt at bruge tid i de ældste klasser på at lære eleverne, hvordan 9.-klasseprøven er strikket sammen, hvordan opgaverne skal besvares, og hvordan man bedst disponerer prøvetiden. Klart, for prøven er jo med tiden blevet mere og mere betydningsfuld. I dag kan et for lavt gennemsnit i danskprøverne (og for den sags skyld også matematikprøverne) bevirke, at eleven ikke kan fortsætte i den ønskede ungdomsuddannelse. Så selvfølgelig skal læreren sørge for, at eleverne er fortrolige med prøveformen, således at en del af elevens lave gennemsnit ikke kan tilskrives, at eleven ingen erfaring havde med, hvordan en given opgave skulle besvares. Men prøveforberedelsen kan tage overhånd.

Eleven, som har gennemført tre prøvesæt i retskrivning, er nødvendigvis ikke blevet dygtigere til retskrivning af den grund. Måske har han lært at bruge ordbogen mere effektivt, måske har han lært at prioritere sin prøvetid, og måske har han også lært, hvilke opgaver han skal prioritere frem for andre.

Eleven, som er sikker i retskrivning, får også gode karakterer i prøven. Han lærer hurtigt, hvordan han skal besvare de enkelte opgaver, og han har en klar fornemmelse af, hvilke ord han især skal tjekke for stavefejl. Eleven, som er usikker, bruger mange kræfter på at nå at få skrevet diktatordene, og han har højst sandsynligt ingen klar fornemmelse af, hvilke ord der senere skal tjekkes. Han tager derfor alle prøveordene fra en ende af og tjekker så mange som muligt.

Pointen er, at elever, som er dygtige til retskrivning, også

klarer sig godt til retskrivningsprøven. Ligesom elever, der er dygtige til at læse, vil klare sig godt til læseprøven. Den undervisning, som hjælper eleven til den bedste karakter i retskrivning, er den undervisning, som har fokus på, at eleven lærer sig at skrive og stave hurtigt og sikkert. Den undervisning, som hjælper eleven til den bedste karakter læsning, er den undervisning, som styrker og udvikler elevens læseforståelse og læsehastighed.

Forskel på prøver og test I folkeskoleloven skelnes mellem prøver og test. Prøverne anvendes som afslutning på skolegangen efter hhv. 9. og 10. klasse. De er først og fremmest rettet mod elevens fremtidige uddannelsessted og måske også arbejdssted. Det er derfor vigtigt for læreren, at eleverne får så gode karakterer som muligt med ud på livets landevej. Derfor kan man som censor opleve lærere, der ihærdigt forsøger at argumentere for 02 i stedet for 00. Det kan jo få stor betydning for elevens fremtid.

Anderledes står det til med sprogvurderingen i børnehaveklassen og de nationale test op igennem skoleforløbet. De skal bruges i den løbende evaluering. De skal først og fremmest give læreren et billede af elevens færdigheder i et givet fagområde på et givent tidspunkt.

Den obligatoriske sprogvurdering skal gennemføres i starten af børnehaveklassen, således undervisningen fra skoleårets start kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger.

De nationale test i dansk, læsning skal gennemføres i 2.,

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

4., 6. og 8. klasse og har til formål at give læreren et billede af elevernes færdigheder i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse på det givne klassetrin.

Hverken i sprogvurderingen eller i de nationale test er der fokuseret på, at eleverne skal klare sig så godt som muligt. De er fokuseret på, at testresultatet skal være så retvisende som muligt.

Jeg har hørt om lærere og skoleledere, som har sagt til deres elever, at de skal slå alle ordene op i opgaverne til sprogforståelse (se eksempel i fig. 3). Gad vide, hvordan den ide er opstået? Er det adfærd og strategier fra 9.-klasseprøven, som smitter af? Indsatsen afspejler sig med det samme på bundlinjen: Der er klasser og skoler, som scorer mellem 90 og 100 i netop dette profilområde. Ikke fordi eleverne har et stort og nuanceret ordforråd, men fordi de kan bruge al den tid, de vil til testen, og fordi de derfor kan nå at slå alle ord og faste vendinger op i ordbogen. Hvad kan læreren så bruge det resultat til? Tja, han får i hvert fald ikke viden om elevernes sprogforståelse. Men han får måske viden om, hvilke elever der er gode til at slå op i en ordbog, og hvilke der ikke er. Det kunne han nemt have tjekket på anden måde. Testen er ikke afviklet i overensstemmelse med anvisninger for dette – og resultatet bliver ikke retvisende.

Er dette et udtryk for lærernes inderlige ønske om, at netop deres elever klarer sig så godt som muligt i livet? Eller

7

er det ønsket om ikke at tage modet fra eleven, der slår igennem? Ingen tvivl om, at det er meget nemmere og meget mere behageligt at fortælle en elev og hans forældre, at hans sprogforståelse ligger på et alderssvarende niveau eller derover end at fortælle dem, at han ligger under. Men eftersom testresultaterne fordeler sig sådan nogenlunde efter en normalfordelingskurve, så vil cirka halvdelen af landets elever altså ligge under gennemsnittet og den anden halvdel over. Sådan er det nu engang med gennemsnit. Men det gør det ikke nemmere at formidle resultatet til elev og forældre.

Testopgaver i den daglige undervisning I diverse åbne konferencer på Skolekom ligger materiale til træning i fx nationale test og OS64 til fri afbenyttelse. Materialerne er udarbejdet af lærere og stillet frit til rådighed for andre. Respekt for det!

Men hvorfor mon materialerne er udarbejdet? Og hvad kan de bruges til? Hvem er de til gavn for? Jeg har endnu aldrig oplevet elever eller klasser, som har haft svært ved at forstå, hvad de skulle gøre, når de skulle gennemføre fx OS64.

Efter øvesiden i OS64 eller efter at have leget med demoopgaverne til de nationale test, så har alle styr på ideen i den prøve. Sværere er det ikke. Hvorfor så bruge tid på øveopgaver, som fx vist i figur 1? Hvad lærer eleverne af at bruge undervisningstid på den opgave?

Fig. 1 Læseprøve øvelser 1. kl. 0S64, fra side 1 ud af i alt 9 prøvesider. Downloadet fra Skolekom, Dansk / Bibliotek / Begynderundervisning / Læsning.

8

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

DANSK 4 –– 2014

Igen er spørgsmålet: Bliver eleverne mon bedre til et fagligt område ved at træne testopgaver? Næppe.

De bliver bedre til at klare testen, hvis de bliver dygtigere i fagområdet, der testes i.

Læseprøven i Figur 1 er faktisk en ”omvendt OS64”, idet der er ét billede og 4 ord. I OS64 er der ét ord og fire billeder.

Desuden starter alle svarmulighederne med samme begyndelsesbogstav, det gør svarmulighederne i OS64 ikke. Så den strategi, eleverne udvikler for at løse disse ”læseprøve-øvelser”, kan ikke direkte anvendes, når OS64 skal gennemføres.

Jeg tvivler på, at dette materiale gør det lettere for de svageste elevet at klare OS64. Jeg synes ærlig talt, at sådanne opgaver er spild af elevernes undervisningstid.

Der er også lagt materiale ud til træning af opgavetyper, som indgår i de nationale test. Man kan vælge at anvende dem, inden testen afvikles – eller bruge dem bagefter, hvis man tænker, at elevens resultat ikke er godt nok. Igen er spørgsmålet: Bliver eleverne mon bedre til et fagligt område ved at træne testopgaver? Næppe. De bliver kun bedre til at klare testen, hvis de bliver dygtigere i fagområdet, der testes i.

Vær også opmærksom på, at nogle af opgaverne ikke er opbygget efter samme principper som opgaverne i de nationale test, selv om de fysisk ligner, se eksempel i figur 2, hvor der er uddrag af en opgave, som træner ordkæder.

Spørgsmålet er, hvad eleverne kan lære af at besvare de 43 opgaver med ordkæder? Bliver de dygtigere og mere sikre i at afkode? Mit gæt er, at de elever, som kan afkode, de får lynhurtigt løst opgaven og er ikke blevet bedre afkodere af den grund. De elever, der er usikre afkodere, de vil være længe om opgaven, de vil lave mange fejl, og de vil ikke have lært noget om, hvorfor de har lavet fejl. De ville have haft mere gavn af en samtale om sammenhængen mellem bogstaver, lyde og ortografi måske med udgangspunkt i et ord i dagens læsetekst. Dét kan de lære noget af.

Rent visuelt ligner opgaverne heller ikke ordkædeopga-

verne i de nationale test. Begyndelsesbogstavet i ordkæderne i de nationale test er altid et lille bogstav, bogstaverne står adskilt i små bokse, og der vil aldrig være mere end én svarmulighed i hver opgave, hvilket er tilfældet i flere af de i alt 43 opgaver. I udsnittet herunder er der to korrekte svar i én af opgaverne. Værsgo og led – svaret findes andet sted i artiklen!

Sæt to streger, og dan 3 ord!

Elefantellerbil Kommerfløjterspiller Småvilleulv Kaninhundehvalpder Hjælpsøndaghver Dumslotymer Hejpølsemand Lampesneavis

Fig. 2 Sæt to streger, og dan 3 ord. Downloadet fra Skolekom, Dansk / Bibliotek / Begynderundervisning / Nationale test. Der er i alt 43 prøveord.

Men hvordan kan læreren så bruge testene i undervisningen?

Det er vist oplagt for enhver, at eleven ikke bliver meget bedre til at forstå enkeltord og faste vendinger ved at få et helt hæfte fuld af opgaver, der er konstrueret som vist i figur 3.

[Der er to korrekte svar i ordkæde nr.2: Kommer/fløjter/spiller - Kommer/fløjters/piller.]

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

9

Fig. 3 Eksempel på opgave i sprogforståelse, 4. klasse. www.testogprøver.dk/demotest. Vær opmærksom på, at der fra skoleåret 2014/15 er indsat ikon, som tydeligt angiver, at der ikke må bruges ordbog til denne opgave.

Opgaven er en god og entydig testopgave. Men eleven lærer ikke den dybere betydning af udtrykket ved at besvare opgaven. Eleven lærer betydningen ved at anvende udtrykket i forskellige sammenhænge. Hvis eleven skal fortælle, om engang han selv – eller en han kender – er gået op imod strømmen, så begynder forståelsen af udtrykket at manifestere sig og blive en del af elevens sproglige fundament. Erfaringen fra denne skrive- eller fortælleopgave kan eleven bruge næste gang, han møder denne faste vending, og eleven kan overføre sine erfaringer fra dette arbejde til tolkning af andre faste vendinger.

Læreren skal i sin undervisning tage udgangspunkt i de faglige områder, som testene dækker, men skal arbejde videre med områderne i en funktionel sammenhæng, så nye ord, begreber og tekster bliver koblet til de ord, begreber og tekster, som eleven i forvejen kender. Så begynder der for alvor at ske noget med elevens læring!

Undervisning i test eller test i undervisningen?

Eleverne skal naturligvis instrueres, så de ikke bruger prøveeller testtid til at finde ud af, hvordan en opgave skal besvares.

Men testene i undervisningen skal først og fremmest hjælpe læreren til at få et tydeligere billede af elevens færdigheder inden for et givet fagligt område. Og testopgaver er som

hovedregel ikke egnede til undervisning. De er egnede til at teste givne fagligt klart definerede områder.

Kun ved at differentiere undervisning både i forhold til udfordringer, støtte og tid kan man understøtte den enkelte elev bedst muligt. Og for at kunne differentiere, så er det altså nødvendigt at vide noget om, hvad eleven kan, og hvad eleven ikke kan. Jeg har heldigvis aldrig oplevet en undervisning, som kun arbejder med det, eleven i forvejen kan, for det flytter ikke eleven fagligt. Ligesom jeg heller aldrig har oplevet en undervisning, der kun arbejder med det, eleven ikke kan, for det flytter heller ikke eleven fagligt.

Læreren skal hele tiden balancere på en knivsæg mellem det, eleven ikke kan, og det, eleven skal til at lære. Derfor er det vigtigt, at testene afvikles efter de retningslinjer, som er givet, så læreren får et retvisende billede af elevens færdigheder. Hvis man (i bedste mening) prøver at hjælpe eleven til et bedre resultat, fx ved at bruge ordbog til sprogforståelsesopgaver i nationale test, eller ved at læse alle ordene i OS64 op for eleven, så bliver testresultaterne ikke retvisende. Og så kan de ikke bruges til noget.

Derfor skal der ikke undervises i test, men der skal testes i undervisningen.

10

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

DANSK 4 –– 2014

HVAD BETYDER HÅNDEN PÅ HJERTET? Hånden på hjertet er en af de mange talemåder, som eleverne i 4. klasse møder i de nationale test i læsning i Demotesten. Men med hånden på hjertet så stiller jeg som dansklærer stadig spørgsmål ved de profilområder og opgaver, der stilles i de nationale test for læsning og ved deres relevans og sammenhæng med min daglige undervisning. Jeg synes desuden, at der er en forbavsende stilhed omkring disse test. Det virker som om, at vi har godtaget og accepteret, at de er blevet en fast del af vores skoleliv, sådan som de nu engang er udformet.

AF HENRIETTE LANGKJÆR, LÆSEVEJLEDER OG LÆRER PÅ BREDBALLE PRIVATSKOLE

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

Hvad betyder det at være skeptisk? Dette er også en opgave, der indgår i afdækning af elevernes ordkendskab. Jeg tillader mig som almindelig dansklærer stadig at forholde mig skeptisk, velvidende at det ikke er ”in” at være skeptisk over for nationale test i læsning. Jeg har fulgt en del af mine elever fra den første testning i 2. klasse til 6. klasse og set den udvikling, de har gennemløbet. Det er blandt andet nogle af de iagttagelser, som ligger til grund for mine betragtninger i denne artikel.

