Dansk Noter 2 2012

DANSK NOTER

JUNI 2012

mit.dansklf.dk/tidsskrifter/Dansk_Noter.aspx

Mundtlighed og medier

2

DANSK 2 2012 NOTER Redaktion Ansvarshavende Sophie Holm Strøm Hunderupvej 137 5230 Odense M Mobil: 2613 1085 sophiestroem@gmail.com Anmeldelser Sune Weile Ildfuglevænget 80 5260 Odense S Tlf.: 2578 7435 weile@galnet.dk Billedredaktør Sophie Holm Strøm Øvrige redaktionsmedlemmer Anne Mette Finderup Rosenvængets Sideallé 9, 3 tv.

2100 København Ø Tlf.: 2893 7904 af@ijg.dk Fie Søholm Mårvænget 40 5800 Nyborg Tlf.: 6166 3050 fs@oure.dk Ivar Lærkesen Baneparken 2 3720 Aakirkeby Tlf.: 5697 2547 ILaerkesen@gmail.com Lars Dalum Granild Silkeborg Gymnasium Lillehammervej 5 8200 Århus N Tlf. 8618 7980 lg@silkeborg-gym.dk

DANSK NOTER 3/2012: Tema: Digitale medier Deadline: 2/7 2012 Abonnement (4 numre + særnumre): kr. 300,-. Enkeltnumre: kr. 100,-.

Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til Dansklærerforeningen på dansklf@dansklf.dk.

Bestilling af enkeltnumre sker på www.mit.dansklf.dk/Tidsskrifter/ Dansk_Noter.

Dansk Noter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansklærerforeningens sektion for gymnasielærere.

DANSK NOTERS hjemmeside: mit.dansklf.dk/Tidskrifter/ Dansk_Noter Manuskripter og indlæg: Sendes til sophiestroem@gmail.com eller: Sophie Holm Strøm Hunderupvej 137 5230 Odense M Vi modtager meget gerne bidrag til bladet efter disse retningslinjer: Maksimallængde på artikler er normalt 12.000 tegn inklusive mellemrum. Skriv gerne kortere.

Opsætning: Antal anslag opgives først i artiklen. Skriv forfatternavn, titel mv. over titlen / rubrikken. Og skriv gerne et par linjer om dig selv (fødselsår, stilling, publikationer, andet). Vedlæg digitalt billede af dig selv. Afsnit markeres med indryk.

Længere citater skal kursiveres og markeres med en blank linje før og efter samt indryk.

Artikler bør have en kort pointerende manchet og mellemrubrikker samt forslag til citater som kan

fremhæves grafisk. Eventuelle referencer kan gives i parenteser i teksten eller som noter. Begræns venligst brugen af noter.

Fuldstændige litteraturreferencer placeres i litteraturlisten. Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansk Noters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

Dansklærerforeningens administration Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk ISSN: 0107-1424 Oplag: 3000 Printed in Denmark 2012 Illustrationer: Jakob Boeskov Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Zeuner Grafisk as Tidsskriftet udgives med støtte af Undervisningsministeriets tipsmidler gennem tilskud til porto/ forsendelse fra ”Bladpuljen” under Styrelsen for bibliotek og medier.

Forsidefoto: War Wizard 2006 (installation view) Video, Digibeta, 6 minutter Populism, Stedelijk Museum, Amsterdam

Indhold 4

Leder Mediemennesket Leth

Af Claus Nielsen

6 Præsentation

Mundtlighed og medier

7

Illustrationer Jakob Boeskov Tema: mundtlighed og medier

8

Mundtlighed og sproghandlinger i reality-gameshows

Af Jann Scheuer

”I realitygameshows er der et radikalt fokus på mundtlighed.”

08

14

Retorik: En overlevelsesguide for dansklærere

Af Christian Kock

”Fordelen ved

20 Egnet til casting? Digital mundtlighed

Af Sune Weile

26

TV- og radiosatire – sker der noget (nyt)? og kan man undervise i det?

Af Jette Martinsen

33 Litteratur i midten

14

20

podcast er, at de giver mulighed for at øve mundtlighed i undervisningen.”

