Dansk Noter 1 2012

DANSK MARTS 2012 NOTER

mit.dansklf.dk/tidsskrifter/Dansk_Noter.aspx

1

Lyst og mod – til det nordiske i dansk

DANSK 1 2012 NOTER Redaktion Ansvarshavende Sophie Holm Strøm Hunderupvej 137 5230 Odense M Mobil: 2613 1085 sophiestroem@gmail.com Anmeldelser Sune Weile Ildfuglevænget 80 5260 Odense S Tlf.: 2578 7435 weile@galnet.dk Billedredaktør Sophie Holm Strøm Øvrige redaktionsmedlemmer Anne Mette Finderup Rosenvængets Sideallé 9, 3 tv.

2100 København Ø Tlf.: 2893 7904 af@ijg.dk Fie Søholm Mårvænget 40 5800 Nyborg Tlf.: 6166 3050 fs@oure.dk Ivar Lærkesen Baneparken 2 3720 Aakirkeby Tlf.: 5697 2547 ILaerkesen@gmail.com Lars Dalum Granild Silkeborg Gymnasium Lillehammervej 5 8200 Århus N Tlf. 8618 7980 lg@silkeborg-gym.dk

DANSK NOTER 2/2012: Tema: Mundtlighed og medier Deadline: 23/4 2012 Abonnement (4 numre + særnumre): kr. 300,-. Enkeltnumre: kr. 100,-.

Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til Dansklærerforeningen på dansklf@dansklf.dk.

Bestilling af enkeltnumre sker på www.mit.dansklf.dk/Tidsskrifter/ Dansk_Noter.

Dansk Noter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansklærerforeningens sektion for gymnasielærere.

DANSK NOTERS hjemmeside: mit.dansklf.dk/Tidskrifter/ Dansk_Noter Manuskripter og indlæg: Sendes til sophiestroem@gmail.com eller: Sophie Holm Strøm Hunderupvej 137 5230 Odense M Vi modtager meget gerne bidrag til bladet efter disse retningslinjer: Maksimallængde på artikler er normalt 12.000 tegn inklusive mellemrum. Skriv gerne kortere.

Opsætning: Antal anslag opgives først i artiklen. Skriv forfatternavn, titel mv. over titlen / rubrikken. Og skriv gerne et par linjer om dig selv (fødselsår, stilling, publikationer, andet). Vedlæg digitalt billede af dig selv. Afsnit markeres med indryk.

fremhæves grafisk. Eventuelle referencer kan gives i parenteser i teksten eller som noter. Begræns venligst brugen af noter.

Fuldstændige litteraturreferencer placeres i litteraturlisten. Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansk Noters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk ISSN: 0107-1424 Oplag: 3000 Printed in Denmark 2012 Illustrationer: Mikkel McAlinden Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Zeuner Grafisk as Tidsskriftet udgives med støtte af Undervisningsministeriets tipsmidler gennem tilskud til porto/ forsendelse fra ”Bladpuljen” under Styrelsen for bibliotek og medier.

Længere citater skal kursiveres og markeres med en blank linje før og efter samt indryk.

Forsidefoto: Sanctuary 2005 (180 x 180 cm)

Artikler bør have en kort pointerende manchet og mellemrubrikker samt forslag til citater som kan

Bagsidefoto: Ung i Norden.

Foto: Sophie Holm Strøm

Indhold 4

Leder Broen

Af Claus Nielsen

6 Præsentation

Lyst og mod – til det nordiske i dansk

7

Illustrationer Mikkel McAlinden Tema: Lyst og mod – til det nordiske i dansk

9 Nordspråk 40-års-jubilæum

”I en vis forstand er det nu sidste udkald for det nordiske sprogfællesskab.”

10

16

Af Lis Madsen

10

Nordisk som mål – blålys eller nordlys

Af Frans Gregersen

”De små lærer lynhurtigt at begå sig på nordisk i swimmingpoolene.”

16 Några ord om språkförståelse i Skandinavien

Af Katarina Lundin

22

At åbne til det nordiske sprogfællesskab Af Jørn Lund

28

Hvordan udbygge nordisk sprogforståelse?

Af Ivar Lærkesen

22

29

Vilje til språk Af Bodil Aurstad

33

Litteratur i midten

Af Hannah Lutz

38 Nordisk sprog og nordisk kultur

33

på skemaet hos sprogpiloterne

Af Lis Madsen

41

Ordbogssamarbejde i Norden Af Lars Trap-Jensen

”Det nordiske

Faglig orientering

språksamarbeidet er noe helt enestående.”

46

Forsøg med skriftlig eksamen Af Susan Mose

50

Tiden råber på talesprog Af Thomas Hjelm Hansen og Maja Christine Wester

52

Digtets natur Af Lars Green Dall

29

56 NORDISK-voxpop 58 din forening UDEN FOR TEMA

60

Fejltrin

Af Hardy Bach

66 Kursus

41

Leder

Broen När man väl upptäckt musikens kraft finns ingen återvändo. Det är som när man runkat första gången. Man kan inte sluta. Man har öppnat en kapsyl och skummet forsar ut i en väldig stråle, ett tryck som slår dörren ur näven på en, som sliter loss gångjärnen och bara lämnar ett gapande hål.

Mikael Niemi: Populärmusik från Vittula I efteråret 2011 kørte tv-serien Broen på dansk og svensk tv. Serien, der er en samproduktion mellem dansk og svensk tv, tog udgangspunkt i fundet af et lig midt på Øresundsbroen. Både svensk og dansk politi blev således involveret, og en mandlig dansk og en kvindelig svensk efterforsker blev sat på sagen. Den danske efterforsker er den bamsede, joviale og bramfri mand med rod i driftslivet, mens den svenske pendant er en næsten autistisk Lisbeth Salander-lignende kvinde der er dygtig på den kølige og knivskarpe måde. Hvor langt symbolikken i efterforskerparret skal drives, er et åbent spørgsmål. (Og det symbolske i at kvindeligets nedre del findes på den danske side kan man naturligvis selv overveje.) Mere interessant symbolsk er naturligvis at broen bliver symbol på samarbejde og en sammenhæng mellem det svenske og det danske. Personerne forstår hinanden sprogligt, og de bevæger sig ubesværet mellem svenske og danske lokaliteter. På samme måde er det naturligvis håbet at serien kan signalere en relativ ubesværet sammenhæng mellem svensk og dansk. Og selv om der ikke er en bro mellem Norge og Danmark – der er dog jævnlige færgeforbindelser – bør det norske naturligvis også inddrages i et symbolsk nordisk brobyggeri. De nordiske lande er ikke længere fra hinanden geografisk, mentalt og sprogligt end at et tættere samarbejde burde kunne etableres.

Dansklærerforeningen vil gerne slå til lyd for at mentale broer mellem de nordiske lande skabes og styrkes. Det kan vi som dansklærere være stærkt medvirkende til i danskfaget. Arbejdet med nordisk litteratur er desværre blevet nedtonet efter reformen 2005. Men det skal naturligvis ikke afholde os fra at genoplive og forstærke dette arbejde. Der er masser at hente i norsk litteratur, og hvorfor ikke læse norsk litteratur på netop

4 DANSK NOTER

norsk. I de danske boglader ligger der stakke af Karl Ove Knausgårds Min kamp. Det burde naturligvis være de norske udgaver der ligger stakke af, idet det er ganske ubesværet at læse Knausgård på originalt sprog. Og i dansktimerne vil det være oplagt at inddrage uddrag fra Min kamp. Det kniber lidt mere med det svenske. Men det bør ikke afholde os fra også at inddrage svenske tekster.

Arbejdet med det nordiske bør imidlertid langt fra holde sig til det rent litterære. Med den nemme netadgang kan vi inddrage svenske og norske avisartikler i det daglige arbejde med danskfagets stofområder.

Hvorfor ikke fx lave en retorisk analyse af en af statsminister Stoltenbergs taler i forbindelse med massakren på Utøya? Og hvorfor ikke bruge svenske og norske eksempler når der undervises i nyheder?

Det er endvidere interessant hvordan de nordiske modersmålsfag står med de samme udfordringer og hvordan man søger løsninger der er ret parallelle. Det skriftlige opprioriteres, og der undervises i skriftlighed på en række kreative måder i de nordiske lande, der dermed kan hente inspiration, undervisningsmateriale og undervisningsideer hos hinanden. Det samme gælder faglig læsning. Og de udfordringer den litterære dimension har i danskfaget, er helt genkendelige i de øvrige nordiske lande. Det kan således også her give god mening at skele til hvordan vore nabolande takler den litterære undervisning.

Endelig er der en god og vigtig pointe i at en åbenhed over for svensk og norsk generelt åbner for et langt større sprogområde end hvis man kun holder sig til det danske. Desuden kan det være med til at skubbe til en større sproglig tolerance. Det kan der indimellem godt være brug for i Danmark.

Vi bør således som dansklærere være med til at skabe bro mellem det danske, svenske og norske. Det kan på mange måder være med til at berige vores danskundervisning.

Claus Nielsen, formand for Dansklærerforeningen/G

Aquarium 2007 (125 x 98 cm).

DANSK NOTER 5

Præsentation

Lyst og mod – til det nordiske i dansk Svensk og norsk. Åh, nej! Nu har jeg igen ikke fået læst de der svenske og norske tekster med min klasse. Nå, skidt, i virkelighedens verden betyder det jo ikke så meget. Ganske vist står der i læreplanen om den litterære del noget med at teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog. Skulle jeg måske tage det lidt mere alvorligt, det der med det svenske og norske?

Lad os bare alle sammen bryde sammen og tilstå: Det bliver aldrig til særlig meget med det norske og svenske. Og sådan har det været i rigtig mange år. Og hvad skal vi også med det? Det nordiske var noget man dyrkede da Nordisk Råd blev grundlagt i 1952. Nu er vi internationale og globale. Og, ih hvor er vi gode til engelsk! Glem det der norske og svenske!

Ja, tøv nu en kende! Vi er faktisk så kontroversielle at vi har gjort dette nummer til et nordisk nummer, og samtidig udkommer tidsskrifter fra vores søsterorganisationer i Norge, Sverige, Finland og Island som også har det nordiske som tema. For en stor del med de samme artikler som her i Dansk Noter. Hvorfor dog?

Hele problematikken om det nordiske blev drøftet på en konference i november. Dette nummer bygger for en stor del videre på denne konference. Vores bud er at vi må nytænke det nordiske i skolen. At læse lidt Ibsen og lidt Strindberg er godt nok i forbindelse med det moderne gennembrud. Men det kan ikke gøre det ud for at være en indføring i nabosprogene.

Hvorfor i det hele taget beskæftige sig med det nordiske: • Det er fabelagtig nemt at åbne for et sprogområde som omfatter ca. 20 millioner mennesker. Ingen grund til sproglig mindreværdsfølelse der. Ved hjælp af nogle ganske få timers undervisning i nordisk sprogforståelse vil man kunne bemægtige sig dette store sprogområde.

• Norden er en stærk region i Europa. Hvis vi plejer vores sprogområde på 20 millioner mennesker, bliver vi endnu stærkere.

• Kendskab til nabosprogene virker tilbage på ens eget sprog. Det ligger snublende nær så snart man i AP eller dansk taler om sproghistorie at inddrage de andre nordiske sprog. Samtidig får man indsigt i de vigtige kontrastive forskelle mellem sprogene. En indsigt som gør at man faktisk kan forstå de skandinaviske nabosprog.

• En af de gode ting som gymnasiereformen i 2005

6 DANSK NOTER

gjorde ved danskfaget, var at det danske sprog ikke mere blot blev opfattet som dansk rigsmål, men lige så meget som en mangfoldighed af sproglige varianter. Det vil være en smal sag at se de nordiske sprog i det lys, altså ikke anskue dem som nationale monolitter, men snarere i et sprogligt kontinuum.

• Kendskab til nabosprogene ligger i smuk forlængelse af den sproglige linje som er lagt i både EU og Europarådet hvor man anbefaler beherskelse af flere europæiske sprog og opfordrer til forståelse af ens nabosprog. Altså et noget andet sprogsyn end det som er blevet et af de sørgelige resultater af gymnasiereformen hvor engelsk næsten fuldkommen har fortrængt en sproglig diversitet.

• Det ligger i den nordiske sprogkonvention at man ikke blot skal respektere nationalsprogene, men også minoritetssprogene. Et gyldent mål, ikke mindst i Danmark. I det lys er det interessant også at inddrage hvad der sker med indvandrersprogene i de andre skandinaviske lande.

• Der er en intens og helt uformel sproglig udveksling i de skandinaviske lande, ikke mindst i grænseområderne. Lad os dyrke forbindelseslinjerne og ikke stirre os blinde på forskellene.

I artiklerne er det et gennemgående synspunkt at nabosprogsundervisningen aktivt skal arbejde med sprogforståelsen og ikke blot basere sig på læsning af litterære tekster. De tekster som vælges, skal være relevante i de pågældende undervisningsforløb, og nabosprogsundervisningen skal først og fremmest forankres i det mundtlige, noget som lettes med de omfattende nordiske internetressourcer som er udviklet.

En nordisk sprogdidaktik må indlejres i en større fortælling. Fortællingen må have en utopi og må samtidig være i kontakt med realiteterne, have en pragmatisk dimension.

Det siger Frans Gregersen i sin artikel ”Nordisk som mål – blålys eller nordlys?” En artikel hvor han gennemgår nordisk sprogpolitik og fremsætter ideer for en ny og relevant nabosprogsundervisning forankret i det mundtlige.

Et foretagende som gennem lang tid har arbejdet med det nordiske, er Nordspråk. Ja, faktisk fylder organisationen 40 år i år. Lis Madsen, som er projektleder for Nordspråk, skriver om det arbejde der udfoldes her, både m.h.t. kursusvirksomhed og udvikling af en nabosprogsdidaktik. Vi kommer i øvrigt tilbage hen over Fortsættes side 8

Mikkel McAlinden (f. 1963)

”Mine arbeider er et dypdykk i hva et fotografi er. Bildene mine ser til forveksling ut som fotografier og det er relevant at de beholder en fotografisk nøytralitet. De er egentlig kollager, nitidig sydd sammen til å ligne sitt utgangspunkt. I denne prosessen skjer det en dramatisk og samtidig nesten umerkelig endring. I produksjonen forsøker jeg å få til en 1 – 1 størrelse i bildene, (noe som i seg selv er en umulighet den er jo tross alt flat!) Men informasjonsmengden jeg har i teknikken tillater en enorm detaljerikdom og den gir meg en uavhengighet fra konvensjonelle fotografiske regler som fokus, perspektiv, farge og tid.

På den andre siden tar det langt tid å re-etablere dette avgjørende øyeblikket så motivet må interessere meg utover det alminnelige voyeuristiske estetiske begjæret.

En ung fotograf i det amerikanske militæret i Iraq sa om bildene mine at de var veldig kjedelige men allikevel fortsatte han å se på dem. Dette var en utrolig fin og riktig kompliment. Jeg er fascinert av det tilforlatelig og i dette ligger det også en tro på et visuellt språk som be-

veger seg parallelt og utenom det verbale og logiske. Jeg tror at når vi først blir fascinert av et bilde er det veldig mange mulige grunner men som en forelskelse føles fascinasjonen en stund før logikken kobles inn og advokatene i hjernen skriver om kontrakten. Sånn sett lager jeg bilder som vanskelig kan forklares på telefonen.”

Mikkel McAlinden Det er en stor ære at kunne præsentere denne meget spændende og visuelt udfordrende serie af digitale fotografier af den internationalt anerkendte norske kunstner Mikkel McAlinden i forbindelse med dette nordiske temanummer af Dansk Noter, der samtidig markerer 40-årsjubilæet i Nordspråk. Mikkel McAlindens fotografier udfordrer og driller beskuerens blik på virkeligheden med sine sammensatte motiver, der overskrider de sædvanlige begrænsninger i tid og rum.

God fornøjelse!

Sophie Holm Strøm

DANSK NOTER 7

Endgame 1999 (111 x 234 cm).

Fortsat fra side 6 året med markeringer af jubilæet. For Nordspråk er et sprællevende foretagende!

Docent Katharina Lundin skrev i 2005 sammen med Lars-Olof Delsing forskningsrapporten ”Håller språket ihop Norden”, en rapport som gav et ganske pessimistisk billede af den skandinaviske sprogforståelse.

Lundin gør rede for sine forskningsresultater som har ligget til grund for de omfattende nordiske fremstød i de senere år. Hendes artikel munder ud i det synspunkt at i en tid med internationalisering bør man dyrke det skandinaviske sprogfællesskab, og i så fald må interessen for Skandinavien forankres hos vor tids ungdom.

Jørn Lund tager tråden op og giver gode grunde til at det er vigtigt at arbejde med nordisk sprogforståelse, og at globaliseringen ikke skal ses som en fare for det nordiske sprogfællesskab, men som noget der kan øge bevidstheden om fællesskabet og etablere nye kommunikationsplatforme. I forlængelse heraf skriver Ivar Lærkesen om hvilke tanker man gjorde sig på Nordspråks nordiske sprogkonference i november 2011 om hvordan man udbygger den nordiske sprogforståelse?

I artiklen ”Vilje til språk” fremsætter Bodil Aurstad fra den nordiske sprogkampagne ideer til hvordan vi arbejder med det nordiske sprogfællesskab. Kampag-

8 DANSK NOTER

nen har haft overskriften «Du forstår mere, end du tror – hvis du tør», og den har sat fokus på det nordiske sprogfællesskab. Den har dermed haft et identitetsfokus, men i stedet for at lægge vægt på historiske modsætninger og kultur- og interessekonflikter, har kampagnen lagt vægt på det moderne nordiske fællesskab.

En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden er at der indsamles og akkumuleres viden om ligheder og forskelle mellem de nordiske sprog. Dette felt behandler Lars Trap-Jensen i sin artikel . ”Ordbogssamarbejde i Norden”. Med fokus på ordbogsprojekter præsenterer han en række af de sammenhænge de nordiske leksikografer samarbejder i.

I 2013 udvides det forbilledlige initiativ, Sprogpiloterne, til gymnasieområdet. Det glæder vi os til, og vi lægger op til det i dette nummer med en artikel om Sprogpiloterne. Det er i det hele taget næsten forbavsende så voldsomt mange værktøjer der udvikles i disse år med henblik på nabosprogsforståelse. Og arbejdet med nabosprog kan sagtens virkeliggøres inden for det danskfag vi har. Vi spilder ikke tiden, men får et nyt perspektiv på vores fag forærende, og husk så at vi får adgang til et sprogfællesskab med 20 millioner mennesker.

God fornøjelse!

Redaktionen

Tema: Lyst og mod – til det nordiske i dansk

Af Lis Madsen, projekleder for Nordspråk

Nordspråk 40-års-jubilæum Til lykke, grattis, onnea, gratulerer, til hamingju, gratulerar, til lukku – Nordspråk fylder 40 år i 2012.

Det nordiske har stået på dagsordenen i skoleverdenen i mange år, og Nordspråk har spillet og spiller stadig en helt central rolle i forhold til at tage temperaturen på, hvad der foregår på den litterære og kulturelle scene i Norden, ligesom Nordspråk har været med til at sikre, at undervisningen i det nordiske stof hele tiden opdateres og får ny inspiration. I år fylder Nordspråk 40 år. Det er flot, at en forening, der bygger på frivilligt arbejde, og som har måttet søge støtte fra år til år, har overlevet så længe.

Nordspråk er en sammenslutning af nordiske foreninger for undervisere i nordiske sprog som modersmål og fremmedsprog. I Nordspråks arbejdsgruppe sidder 1-2 medlemmer fra hver forening, og mindst en gang om året mødes arbejdsgruppen og planlægger det/ de kommende års kurser og udgivelser. De seneste år har de faglige foreningers tidsskriftredaktører været en integreret del af nordspråk, og samarbejdet har betydet fælles nordiske temanumre og nordiske artikler i de enkelte landes tidsskrifter. Nærværende nummer er et eksempel på samarbejdet.

Nordspråks primære formål er at arrangere efteruddannelseskurser om nordiske temaer og at udgive undervisningsmaterialer til undervisning i nordiske sprog og nordisk kultur. Et fast programpunkt er de nordiske sommerkurser, hvor grundskolelærere og folkeskolelærere får anledning til at møde nordisk natur, kultur, sprog og historie. Temaer og lokaliteter skifter fra år til år, men interessen for at udforske nordiske temaer og problemstillinger går igen. Det er blevet til mange spændende og eksotiske kurser gennem årene, fx Opdagelsesrejsende i litteraturen (afholdt på Svalbart), Fra Snorre til standup (Borgerfjord i Island), Det fantastiske i

den nordiske fortælling (Brønnøysund i Nordnorge) for blot at nævne 3 af de 39 sommerkurser, der er afholdt til dato. Sommerkurserne afholdes på skift i de nordiske lande og selvstyreområder, og de tilrettelægges, så deltagerne både møder den lokale litteratur, kultur og natur – og selvfølgelig er kursussproget skandinavisk.

Ved siden af sommerkurserne arrangeres der hvert år vigtige kurser og konferencer, hvor forskellige målgrupper får lejlighed til nærmere at undersøge og diskutere væsentlige nordiske udfordringer. De seneste år har vi været særligt optaget af, hvordan vi kan skabe interesse for Norden blandt unge. Det er bl.a. blevet til et interessant kursus om Mobilkutur i Norden og en konference med temaet Ung i Norden.

Igennem årene har Nordspråk taget initiativ til at få udgivet en række vigtige udgivelser til støtte til undervisning i det nordiske stof. Nabosprogsdidaktik, der primært retter sig mod lærerstuderende og uddannede lærere, giver et godt afsæt for og ideer til, hvad, hvorfor og hvordan i forhold til nabosprogsundervisning, en nordisk filmpakke har givet lærere let adgang til at arbejde med relevante nordiske spillefilm, og forskellige sproglige materialer har givet dansklærerne i Island et godt afsæt for deres sprogundervisning.

Nordspråk har sin egen hjemmeside www.nordsprak.dk , hvor aktuelle kurser og udgivelser præsenteres, og hvor man kan læse mere om, hvem vi er, og hvad vi er optaget af. Nordspråk er en del af et 3-årigt program Nordisk Mål, og vi støttes af Nordisk Ministerråd. Dansk­lærerforeningen er forvaltningsorgan for Nordspråk og hjælper os bl.a. med regnskaber og stiller sekretærhjælp til rådighed.

DANSK NOTER 9

Tema: Lyst og mod – til det nordiske i dansk

Nordisk som mål – blålys eller nordlys?

Frans Gregersen beskriver baggrundene for undervisning i nordisk nabosprogsundervisning og fremstiller et didaktisk synspunkt med det talte sprog som omdrejningspunkt. På den baggrund anviser han en række nye greb, ressourcer og muligheder i nabosprogsundervisningen.

Kontekstualisering: nordisk sprogpolitik Nordisk sprogpolitik og heraf følgende undervisning i nordisk har været en realitet i det mindste på papiret siden Helsingfors-traktaten, som er grundloven i det nordiske politiske samarbejde. Helsingfors-traktaten, som blev underskrevet d. 23. marts 1962 og trådte i kraft 1. juli samme år, er ændret flere gange siden. De seneste ændringer trådte i kraft den 2. januar 1996.1 Den relevante paragraf i aftalen er artikel 8, den første bestemmelse under overskriften Kulturelt samarbejde: ”Artikel 8 I alle de nordiske lande skal undervisningen og uddannelsen i skolerne i passende omfang omfatte undervisningen i de øvrige nordiske landes, herunder Færøernes, Grønlands og Ålands sprog, kultur og almindelige samfundsforhold.”2 Det betyder omsat til praksis at der siden aftalens indgåelse har været indarbejdet bestemmelser om at der i alle de nordiske lande skal undervises i nabosprogene.

Karakteristisk for samarbejdet er at praksis har indskrænket sig til netop nabosprog, dvs. at der i Danmark har været bestemmelser der præciserer en vis viden om svensk og norsk, men aldrig om finsk eller grønlandsk, som en del af danskundervisningen. Det har løbende – måske altid? – været diskuteret om praksis levede op til de fornemme intentioner om at skabe viden om de nordiske landes sprog, kultur og samfundsforhold.

Kritikere har jævnligt peget på at nabosprogene bliver stedmoderligt behandlet – og det er ikke kun et dansk fænomen, men nok så meget, eller også, et svensk. Der har længe været en tendens til at nabosprogsundervis-

10 DANSK NOTER

”For en nabosprogsdidaktik efter det her foreslåede princip er lytte-talerummet særlig interessant.

”

ning var et privilegium for ildsjælene – og at alle andre henviste til deres glødende engagement, for ikke selv at have et nødig. Men måske er det ved at vende.

Når det særlig drejer sig om det nordiske sprogsamarbejde, har der været forsøgt stort set alle tænkelige modeller man kan finde i nogen kogebog. For tiden er modellen den mest vellykkede vi har haft længe, takket være Nordisk sprogkoordination med ildsjælen, den evigt brændende dynamo Bodil Aurstad i spidsen, se http://nordisksprogkoordination.org/om-os-1. Nordisk sprogkoordination stiller på et velgennemtænkt site en række redskaber til rådighed. Her er mulighed for at finde udførlige oversigter over undervisningsmateriale for de 16–19-årige og for at orientere sig bredt i det nordiske sproglandskab som helhed.

Siden 2005 har den nordiske deklaration om sprogpolitik3 dannet baggrund for arbejdet i de nordiske samarbejdsorganer4. Deklarationen udstikker en række mål som i løbet af arbejdet viste sig at være af en sådan art at ministrene følte behov for at understrege at dokumentet selv i underskrevet stand ikke var juridisk bindende (se fortalen som efter gammel skik kaldes ’præambel’). Jeg skal ikke her gennemgå deklarationens forhistorie, men blot pege på nogle vigtige formuleringer som efter min mening er værd at arbejde for virkeliggørelsen af. Deklarationen er opbygget sådan at man først angiver en terminologi og derefter et mål:

Af Frans Gregersen, Professor, dr. phil., centerleder, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og Sprogforandringscentret.

”En demokratisk sprogpolitik for det mangesprogede Norden Udgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er, at Nordens samfundsbærende sprog er og forbliver stærke og levende, at de samfundsbærende sprog forbliver samfundsbærende, og at det nordiske samarbejde også i fremtiden vil foregå på de skandinaviske sprog, dvs. dansk, norsk og svensk. (s.12)

Det sidste er allerede under kraftig nedbrydning af hensyn til de såkaldte nærområder i Baltikum som i disse år bliver sluset ind i det nordiske samarbejde. De taler ikke noget nordisk sprog, og samarbejdet foregår derfor på engelsk, til finskfinnernes store tilfredshed.