Testenes sammenhæng med den daglige undervisning Jeg mener, at de test og evalueringsformer, som vi anvender i vores danskundervisning, som grundlæggende princip bør ligge i forlængelse af den undervisning, som har været gennemført i vores klasse. Her støder jeg mod mit første problem i gennemførelsen af de nationale test i læsning. Det træder meget tydeligt frem ved testningen på det yngste klassetrin (2. klasse), at der i læseforståelsesopgaverne kun indgår meget få opgaver med tilhørende billedstøtte. Eleverne i 2. klasse er i deres daglige læseundervisning vant til at læse bøger og tekster, hvor illustrationsmateriale indgår og støtter deres forståelse af teksten. De bliver faktisk ligefrem undervist i det som en af læseforståelsesstrategierne til at skabe forforståelse og udbygge deres ordkendskab. Men dette element er altså udeladt i testen. Det kan vel kun skyldes, at det ikke anses som et vigtigt element i læseundervisningen.

En del af diskussionen mellem dansklærere har også været, hvor meget disse test skal fylde i undervisningen, og her tror jeg, at der er stor forskel fra lærer til lærer. Vi vil alle gerne have, at vores elever klarer sig så godt som muligt, så hvor meget tid bruger vi på at træne op til disse tests? Vi skal være sikre på, at vores elever kender de forskellige opgavetyper, men jeg vil ikke undervise eller træne mine elever i løsrevne opgaver om talemåder og afkodningsøvelser af ordrækker, men i stedet fastholde en undervisning, hvor det sikres, at de bliver gode afkodere, og de møder tekster, der kalder på fortolkning af sproglige billeder og talemåder, men disse elementer er indlejret i en helhedspræget sammenhæng, hvor tekster giver stof til involvering og mening for eleverne.

De læseprøver, der præsenteres i PIRLS, er mere i overensstemmelse med den læseundervisning, der gennemføres i de danske klasselokaler, så hvorfor kan vi ikke bare afholde dem?

11

Her læser eleverne sammenhængende tekster og besvarer forståelsesspørgsmål, som vi kender det fra vores undervisning. Jeg kunne drømme om, at der i vores travle skolehverdag var tid til at diskutere disse mere overordnende didaktiske synsvinkler med vores danskkollegaer.

Overbliksvanskeligheder ved de nationale test?

Når man ønsker at dele læseprocessen op i små dele, der kan måles og vejes, som det sker i de nationale test i læsning med skift mellem de forskellige opgavetyper, så stiller jeg spørgsmål ved, om alle elever kan manøvrere og overskue disse skift. Jeg har iagttaget nogle af mine elever have svært ved at forholde sig til disse opgaveskift. I den daglige undervisning er jeg meget opmærksom på, at en gruppe af elever har brug for gentagelser og flere eksempler på samme opgavetype/ opgaveformulering, for at de kan arbejde med det selvstændigt. En elev blev med alderen bedre til at kunne håndtere disse skift, og ved testen i 6. klasse blev hendes resultat over middel, dog med forlænget tid, da hun havde brug for tid til at omstille sig fra opgave til opgave. Men da hun gik i 2. klasse kunne hun simpelthen ikke kognitivt bearbejde og forholde sig til disse skiftende opgavetyper, hvilket medførte et bekymrende læseresultat. Dette eksempel blot for at illustrere, at testudviklerne bør indarbejde en vis progression i graden af opgaveskift i takt med elevernes alder.

Måler testene det, som de påstår?

Jeg er stadig skeptisk, når testene bruges til måling af sprogforståelse. Jeg har hørt elever i testlokalet udtale mange mærkelige ord, hvor de egentlig har afkodet ordet, men de har ikke fået lagt trykket rigtigt på ordet, så derfor er de ikke kommet frem til forståelsen. De har kaldt på mig og højt sagt: ”Hvad er en em-ù?” Hvis ordet i denne ordkendskabsopgave havde været udtalt korrekt, så kendte eleven måske ordet eller havde en fornemmelse af ordet, som ville have ført til et korrekt svar. Det er altså ikke kun ordkendskab og sprogforståelse, der testes i disse opgaver, for de forudsætter, at du har en korrekt og præcis afkodning af ordene. Men du kan jo godt kende ordet uden selv at kunne læse/afkode det? Så for at denne opgavetype virkelig kan siges at måle sprogforståelse og ordkendskab, bør eleverne kunne trykke på en oplæsningsknap, hvor teksten og ordet læses korrekt. Herefter kan elev-

12

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

erne så tilkendegive, om de kender betydningen af ordet eller vendingen.

Jeg havde en dreng i 2. klasse, der scorede langt over middel i tekstforståelse, men under middel i afkodning. Jeg havde svært ved at se, hvordan det kunne hænge sammen.

Han kunne læse sammenhængende tekster og uddrage forståelsen på ret højt niveau, men klarede ikke afkodningsopgaverne. Måske havde han misforstået opgaverne, eller også havde han svært ved at overskue rækken af bogstaver.

Jeg havde også brugt tid i min undervisning på at lære eleverne, at vi adskiller ord i en tekst ved at lave mellemrum, hvilket kan volde nogle elever problemer helt op i 3. klasse.

Nu bliver opgaven lige pludselig vendt på hovedet … Kunne man ikke lave afkodningsopgaver, der havde sammenhæng med den daglige undervisning?

Brugen af hjælpemidler?

I min tid som læsevejleder har jeg observeret mange inddrage CD-ord ved afviklingen af de nationale test. Men i min forståelse er det kun elever, der i den daglige undervisning anvender CD-ord, der må benytte programmet ved prøven.

Jeg er blevet mødt med, at hele klasser har brugt dette hjælpemiddel. Og har i mit stille sind tænkt, om det ikke er med til at påvirke testresultaterne i en positiv retning? Det løser selvfølgelig problemet med sammenblandingen af afkodningsopgaver og sprogforståelsesopgaver, hvis CD-ord læser teksten højt for eleven. Men er det acceptabelt og tilladt, at alle elever anvender CD-ord? Det vil jeg egentlig gerne have svar på.

Ingen test kan stå alene Ingen læse-/staveprøver kan eller bør stå alene. Men flere steder i folderen fra UVM er der citater fra lærere, der er glade for de nationale test, da det giver dem et overblik over elevernes formåen, som de kan bruge fremadrettet i deres undervisning. Det nævnes også, at det er en hjælp, når der er op til 25 elever i klassen, altså en hurtig og nem måde at evaluere på. Men hånden på hjertet, får vi så de rigtige oplysninger om elevernes læsekompetence og tilegnelsesproces via disse test? Det er rigtigt, at de kan være med til at give

DANSK 4 –– 2014

os et overblik over, hvilke elever vi skal være særligt opmærksomme på, men dækker det ikke kun over, at vi står i en presset undervisningssituation, hvor tiden til at fordybe sig sammen med den enkelte elev er blevet mindre og mindre i takt med stigende faglige krav? Jeg vil stadig mene, at vi får de mest givende oplysninger om elevernes læsestandpunkt og tilegnelsesproces ved at lytte til deres oplæsning og iagttage, hvor eleverne opholder sig og bruger energi og eftertanke, og hvor de snubler og skal have hjælp.

Læseforståelsesopgaverne Det er nok den opgavetype, hvor jeg lægger mest mærke til, hvordan mine elever scorer, da den minder mest om de opgaver, som jeg stiller dem i dagligdagen.

Blandt andet bemærkede jeg i 2. klasse, at nogle af mine dygtige læsere havde svært ved at sammenholde flere oplysninger i en tekst. Det kunne jeg så bruge fremadrettet og indarbejde i mit tekstarbejde.

Og dog, så er disse tekststykker fragmentariske brudstykker af forskellige teksttyper, hvor eleverne bliver stillet over for forskellige forståelsesopgaver. Her er ikke taget højde for den indre sammenhæng og forståelse, der skabes igennem læsning af en fortløbende tekst.

Så med hånden på hjertet drømmer jeg om nogle læseprøver i overensstemmelse med den læseundervisning, som jeg praktiserer sammen med mine elever, måske som det udmøntes i de læseprøver, der anvendes i PIRLS. Er jeg mon alene om disse synspunkter?

Digitalt dansk i udskolingen TeXtlaboratoriet Arbejd med tekster og analyse på nye måder.

TeXtlaboratoriet relaterer sig til de unges virkelighed og skaber lyst til lære, se sammenhænge og udtrykke sig.

Få

Udgivelsen sigter mod en entreprenant tilgang til tekstog analysearbejdet. Det kommer til udtryk ved innovative produktioner, som eleverne selv skal skabe.

gr

at

is

ad

ga

ng

Udgivelsen vægter både et litteraturdidaktisk og et almendidaktisk formål.

i2

da

ge

Julie Bjerregaard Püschl og Helle Munkholm Davidsen

iBog®

20 videoklip | 20 interaktive opgaver | 90 øvelser | 15 primærtekster | 40 illustrationer

Udgivet af Dansklærerforeningens Forlag/Systime

textlab.systime.dk

@ltid online – Prisvinderen udkommer nu som iBog® En indføring i digital kommunikation med fokus på sms, chat, blog og wiki. @ltid online lægger vægt på analyse og egenproduktion af autentiske og vedkommende tekster, og eleverne skal arbejde med ME-branding, WE-writing, modaliteter, sprog og digital læsning.

Som underviser bliver du guidet igennem materialet i afsnit til læreren og i instruktionsvideoer.

Få

gr

at

is

ad

ga

ng

Marie Bloch Jespersen og Maria Vestergaard Eriksen

iBog®

Bog

5 videoklip | 5 oplæsninger | 18 interaktive opgaver | 55 illustrationer | 95 opgaver | 10 primærtekster | eBog Den trykte bog fra Dansklærerforeningens Forlag fik 2. pladsen ved Undervisningsmiddelprisen 2013.

Udgivet af Dansklærerforeningens Forlag/Systime

dansklf.dk

systime.dk

33 79 00 10

70 12 11 00

Se priser og licenser på shop.systime.dk

altidonline.systime.dk

i2

da

ge

14

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

UDSPÆNDT – TEST OG PRØVER I UDSKOLINGEN AF ANDERS BEIER STOKKEBÆK, Lærer på Vestegenens Privatskole og næstformand i Dansklærerforeningens folkeskolesektion

DANSK 4 –– 2014

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

Tests er kommet for at blive, derom er der vist efterhånden ingen tvivl. Store tests, små tests, internationale, nationale, regionale og lokale tests fylder både direkte og indirekte ganske meget i skolen, og især i udskolingen, hvor man, udover de nationale tests i læsning, også afholder den afsluttende test, Folkeskolens Prøve, hvor den grønne dug og eksamensvagterne hives op af skuffen, og eleverne sveder over opgaverne og får målt deres faglige niveau i mangt en disciplin – læsning, retskrivning, skriftlig og mundtlig fremstilling. Tests er i centrum og i rivende udvikling. Spørgsmålet er hvorfor og i hvilken retning?

Der er ret indlysende, at tests kan fortælle nogen noget. Det interessante at undersøge i denne sammenhæng er derfor, hvem der får noget at vide om hvad. Hvis der er udsigt til test, vil undervisningen naturligvis bøje sig i retning af at lære eleverne at håndtere testkravene; alt andet ville være mærkværdigt. ’Teaching to the test’ har fået en negativ klang, hvilket i nogen grad også er berettiget.

Jeg vil i denne artikel kigge nærmere på to af de tests, som fylder meget i udskolingen, både bevidstheds- og tidsmæssigt, nemlig de nationale tests i læsning og folkeskolens prøve i skriftlig fremstilling.

Nationale tests På 8. klassetrin gennemføres hvert år nationale tests i disciplinen ’læsning’. Den blev bl.a. indført som en reaktion på dårlige rangeringer på internationale læseranglister. Testen fungerer som en adaptiv test, der med sindrige algoritmer sender eleverne på rundfart i læsningen, og som løbende tilpasser sig det niveau, eleven menes at ligge på den pågældende dag. Resultatet kan umiddelbart efter aflæses på en score, der uden at blinke rangerer eleven på en skal fra 1-5. Derudover lægges der i forberedelsesmaterialet op til en mundtlig feedback om elevens svage og stærke sider.

Testen er, ifølge førnævnte forberedelses-

materiale, et pædagogisk redskab til at styrke den enkelte elevs læsning – det er hverken skolen, skolelederen eller læreren, der måles, postuleres det mildt og blødt, for ”Resultaterne er kun til eleven selv, forældrene, læreren i dansk og skolelederen.” (Citat: National Test, dansk, læsning, 2., 4., 6. og 8., klasse, Skolestyrelsen 2010). I sekundære passus gives det selvfølgelig til kende, at resultatet også gives videre til kommunen, der naturligvis samler resultaterne sammen og regner nationale gennemsnitsværdier ud. Men hov? Er her ikke noget galt? Hvorfor skal tests som et fleksibelt værktøj til at styrke den enkelte elevs færdigheder pludselig regnes sammen og ranglistes?