Af Caroline Minor

37

Handelsgymnasiet i Fredericia fejrede Georg Brandes på 140 årsdagen Af Lise Fuur Andersen og Thomas Kvist Christiansen

3 4

fra kollega til kollega

33

Om mundtlighed i dansk Af Lars Winberg

”Måske er tv- og

nordisk tema

45 Min ven Thomas som kanon

Af Peter Raagaard

Faglig orientering

48 ”Den skal jeg lige have

en kop kaffe til at tygge på” om skriftlig dansk på stx Af Nicolai Rekve Eriksen

26

radiosatiren slet ikke satire i dag men primært parodi?”

56 voxpop 58 din forening UDEN FOR TEMA

61

Genkomster og genspejlinger

Af Louise Mønster

66 Kursus

43

Leder

Mediemennesket Leth

Jeg lytter til lyden af sproget / Det lyder godt når det siger noget / Lyden af sproget blander sig / med lyden af havet, sådan er det. / De enkelte ord kan høres / gennem denne mumlen og syden. / De når mit øre, jeg hører dem. / Jeg tænker på hvad de siger./ Jeg vil gerne have dem med i en film. / Jeg hører et par mænd gå forbi nede / i haven, de taler sammen, jeg lytter. / Jeg ser dem tale og ved ikke / hvad de taler om. Det er lige præcis / som det skal være.

Jørgen Leth: ”Lyden af sproget” (fra Hvad er det nu det hedder, 2011)

Kunstforeningen Gl Strand har i foråret og sommeren 2012 en udstilling om Jørgen Leth. ”Mit navn er Jørgen Leth” hedder udstillingen - naturligvis kunne man vel sige. Udstillingen spænder så vidt muligt over hele Jørgen Leths virke, og vi får mulighed for at se eksempler på en lang række af Leths produktioner. Der er filmene og herunder portrætfilmene (bl.a. den fremragende ”Jeg er levende” om Søren Ulrik Thomsen), cykelfilmene, fiktionsfilmene, de antropologiske film og eksperimentalfilmene. Der er eksempler på digteren, cykelkommentatoren, erindringsforfatteren og Haiti-kenderen Jørgen Leth.

Alt i alt spænder Jørgen Leth særdeles vidt, og fra en danskfaglig synsvinkel er han ganske interessant idet han til fulde favner fagets tre stofområder. Med sit virke peger Jørgen Leth således på det logiske og meningsfulde i at lade de tre danskfaglige stofområder samkøre og befrugte hinanden. Umiddelbart er han måske først og fremmest mediemennesket Jørgen Leth. Det er han via sin kommentatorrolle, men han har jo også - ikke mindst siden erindringsbogen Det uperfekte menneske - været en genstand for markant medieinteresse. Det

4 DANSK NOTER

bør imidlertid ikke skygge for at Jørgen Leth også er en meget bevidst sprogmand. Det ses naturligvis især i digtene. Men det ses også i f.eks. speak til egne film hvor Jørgen Leth dyrker mundtligheden, flowet og den sproglige klarhed. Det samme kan høres på en udgivelse som ”Vi sidder bare her” hvor Jørgen Leth taler til musik af Mikael Simpson og Frithjof Toksvig. Jørgen Leth vil således være et godt og logisk udgangspunkt for at arbejde med mundtlighed og medier.

Som nævnt kan Jørgen Leth opleves som katalysator for et indre samarbejde mellem danskfagets stofområder. Men han peger også indirekte på at en skarp skelnen mellem stofområderne nemt kan blive kunstig og ikke befordrende for en dybere forståelse for sprog, litteratur og medier. Danskfaget er måske det fag der er forandret mest efter reformen 2005. Og hvis vi ikke formår at få stofområderne til at arbejde sammen – sådan som Jørgen Leth i realiteten praktiserer - får vi særdeles travlt. Ja, vi får vel svært ved at nå det hele.

Claus Nielsen, formand for Dansklærerforeningen/G

Præsentation

Mundtlighed og medier Sproget i medierne er den verden, vores elever bevæger sig rundt i. I den verden er den mundtlige formidling ikke længere nødvendigvis noget, der blot foregår lige nu – det talte ord fastholdes med fx podcasting. På youtube er listen af klip med mere eller mindre autentiske talehandlinger tilnærmelsesvis uendelig, beskeder på sms eller facebook er ofte snarere kendetegnet ved deres mange mundtlighedstræk end klassiske skriftlighedstræk, og det non-verbale skriftliggøres typisk med en smiley. Der er ikke nogen tvivl om, at medierne påvirker sproget.