Derefter kommer de kontroversielle afsnit om nordboeres sproglige rettigheder. Navnlig den sidste pind vakte den danske regerings mishag (til trods for at den i forhandlingsprocessen var blevet svækket væsentligt): ”Den nordiske sprogpolitik tager udgangspunkt i, at alle nordboere har ret til: • At tilegne sig et samfundsbærende sprog i tale og skrift, således at de kan deltage i samfundslivet • At tilegne sig forståelse af og kundskaber i et skandinavisk sprog og forståelse af de øvrige skandinaviske sprog, således at de kan tage del i det nordiske sprogfællesskab • At tilegne sig sprog med international rækkevidde, således at de kan deltage i udviklingen af det internationale samfund • At bevare og udvikle deres modersmål og deres nationale minoritetssprog” (ibid.)

Opstillingen er logisk: De samfundsbærende sprog er vigtige for den demokratiske medleven i de respektive sprogsamfund, og de nordiske nabosprog for det nordiske sprogsamfund som helhed. Mindst ét sprog med international rækkevidde åbner for deltagelse i det internationale samfund. Men alle de sprogsamfund vi her taler om, indeholder talrige personer der af én eller anden grund ikke har det lokalt samfundsbærende sprog som første sprog. De har naturligvis samme krav på støtte til udvikling af deres modersmål som dem der tilhører majoriteterne. Det er nemt at tage afstand fra tvunget sprogskifte når sønderjyder under tysk styre får frataget deres danske, men af én eller anden grund er tvunget sprogskifte tilsyneladende mindre frastødende hvis retningen er mod dansk.

Man kan sige at pind ét handler om alles ret til uddannelse på det samfundsbærende sprog i det

pågældende sprogsamfund og pind tre om internationalisering og globaliseringens krav til fremmedsprogskompetencer (og bemærk at der med omhu ikke bare står ’retten til at tilegne sig engelsk’). Pind fire handler om indre kolonialisering, mens pind to er den i denne sammenhæng mest interessante. Hvordan skal den virkeliggøres?

Al forskning, senest den meget omhyggelige rapport fra en forskergruppe i Lund med Lars Olof Delsing og Katarina Lundin Åkesson som penneførere (fås fra www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2005-573/at_download/publicationfile) har vist at unge nu er dårligere og ikke bedre til at forstå hinandens nordiske sprog. Det går tilbage med den nordiske sprogforståelse, ikke frem. Så hvad skal der ske for at et så ambitiøst mål som det der anført i pind to ovenfor, kan realiseres? Det følgende er mit bidrag til denne diskussion.

Udgangspunkter Der er væsentlig forskel på at undervise med og i skriftsprog og at undervise med og i talesprog. Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog skal intensiveres og at ledetråden for en sådan undervisning skal være: Tal dit eget sprog og forstå de andres!

Det forudsætter navnlig satsning på undervisning i nabosprogforståelse. Men det betyder ikke at man skal forsømme at læse tekster på nabosprogene, det må blot komme i anden række i forhold til at bidrage til talesprogsfællesskabet.

I arbejdet med sprogpædagogik har det vist sig at være hensigtsmæssigt at arbejde med nedenstående figur som vi udarbejdede i forbindelse med arbejdet om Fremtidens danskfag: Det produktive læringsrum, eller: tale/skrive-pædagogik

Det receptive læringsrum, eller: lytte/læse-pædagogik

lytte

primære kulturteknikker

tale

lytte/tale pædagogik Grundlaget for danskfahet er det danske sprog fordelt på fire kulturteknikker

læse/skrive pædagogik læse

sekundære kulturteknikker

skrive

DANSK NOTER 11

Modellen skelner mellem de produktive kompetencer, tale og skrive, over for de receptive og de primære kompetencer, tale og lytte, over for de sekundære5, skrive og læse. Modellens pointe er nu at der er fire forskellige læringsrum når man kombinerer de forskellige kompetencer i pædagogiske indsatser: 1. lytte-læse (det receptive læringsrum): I folkeskolen fx at en tekst bliver introduceret ved at den bliver fortalt før den læses selv.

2. tale-skrive (det produktive læringsrum): I gymnasiet mest relevant som indgang til skriftlige arbejder: Her formuleres pointer og struktur først i tale før de omsættes til skrift.

3. læse-skrive: Det traditionelt mest kendte læringsrum.

Relevant for alle analytiske tekster.

4. lytte-tale: Det læringsrum som faktisk anvendes mest, nemlig klasseundervisningen hvor ideen jo er at enhver elev lytter som om det var ham eller hende selv der var næste taler.

Man kan tilføje: 5. tale-læse læsning på talens grund.

6. lytte-skrive traditionelt relevant i fx diktat, men rummet kan givetvis omfunktioneres som de andre mulige læringsrum.

For en nabosprogsdidaktik efter det her foreslåede princip er lytte-tale-rummet særlig interessant fordi det i denne sammenhæng har den særlige udformning og -fordring at det der lyttes til, er (på) et nabosprog, mens den tale det så giver anledning til, er på den lyttendes eget første sprog (eller på det samfundsbærende sprog i det pågældende sprogsamfund). Det er altså en sprogligt asymmetrisk indlæringssituation hvor modersmålsfaget ellers kun arbejder med symmetriske. Til gengæld har

”Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog skal intensiveres og at ledetråden for en sådan undervisning skal være: Tal dit eget sprog og forstå de andres!

12 DANSK NOTER

”

nabosprogsdidaktikken dette til fælles med fremmedsprogsundervisningen. Nabosprogsundervisning er en slags fremmedsprogsundervisning i modersmålsfaget.

At læse nordiske tekster på nordisk Man kan med fordel anlægge et relevanskriterium: Princip 1: Det der læses, skal opfylde samme krav som alle andre tekster der læses i undervisningen (klare læringsmål med læsningen etc.) –plus ét yderligere: Princip 2: Teksten skal ud over at være nødvendig for forløbet ikke foreligge på dansk.

Brud på Princip 1 giver dårlig undervisning fordi det kræver at elever skal læse en tekst bare fordi den er på et nordisk sprog. Det er at gøre danskundervisning til fremmedsprogsundervisning uden varsel.

Brud på Princip 2 kan derimod udnyttes. Her læser man en tekst der ganske vist allerede er oversat (men det ved eleverne måske ikke (endnu)), og man læser den for dens store æstetiske kvaliteter. Brud på Princip 2 kan med fordel bruges til at læse kontrastivt. Som eksempler kan nævnes at læse Thomas Tranströmer og Edith Södergran i både original og oversættelse for at se hvor det har været nødvendigt at afvige fra originalen pga. sproglige forskelle mellem svensk og dansk – uden at skjule at det i rigtig mange tilfælde er rigtig nemt at forstå originalen direkte. Dette kræver naturligvis tekster med store æstetiske kvaliteter.

Og for netop tekster med store æstetiske kvaliteter gælder det at de bliver kanoniseret. Hvis de bliver det, bliver de også ganske ofte oversat. Og så er vi netop i den situation at vi kan læse fx svenske tekster på dansk, men det bliver man ikke klogere på svensk sprog af, derimod nok på svensk litteratur. Et behjertet forsøg på at skabe en nordisk kanon findes på www.norden. org/da/publikationer/publikationer/2008-002. Her er teksterne på originalsproget men forsynet med de vigtigste gloser så de er nemme(re) at gå til. Jeg håber dette udvalg bliver brugt.

At læse sagprosatekster Sagprosatekster er tilgængelige i dusinvis i form af brugsanvisninger. De allerfleste brugsanvisninger kommer på flere sprog, heriblandt oftest de tre skandinaviske, og den slags tekster er oplagte til at diskutere om der i virkeligheden er tale om ét skriftsprog eller flere.

Mange af brugsanvisningerne på norsk eller svensk ville sikkert kunne fungere helt udmærket for danskere hvis der ikke var en på dansk.

Everything Now at Once 2004 (88 x 305 cm).

Inden for de massemedierede tekster findes der det indlysende greb at undervise kontrastivt ved at tage en mediedag i Sverige og Norge ud til særlig analyse sammenlignet med en tilsvarende dansk. Der kunne blive tale om interessante studier hvis man fx tog fokuspunkter i Utøya-tragedien eller Muhammedkarikatur-krisen behandlet i de tre nordiske lande. Forskelle ville træde frem som ikke bare har med nærhed (Norge for Utøya og Danmark for Muhammed-tegningerne) men også med det såkaldte kulturelle klima og diskursformer at gøre. Det er jo vigtigt at alle sprogets niveauer kommer i spil i de kontrastive undervisningsforløb for at kunne leve op til tanken om at der introduceres til sprog, kultur og samfund.

At forstå hinandens talesprog Det er for mig hovedpunktet. Men der er nogle forudsætninger som skal være opfyldt. For at man kan lære børn i folkeskolen og unge i de gymnasiale ungdomsuddannelser at forstå nabosprogene, skal man selv have et sprogligt beredskab og en erfaring med at gøre det.

Det hjælper hvis man har overblik over de strukturelle ejendommeligheder i hvert enkelt sprog, og det hjælper endnu mere hvis man har erhvervet sig den viden om fonetiske forskelle som man kan få ved at læse Tore Kristiansens bidrag til den glimrende Nabosprogsdidaktik som Lis Madsen redigerede for nogle år siden. Den kan både bruges på seminarierne og på universiteterne.

”Det er jo vigtigt at alle sprogets niveauer kommer i spil i de kontrastive undervisningsforløb for at kunne leve op til tanken om at der introduceres til sprog, kultur og samfund.

”

Nettet kan hjælpe. Ikke alene findes der på Youtube adskillige norske humoristiske indslag, ikke mindst om danskernes sprog, som kan benyttes som udgangspunkt, der er også ufattelige ressourcer til alle former for sproglige undersøgelser. Lad mig specielt reklamere for tre netsider, en fra hvert land som efter min mening giver helt unikke muligheder for undervisning.

På tekstlaboratoriet i Oslo Universitets hjemmeside www.tekstlab.uio.no/nota/ findes der en indgang til fem talesprogskorpora som alle er søgbare via internettet. Især NoTA Oslo er en fantastisk ressource (se www. tekstlab.uio.no/nota/oslo/index.html med en demo), men også det dialektgeografisk opdelte korpus fra ScanDiaSyn www.tekstlab.uio.no/nota/scandiasyn/index. html kan give et indblik i de særlige norske forhold med levende dialekter der virkelig adskiller sig fra standardtalemålet (hvis der nu overhovedet findes et sådant i Norge; se diskussionen i Norsk Lingvistisk Tidsskrift Hefte 2 2008).

Netop dialektal variation, dvs. geografisk og socialt bestemt talesprogsvariation, er emnet for Swedia 2000’s hjemmeside på http://swedia.ling.gu.se/. Her kan man lytte til dialektprøver fra hele Sverige, og det kunne jo være rimeligt at udnytte denne rigdom til at sammenligne med de tilsvarende dialektprøver (og hvad der ellers er af spændende materiale) på http://dialekt.dk.

Er man mere interesseret i storbysprog, kan man sammenligne Oslo-optagelserne med de københavnske optagelser i Sprogforandringscentrets bidrag til det danske CLARIN-projekt. De ligger i udvalg tilgængeligt på Talesprogsbutikkens hjemmeside på http://dgcss.hum. ku.dk/talesprogsbutikken under CLARIN. Sprogforandringscentret har siden 2005 indsamlet optagelser med almindelige danskere fra seks forskellige steder i landet.

Alle disse optagelser er samlet i en database hvori udskrifter er lagret sammen med lydfilen. De er ikke tilgængelige for andet end forskning af hensyn til de involveredes personlige baggrund som spiller en stor rolle i samtalerne.

Derfor lavede Sprogforandringscentret til det danske CLARIN-projekt (http://clarin.dk) en ny og betydelig

DANSK NOTER 13

The Intrusion 1999 (120 x 208 cm).

mindre database bestående af 16 enkeltinterview og 4 gruppesamtaler med 8 drenge og 8 piger som kommer fra henholdsvis en almengymnasial uddannelse (stx) og en erhvervsgymnasial uddannelse (htx). Disse optagelser er frit tilgængelige idet deltagerne har skrevet under på at de er indforstået med at blive genkendt for på den måde at stille sig til rådighed for forskning og især undervisning i talesprog. Optagelserne er skrevet ud efter en manual som i alt væsentligt går ud på at lægge talesproget så tæt op ad skriftsprogsortografien som på nogen måde muligt (så man kan sammenligne), og udskrifterne er blevet omhyggeligt korrekturlæst så vi er sikre på at de virkelig gengiver alt hvad der sker på lydfilen (lyt selv!), og kun hvad der sker (lyt igen!). Da optagelserne også foreligger som videofiler med et kamera på hver enkelt deltager (selv i gruppesamtalen), kan man ikke bare studere enkeltindivider i to forskellige situationer, men også sammenligne tale med vedkommendes lytte-reaktioner på hvad de andre siger.

Det giver samme muligheder som NoTA-korpusset, og der findes flere andre korpora som har samme muligheder, se for dansk http://talkbank.org/SamtaleBank/.

Emner i talesprogsundervisning De foreliggende netressourcer har to klare fokuspunkter: standardsprog/sprogpolitik og (især dialektal) variation. Dette kan udnyttes i undervisningsforløb som sætter de tre sprogsamfund i relief ved at de sammenlignes på basis af den viden man kan få ved at udnytte

14 DANSK NOTER

nettet. Når det drejer sig om standarden i hvert land eller den lokale sprogpolitik, så er de forskellige sprognævns hjemmesider ualmindelig oplysende og helt fyldestgørende (se tekstboksen). For Danmark kan endda suppleres med http://sproget.dk. En videre diskussion kan fx studere talesprogsvariation i lokalsamfundet og derefter udnytte nettet til at finde paralleller eller kontraster i de andre nordiske lande6. Et kendskab til nabosproget der gør det muligt at forstå talt svensk eller norsk uden de store vanskeligheder, vil helt automatisk udvide elevernes operationelle kapacitet ikke bare på nettet, men også i virkeligheden.

Talesproget er jo også indgangen til at forstå lyrikkens lyd. Det kan ikke lade sig gøre virkelig at fatte Tranströmers storhed uden at høre ham på svensk eller selv performe ham på tilnærmelsesvis svensk – eller rettere: Man får et andet blik for hans storhed når han også får rigtig lyd på. For dramaer som fx Ibsens og Strindbergs gælder generelt, uanset om de læses på svensk, norsk eller i oversættelse, at de skal opføres for at forstå deres tolkningsdybder. Det er blevet mere almindeligt i nordiske film at indlægge nordiske skuespillere (bl.a. fordi man så kan få støtte fra de nordiske støtteordninger). Det viser at det nordiske sprogfællesskab kan praktiseres og giver internordiske familier anledning til genkendelsens glæde. For os andre kan det give anledning til at overveje om det er en del af rollens karakteristik eller bliver det, at vedkommende taler

et andet sprog end de andre. Gør det rollen ’fremmed’ i sammenhængen, eller ’eksotisk? Og hvordan reagerer de andre på hans/hendes sprog? Danske opførelser af Et dukkehjem kan sammenlignes med norske ikke bare med henblik på at sammenligne fortolkninger, men også for at studere netop denne sammenhæng. Hvilke fortolkningsmuligheder giver intonationen på de forskellige sprog?

Svenske og norske film, sange og raptekster vil kunne inddrages hvor de i øvrigt er relevante i undervisningen (jf. det fremragende initiativ fra Nordspråk med filmpakker), og det kan igen give anledning til at overveje hvordan de forskellige landes filmkunst, sangkunst og rap har forholdt sig til inspirationen ikke mindst genremæssigt fra USA i almindelighed og Hollywood i særdeleshed. Hollywood har ikke bare lært os nye genrer at kende, men også lært os en hulens masse engelsk, uden at engelsk af den grund er blevet vores fælles sprog i Norden. Eller hur? Det kan det jo blive hvis vi ikke dyrker hinandens talesprog. Så bliver engelsk nemlig ’the obvious alternative’. I en vis forstand er det nu sidste udkald for det nordiske sprogfællesskab netop fordi engelsk er blevet så åbenlys en alternativ mulighed. Det er tankevækkende at Delsing og Lundin Åkessons undersøgelse viser at flere af de unge er bedre til engelsk end til nabosprogene (Delsing og Lundin Åkesson 2005:146).

Afslutning En nordisk sprogdidaktik må indlejres i en større fortælling. Fortællingen må have et perspektiv, en utopi, og må samtidig være i kontakt med realiteterne, have en pragmatisk dimension. Mit personlige forslag til en utopi for de nordiske uddannelsessystemer er at vi her har chancen for at uddanne ’det generøse menneske’. Det generøse menneske har overskud til at se med velvilje også på grundlæggende forskelle som udfordrer – og måske irriterer – i det daglige, netop fordi de alle medvirker til at skabe grundlaget for en levende dialog om hvor vi i fællesskab skal hen. Generøsitet betyder ikke holdningsløshed, men derimod overskud til at gå ind i dialoger med det anderledes, de anderledes, uden at miste fodfæstet, men også med mulighed for at revidere egne standpunkter. De nordiske velfærdsstater har enestående muligheder for at virkeliggøre en sådan utopi, og de vil være bedre i stand til at gøre det i fællesskab fordi de netop er tilstrækkelig forskellige og tilpas ens til at det giver mening at kæmpe i fælles nordisk opstilling.

Men utopien skal også have en basis i realiteter. Der er allerede et intenst samarbejde mellem de nordiske samfund på en række områder, alle opregnet i flok og følge på www.norden.org. Disse områder kan uddybes og udbygges, men det kan de kun hvis vi effektivt kan forstå hinanden. Vi kan gøre det på engelsk, men engelsk er stadig et elitesprog, og det vil betyde at vi ikke har samme mulighed for en egentlig folkelig forankring af det nordiske fællesskab. Så skulle vi ikke tage og gøre det på nordisk?

Noter 1 www.norden.org/da/om-samarbejdet/aftaler/aftaler/grundaftaler/ helsingforsaftalen 2 www.norden.org/da/om-samarbejdet/aftaler/aftaler/grundaftaler/ helsingforsaftalen 3 www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2007-746/ at_download/publicationfile 4 I 2012 er det Norge der har det nordiske formandskab. I Norges formandskabsprogram hedder det om sprog: ”Den nordiske språk­ forståelsen hviler nå som før mye på kontakt mellom folk. Derfor er det viktig å involvere nye nordiske borgere og skape forståelse og engasjement for fortsatt nordisk samarbeid. Det som har gjort det nordiske språkfellesskapet spesielt, er den politiske viljen til å holde det ved like. Med de mange nye språkpolitiske utfordringene Norden som region møter i en globalisert verden, er den nordiske språkforståelsen i dag mindre enn før. Nyere undersøkelser viser at nabospråkforståelsen er svekket. Når nabospråkforståelsen går tilbake, blir opplevelsen av et nordisk fellesskap svekket. Å fremme det nordiske språkfellesskapet er et mål også i dette formannskapsåret. Formannskapet vil videre bidra til at de nordiske språkene må være synlige både innen utdanningssystemet, i media, i tv, film og andre audiovisuelle medier. Nordiske språk bør gjøres lettere tilgjengelige i skrift og tale, i litteratur og i utøvende kunst. I handlingsplanen for det nordiske kultursamarbeidet (2010–2012) har styrking av den nordiske språkforståelsen og satsning på barn og unge vært prioriterte områder. Formannskapet vil arbeide for å videreføre og styrke satsningen på disse områdene.”

5 Jeg er klar over at der er opbrud i opfattelsen af skrivning over for tale som henholdsvis sekundær og primær, men i menneskehedens historie og i de allerfleste individers egen historie er tale primær og skrift sekundær.

6 Det er nu muligt at få et forholdsvis nemt overblik over situationen i Skandinavien sammenlignet med vigtige stater i resten af Europa i den første bog fra projektet SLICE (Standard Language Ideology in Contemporary Europe), nemlig Kristiansen og Coupland (eds.): Standard Languages and Language Standards in a Changing Europe, Novus 2011.

DANSK NOTER 15

Tema: Lyst og mod – til det nordiske i dansk

Några ord om språkförståelse i Skandinavien Undersøgelser viser at nabosprogsforståelsen er blevet betydelig ringere. I det lys diskuterer Katarina Lundin hvad man kan gøre i skolerne og hæfter sig ved at man bør lægge mindre vægt på skriftsprog end på talesprog. Tærsklen for at forstå nabosprog er stadig lille. I en tid præget af internationalisering er det derfor særlig vigtigt at arbejde med skandinavisk sprogforståelse.

Inledning I Sverige, Norge och Danmark har det under de senare årtiondena skett en allt större både globalisering och internationalisering i de tre skandinaviska länderna, och detta verkar ha skett på bekostnad av det skandinaviska. Den anglosaxiska populärkulturen har en stor dragningskraft på dagens ungdom, och de skandinaviska barnen har engelska på schemat från tidiga år.

Sådana tydliga tendenser i samhällsutvecklingen får konsekvenser även för grannspråksförståelsen, i denna artikel definierat som svenskars förståelse av danska och norska, danskars förståelse av svenska och norska och norrmäns förståelse av danska och svenska.

Redan nu behöver begreppet (språk)förståelse kommenteras. I artikeln avses i första hand perception av talat och skrivet språk utan möjlighet att delta i ett samtal, ställa följdfrågor eller tillsammans med andra gemensamt resonera sig fram till förståelse av ett innehåll. Testpersonerna arbetade följaktligen på egen hand och skulle efter att ha lyssnat eller läst besvara frågor som rörde både ordförråd och innehåll. Upplägget valdes dels för att resultaten skulle kunna jämföras med tidigare så kallade språkförståelsetester i Skandinavien, dels för att undersökningen skulle vara kvantitativ.

I denna artikel fokuseras resultaten från några olika undersökningar om språkförståelse, som rör dels grann­

Deadlock 1998 (110 x 267).

16 DANSK NOTER

Katarina Lundin, docent i nordiske sprog og lektor i svensk ved Malmö Högskola. Med­ forfatter til Håller språket ihop Norden?, 2005.

språksundervisning i de tre skandinaviska länderna, dels olika aspekter av förhållandet mellan kunskaper i svenska, danska respektive norska och grannspråksförståelse. Utgångspunkten är den stora, kvantitativa undersökningen Internordisk språkförståelse i en tid med ökad internationalisering där resultaten efter hand fördjupats och kompletterats med andra undersökningar. Alla fakta i artikeln är, om inte annat anges, hämtade från Delsing & Lundin (2005), Lundin & Zola Christensen (2001, 2007) eller Lundin (2005a, 2005b, 2006).

Några generella resultat Den kvantitativa undersökningen i projektet Internordisk språkförståelse i en tid med ökad internationalisering är den första stora undersökningen av interskandinavisk språkförståelse på 30 år. Initiativ till projektet togs av Nordiska kulturfonden, bland annat mot bakgrund av det allmänna intrycket att grannspråksförståelsen försämrats under den tidsperiod som gått sedan Øivind Maurud (1976) genomförde sin undersökning om skandinavisk språkförståelse men att det inte fanns några belägg för ett sådant antagande.

I projektet undersökte vi ungdomars förståelse av de tre skandinaviska språken danska, norska och svenska.

Projektet hade flera syften, och tre av dem berörs i denna artikel. Ett första syfte var att mäta den faktiska grannspråksförståelsen bland unga språkbrukare i Skan-

”... svenskarna är duktigare än danskarna på att förstå grannspråk.

”

dinavien. Här avses följaktligen hur duktiga svenskar är på att förstå norska och danska och vice versa.1 Ett andra syfte var att mäta grannspråksförståelsen bland dem som har något av de tre stora skandinaviska språken som andraspråk och följaktligen ett annat språk som sitt förstaspråk. Som en följd av den tydliga internationaliseringen de senaste årtiondena var ett tredje syfte att undersöka hur väl skandinaverna förstår engelska jämfört med hur väl de förstår grannspråken.

Av metodiska och praktiska skäl valde vi gymnasister som testpersoner i undersökningen. Ett skäl var att vi genom att välja gymnasister relativt enkelt fick tillgång till många testpersoner per undersökningstillfälle, ett annat att gymnasister rent åldersmässigt är en homogen grupp och ett tredje att gymnasister som grupp kan betraktas som representativa för den yngre delen av befolkningen i Skandinavien och övriga Norden. Testpersonerna är relativt jämnt fördelade över teoretisk och praktiskt inriktade gymnasieutbildningar. Totalt deltog drygt 1500 testpersoner i undersökningen. Av dessa har ca 25 % något annat språk än danska, norska respektive svenska som förstaspråk.

Deadlock 1998 (110 x 267).

DANSK NOTER 17

”... egentligen är det alltså inte läsning av texter eleverna i första hand I de tre skandinaviska länderna valde vi respektive huvudstad – Köpenhamn, Stockholm, Oslo – som undersökningsort. Eftersom det är rimligt att anta att gymnasisterna i de tre skandinaviska huvudstäderna inte har samma möjligheter till kontakter med grannländer, grannspråk och grannspråkstalare valdes ytterligare en stad ut i respektive land: Århus i Danmark, Malmö i Sverige och Bergen i Norge.

Det framgår tydligt att norrmännen presterar betydligt bättre än danskar och svenskar på testet och klarar svenska och danska i princip lika bra. Det är också tydligt att svenskarna är duktigare än danskarna på att förstå grannspråk. Även i Mauruds (1976) undersökning presterade norrmännen betydligt bättre än svenskar och danskar. Att norrmännen är bättre än andra skandinaver på att förstå de övriga skandinaviska språken är kan troligen åtminstone delvis förklaras av att norskan har ordförrådet gemensamt med danskan och uttalet gemensamt med svenskan. Detta placerar norrmännen i en särställning gentemot de andra skandinaverna.

Ytterligare en trolig förklaring till norrmännens försteg är att de är mer vana vid olika språkvarianter genom bokmål och nynorsk. Båda dessa förklaringar är inomspråkliga. Norrmännens försteg kan möjligen också förklaras genom utomspråkliga faktorer; norrmännens intresse för Sverige och svensk fin- och populärkultur verkar vara större än svenskarnas för Norge etc.

Jämfört med Mauruds (1976) undersökning har däremot danskarna och svenskarna bytt plats eftersom danskarna enligt Maurud förstod grannspråken bättre än svenskarna och det nu är tvärtom. Man kan dock inte säga att svenskarna har blivit bättre än danskarna på grannspråksförståelse – såväl svenskar som danskar har blivit sämre på grannspråksförståelse, både totalt sett och jämfört med norrmännen, men svenskarna har försämrats i något mindre utsträckning än danskarna. Att svenskarnas resultat är bättre än danskarnas kan delvis förklaras med att testpersonerna i Malmö presterade bra på dansktestet. Malmö var inte med i Mauruds undersökning, och om testpersonerna i Malmö räknas bort från svenskarnas resultat blir svenskarnas och danskarnas grannspråksförståelse i princip i paritet med varandra.