Virkeligheden viser sig hurtigt at være en anden, end den læreren og skoleledelsen præsenteres for i det farvestrålende ’inspirationsmateriale’. Som Poul Aarøe Pedersen i sin kronik i Politiken den 28/10-14 gør opmærksom på, er det i skolereformens aftaletekst klart formuleret, at ”Målene for elevernes faglige udvikling vil blive opgjort på baggrund af elevernes resultater i de nationale tests” fulgt af et afsnit, der bekendtgør, at målopfyldelsen vil blive opgjort på nationalt, kommunalt, skole-, klasse- og den enkelte elevs niveau. Testen er altså med et forandret fra et pædagogisk værktøj til et centralt styringsredskab. Der skal ikke megen fantasi til at

15

16

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

DANSK 4 –– 2014

Testen er altså med et forandret fra et pædagogisk værktøj til et centralt styringsredskab

forestille sig, hvordan fokus rettes fra stat til kommune, fra kommune til leder, fra leder til lærer og værst af alt, fra lærer til elev: ”Klar dig bedre end gennemsnittet, ellers …”

Og hér rammer vi kernen i de nationale tests’ problem, for der vil, uanset hvor objektivt set godt et fagligt niveau eleverne har, altid være mange, der ligger under gennemsnittet. Testen er altså blevet en pisk, og efter pisk retter man ind – uanset hvilke andre faglige områder man så ellers måtte svigte – paradoksalt nok kan forsøget på at styrke læsningen vise sig at svække sammenhængen i en sådan grad, at det svækker elevernes evne til at, ja rigtig gættet, læse.

Det er jo næsten paradoksalt at forestille sig og sandt for dyden også nærmere en filosofisk end en helt reel konsekvens, men den tjener nu det formål at illustrere udskolingslærerens mellem tests udspændte tilstand.

Folkeskolens Prøver Når skoleforløbet nærmer sig sin afslutning i 8.-9. klasse, begynder målretningen mod folkeskolens prøver, de sidste prøver i faget dansk, der har til formål at måle elevernes opfyldelse af folkeskolens slutmål.

Prøven i skriftlig fremstilling er i dette tilfælde interessant at kigge på, da den over de seneste år har været i en rivende udvikling fra en prøve i klassisk dansk stil til en genre- og sprogorienteret prøve, der sætter en bred vifte af faglige områder i spil på et efterhånden ret højt niveau.

Prøven består af 6 oplæg til skriftlig fremstilling, der adskiller sig så væsentligt fra hinanden, både genre- og indholdsmæssigt, at langt de fleste elever får mulighed for at vælge et oplæg, der kan fremme netop deres stærke sider. Samtidig er det enkelte oplæg som regel så krævende, at enkelte elever kan have svært ved at vælge og overskue opgavekravene – i virkeligheden ikke så fjernt fra det scenarie, vi dagligt ser i klasseværelserne.

Når man forandrer en prøveform i så radikal grad, som skriftlig fremstilling er blevet over de seneste år, vil det naturligvis fremkalde kritiske røster. Med stigende krav til det endelige resultat øges styringen af den enkelte lærers undervisningsindhold vel? Birgitte Therkildsen, medlem af Opgavekommissionen for skriftlig fremstilling, har oplevet

både forandringer og kritik. Som hun sammenfatter det: Mange lærere synes at prøverne styrer for meget, men da EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) for nogle år siden evaluerede prøverne, blev der lidt tavst når man spurgte hvad der skulle undervises i, hvis det ikke var de områder som prøverne kredser om.

Samtidig slår Birgitte Therkildsen til lyd for, at det er et fundamentalt krav for at klare sig godt til prøverne, at læreren fokuserer på et samspil mellem fagets kerneområder.

Tekstkompetencerne skal opbygges progressivt og udvikles til skriveoverblik. Danskfagets discipliner skal altså i nogen grad sammenflettes til et net af sammenhængende danskkompetencer.

Det er en spændende tanke, der sætter ord på et samlet danskfag, men det trækker unægtelig i en noget anden retning, end der ønskes med de nationale tests. At resultatet for Folkeskolens Prøver fremover bliver adgangsgivende for visse ungdomsuddannelser, gør ikke de modsatrettede spændinger mindre, og hvordan udviklingen i såvel undervisningsindhold og prøveformer vil foregå over de kommende år, er spændende, grænsende til det nervepirrende.

Test og prøver i morgendagens skole Tests er som sagt kommet for at blive. De har altid været der, og deres form vil altid blive diskuteret. Udviklingen i faget dansk kører tilsyneladende af flere spor: det spor, hvor prøverne bruges til at rangere eleverne i forhold til hinanden, og det spor, hvor testene bruges til at evaluere elevernes udbytte af undervisningen i bred forstand. Begge spor ser ud til at blive styrket i fremtiden, og spørgsmålet er, hvordan læreren vil prioritere i sin undervisning – efter det langsigtede mål eller efter testen, der venter lige om hjørnet. Uanset hvad er det vigtigt, at vi bevarer det brede udsyn og ikke blindt accepterer tests og teaching to them som ufravigelige ledestjerner.

TEMA: LITTERATUR

KLUMMEN Per Schultz Jørgensen Professor, dr. phil.

Tidligere formand for Børnerådet

Folkeskolen er igen Man kani sommer ikke måle blevetegenart reduceret børns til en politisk slagmark

Vi er besatte af at accelerere børns udvikling. De skal undervises og trænes på alle tænkelige måder. Og jo før vi kommer i gang, des bedre. Vi udfolder alle vores pædagogiske evner for at finde nye og smarte måder at få færdigheder og viden puttet ind i hovedet på børn. Og så måler vi, om det lykkes.

Man kan ikke undgå at få det indtryk, at vi alene er optaget af at fremme en bestemt mennesketype, nemlig mennesker, der kan træde ind i produktionssystemet og bidrage til det økonomiske regnskab.

Derfor er også børn på vej til at blive en faktor i det store regneark – og vi tænker langsigtet. Allerede ved indgangen til vuggestuen sigter vi på at gøre børn parate til ungdomsuddannelsen – der igen skal gøre dem klar til erhvervslivet.

Børnesynet bag denne udvikling er klart orienteret mod konkurrencesamfundet. Det handler om at fremme væksten i skarp konkurrence med andre lande. Og det videreføres i ustandselige sammenligninger mellem lande, skoler og elever. Børn skal være nyttige fra starten af livet. Det er et børnesyn, der er rationelt og markedsbaseret. Måske kan man oven i købet sige, at en kapitalistisk vækstideologi har gnavet sig ind i koglerne på os – og vi gør vores bedste for at give den videre som en ”genetisk” kode til vores børn.

Kritikerne – og der er mange, der ser skriften på væggen – siger advarende, at vi er i gang med at fratage børn deres egenart. Den omfatter sider ved livet som leg, kreativitet og fantasi. Og vedholdenhed, nysgerrighed og skabende glæde. Det er på de områder, børn finder ind til deres selvforståelse og får svar på spørgsmål som: Hvem er jeg?

Men de spørgsmål er ikke interessante for vækstideologerne. De kan nemlig ikke måles, og de betyder ikke noget i konkurrencen – hævder de. De står for et helt andet menneskesyn. Som Kant formulerede det: Noget har en pris og kan erstattes af en tilsvarende værdi. Men det, der ikke har en pris, det har en værdighed. Og værdighed kan ikke erstattes af noget andet.

Børns egenart handler om værdighed. Den kan ikke måles, den drejer sig om at være ophøjet, agtet, at have værdi i sig selv. Hvis vi ikke opfatter børn med værdighed, er vi på vej til at nedskrive ikke bare børn som enkeltindivider, men også selve ideen om barndommen som en livsperiode, der rummer stor og selvstændig værdi. Og det er faktisk det, vi er i gang med, når vi siger, at barndommens mening er, at børn skal gøres parate til noget andet – end at være barn. Så har vi taget værdigheden ud af barndommen.

17

18

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

PRØVEFORMER, EVALUERING OG TEST I LÆRERUDDANNELSEN Hvad kommer først, viden eller færdigheder?

Skal man først have viden om et sprog før man kan tale med det, og skal man først have viden om læsestrategier før man kan læse? Det er spørgsmål der giver lærerstuderendes hjerner noget at arbejde med, for svarene er ikke enkle. Og selv om lærings-taksonomier af og til, for overskuelighedens skyld, opstiller scenarier hvor det ene kommer før det andet, vil enhver med undervisningskompetence vide at slet så enkelt hænger tingene ikke sammen.

DANSK 4 –– 2014

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

19

AF TORBEN MUNDBJERG, Formand for Sektionen for læreruddannelsen og lektor på Læreruddannelsen på Zahle.

For at kunne cykle behøver man ikke at vide hvad en krank er, og dog bør man vide hvad styr og pedaler skal bruges til førend man lærer at cykle.

Læring er resultatet af komplicerede processer der medfører en varig ændring af en elevs viden, færdigheder og holdninger (Jens Jørgen Hansen, 2012). Læreprocesser strækker sig, afbrudt eller uafbrudt, over lang eller kort tid, og læringsresultater er derfor en kompleks mangfoldighed bestående af en nærmest uoverskuelig mængde forskellige, sammensatte komponenter hvor færdighed og viden understøtter hinanden. Læring hænger sammen med evalueringsmetoder og teorierne om dem på den måde at disse nødvendigvis må indrette sig efter det der er blevet lært, det der skal evalueres. Man skal først definere hvad der skal evalueres, førend prøver og løbende evalueringer, både i folkeskole og i læreruddannelsen, så at sige finder deres form, fx i form af skriftlige prøver der strækker sig over et døgn eller nogle timer, mundtlige prøver kombineret med forberedelse, multimodale produkter og formidlingsformer etc.

Nytteperspektivet Kompetencemålsætning er på det seneste grundlagt som en bærende bjælke i reformen af folkeskolen, og det samme gælder den nyeste læreruddannelse (LU13). Paralleliteten er ikke tilfældig, men en naturlig konsekvens af det udviklingsog aftagerforhold der består mellem folkeskolens virkelighed og læreruddannelsens indretning. Uddannelsesdanmark vil have vished for at folkeskolens output, dvs. elevernes læring, har en sådan beskaffenhed at den kan bruges til noget bestemt. Ligeså læreruddannelsen, de lærerstuderende skal kunne noget med og vide noget om børn, undervisning og skole. Nytteperspektivet har taget plads for bordenden når folkeskolens faglige indhold og undervisningsaktiviteter skal legitimeres, og vice versa med læreruddannelsen. Her er systematisk kompetencemålsætning, kompetencemålstyring og kompetencemålsevaluering udpeget som den anvendelige

matrix hvormed man håndterer og forstår det flyvske forhold mellem viden og færdigheder.

Prøver om prøver På hvilken måde indgår da kompetencemålsprøve (termen eksamen er afskaffet) i læreruddannelsen? Det går to veje; dels skal de studerende 1) lære noget om folkeskolens prøveformer, dels skal de 2) selv prøves på deres lærerfaglige kompetencer (herunder deres kompetencer vedførende folkeskolens prøveformer).

1) Lærerstuderendes kompetencelæring vedrørende folkeskolens prøveformer i undervisningsfaget dansk omhandler viden om prøveudformninger, testmaterialers opbygning og generel evalueringspraksis – og en vis færdighed i at håndtere disse i praksis. De studeres ikke adskilt fra det konkrete undervisningsfag dansk (ligeledes i matematik, engelsk etc.).

Den studerende skal have viden om test, forskellige evalueringsformer og evaluering af tekstarbejde, og den studerende skal have færdigheder i at anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling (indskoling-mellemtrin) og danskfaglige udvikling (mellemtrin-udskoling). Studerende med sidstnævnte område skal have viden om folkeskolens afgangsprøve i dansk og have færdigheder i at forberede eleverne til denne. Det er hvad bekendtgørelsens kompetencemål indeholder, og det er vel egentlig ikke så meget. Der er dog mulighed for at evaluering indgår i forbindelse med praktikfaget som teoretisk element via faget Lærerens grundfaglighed, og det er også muligt at oprette fordybelses- og specialiseringsmoduler med særligt henblik på prøveformer, test og løbende evaluering.

Men om og i hvilken udstrækning det pt. udbydes eller foregår på de i alt syv professionshøjskoler, findes der vist ikke noget olympisk overblik over, indtil videre er evaluering derfor primært forankret i undervisningsfaget.

Hvis en studerende i forbindelse med et praktikforløb er så heldig at få lejlighed til at observere eller medvirke i afviklingen af folkeskolens prøvning i praksis, kan der allerhøjest blive tale om løbende evaluering af elevers skriftlige, mundtlige eller multimodale produkter; hverken nationale test i læsning eller større projektarbejder er der realistiske rammer for at medvirke i, og slet ikke folkeskolens skriftlige og mundtlige afsluttende prøver da praktik som regel er placeret efterår og vinter.

Måske kan den såkaldte udstrakte praktik, en nyere praktikform bestående af 2 undervisningsdage om ugen på folke-

20

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

… og dermed er studieprodukterne mere et hækkeløb der skal overstås, end sammenhængende fordybelsesprojekter. skolen fordelt over ca. 15 uger, en i øvrigt perspektivrig udvikling af praktikfaget, give den studerende mulighed for reelt at tilegne sig praksisforankret viden og færdigheder i prøver, men det forudsætter et endog meget tæt samarbejde mellem læreruddannelse og praktikskole. Den studerende må altså ’nøjes’ med teoretisk fordybelse i læseprøver, nationale test osv. hjemme på læreruddannelsen. En velkendt øvelse i danskfaget på læreruddannelsen er at den studerende løser folkeskolens skriftlige afgangsprøve sammenholdt med autentiske elevprøver, primært for at øve sig i at vurdere elevers literacyudvikling og skriftlige færdigheder, sekundært for at vurdere prøven evalueringsteoretisk. Det kræver en særdeles systematisk tilrettelæggelse af studiet af den undervisningsansvarlige for at den studerende tilegner sig systematisk viden og færdigheder vedrørende folkeskolens prøver. Spørgsmålet er om det under de nuværende rammer overhovedet lader sig gøre med reduktionen af danskfaget fra førhen 72 ECTS mod de nuværende 40. Egentlig fordybelse i evaluerings- og prøveteori er der mildt sagt ikke tid til, så generelt må man fare med det eksemplariske princip om at den studerende får indsigt i folkeskolens prøveformer og tests ved at afprøve dem på sig selv.