Det mundtlige sprog er det mest basale, men også det mest dominerende element i undervisningen, ligesom det var temaet for Dansklærerforeningens store konference på Carlsberg i marts, og i forlængelse heraf er mundtlighed og medier netop også omdrejningspunktet for dette nummer af Dansk Noter.

Den indledende artikel ”Mundtlighed og sproghandlinger i reality-gameshows” giver netop et bud på, hvordan vi kan udvikle elevernes mundtlighed ved at inddrage medierne i undervisningen. Ifølge Jann Scheuer kan adgangen til virkeligheden som sprogligt studieobjekt være nem, idet Paradise og andre realityshows i de elektroniske medier leverer førsteklasses eksempler på tale brugt i virkelige situationer.

Når det handler om sprog, advarer Christian Kock i sin artikel ” Retorik: En overlevelsesguide for dansklærere” mod et snævert retorikbegreb, der kun omfatter appelformer og figurer, da det giver en misvisende, spaltet opfattelse af sprog som ”det egentlige indhold” plus ”den ydre form”. I stedet kan retorikkens felt ifølge Christian Kock snarere afgrænses som ”læren om al hensigtsbestemt brug af sproget”.

Sune Weile sætter i ” Egnet til casting? Digital mundtlighed” fokus på de muligheder, som podcast og screencast giver i samspil med arbejdet med mundtlighed, og i Jette Martinsens artikel om tv- og radiosatire viser hun, hvordan man netop kan undervise i den nyeste tv- (og radio)satire som en oplagt del af det mediemæssige stofområde. Med et afsæt i tv-satirens udvikling

Sol, 2009, Pastel på papir, 30 x 40 cm

siden 70érne ser hun på, hvad de nye satireveje kan fortælle os om vores humor lige nu og her.

Nummerets sidste temaartikel skrevet af Lise Fuur Andersen og Thomas Kvist Christiansens er en artikel om ”Den store Brandesfest” på Handelsgymnasiet i Fredericia, som i den grad også har mundtlig formidling på dagsordenen. Her præsenteres et undervisningsprojekt krydret med (meta)refleksioner fra både lærer og elever, der leder frem til en fejring af 140-årsdagen for Georg Brandes forelæsninger på Københavns Universitet i 1871.

God læselyst!

Redaktionen

DANSK NOTER 5

Uden titel 2006, (installation view), pastel p책 papir, Forskellige dimensioner The Activist Way, Cueto Projects, New York, 2006

6 DANSK NOTER

Jakob Boeskov (f. 1973)

MIN SKOLE ”Når jeg laver kunst og film prøver jeg at være sand mod min opvækst, mod den kultur jeg voksede op med. Som teenagere sneg vi os gratis ind på Louisiana for at se Picasso og Andy Warhol. Louisiana havde en biograf der viste film, og det var fantastisk at sidde der, helt gratis, og se en masse eksotiske og dejligt uforståelige kunstfilm. Det var i firserne, det årti hvor VHS videomaskiner for alvor blev populære. I Helsingør var der ikke så mange film at vælge mellem, men der var et sted i ”Merete Centeret” hvor en Dansk-Tyrkisk fyr solgte slik og lejede videofilm ud i baglokalet, bag et forhæng. Han havde en masse skræk og science fiction film. Jeg blev tidligt fascineret af science-fiction. Fremtiden er det eneste som vi ikke ved noget om og derfor er det et meget spændende emne. Jeg læser ikke science fiction længere, men jeg tror at sci-fi stadig påvirker mit arbejde meget. Måske mest tydeligt i mit ”ID Sniper” projekt.

Min barndoms ven interesserede sig også for sciencefiction og han vidste meget mere om det end mig.