Om man jämför resultatet på grannspråkstestet med resultatet på engelsktestet visar det sig att alla testpersoner uppnår ett bättre resultat på engelskundersökningen än grannspråksundersökningen. Till skillnad från testpersonernas grannspråkskunskaper är deras engelskkunskaper goda. Detta är kanske heller inte ett resultat

18 DANSK NOTER

borde få undervisning i.

”

att förundra sig över – gymnasister i Skandinavien har studerat engelska under många år och börjar ofta mycket tidigt. Danskarna har ett klart sämre resultat på engelsktestet än svenskar och norrmän.

Den kvantitativa undersökningen Internordisk språkförståelse i en tid med ökad internationalisering fokuserade endast språkförståelse i en testsituation där gymnasisterna inte hade möjlighet att ställa följdfrågor eller föra dialog. Resultaten från undersökningen säger med andra ord långt ifrån allt om hur kommunikation mellan skandinaver ser ut och fungerar och hur förståelsen då kommuniceras. I verklig kommunikation krävs givetvis att man både förstår och gör sig förstådd. Den skandinaviska språkgemenskapen – som är internationellt omskriven som ett område där alla kan tala sitt eget språk och bli förstådda av invånarna i grannländerna – bygger på att vi talar vårt modersmål och att vi försöker förstå ett delvis främmande språk.

En kvalitativ uppföljande och kompletterande undersökning av autentisk kommunikation mellan danska och svenska lärarstudenter ger andra olika, intressanta resultat (Lundin & Zola Christensen (2007). Ett alldeles givet resultat är att kommunikation handlar om så mycket mer än vad som kunnat testas i den kvantitativa undersökningen – kommunikation som förståelse av helhet istället för kommunikation som förståelse av ord, satser eller fragment av innehåll är vitt skilda ting. Ett annat tydligt resultat var att testpersonerna i de efterföljande intervjuerna uppgav att de upplevt kommunikationen som lyckad. Detta är intressant mot bakgrund av att flera av samtalen med nödvändighet måste beskrivas som hackiga eftersom samtalsdeltagarna hade upp­en­bara svårigheter att förstå sina grannspråkstalande samtalspartners. En kvalitativ undersökning av reell språkförståelse visar följaktligen inte samma resultat som den kvantitativa undersökningen, eller kanske snarare den visar andra resultat.

Grannspråken i skolan I följande avsnitt vill jag lyfta fram tre aspekter som rör nationalspråket i förhållande till de skandinaviska grannspråken. Det handlar om grannspråksundervisning och om förhållandet mellan kunskaper i och om nationalspråket och kunskaper i grannspråken. Begrep-

A Quiet Night In 2007 (180 x 180 cm).

DANSK NOTER 19

”Ett intressant resultat är att det finns ett tydligt positivt samband mellan pet ”nationalspråk” definieras här som det språk som är just nationalspråk i respektive skandinaviskt land, alltså svenska i Sverige, norska i Norge och danska i Danmark.

I den omfattande kvantitativa undersökningen var vi intresserade av om testpersonerna fått någon form av undervisning i grannspråk(en) under sin sammanlagda skoltid. Gymnasisterna fick välja mellan alternativen ”ja”, ”nej” och ”bara lite”. Kategorin ”bara lite” kan uppfattas som vag och vid, men de som valde det svarsalternativet ombads specificera sitt svar genom att ange vilken typ av undervisning de fått, när de fått den och vad den innehållit. Endast 4,5 % av testpersonerna svarade att de fått någon form av grannspråksundervisning under de år de gått i skolan. Hela 52,3 % svarar ”nej” och 43,2 % svarar ”bara lite”. Enligt föreliggande läroplaner borde gymnasisterna ha fått någon form av grannspråksundervisning under sina skolår. Skillnaderna i erbjuden grannspråksundervisning mellan de skandinaviska länderna kan troligen till viss del förklaras med utbildningssystemen i respektive länder. Exempelvis kan en blivande svensklärare få sin examen i svenska från lärarutbildning utan att ha fått någon grannspråksundervisning över huvud taget.

Det står också klart att testpersonerna i Norge och Danmark fått betydligt mer grannspråksundervisning i de båda språken än testpersonerna i Sverige. Undantaget i Sverige är gymnasisterna i Malmö som har fått undervisning i danska i samma utsträckning som danskarna och norrmännen fått i de båda andra grannspråken.

Att man satsar på danska i Malmö är rimligt eftersom Danmark är en potentiell framtida arbetsmarknad.

Det är troligt att detta också påverkar svensklärarnas intresse att undervisa i och om danska språket.

När de testpersoner som fått grannspråksundervisning specificerar vad denna undervisning innehållit ger de en entydig bild: det handlade i princip genomgående och uteslutande om läsning av texter på det aktuella grannspråket. Detta öppnar för diskussion.

För det första tycks det sällan vara läsningen som är det stora problemet när det gäller de skandinaviska språken. Undersökningsresultaten visar entydigt att skrift är avsevärt enklare än tal när det gäller att förstå grannspråk. Skriven danska och skriven norska har likheter på alla språkliga plan, även om nynorskan avviker mer från danskan än vad bokmål gör. Även när svenskar och svenska inkluderas är den interskandinaviska språkförståelsen relativt oproblematisk när det gäller skrivet språk. Man kan alltså konstatera att det

20 DANSK NOTER

undervisning i grannspråk och det faktiska testresultatet.

”

testpersonerna får undervisning i samtidigt är det de har lättast för – egentligen är det alltså inte läsning av texter eleverna i första hand borde få undervisning i.

För det andra kan man möjligen anta att lärarnas fokus på läsning beror på att de själva inte behärskar grannspråken eller har fått någon undervisning i grannspråk i någon större utsträckning. I så fall är det betydligt enklare att tillsammans med eleverna läsa en skriven text – som kanske också finns i översättning till det egna språket – än att ge sig i kast med diskussioner om och förståelse av talspråk eller talat språk.

Ett intressant resultat är att det finns ett tydligt positivt samband mellan undervisning i grannspråk och det faktiska testresultatet. Detta positiva samband kan tas som en försiktig indikation att tröskeln kanske ändå inte är så hög innan man når en förbättrad förståelse av grannspråk – ett positivt samband kan ju faktiskt påvisas trots undervisningens ringa djup och omfång.

Det finns också samband mellan grannspråks­ kunskaper och kunskaper i nationalspråket. Dessa samband blir tydliga på två sätt. För det första är grann­språken svårare att förstå för elever som har något annat språk än de aktuella nationalspråken norska, svenska eller danska som förstaspråk/språk i hemmet.

För det andra visar sig goda kunskaper hos förstaspråk­ stalare inte bara i utan även om det egna språket spela en stor roll när det gäller grannspråksförståelse.

I följande avsnitt presenterar och diskuterar jag kort forsknings­resultat om dessa olika samband.

Inledningsvis kan vi konstatera att de elever som inte talar svenska, norska respektive danska i hemmet uppnår ett betydligt sämre resultat på grannspråksförståelsetestet. Gymnasisternas förstaspråk är alltså en viktig faktor när det gäller att förstå grannspråk. Men inte desto mindre förstår de testpersoner i Norge som har ett annat förstaspråk/språk i hemmet än norska sina grannspråk bättre än de testpersoner i Danmark och Sverige som har danska respektive svenska som förstaspråk. Det faktum att de norrmän som har norska som sitt andraspråk är bättre på att förstå sina grannspråk än de svenskar och danskar som har svenska respektive danska som sitt förstaspråk kan förmodligen förklaras på samma sätt som för de norska förstaspråkstalarna ovan: genom bokmål

och nynorsk är norrmän vana vid olika språkvarianter, och därutöver har norskan ordförrådet gemensamt med danskan och uttalet med svenskan.

Bland de testpersoner som har svenska, danska respektive norska som sitt andraspråk är skillnaderna stora beroende på vilket ursprung och förstaspråk de har. Samma mönster går igen i de tre skandinaviska länderna. De testpersoner som – något förenklat – har uppgett ett nordvästeuropeiskt språk som sitt förstaspråk/som det språk som talas i hemmet klarar sig betydligt bättre än de som uppgett ett språk från övriga Europa eller utanför Europa. Resultatet kan troligtvis förklaras med både inomspråkliga och utomspråkliga faktorer. En inomspråklig faktor är att inlärningen underlättas om det språk man ska lära sig (målspråket) exempelvis har strukturella likheter med eller uppvisar liknande ordförråd som det språk man redan behärskar (källspråket). En utomspråklig faktor är det faktum att nordvästeuropéerna generellt är bättre integrerade i de skandinaviska samhällena.

Man kan också konstatera att det verkar finnas ett tydligt positivt samband mellan goda kunskaper i nationalspråket och bättre förutsättningar för grannspråk­s­ förståelse också när det gäller förstaspråkstalare. Att inte bara naturligt behärska sitt nationalspråk utan att också besitta goda kunskaper om språket verkar alltså vara en tillgång i grannspråksförståelsesammanhang. Inte heller detta är egentligen ett märkligt resultat. Det är fullt rimligt att anta att en svensk elev som har goda kunskaper i exempelvis svensk språkhistoria och stilistik och kanske därutöver har mycket skönlitteratur i bagaget och som en följd ett gott ordförråd har möjlighet att hitta svenska ord som kan motsvara exempelvis danskans ifølge, skridt eller spørgsmål. Om detta antagande är korrekt innebär det i sin tur att glappet är stort när det gäller förutsättningar att förstå grannspråken för nationalspråkstalare och de som inte har nationalspråket som förstaspråk.

Det innebär i så fall också att elever som redan har ett försteg framför andra på grund av det man förenklat kan kalla ett gynnsamt sociokulturellt kapital har en fördel också när det gäller grannspråksförståelse.

ligt större utsträckning, och de skandinaviska ungdomarna söker sig betydligt hellre till England eller USA än till de skandinaviska länderna för utbyte.

De skandinaviska ungdomarna erbjuds heller inte grannspråksundervisning i någon särskilt stor utsträckning, och av testpersonerna i Sverige har väldigt få angett att de över huvud taget fått någon undervisning i danska eller norska – de svenska gymnasister som angett att de över huvud taget fått någon grannspråksundervisning är Malmögymnasisterna som fått undervisning i danska. Eftersom tröskeln för att förstå sina grannspråk ändå förefaller vara relativt låg är trenden negativ ur språkförståelsesynpunkt. Sambandet mellan grannspråksundervisning och testresultat tyder på detta. I en tid av internationalisering – antalet modersmål har ökat i de skandinaviska länderna och engel­­­­sk­ans ställning stärks alltjämt – borde den skandinaviska språkgemenskapen odlas. Men i så fall måste intresset för Skandinavien förankras hos dagens ungdomar.

Några avslutande reflektioner En mycket förenklad slutsats är att ungdomarna i Skandinavien idag inte förstår sina grannspråk i någon särskilt stor utsträckning i en testsituation. I en mer autentisk kommunikationssituation ser bilden däremot annorlunda ut. Gymnasisterna förstår engelska i betyd-

Lundin, Katarina & Robert Zola Christensen (2007): Kommunikations-

Note 1 Denna så kallade huvudundersökning utvidgades sedan för att även mäta förståelsen av danska, norska och svenska hos nordbor utanför Skandinavien. Vi hade följaktligen testpersoner på Island, Färöarna och Grönland samt i Finland som testades på de tre skandinaviska språken.

Litteratur Delsing, Lars-Olof & Katarina Lundin (2005): Håller språket ihop Norden?

En forskningsrapport om ungdomarnas förståelse av danska, svenska och norska. TemaNord 2005:573.

Lundin, Katarina (2005a): Hur väl förstår vi varandra i Norden idag? I: Språk i Norden 2005. Språknemndene i Norden.

Lundin, Katarina (2005b): Grannspråksförståelsen i Norden idag. I: Ordenes slotte. Om sprog og litteratur i Norden. Hyldest til Vigdís Finnbogadóttir. Nordisk Kulturfond.

Lundin, Katarina (2006): Grannspråk och grannspråksförståelse. I: Tredje nationella konferensen i Svenska med didaktisk inriktning. Nationella närverket för Svenska med didaktisk inriktning.

Lundin, Katarina & Robert Zola Christensen (2001): Grannspråksförståelse i Öresundsregionen år 2000. Gymnasisters läsförståelse. Nordlund 22:1. strategier i svensk-danska samtalsrum – några inledande iakttagelser.

I: Språk i Norden 2007. Språknämnderna i Norden.

Maurud, Øivind (1976) Nabospråksforståelse i Skandinavia. En undersøkelse av gjensidig forståelse av tale- og skriftspråk i Danmark, Norge og Sverige. Stockholm: Nordiska rådet. Nordisk utredningsserie 1976:13.

DANSK NOTER 21

Tema: Lyst og mod – til det nordiske i dansk

At åbne til det nordiske sprogfællesskab I artiklen giver Jørn Lund gode grunde til at det er vigtigt at arbejde med nordisk sprogforståelse, og at globaliseringen ikke kun skal ses som en fare for det nordiske sprogfællesskab, men også som noget, der kan øge bevidstheden om fællesskabet og etablere nye kommunikationsplatforme.

Hvad skal vi egentlig med de nordiske sprog? Er de ikke bare skjold mod globaliseringen, hindringer for erhvervslivet og en hilsen fra gamle dage? Af verdens mere end 5.000 forskellige sprog dør der i forvejen et par stykker hver måned. Skal vi ikke fremskynde processen og vise, at Norden er en foregangsregion?

Vi kunne begynde med at gøre engelsk til ligestillet officielt sprog i de nordiske lande og områder og så indføre kinesisk som første fremmedsprog og indisk som andet fremmedsprog. Nabosprog – glem dem! Arbejdet med nordiske sprog kunne overlades til etnografer og historisk interesserede.

Sådan er der ingen, der taler, men der er nogle, der tænker tanker af den art. Tidsånden spænder i nogen grad ben for et fornuftigt arbejde, også i skolerne, for det nordiske sprogfællesskab. Måske er det derfor, Ivar Lærkesen gav mig ovenstående emne, da en konference om nordisk sprog og litteratur på Schæffergården i sensommeren 2011 skulle afsluttes. Deltagerne var gymnasielærere fra hele Norden, og døren var sådan set åbnet på vid gab for det nordiske sprogfællesskab, danske, norske og færøske deltagere diskuterede ivrigt og uden indbyrdes forståelsesproblemer, de fleste islændinge var godt med, men måtte anstrenge sig mere end centralskandinaverne; deltagere med finsk som modersmål havde det svært.

Fællesskab på trods af historien Konferencens navn var ”Ung i Norden”, og en af tankerne bag den var, at sproget i Norden først og fremmest er vore nordiske sprog og ikke engelsk. Kredsen interesserede sig for de unges sprogbrug, fordi det, som der hed i indbydelsen, ”jo er den, der er interessant i

22 DANSK NOTER

forbindelse med udviklingen af et nordisk sprogfællesskab”, et fællesskab der har udviklet sig ikke bare på grund af historien, men på mange måder på trods af historien: • Sverige og Finlands historie er dramatisk og langstrakt.

• Danmark og Sverige har adskillige gange ligget i krig mod hinanden og i århundreder været ”arvefjender” • Sverige og Norge var ved at komme i væbnet konfrontation så sent som i 1905.

• Åland er finsk, men ikke finsktalende • Norge blev tabt for Danmark, men vundet for sig selv i flere omgange og med flere officielle skriftsprog.

• Island blev i nogen grad administreret fra Danmark i århundreder, men ophævede definitivt rigsfællesskabet i 1944.

• Færinger, grønlænderne og samer har ikke på alle områder fuld suverænitet

”... hvis man opgiver det nordiske sprogfællesskab, fjerner man kittet i det nordiske samarbejde til fordel for verdens mest udbredte fremmedsprog: dårligt engelsk.

”

Af professor Jørn Lund.

Elephants 1999 (120 x 300 cm).

Alt dette har fællesskabet kunnet overleve. Mon ikke det også kan overvinde den udbredte ligegyldighed, der for tiden præger store dele af skole og samfund i Norden?

Et personligt udgangspunkt Børn undrer sig spontant, første gang de hører et nabosprog. Sprogligt egocentriske og erfaringsløse, som de er, kan de opfatte nabosproget som en fordrejning, en undertiden morsom fordrejning af deres eget modersmål. Anderledes med de egentlige fremmedsprog, som er så langt fra det hjemlige, at de spontant opleves som nye koder.

Mange møder så først nabosprogene i skolen, for fra medierne er de næsten forsvundet, og når der endelig høres en skandinav fra et andet land, bliver han eller hun straks oversat og/eller tekstet. Et frisk eksempel kan hentes i 2011’s tragiske forløb på Utøya. Jens Stoltenberg blev af gode grunde ofte interviewet og hans taler transmitteret, hans variant af norsk er uhyre let at forstå for både svenske og danske, men også han skulle i den sproglige vridemaskine og oversættes.

Var det bedre i gamle dage? Lad mig bare trække min egen nordiske historie frem; den udspiller sig i 1950’erne og 1960’erne, først på en kommuneskole i Østjylland. Her var både historielæreren, inspektøren og dansklæreren meget optaget af det nordiske. Det var man jo generelt fra 1930’erne til 1950’erne. Før, under og efter 2. Verdenskrig var det nordiske fællesskab et alternativ til truslerne sydfra, der blev sunget alsang, og

højskolesangbogen rummede et væld af nordiske sange.

Så sent som i udgaven fra 1966 er der 118 sider med nordiske sange, mens der i kategorien ”Andre lande” kun er 7 sider til deling mellem verdens øvrige nationer. Afsnittet om de nordiske lande er underinddelt, så der er sange fra hvert eneste område, inkl. Finland. I udgaven fra 1996 fylder de nordiske sange 99 sider, de danske 47. De tal afspejler nok ikke de faktiske forhold i sangverdenen.

Men altså: Lærerne var personligt engagerede, og det påvirker som bekendt eleverne. Hvis en lærer både har viden og engagement, kan eleverne fanges ind.

Dansklæreren havde haft et længere ophold på Færøerne og kunne ikke blive træt af at fortælle om naturen og kulturen der – og det var hende, der introducerede mig for det såkaldt ”bløde d”, som jo stadig anvendes i færøsk og islandsk.

Vi læste Bjørnsons bondefortællinger, skulle fra ”En glad gutt” lære skolemesterens opbyggelige vers udenad (”Elsk din næste, du Kristensjæl...), Selma Lagerløfs fortællinger var flere gange inddraget i litteraturundervisningen, og så blev der sunget i hver time, ofte en nordisk sang, fx Christian Richardts skrækkelige ”En skål for det blinkende søernes bånd”. Den blev skrevet i 1860, da danskerne med god grund frygtede nye konfrontationer med tyskerne, og dens egentlige formål var at opflamme norske og svenske studenter samlet til nordisk møde til at melde sig under fanerne sammen med de danske soldater som sande fostbrødre. Sangen slutter således:

DANSK NOTER 23

Ja, vel er der langt fra studenternes bord til fyrsternes kongelige taffel, og vel er der langt til et sejrende Nord, og treforken er kun en gaffel, men dog skal der tændes en lysere dag, da Kattegat skal lystre det nordiske flag!

Vi er kun en flok, men folket kommer nok.

Derfor kun på vagt og altid uforsagt!

Og skål for de to bag den gyngende bro, med dem vil vi kæmpe og sejre.

Vi elever sang bare med uden at tænke nærmere over, at Norden skulle mobiliseres til kamp mod tyskerne.

Historielæreren var nærmest nordisk fundamentalist, og hun brød næsten sammen, når hun skulle fortælle om krige mellem de nordiske folk, og dem har der unægtelig været mange af. Men alle lærerne påvirkede os med deres engagement, og tidsånden var pronordisk; forbindelsen mellem de regeringsbærende socialdemokratier i Norden var eksempelvis intens, statsminister Hedtoft gik i spidsen og døde under et ophold i Stockholm, hvor han deltog i et nordisk møde.

Men pensum var det nordiske stof også, og det blev det navnlig i mellemskolen, hvor svenskundervisningen var obligatorisk; norsk opfattedes længe nærmest som en variant af dansk, og Ibsen og Bjørnson blev sidenhen læst på deres originalsprog, der ligger tættere op ad dansk end ad moderne norsk; faktisk kan det bedst beskrives som dansk med visse norske indslag. Der var udtaletræning i svensk, og vi syntes alle sammen, at lærerne skabte sig, når de forsøgte at læse op på svensk. Men vi skulle også selv, så man måtte lære de vigtigste udtaleforskelle på dansk og svensk, og lidt grammatik måtte også til. Som jeg husker det, var det nok at kunne udpege en supinum-form, en udeladelse af verbet i bisætninger, og at kunne sige ”dobbelt bestemthed” de rigtige steder.

Det er synd at sige, at vi kunne lide at læse op på svensk, men nyttigt var det at tage de fremmede lyde i munden, for det lettede perceptionen, opfattelsen af svensk. Hvis man kan sige en lyd, genkender man den lettere. Gehøret for den slags varierer uhyre meget. Jeg kender udmærkede sprogforskere, som er elendige til at imitere.

24 DANSK NOTER

”Det har ikke gjort det lettere, at politikerne har udvandet det nordiske ved at inddrage de baltiske lande.

”

I gymnasiet var der også obligatorisk svensk, og man skulle vide lidt om norsk, de to skriftsprog, som danskerne aldrig har kunnet forstå berettigelsen af. Af og til kom der ulykkeligvis en rejselektor fra Sverige eller Norge. Så blev eleverne stuvet sammen i gymnastiksalen til et foredrag, der som regel ikke interesserede dem.

Og mange kunne ikke holde sig alvorlige, så de stakkels lærere måtte rundt og tysse på de urolige. En norsk sendelektor fortalte i en stiv time om Knut Hamsuns ”Pan”. Det var sikkert udmærket, hvad hun sagde, men hun udtalte af naturlige grunde Pan på norsk, det lød for os som ”pang”, og hver gang hun gjorde det, vakte det latter i forsamlingen. Pinligt på enhver måde. Sådan formidler man ikke nabosprogslitteratur. Den stakkels lektor skulle rundt på 15 gymnasier med sit foredrag om Pan, som ingen havde hørt om; og hvis man vidste noget om Hamsun, var det, at han havde været nazist.

Fællesskab på trods af tidsånd Af denne personlige historie kan man måske lære tre ting: at introduktionen af nordisk stof ikke må være uformidlet, at eleverne skal forstå, hvorfor de beslægtede nordiske sprog også er forskellige og altså ikke pudsige fordrejninger af modersmålet, og at lærerens personlige engagement er afgørende. Sådan er det også i dag, og det nordiske står og falder stadig med, at nogle ildsjæle formidler det. Og de findes heldigvis, de uddanner sig som sprogpiloter, deltager i nordiske kongresser og læser hinandens litteratur. Men tidsånden har ændret sig.

Hvad er nu det med tidsånden? Man kan komme på sporet af den ved at se på, hvad man skal argumentere for, og hvad man ikke skal argumentere for. I 1950’erne var det klart, at der skulle undervises i nordisk stof; det er det ikke længere. Mange elever og lærere spørger, hvad det skal til for. Derfor har man en argumentationsbyrde, man lige så godt kan se i øjnene og tage fat på af løfte.

Et par cases, for ikke at sige eksempler, kan måske give nogle indikationer. De har alle at gøre med den øgede mobilitet – og nu kommer det: i globaliseringens tidsal-

Calling the Kettle 2004 (72 x 82 cm).

der. Man skal uden for sit eget land og sprogområde for at opdage betydningen af det nordiske fællesskab og de værdier, det bygger på.

Eksempel 1: Mange turistrejser sydpå arrangeres på nordisk basis af selskaber, der opererer i hele Norden (men ofte ejes af selskaber uden for Norden). Børnefamilierne fylder godt op på destinationerne, og mange børn opdager, at det er lettere at lege med og tale med børn fra et andet skandinavisk land end med fx franske og italienske børn. De små lærer lynhurtigt at begå sig på nordisk i swimmingpoolene, mens forældrene lige skal vænne sig til at forstå de nabosprogstalende.

Eksempel 2: I alle de nordiske lande arbejdes der systematisk på at få de studerende til at tage en del af deres uddannelse i udlandet. De engelsktalende universiteter har en særlig tiltrækningskraft, og skal man lære godt engelsk, skal man ikke tage til fx Spanien eller Tyskland, hvor der er tilbud om universitetsundervisning på engelsk, men til et land, hvor engelsk er det mest udbredte modersmål.

Mange studerende finder i løbet af deres ophold ud af, at de har mere til fælles med studerende fra de øvrige nordiske lande end med andre. De overraskes over det samme, de har en pædagogisk bagage, som er beslægtet, og som klart adskiller sig fra fx syd- og

DANSK NOTER 25

”Nettet er en gave for dem, der vil arbejde nordisk, ikke kun for dansklærere.

”

østeuropæiske studenter, og når de skal slappe af, søger de ofte sammen og taler som regel deres modersmål.

Norske og danske studenter gør det som hovedregel indbyrdes, svenske studenter vil ofte søge at lette kommunikationsbyrden kortsigtet ved at slå over i engelsk i stedet for at vænne sig til at forstå norsk og dansk, hvad de ville gøre i løbet af et par uger. Men hvis kommunikationssporet først er lagt på engelsk, kan det være svært at fastholde en nordisk hjemmebane. Når den til gengæld er etableret, bliver det nordiske fællesskab en slags frirum i det internationale miljø. Og der er god brug for både at kunne agere internationalt og at have en hjemmebane.

Eksempel 3: Mere end 50.000 borgere fra de nordiske lande har bosat sig ved Middelhavet, fx på Mallorca eller ved den spanske solkyst. Den svenske sprogforsker Ulla Börestam har gjort studier i de nordiske grupperinger dernede og har på en konference i Island (oktober 2011) fortalt, at mange finder sammen på tværs af de skandinaviske sproggrænser; de taler deres modersmål og vænner sig til at forstå nabosprogene.

Nye fællesskaber Disse tre eksempler skal vise, at globaliseringen ikke bare skal ses som en fare for det nordiske sprogfællesskab, men også som noget, der kan øge bevidstheden om fællesskabet og etablere nye kommunikationsplatforme. Et nordisk sprogfællesskab er på ingen måde en hilsen fra gamle dage.