2) Med hensyn til det andet, nemlig afprøvningen (også kaldet udprøvning) af de lærerstuderendes kompetencer, prøves den lærerstuderende i hver af de 4 basismoduler gennem 2-3 studieprodukter, dvs. i alt 8-12 produkter gennem studiets 2-årige forløb.

Dertil kommer som noget nyt at praktikfaget tilknyttet det første undervisningsfag, fx dansk, afsluttes med en prøve med karakter. Endvidere er der på nogle professionshøjskoler ugeprøver el. lign. (= stopprøver), normalt ved afslutningen af første studieår. Der er altså ikke så få muligheder for at evaluere og prøve den studerendes kompetencer undervejs i studiet,

bortset fra at der er stærkt begrænsede undervisningsressourcer til den fornødne respons. Dermed mistes en stor del af studieprodukternes læringspotentiale som er udformet i relation til kompetencemål og undervisningens indhold og aktiviteter, og dermed er studieprodukterne mere et hækkeløb der skal overstås, end sammenhængende fordybelsesprojekter. Den afsluttende prøve i danskfaget i læreruddannelsen består af en mundtlig og en skriftlig prøve.

Her har den absurde kendsgerning indfundet sig at der til disse gives en samlet karakter. For hvad? er man nødt til at spørge. Er dét der slutevalueres i danskfaget i læreruddannelsen, forbundet med den måde der evalueres på? Et selvlysende nej er svaret. I EVA’s nye rapport Et bevidst blik på alle elevers læring (2014) foreslås en langt mere systematisk brug af evalueringsmetoder sådan så folkeskolen evalueringer i højere grad bliver forbundet med de tegn på læring der reelt findes. Det samme kan man vist foreslå læreruddannelsen og dens måde at kompetencemålsprøve de studerende på.

Litteratur: Jens Jørgen Hansen (2012): Dansk som undervisningsfag. Perspektiver på didaktik og design, Dansklærerforeningens forlag Danmarks Evalueringsinstitut (2014): Et bevidst blik på alle elevers læring. Systematisk brug af data til udvikling af undervisningen, Rosendahls

DANSK 4 –– 2014

FAGLIG OMTALE

21

RDS 2014 AWA

ROPEAN LEA T EU

NG MATERIALS I N R

SILVER

CATEGORY IV

BES

IBOG® TIL INDSKOLINGEN VINDER PRIS I FRANKFURT På bogmessen i Frankfurt i oktober vandt Hen over bjerget iBog® fra Dansklærerforeningens Forlag/Systime sølv ved Best European Learning Materials Awards. Det digitale undervisningsmateriale er målrettet grundskolens 1. og 2. klasser og lægger op til et fokuseret arbejde med læseforståelse allerede i indskolingen.

Hen over bjerget indbyder til en sjov og spændende vej ind i litteraturen og læseforståelsen. Forståelsen skabes gennem læseglæde og elevinvolverende opgaver – og det er netop hvad juryen særligt har bemærket.. Materialet er oprindeligt udgivet som trykt materiale på Dansklærerforeningens Forlag, og iBogen, der også indeholder en samlet lærerpakke med hele materialet, tager det bedste herfra og kombinerer det med internettets mange muligheder.

Alt til eleven og læreren er samlet hér – litterære tekster, oplæsninger, opgaver og hjælpetekster til opgaverne på skrift og læst op. ”På Dansklærerforeningens Forlag er vi særligt stolte over at et materiale der tydeligt fokuserer på læsestrategier og litteraturarbejde samtidigt har fået denne flotte anerkendelse. Vi håber at rigtigt mange elever og lærere vil få glæde af det fremover,” siger Redaktionschef Helle Svane Boutrup.

Det er 4. år i træk, at en iBog® fra Systime får tildelt en pris ved kåringen af Europas bedste undervisningsmateriale, men første gang at et vindermateriale er rettet mod grundskolen.

2. klasse, Skolen på Bryggen

Der skal lyde en stor tak til forfatter Annette L. Christiansen. Vi ønsker også at takke Skolen på Islands Brygge, specielt lærerne i 2. klasse Kristian Eriksen og Jørgen Christensen, og Katrinebjerg-

skolen i Aarhus, specielt lærerne Maria Thrane og Pernille Juul Gram – vi har haft stor gavn af at høre om jeres oplevelser og erfaringer med materialet i undervisningen.

Se den samlede lærerpakke på hob.systime.dk hvor du også kan se en videopræsentation af Hen over bjerget.

22

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

TEST, KONTROL OG DET FORTABTE FORMÅL MED BLODSMAG I MUNDEN OG RESULTATET I HÅNDEN

Fløjten lyder. Sveden pibler frem, og lårene syrer til. Med blodsmag i munden kigger jeg rundt på de andre, der også står foroverbøjede, mens lungerne hiver efter luft. Det er sidst i januar, og kulden bider i ansigtet. Udåndingen hænger som en tåge foran mine øjne, mens jeg prøver at huske, om det var 7 eller 8 gange, jeg nåede rundt om banen. Det er tirsdag aften, og Cooper-testen er netop overstået. Stedet er den lokale fodboldklub, og niveauet er serie 4.

AF STIG SKOV MORTENSEN, CAND. PÆD. OG LEDER AF TÆNKETANKEN SOPHIA

TEMA

I sin essens handler en Cooper-test om at få et tal for sin kondition. På den måde bliver konditionen kvantificeret og kan således følges over tid. Testen består af, at man løber i 12 minutter og ser, hvor langt man er nået. Det er nemt, overskueligt og derfor let at anvende. Resultatet findes med det samme: Er vi i god nok form? Svaret er som regel nej. Lidelsen og den kropsfænomenologiske overskridelse, hvis eksplicitte krav udleves i Cooper-testen, er endnu ikke at finde i de danske skolers testregimente. Men drømmen om let omsættelige og simple kvalitetsvurderinger lever i bedste velgående. Modsat i fodboldklubben hvor vi er klar over, at de løbede meter i det store billede intet betyder, så fokuserer man i skolen i stigende grad på tests som kvalitetsindikator og styringsredskab. Legitimationen for indførelsen af dette er imidlertid ikke den, at eleverne skal øve sig på at overskride sig selv og yde det ypperste, men i stedet ønsket om større (politisk) kontrol med udviklingen af den danske folkeskole. Dette har en række problemer, der både knytter sig an til danskfaget specifikt og skolen generelt.

Udlevet kultur Det første problem opstår, idet man i det politiske alene taler om dansk som læsning og skrivning.

Ikke at de to færdigheder ikke er væsentlige ele- menter for at kunne mestre sproget, men det er slet ikke det eneste, der bør være fokus på, når vi taler om og – ikke mindst – vurderer faget dansk. De er udelukkende teknikker, mens faget som sådan må forstås i et bredere perspektiv.

Som den hollandske uddannelsestænker, Gert Biesta, udtrykker det, så må vi bestandigt holde os for øje, om ‘vi måler det, vi værdsætter, eller blot værdsætter det, vi måler’. Det centrale er her, at mange elementer ved skolens fag såvel som dens overordnede dannelsesfunktion i samfundet slet ikke kan kvantificeres og sættes på en målbar, operationel formel. Fagene rummer ikke alene teknikker og red- skaber, men også historie og frembringelse, der i dansk fx kan eksemplificeres ved hhv. den kulturelle forståelse og det poetiske udtryk.

Hvis vi ikke holder ønsket om det målbare stangen, vil undervisningen (i det omfang man endnu kan tale om en sådan og ikke kun om det allestedsnærværende og stærkt transformerende begreb, læring) blive reduceret til ren teaching to the test. Det forekommer mig endda en smule

23

ærgerligt at skulle komme med denne ret åbenlyse indvending, men det virker ikke til, at politikere og målbarhedsfortalere har forstået de voldsomme konsekvenser, dette kan have for pædagogik og dannelse.

Nej dansk er ikke kun læsning og skrivning. Og dansk er heller ikke kun viden om litteraturens teknikker og de centrale værkers betydning. Skolens fag udgør en kulturel manifestation, hvor vi over for hinanden tilkendegiver vigtigheden af netop denne måde at være sammen på. Matematik viser os logik- kens og abstraktionens mulighed, musik giver os et rum for æstetisk fordybelse, mens biologien alligevel fastholder os (delvist) i dyrenes rige. På samme måde er dansk en vej til ord, tekster, til litteraturen og til sproget. Til at blive rørt og til at forstå. Men også til samtidskritik og bevidsthed om sprogets forførelse og magt. Indvendingen hertil vil lyde, at mange tests netop ikke baserer sig på simpel ordgenkendelse og sætningsudsigelse i syntaktisk korrekt form, men også inddrager bredere forståelseselementer. Men dette er alene i en forfladiget, abstrakt og numerisk1 forstand. Hvad med den skabende kraft i fremsigelsen af et selvskrevet digt? Eller den fremragende stil, der på én gang bruger og bryder med sproglige konventioner? Eller den spidende reklameanalyse, der lægger hele det senkapitalistiske system i graven? Sådanne præstationer opfanges dårligt af et tal i en test, men må forstås, vurderes og indoptages af en kyndig lærer. Her har vi nemlig at gøre med forhold, der har værdi i sig selv.

Værdien af dansk kan – og må – ikke reduceres til at være opøvelsen af skrift- og talesprog. Det er klart, at hver enkelt også stilles over for den fordring, det er at lære disse kulturelle omgangsformer, men det kan aldrig være formålet med, at vi fastholder dansk som et centralt fag i folkeskolen; der må vi kigge et niveau dybere. Ej heller må dansk forvandles til en akademiseret kulturanalyse, hvor skarpe øjne og kvikke hoveder kan penetrere mangt en tekst, men hvor intet ord eller ingen tanke sætter sig fast i bevidstheden. For som den danske professor i pædagogik, Knud Grue-Sørensen, skriver:

“[…] hvad betydning har det at kende og kunne redegøre for alle kærlighedens behavioristiske og fænomenologiske former, hvis man aldrig selv har elsket. [...] Og med større relevans for opdragelsen: Hvad betydning har det at kunne udlægge og kommentere litteraturens og kunstens værker efter alle kunstens regler, hvis man ikke selv har været bevæget eller grebet af disse værker.” 2

24

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

Test som tegn (på succes) Som nævnt så er det ikke alene indsnævringen af faget, der udgør et væsentligt problem. Ligeledes må det kritiseres, når testene antages ikke som rene didaktiske redskaber for læreren, men også som kvalitetskontrol af skoler og uddannelsessystemet som sådan. For hvad er succeskriteriet for en elev, en klasse, en skole eller et uddannelsessystem? Er det, at vi leverer uddannelses- og omstillingsparate soldater til konkurrencestaten? Eller er det, at vi har en skole i verdensklasse, der kan slå vores (åbenbare) ærkefjende, Kina? Eller er det, at vi holder en skole, der i henhold til pædagogiske og humanistiske principper tager vare på – og hensyn til – kulturens beståen såvel som dens fornyelse?

Med fokus på den målorienterede skole er succeskriteriet, at eleverne skal nå læse- og regnekompetencer ca. en årgang hurtigere end før. Og så skal de trives – naturligvis i kvantificeret form. Men som en nylig debat3 viste, så er det svært at trænge igennem med et ønske om et bredere succeskriterium.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at undervisningens delmål godt kan fungere som et didaktisk redskab, men – måske endnu vigtigere – at denne atomisering ikke må skygge for fagets brede formål. Ligesom Cooper-testen sagtens kan være et fornuftigt redskab i forhold til at vurdere den konditionelle forbedring, men intet kan sige om klubbens generelle succes som en del af foreningskulturen. Faktisk vil jeg hævde, at skolens indretning efter enkelte, partikulære og operationelle måltal er en decideret pædagogisk kortslutning.

Det er imidlertid ikke kun skolerne, der vurderes ud fra enkelte mål; også hele uddannelsessystemets legitimation er lagt i hænderne på TIMSS, PIRLS og PISA. Internationale styringsrationaler gennemsyrer de uddannelsespolitiske reformer, der formes i disse år, og med et statsligt fokus på at opnå en god score på internationale ranglister skabes et tilpasningsforhold i pædagogikken, der i stigende grad indrettes efter statens ønsker og behov. På samme måde som de enkelte skoler skal præstere i forhold til de internationale ranglister, så skal hver enkelt elev også opfylde statens ønsker. Dette er vilkåret i en konkurrencestat, der har monopoliseret dannelsen i vrangvendt form. Eller som Nietzsche skrev med velspidset (og forudseende) pen: “Dens tilhængere definerer dannelse som indsigten i, hvordan man bliver helt igennem tidssvarende i sine behov og deres tilfredsstillelse, samtidig med at man lærer at beherske de midler, der skal til for at tjene så mange penge som muligt.”4 Men det er ikke kun i forholdet til staten, at pædagogikken mødes med en tilpasningsfordring. Faktisk må man tale om en dobbelt-affirmativ position, idet også elevens læring skal anticiperes og tilrettelægges gennem en synlig læring.

Dette kan desværre skabe en forfladiget skolekultur, hvor man kun lærer det, man altid allerede kan lære. Der gives ikke

DANSK 4 –– 2014

plads til radikale spring og anstrengelsens overvindelse af det ukendte. Det at lære kræver, at man stræber og rækker sig på tå. Det er ikke (kun), at der designes en behagelig og overskuelig læreplan indeholdende lige nøjagtig det, som man skal lære. Igen handler det om at være varsom med ikke at overse de pædagogiske begreber om nyskabelse, radikalitet og uforudsethed. Schelling skrev, at fremtiden var ‘geahndet’ og pointerede dermed netop, at den ikke kunne forstås som udlagt og foreskrevet, men altid må anes og skimtes i en form, der ikke kan fastholdes eller endeligt beskrives.