Sammen begyndte vi at lave 8 MM film som han selv komponerede musik til. Jeg brugte det meste af min tid på at tegne. I det hus jeg voksede op i var der malerier på væggen. Det var malerier fra Island hvor min far er fra, malerier af Kjarvall, malerier der forstillede gletsjer landskaber, og sorte bjerge. Jeg har aldrig boet i Island men måske har disse malerier gjort at jeg føler en speciel tilknytning til landet. Måske handler det om eskapisme, og det er vel ok. Kunst har for mig altid været et tilflugtssted, et fantastisk sted hvor poetisk sandhed og underholdning blander sig, med berusende effekt.

Meget skolegang, meget uddannelse handler desværre om at bygge kunstige skel op mellem kunst og underholdning. Oftest er dette et resultat af klassesamfundets uskrevne regler. Kunst er elitens kultur og bliver derfor opfattet som finere end tegneserier og film som tilhører masserne. Denne tankemåde er heldigvis

på vej væk, og når den er helt væk vil Europa være et sted hvor alle former for kultur bliver taget alvorligt.

Dette er første skridt i udslettelsen af den racisme som plager kontinentet. Jeg tror på avantgarden. Jeg mener at avantgarden kan tage mange former. Der er en kunst avantgarde, en filmisk avantgarde, en musik avantgarde og så videre. I stedet for at skelne mellem kunst og underholdning burde man skelne mellem avantgarde og ikke-avantgarde.

Der er nogle der mener at kunst ikke kan ændre på noget. Men kunst ændrede mit liv, og derfor kan den vel også ændre på dit. For mig handler kunst om at trøste. Det meste massekultur henvender sig til de veltilpassede i samfundet. Kunsten har en mulighed for at tale til alle outsiderne, både de fattige og de rige.”

-Jakob Boeskov, New York, Februar 2012

Det er en fornøjelse at kunne præsentere endnu en spændende dansk kunstner i dette nummer af Dansk Noter, som også er aktiv på den internationale kunstscene. Jeg faldt bogstavligt over Jakob Boeskov, der til dagligt er bosat i New York, da jeg ledte efter nye danske videoinstallationer og i den forbindelse fandt udstillingskataloget Siggimund fra Statens Museum for Kunst fra 2009. Jeg tænkte straks, at disse skæve, provokerende og interessante værker skal Dansk Noters læsere også have mulighed for at stifte bekendtskab med.

God fornøjelse!

Sophie Holm Strøm

DANSK NOTER 7

Tema: Mundtlighed og medier

Mundtlighed og sproghandlinger i reality-gameshows Når målet er at opnå en grundlæggende forståelse af sproghandlinger, kan pædagogikken med fordel tage udgangspunkt i autentiske eksempler, dvs. tale brugt i virkelige situationer.

Når vi står over for virkeligheden, opfatter vi nemlig umiddelbart og intuitivt hvad andre vil med det de siger, og det befordrer forståelsen af talen på sproghandlingsniveau. Og adgangen til virkeligheden som sprogligt studieobjekt kan være nem. For Paradise og andre realitygameshows i de elektroniske medier leverer førsteklasses eksempler på genuint talesprog brugt i virkelige situationer.

Ideer og forslag til undervisningen i sproghandlinger At sige noget er at gøre noget. At tale er at handle.

Det er i al simpelhed sproghandlingsteoriens essens.

Teorien drejer sig om at brug af sprog er handlinger i konkrete situationer, dvs. påvirkning udført af deltagere og rettet mod deltagere i en social sammenhæng. Teoriens navn i den videnskabelige litteratur har lige fra begyndelsen været speech act theory. Den handler om tale, og tale er noget andet end sprog. Tale er mundtlighed mellem mennesker i konkrete situationer.

Hvis målet er at bibringe elever en grundlæggende forståelse af sproghandlinger, kan pædagogikken derfor med fordel tage udgangspunkt i autentiske eksempler, dvs. tale brugt i virkelige situationer. Dels er det hvad teorien handler om, men jeg vil påstå at der også er en anden pointe. Når vi står over for virkeligheden, har vi en umiddelbar og intuitiv forståelse af hvad der foregår og hvordan det der bliver sagt, passer ind i og påvirker situationen. Vi ved erfaringsmæssigt hvad andres handlen er rettet imod, og når den handlen er tale, svarer det til at forstå talen på sproghandlingsniveau.