Meget af debatten om Norden bygger imidlertid på vrangforestillinger om, at det nordiske samarbejde er identisk med de skåltaler, der udbringes i ritualiserede samvær. Hvis man gør det, ser tabet selvfølgelig overkommeligt ud. Vist er fællesskabet historisk funderet, og vist er der romantiske forestillinger knyttet til det, men det centrale er, at det er en realitet i alle samfundslag. Det er ikke kun kulturfolk, ping’er og konferenceløver, der udnytter det nordiske fællesskab. Det nordiske fællesskab omfatter alle sociale lag, danske bygningsarbejdere i Tromsø, svenske sygeplejere i Danmark,

26 DANSK NOTER

norske erhvervsfolk i Danmark, færøske studenter i Skandinavien, grønlandske geologer på Island og finske erhvervsfolk i de nordiske hovedstæder. Den finansielle sektor i de nordiske lande arbejder på tværs af landegrænser. Det nordiske samspil er intenst. Op mod 100.000 personer tager hver dag til et nordisk naboland, titusinder tager bopæl for en årrække, nogle forelsker sig ligefrem på tværs af de nordiske sproggrænser!

I en del år har der været mange svensktalende ansat i servicesektoren i de større byer i Norge og Danmark.

Hver gang jeg selv bliver betjent af en svensk ekspedient eller tjener, spørger jeg, hvordan kommunikationen går. Det går fint, de forstår og bliver i almindelighed forstået, og i løbet af et par uger kan de styre uden om de kommunikationsproblemer, der vitterlig kan være, fx mht. talord. Samme historie fortæller hold efter hold på Lysebu og Schæffergården, som har lang tradition for, at unge mennesker fra hele Skandinavien mødes, ansættes og har et arbejdsfællesskab i et års tid eller to, og så for resten af livet har et andet udbytte end det økonomiske: at de er fortrolige med alle de skandinaviske sprog og ”hører henover” sproggrænserne, hører, hvad der siges, uden at tænke på, om det er på det ene eller det andet sprog.

Ideer Det kan være en god ide, når man vil åbne det nordiske sprogfællesskab at give en oversigt over sprogene i verden, over små sprog og store sprog (nettet giver rige muligheder for aktuelle opgørelser), om sprogslægtskab og om de store linjer i det nordiske sprogs differentiering fra 800-tallet til nyere tids suveræne nationalsprog.

Man kan jo begynde med historien om Gunnlaug Ormstunge, skjalden der berejste det meste af Norden, Irland, England og overalt kunne traktere med heltekvad eller nidviser – og blive forstået.

Det norske sprogs historie, eller rettere: historien om de norske sprog i Norge er et yderst interessant sprogsociologisk tema, som ikke er vanskeligt at skabe interesse for. Intet sprog ligner dansk mere end norsk, men de to sprogsamfund er vidt forskellige, både mht. den sproglige opmærksomheds karakter og styrke og mht. ortografisk praksis.

Selv har jeg haft fornøjelse af at uddele den islandske gratisavis Fréttabladid til en klasse. Man kan begynde med de store annoncer, fordi de jo ofte er ledsaget af

Geegees 2011 (84 x 300 cm).

store fotografier og andre illustrationer, som støtter forståelsen. Og man kan somme tider have held til at stave sig igennem små artikler, fx rubrikannoncer – for slet ikke at tage dødsannoncer, en genre med et begrænset ordforråd. Det er også en mulighed på nettet at hente juleevangeliet på islandsk (og andre nordiske sprog); hvis eleverne kender det på deres modersmål, kan det jo lette tilgangen, men hvis genren er dem fremmed, kan man hente aktuelt stof på nettet, når OL eller et andet stort sportsstævne med ekko over hele Norden løber af stabelen.

Det er med andre ord ikke vanskeligt at finde inspiration til arbejdet med det nordiske stof. Ved siden af de egentlige lærebøger kan der henvises til tidsskrifterne ”mål&mæle”, ”Sprog i Norden”, ”Nyt fra Sprognævnet” og de nordiske modersmålslæreres tidsskrifter, hvor der er meget brugbart undervisningsstof at hente. På nettet kan man se mulighederne på Nordisk Sprogkoordinations hjemmeside www.nordisksprogkoordination.org Nettet er en gave for dem, der vil arbejde nordisk, ikke kun for dansklærere.

Snart vil også det fine litteraturudvalg af Brostrøm og Juhl Rasmussen ”Nordisk litteratur – til tjeneste” kunne hentes på nettet, så man kan forsyne sig med tekster fra hele det nordiske sprogområde, ofte i flere sprogversioner, og ”Nordens Sprog – med rødder og fødder”

”Hvis man kan sige en lyd, genkender man den lettere.”

er et aldeles glimrende materiale. Ublufærdigt tillader jeg mig også at henvise til et par afsnit i min bog ”Den sproglige dagsorden”, Gyldendal 2003.

Norden til Hviderusland?

Nordiske politikere, i en periode godt opmuntret af ledende embedsmænd i Nordisk Ministerråd, har haft travlt med at udvide – eller udvande – Norden efter 1990. Det etablerede nordiske samarbejde har ellers bygget på tre ikke altid sammenfaldende forhold: historiske berøringsflader, geografisk placering og sprog­ slægtskab. Dansk, norsk, svensk er indbyrdes forståelige, og islandsk og færøsk har samme rod, men finsk, samisk og grønlandsk falder udenfor. Det har givet kommunikations-asymmetrier; navnlig finlændere, samer og grønlændere har måttet betale prisen, og presset mod det nordiske sprogfællesskab er steget.

Det har ikke gjort det lettere, at politikerne har udvandet det nordiske ved at inddrage de baltiske lande, som vi alle har sympati og forståelse for, men som ikke har større andel i eller berøring med nordisk sprog og kultur end Polen og Tyskland. Flere og flere konferencer benytter sig af tolkning eller gennemføres på engelsk, bl.a. af hensyn til de baltiske deltagere. Og ”de sande finner” har ikke gjort presset mindre.

Men hvis man opgiver det nordiske sprogfællesskab, fjerner man kittet i det nordiske samarbejde til fordel for verdens mest udbredte fremmedsprog: dårligt engelsk. Her må skolen trække i den rigtige retning og give eleverne en nyttig bagage i form af et veludviklet modersmål, et godt engelsk, to-tre andre fremmedsprog – og en veltrimmet nordisk hjemmebane i form af et udviklet forståelsesberedskab. Værsågod, døren er åben!

DANSK NOTER 27

Tema: Lyst og mod – til det nordiske i dansk

Af Ivar Lærkesen (1947), lektor i dansk og religion, Bornholms Gymnasium.

Hvordan udbygge nordisk sprogforståelse?

I en workshopdel kom deltagerne i konferencen Ung i Norden med ideer til hvordan vi udbygger arbejdet med det nordiske og fornyer undervisningen i nordiske sprog. Det var et gennemgående synspunkt at hvis man har godt kendskab til sproglig variation i ens eget sprog, får man samtidig åbnet ens egne sprogører og kan dermed bedre forstå nabosprog. Gennemgår man sproghistorie, vil det være nærliggende i den forbindelse at bygge en kontrastiv sprogforståelse op. På den måde bliver det let at overskue de ret få forskelle som slår stærkt igennem i forholdet mellem f.eks. svensk, norsk og dansk. Det bliver let at håndtere nabosprogsforståelsen.

Læreren har naturligvis en helt afgørende betydning for om arbejdet med det nordiske lykkes. Det er vigtigt at begrunde det nordiske samarbejde over for eleverne, netop i en global og europæisk sammenhæng. Det nordiske skal begynde tidligt og ganske uprætentiøst. Det kan f.eks. være nyttigt at eleverne finder ord som de kender igen fra deres eget sprog. At bruge ordlege, lave nordisk mad eller lytte til musik fra nabolandene er alle gode tilgange. Temaerne i undervisningen skal være nær på ungdommen, og det må materialet også gerne være, f.eks. sportsmagasiner og ungdomsmagasiner.

Arbejdet med det nordiske skal bygge på lyst til at gøre noget ved det og mod til at nyformulere det nordiske. Det skal udmøntes i en undervisning som har mange facetter. Man skal ikke bare læse klassiske nordiske tekster. De litterære tekster bør især være nyere tekster, f.eks. moderne noveller som endnu ikke er oversat. Det var et synspunkt at man i undervisningen skal møde nordiske mennesker, f.eks. gennem nyheder, film, musik. Mundtligheden var altså omdrejningspunkt i overvejelserne over nabosprogundervisningen.

Man kunne bruge oplæsning på e-lydbøger, og i det hele taget indtog arbejdet med medier en meget stor

28 danSK noTer

plads. Det gjaldt især de elektroniske medier: TV, film og ikke mindst internettet. Her findes en række tjenester som giver mulighed for let at få overblik over de nordiske sprog, vel at mærke i deres mangfoldighed.

Man kan faktisk komme ind til the real thing og høre hvordan de snakker i Umeå, Bergen, Reykjavik eller København.

Film og TV kan være vedkommende indslag i undervisningen. Det er lettet med de filmtjenester der efterhånden er på nettet. YouTube kan f.eks. være et rigtig godt middel i nabosprogsundervisningen; men helt ind i himlen vokser træerne ikke. Der er begrænsninger som skyldes rettigheder, og der er stadig behov for at indrette et nordisk ressourcested med programmer og film til brug for undervisning. Det blev også foreslået at indrette en hjemmeside som eleverne kan bruge til at hente materiale, men også til at kommunikere med unge fra andre nordiske lande. Internettet kan nemlig ikke blot bruges til at skaffe andre nordiske landes (sproglige) virkelighed ind i klasselokalerne. Det kan også bruges til at skabe en uhindret kommunikation med andre unge i Norden, en kontakt som senere kan finde udtryk i skoleudvekslinger og naturligvis lærerudvekslinger. I grænseområderne vil det være hensigtsmæssigt at skabe praktikmuligheder på den anden side af grænsen.

Mundtlighed, relevans i valget af materiale, nærhed i forhold til elevernes situation og mangfoldighed i opfattelsen af sprog var gennemgående i workshoppernes diskussion, tilgange som vist må siges at være nye i forhold til hvordan nabosprogsundervisningen er blevet praktiseret.

Tema: Lyst og mod – til det nordiske i dansk

Af Projektleder Bodil Aurstad, Nordisk Sprogkoordination.

Vilje til språk I Artiklen belyser Bodil Aurstad hvordan vi i Norden satser på sprogsamarbejde som en grundlæggende del af en regional nordisk identitet. Forholdet mellem skandinavisk og engelsk belyses. Artiklen fortæller om arbejdet med Den nordiske Sprogkampagne og nye tilgange til arbejdet med de nordiske sprog.

Det nordiske språksamarbeidet er noe helt enestående.

Det folk vanligvis forbinder med det nordiske språk­ fellesskapet, er at over 25 millioner mennesker har mulighet til å kommunisere med hverandre via tre gjensidig forståelige og nært beslektede språk: dansk, norsk og svensk. Det å oppdage at man kan bruke et språk i en samtale med en som snakker et annet språk, er en enestående opplevelse, men det virkelig unike ved det nordiske språksamarbeidet er at vi i Norden satser politisk på språk som en grunnleggende del av en regional nordisk identitet. I Norden ser vi nemlig på språk som sentrale i identitetsdannelsen, både for mennesker og for samfunnsgrupper. Å bevare opplevelsen av et kommunikasjonsfellesskap blir dermed en viktig faktor i det å bygge nettopp nordisk identitet. En identitet som bidrar til å styrke det nordiske samarbeidet på områder som for eksempel utdannelse, arbeidsmarked, forskning, økonomi og velferd.

Nordisk språkforståelse Det er altså en politisk vilje til språk som favner mer enn morsmålet, nasjonalspråket og engelsk i Norden.

Det nordiske kommunikasjonsfellesskapet er ivaretatt gjennom avtaler og deklarasjoner – fra Helsingforsavtalen i 1962 til Språkdeklarasjonen i 2006. Særlig viktig i Språkdeklarasjonen er målsetningene om at alle nordboere skal kunne kommunisere med hverandre, først og fremst på et skandinavisk språk, og at alle nordboere skal ha allmenne kunnskaper om hva språk er og hvordan det fungerer. Forskningsrapporten Håller språket ihop Norden fra 2005 viser imidlertid at forståelsen av dansk, norsk og svensk har blitt dårligere blant ungdommer i Norden de siste 30 årene. Det ser man både når man sammenligner de unges testresultater med foreldrenes resultater, og når man sammenligner resultatene med en undersøkelse blant unge soldater

”Det nordiske språksamarbeidet er noe helt enestående.” fra 1972. Spesielt den gjensidige forståelsen mellom dansk og svensk ser ut til å ha gått tilbake i løpet av en generasjon.

Undersøkelsen går dessverre ikke langt i å utpeke årsaker til resultatene eller tiltak til å styrke språkforståelsen, men den legger frem flere interessante funn.

Til tross for at det kan fremføres innvendinger mot undersøkelsen ut fra et metodisk perspektiv, peker den nemlig ut noen tendenser det er verdt å merke seg.

Blant de dansk-, norsk- og svensktalende forstår nordmenn nabospråkene best. Også unge nordmenn med minoritetsspråklig bakgrunn gjør det bedre enn dansker med danskspråklig bakgrunn i testene. Færingene gjør det best av alle i undersøkelsen – de er litt bedre i dansk enn de er i engelsk og de forstår norsk nesten like godt som de forstår engelsk. Det gjør Norge og Færøyene til mestere i internordisk språkforståelse. At man i Norge med et rikt dialektmangfold, to norske skriftspråk og et nært slektskap til dansk og svensk har et godt treningsgrunnlag for å håndtere nabospråksforståelsen, er ikke så overraskende. Suksessfaktorene bak det færøyske resultatet er det kanskje ikke like lett å peke ut, men det som er felles for disse språksamfunnene, er språkbrukere som er vant til å håndtere språklig variasjon, en trening som åpenbart gir språklige muskler.

Engelsk og skandinavisk Et annet interessant resultat fra undersøkelsen er at forståelsen av engelsk er jevnt god i hele Norden. Det har fått flere til å stille spørsmålstegn ved nødvendighe-

DANSK NOTER 29

ten av og fremtiden til det nordiske språksamarbeidet.

Dette må ses i sammenheng med en tendens til å rangere språkfag som mer eller mindre viktige. Denne rangeringen har utspring i underliggende forestillinger om språklige hierarkier. Engelsk er først og fremst betraktet som et nyttig språk. Et redskap til å kommunisere med hele verden i alle slags internasjonale sammenhenger, og som ikke nødvendigvis er knyttet til en bestemt kultur. Interessen for andre språk er derimot i mye større grad knyttet til en forestilling om tilhørighet, en begeistring for et land, en historie, en litteratur eller en personlig tilknytning.

De nordiske språkenes omgivelser og vilkår har endret seg dramatisk i løpet av 2 språkgenerasjoner, det vil si de 60 årene det nordiske samarbeidet har vært formalisert under Nordisk Råd. Men språk vil alltid være i bevegelse, og inngå i ulike styrkeforhold. Til sammenligning kan vi gå enda 60 år tilbake fra etableringen av Nordisk Råd. I 1896 skriver dramatikeren Henrik Ibsen i et brev til Georg Brandes: «– De foreslår mig i Deres forrige brev at aflægge et besøg i London. Ja, dersom jeg var tilstrækkelig inde i det engelske sprog til at kunne tale det, så rejste jeg kanske. Men så er desværre ikke

”Med en ny didaktisk tilnærming og nye materialer for språksundervisningen tar vi det nordiske språkfellesskapet på alvor.

”

tilfældet, og derfor må jeg ganske opgive den tanke.»

Ibsen sier altså at han ikke kan dra til London fordi han ikke kan engelsk, og likevel har han på den tiden allerede levd 24 år i utlandet!

I dag er det utenkelig å ikke kunne engelsk. I Norge starter engelskundervisningen allerede når elevene er seks år gamle, og i mange sammenhenger regnes ikke engelsk riktig som et fremmedspråk på linje med andre utenlandske språk. Engelsk er imidlertid ikke i seg selv en trussel, men et nødvendig alternativ i mange sammenhenger. Engelsk og skandinavisk er ikke konkurrerende språk, men språk som spiller kompletterende roller i samfunnet, rett og slett fordi de fyller

Jim Baghdad Memorial Day 2009 (120 x 244 cm).

30 DANSK NOTER

”... å være eksponert for språklig variasjon i ung alder øker hjernens plastisitet.

”

ulike behov. Det er hvis vi tror at engelsk kan erstatte alle andre språk i alle sammenhenger at engelsk blir et problem. Unge nordboere slår ofte over i engelsk når de møter andre nordboere. Spørsmålet er imidlertid hvorvidt problemet bunner i manglende språkforståelse, eller om det egentlig handler om identitetsmarkører i forhold til urbanitet, internasjonal orientering, utdannelsesnivå osv., og at disse identitetsmarkørene oppleves som mer sentrale enn de som bærer tilhørigheten til det nordiske.

Nordisk språkkampanje Som en oppfølging av resultatene fra undersøkelsen av internordisk språkforståelse og den etterfølgende styrkingen av språksamarbeidet gjennomfører Nordisk Ministerråd og Nordisk Sprogkoordination en nordisk språkkampanje under overskriften: «Du forstår mer, enn du tror – hvis du tør». Målet for språkkampanjen har vært å sette fokus på det nordiske språkfellesskapet og hva det er som gjør dette fellesskapet viktig. Kampanjens mange nordiske arrangementer og aktiviteter har derfor gjerne hatt et identitetsfokus. Men istedenfor å legge mest vekt på historiske motsetninger og kulturog interessekonflikter, har kampanjen valgt å sette et positivt fokus på det moderne nordiske fellesskapet: Språk er politikk og makt, men på samme måte som språk kan splitte og undertrykke, kan de også forene og styrke. Disse kulturpolitiske betraktningene er ikke ukjente for språklærere, men mange opplever at det nordiske perspektivet må tape i kampen om opp­ merksomheten mellom språkfagenes mange moduler.

Hvordan det nordiske perspektivet kan bidra til en spennende undervisning, spesielt i fagene dansk, norsk og svensk, har derfor også vært et omdreiningspunkt for kampanjen.

En pluss en er lik mer enn to – nordisk merverdi En avgjørende faktor for å fange de unges positive interesse er opplevelsen av relevans: følelsen av at det nordiske perspektivet ikke bare angår dem, men at det også kan gi dem «det lille ekstra»:

det personlige møtet Nordboere som jobber eller studerer i et naboland, fungerer gjerne som språkmisjonærer på tvers av grensene.

Når det gjelder de yngre nordboerne, som er mindre mobile, gjør Foreningen Norden et viktig arbeid gjennom sitt vennskapsklassesystem. Vennskapsklasser lykkes oftest best dersom elevene ikke bare møtes virtuelt, men også møtes i virkeligheten og at hvert besøk er velforberedt på den måten at elevene i fellesskap løser oppgaver.

Det kan dreie seg om alt fra å arrangere en utflukt til å utarbeide en felles blogg, skrive og illustrere eventyr, bygge språktrær i papp og kartong, sammenligne filmene Max Manus og Flammen og Citronen, lage en reklamefilm om hjemstedet eller reportasje fra skoleturen osv. det tidlige språkmøtet Mange utdannede språkpiloter har gjennomført nordenundervisning for helt unge elever, for eksempel med «trafikklys»-metoden, der man fargelegger ordene i en tekst: Rødt for det som er forkjellig, gult for det som staves ulikt og grønt for det som er likt mellom språkene.

Denne målgruppen er i mindre grad omfattet av mandatet for den nordiske språkkampanjen, men om man ser på den dansk-tyske språkkampanjen som retter seg mot barnehagebarn, får man et godt eksempel på hvordan tidlig kulturkontakt og fremmedspråksstimulering kan gjennomføres på en god måte, selv om språkene ikke en gang er gjensidig forståelige. Under kampanjens «Tør du»-konferanse pekte forskeren Mila Vulchanova på hvordan det å være eksponert for språklig variasjon i ung alder øker hjernens plastisitet. Dette styrker ikke bare de språklige kompetansene hos elevene, men også de non-verbale kommunikasjonskompetansene. Kort sagt kan man si at det å kunne forholde seg til et språklig mangfold reduserer risikoen for at man blir «sementert mellom ørene». Å overvinne frykten for språklig variasjon ser dermed ut til å være et av suksesskriteriene for språkforståelse, i tillegg til språktrening. oppdagelsesferden Mange lærerstudenter understreker hvor viktig de selv opplever det å få demonstrert i praksis, og ikke bare bli fortalt, at det finnes et språklig fellesskap mellom språkene dansk, norsk og svensk. Bruk av film, TV-serier og parallellspråklig materiale trekkes frem som noe som kan bidra til å se verden med nye briller. Nettsteder som Norden før og nu og Norden i Bio-filmpakkene er et fint utgangspunkt, hvis man da ikke som lærer selv vil

DANSK NOTER 31

GTMO Naval Base 20/1-2009.

gå på jakt i bokhyller, filmlister eller nettaviser etter interessant materiale. Nettsteder som Norden i skolen og Nordisk språk.net, som lanseres som resultat av kampanjen i 2012, vil også kunne by på oppdatert undervisningsmateriale med en språklig vinkel. underholdning Det politiske hovedoppdraget fra politisk hold er å styrke barn og unges forståelse av det moderne hverdagsspråket, sånn at vi også i fremtiden kan oppleve et skandinaviskspråklig kommunikasjonsfellesskap i Norden.

Hverdagsspråk som man finner det i sportsreferater, film,

32 DANSK NOTER

TV-serier og musikktekster, er undervisningsmateriale som ikke bare er nyttig, men også kan være temmelig underholdende – tenk bare på hvordan landskamper mellom de nordiske landene gjengis i nettavisene!

Læreplanene – ut med det nordiske?

Det er undervisningssektoren som, i samarbeid med kultursektoren, har et hovedansvar for det nordiske språksamarbeidet. Læreplanen i dansk i Danmark legger opp til at det ikke bare er et fokus på leseforståelse, men Fortsættes side 37

Litteratur i midten – Hannah Lutz Her på Dansk Noters midtersider præsenterer vi helt ny og ikke tidligere udgivet litteratur under titlen ”Litteratur i midten”.

I dette nordiske temanummer har vi fornøjelsen af at præsentere den finlandssvenske digter Hannah Lutz, født i Ekenäs i Finland, nu bosat i København. Hannah Lutz har bidraget til antologien Du är här, 2010, og vandt Umeå Novellpris 2011 for novellen ”Den elfte versionen”.

Hannah Lutz, f. 1984 i Ekenäs, Finland Det var 2009, det var svettig sensommar, jag flyttade från Finlands sydkust till Nørrebros utkant, folk pratade runt omkring mig och jag förstod inte meningarna de sade och jag lärde mig lyssna på människors kroppar. Jag lyssnade på tänder och svalg och läppar och luft som rörde sig in och ut genom munnar, in och ut genom munnar. Jag lärde mig delta engagerat i konversationer utan att veta vad som sades, att yttra rätt responsljud vid rätt tillfälle, att vara närvarande utan att förstå sammanhanget.

Så småningom började jag samla på brukbara vardagsuttryck som kunde varieras beroende på situationen: nååå, er det rigtigt? / hold da fest! / aih, det er sgu nederen. Och så småningom blev byggnaderna bygninger och jag gjorde optegnelser i stället för anteckningar

och fick blærebetændelse i stället för urinvägsinfektion av det kalla cykelsätet.

Nu heter året 2012, jag är kvar, jag tänker stanna. Jag lyssnar ännu varsamt på kropparna, hur de intar rum, hur de fyller dem med sina tänder och svalg och läppar.

Jag pratar mer nu, i längre meningar, jag formar luften i min mun i nya former. Jag har utvecklat nya käkmuskler, tungmuskler, halsmuskler. Jag har blivit bättre på att skriva dialog. Mina karaktärer pratar fortfarande svenska, men de lever i danska rum, omgivna av danska synonymer till sina ord, medvetna om att byggnaden lika väl kunde heta bygning. Jag hör dem tydligare nu, karaktärerna. Deras prat, deras kroppar som formar luft. Deras tystnader.

danSK noTer 33

Mia I

Ibland ringer mamma och säger: älskade, din pappa har just dött i en bilolycka. Det gick fort. Det var bara inre blödningar, han såg ut som att han hade somnat, så len i huden.

I början trodde jag på henne.

Historien ändrar lite varje gång, men blödningarna, de är alltid bara innanför.

Ibland, när jag inget svarar, ber hon om ursäkt. Älskade, förlåt mig, det var inte meningen att skrämma dig. Allt är bra, allt är bra, din pappa sitter här hemma, han ser på väderleksrapporten, allt är bra. Förlåt.

Kärlek är inte lätt, vännen, ibland måste man tänka på hemska saker för att komma ihåg att man älskar, eller hur? Vilken tur att vi har honom kvar! Tänk om något hände på riktig! Nej, allt är bra, älskade, allt är bra.

Du gör väl dina läxor?

Efter samtalen brukar jag rita bilder av blödningarna, fylla papper efter papper med blyerts och tusch och bläck, rita hur levern och magsäcken långsamt kollapsar, hur blodet från de söndriga organen söker sig upp till ytan, mot kroppens öppningar, mot den lena huden, hur det pressas upp genom halsen och ut över de torra läpparna, varmt och tjockt. Hur mamma sitter på marken och håller pappas hand, stryker den lena huden på hans arm, viskar i hans öra att de haft ett fint liv tillsammans, trots allt.

34 DANSK NOTER

II

Ibland ringer mamma och frågar: hur är det i skolan, du har väl fått vänner?

Ja, säger jag.

Hur många? säger hon.

Fyra, säger jag.

Det är bra, säger hon, det är många.

Ja. Vad gör ni tillsammans?

Jag vet inte. Inget särskilt.

Hon andas högt i luren.

Fyra vänner, det är bra, det är roligt.

Hon harklar sig.

Saknar du oss?

Inte särskilt.

Nej det är klart, när du har dina vänner och så.

Hon harklar sig igen.

Och fammo? Hon mår bra? Ja det gör hon säkert. Hon är seg, hon.

Bra gener. Du ska hälsa. Ta hand om dig då. Och fammo. Och hälsa, hälsa så mycket från oss.