Yderligere må læreren også forholde sig til en ny rolle, hvor fokus er flyttet fra undervisning til læring. Denne ændring understøttes af den øgede test- og målstyring, der i stedet for lærerens ansvar (et eksistentielt begreb, der handler om at svare på et kald) indstifter lærerens accountability (forstået som kontrol, der udspringer af mistillid). Dette er ikke blot et mindre greb, der muliggør en øget styring og kontrol – nej det kan med en vis rimelighed siges at være et regulært overgreb på lærerens profession. Ansvaret knyttes ikke længere an til det pædagogiske rum, der skabes ved tilstedeværelsen i undervisningen, men til elevernes output. Det er altså en bevægelse fra proces til resultat, hvor læreren nu kan stilles til ansvar, hvis ikke eleverne har lært det ønskede. Det radikale i denne form kan eksemplificeres gennem lægen, hvis ansvar også må basere sig på behandlingen, processen, og hvorvidt denne er udført korrekt, fremfor at gøre lægen ansvarlig for liv og død. Dette er et ultimativt ansvar og kan ikke rummes af et enkelt menneske.

Så hvordan kan vi gentænke testregimets greb om skolen?

Skal det præsenterede forstås som en ufravigelig afvisning af brugen af tests i skolen? Nej. Der kan være mange fordele ved en afbalanceret anvendelse af tests i fx et fag som dansk.

Dels er der didaktiske overvejelser, dels er der vurdering af progression, og dels er der elevens øvelse i at tage en test og præstere. Dette må dog ikke skygge for den pædagogiske horisont, som lærergerningen må forstås og praktiseres ud fra.

Og her må vi holde fast i Biestas beskrivelse af den pædagogisk legitime skole, som den der har som sit udgangspunkt, at: “[…] den uddannelsesmæssige tilgang er den langsomme tilgang, den vanskelige tilgang, den frustrerende tilgang og – kan man sige – den svage tilgang, eftersom resultatet af denne proces aldrig kan garanteres eller sikres.”5 Formålsforglemmelse Som det tredje element vil jeg pege på det problematiske i at erstatte formål med mål. Forskellen kan synes lille på dansk, hvor ordene ligner hinanden til forveksling, men oversætter vi til tysk (Zweck und Ziel) eller engelsk (purpose and goal), så tydeliggøres det, hvordan vi må forstå det som en væsensforskel. Når man indfører en test, er det for at se, om en elev, en

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

klasse eller en skole lever op til et givent mål, men det er kun i elitemiljøer, at man kan tillade sig denne ensidige fokus på resultatet som legitimerende – ja selv blandt sportens allerypperste udøvere anses det for at være mindre værdigt udelukkende at fokusere på bundlinjen. Det er simpelthen ikke comme il faut, hvis Real Madrid tilsidesætter fodboldens æstetik. Det spektakulære, det særlige, bør også være til stede, hvis man skal være en værdig mester.

Elitære miljøer, der kan nøjes med at retfærdiggøre sig selv på baggrund af resultatet, findes i mindre sluttede kredse, hvor karikaturen ville være finansverdenens højeste herrer, der stod bag de mekanismer der førte til krisen. Men det er jo heller ikke her en folkeskole, der er den brede befolknings uddan-nelsesmæssige ansats, skal finde sit forbillede. I stedet må folkeskolen – såfremt vi ønsker den fortsat skal være folkets skole – bero sig på et bredt funderet, pædagogisk, dannelsesorienteret og humanistisk formål.

Men hvordan kan man formulere sådan et? Først og fremmest må formålet tage hensyn til pædagogikkens usikkerhed og langsomme bevægelse. Dernæst må den pege på pædagogiske utopier som stræbværdige idealer.

Et sådant formål vil på mange måder være radikalt modsat den målorientering, der presses igennem i øjeblikket. Dels vil formålet være forankret uden for staten, i mennesket, og dels vil formålet være processuelt funderet snarere end resultatorienteret. Slutteligt vil det være båret af en grundlæggende mangel på klarhed, der stammer fra den basale usikkerhed, der gives i mødet mellem mennesker.

Freud udlagde menneskets tre største problemer som statstyrelsen, opdragelsen og spørgsmålet om, hvad mennesket er. De to første fordrer en praktisk løsning, men hverken den gode stat eller den gode opdragelse kan findes i en enkel beskrivelse. Man kunne pege på det sidste spørgsmål som rummende svaret på de to første, men mennesket kan ikke endeligt bestemmes som væsen, og derfor må vi bestandigt diskutere og kæmpe om ikke alene menneskesynet, men tillige hvorledes dette udmønter sig i pædagogikken og politikken.

Den schweiziske professor Roland Reichenbach siger det befriende, idet han minder os om, at i pædagogikken må vi holde fast i uenigheden. Som han skriver: “Es gibt Dinge, über die man sich einigen kann, und wichtige Dinge.”

Derfor må vi også i formålsformuleringen fastholde en åbenhed, en usikkerhed, hvilket eksemplarisk fremføres af filosoffen Hannah Arendt, der med sit dobbelte kærlighedsbud skriver, at vi både skal opdrage til denne verdens mangfoldige kultur og vægtige historie, men også at vi skal sikre muligheden for skabelsen af noget helt nyt: “And education, too, is where we decide whether we love our children enough not to expel them from

25

our world and leave them to their own devices, nor to strike from their hands their chance of undertaking something new, something unforeseen by us, but to prepare them in advance for the task of renewing a common world.”7 Helt så forpustet som jeg var i januar, bliver eleverne nok ikke, selvom testbølgen for alvor ruller stærkt i disse år. Men en så stærk og ensidig fokusering på tests som legitimitets- og kontrolfunktion, som vi ser i dag, fører til flere pædagogiske kortslutninger, der kulminerer med tilsidesættelsen af formålet med en række enkle og kvantificerbare mål. Skolen må basere sig på et bredt formål, der tager hensyn til og åbner for de sprækker, der er i mennesket. Lad derfor ikke danskfaget blive reduceret til ren målopfyldelse, men søg i stedet dets voldsomme dybder og stræbværdige tinder. Vær bevidst om danskfaget som kulturel manifestation; som indførelse i en menneskelig verden af sprog, kritik og skabelse.

Udvalgte forslag i tilfældig rækkefølge til stærkt anbefalelsesværdig videre læsning Ingerid Straume, Danningens Filosofihistorie.

Gert Biesta, Læring retur, God uddannelse i målingens tidsalder & Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik.

Knud Grue-Sørensen, Veje og afveje i pædagogisk teori, Pædagogik mellem videnskab og filosofi & Pædagogisk tænkning og pædagogisk forskning.

Thomas Aastrup Rømer, Uddannelse i spænding.

Friedrich Nietzsche, Schopenhauer som opdrager.

Immanuel Kant, Om pædagogik.

Hannah Arendt, The crisis in education.

Roland Reichenbach, Es gibt Dinge, über die man sich einigen kann, und wichtige Dinge” – Zur pädagogischen Bedeutung des Dissens.

Marie Hyldgaard Kjeldsen & Stig Skov Mortensen, Tillidstab og kontrolforskydninger – fra formål til mål i den danske folkeskole. Læs mere her: http://www.sophia-tt.org/da/ BestilVelferdsstaten

Læs eventuelt Hegels lille tekst “Wer denkt abstrakt?”, hvor han kundgør, at det netop er matematikken og dens numeriske systemer, der er abstrakt, hvorimod filosofien er virkelighedsnær og går til verden, som den er. En opløftende påmindelse i disse tal-i(n)ficerede tider.

2 Knud Grue-Sørensen, Pædagogik mellem videnskab og filosofi, 1965, s. 28.

3 Læs journalistisk gengivelse her: http://www.folkeskolen.dk/551604/ politisk-debat-kan-nationale-test-vise-om-skolen-er-en-succes 4 Friedrich Nietzsche, Schopenhauer som opdrager, 2014, s. 86.

5 Gert Biesta, Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik, 2014, s. 18 6 Roland Reichenbach, “Es gibt Dinge, über die man sich einigen kann, und wichtige Dinge” – Zur pädagogischen Bedeutung des Dissens”, 2000, s. 795.

7 Hannah Arendt, “The crisis in education”, 1961, s. 196.

1

26

DIN FORENING

DANSK 4 –– 2014

Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på mit.dansklf.dk.

Vi samarbejder med Nationalt Videncenter for Læsning Lederskifte på centret

Vi takker Klara Aalbæk Korsgaard for den målrettede og givtige indsats hun har gjort ved opbygningen og ledelsen af viden-centret, så det i dag står som en central bidrager til udvikling af læse- og literacyundervisningen. Vi ønsker Klara alt godt i fremtiden og ser frem til at hun får tid til at berige os og læsemiljøet med sin store indsigt og sit engagement. Vi byder samtidigt velkommen til centrets nye leder, Lene Storgaard Brok, og ser frem til at vi fastholder og udbygger det gode samarbejde.

FAGLIG OMTALEDAGE FORÅR 2015 DANSKLÆRERNES

FÆLLES MÅL – MEN VI KAN

SÅ MEGET MERE I efteråret måtte vi erkende at lærerne havde alt for travlt, så vi valgte at rykke Dansklærernes dage til foråret. Nu er det tid at tage fat på arbejdet med Nye Fælles Mål – der jo træder i kraft den 1. august 2015.

Dansklærerforeningen har været skrap i sin vurdering af de forenklede Fælles (lærings-) Mål fordi vi frygter at en målstyret undervisning vil føre til en ringere undervisning.

Men når målene er vedtaget, er det også vores holdning at vi skal gøre frygten til skamme ved at vise at vi dansklærere kan så meget mere. Hellere på tæerne end på hælene, kunne være vores tilgang.

DANSKLÆRERNES DAGE HOLDES TO STEDER I LANDET. Programmet tager afsæt i Fælles Mål. Det retter sig mod alle dansklærere, og en del af dagen vil foregå i afdelingsopdelte workshops.

Dagen slutter med besøg af forfatteren Jesper Wung-Sung.

TID OG STED: Mandag den 23. februar på Hornslet Skole Tirsdag den 17. marts på Strandgårdskolen i Ishøj.

Se hele programmet, og tilmeld dig på dansklf.dk Vi glæder os til at se dig blandt os der nægter at være på hælene.

dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

Vi tager fat på Fælles Mål – igen Vi ses på Dansklærernes dage!

LÆS MERE, OG TILMELD DIG PÅ DANSKLF.DK

I efteråret havde vi tilrettelagt Dansklærernes dage – med et tydeligt fokus på Nye Fælles Mål. Tidspunktet var lidt for ambitiøst – dansklærerne have ligesom rigeligt at gøre med andre nye tiltag. Men nu håber vi at I er klar og har lyst til både at debattere og lade jer inspirere ud fra Nye Fælles Mål. Se annoncen på side 41, og tilmeld jer på dansklf.dk

DIN UDDANNELSE

27

Vi gratulerer med børnerettighedernes 25 år Udbredelse af viden om barnets rettigheder

Konventionen om Barnets Rettigheder havde den 20. november 25 års fødselsdag. Det blev fejret af UNICEF Danmark som vi begavede med en verdensgave der skal skaffe undervisningsmaterialer til en af verdens klasser. Samtidig har vi lovet at arbejde for at langt flere danske børn får kendskab til konventionen og deres rettigheder. I de seneste år er antallet af børn der kender til konventionen næsten halveret, så færre end 25 % nu har hørt om konventionen.

Vi ønsker tillykke til Læs for Livet Årets Læseinitiativpris er uddelt

Læs for Livet er et projekt som børnebogsforfatter Rachel Röst står bag, og det går ud på at indsamle bøger til udsatte børn. Dette projekt har fået Læseinitiativprisen 2014 og IBBY Danmarks Klods Hans-pris. Vi ønsker Læs for Livet hjertelig tillykke og opfordrer dansklærere til at huske på projektets eksistens når man har bøger man ikke længere har brug for. Læs mere, også om hvor man kan aflevere bøgerne, på www.laesforlivet.dk.

ROPEAN LEA T EU

BES

Vi udvikler nye kurser Vi tilbyder faglige kurser til din skole eller kommune

I Dansklærerforeningen er vi på vej med et nyt koncept hvor vi kommer ud på skoler eller i kommuner og holder kursus for danskfaggruppen. Vi har forskellige temaer på plakaten, og vi har afprøvet konceptet med stor succes her i efteråret.

Skriv til dansklf@dansklf.dk hvis du er interesseret i at vide mere.

Vi siger tillykke til os selv

RDS 2014 AWA

NG MATERIALS I N R

SILVER

CATEGORY IV

Hen over bjerget har vundet internatonal pris

På bogmessen i Frankfurt i oktober vandt Hen over bjerget – iBog® fra Dansklærerforeningens Forlag/ Systime sølv ved Best European Learning Materials Awards – BELMA!. Det digitale undervisningsmateriale er målrettet grundskolens 1. og 2. klasse og lægger op til et fokuseret arbejde med læseforståelse allerede i indskolingen. Læs om prisen og materialet på dansklf.dk

Vi vil gerne møde de lærerstuderende Møder på vej på læreruddannelsesstederne

Folkeskolesektionen bestyrelse arbejder på at arrangere en række møder på læreruddannelserne over det ganske land i løbet af 2015. Formålet er at styrke Dansklærerforeningens profil og det danskfaglige engagement hos den kommende generation af undervisere.