Nem adgang til tale i virkelige situationer Hvordan får man så adgang til tale i virkelige situationer? Der er besværlige og nemme måder. En besværlig måde er at foretage optagelser selv, fx med en mobilte-

8 DANSK NOTER

lefon. En nem måde er gennem de elektroniske medier.

De bringer masser af tale, og det gælder ikke mindst de to lettest tilgængelige af alle medier: tv og internet.

Man kan selvfølgelig indvende at det ikke er autentisk tale i virkelige situationer, og det er rigtigt. De fleste tvudsendelser: sit-coms, serier, film, debatprogrammer og andet indeholder tale som på den ene eller den anden måde er kontrolleret og anvendt i situationer der er konstrueret til lejligheden. Det er ikke virkelighed, og

”I reality-gameshows er der et radikalt fokus på mundtlighed. Man kan ikke beskrive genren uden at betone det fokus, det er et af dens centrale kendetegn. Derfor leverer Paradise og andre reality-gameshows førsteklasses data til studier af genuint talesprog.

”

Af Jann Scheuer, Viceinstitutleder, afd.leder, lektor, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet

det er ikke autentisk tale. Men nogle genrer i medierne leverer autentisk tale i virkelige situationer, og heriblandt er reality-gameshows. Eksempler er Robinsonekspeditionen, Big Brother, Paradise Hotel, Divaer i junglen, Fristet m.fl. Det er velegnet materiale til studier af talehandlinger.

Her tages der udgangspunkt i Paradise Hotel fra TV3.

Eksemplerne på sproghandlinger stammer overvejende fra årgang 2012. De giver forhåbentlig mening også for den læser der ikke har set udsendelserne – men det vil være en fordel at have set noget. Mange studerende i gymnasiet og på HF ser Paradise, og man kan håbe at det vil appellere til eleverne at arbejde med bekendt stof. Den tekniske side af sagen er simpel. Eleverne kan selv optage udsendelser (fx på DVD) og afspille dem på computer. Det skal helst være med et program der giver mulighed for at springe til bestemte tidspunkter i udsendelsen, så man kan gentage relevante uddrag.

Det kan fx Easy DVD Player fra download.com. Man kan også se udsendelser og udvalgte klip på TV3.dk, men her er ingen mulighed for at springe til bestemte tidspunkter. Der er desuden masser af klip fra Paradise og de andre reality-gameshows på YouTube, og her kan man springe.

Reality-gameshows. En genre med et radikalt fokus på mundtlighed I reality-gameshows er der et radikalt fokus på mundtlighed. Man kan ikke beskrive genren uden at betone

Empire North 2010, (video still) Video, Digibeta, 58 minutter

det fokus, det er et af genrens centrale kendetegn.

Genren kan defineres som en medieret gengivelse af hvad en udvalgt gruppe deltagere spontant foretager sig – og herunder især hvad de siger – mens de deltager i og udfører spil som er styret af en producent og et produktionsselskab. Med medieret gengivelse menes at deltagernes handlinger optages audiovisuelt og fremvises for publikum, dvs. seere på tv eller Internet, i redigeret form.

Genrens fokus på mundtlighed kan aflæses i det forhold at den største del af programmets flade består i fremvisning af mundtlighed. Sendetiden anvendes på mundtlige begivenheder. Der er frie samtaler mellem deltagerne. Der er samtaler mellem deltagerne og programmets vært. Der er deltagernes solo-udtalelser til kamera. I Paradise er der også navngivne ceremonier som Pandoras æske og Parceremonien. Der vises også scener hvor der ikke tales, fx fest- og intim-scener, men målt i tid er scenerne uden tale marginale. Festscenerne er korte og intimscenerne endnu kortere.

Provokation af virkelige situationer Et genretræk er desuden spillets dynamisk interaktive karakter. Deltagerne observeres konstant. De registreres af steadycams på værelser, toiletter, bade, gange og friarealer og af individuelle mikrofoner på samtlige deltagere. De filmes af kamerahold, og der udføres interview med dem enkeltvis, hvor de udtaler sig til kamera. Den viden der samles ind, kan produktionsselskabet bruge

Empire North 2010, (video still) Video, Digibeta, 58 minutter

DANSK NOTER 9

”En pointe i undervisningen kan være at gode og klare eksempler i én sproghandlingskategori samtidig kan høre ind under andre kategorier. At kategorierne ikke er eksklusive, understreger det sociale livs kompleksitet. Sprogbrugere gør brug af dem på en kompleks og flertydig måde.