DANSK NOTER 35

III

Här ska du bo, klaga inte, det är det bästa rummet i huset, säger farmor och nickar mot fönstret. Man ser hela vägen ner till sjön. Hon står kvar i dörröppningen, stryker några spretiga hår ur sin panna, stoppar ner pipan i jackfickan, väntar. Jag ställer väskan på sängen och går fram till fönstret, öppnar det, tittar ut, sträcker på nacken, tittar mot sjön. Där simmade din pappa hela somrarna när han var liten. Han var alltid så usel på att simma, den pojken. Aldrig smidig som de andra barnen. Aldrig lärde han sig dyka ordentligt. Han bara sjönk, som en sten. Farmor skakar på huvudet och skrattar. Stackars barn, alla fula namn som de andra hittade på till honom. Strandmesen. Bottenslammet. Ja, jag minns inte alla. Men det blev värre för varje år. Aldrig hade man trott att han skulle få för sig att flytta till kusten.

Jag försöker tänka mig pappa, liten, en pojke, en spinkig och kall pojke med våt och knottrig hud, stående på stenen nere vid vattnet medan de andra gör eleganta hopp från bryggan, ropar roliga ord kors och tvärs genom luften, räknar till tio och dyker i par. Jag försöker tänka mig vad jag skulle säga till honom om jag var där. Skulle vi bli vänner? Skulle jag dyka i par med hans syster? Skulle jag ropa ”bottenslammet” efter honom? Farmor knackar pipan mot dörrkarmen, tre snabba knackningar. Så, packa upp och kom ner när du är klar. Det blir tomatsoppa ikväll. Med dopp. Hon stänger dörren bakom sig.

Jag lämnar fönstret på glänt och sätter mig på sängen. Jag kan se mig själv i byråspegeln på andra sidan rummet, mitt ansikte omgärdat av en sirlig träram, huden ljusare och tunnare än vanligt, håret fullt av luft.

Jag låter bli att röra vid det. Jag sträcker på tårna och sluter ögonen.

Jag tänker på sjön och på bryggan och undrar om solen ännu kan värma upp vattnet i september. Jag tänker på pappas kalla små fötter på den våta stenen. Bottenslammet. Jag känner på ordet i min mun, rullar det fram och tillbaka över tungan. Jag tänker att jag och hans syster skulle ha skrattat mycket tillsammans. Jag räknar till tio. Nej, jag skulle inte ha tröstat honom. Nej, jag skulle ha hoppat i, ett två tre, simmat förbi honom där han stod på stenen, ynklig, frusen, simmat snabbare bättre modigare, längre bort, längre ut, ett två tre, snabbare bättre modigare.

36 DANSK NOTER

Shaft 1999 (110 x 234 cm).

Fortsat fra side 32 også på at trening av lytteforståelsen er ivaretatt i språk­ undervisningen. Dette er en viktig målsetning, for det er nettopp mellom dansk på den ene siden og norsk og svensk på den andre siden at lytteforståelsen er svakest.

Som en del av den nordiske språkkampanjen arrangerte Ministeriet for børn og undervisning i samarbeid med Dansk Sprognævn og Nordisk Sprogkoordination konferansen «Hvorfor er dansk så svært?», der dansk uttale og utfordringer ved den for andre nordboere sto i sentrum.

Konferansen tiltrakk seg godt over hundre dansklærere og fagkonsulenter, hvorav 30% kom fra Vest-Norden (Færøyene, Grønland og Island). Også undervisningsnettsteder som Tungumalatorg.is og Snár.fo har fått utviklingsstøtte gjennom språkkampanjen.

Med utgangspunkt i det nordiske perspektivet kan danskfaget bidra til å oppfylle målene i Språkdeklarasjonen. Ved å gjøre elevene mer oppmerksomme på språklæringsstrategier og språklig entreprenørskap, i tillegg til kulturell bevisstgjøring, får elevene et grunnlag for å diskutere hva språk er og hvordan det fungerer. Satsning på språkundervisning speiler samfunnets syn på språkene de omhandler. Med en ny didaktisk tilnærming og nye materialer for språksundervisningen tar vi det nordiske språkfellesskapet på alvor.

”Engelsk og skandinavisk er ikke ­konkurrerende språk ...”

Nyttige lenker: Nordisk Sprogkoordination www.nordisksprogkoordination.org Nordisk Sprogkampagne www.nordisksprogkampagne.org Nordspråk-nettverket www.nordsprak.dk Nordkurs www.nordkurs.dk Nordiske Sprogpiloter www.sprogpiloter.dk Nordisk Projektbank www.nordiskprojektbank.dk Norden i Bio www.nordenibio.org Nordisk Klimadag www.klimanorden.org Norden før og nu www.dr.dk/norden Nordisk sprog www.dr.dk/nordisksprog Nordens språk med røtter og føtter http://eplads.norden.org/nordenssprak/ Skolverket i Sverige www.skolverket.se/nordiska_sprak Svenska nu i Finland www.svenskanu.fi Foreningen Norden Sverige www.norden.se Foreningen Norden Norge www.brukskandinavisk.no Rap it up! www.rapitup.org Paxel www.paxel123.com ISLEX www.islex.se ISLEX www.islex.no ISLEX www.islex.dk Den dansk-tyske språkkampanjen www.prof-dr-abc.com Tungumálatorg i Island www.tungumalatorg.is Snár på Færøyene www.snar.fo Nordisk Språk (lansering 2012) www.nordisksprak.net Norden i skolen (lansering 2012) www.nordeniskolen.org Grannspråk-perm fra Foreningen Norden i Sverige http://www.skolverket.se/polopoly_fs/1.155742!Menu/article/attachment/grannsprak_webb.pdf Foreningen Les! http://www.foreningenles.no/index.php?option=com_ content&view=article&id=1585&Itemid=272

DANSK NOTER 37

Tema: Lyst og mod – til det nordiske i dansk

Nordiske sprog og nordisk kultur på skemaet hos sprogpiloterne ”Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab”, Fælles Mål 2009 – Dansk, faghæfte 1. Ministeriet for Børn og Undervisning.

Hvad vil det sige at give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab, og hvordan kan man gribe dette an i danskfaget? Et nordisk efteruddannelsesprojekt med betegnelsen Nordiske sprogpiloter giver et godt svar på denne udfordring.

Projektet blev igangsat i 2007 og kører fortsat med støtte fra Nordisk Ministerråd, Nordisk Kulturfond og De nordiske perler.

Sprogpilotprojektets idé og baggrund er beskrevet mange steder, bla. i Dansk #4, december 2008 og på sprogpiloternes hjemmeside www.sprogpiloter.dk.

Denne artikels formål er derfor ikke at give en grundig præsentation af selve projektet, men derimod at give et indblik i den nabosprogsdidaktik, der er blevet videre-

Fakta om sprogpiloterne: • Sprogpilotprojektet blev startet i 2007 • Et efteruddannelsesprojekt for grundskolelærere/praktikvejledere i Norden • Til dato er 107 nordiske lærere blevet efteruddannet på 1 uges internatkurser til at kunne varetage undervisning i nordiske sprog og nordisk kultur • Et udviklingsprojekt med fokus på udvikling af nabosprogsundervisning/undervisning i nordiske sprog og nordisk kultur • Der arrangeres et kursus (for nye piloter) eller en konference (for alle tidligere uddannede piloter) pr. år • Projektleder (denne artikels forfatter) har modtaget EU´s sprogpris for projektet i 2009

38 DANSK NOTER

udviklet under projektet, og som kan inspirere andre lærere, når de skal tilrettelægge undervisning, der letter den unge generations adgang til det nordiske sprog og kulturfællesskab.

Sprogpilotprojektet er i sin nuværende form rettet mod grundskolelærere, men der er stor interesse for på sigt at udvide projektet, så der også udvikles kurser rettet specifikt mod gymnasielærere.

Sprogpiloternes landvindinger Sprogpiloterne har alle gennemført en uges intensivt internatkursus – ikke med det helt samme program, men med en række gennemgående temaer og en fast kerne af undervisere, bl.a. denne artikels forfatter.

Omdrejningspunktet for kurserne er didaktik – hvad, hvorfor, hvordan og hvornår nordisk? På kurserne, i forlængelse af dem og som optakt til de konferencer, der afholdes ca. hvert andet år for alle uddannede piloter, bliver der arbejdet med at udvikle undervisning i det nordiske, og i det fællesskab mellem nordiske lærere opstår og udvikles ideer til nyt stof og nye måder at gribe det nordiske an på. Det særlige ved dette projekt er, at det er lykkedes at etablere et velfungerende netværk af undervisere, som er optaget af det nordiske, og som på tværs af de nordiske lande arbejder med at udforske og nytænke undervisningen i og på nordisk.

Som projektleder og gennemgående underviser på alle kurser har jeg fået et godt indblik i, hvad der fungerer, og jeg har løbende justeret konceptet i forhold til, hvad lærerne har givet udtryk for at have behov for i deres arbejde med at undervise i og med det nordiske. Arbejdet med de blandede hold af lærere fra hele Norden har endvidere givet mig en særlig mulighed for at studere og reflektere over, hvad det er for sproglige og kulturelle udfordringer, der er på spil, når folk fra

Af Lis Madsen, projekleder for Nordspråk.

de nordiske lande kommunikerer med hinanden på hvert deres skandinaviske sprog. Der er selvfølgelig stor forskel på, om man kommunikerer på sit modersmål eller på et skandinavisk sprog, som man har lært som fremmedsprog. I denne artikel vil jeg koncentrere mig om at indkredse de strategier, der tages i anvendelse, når skandinavisk talende kommunikerer gennem hvert deres modersmål.

Undervisning i og på nordisk Mange undervisere har i årenes løb fortalt, at de ikke føler sig kvalificeret til at undervise i norsk og svensk, og at de er usikre på, hvad det egentlig er, de skal gribe fat i. Ofte bliver undervisningen derfor undervisning i nabolandets litteratur, hvor det, der gør det til nabosprogsundervisning, er, at teksterne bliver læst på originalsproget. At læse tekster på svensk eller norsk er selvfølgelig en god idé, men det er ikke ligegyldigt, hvordan arbejdet med teksterne gribes an, og hvad målet med undervisningen er, og det er langtfra tilstrækkeligt kun at arbejde med tekster på skrift.

Det giver ikke mening at arbejde med teksterne, som var der tale om danske tekster, heller ikke selv om de er forsynet med en ordliste, for det forudsætter, at eleverne allerede er kompetente på nabosprog – og at de selv er klar over, at de har nabosprogskompetence, men det er sjældent tilfældet. Tekstarbejdet må (også) fokusere på det sproglige, og teksterne må vælges, så de ikke er for vanskelige, og hvis arbejdet skal glide lettere, er det en fordel at finde tekster, som appellerer til eleverne, og som de derfor har en ægte nysgerrighed efter at forstå.

Hvis målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive kompetencer i forhold til at forstå talt og skrevet nabosprog, må der arbejdes med såvel talt som skrevet sprog, og der må fokuseres på, hvordan forståelse etableres. Eleverne må igennem undervisningen erfare, at de har sproglige kompetencer på nabosprog, og at disse kompetencer meget hurtigt og let kan udvikles betragteligt. Når der undervises med svenske og norske tekster og andet materiale, må der derfor undervises i nabosprog, ikke i grammatik og gloser, men med fokus på, hvad det er for udfordringer, der er med forståelsen, når der tales og skrives henholdsvis norsk og svensk.

Nabosprogsundervisning har både fælles træk med modersmålsundervisningen og fremmedsprogsundervisningen, men det giver ikke mening at reducere den til hverken det ene eller det andet; den har – vil jeg hævde – krav på sin særlige didaktik. Men det betyder

Oxygen 2006 (180 x 208 cm).

selvfølgelig ikke, at den ikke kan låne fra fx fremmedsprogsdidaktikken. Det interessante er imidlertid i denne sammenhæng at fokusere på det særlige ved nabosprogsundervisningen.

Nabosprogsundervisning har som nævnt fokus på udvikling af receptive kompetencer, og der er det særlige ved nabosprog, at de er så tætte på hinanden, at eleverne umiddelbart forstår en stor del af sproget på forhånd.

Mange gloser er ens eller næsten ens, og grammatikken har mange fællestræk, så det sprog, eleverne møder, kræver ikke mange års undervisning eller mange ordbogsopslag, men forstås med meget lidt indsats næsten umiddelbart. Undervisningen handler derfor ikke om at lære et nyt sprogs særlige grammatik, og det handler kun i begrænset omfang om at lære nye gloser. Det, det først og fremmest handler om, er at vænne øje og øre til nabosprogets særlige staveformer – og for svensks vedkommende et par bogstavvarianter – og ikke mindst til udtaleforskellene. Undervisningen må derfor tilrettelægges, så eleverne får lejlighed til at opdage de sproglige ligheder og forskelle, både ved komparative iagttagelser af skrevet sprog og ved at lytte sig til udtaleforskelle mellem dansk og nabosproget. Komparativ sprogiagttagelse bør efter min mening være helt central i nabosprogsundervisningen. Den store lighed mellem de skandinaviske sprog gør, at nabosproget er trasparent forstået på den måde, at man umiddelbart forstår det meste – man kan så at sige ”se igennem” det og afkode det meste af betydningen, og det

DANSK NOTER 39

giver nogle helt særlige pædagogiske muligheder for at få indblik i, hvad sprog er, og hvad relationen mellem de forskellige konkrete sprog er. At sammenligne en svensk grundtekst med flere danske oversættelser giver fx et godt udgangspunkt for at forstå, hvad der er på spil, når man oversætter fra et sprog til et andet, og det giver indblik i, at der ikke eksisterer et en-til-en forhold mellem sprog – heller ikke mellem nært beslægtede sprog.

Kommunikative strategier med lån fra modersmål og fremmedsprog At arbejde med udvikling af kommunikativ kompetence er et godt afsæt for undervisning i nabosprog. Når vi kommunikerer på tværs af de nordiske lande, tager vi et sæt af forskellige kommunikative strategier i anvendelse.

Det er bl.a. disse strategier, der skal udnyttes, fokuseres og udvikles i nabosprogsundervisningen. På sprogpilotkurserne arbejder lærerne i tværnationale grupper med konkrete opgaver, hvor de typisk skal løse en faglig opgave eller undersøge eller udvikle en undervisningsidé ud fra et teoretisk oplæg om fx nordiske sprog. Kurserne har vist sig at fungere som et fint laboratorium, hvor vi har kunnet træde tilbage og iagttage og reflektere over, hvad det er, vi gør, når vi forsøger at forstå hinanden.

Som en udløber af det har vi på kurset i 2011 optaget deltagernes gruppediskussioner for at indfange de valgte strategier. Jeg har forsøgt at beskrive og kategorisere de vigtigste af de strategier, som lærerne tog i anvendelse i deres indbyrdes kommunikation, og som tydeligt understøttede forståelsen, og jeg mener, at disse strategier er et godt udgangspunkt for at arbejde med elevernes nabosprogsforståelse. De vigtigste strategier er: • At være opmærksom på selve kommunikationen og den andens forståelse, fx ved at stille spørgsmål til forståelsen • At lytte – aktiv lytning og fokuseret lytning efter ligheder og forskelle er helt central for den gensidige forståelse • At ”knække lydkoden” i forhold til nabosprogenes lyde og ”oversætte” dem til kendte lyde • At være opmærksom på konteksten for det enkelte udsagn/den vanskelige glose – at arbejde med strategisk lytning og skift mellem fokus på helhed og del er vigtigt • At udtale sit eget sprog tydeligt– opmærksomhed på egen udtale og egen brug af gloser er en nødvendighed (tale tydeligt og langsomt)

40 DANSK NOTER

• At gentage vanskelige gloser og gerne omskrive med andre alternative – og i det hele taget at metakommunikere om forståelsen • At anvende støtte fra modpartens sprog, fx svenske gloser hvis man er dansk, eller gloser, fra andre sprog, fx ”lån” af en engelsk glose, hvis forståelsen glipper (men uden at slå over i engelsk) • At have et vist kendskab til vigtige særgloser (centrale gloser, der er helt forskellige fra ens eget sprog) • At have kendskab til begrebet ”falske venner” og de vigtigste af dem, fx betydningen af rolig på dansk og svensk • At have kendskab til vigtige udtaleforskelle, fx centrale vokal- og konsonantlyde på nabosprogene • At være opmærksom på syntaktiske ligheder mellem sprogene – det gør det lettere at ”gætte” vanskelige gloser Listen ovenfor er langtfra udtømmende, men den indkredser, hvad der kan lette forståelsen, og hvad det dermed giver god mening at fokusere på i nabosprogsundervisningen, hvis målet er at styrke kommunikationen med de nordiske naboer. De nævnte strategier udspringer alle af de sproglige udfordringer, men de må naturligvis suppleres med en viden om, at der også er kulturforskelle på spil, når vi kommunikerer over de nordiske grænser, selv om vi på mange måder ligner hinanden i Norden. Det er derfor vigtigt at supplere de sproglige strategier med en opmærksomhed på, at vi anvender egne kulturelle skemaer, når vi forsøger at forstå modparten, og at disse skemaer ikke i alle tilfælde er tilstrækkelige – og at de i nogle tilfælde endda kan forhindre eller forstyrre forståelse.

Som det fremgår, må arbejdet med nabosprog have et sprogligt fokus. Men det sproglige fokus er ikke et mål i sig selv, men et middel til at udvikle en kommunikativ kompetence. Det er ikke et mål, at eleverne skal kunne redegøre for grammatiske forskelle på norsk, svensk og dansk, men de skal have indblik i og erfaring med, hvor meget sprogene ligner hinanden, så de ikke ser dem som fremmede, selv om skrift- eller lydbilledet umiddelbart afviger fra det kendte. At have nabosprogskompetence indebærer, at man lynhurtigt kan justere sit øre og sit øje, så det fremmede ikke fremtræder som fremmed, men som en variant af det kendte. Efter 1 uges internatkursus har sprogpiloterne erfaret, at det er det, det handler om. Vores optagelser af gruppesamtalerne gennem kurset viser, at der kun skal ganske få dages undervisning og samvær til for at udvide nabosprogsforståelsen markant.

Tema: Lyst og mod – til det nordiske i dansk

Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden er at der indsamles og akkumuleres viden om ligheder og forskelle mellem de nordiske sprog, skriver Lars Trap-Jensen. Med fokus på ordbogsprojekter præsenterer han en række af de sammenhænge de nordiske leksikografer samarbejder i.

Danskere ynder at opfatte deres land som en lille nation og deres sprog som et af de små sprog i verden.

Da jeg i sin tid underviste som dansk lektor i Schweiz, gjorde vi en del ud af at forklare de studerende at det ikke er tilfældet: Den der lærer sig norsk, svensk eller dansk, får som sidegevinst automatisk adgang til et sprogområde der er væsentlig større. Forskellene mellem de skandinaviske sprog er ikke større end dem der er mellem fx plattyske, frankiske og alemanniske dialekter af tysk – for slet ikke at tale om de indbyrdes helt uforståelige varianter af kinesisk som man traditionelt har betegnet dialekter. Anskuet på den måde bliver skandinavisk med over 18 millioner modersmålsbrugere det tolvtestørste sprog i Europa, og på verdensplan placerer det sig omkring rang 50, næsten på størrelse med de største sprog i Afrika, hausa og joruba, hvis man lige ser bort fra arabisk. Så vi er slet ikke så små endda.

Men hvis vi umiddelbart kan forstå hinanden, er der så overhovedet brug for ordbogssamarbejde, kan man spørge. Her må man for det første sondre mellem det samarbejde der finder sted mellem folk der arbejder praktisk eller teoretisk med ordbøger, og så konkrete projekter der går ud på at udarbejde ordbøger mellem de nordiske sprog. Og for det andet må man huske på at det nordiske sprogområde omfatter mere end de nærtbeslægtede skandinaviske sprog dansk, norsk og svensk. Endelig kan man læse andetsteds i dette nummer at selv den skandinaviske nabosprogsforståelse ikke har det helt så godt som man kunne ønske sig.

Det “særligt nordiske” er for mange mennesker efterhånden blevet reduceret til noget som politikere lidt klicheagtigt ynder at tage frem ved festlige lejligheder.

Alligevel vil jeg hævde at der også er en kerne af substans som man meningsfuldt kan bruge. De nordiske lande har som bekendt en lang tradition for samarbejde

inden for politik, kultur og undervisning. Da Nordisk Råd blev stiftet tilbage i 1950’erne, var et vigtigt mål at bedre sprogforståelsen mellem de nordiske lande, og sprogfællesskabet har altid haft en fremtrædende plads som forudsætning for det øvrige nordiske samarbejde.

Nordisk Råd spiller en vigtig rolle som koordinerende organ for den formaliserede del af sprogsamarbejdet.

Under vekslende betegnelser har sprogudvalg haft til opgave at fungere som sagkyndigt organ for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. De har koordineret samarbejdet mellem de nordiske sprognævn, samarbejdet med de udenlandske lektorer og haft ansvaret for de tværgående sproglige støtteprogrammer i Norden. Den tradition har sat sig konkrete spor, både i faglige netværk mellem personer og i konkrete projekter. Lad os se nærmere på nogle af dem.

Foreninger En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden er at der indsamles og akkumuleres viden om ligheder og forskelle mellem de nordiske sprog. Når det drejer sig om sprog som dansk, norsk og svensk, der ligner hinanden meget i grammatik og sprogbygning, kommer det kontrastive hurtigt i fokus, herunder ikke mindst kortlægning og dokumentation af ordforrådet i de forskellige sprog. De personer der beskæftiger sig med systematisk beskrivelse af ordforrådet, kaldes leksikografer, og i dette fagmiljø har der længe eksisteret et nordisk samarbejde sådan som det er naturligt mellem kolleger inden for et specialiseret område. Ikke mindst etableringen af Nordisk Forening for Leksikografi (NFL) i 1991 har haft stor betydning for samarbejdet om ordbogsforskning og ordbogsudgivelser. NFL har siden grundlæggelsen hvert andet år været vært for en nordisk leksikografisk konference. Elleve af slagsen er

DANSK NOTER 41

Doubt 1999 (120 x 120 cm).

det indtil nu blevet til, holdt på skift i de nordiske lande inklusive Færøerne. Foreningen har desuden hvert år siden 1994 arrangeret et symposium for en indbudt kreds af leksikografer der har mødtes om et bestemt leksikografisk tema. Eksempler på temaer er ‘ordbøger og sprogteknologi’, ‘sprognormering i nordiske ordbøger’, ‘ordbøger mellem de nordiske sprog’ og ‘ordbøger over små sprog i Norden’.

De mange bidrag der er leveret til disse arrangementer, er publiceret i foreningens to faglige tidsskriftserier: Nordiske Studier i Leksikografi og LexicoNordica, der indtil nu er udkommet med henholdsvis 11 og 18 numre. Den omfattende litteratur heri fungerer som referenceværker for forskning og undervisning i leksikografi i hele Norden. LexicoNordica indeholder desuden anmeldelser af de vigtigste ordbøger der udgives i Norden, noget der giver alle beskæftigede inden for området mulighed for at holde sig fagligt orienteret om forskningen og de seneste udgivelser. På foreningens hjemmeside er det muligt at downloade en stor del af artiklerne, ligesom man kan se en samlet oversigt over temaer på symposierne.

Konferencer, symposier og tidsskrifter har utvivlsomt virket befordrende for et øget nordisk samarbejde, og flere ordbogsudgivelser er kommet i stand gennem foreningskontakter. Det mest håndfaste bevis er måske udgivelsen af Nordisk Leksikografisk Ordbog, som blev til på NFL’s initiativ og udgivet i 1997. Det er en terminologisk ordbog, navnlig henvendt til leksikografer, som fastlægger fagets omfang og grænser og beskriver dets indhold i omkring 1000 artikler om leksikografiske termer. Et vigtigt formål har været at harmonisere begrebsinventaret på alle de nordiske sprog, ligesom artiklerne jævnføres med den internationale terminologi med ækvivalenter på engelsk, tysk og fransk. Ordbogen bidrager på den måde også til at udvikle de nordiske sprog som forskningssprog.

Afgørende for NFL’s succes har utvivlsomt været den støtte foreningen har nydt fra nordisk side, også af økonomisk art. Indtil 2003 modtog foreningen fast sekretariatsbistand fra Nordisk Sprogråd, mens den i de senere år har været henvist til at søge midler fra de fælles nordiske sprogprogrammer til afholdelse af møder og konferencer samt udgivelse af tidsskrifter. Selvom det har givet større økonomisk usikkerhed, har NFL dog været i stand til at finansiere sine aktiviteter, og i sammenligning med tilsvarende vilkår for søsterorgani-

42 DANSK NOTER

sationer i Europa og Nordamerika kan forholdene ikke betegnes som andet end fair.

Samarbejdet mellem sprognævnene NFL er ikke den eneste forening hvor der foregår ordbogssamarbejde. De nordiske sprognævn har altid stået centralt i det nordiske sprogsamarbejde, og en del af sprognævnenes arbejde vedrører også ordbøger.

I Danmark er det fx Dansk Sprognævn der udarbejder den officielle danske retskrivningsordbog, og den er dermed også påvirket af de principper for sprognormering der bl.a. koordineres på de nordiske sprognævns regelmæssige møder. Derudover ses der fra tid til anden selvstændige ordbogsinitiativer i regi af det nordiske sprognævnssamarbejde, senest det igangværende projekt Nordisk netordbog for børn, der henvender sig til børn i alderen omkring 12 år og beskriver det centrale ordforråd på ca. 3.000 ord, i første omgang primært danske, norske og svenske ord og fraser.

Også på det terminologiske område har sprognævnene samarbejdet om at udarbejde oversigter over betegnelser for de nordiske sprog inden for forskellige områder. Det har ført til udgivelse af ordlister som Ersättningsord for vissa engelsk-amerikanska lånord i danskan, norskan och svenskan (1963), Flytrafikkens terminologi (1966), Turistord i Norden: Dansk-finsk-færøskislandsk-norsk-svensk turistordliste (1979), Grundordliste mellom de skandinaviske språkene (1988-98), Ord for tal (1990), Statsnavne og nationalitetsord [Dansk-norsksvensk-finsk-islandsk] (1994), Íslendskur-føroyskur orðalisti (1995) og Nordisk möteordslista (2003). Nogle af ordlisterne kan ses online på sproget.dk.

Nordiske ordbogsprojekter Den der studerer et andet sprog, stiller naturligvis de samme krav til kvalitet og omfang af hjælpemidler hvad enten det pågældende sprog er et verdenssprog som engelsk eller et – målt i antal talere – lille sprog som færøsk. Men uanset behovet hos den enkelte er de private forlags ordbogsproduktion i sidste ende bestemt af markedsvilkårene, og her kan man konstatere at det ikke er videre attraktivt at udarbejde mellemstore og store ordbøger mellem de nordiske sprog. Det er derfor nok ikke overraskende at de største og grundigste ordbøger er udarbejdet mellem de mindre sprog færøsk og islandsk og de større skandinaviske sprog, af historiske grunde især dansk. Her er det samfundsmæssige behov størst, idet adgang til uddannelse stadig foregår via et skandinavisk sprog selvom engelsk trænger sig på, navnlig på Island. Desuden findes der mellem finsk og især svensk store tosprogsordbøger.