28

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

DANSK 4 –– 2014

Anmeldelse af Poul Aarøe Pedersens Tænk på et tal (Tiderne Skifter 2014)

TIDERNE SKIFTER – OM AT VÆLGE DEN FORKERTE VEJ AF JENS RAAHAUGE, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion

Anton Hannibal Olsen som aldrig har lært at læse, kommer til et T-kryds hvor han kan vælge at gå den rigtige eller den forkerte vej. Han træffer den gale beslutning.

Sådan går det i Munro Leafs børnebog Anton Hannibal Olsen (Gyldendal 1940), og sådan er det gået for beslutningstagerne omkring dansk uddannelsespolitik hvis man skal tro Politikens uddannelsesredaktør og lederskribent Poul Aarøe Pedersen. Han er bogaktuel med Tænk på et tal (Tiderne Skifter 2014) der har den sigende undertitel: Dansk uddannelsespolitik på afveje.

Han har fulgt dansk uddannelse- og forskningspolitik tæt fra omkring årtusindskiftet, først som journalist ved Ugebrevet Mandag Morgen og siden fra redaktionslokalerne på Rådhuspladsen. Han er bestemt ingen softliner i uddannelsesdebatten, hylder økonomiske analyser af uddannelsessystemet, brugen af kanonlister og ser mange gode intentioner i skolereformen.

Når han nu råber op, skyldes det først og fremmest at hans mangeårige, grundige research i både international forskning og pædagogisk praksis har gjort det tydeligt at fortalerne for karakterer og centrale test har spændt ben for at vi får en grundskole, en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse, en læreruddannelse og en universitetsuddannelse der er kvalitativt acceptabel – både i forhold til det enkelte menneskes liv og til samfundets fremtidige behov: Talfikseringen minimerer al pædagogik, tænkning og nysgerrighed.

Han citerer en af forligspolitikerne, Alex Ahrendtsen (DF): ”Den reformpædagogiske skole, som vi kender den, er død – nu måler vi på dem”. Og roser ham for at være den eneste

der ikke pakker hensigten ind i snik- og udenomssnak.

Hvad Poul Aarøe ser som den egentlige ødelæggende faktor, er udviklingen henimod at tallene kommer til at stå alene og få afgørende, selvstændig betydning for vurdering af undervisning og for unges vej gennem uddannelsesforløbet.

Vi ser på tal, endog med decimaler, løsrevet fra konteksten.

Under læsningen kom jeg flere gange til at tænke på Målermanden i Zirkus Nemo hvor Søren Østergaards absurde tal-show får en til at græde af grin. Men i Antorinis talk- og talshow må gråden have en anden karakter: Implementeringen af skolereformen skal følges af Finansministeriets partnere, Konsulenthuset McKinsey & Company.

Folkeskolen går fra at blive vurderet på kvalitative resultater til at blive vurderet på kvantitative præstationer, og Poul Aarøe konkluderer at vi vil komme til at skabe den dummeste generation i mands minde.

Konsekvensen af talfikseringen vil nemlig skabe en undervisningsforsnævring ved at undervise i det der skal testes, ved at fokusere på testfagene, ved at stigmatisere den svage og ved at lære at snyde.

Der er opstillet tre operative resultatmål: – Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test – Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år – Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

TEMA – PRØVER, TEST OG SCREENING I DANSK

Og Poul Aarøe kommenterer: ”Skulle vi komme i tvivl om, hvorvidt vi hertillands giver skolens elever en tidssvarende uddannelse med stærk og bred faglig basis … skal vi såmænd bare slå op i årbogen under ’testresultater’”.

På baggrund af international forskning, interview af forskellige uddannelsesinteressenter og iagttagelse af hvordan virkeligheden omkring uddannelserne i Danmark udspiller sig, kan Poul Aarøe notere sig at kun en forsvindende del af det man ønsker at opnå med de politiske kontrol-, test- og talopstrammere, virker positivt, men de negative konsekvenser i form af dalende motivation, præstationsangst helt ned i børnehaveklassealderen viser sig.

Han påviser også de iboende absurditeter som fx at målet er at 95 pct. får en ungdomsuddannelse som man kun får adgang til hvis man får 02 i både dansk og matematik, målt i den karakterskala der har som sin definerede forudsætning at mindst 10 pct. skal have under 02. Voila!

Efter at have valgt den forkerte vej går Anton Hannibal Olsen videre i lang tid. Han ved jo ikke at det er den gale vej.

Men efterhånden som han modnes, går det op for ham at han må tage ansvar og lære så han kan finde den rigtige vej.

Poul Aarøe Pedersen gør sit til at danske politikere kan modnes og skifte kurs.

Han opstiller 13 anbefalinger for hele uddannelsessystemet hvoraf jeg vil nævne dem der vedrører folkeskolen og læreruddannelsen: – Ud af PISA! – Væk med de operative resultatmål.

– Afskaf karakterer i folkeskolen!

29

– Følg op på læringsmål!

– Brug vejledning som styringsinstrument!

Hver anbefaling er der argumenteret grundigt og velresearchet for, så læs selv bogen. Her er ammunition til mange pædagogiske møder.

Journalisten Mette-Line Thorup har den 15. marts 2014 bragt en række artikler i Dagbladet Information om PISA-test og om hvad disse test kan og ikke kan. Her udtaler en række videnskabsfolk sig – både nogle af udformerne og nogle blandt analytikerne. Der er enighed om at uddannelsespolitikerne misbruger PISA-test når de anvender dem til at lave uddannelsespolitik ud fra. http://www.information.dk/491278 http://www.information.dk/491268 Her bliver de af Poul Aarøe Pedersens argumenter der handler om PISA, fornemt rammet ind.

Og hvis du får mere blod på tanden end tal på hjernen, så spring ud i Knud Illeris (red.): Læring i konkurrencestaten (Samfundslitteratur 2014). Blot fordi man ikke længere har hjemmearbejdsplads, behøver man ikke at kede sig.

30

NYT OM DANSKFAGET

DANSK 4 –– 2014

INSPIRATION TIL DIN UNDERVISNING Der udkommer en bog eller en ny kortfilm får premiere ... Den ser spændende ud – og det kunne være interessant at arbejde med den, men … hvad skal fokus være, hvornår passer den lige ind i undervisningen, og hvilke strategier og opgaver skal der tilrettelægges?

Sådan har mange dansklærere det sikkert af og til – og derfor holder vi fast i det kendte og får måske ikke hul på nyt indhold i undervisningen.

I Dansklærerforeningen deler og udbreder vi gode undervisningsforslag, og vi sikrer at de lever op til kravet om kvalitet i både tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Vi har over de seneste år samlet en lang række gode undervisningsforløb til indskoling, mellemtrin og udskoling. Du finder dem på dansklf.dk under grundskolen.

NYHEDER Der kommer løbende nye forløb til. Dels med udgangspunkt i nye udgivelser, dels ud fra overordnede temaer og dels ud fra udgivelser som med nye tilgange får et nyt liv. Vi sender nyhedsbreve ud hvor vi præsenterer forløbene, og af og til kan du også mødeeksemplerne på vores facebookside.

DE NYESTE UNDERVISNINGSFORLØB PÅ DANSKLF.DK Skrædder i helvede2 – til 2.-3. klasse

Et børnehjem – kortfilm – til 4.-6. klasse FRA LÆRER TIL LÆRER Undervisningsforløbene er for langt de flestes vedkommende produceret af lærere der har delt deres ideer med os. Vi har en (nogenlunde) fast skabelon for hvorledes forløbene bygges op, så de indeholder de faser og oplysninger du som lærer har brug for når du vil anvende dem i din egen undervisning. Denne skabelon følges af forfatterne til forløbene, og vi sørger efterfølgende for kvalitetssikring og opsætning.

Det er naturligvis ikke sådan at der ikke kan rokkes ved indholdet i forløbene. Det er vigtigt at du gør dem til dine egne. Dvs. at du vurderer om alle opgaver skal med, om der skal læses andre tekster i sammenhæng med de foreslåede, eller om der skal differentieres i hvilke opgaver eleverne skal møde etc.

Randulf – 6.-10. klasse

Der var en gang – og så er der nu – til 7.-10. klasse

Elementær sætningslæsning

NYHED

Læsestrategen. Elementær sætningslæsning træner færdigheder til flydende sætningslæsning, som er en vigtig læsefærdighed på begyndertrinet. Øvelser i gentagen læsning af elementære sætningstyper med støt stigende sværhedsgrad udvikler den flydende sætningslæsning, der sætter eleven i stand til at samle sig om at forstå teksten.

En mus . har hale

Læsestrategen. Elementær sætningslæsning kan stabilisere og automatisere den elementære sætningslæsning i børnehaveklassen og 1. klasse med fokus på at: • læse simple, korte sætninger fra 3 op til 8 ord • højtlæse elementære sætninger præcist og flydende • udfylde simple, korte sætninger • samle ord til korte sætninger • matche spørgsmål og svar • matche anførende sætning med direkte tale • opnå viden og bevidsthed om sætninger • analysere sætninger med udsagnsled og grundled • læse elementære sætninger med indskudt ledsætning • forbinde stedord med de ord, de henviser til

Lili og Noa ror en tur.

Noa bor i en by.

Der er læringsmål og kort instruktion i bogen til hver opgave, som underviseren kan demonstrere og indlede sammen med eleverne. Arbejdet er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan arbejde mere selvstændigt, men med adgang til hjælp. Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så sætningslæsefærdighederne indarbejdes grundigt og stabiliseres.

Min ka tm få mæ å lk.

Hvem kan bruge Læsestrategen. Elementær sætningslæsning?

Træningshæftet kan bruges af alle elever, der skal opnå beherskelse af elementær sætningslæsning. Elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæftet kan afklares ved at tage prøven Sætningslæseprøve 1 i serien Skriftsproglig udvikling, alle udgivet af Hogrefe Psykologisk Forlag. Hæftet kan bruges af elever, der i Sætningslæseprøve 1 placerer sig i kategorierne, Erkendelse, Stabilisering og Beherskelse og behersker en passende ordlæsning.

Ordlæsningen kan afklares med Ordlæseprøve 1. Bogen kan især bruges i sidste del af børnehaveklassen og i 1. klasse.

Lene Møller

Elementær g sætningslæsnin

ses

Læsestrategen. Elementær sætningslæsning af Lene Møller.

© Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Copyright 2014. Kopiering, både i papir- og digital form, af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovgivningen.

en

L

Læ

Serien Læsestrategen omfatter nu Læsestrategens bogstavbog, 80 sider, ill. i farver Elementær ordlæsning 1, 48 sider, ill. i farver Elementær ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver Udbygget ordlæsning 1, 56 sider, ill. i farver Udbygget ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver Udbygget ordlæsning 3, 56 sider, ill. i farver Udbygget ordlæsning 4, 56 sider, ill. i farver Fremmedord, 64 sider, ill. i farver Elementær sætningslæsning, 56 sider, ill. i farver

Elementær sætningslæsning træner færdigheder til flydende sætningslæsning, som er en vigtig læsefærdighed på begyndertrinnet.

Øvelser i gentagen læsning af elementære sætningstyper med støt stigende sværhedsgrad udvikler den flydende sætningslæsning, der sætter eleven i stand til at samle sig om at forstå teksten.

Send dit forslag til bth@dansklf.dk. Et undervisningsforløb honoreres med et mindre beløb afhængig af omfang.

Elementær sætningslæsning kan stabilisere og automatisere den elementære sætningslæsning i 0. klasse og 1. klasse.

VIL DU DELE? Variation i både materialer, vinkler og danskfaglige tilgange er en væsentlig pointe for os. Derfor opfordrer vi dig – og gerne i et samarbejde med dine kollegaer – til at bidrage med forløb og artikler som andre dansklærere kan få glæde af i deres dagligdag.

Arbejdet er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan arbejde mere selvstændigt. Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så sætningslæsefærdighederne indarbejdes grundigt og stabiliseres.

I sidste måned lagde vi en lærerguide til vores nye LÆSEKORT-serie ind. Og du kan også her finde andre lærervejledninger og guides. Til mange af udgivelserne ligger der ekstramateriale i form af oplæsninger, interviews, plakater og opgaver. Alt dette finder du også samlet under Inspiration.

Hæftet er en del af serien Læsestrategen af Lene Møller. Udbygget sætningslæsning er på vej.

INSPIRATION OG FAGLIGE ARTIKLER På Dansklærerforeningens hjemmeside – finder du under fanebladet Inspiration masser af – ja – inspiration. Direkte til din undervisning, til din egen refleksion og til drøftelse med dine kolleager.

Tjek en gang, og vælg et område til jeres næste teammøde.

t ra t e

g

Illustrationer: Niels Roland Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Redaktion: Stine Hertz Tryk: AKA-PRINT a/s ISBN: 978-87-7135-009-8

Kongevejen 155 · 2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

32

DIN UDDANNELSE

DANSK 4 –– 2014 Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på læreruddannelsen. Den sætter fokus på danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere. Læs mere på dansklf.dk

NY DANSKLÆRER! For tre år siden mødte DANSKredaktionen Laura Borring Schriver til en samtale om hendes linjefagsprojekt i dansk.

Hun gik på det tidspunkt på læreruddannelsen i Aarhus. Her i 2014 er Laura færdiguddannet og har fået ansættelse på Østervangskolen i Hadsten hvor hun underviser i dansk, historie, kristendomskundskab og madkundskab i 5. klasse, billedkunst i 4. klasse og madkundskab i 6. klasse.

Vi har mødt Laura igen og bedt hende fortælle om overgangen fra at være studerende til at blive ”rigtig” lærer.

DIN UDDANNELSE

”Efter endt uddannelse var jeg i en kort periode lærervikar på Hadsten Skole hvor jeg fik prøvet mange forskellige ting, tilmed også en uge i en specialklasse.