”

i det fortløbende design af spillet. Selskabet kan forme spillet ad hoc så det forholder sig dynamisk til den aktuelle situation, så den rigtige mission gives til den rigtige deltager, så der stilles målrettede og interessante spørgsmål til deltagerne mens de udtaler sig til kamera, så de rigtige deltagere introduceres på de rigtige tidspunkter, og de rigtige deltagere ryger ud eller sendes tilbage i spillet. Spillet er en konstant interaktion mellem selskabets arbejdende redaktion og deltagerne, hvor redaktionen har adgang til langt mere viden om deltagerne end deltagerne selv har.

Et genretræk er også at det ovennævnte forhold holdes relativt skjult i udsendelserne. Klipningen overholder bestemte principper. Kameramænd og mikrofoner klippes ud. Når deltagerne udtaler sig til kamera, er intervieweren omhyggeligt klippet ud: Man hører aldrig den mindste lyd fra vedkommende. Missioner og opgaver kommer til deltagerne i breve som bare dukker op eller bringes ind af umælende tjenere. Man hører aldrig deltagerne omtale produktionsholdet og dettes rolle som gamemaster. I Paradise vises der tværtimod klip hvor deltagerne omtaler Rikke som om hun var spillets gamemaster, dvs. den der styrer spillet, og ikke en frontfigur for produktionsselskabet, som er spillets egentlige gamemaster.

Selskabet har nogle bestemte mål med formningen af regler og betingelser i spillet. Et iøjnefaldende mål er at fremprovokere genuin sprogbrug i virkelige situationer. I udsendelserne vægtes det genuine talesprog nemlig tungt.

Det er deltagernes frie sprogbrug der formidles. Spillet i Paradise Hotel er sat sådan op at deltagerne nødvendigvis må snyde og forråde hinanden, og de resulterende verbale opgør har en fremtrædende plads i udsendelserne. Der vises mange scener hvor deltagerne slås verbalt. Producenten sørger desuden for at deltagerne kan drikke sig

10 DANSK NOTER

Empire North 2010, (video still) Video, Digibeta, 58 minutter

fulde hver aften, hvad der uafvigeligt resulterer i følelsesmæssige udskejelser og i en relativt fri sprogbrug. I udvælgelsen af deltagernes udtalelser til kamera lægges der også vægt på forskellige former for genuine sproglige godbidder: uforbeholdne meningstilkendegivelser om andre deltagere, seksuelle saftigheder, ubegribeligt naive eller uoplyste misforståelser, fejludtaler, formuleringsfejl, chauvenistiske og homofobe udtalelser osv.

Pointen er at Paradise indeholder en række arrangerede situationer, men også mange hvor deltagere agerer og taler spontant. De situationer er gode studieobjekter når man vil finde undervisningsegnede eksempler på talehandlinger.

Fem typer af sproghandlinger Sproghandlinger kan efter filosoffen J. L. Austin opdeles i kategorier. En detaljeret beskrivelse af kategorierne kan af hensyn til plads ikke gives her, men en grundig gennemgang gives i bogen Sproghandlinger (Scheuer, Dansklærerforeningens Forlag 2007).

• Regulerende sproghandlinger • Informerende sproghandlinger • Følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger • Samtalestrukturerende sproghandlinger • Rituelle sproghandlinger Ideer til øvelser og opgaver Øvelser og opgaver i sproghandlinger kan eksempelvis

Eksempler er Oh my god! Seriøst?! Fuck fuck fuck! Hvad sker der lige for den?! Oh la la! (Julian, til kamera) Jeg er rigtig klam. (Tina Maria, til kamera) De tror jeg er sådan en pæn en. Not! (Steffan til kamera) Jeg synes jeg har haft det meget svært. (Patrick) Åh, jeg er så stiv! (Morten, efter mislykket tequila shot) Fuck, der fik jeg for meget salt!