Ellers har forlagenes interesse for nordiske tosprogsordbøger traditionelt begrænset sig til de mindre skandinaviske ordbøger med fokus på kontrastive forskelle, de “lumske ligheder”, henvendt til enten turistsegmentet (ofte med begge retninger samlet i én ordbog) eller til skolernes undervisning i nabosprog. En undtagelse i den sammenhæng udgør Svensk-Dansk Ordbog, som udkom i 2010 på Politikens Forlag. Den er med sine ca. 50.000 opslagsord en væsentlig mere omfattende ordbog end andre svensk-danske ordbøger på markedet, men er betegnende nok heller ikke redigeret af forlaget selv, men af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og finansieret af midler fra private og offentlige fonde.

På grund af den manglende kommercielle interesse er flere nordiske ordbogsprojekter kommet i stand som et samarbejde mellem institutioner og finansieret af midler fra private fonde eller offentlige instanser. I det følgende beskrives nogle udvalgte projekter der viser spændvidden i samarbejdsrelationerne, men det er naturligvis blot punktnedslag og ikke nogen udtømmende liste.

ISLEX Den internordiske netordbog ISLEX er et eksempel på et projekt der er født som et nordisk samarbejdsprojekt.

Ordbogen har islandsk som kildesprog, og grundstammen på ca. 50.000 islandske opslagsord har ækvivalenter på dansk, norsk bokmål, nynorsk og svensk.

Projektet er opstået som et samarbejde mellem leksikografiske afdelinger ved Islands Universitet i Reykjavik,

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i København, Universitetet i Bergen og Göteborgs Universitet. Redaktionerne har fået støtte til deres arbejde fra ministerierne i hvert enkelt land (i Danmark fra Kulturministeriet og Undervisningsministeriet), ligesom Nordisk Ministerråds sprogprogrammer har bidraget med midler til fællesudgifter såsom mødeaktiviteter og udvikling af hjemmeside. Man kan opfatte projektet som en model for en række af tosprogsordbøger mellem islandsk og andre målsprog. Betydningsopdelingen og beskrivelsen af det islandske kildesprogsmateriale er sket uafhængigt af målsproget, og derfor er det forholdsvis enkelt – og tilsvarende billigt – at udbygge samarbejdet med redaktioner for flere sprog. På den måde er senest færøsk begyndt at komme til, og der er interesse fra yderligere sprog. Omvendt er den uafhængige beskrivelse forbundet med en ulempe set fra et kontrastivt perspektiv: Det fører undertiden til unødig og derfor lidt irriterende redundans, fx når tre islandske betydninger af auga alle gengives med dansk ‘øje’. Men denne pris kan godt vise sig værd at betale hvis det er det der skal til for at få flere store tosprogsordbøger for islandsk.

Lexin Lexin er opstået som en serie basisordbøger mellem svensk og en række indvandrersprog i Sverige. Initiativet til serien blev taget i 1977 af det svenske skolevæsen som et hjælpemiddel til undervisning i svensk for indvandrere. Udgangspunktet var en svensk grundordbog

Eksempel på billedplanche fra dansk Lexin

DANSK NOTER 43

Endgame 1999 (111 x 234 cm).

(Svenska ord med uttal och förklaringar) med betydningsbeskrivelser i et enkelt sprog. Denne ordbogs ordforråd og beskrivelser tjener som et standardiseret udgangspunkt for en række tosprogsordbøger, idet eksperter på forskellige indvandrersprog dernæst har oversat de svenske forklaringer og forsynet dem med ækvivalenter.

De første tosprogsordbøger i serien udkom i 1984-85 og var mellem svensk og tyrkisk, serbokroatisk og kroatisk.

Ordbøgerne lægger vægt på forklaringer i et enkelt sprog og viser i både ordudvalg og billedmateriale den hverdag som indvandrerne møder i det svenske samfundsliv. Den ensprogede svenske basisordbog omfatter ca. 30.000 opslagsord, mens tosprogsordbøgerne findes i både mini-, midi. og maxiudgaver på henholdsvis 5-8.000, 17.000 og ca. 30.000 ord.

Ordbøgerne er siden blevet omarbejdet til onlineordbøger, og der er lagt vægt på et omfattende billedmateriale og lydfiler til udtaler af de svenske ord. Siden 2007 har det svenske Språkrådet overtaget ansvaret for Lexin, der i øjeblikket omfatter 18 forskellige målsprog.

Når Lexin nævnes i denne sammenhæng, er det fordi konceptet er blevet overtaget af andre nordiske lande efter samarbejde med den svenske redaktion. På Island har man således gennemført et pilotprojekt, mens der er lavet to ordbøger for dansk (til og fra henholdsvis svensk og tyrkisk). Længst er det norske projekt nået med 12 ordbøger fra både nynorsk og bokmål. Det er endvidere interessant at bemærke at norsk Lexin som

44 DANSK NOTER

følge af de forskellige indvandrerforhold i Norge og Sverige kun har halvdelen af sprogene fælles med det svenske Lexin.

Tværslå Det sidste projekt jeg vil nævne, er den tværnordiske netordbog Tværslå. Den er en del af samarbejdsprojektet Nordisk Netordbog, finansieret af Nordisk Ministerråd 2005-07. I dette projekt er der ikke produceret selvstændigt ordbogsmateriale, men til gengæld udviklet en søgefunktion der giver mulighed for samtidig søgning i en række eksisterende nordiske ordbøger, herunder Skandinavisk Ordbog, nogle af Lexin-ordbøgerne samt en række term- og ordlister. Skandinavisk Ordbog er i sig selv et nordisk ordbogsprojekt bestående af tre ordbøger med hver 3.000 opslagsord mellem dansk, norsk og svensk.

Personer og netværk Som det gerne skulle være fremgået af det foregående, er der et aktivt samarbejde om ordbøger i Norden.

Samarbejdet har resulteret i en række konkrete resurser, forhåbentlig til nytte for mange ordbogsbrugere. Men samarbejdet giver sig derudover udslag på en indirekte, men ikke af den grund mindre vigtig måde, nemlig i de personlige netværk som opstår mellem ordbogsfolk i Norden. Hvis man først tager de nationale briller på, har der naturligt nok altid været en tradition for at nye

Endgame 1999 (111 x 234 cm).

ordbøger har orienteret sig i de eksisterende værker når det gælder fx udvalg af opslagsord og deres beskrivelse. Derved får nationale ordbøger som Ordbog over det danske Sprog, Nudansk Ordbog og Den Danske Ordbog en betydning som referenceværker der rækker ud over værkerne selv. Hvis man eksempelvis ser på ordudvalget i Gyldendals store tosprogsordbøger, er gælden til Ordbog over det danske Sprog mærkbar.

På tilsvarende måde påvirker nordiske projekter hinanden uden at der nødvendigvis findes et formaliseret samarbejde. Jeg husker fx hvordan vi under udarbejdelsen af Den Danske Ordbog ofte skævede til Svensk ordbok, der udkom i 1986, og tilsvarende fortæller vores svenske kolleger hvordan de har ladet sig inspirere af Den Danske Ordbog til den reviderede tobindsudgave af Svensk ordbok, der udkom i 2009 og nu planlægges udgivet som netordbog.

På det sprogteknologiske felt er et andet eksempel på ikke-formaliseret samarbejde det norske WordNetprojekt, der gennemføres i disse år. WordNet er betegnelsen for en række internationale resurser, hvor sprogets ordforråd opdeles i betydninger og en lang række semantisk-leksikalske relationer mellem dem udtrykkes i et formelt sprog. På den måde bliver de anvendelige for it-systemer, fx til intelligent informationshåndtering og forbedret søgning på internettet.

Det norske projekt gennemføres ved at oversætte det danske WordNet, DanNet, som allerede eksisterer – ikke

som et formaliseret samarbejde mellem institutioner, men i kraft af det gode kendskab man får til hinandens resurser gennem regelmæssig kontakt.

Selvom ordbogsfolk får deres inspiration mange steder fra, naturligvis også internationalt, er de personlige, kollegiale netværk nok noget af det der betyder mest, og de fungerer som ringe i vandet: Mest centralt er nærmiljøet og det nationale netværk, men umiddelbart derefter kommer de nordiske kolleger – før de internationale kontakter. Det er vel så enkelt at vi mødes jævnlig, arbejder under sammenlignelige politiske og kulturelle vilkår og, ikke mindst, kan kommunikere med hinanden direkte på vores egne sprog.

Udvalgte nordiske resurser på nettet ISLEX: http://islex.dk LexicoNordica: http://nordisksprogkoordination.org/nfl/publikationer/ lexiconordica Lexin: http://lexin.emu.dk (dansk) http://lexin.nada.kth.se/lexin (svensk) http://decentius.aksis.uib.no/lexin.html (norsk) Nordiske ordlister: http://sproget.dk/raad-og-regler/ordlister Nordiske Studier i Leksikografi: http://nordisksprogkoordination.org/ nfl/publikationer/nordiske- studier-i-leksikografi Skandinavisk ordbog: http://www.nada.kth.se/skandlexikon Tværslå: http://ordbok.nada.kth.se

DANSK NOTER 45

Faglig orientering

Forsøg med skriftlig eksamen – digital skriftlig prøve med adgang til internettet Af Susan Mose, fagkonsulent i dansk på stx og hf Danskfaget har i mange år opereret med et udvidet tekstbegreb, der i de fleste definitioner indbefatter alle kulturelle og sociale fænomener, som kan analyseres.

Hertil hører blandt andet trykte tekster, faste og levende billeder, hjemmesider, reklamer osv. Med indførelsen af det mediemæssige stofområde og som følge af opprioriteringen af det sproglige stofområde har de ikke trykte tekster fået en mere central placering i danskfaget. Læreplanerne på stx og hf udpeger målet med arbejdet. Eleverne skal kunne demonstrere: ”kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen” (læreplanens 2.1).

Hvor tekstbegrebet i den daglige undervisning er udvidet, er det i praksis noget mere afgrænset (nogle vil mene begrænset) i forbindelse med fagets skriftlige eksamen: Man skal i undervisningen arbejde med dokumentartekster, men til skriftlig eksamen kan man kun skrive om dokumentaren som genre. Man skal i undervisningen arbejde med mediemæssige fiktionstekster, men en kortfilm kan ikke finde vej til den skriftlige eksamen. Denne udfordring kan sammenfattes i følgende konstatering: Den skriftlige prøve i dansk fokuserer alene på trykte tekster.

Når læreplanen tager udgangspunkt i et udvidet tekstbegreb, er det naturligvis for at ruste eleverne til at kunne forholde sig receptivt til et moderne, komplekst mediebillede. Og hertil hører også at kunne finde vej i informationsjunglen. Eleverne skal kunne ”navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus” (læreplanens 2.1). Heri ligger endnu en udfordring: Den skriftlige prøve i dansk kan ikke måle faglig informationssøgning.

46 DANSK NOTER

Som det vil være mange bekendt, har danskfaget på stx de seneste år medvirket i et forsøg, hvor eleverne under den skriftlige prøve har adgang til internettet, og hvor dele af prøvematerialet er digitalt. Forsøget er interessant, fordi det tilsidesætter netop de to ovenfor fremhævede udfordringer.

De første hold gik til forsøgseksamen i 2010. Der var dengang tale om 10 hold, der deltog i et pilotprojekt, hvor forsøgslærerne bidrog med nyttige kommentarer og evalueringer af de første forsøgssæt, som førte til en række mindre justeringer af prøvekonceptet. I 2011 var deltagelsen i forsøget vokset markant, og denne tendens fortsætter i takt med, at nye årgange inviteres med. Der er p.t. udmeldt eksamen med adgang til internettet frem til og med 2014, og det er forventningen, at internetadgang er kommet for at blive.

Prøvekonceptet Prøven i skriftlig dansk i it-forsøget er udarbejdet i forlængelse af rammerne i fagets læreplan, og prøven baserer sig på de samme genrer og fremstillingsformer, som i det ordinære prøvesæt. Der er dog foretaget en enkelt navneændring. Genren litterær artikel har skiftet navn til analyserende artikel. Navneændringen skal sikre, at danskfaget for alvor kan profitere af muligheden for at arbejde med et bredt tekstfelt. ”Litterær artikel” binder denne opgavetype til trykte fiktionstekster. Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at man ikke kan bede eleverne om at analysere og fortolke eksempelvis en novellefilm, et radiodrama eller en reklame, ligesom det er relevant også at kunne bede eleverne om en analyse af en politisk tale eller en dokumentarudsendelse. Der er således tale om en justering, som gør det muligt at få fagets tre stofområder bredere i spil.

Det skal imidlertid understreges, at der i alle sæt i forsøget vil optræde en opgavetype, som svarer til den kendte litterære artikel. Her vil den eneste forskel være, at den nu hedder analyserende artikel. Der vil derud-

My Cup Runneth Over 2007 (125 x 274 cm).

over være en opgave, hvor den bredere brug af denne artikelgenre tages i anvendelse.

Didaktiske overvejelser Forsøgslærerne er naturligvis meget opmærksomme på, at eleverne skal være klædt på til den skriftlige prøve.

Her er især et spørgsmål gennemgående: Hvordan træner vi eleverne i hensigtsmæssig brug af internettet? Svaret må være, at internettet ud over at indgå i det skriftlige arbejde også bør indgå naturligt både i forbindelse med lektielæsning og i selve undervisningen. Nedenfor et par forslag1: • Lad eleverne – gerne som et løbende procespapir udarbejde en annoteret liste med web-sider, som de med fordel kan bruge. Det er vigtigt at understrege, at eleverne er velkomne til at anvende sider på nettet, som forudsætter et abonnement, login eller en licens. Opgaveformuleringerne vil blot aldrig forudsætte adgang til sådanne ressourcer.

• I forlængelse af ovenstående: Som forberedelse til en time eller som gruppearbejde i en time, hvor der arbejdes med en argumenterende tekst: Lad eleverne finde tekster på internettet, som ville være oplagte at inddrage i en diskussion med dagens tekst. Bed dem begrunde, hvorfor teksterne er velegnede.

• Lav et forløb om kvalitet på internettet. Hvad ser man efter, når man skal undersøge lødighed på en hjemmeside?

• Træn eleverne i at arbejde med hypertekster som eksempelvis en hjemmeside. Det vil aldrig være en forudsætning at have indgående kendskab til eksempelvis en hjemmesides opbygning, men fortrolighed med hjemmesider vil kvalificere elevernes informationssøgning under prøven.

• Træn eleverne i hensigtsmæssig henvisningspraksis, når de anvender materiale fra internettet. Genrerne i skriftlig dansk lægger ikke op til, at man indsætter et utal af fodnoter i en tekst. Det bryder med den intenderede kommunikationssituation. Imidlertid nødvendiggør forsøgskonceptet, at en censor (eller en skoleleder ved mistanke om snyd) har mulighed for at følge elevens referencer til sider på nettet. Det er ikke hensigtsmæssigt med lange url-adresser i besvarelserne.

Det mest hensigtsmæssige er, at eleven gør således: • skriver henvisninger ind i selve teksten i sammenhængende prosa (helt som ved ordinær prøve) • opmærker denne henvisning i den digitale version af besvarelsen som et link direkte til kilden.

Et andet spørgsmål går på, hvordan eleverne bør dokumentere deres iagttagelser i digitalt materiale.

DANSK NOTER 47

Oversigten nedenfor viser de opgavesæt, der er udarbejdet i den endelige forsøgsform.

Analyserende artikel

Analyserende artikel

Kronik

Essay

2009

Under bæltestedet (novellefilm)

J. P. Jacobsen: Fra Husets Tag

Vattenfall – Klimakampagne

Gymnasiets sprog

2010 – maj

Knut Hamsun: af Sult & af filmatiseringen

Katrine Marie Guldager: Køjesenge

Tilpasning af nyheder til målgruppen

Betydningen af at have et modersmål

2010 – august

Introen til Forbrydelsen II

Stuckenberg: Eventyrets Fe

SMS som kommuni­ kationsform

Virkeligheden i reportagefotografier

2011 – maj 1

Dokumenarfilm: Verden i Danmark

Erland Loe: Doppler

TV-debat: Det danske sprog

Dannelse i folkeskolen

2011 – maj 2

Anders Lund Madsen: Det nye talkshow

H. C. Andersen: Loppen og Professoren

TV-debat: Danske værdier

Branding af Danmark

2011 – august

SAS-reklamefilm: Så godt som hjemme

Peter Seeberg: Forsinkelse

Fascination af reality-tv

Ytringsfrihed

Der er ikke én rigtig måde at dokumentere på, men det er vigtigt, at drøftelsen har været ført med eleverne.

Man kan: • transskribere passager fra eksempelvis en film eller et dokumentarprogram • referere til passagen med minut- og sekundangivelser • indsætte skærmdumps, der dokumenterer en bestemt (frossen) scene eller pointe.

Udfordringer og perspektiver Følgegruppens rapporter, tilkendegivelser fra elever, lærere og censorer er overvejende positive. Eleverne oplever, at det giver en tryghed, at man har internettet med sig som et ressourcerum, og eksamensresultatet tyder ikke på, at de drukner i informationshavet. Lærerne og censorer hæfter sig især ved, at prøven i højere grad afspejler det danskfag, de underviser i til daglig. Det er naturligvis positivt, hvis en prøve afspejler undervisningen på centrale områder. Og samtidig går bevægelsen også den modsatte vej: Centralt stillede prøver har stor indflydelse på undervisningen i et fag. Derfor er det også vigtigt, at der løbende tages stilling til, hvad forsøget gør ved faget.

Det er eksempelvis ikke tanken, at dansk skal blive et mediefag. Og derfor er det vigtigt, at forsøgsprøven ikke får en slagside, så fagets historiske eller litterære dimension uintenderet kommer under pres. Derfor arbejder opgavekommissionen også med afsæt i nogle rammer, der skal sikre, at alle prøvesæt har:

48 DANSK NOTER

• opgaver med analyse og fortolkning af en litterær tekst i centrum • opgaver med udgangspunkt i trykte tekster og opgaver med udgangspunkt i elektroniske tekster • opgaver, hvor internettet er obligatorisk, men også opgaver, hvor internettet er et tilbud.

Der vil i de fleste prøvesæt være en historisk spredning.

Om denne bestræbelse på at fastholde den historiske dimension ved den skriftlige prøve skal fastholdes, kan diskuteres. Det er eksempelvis en overvejelse værd, om fagets mundtlige og skriftlige prøve skal ligne hinanden, eller om prøverne i stedet skal fokusere på forskellige dele af fagets kernestof. Man kunne eksempelvis beslutte, at den historiske dimension vægter højere til den mundtlige prøve, eller at mediestoffet udelukkende prøves ved den skriftlige prøve. Disse og andre problemstillinger drøftes løbende i Ministeriet for børn og undervisning. Her er man heller ikke blind for snydeproblematikken, der af indlysende grunde aktualiseres, når man sender eleverne ud på internettet. Der arbejdes på at etablere en afleveringsform, hvor plagiatkontrol er indarbejdet. Men det vil være naivt at forestille sig, at et system kan sikres 100% mod snyd. Sideløbende med stikprøver og screeninger må skoler og undervisere arbejde med at få forklaret, hvordan man bruger andres tekster, og hvordan de ikke bruges.

Og hvor ender det hele så? Som underviser på hf kan

man med rette spørge, om den skriftlige prøve i dansk på hf også bliver digital og med adgang til internettet.

Og som underviser på stx kan man spørge, om den ordinære prøve helt forsvinder. Det er for tidligt at give

Fakta og henvisninger • Alle stx-skoler modtager løbende eksemplarer af forsøgssættene. Eksemparer fra sommeren 2011 er fremsendt med anbefalet post til skolerne i september 2011. Med hver sending følger en kopierbar skive, som kan placeres på et intranet, så elever uden eksternt dvd-drev kan få adgang til materialet • Danskfagets faglige udredning og en ekstern følgegruppes rapporter om forsøget kan findes på følgende måde: www.uvm.dk à uddannelser og dagtilbud à I fokus på området gymnasiale uddannelser à Forsøg med digitale eksamensopgaver • Information til forsøgslærere og skriftlige censorer kan findes på danskfagets side på www.emu.dk: www.emu.dk/gym/fag/da/uvm/ fagkons.html • Spørgsmål angående tilmelding til forsøget rettes til Doris Stubager, dostu1@ktst.dk

entydige svar. Men det er vanskeligt at forestille sig, at man lukker for internettet igen. Til gengæld kan man godt forestille sig, at udbredelsen af digitale skriftlige prøver med adgang til internettet både i danskfaget og i andre fag på lidt længere sigt vil føre til ændringer i opgavetyperne. Giver det mening at insistere på besvarelser med en begyndelse, midte og slutning? Eller kan man forestille sig, at eleverne afleverer en hypertekst?

Kan en besvarelse bestå i en kombination af tekst og lyd? Skal moderne teksttyper som bloggen og net-journalistikken mere bredt finde vej til skriftlige prøver i dansk? Indtil nu er spørgsmålene ubesvarede, men et er sikkert – dansklærerne vil blive inddraget, hvis der skal tænkes videre i sådanne scenarier.

Note 1 Nogle af forslagene har også været bragt i dokumentet ”Forsøg med digitale eksamensopgaver i skriftlig dansk, maj 2011”, som findes på www.emu.dk.

DANSK NOTER 49

Faglig orientering

Tiden råber på talesprog Af Thomas Hjelm Hansen og Maja Christine Wester

Sprog er andet end retorik og grammatik, og det er til for andre end politikere og lingvister. Talesprog er en anderledes vedkommende indgang til sprogundervisningen i dansk, almen sprogforståelse og tværfaglige projekter.

Hvad gør ungdomssprog særligt ungt? Hvorfor skriver vi ikke, som vi taler? Dør dialekterne? Svarene findes i sociolingvistikken, en sprogvidenskabelig retning, der vender forstørrelsesglasset mod det levende og varierende talesprog. Undervisning i sociolingvistiske emner bringer elevernes egne sproglige erfaringer i spil, skaber bevidsthed om og respekt for sproglige variationer.

Formidlingen af sociolingvistik er aktuel med to nye tilbud, Talesprogsbutikken og Talesprogskaravanen.

lige vinkler. De er et alternativ til det skrevne talesprog, f.eks. replikker i dramaer, nedskrevne taler og dialoger i litteraturen. Videoerne er virkelige samtaler, hvor vi får serveret sproget med mimik, kropssprog, intonation og alt det andet, som ikke kan fanges på papir.

Lej en forsker Talesprogskaravanen er endnu et tilbud fra Sprogforandringscentret. Talesprogskaravanen åbner muligheden for at få en forsker ud med foredrag om talesprog. Hør bl.a. om ungdomssprog, sproglig manipulation og dét at skabe sin identitet via sproget.

Astrid Ag, som er ph.d.-stipendiat og en af forskerne i karavanen, forklarer: ”I den moderne sociolingvistik anskuer vi ikke identiteter som

Fingeren på sprogpulsen På Københavns Universitet findes det sociolingvistiske Sprogforandringscenter, DGCSS. Sprogforandringscenteret undersøger, hvordan det danske talesprog forandrer sig, og er arbejdsplads for nogle af landets ledende sprogforskere, bl.a. Jens Norman Jørgensen, Marie Mae­ gaard og Tore Kristiansen. Centerets forskning formidles nu til gymnasieelever og elever i folkeskolens ældste klasser – og deres lærere ikke mindst – på internetportalen Talesprogsbutikken. På portalen tilbydes viden og inspiration til opgaver og projekter om dansk talesprog.

Og med en postkasse er der mulighed for direkte sparring. Talesprogsbutikken etablerer på den måde en direkte forbindelse mellem den nyeste viden om dansk talesprog og uddannelsesinstitutionerne. ”Talesprog er menneskets første og fornemste kommunikationsmiddel.” Så kort og præcist formulerer Frans Gregersen, leder af Sprogforandringscentret, sig om talesprog.

I Talesprogsbutikken findes også videosamtaler med unge fra STX, CLARIN-projektet. Videoerne giver unik mulighed for at komme tættere på de unges sprog, holde det ud i strakt arm og se det fra forskel-

50 DANSK NOTER

noget, vi har, men som noget, vi gør. Det gælder også sprog.

Ligesom vi kan vælge at gå i forskelligt tøj for at vise, hvordan vi ønsker, verden skal opfatte os, bruger vi forskelligt sprog i forskellige situationer”.

Astrid står klar til at komme ud og fortælle meget mere om unges identitetskonstruktioner.

Der er rige muligheder for spændende undervisning i sprog. Talesproget er vores fælles forståelsesplatform, som vi alt for sjældent tænker nærmere over. Grib muligheden for at komme tættere på, hvem vi er som sprogbrugere – og som mennesker.

talesprogsbutikken.hum.ku.dk Bag butikken står Thomas Hjelm Hansen, stud. mag., og Maja Christine Wester, stud.mag. http://dgcss.hum.ku/talesprogskaravanen/ Med på holdet er post.doc. Janus Møller og ph.d.’erne Astrid Ag, Randi Skovbjerg Sørensen og Signe Schøning

King Kong 1997 (125 x 29 cm).

DANSK NOTER 51

Faglig orientering

Digtets natur

En grøn essaykonkurrence for gymnasieelever Lars Green Dall Undervisnings- og udviklingsmedarbejder Statens Naturhistoriske Museum lgdall@snm.ku.dk

I september 2011 lod Statens Naturhistoriske Museum poesien blomstre i Botanisk Have. Som velkomment ukrudt skød fyrre digte fra den danske litteraturhistorie op mellem alverdens stauder, tuer og træer. Digtene var nøje valgt ud fra deres særlige omgang med natur: naturen som scene, symbol, spejl, motiv eller tema. Udstillingen skulle vise sig at blive velbesøgt af gymnasieklasser, der for en stund henlagde deres danskundervisning til Botanisk Have. Her kunne eleverne ad slyngede stier gå rundt i tæmmet, eksotisk natur og nyde 500 års utæmmet dansk naturlyrik.

I forlængelse af poesiudstillingen i Botanisk Have udskrev museet essaykonkurrencen ”Digtets natur” for landets gymnasieelever. Formålet med konkurrencen var at engagere eleverne i en refleksion over begreberne poesi, kunst, natur og eksistens. 158 elever fra 25 gymnasier deltog i konkurrencen, og et dommerpanel bestående af professor Anne-Marie Mai og professor emeritus Erik A. Nielsen påtog sig med stor entusiasme opgaven at finde frem til konkurrencens bedste essay.