Derefter havde jeg tre vikariater på samme skole. Det blev til en fastansættelse som danskfaglig ressourcelærer på mellemtrinnet hvor jeg skulle varetage læse- og stavestøtte. Det var en meget stor udfordring for mig både fagligt, kollegialt og personligt.

Efter et halvt år fik jeg “min egen” klasse på mellemtrinnet i dansk, historie og kristendom hvilket jeg blev meget bedre tilpas med. Det var dejligt at få en tættere relation til eleverne samt få lov til at undervise i hele danskfaget.

Eksempelvis undervise i litteratur og medier.”

Hvordan har du oplevet overgangen fra at være studerende til at arbejde som lærer? ”Langt hårdere og mere tidskrævende end forventet. Men også utrolig lærerig. De mange vikariater det første år, og herunder de forskellige arbejdsopgaver, har givet mig meget.

Jeg har suget til mig fra mine dygtige kolleger.

Hvilke områder fra din uddannelse har du haft mest glæde af i dine første lærerår?

Jeg har haft allermest glæde af mine praktikperioder – selvfølgelig! Hvis det stod til mig, skulle lærerstuderende have meget længere praktikperioder.

Jeg har også haft stort udbytte af min linjefagseksamensopgave i dansk samt min bacheloropgave hvor jeg begge gange fordybede mig i den australske genrepædagogik.”

Hvor oplever du de største udfordringer i dit arbejde med danskfaget netop nu? ”I en klasse med 28 elever og et stort fagligt spring mellem den fagligt mest udfordrede elev og den fagligt mest dygtige elev er min største udfordring helt klart differentieringen. At planlægge og gennemføre en undervisning der er tilpasset den enkelte elevs nærmeste udviklingszone så alle elever opnår mest mulig læring, er en kæmpe udfordring. Specielt nu, hvor forberedelsestiden er blevet mindre.”

Betyder test og prøver noget i din dagligdag med faget? ”Test og prøver betyder bestemt noget i min dagligdag med danskfaget. Det er nødvendigt i forhold til at kunne finde den enkelte elevs nærmeste udviklingszone så eleven hverken knægtes eller slet ikke udvikles. Test og prøver er med til at målrette min undervisning, og i næste uge skal jeg i sam-

33

arbejde med læsevejlederen på min skole afprøve en digital version af ST-prøverne hvilket jeg ser meget frem til. Med skolereformen er vi alle presset med vores knappe forberedelsestid, og derfor vil det være en stor hjælp hvis man kan slippe for tidskrævende rettearbejde. Man har på den måde også mulighed for at lægge resultaterne i en digital portefølje til hver elev.

En ulempe ved at tests og prøver fylder så meget i danskfaget i dag, er at det nemt kan blive styrende for undervisningen så det bliver “teaching to the test”. Så bliver de ting der ikke er så målbare, nedprioriteret, og det er en skam. Eleverne skal også dannes, og det er en meget vigtig dimension i danskfaget.

Målstyret undervisning og synlige mål for eleverne er dog godt for så ved eleverne hvad de skal lære i timerne og kan forholde sig til om de overhovedet får det lært. Det kan også hjælpe mig med at blive mere skarp i min planlægning og gennemførelse af undervisningen.”

Til sidst i samtalen talte vi lidt om muligheder og mangler ved medlemskab af Dansklærerforeningen. ”Jeg er medlem af Dansklærerforeningen fordi jeg er glad for at være dansklærer og gennem mit medlemskab kan blive inspireret af kolleger og teoretikere samt finde undervisningsforløb der er letanvendelige og fagligt velfunderede. Jeg kunne dog godt ønske mig endnu mere af foreningen, fx noget om forældresamarbejdet.

Skole/hjem-samarbejdet udgør en stor del af lærerjobbet hvilket man som ung og ny lærer ikke er særlig rustet til at varetage da det ikke fylder særlig meget på læreruddannelsen, og da man heller ikke har særlig meget direkte kontakt med forældre gennem praktikperioderne. Som ny lærer kunne jeg derfor godt have ønsket mig at Dansklærerforeningen havde konkrete idéer til afholdelse af forældremøder samt artikler hvor garvede lærere fortæller om deres erfaringer.

Derudover kunne jeg også godt bruge artikler hvor lærere fortæller om hvordan de har anvendt Dansklærerforeningens materialer.”

Lauras gode afslutningsreplik får lov at afrunde samtalen: ”Jeg elsker hver eneste gang jeg træder ind ad døren til min klasse, og ser altid frem til at skulle tilbringe tid sammen med alle 28 elever. Selvom lærerjobbet er utroligt udfordrende, giver eleverne så meget igen, og det er derfor at det er så skønt at være lærer!”

Slut med at rette opgavesæt...

Prøv Clio Onlines nye selvrettende og interaktive opgavesystem til dansk Lad eleverne styrke deres færdigheder, og skab bedre grundlag for den praktiske prøveforberedelse i dansk

Udtræk elevstatistik, og følg med i elevernes fremdrift ‘live’ via systemets kontrolpanel

Skab selv dine egne interaktive opgaver, og differentier opgavesæt fra elev til elev eller ud fra klassens behov

Træningsøvelser

Prøv Clio Onlines nye opgavesystem gratis i en måned på clioonline.dk

Afgangsprøver

NYT OM DANSKFAGET

ÅRETS BEDSTE BACHELOROG DIPLOMPROJEKTER Da Lærerprofession.dk uddelte priser for årets bedste pædagogiske diplomafhandlinger fra skoleområdet, var emner inden for danskfaget igen i år stærkt repræsenteret.

AF THORKILD THEJSEN, PROJEKTLEDER & JAN KAARE, JOURNALIST, LÆRERPROFESSION.DK

PROJEKTER OM LÆSNING OG LITTERATURUNDERVISNING I TOP Førsteprisen for bedste professionsbachelorprojekt gik til Stinne Roed Sørensen, Læreruddannelsen i Aalborg ved University College Nordjylland, for et projekt, der handler om litteraturlæsning med nye medier. Førsteprisen for bedste diplomprojekt gik til Maya Rabjerg, Via University College, for et projekt, der handler om brobygning mellem fritidslæsning og læsekompetence,

og tredjeprisen blandt diplomprojekter gik til Charlotte Kusk, University College Nordjylland, for et projekt om litteratur, multimodalitet og dannelse.

Også da IT-særprisen 2014 skulle uddeles, var dansk i fokus. Prisen gik til Tina Vestergaard Pedersen, Læreruddannelsen i Silkeborg ved VIA University College, for et bachelorprojekt om web 2.0 og didaktisk design i danskundervisningen.

I forhold til sidste år er niveauet højere, giver medlemmer af dommerkomiteerne udtryk for. ”Jeg var på forhånd meget spændt på at læse og bedømme,” siger lærer Marianne Anker, medlem af den komite, der vurderede diplomprojekter. ”Det sidste viste sig at være sværere end ventet, fordi samtlige projekter er spændende og på et højt fagligt niveau. Emnerne spænder bredt lige fra de meget praksisnære til de meget teoretiske, men jeg har i alle tilfælde oplevet, at de har noget relevant at byde på.”

Årets prisvinder sammen med fra venstre undervisningsminister Christine Antorini, Tine Vestergaard, Maya Rabjerg og Stinne Roed Sørensen. Charlotte Kusk mangler på billedet. (Foto: Klaus Holsting)

35

36

NYT OM DANSKFAGET

DANSK 4 –– 2014

Stinne Roed Sørensen.

(Foto: Klaus Holsting)

LITTERATURLÆSNING MED NYE MEDIER ”Hvorledes kan arbejdet med iTavs kvalificere elevens læsning af multimodale tekster, og hvordan spiller den faglige målsætning for forløbet sammen med anvendelsen af iPad som læringsplatform?” spørger Stinne Roed Sørensen fra Læreruddannelsen Aalborg ved UC Nordjylland i sit professionsbachelorprojekt.

I et praktikforløb på Gudumholm Skole har hun gennemført et litteraturforløb, hvor der blev arbejdet med den grafiske roman iTavs i en 6.klasse i seks uger med ni lektioner om ugen.

Projektet viser, at undervisning med digitale læremidler rummer både potentialer og udfordringer.

”Potentialet findes i iTavs’ særegne, multimodale udtryk som en del af den komplekse ungdomslitteratur, hvor litteraturen muliggør et samspil mellem det litterære værk og elevens egen livsverden. Ved denne fordobling i litteraturen skabes et spændingsfelt mellem den implicitte læser og den konkrete læser, hvor det gøres tydeligt, hvordan dette harmonerer med eller udfordrer elevernes læsning”, skriver Stinne Roed Sørensen i sin konklusion.

Hele professionsbachelorprojektet ”Litteraturlæsning med nye medier” kan hentes på Lærerprofession.dk og på dansklf.dk.

FRITIDSLÆSNING OG LÆSEKOMPETENCE Der kan være behov for at udvikle rammer for en kvalificeret læsedidaktik i bibliotekstimen, og det kan være læsevejlederen i samarbejde med dansklærerne og bibliotekaren, der tager initiativet, og som på den måde skaber en kvalificerende koordination mellem bibliotekstimen og undervisningen i læsning.

Det skriver Maya Rabjerg i sin pædagogiske diplomafhandling Læselyst - et brobygningsprojekt imellem fritidslæsning og læsekompetence fra professionshøjskolen Via. Afhandlingen bygger blandt andet på en empirisk undersøgelse, som forfatteren har foretaget af biblioteksanvendelsen på sin arbejdsplads. Her belyser hun 6. klassers læseindstilling, deres læsepræferencer og deres fritidslæsning, og sammenligner resultaterne med en undersøgelse af dansklærernes anvendelse af biblioteket, deres anbefalinger af fritidslæsning og omfanget af deres præsentation og højtlæsning af bøger.

I afhandlingen når Maya Rabjerg frem til, at der er en klar sammenhæng mellem læselyst og læsekompetence, og at der er en sammenhæng mellem dem, der ofte læser, og deres

læsekompetence. Piger læser mere og bedre end drenge, og 25 procent læser sjældent eller aldrig.

Hele diplomprojektet ”Læselyst – et brobygningsprojekt mellem fritidslæsning og læsekompetence” kan hentes på Lærerprofession.dk og på dansklf.dk.

Maya Rabjerg. (Foto: Klaus Holsting)

NYT OM DANSKFAGET

37

LITTERATUR, MULTIMODALITET OG DANNELSE Børn og unge mellem 5 og 16 år brugte i 2011 i gennemsnit knap otte timer på medier om dagen. ”For den enkelte tjener detette medieforbrug både klare og mere diffuse formål, ligesom det kan give anledning til at skabe både sociale fællesskaber og fælles kulturelle forestillinger og værdier. Det betyder med andre ord, at børn og unge i

dag i udstrakt grad danner deres forestillinger om samfund og kultur på baggrund af medieformidlede budskaber og oplevelser af den ene eller anden slags”, skriver Charlotte Kusk i sit diplomprojekt fra UC Nordjylland.

Men, spørger hun, hvordan kan man så som dansklærer i folkeskolen tilrettelægge en undervisning, der både inddrager elevernes erfaring fra ”den parallelle skole” og samtidig også præsenterer dem for ”det gode anderledes”, der kan udfordre de erfaringer for dermed at udvikle elevernes selvforståelse og identitetsdannelse?

Det kan være vanskeligt at udvikle sammenhæng mellem fritidens mediekultur og skolens kultur, men det er en forudsætning, at de to kulturer spiller sammen, hvis skolen skal løfte den dannelsesopgave, der er afgørende for børn og unges udvikling i dag, hedder det i Charlotte Kusks konklusion.

Hele diplomprojektet ”Litteratur, multimodalitet og dannelse – billedromanen som brobygger mellem skolekultur og mediekultur” kan hentes på Lærerprofession.dk og på dansklf.dk.

Charlotte Kusk og undervisningsminister Christine Antorini. I baggrunden en af sidste års vindere. (Foto: Klaus Holsting)

WEB 2.0 OG DIDAKTISK DESIGN I DANSK ”Hvorledes kan arbejdet med iTavs kvalificere elevens læsning Hvad kan it – og i særdeleshed web 2.0-medier bidrage med, når man under-viser i litteratur i dansk? spørger Tina Vestergård i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved VIA UC: Bliver eleverne faktisk mere motiverede? Hvad kræver det af lærerens rammesætning og stilladsering af undervisningen? Og hvilke kompetencer har eleverne brug for i vidensam-fundet? ”At inddrage web 2.0-medier i dansk undervisningen – og helt specifik i litteratur-undervisningen idenne sammenhæng – giver mange fordele, der er med til at kvalificere litteraturlæsningen og det tilhørende analysearbejde,” skriver Tina Vestergård i sin konklusion.

Web 2.0 tilbyder autenticitet, kommunika-tionsfællesskaber og brugergenerede projekt-muligheder, og det kan ses som en resurse til at gå nye, alternative veje i litteraturarbejdet, mener hun. Men: ”De to nye modeller didaktik 2.0-planlægningsog refleksionsmodellen og den e-didak-tiske overvejelsesmodel giver inspiration og bidrager med gode overvejelser, men ingen af dem er en værdig afløser.

Løsningen blev mit forslag til redesign af den didak-

tiske model, hvor jeg har ladet mig inspirere af de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs i udarbejdelsen af dette bachelorprojekt.”

Hele diplomprojektet ”Web 2.0 og didaktisk design i danskundervisningen” kan hentes på Lærerprofession. dk og på dansklf.dk.

Undervisningsminister Christine Antorini og Tina Vestergård .