Udover æren var der udlovet en præmie på 5.000 kr. til vinderen.

Vinder af essaykonkurrencen blev Andrea Maier fra Rønde Gymnasium. Om Andreas essay, der med udgangspunkt i Oehlenschlägers digt ”Simon Peder” foretager labyrintiske afsøgninger i litteraturen, naturen og kærligheden, skrev dommerpanelet: Refleksioner over naturen som idé og digterisk tema fortsætter flot i eftertanker over naturen som eksistensgrundlag og vilkår og med en personlig og stærk pointe om forholdet mellem menneske og natur. Skribenten bruger både sin egen oplevelsesverden og digtningens naturbilleder flot i sin fremstilling. Det er en meget moden og problembevidst besvarelse, et meget velskrevet og flot orienteret essay, som bestemt fortjener at blive

52 DANSK NOTER

konkurrencens vinder. Andrea Maiers vinderessay – samt de ni øvrige essays i top ti – kan, tillige med dommerpanelets udtalelser, læses på Statens Naturhistoriske Museums hjemmeside.

Både antallet af deltagere (158 elever; 79 % piger, 21 % drenge), den geografiske spredning af deltagerne (alle landsdele var repræsenteret, og de jyske og fynske essays udgjorde tilsammen over 70 %) og ikke mindst kvaliteten af de indkomne essays var med til at gøre konkurrencen til en stor succes. Flere dansklærere havde i øvrigt fulgt vores opfordring og brugt konkurrencen som optakt, afrunding eller gulerod i forbindelse med klassens arbejde med litteraturhistorie, litteraturanalyse og/eller genreskrivning.

Hvilke digtere valgte eleverne så at inddrage? De 158 indkomne essays behandlede digte fra i alt 52 danske digtere – og en del essays bragte mere end én digter og ét digt i spil. De femten mest citerede og kommenterede digtere i konkurrencen var: Adam Oehlenschläger (41 essays), Benny Andersen (16), Søren Ulrik Thomsen (13), Michael Strunge (13), H.C. Andersen (12), Schack von Staffeldt (11), Emil Aarestrup (8), B.S. Ingemann (7), Dan Turèll (7), Hans Adolph Brorson (6), N.F.S. Grundtvig (6), Thøger Larsen (5), Halfdan Rasmussen (5), Steen Steensen Blicher (4) og Sophus Claussen (4).

Den massive inddragelse af Oehlenschläger – 25 % af alle essays! – skal formentlig ses som udtryk for velmenende dansklæreres anbefaling af vor kære nationaldigter.

Bemærkelsesværdigt er det, at der på ovenstående liste over de flittigst inddragne forfattere kun optræder to nulevende digtere, Andersen og Thomsen.

Visse digtere glimrer desuden ved deres totale fravær i konkurrencen – Tom Kristensen, Pia Tafdrup og Gustaf

Munch-Petersen, for blot at nævne tre – mens andre lige så store poeter er overraskende underrepræsenteret.

Eksempelvis optræder Per Højholt og Inger Christensen – begge to vidt berømmet for deres livtag med naturen – hver især kun i et enkelt essay. Yndere af moderne dansk popmusik vil til gengæld glæde sig over at finde sangskriverne Kristian Leth, Rasmus Nøhr og Isam B på listen over inddragne poeter.

Oplevelserne med denne tværfaglige essaykonkurrence har været både positive og givende. At engagere gymnasieelever fra hele landet har været en stor tilfredsstillelse – og ligger i naturlig forlængelse af museets generelle ambition om at være hele nationens naturhistoriske museum. Endvidere har det været en fornøjelse at erfare, hvor personligt engageret og reflekteret eleverne har tænkt og skrevet om store og komplekse emner som natursyn, litteratur, kunst og ek-

sistens. Såfremt de deltagende elevers refleksionsniveau er repræsentativt for aldersgruppen som sådan – og hvorfor skulle det ikke være det? – så står det ikke helt galt til med den danske ungdom anno 2012. Tværtimod.

Afslutningsvis vil vi fra museets side gerne sige tak til alle de elever, lærere og gymnasier, der har støttet op om konkurrencen. Og hvad udstillingen ”Poesi i Botanisk Have” angår, så vender den – naturligvis – tilbage igen til september.

danSK noTer 53

Faglig orientering

DR Gymnasium stryger betalingen DR opfylder et stort ønske for de danske ungdomsuddannelser. De skal ikke længere betale abonnement til DR for at få adgang til læringsuniverset DR Gymnasium på www.dr.dk/gymnasium.

Fra 1. januar 2012 har alle lærere og elever automatisk adgang til klip på DR Gymnasium, når de logger sig ind med UNI-Login.

Samtidig er DR Gymnasium blevet relanceret med nyt udseende og struktur for at imødekomme lærere og elevers behov for hurtigt at finde fagrelevante klip og temaer. ”Vi er rigtig glade for at kunne åbne adgangen til DR Gymnasium og være med til at gøre medieklip og interaktive læremidler endnu mere tilgængelig for den daglige undervisning,” siger Anja Lundberg Andersen, Redaktionschef i DR.

Leg med svensk og norsk Det behøver ikke være kedeligt at arbejde med nabosprogene svensk og norsk.

DR står bag hjemmesiden www.dr.dk/legmedsprog, som er en samling af sjove spil, der kan supplere undervisningen i nabosprogene norsk og svensk.

På hjemmesiden kan man bl.a. ved hjælp af Den Nordiske Sangrobot skrive en fællesnordisk fødselsdagssang med danske, norske og svenske ord. Robotten er udtænkt af sangskriveren Tobias Trier.

Find også huskespil og quizzer, der kan give en sjov start på timen.

54 DANSK NOTER

dr.dk/legmedsprog Medieklip motiverer eleverne Kernen i DR Gymnasium er Mediebiblioteket, som rummer over 24.000 udvalgte medieklip fra DRs arkiver.

Nordisk ressourcebank Der er utroligt mange netressourcer til det nordiske. Nu er der oprettet en nordisk ressourcebank hvor disse links samles. I fuldt udbygget stand vil stedet blive helt uundværligt. Gå allerede nu ind på stedet og få døren åbnet til en masse nyttige links. www.emu.dk/gym/fag/da/nyeboeger/index.html

The Mad Neighbour 2000 (160 x 258 cm).

Klippene er velegnede til klasseundervisning på interaktive tavler og smartboards og kan også bruges i gruppearbejde og til elevernes egen research og eksamensforberedelse. ”Et godt klip kan kickstarte diskussionen i klassen og kan præcisere de faglige pointer, som læreren gerne vil formidle. Samtidig siger vores brugere til os, at brugen af klip i undervisningen motiverer eleverne til at lære mere, og at det får bogligt svage elever til at deltage mere,” fortæller Anja Lundberg Andersen, Redaktionschef i DR. På www.dr.dk/gymnasium kan man se, hvordan andre undervisere bruger DR Gymnasium, og der er også instruktionsvideoer til Mediebiblioteket.

Fakta om DR Gymnasium • Find DR Gymnasium på www.dr.dk/gymnasium.

• Lærere og elever på ungdomsuddannelser har automatisk adgang til klippene på DR Gymnasium, når de logger ind med UNI-Login.

• Skolerne skal være opmærksomme på, at brug af DR Gymnasium kræver en AVU-Basis aftale med Copydan AVU-medier.

• DR Gymnasium samarbejder bredt med undervisningsverdenen og bruger faglærere som konsulenter på undervisningsforløb.

Yderligere oplysninger: Redaktionschef Anja Lundberg Andersen, ajan@dr.dk, mobil 2360 1226.

DANSK NOTER 55

· N s o i p · k p d s o i x r p p o d o o x r v N o o p · k v N s o i p · k p d s o x r o o op Nordi -voxp v N · k s o i p · k p d s o i x r p p o o v po · Nord k-vox N · k s o i p p d s o i x r p p o d o x r po Nordisk-voxpop N -v p o o · k v N s i p · k d s o i x r p p o d o o x r v p N o o x · k v N s i p · k p d s o i x r p p o d o o x r v N o o xp · k v N s i p · k d s o i x r p p o d o o x r v p N o o x · k v N s i p · k d s o i x r p p o d o o x r v p N o o · k v N s ox i p · k d s o i r p p o d o o x r v p N o o x · k v N s o i p · k d s o i r p p o d o o x r v p N o o x · k v N s i p k vo op · d s o i r p o x rd v p N o o x · k v N s o i p · k v d s o i r p p d o o x r v p N o o x · k v N s o i p k -v pop · d s o i r p d o x r N o o x · k v N s o i p · k v d s o i r k- xpop p d o x r N o o · k v N s o i p · k v d s o i r p k p d o o x r p N o o s x · v i ” Hvorfor skal p vi lære dansk?

N o d · k v r s o i o p p d sk o N x r Det lyder så mærkligt. ” p · o o x v i p N o d o · k v r s p i o p x d sk o N o r p · v o x p N k o s o · v i rd p d o x N isk oxpop · Nor o · v p k i s o v i p d p d r o k x r s o N di k-voxp p · No isk-vo · d p r o d s o o i p r p N x o x · rd o N o v p · v o k r p k s p i s o o i x d p N o d r x o -v pop · or sk-vo N k s · i d o p i x r o N o d o p · r v N x o p · k o s o v i p p d o o k x r s p N i o o x · v d N o p · k v or s o i p k p d s r o i x r o p o d o x N r v N · k No isk-vo op · s p i o p rd Voxpop – fra den nordiske sprogkonference “Ung i Norden“

Redaktionen har spurgt fire deltagere fra den nordiske sprogkonference ”Ung i Norden” om deres af Gunvor Mikkelsen, arbejde med og i det nordiske sprogfællesskab.

Nærum Gymnasium Gyldendals ganske ambitiøse på et undervisningsmateriale

bud

Evald Rasmussen, Eysturskúlin

der kan dække dansk på stx, hedder Krydsfelt og består af en grundbog i flot udstyr, en rå antologi, to dvd’er med levende billeder og lyd (tv, radio- og filmklip i mange genrer) og ikke mindst www.krydsfelt. gyldendal.dk som rummer en guldgrube af redskaber, materialer og muligheder. Her finder man blandt andet et grammatikværksted, hele Triers univers, et redskab til argumentation, et stort arkiv med musikvideoer, Nordisk sprogsamarbejde når det er bedst Jeg har nu i nogle år været med i nordsprogsamarbejdet, som repræsentant for Færøernes modersmålsforening. Det har været meget lærerigt og opløftende for mig, da jeg gang på gang har fået ros og skulderklap for færingernes fantastiske nordiske sprogforståelse. Denne sprogforståelse skyldes, at vi fra tredje klasse får dansk som vores første fremmedsprog. Kombinerer vi færøsk og dansk, så kan vi gøre os forståelige i hele norden. Så langt så godt. De kurser vi har tilrættelagt, har havt stor interesse overalt i norden, også på Færøerne, og alligevel kommer ingen tilmeldinger fra færinge. Færøske lærere får ikke økonomisk tilskud til nordsprogs kurser.

Færøske myndigheder har det som helhed fint med at sende folk på kurser, når bare de andre nordiske lande betaler. Skal vi selv betale, bruger vi hellere pengene til skattelettelse for de velbjærgede. Islændinge derimod sender folk i massevis, ja, de joker endda med, at de bruger bara de færøske pladser. Færingene kommer jo ikke alligevel. Spørgsmålet for modersmålsforeningen er så: Kan det i det hele taget betale sig for os at bruge tid og penge på noget, som de færøske myndigheder betrakter som nyttesløst?

56 danSK noTer

Erla Larusdottir, Grunnskóli Seltjarnarness/ Valhúsaskóli

I Island er det oblikatorisk at lære dansk fra 6.klasse. Først er det som regel 3 timer om ugen men i 8.- og 9.klasse 4 timer om ugen. „Hvorfor skal vi lære dansk?“ hører man tit. „Det lyder så mærkligt“ hører man endnu oftere. De er ikke vant til at lytte til det danske sprog. I den alder ser de ikke danske serier i fjernsynet og der bliver meget sjældent spillet danske melodier i

radioen. Det er svært at lære at udtale et sprog man næsten aldrig lytter til. Det er den største udfordring, at få eleverne til at tale dansk med dansk udtale. Den bedste måde at lære eleverne udtalen, er ved at lære dem at synge på dansk. I 6.klasse bruger vi Halfdans ABC. Eleverne starter med at skrive diktene op mens de lytter til cd‘en, gætter hvad de handler om og tegner til sidst. Efter timen kan de synge dem udenad og med perfekt udtale! De synger dem på gangen, i idrætstimerne og hjemme! I de ældre klasser bruger vi bl. a. Medina, Thomas Holm og Rasmus Seebach. Vi håber så sandelig at de danske popgrupper bliver ved med at synge på dansk!

p o d o x r v N o o p · k v N s o i p · k p d s o i x r p p o d o x r v N o o p · k v N s o i p · k p d s o x r o o op Nordi -voxp v N · k s o i p · k p d s o i x r p p o o o x rd v N o o · k v N s o i p · k p d s o i x r p p o d o o x r v p N o o · k v N s i p · k p d s o i x r p p o d o o x r v p N o o · k v N s i p · k p d s o i x r p p d o o o x r v N o o xp · k v N s i p · k p d s o i x r p p d o o o x r N -v o o xp · k v N s i p · k d s o i x r p p d o o o x r v p N o o · k v N s ox i p · k d s o i o p r p v d o o x r p N k o o s · v i N ox d p · k r s o i o p p v d o N x r p · k o o s x v i p N d o k vo op · r s p i o x v d N o r p · k v o s x vo op · N ordisk oxpop Nordi p · k v N s x i p · k o d s o · v i r p d o p x r o N o o p · k v N s x i p · k o d s o v i r p p d o o x r p N o o x · k v N s o i p · k v d s o i r p p d sk o o x r p N o o x · v N s o i p · k v d s o i r p k p d o o is x r p N o o x · v N s o i p · k v d s o · i r k p o N dis oxpop · Nord k-vox · p s i s o v i p d p d r o k x r o p is o o x N v N o p · k v s i s o i p k d p d s r o x r o o di -voxp o N v N · · k i s p i p k d o d s r o i p r o p x o x N rd o N o · v · v p k p d s o i sk r o i p d o p x d r x N r o o o · o v N v p · k k d s o i s r p i p d o o x d r p N o o x · or v N o p · k v d s o i r p k p d s o o i x r p N o o x · rd v N o p · k v s o i r p k p d s o o i x r p N o d o · r N -v ox Lotta Storm, Valsjöbyns skola

Ett gränslöst skolsamarbete Mitt på den skandinaviska halvön, just där den norska gränsen gör ett hack in i Sverige har ett treårigt svensk-norskt samarbetsprojekt genomförts 2009-2011 under namnet ”MittSkandinaviskt Regionprojektet MSR”. Hela området präglas av en kulturblandning mellan svenskt, norskt och samiskt och nu har regionen fått ett eget namn ”Vaajma- The Heart of Scandinavia” (Vaajma är det samiska ordet för hjärta).

Skola har varit ett av flera samarbetsområden inom projektet.

Som lärare på Valsjöbyns skola har jag tillsammans med Sörli skola på andra sidan gränsen i årskurserna 1-7 haft en stor del av ansvaret för det språkliga samarbetet.

Trots kuturblandningen varierde språkförståelsen av grannspråken norska eller svenska mycket bland de elever som deltog i projektet.

Efter tre års samarbete med många gemensamma aktiviteter visade det sig glädjande nog att det inte behövdes särskilt stor insats för att eleverna skulle bli mycket bättre på att förstå varandras språk. Att bara umgås, göra saket tillsammans och kommunicera räckte långt.

Vi har bl.a. samarbetat kring ett rovdjurstema, renskötsel, skolbio, teater- och musikföreställningar, friidrottsdagar, lokalhistora och även varit på kustlägerskola tillsammans. Mycket av det vi gjort har eleverna dokumenterat själva i en svensk-norsk tidning ”Skolavisen”. Inför tidningsskrivandet höll jag i undervisningen om skrivprocessen på svenska men själva skrivandet genomfördes förstås på norska för eleverna från Sörli och på svenska för Valsjöbyns elever.

Vi började med en kurs i skrivprocessen och i allmän tidningskunskap. I skrivprocessen börjar man med att samla idéer som inspirerar. Sedan är det dags att välja ut de bästa idéerna och disponera dem. Därefter kan man börja fila på de språkliga uttrycken för att sedan läsa igenom ett antal gånger, rätta och kanske ändra lite, läsa igenom igen, och till sist publicera.

När tidningen blev klar var det ganska lätt för alla att förstå texterna på grannspråket eftersom de mest handlade om gemensamma aktiviter. www.rime.se/gransnytt

Maja Skanding, Kulturkontakt Nord, Helsingfors

”Fins det folk som vil lære norsk i Finland?” er et spørsmål jeg får høre jevnlig. Svaret er ja. Da jeg kom til Helsingfors på utveksling fra universitetet i min hjemby Bergen for seks år siden for å studere finlandssvensk litteratur og tospråklighet, visste jeg lite om at jeg seks år senere skulle reise Finland rundt som frilansende norsklærer.

Gjennom prosjektet Låna en nordbo kan lærere i både svenske og finske skoler i Finland bestille en nordboer til klassene sine som på tydelig ”blandinavisk” forteller om sitt land og sitt språk. Motviljen mot den obligatoriske andrespråksundervisningen er stor i mange områder, og min jobb blir å vise elevene at det svenske språket kan settes inn i en større sammenheng, at man ved å lære svensk i Finland får nabospråkene og dermed også nabokulturen med på kjøpet. Som en elev selv sa: ”Når 90 % av ordforrådet i svensk og norsk er likt, får man jo 90% rabatt på et annet språk!”

Som nordmann i Finland kjenner jeg hver dag på hvor forskjellige holdninger til Norden som fins innenfor Norden. I Norge tar man gjerne det nordiske for gitt og forstår nabospråkene relativt godt. I Finland må man kjempe mer for å få folk til å se viktigheten av nordisk samarbeid. Mitt fremste mål på skolebesøksturneene er å få elevene til å føle at hele Norden allerede er deres, at språkene og historien tilhører dem.

Jeg er overbevist om at en utvidelse av ordningen med vennskapsklasser mellom nordiske land ville være gull verdt for det fremtidige nordiske samarbeidet. I Finland har jeg sett hvordan klasseutveksling mellom svenskspråklige og finskspråklige skoler har fungert som vidundermedisin i den opphetede språkdebatten. Når elevene får besøke hverandre bryter de selv ned språklige barrierer og kulturelle fordommer mye mer effektivt enn noen lærer i noe klasserom noen gang kan klare.

danSK noTer 57

DIN FORENING Det nordiske redaktørsamarbejde

Vi udgiver tre nye bøger til gymnasiet

Redaktørerne af de nordiske tidsskrifter for modersmålene mødes et par gange om året i forbindelse med arbejdsmøderne i Nordspråk. På sidste møde i Oslo kunne vi glæde os over, at alle de nordiske tidsskrifter i deres første numre i 2012 sætter fokus på arbejdet i og med det nordiske sprogfællesskab i modersmålsundervisningen.

Hvis man ikke allerede har bestilt forårets tre udgivelser, har man mulighed for at købe dem fra den 16. april, og er man medlem får man 25 % rabat.

Med Thorkild Borup-Jensens Henrik Pontoppidan – en kanonforfatter er vi nået til den næstsidste i forlagets kanonserie.

Hybriddigte. Tendenser i ny dansk poesi af Benedikte F. Rostbøll og Elisabeth Friis. Bogen indeholder et udvalg af danske digte fra 2004 og frem der har det til fælles at de blander genrer og teksttyper og derved bevæger sig på kanten af genren ”lyrik”.

Sophie Holm Strøm er forfatter til Skrivning i alle fag, et elevhenvendt skrivemateriale der klæder elever og lærere i alle fag på de gymnasiale uddannelser på til at deltage i det samlede skrivekompetenceopbygningsarbejde.

Læs mere om bøgerne på www.mit.dansklf.dk/Boeger_og_undervisningsforloeb/Seneste_udgivelser Qm QmQm

• Arena (svensk modersmål i Finland) www.smlf.fi, Svenska modersmålslärarföreningen i Finland rf • Norsklæreren på www.norskundervisning.no, Landslaget for Norskundervisning • Poppis (svensk fremmesprog i Finland) www.suomenruotsinopettajat.fi, Svensklärarna i Finland rf • (svensk som fremmedsprog i Finland) • Skima (Island) på www.moduemal.is/skima, Samtök móðurmálskennara • Svensklæreren på www.svenskararen.se, Svensklærerforeningen

QmQm QmQ QmQm mQmQmQm mQm QmQm Q Q QmQm mQmQmQm mQmQmQm m Q m mQmQ mQmQ mQmQ QmQm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQm mQmQ mQmQ m m Q mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm m Q Q m m Q m m m m QmQ mQmQmQm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm QmQm Q Q mQmQ m m m QmQm mQmQmQm mQmQmQm m m Q mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm m mQ mQ mQ mQ mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQ QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ Q m Q m m m QmQm mQm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ mQmQmQ mQ m 754) rg (1684–1 vig Holbe QmQ mQ QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ QmQmQmL u dQ Q7 9m –1850) Qcm hläger (17 m Oehlens mQmQ Qm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm mQmQmQA d am ) m 7 2Q 8 1 m g (1783– v iQ Q Q m m m m m m S. Grundt m .

F Q .

Q Q N Q Q Q Q QmQm m m m m Q Q Qm Qm Qm Q Q m m 1 8 4 8 )m m m m m m Q Q ( 1 7 8 2 –Q Q Q Q r Q Q e h m c m m i m l m m B m mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ mQmQmQS t . S t . n d e r s e n ( 1 8 0 5 – 1 8 7 5 ) Qm Q m m m m H.C. A m m Q Q Q Q Q Q QmQm mQ m m m m m Q 12) m 8 5 7 – 1 9Q a n g ( 1m QmQm mQmQmQ mQH e rm mQmQ mQmQ mQmQ m a n BQ mQmQ mQ 9 4 3 ) mQ BEN Q Q EDIKTE F. ROS mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm 1 8 5 7 – 1Q ( n m a m m d i p p Q o Q t &Q nLL m k P om r i TBØ ELISABETH ) QmQm mH e nQ 0 Q 9 5FRII QmQm S m 1 8 7 3 – 1m mYQ QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ n s e n (Q Q V. Jem a n n e sQ QmQm mQmQmQH J o hm BQ R ) ID QmQm m 9 – 1 9 5 4m 8 6Q D m ø ( 1T Q Q N e xm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm nIG e TEN s m r m e d E DE n A Q NSERM a r tNY i n mQ m mQ mQ DANS8K9 3 –PO ) 1 9 7 4 ESI (1 Q mQmQ QmQmQmT oIQ mQmQ QmQ QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ Q e n s e nm m m K r i s tQ Q m m m m Q 62) mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ mQmQmQK a r e n B l im x e n ( 1 8 8 5 mQm Q– 1 9 – 1 9 5 5 ) Qm QmQm mQ sen (1909 QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ QmQmQmM aQ r t i n A . H a mQm Qn g ( 1 9 2 5 – 1 9 9 9 ) QmQ m mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm mQmQmQP e tm e r S e e b e r QmQm Q mr g ( 1 9 3 1 – ) QmQm mQ us Rifbje QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ QmQmQmK l aQ QmQm Q mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQm Q Q Q m m m m m m m m Q Q Q Q Q Q Q Q m m m m m Q QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQ mQmQ mQmQ mQmQ mQmQ mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQm QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ Qm Qm Qm Q m Q Q Qm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm m m m Q Q mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ m m Q Q mQ mQ mQ mQ NYQ!m Qm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ Q m Q m m m mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ mQmQmQ QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ 1 Lørdag den 21. april 2012, DGI mQmByen, QmQm mQmQ mQmQ

Henrik pidan Pontop Tho rki

Thork

ild Bo

rup-Je

nsen

eN

samtidig

97

tysk. 1967-

ense n,

født 1937,

cand.mag.

højskole,

arks Lærer

Danm ansat ved

censor i dansk

rsiteterne.

ved unive for

elser inden

række udgiv

f Munc

rsen), genre

Benny Ande

rt (fx ie og egena

er

ldet melle

a bli’r til

else: »H.C.

Seneste udgiv

film«), dansk

Andersen

istorie.

fatte

r

•

daNs

klær

erfor

eNiNg

en

DAN SKLÆ

RERF ORE NING

ENS FOR LAG

eN

sk i al rivn le fag i ng So

ph

ie

ho

lm

St r

øm

forfatter«,

.dk

kildborup

www.thor

Vi har generalforsamling i fællesforeningen København, kl. 10.00-12.00

Dagsorden, iflg. vedtægterne: • Valg af dirigent • Valg af referent • Dansklærerforeningens fællesbestyrelses beretning • Forelæggelse af regnskab til godkendelse • Indkomne forslag • Dansklærerforeningens Hus A/S. Orientering ved selskabets bestyrelse • Eventuelt

58 danSK noTer

Nfor

up-J ens

identitetsh

– en kanon

mesiden

ere på hjem

2010. Se nærm

dramaet,

og medi m kunstarter

an og dram

(fx »Rom

Ørum,

rnes histor

et), forho

salmen, essay

til en

, forfatter-

, Poul h-Petersen

ng (fx Gusta

skabslæsni

Forfatter

pædagogik litteratur

NTOPPidAN

i dansk og

d Bor up-J

HeNRiK PO

XXX

Tho rkil

kaNo

ld Bor

da

ns

kl

æ

re

rf

or

en

in

ge

ns

fo

rl

ag

Vi giver mulighed for fast bogpakkevalg Flere medlemmer har givet udtryk for at de ønsker det faste bogpakkevalg tilbage. Derfor er der mulighed for at tilmelde sig denne ordning. Skriv til dansklf@dansklf.dk, opgiv navn, medlemsnummer, bogpakkevalg og evt. anden betaler. Læs mere om ordningen på www.mit. dansklf.dk/bogpakke/Fast_bogpakkevalg

På tur i det nordiske

Vi digitaliserer udgivelser I samarbejde med Systime er Dansklærerforeningens Forlag i gang med at digitalisere en række af vores udgivelser til de gymnasiale uddannelser.

Vi vil begynde lanceringen i løbet af foråret, og alle medlemmer får besked pr. mail når det sker.

Både i- og eBøger vil ligge på Systimes platform.