(Foto: Klaus Holsting)

38

PÆDAGOGISK FRIKVARTER

DANSK 4 –– 2014

BØRN SKAL BARE HAVE NOGLE TØRRE TEST I 1997 fik At Tænke Sig-journalisterne Ole Rasmussen og Gorm Vølver Dansklærernes Pris. Begrundelsen var deres sproglige formåen i disciplinen poetisk sagprosaleg som kan udfordre den dansklærer der har et ambitionsniveau så højt som Alle Tilhører Fællesskabet den dag Alle Tosprogede Smiler når de læser At Tænke Sig.

PÆDAGOGISK FRIKVARTER

De er sproglegende og tabufornægtende – og derfor stadigt aktuelle. Hør blot fra dengang: LYNINTERVIEW – Hr. undervisningsminister Skole Vig Jensen, hvordan skal danske skolebørn blive bedre til at læse?

– De skal bare have nogle tørre tests.

ANNONCE Meld dit barn ind i Pædofilt Landsforbunds alternative pasningsordning. Åbner tidligt og lokker sent. Vi ligger vandret med dine børn og tilbyder højtlæsning af bl.a. ’Gramse og Kyllingen’, ’Pædo pedal’ og ’Tottes far ta’r selv tøj af’. Keder ungerne sig, tager vi bare vores instrumenter frem og begynder at pille.

OBS! (Oplysning til Børn, der vil drikke sig Stive) Kom ind og nyd en flyverdragtsjus på babyBar. I Ulvetimen er der duplo-up.

39

’Oles nye autobil’ blev til ’Alis brugte BMW’ ’Hyp, du store kindhest’, ’Når min far kommer hjem, så har min mor lige slået’, ’Whop, lille Hans’ og ’Vågn op og slå på dine drenge’ var egnede til at erstatte savnet af spanskrøret.

Mens genusperspektivet i litteraturundervisningen kunne strammes op ved læsning af let redigerede klassikere som fx Shakespeares ’Julie og Julie’ eller H.C. Andersens ’Historien om en moder og hendes registrerede partner’.

De sluttede deres takketale med at sige: ”Vi synes, det er modigt af jer at give prisen til nogen, som dag efter dag, år efter år, bevidst forsøger at underminere det danske sprog.”

Og kære læser Nu er det din tur til at underminere det danske sprog. Kom med dit bud på hvilke redigeringer af tekster vi har brug for i den reformerede skole.

OBS! Du kan også få serveret din drink i væltekop!

Og de to herrer takkede for prisen med en række forslag til en opdatering af tekster, så de kunne blive relevante for tidens børn nu, hvor alle etniske, sociale og seksuelle minoriteter skal tilgodeses. ’Ole sad på en knold og sang’ blev til ’Ali sad på en ged og bad’

Send dine forslag til redaktionen på dansklf@dansklf. dk, mærket ATS inden 1.2.2015 Der er en ATS-præmie til de tre DANSK-redaktionen finder bedst.

40

FAGLIG OMTALE

DANSK 4 –– 2014

CLIO ONLINE PLATFORM 2.0 AF LISE STADELUND, lærer på Skolerne i Oure, idræt og performance og lærebogsforfatter

Clio Online eller danskfaget.dk har siden 2007 tilbudt dansklærere inspiration til danskfaglige aktiviteter via deres digitale læringsportal. Nyeste skud på den digitale stamme hos Clio Online Platform 2.0 er muligheden for at arbejde med interaktive og selvrettende opgaver.

De selvrettende opgaver tilbydes sammen med portalens øvrige aktiviteter og kan anvendes i lærerens planlægning, afvikling og evaluering af undervisningen.

Opgaverne består af selvrettende afgangsprøver udviklet til 9. og 10. klasse i læsning, retskrivning og læsning og sprogbug. Opgaverne er sammensat, så de matcher de eksisterende prøver i form og indhold. Afgangsprøverne er bygget op efter Undervisningsministeriets standarder for digitale prøver og vil kunne anvendes som træning og forberedelse til pilotprojektet med selvrettende prøver i 9. klasseprøven i læsning og retskrivning, der afvikles i maj 2015.

Eleverne kan ligeledes arbejde med træningsøvelser, der har fagligt fokus på stavning, ordkendskab og sprogbrug.

Opgavetyperne kan tildeles større eller mindre grupper af elever alt efter faglige mål og niveau. Træningsøvelserne kan anvendes fra 4. klassetrin.

Lærerne kan via statistik på hver enkelt elev justere niveau og aktiviteter, så de er tilpasset elevens faglige progression.

Det er muligt at tildele elever ekstra tid til opgaverne og regulere sværhedsgraden på de valgte træningsøvelser.

Eleven modtager feedback på løste opgaver og bliver anvist, hvilke faglige områder i forhold til fx læsning eller stavning der kræver yderligere træning. Lærerne kan selv udvikle nye opgaver, der passer til den enkelte elev eller klassen, og tilføje dem i opgavebanken.

Afgangsprøverne og træningsøvelserne kan indgå i lærernes samlede arbejde med årsplaner, læringsmål, forenklede fælles mål, elevplaner og evaluering.

Ser man med danskfaglige øjne på udviklingen inden for digitale læringsportaler, bør man rette fokus mod, hvordan disse inddrages i danskundervisningen. Fagteam og dansklærere skal fortsat diskutere faglige, didaktiske og pædagogiske områder af faget og sammen udvikle den undervisning, eleverne i den danske grundskole er en vigtig del af. Portalerne tilfører og tilføjer opgavetyper og aktiviteter, der er et dynamisk pust til den undervisning, der i forvejen lever rundt omkring i de danske klasseværelser, og elever og lærere har mulighed for at synliggøre den faglige progression i et digitalt univers. Den personlige feedback mellem lærer og elev kan understøttes af digitale værktøjer, men må ikke glemmes i mødet med fremtidens læringsportaler.

FAGLIG OMTALE

41

LÆSEKORT Dansklærerforeningens Forlag har i oktober udgivet en LÆSEKORT-serie med tre LÆSEKORT der retter sig mod hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Kortene har indbydende forsider illustreret af Charlotte Pardi, og på bagsiden er enkle og gode læsestrategier kort beskrevet.

Med et læsekort lige ved hånden erindres eleverne om hvad de skal have fokus på i de tre faser: Før du læser Mens du læser Efter du har læst

En del elever vil helt sikkert hurtigt indarbejde rutinerne for de fleste punkter, men med LÆSEKORTENE bliver det let for læreren at støtte alle elever i læseprocessen.

For at inspirere og støtte lærerens tilrettelæggelse og stilladsering af eleverne, er der udarbejdet en lærerguide, Klart på vej til en bedre læsning. Denne hentes på dansklf.dk.

Både LÆSEKORT og lærerguide er forfattet af Rie Borre der er læsevejleder i Hvidovre Kommune.

Læsekortene sælges i pakker med 30 kort og købes via dansklf.dk/Butik

DIN STEMME TÆLLER Din stemme tæller er den tvetydige titel på Modersmål-Selskabets nyeste årbog der netop er udkommet. ”Talestemmen er vores bedste og dyrebareste redskab i samvær med hinanden. Stemmen kan udrette næsten alt for os og også ødelægge meget. Selvom teksten er på skrift, har den altid en iboende mundtlighed! Det gælder det kedeligste skema, den letteste poetiske lyrik, den store roman, og det ændrer sig ikke ved at skærmen erstatter papiret. Stemmen skal og kan høres.” Sådan skriver Gerda Thastum Leffers, bestyrelsesmedlem og formand for Modersmål-Selskabets årbogsudvalg, i forordet.

Tolv forfattere bidrager i årbogen til beskrivelse af stem- mens betydning ud fra hver deres synsvinkel: Kunstnerens uforglemmelige stemme, Min mors stemme, Tabet af sin egen stemme, Den uforståelige stemme, Musikken i stemmens sprog, Prædikantens stemme, Stemmen i koret, Stemmens udvikling, Politikerens stemme, Den optimistiske stemme, Engagementet i stemmen, Undervisningen i stemmens brug. Årbogen, der er nr. 35 i rækken, er på 140 sider og koster 100,- kr.

Bogen kan købes af Modersmål-Selskabet.

42 FAGLIG OMTALEDAGE FORÅR 2015 DANSKLÆRERNES

DANSK 4 –– 2014

FÆLLES MÅL – MEN VI KAN SÅ MEGET MERE I efteråret måtte vi erkende at lærerne havde alt for travlt, så vi valgte at rykke Dansklærernes dage til foråret. Nu er det tid at tage fat på arbejdet med Nye Fælles Mål – der jo træder i kraft den 1. august 2015.

Dansklærerforeningen har været skrap i sin vurdering af de forenklede Fælles (lærings-) Mål fordi vi frygter at en målstyret undervisning vil føre til en ringere undervisning.

Men når målene er vedtaget, er det også vores holdning at vi skal gøre frygten til skamme ved at vise at vi dansklærere kan så meget mere. Hellere på tæerne end på hælene, kunne være vores tilgang.

DANSKLÆRERNES DAGE HOLDES TO STEDER I LANDET. Programmet tager afsæt i Fælles Mål. Det retter sig mod alle dansklærere, og en del af dagen vil foregå i afdelingsopdelte workshops.

Dagen slutter med besøg af forfatteren Jesper Wung-Sung.

TID OG STED: Mandag den 23. februar på Hornslet Skole Tirsdag den 17. marts på Strandgårdskolen i Ishøj.

Se hele programmet, og tilmeld dig på dansklf.dk Vi glæder os til at se dig blandt os der nægter at være på hælene.

dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

LÆS MERE, OG TILMELD DIG PÅ DANSKLF.DK

GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF DANSK

FÆLLES MÅL Nye forenklede Fælles Mål er temaet for Dansklærernes dage der holdes i februar og marts. Kurserne har titlen: FÆLLES MÅL – MEN VI KAN SÅ MEGET MERE. I DANSK1 vil vi også tage den udfordring op der ligger i at arbejde med – i – ud fra – og rundt om de nye mål.

TEMAER FOR DANSK 2015

Fra 1. august skal alle folkeskolelærere arbejde med målene som rettesnor for tilrettelæggelsen af elevernes læring, og det vil vi i Dansklærerforeningen gerne tage hånd om, så arbejdet, undervisningen og læringen kommer i balance.

nr. 2. udkommer i juni: Flerstemmighed og multimodalitet – Dialog mellem danskfagets udtryksformer

I DANSK1 kan du læse om læringsm ålstyret undervisning, om udfordringen med at lade dannelsestanken være et vigtigt potentiale i al danskundervisning og om konkrete eksempler på hvorledes målene kan udfoldes i praksis.

nr. 3. udkommer i oktober: Børnelitteraturkritik

Glæd dig til næste nummer

GLÆDELIG JUL DANSK 4 er det sidste nummer i 2014, og derfor skal denne næstsidste side også bruges til at ønske alle medlemmer og jeres familier en rigtig god og fredfyldt jul.

I Dansklærerforeningen ser vi tilbage på et år med mange aktiviteter og store udfordringer – ikke mindst i slipstømmen på folkeskolereformen og ny læreruddannelse. Det har også været et år hvor Dansklærerforeningens Forlag udgav en lang række nye bøger, og et år hvor vi har afprøvet nye kursustiltag og mødt mange dansklærere rundt i landet.

Nu ser vi frem til ferie og til at begynde på 2015 med nye kræfter.

Vi glæder os til aktiviteter sammen med jer alle og til møder, mails og medlemsfremgang!

nr. 1. udkommer i marts: Fælles mål

nr. 4. udkommer i december: Det musiske i dansk

DANSK 1 UDKOMMER I MARTS 2015

IDNR 42414

portræt af en dansklærer

Marianne Hundebøl 36 år. Arbejder på Søndergades Skole i Brønderslev og underviser ”kun” i dansk og samfundsfag.

Jeg blev faktisk dansklærer ved en tilfældighed, da mit valgte linjefag ikke blev oprettet, hvorfor jeg i sidste øjeblik måtte vælge et andet fag. Det blev så dansk. Jeg fik en fantastisk dansklærer på seminariet, der formåede at begejstre og skabe engagement. Nøgleord, som jeg nu 11 år senere ihærdigt forsøger at få til at gennemsyre min danskundervisning ...

Jeg har for øvrigt ikke et sekund fortrudt mit valg!

Jeg har mange fantastiske oplevelser med danskfaget. Et af de øjeblikke, der står klarest for mig, var, da en af mine ordblinde elever strålende fortalte, at han netop havde fået Yahya Hassans digtsamling til sin fødselsdag. Hans interesse herfor skyldtes skolens læsemaraton, hvor eleverne i 24 timer læste i alt 128.190 sider. I den forbindelse arbejdede vi intensivt med digtsamlingen, da netop Yahya Hassan var en af de forfattere, der gæstede skolen.

Chikanerne på vejen til en god danskundervisning er: − Stoftrængsel. − Manglende forberedelsestid i forbindelse med vores nye arbejdstidsaftale. − Manglende mulighed for efter-/videreuddannelse. Selv korte kurser gør en kæmpe forskel i dagligdagen, og desværre får vi efterhånden meget sjældent mulighed for at komme af sted.

Lige nu er jeg især optaget af at gøre mine to 9. klasser helt klar til årets afgangsprøve og ikke mindst til diverse udfordringer efter folkeskolelivet. Derudover er vi på skolen i færd med at planlægge Skriftsproget sprudler (årets fagdag i dansk der bl.a. omfatter besøg af Per Vers, Peter Dyreborg, Nick Clausen & Jørn Jensen).

Jeg er medlem af Dansklærerforeningen, fordi det er min kilde til inspiration!

Mit bedste råd til andre dansklærere er, at de altid skal gå efter selv de vildeste danskdrømme. Alt kan lade sig gøre, hvis bare man kæmper nok!