Vi laver tidsskrifter På www.mit.dansklf.dk/Tidsskrifter.aspx kan man læse de seneste numre af alle tidsskrifterne, som laves til Dansklærerforeningens medlemmer. Ud over Dansk Noter kan man også orientere sig i Dansk. Endvidere har man fra siden adgang til Dansklærerforeningens fællesskrift og HOT, som fokuserer på, hvad der er HOT, og hvad der burde være HOT på læseområdet.

DANS DE NOTE K CEMBER 2011 R mit.da

Fra G

– om

oethe

dansk,

nsklf.d

k/tidss

krifter/

til Go

dannel

se og

ogle alt de

t der

Dansk_

Noter.

aspx

4

Færødans, vore hjemlandes vemodige sange, islandske kvad, masser af snak også ud på de lidt sene timer. Jo, det var som det skulle være på sprogkonferencen ”Ung i Norden”, ægte nordisk. Var det så bare endnu en hyggekomsammen for nordister? Javist, det var skam hyggeligt at være sammen. Men ”det nordiske” har ikke stået i stampe siden Nordisk Råd blev dannet i 1952, heller ikke her.

Tværtimod, udgangspunktet var den svækkede nabosprogsforståelse, men også at det er vigtigt at nyformulere den nordiske sprogbevidsthed i lyset af globaliseringen og i lyset af at Norden kan blive en stærkere region i Europa hvis vi tager det forhold alvorligt at vi har et sprogområde på 20 millioner mennesker.

På konferencen fik vi indtryk af at der er en intens og helt uformel sproglig udveksling, ikke mindst i grænseområderne. Det var et gennemgående synspunkt på nabosprogsundervisningen at de tekster som læses skal være nødvendige for forløbet og ikke foreligge i oversat stand. Flere oplægsholdere hæftede sig også ved at nabosprogsundersvisning bør bygge på talesproget. Her er vi bedre stillet end nogen generationer før os. Der ligger et kæmpemateriale – på nettet – som venter på at blive udnyttet. Så vi skal bare i gang!

Ivar Lærkesen, bestyrelsen

Vi laver kurser I øjeblikket er Dansklærerforeningens skolebaserede kurser i fuld gang med at blive afholdt rundt omkring i Danmark. Samtidig holder regionsrepræsentanterne regionalkurser, hvor vi også skal rette en tak til Susan Mose for at stille op. Endelig vil vi også sige tak til alle 99 deltagere på kurset ”At læse og skrive for at lære” i Middelfart d. 24-25. januar – dejligt at se så mange engagerede lærere på et sted!

DANSK NOTER 59

Uden for tema

Fejltrin – en Blicher-novelle Af Hardy Bach Det var med blandede følelser, at præsten i Spentrup, Steen Steensen Blicher, i foråret 1833 erfarede, at Det Kongelige Teater med dets primadonna, Johanne Luise Heiberg, i spidsen ville drage på sommerturné til udvalgte byer i provinsen. Heriblandt Randers. Turnéen ville blive ledet af primadonnaens mand, teatrets direktør, professor Johan Ludvig Heiberg. Blicher og Heiberg kunne ikke fordrage hinanden. Heiberg havde været medvirkende til Blichers nederlag på Det Kongelige Teater i 1825, hvor Blichers tragedie Johanna Gray blev en dundrende fiasko. Efter tre opførelser blev den taget af plakaten og Blicher havde svært ved at tilgive Heiberg denne ydmygelse. Han foragtede Heibergs slebne smag og elegante stil, og betragtede hans vaudeviller som ”det floveste, fladeste Lapsesludder”. Denne ”Vaudevillemagersvend”, denne ”vandkolde Professor” var nogle af Blichers udsøgte fornærmelser. ”Formskjærerlauget” kaldte han hånende Heiberg og hans kreds: lutter form uden indhold. Øgenavnet blev hængende.

Og nu ville formskærerne med primadonnaen og laugsformanden i spidsen gøre deres entré i Randers.

Blicher var ikke tryg ved dette. Men så tog sagen en overraskende vending: Blicher og hans kone modtog et sæt fribilletter fra professor Heiberg. Hvad var meningen! Kunne man nu ikke engang stole på sine fjender mere! ”Mistænk ej nogen uden Skjel / tro heller ingen alt for vel”, havde han selv skrevet et par år tidligere.

Men hvorfor mon Heiberg sådan uden videre af sig selv forærede fribilletter til en simpel landsbypræst? Det skyldtes Heibergs mor, Thomasine Gyllembourg. Hun skrev jævnligt til sin søn og svigerdatter på deres turné ovre i det mørke og næppe helt ufarlige Jylland. Hun var bekymret for sin søn, der måtte ”sidde i det qualme

60 DANSK NOTER

Souffleurhul og anstrænge sine Lunger”. Teaterdirektøren måtte nemlig også fungere som sufflør på turnéen. Men i et andet brev fortalte hun, at hun netop havde stiftet bekendtskab med en novelle af Blicher; hun roste den: ”den er ubeskrivelig melankolsk”. Og Gyllembourg vidste, hvad hun snakkede om: hun var nemlig den førende novelleforfatter i Danmark – havde så at sige opfundet genren på dansk. Og smagsdommer Heiberg lyttede gerne til en ekspert. Der var måske alligevel noget at komme efter hos denne vrantne digterpræst; måske kunne et par fribilletter få ham til at tø lidt op. Det kunne de! Blicher blev smigret og skrev begejstret til sin eneste ven blandt digterkollegerne, B.S. Ingemann: ”Heiberg og jeg have gjort hinandens Bekjendtskab! Han forærede mig og min Kone Frie Billetter til Forestillingerne i Randers og kom mig med megen Artighed i møde. Jeg kunde ikke være uhøflig. Har han forandret sig? eller sin Mening om mig? eller hvad?

Hvad om det nu gaaer dig ligesaa? Vi tre kunde udgjøre et ganske underligt Kløverblad. Men for resten alt dette mellem os to, kjære Bernhardt!”

Tirsdag den 23. juli gjorde Steen og Ernestine Blicher brug af fribilletterne. De tog til Randers og gik i teatret for at se to stykker, Heibergs vaudeville De Danske i Paris og et drama af franskmanden Eugène Scribe: Et Feiltrin.

Fire dage senere skrev Blicher en begejstret anmeldelse i Randers Amtsavis. Han ignorerede vaudevillen og koncentrerede sig om fejltrinnet. Et halvt år efter kvitterede fru Heiberg for anmelderroserne med at oplæse Blichers Hosekræmmeren ved et aftenarrangement på Det Kongelige Teater. Blicher jublede. Nu var vejen banet for det endelige gennembrud i København. Heiberg og Blicher var forsonede og angreb ikke oftere hinanden i pressen.

Det var den gode historie. Nu kommer den onde.

Endgame 1999 (111 x 234 cm).

For måske var det ikke bare en begejstret teateranmeldelse, man kunne læse i Amtsavisen den 27. juli 1833. Måske var det også en udspekuleret hævnakt. For at forstå dette, må vi gå fem år tilbage i tiden, til den 11. december 1827. Den dag begik Ernestine et fejltrin: Steen greb hende i utroskab. Tyve år senere skrev Blicher i sin såkaldte selvbiografi med den spøjse titel Erindringer af Steen Steensen Blichers Liv, optegnede af ham selv: ”den 11. December 1827 er en mærkelig Terminsdag for ham – ikke i Pengevæsen, men i Skjæbnens Gang, dog Verden skøtter vel ikke om at vide, hvad han selv ønskede at glemme”. Blicher var ikke god til at glemme – eller tilgive, og dog indflettede han i sin teateranmeldelse nogle ord om tilgivelse. Her kunne man vel forvente, at digterpræsten ville henvise til Frelserens ord om den bodfærdige Magdalene: ”Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget.” Det gjorde han ikke. I stedet citerede han med ubønhørlig strenghed Salomons Ordsprog om vellystens honningbæger, hvis bærme er galde og gift – og anmeldelsens ord om tilgivelse lyder da heller ikke troværdige: ”saaledes maa bedraget Kjærlighed lide, tilgive – men aldrig glemme. Det kan den ikke”.

Men lad os først give et kort referat af Scribes Feiltrin: Mens grev Ernst er på rejse, har hans kone, grevinde Clara, begået det fejltrin, utilsigtet at modtage besøg af en mand ved nattetide. Greven kommer hjem, erfarer hendes brøde, tilgiver hende, men forlader hende for

stedse. Den unge syerske Charlotte har været på nippet til at begå samme fejltrin, men reddes ved grevinde Claras mellemkomst.

Steen og Ernestine har jo kunnet nikke genkendende til dele af denne historie. De har haft noget at snakke om på turen hjem til præstegården i Spentrup. Steen har måske luftet ideen om at anmelde stykket i Amtsavisen.

Ernestine har næppe gouteret den ide. Men anmeldelsen blev skrevet alligevel. Og den fik ikke for lidt.

Blicher priser Et Feiltrin som en ”dybtrystende Fremstilling af Brøden, Angeren og den retfærdige, ikke haarde, men alligevel tunge og nødvendige Straf”, fordi ”en Plet paa Quindens Reenhed aftvættes ligesaa lidet som Blodpletterne paa Lady Macbeths Hænder”.

Blicher fremhæver stykkets moralske kvaliteter, fordi de viser, ”at Theatret er ’ei blot til Lyst’, at det ogsaa kan være, bør være en Dydens Skole”. Det har været bitter læsning for Ernestine; men Steen var ikke færdig, nu gik han over til lovprisningen af primadonnaen, den billedskønne Johanne Luise Heiberg: ”stærkere end noget Sprog taler hendes aandfulde Ansigt. Ved første Indtrædelse læse vi allerede Brøden i hendes mørke, matte og ustadige Blikke, i det skjønne Legems usikre Holdning, i den vaklende Gang; og naar hun slænger sig over Bordet, med Armene om Panden, som om hun vilde skjule hvad dér staar skrevet: da vide vi strax, at vi skue for os en falden Engel; vi see det og sukke”. Læsningen af disse linjer har næppe gjort Ernestine mildere

DANSK NOTER 61

Sidestepping 2000 (120 x 120 x 2).

stemt over for sin ægtemand. For var det nok så meget en teateranmeldelse, så var det vist i lige så høj grad et vink med en vognstang til Ernestine: Tro ikke jeg har glemt det! Og tilsyneladende også en entydig og skarp fordømmelse af den faldne engel – og dog?

For måske ender den onde historie alligevel ikke her.

Måske har vi at gøre med en tredje hemmelig fortælling i Blichers anmeldelse; en diskret (næsten skjult) modstemme, som hylder grevindens dristighed og indirekte også Ernestines! Anmeldelsen afsluttes med nogle kryptiske sætninger, som lyder således: ”Endnu kun ét Moment!

Hvor hun i Vildelse røber sin Brøde: Ophelia! Ja vel! Og meer end Ophelia – men jeg maa holde op; det nytter ikke længere at ville beskrive hvad jeg følte, og længe, længe vil føle, saa ofte dette Mesterstykke af scenisk Kunst kommer tilbage i min Erindring; og det vil ofte skee; – ja! Jeg vil tænke paa Juliette, og stræbe at glemme Charlotte.”

Charlotte, som Blicher vil glemme, er syersken, som så at sige blev snydt for sit fejltrin. Men der optræder jo ingen Juliette i Scribes stykke. (Og det er næppe Juliette i Heibergs vaudeville, Blicher vil mindes, skønt det jo nok er den limpind, han vil have os til at hoppe på.) Det er Shakespeares Julie (i Romeo and Juliet). Men hvorfor bringes Ofelia og Julie på bane her? Sikkert for at drille Heiberg, som mente at Shakespeare var alt for grov for et dannet publikum – og Lady Macbeths etikette foreskriver jo da heller ikke just fløjlshandsker – men vigtigst: Ofelia og Julie trodser konventionerne og autoriteterne! De føl-

62 DANSK NOTER

ger deres hjerte og vælger selv hvem de vil elske. Ofelias egentlige fejltrin begår hun først, da hun vakler og svigter sin udkårne.

Hvad Blicher kun med den yderste forsigtighed kunne antyde i anmeldelsen, har han tydeligere kunnet skildre i fiktiv form, i mesternovellen Sildig Opvaagnen, som er skrevet kort tid efter den skæbnesvangre ’terminsdag’. Her tegner han, om end stadig uhyre diskret og pakket ind i skarpe fordømmelser, et fascineret og gådefuldt billede af en utro hustru, en kvinde som er helstøbt og som tør leve sine drømme ud. Blicher fik da også den førende kritiker Nicolai Madvig på nakken: ”den indtil det smudsigste Detail udførte, aldeles uæsthetiske Skildring af et dobbelt Ægteskabsbrud og Horeliv.” – Jeg har ihærdigt ledt med lup efter de smudsige detaljer, men forgæves. Blicher var bestemt ikke tilhænger af utroskab. Men han vidste, at moral og fornuft ikke altid er de styrende magter i et menneskes liv. Nogen løsning på dette problem har han ikke haft. Ernestines ’løsningsmodel’ har han naturligvis ikke kunnet acceptere; men måske har Steen alligevel et sted dybt nede i sin underbevidsthed beundret, respekteret og misundt sin smukke, stærke og dristige kone.

Og måske skjuler der sig en fjerde fortælling under Blichers teateranmeldelse. Måske var Ernestine slet ikke utro. Måske var Steen den utro. Og måske var Ernestines utroskab gengæld herfor. I hvert fald: sladderen gik om hende og litteraturhistorikerne har kolporteret rygterne med lyst. Slemmest af dem alle er Jeppe Aakjær.

I sit store trebindsværk om Blichers Livs-Tragedie skriver

han om Ernestine: hun er ”det onde Princip i Blichers Tilværelse; i modsætning til Sagnets Sigyn, der skød Ømhedens Sølverskaal under Slangegiften, har hun selv overtaget Slangens Rolle og sender den ene Edderdraabe efter den anden ned i dette overfølsomme Digterhjærte.”

Det er giftig tale og der kommer mere, Aakjær fortsætter: ”Alle Røster samstemmer i, at hun har været en løsagtig Natur; især skal hun have følt en ubændig Lidenskab for sin Mands Kuske; i Torning var det ’Hans fra Rørt’, der nød hendes Gunst; siden – i Spentrup – blev det ’Kræn Kusk fra Kousted’.”

Henrik Skov Nielsen har i sit essay En utro værdig med detektivisk skarpsindighed stillet spørgsmålstegn ved myten om Ernestines utroskab. Han påviser klart, at Aakjærs fremstilling udelukkende bygger på løsagtige rygter, og heller ikke Hans Brix’s ’syllogistiske bevisførelse’ i BlicherStudier holder for en nærmere prøvelse. Derimod fremhæver Skov Nielsen et påfaldende træk ved Blichers omtale af sit privatliv: ”Der er næppe nogen tvivl mulig om, at Blicher snarere understøtter end undertrykker rygtedannelser om sine ægteskabelige forhold, men han skjuler bestandig lige så meget, som han fremstiller, og tillader næppe noget sted sine læsere at drage sikre slutninger.”

Samtidig peger Skov Nielsen på Blichers pekuniære forhold: ”Men sammenstiller man de steder, hvor Blicher taler om problemer i privatlivet, så tegner der sig et billede, hvor hjertets og pungens kvaler for Blicher er to sider af samme sag.” Ved at spille på sladderen om sin kones utroskab har Blicher ment at kunne fremme salget af sine bøger, mener Skov Nielsen. Også Knud Sørensen har set denne sammenhæng og mener at Blicher faldt for fristelsen til ”noget i retningen af en forretningsmæssig udnyttelse af en situation, der naturligt kunne påkalde medfølelse og sympati”. Specielt ridderligt kan man jo ikke kalde det. Men Blichers økonomi vaklede faretruende og kunne måske nok lokke til desperate tiltag.

Imidlertid påviser Skov Nielsen et andet og langt vigtigere gennemgående træk i Blichers produktion. Det er fænomenet ”autofiktion”, som ”præger store dele af det samlede forfatterskab.” Populært sagt betyder autofiktion, at liv og digt blandes lystigt – og listigt – sammen.

Når Blicher vil skrive om den virkelige Blicher, – altså levere en selvbiografi – så gør han hovedpersonen til en fiktiv person, en romanfigur, hvis liv er mere spændende og dramatisk end nogen romanhelts liv. Og når Blicher skriver handlingsmættede og dramatiske noveller, så gør han dem ofte endnu mere spændende og sensationelle ved at indflette virkelige personer og verificerbare data fra

sit eget liv. Skov Nielsen: ”På tværs af genreopdelinger og på tværs af grænser mellem fiktion og ikke-fiktion benytter Blicher konsistent en teknik, som består i at vække læserens interesse og empati ved at opstille gåder, der skjuler ved at fremstille og fremstiller ved at skjule.”

Men hvorfor betjente Blicher sig af autofiktion i sin digtning? Jeg tror svaret skal søges i Blichers fortællestil. Hans prosa var, som det er blevet sagt om Georg Brandes’ stil, en slags omsat eros. Hans noveller er som erotiske udladninger. Fortælleglæden, for ikke at sige fortællelysten, lyser ud af dem: ”De war e Awten fa bette Jywlawten – nej hold! A lywwer – de wa sgi den Awten far ve indda, dæ wa Bindstouw te e Skwolmæjsters, ham Kræn Koustrup – I kinne ham wal?” eller: ”Jeg mindes ikke noget Dødsfald, der har vakt større Sensation end min mangeaarige Ven Doktor L*s i R*” eller: ”Dersom Du, min Læser! nogensinde har været paa ”Snabelsbøy”” eller: ”Jorden var bedækket med Sne, Himmelen med Stjerner, Maanen kvællede, alle Vinde vare til hvile” eller: ”Ak! Hvor forandret!” eller: ”Stundom naar jeg har vandret ret langt ud i den store Alhede” eller: ””Gjør Ild under Gryden, wo Mowr!” lød det i Skumringen” osv. osv. Også hans ’selvbiografi’ er en veloplagt røverhistorie.

Fiktionen tog magten fra ham. I sin totale given sig hen til denne sin lyst var han sin kone utro. I sine bestræbelser på at forføre læserne blev han selv forført af sin muse. Ernestine kunne nok have grund til jalousi, når gemalen således år ud år ind lå i med musen.

Hvad der rent faktisk skete hin skæbnesvangre december termin 1827, som ikke bare var Fandens fødselsdag men også Ernestines (hun blev 35), får vi næppe nogen sinde at vide. Men Ernestine, som var gravid i fjerde måned, blev sendt i eksil i Randers. Den 26. januar 1828 skrev Blicher til stiftsprovst Jens Stockholm i Aalborg og bad denne være ham behjælpelig med at skaffe subskribenter på et nyt bogprojekt: ”Jeg har seet mig nødsaget til at separere mig fra min Kone. Mit Hjerte bløder, og mine forhen fattige Omstændigheder ere ved denne rædselsfulde Forandring blevne endnu mere fortvivlede.

For at redde min oeconomiske Existence har jeg besluttet at udgive mine Fortællinger, der torde have mere end blot romantisk Tendents. Kraftig Anbefaling fra Deres Høiærværdighed vilde sikkerlig hjelpe meget til mit Ønskes Opnaaelse.” Allerede i marts måned udkom Sildig Opvaagnen. Ernestine blev hentet hjem igen og den 7. juni fødte hun sit tiende barn.

Blichers ægteskabelige misere er der gisnet meget om.

Hvorfor kunne de ikke sammen? Årsagen skal nok søges i

DANSK NOTER 63

Friday Night 2003 (72 x 90 cm).

en utrolig barsk barndom. Ernestines barndomshjem blev opløst, da hun var 4 år, og børnene kom i pleje. Da hun var 12, fik hun nye plejeforældre. Da hun var 13, døde plejemoderen og da hun var 15, giftede plejefaderen sig med hende. Året efter døde han, og Ernestine var nu enke og mor. Da hun var 17, blev hun gift med Steen. Hans barndom var også præget af sorg og savn. Hans mor blev sindssyg og Steen blev i perioder anbragt hos venner af familien. Ikke så mærkeligt, hvis de begge har haft det svært med kærligheden og seksualiteten. Sådanne trau-

64 DANSK NOTER

matiserende barndomsoplevelser kan nok lægge gift for drømmen om ægteskabelig lykke; eller sagt med folkevisens smertelige erfaring: ”den skal have den onde Lykke, den gode ikke kan faa”. Steen og Ernestine reddede sig ved at blive stejle. Sønnen Francisco har med barnets øjne set sine forældre, som de var: ”To haarde Sten maler jo ikke godt sammen”, sagde han mange år senere. Francisco vidste nok, hvad han talte om. Han var møller.

Blichers anmeldelse i Amtsavisen af Scribes stykke og fru Heibergs spil var et klogt skridt, når det gjaldt hans

Sunday Morning 2003 (72 x 90 cm).

litterære karriere. Når det gjaldt hans ægteskabelige lykke, var den et absolut fejltrin. Som ægtefælle var Blicher måske af et beskedent, men såre menneskeligt format; som digter hører han til blandt giganterne i vor litteratur. Hans lidenskabelige omgang med musen har været opslidende for ham selv; men den højeste pris for hans litterære museskade blev dog nok betalt af – Ernestine.

Blichers anmeldelse citeres fra Samlede Skrifter XXXIII 1934, s.68-71; termindsdagscitatet er fra Knud Sørensen: St. St. Blicher 1984, s.143; Gyllembourgs og Blichers breve citeres fra Gunnar Sandfeld: Komedianter og skuespillere 1971, s.1768; Madvig citeres fra Flemming Harrits: Digtning og læsning 1990, s.79; Blichers brev til Jens Stockholm citeres fra Jeppe Aakjær: Blichers Livs-Tragedie III 1904, s.196; på s.175 og 197 i samme findes Aakjærs nedrige vurdering af Ernestine Blicher; Henrik Skov Nielsen citeres fra Stefan Kjerkegaard (m.fl. red.): Selvskreven 2006, s.62-67

DANSK NOTER 65

Kursus

Nordisk Sommerkursus 2012 ”Fra katedral til salon” om sprog og identitet i grænselandet Tid: Mandag den 30.7 - fredag den 3.8. 2012 Sted: Danmark, Sandbjerg Gods i Sønderjylland tæt ved den tyske grænse. Godset er beliggende i naturskønt område på Sundeved direkte ud til Alssund, ca. 7 km. nordvest for Sønderborg. www.sandbjerg.dk Deltagerafgift: 4000 kr.

Indhold: Der vil på kurset være en vekselvirkning mellem oplæg, forelæsninger, diskussioner og udflugter. Der vil være et særligt fokus på kulturmøder i grænselandet og på sprogets rolle og betydning for kultur og identitet i et nordisk perspektiv. Med udgangspunkt i Sønder­ jyllands mest markante historiske og kulturelle steder bevæger vi os rundt i grænselandet.

Vi krydser grænser mellem natur og kultur, litteratur og historie og får besøg af oplægs­ holdere fra hele Norden.

Tilmeldingsfrist: 15. april 2012 Tilmelding og udførligt program www.dansklf.dk/page.dsp?area=1324 Oplægsholdere er blandt andre: • Lektor Jørn Buch, University College Sydddanmark • Ottar Grepstad, direktør ved Nynorsk Kulturcentrum • Professor dr. Phil. Frans Gregersen, Institut for Nordiske studier og sprogvidenskab • Karen Margrethe Petersen, Lektor ved Institut for grænseregionsforskning, Aabenraa • Professor Anne–Marie Mai, Syddansk Universitet Kursusleder: Lene Reichstein Lund Medtilrettelægger: Gitte Storgaard Funch, Hillevi Larsson, Søren Fanø

The Fly 2000 (120 x 360 cm).

66 DANSK NOTER

G-bestyrelsen Formand Claus Nielsen Korsagervej 5 9400 Nørresundby Tlf.: 9817 9805 cni@vucnordjylland.dk Næstformand Birgitte Darger Nørre Side Allé 2, 3.th, 2200 København N Tlf.: 3535 1073 bda@detfri.dk Kasserer Sune Weile Ildfuglevænget 80 5260 Odense S Tlf.: 2578 7435 weile@galnet.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer Ivar Lærkesen Baneparken 2 3720 Aakirkeby Tlf.: 5697 2547 ILaerkesen@gmail.com Liselotte Henriksen Poppel alle 5 2650 Hvidovre Tlf.: 3649 7688 Mobil: 2258 1874 lh@mail.gsk.dk Sissel Worm Glass Goethesgade 19 6400 Sønderborg Tlf.: 2818 7868 sissel.w.glass@statsskolen.dk Sophie Holm Strøm Hunderupvej137 5230 Odense M Mobil: 2613 1085 sophiestroem@gmail.com Mette Møller Jørgensen Ved Linden 13, st th 2300 København S. Tlf.: 5129 5733 mjo@gefion-gym.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: (Koordinator står først) Skolebaserede kurser Sune Weile, Ivar Lærkesen Regionskurser Birgitte Darger, Claus Nielsen, Ivar Lærkesen Internatkurser Birgitte Darger, Liselotte Henriksen Bogudvalg Birgitte Darger, Liselotte Henriksen, Sissel Worm Glass Redaktionsudvalg Liselotte Henriksen Hjemmeside Ivar Lærkesen Repræsentant i PS Claus Nielsen Nordisk Udvalg Ivar Lærkesen Det nordiske redaktørsamarbejde Sophie Holm Strøm

Regionsrepræsentanterne København/Bornholm Ledig Sjælland Christian Højgaard Mohn Maribo Gymnasium Jernbanegade 12 1tv 4930 Maribo Tlf.: 2192 6550 christian@chmohn.dk Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium Mølvangvej 58 7300 Jelling Tlf.: 7587 2745 MM@fredericia-gym.dk Midtjylland Lars Dalum Granild Silkeborg Gymnasium Lillehammervej 5 8200 Århus N Tlf. 8618 7980 lg@silkeborg-gym.dk Nordjylland Irene Kemp Hessellund Nørresundby Gymnasium Risbjergvej 4 9260 Gistrup tlf.: 9636 4858 ihe@nghf.dk

Repræsentant i Dansk Sprognævn Anders Svejgaard Pors Repræsentant i Dansklærerforeningens Hus A/S bestyrelse Birgitte Darger Repræsentant i GYMsprog Birgitte Darger

Fagkonsulent Susan Mose Skovgaardsvej 31 5230 Odense M Tlf.: 2557 4154 susan.mose@uvm.dk

Repræsentant i Fagligt Forum Claus Nielsen

Jette Sindberg Martinsen Maribovej 4b 2500 Valby Tlf.: 2248 5483 js@norreg.dk

DANSK NOTER 67

IDNR 46586