Empire North 2010, (video still) Video, Digibeta, 58 minutter

rettes mod mestring af kategorierne; det ville være en klassisk pædagogisk tilgang. Formålet kunne være at øve eleverne i en sikker anvendelse af kategori-apparaturet. Et første bud på en øvelse kunne så være at sætte eleverne til at finde eksempler frem. Opgaven kunne være denne, for hver af de fem kategorier: Find og præsentér en replik der er et godt og klart eksempel på en sproghandling i kategorien x!

At eksemplerne skal være gode og klare, er der en mening med. Mange replikker udfører mere end én sproghandling, og det er et komplicerende forhold der slører grænserne mellem kategorierne, så der er ræson i at starte med klare tilfælde.

Informerende, regulerende og følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger Nogle kategorier vil formentlig være lettere at gå til end andre. Et bud kunne være at informerende sproghandlinger er en let kategori. Beskrivelser og spørgsmål er eksempler, fx (Pernille, til kamera) Whisky, det er en slags rom og (Drengene, til ny pige på hotellet) Hvem af drengene synes du er lækrest? Sascha, hvor udsat føler du dig lige nu? Også regulerende sproghandlinger er relativt lette at gå til. Løfter, trusler og ordrer er eksempler, fx Jeg vil altid redde dig frem for alle andre og Skrid, Niklas!

Følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger er tilsvarende simple. De er højfrekvente i Paradise, hvor deltagerne konstant sætter ord på deres følelser.

Rituelle sproghandlinger Rituelle sproghandlinger er nok vanskeligere at finde i Paradise, og det er ikke fordi de ikke er der, tværtimod, men fordi de kan være vanskelige at identificere. Sproghandlinger i denne kategori trækker på en institution af en art. Akademisk formuleret kan man sige at de forudsætter eksistensen af en konventionel tilstand som kan gøres gældende ved korrekt brug af en formularisk udløser.

Det arketypiske eksempel er Jeg døber dig Peter. Den konventionelle tilstand er at man har et navn. Den formulariske udløser er formlen Jeg døber dig x, hvor x er et muligt navn. Jeg døber dig Philip Jonggonggong og Du døbes hermed Peter af mig dur ikke. Den korrekte brug kræver præst og kirke. Man kan ikke gøre det på en pløjemark, om man så er nok så meget præst. En tommelfingerregel er at rituelle sproghandlinger indfører den ny tilstand i og med udsigelsen. Når dåbs-formularen er udtalt, hedder personen Peter. Mange rituelle sproghandlinger ligner på overfladen oplysninger. Men præsten beskriver ikke hvad hun gør, når hun siger Jeg døber dig Peter. Hun gør det. Jeg køber en cykel beskriver noget man gør eller har tænkt sig at gøre, men sætningen udfører det ikke.

I paradise kan man finde disse eksempler på rituelle sproghandlinger. Jeg freder Sascha. Jeg vælger at udfordre Sebastian. Og i Big Brother finder man Jeg nominerer Daniella. Intet af dette er beskrivelser af hvad deltagere foretager sig. At være ”fredet”, ”udfordret” og ”nomineret” er veldefinerede, konventionelle tilstande der eksisterer i den institution som spillet udgør. Deltagerne beskriver derfor ikke hvad de gør. De gør det. De indfører bestemte tilstande for de nævnte personer. Morten udfordrer Sebastian beskriver derimod hvad Morten gør, men den replik gør ingenting ved Sebastian.

Man kan overveje om også Brev! – Paradise-deltagernes udråb ved fremkomsten af et brev – er en rituel sproghandling. Umiddelbart synes der at være tale om en informerende handling, meddelelsen af en simpel oplysning. Men det er på den anden side påfaldende at alle deltagere udtaler udråbet på den samme måde,

DANSK NOTER 11

”Opgaver kan rettes mod genren og dens produktionsmetoder: hvordan produktionsselskabet ved hjælp af ansigt-til-ansigt-interaktion frembringer markante udtalelser fra deltagerne. Hvad der præsenteres som deltageres egne udtalelser, er i realiteten produkter af en kalkulerende interview-strategi.

”

med den samme styrke og tonegang. Udråbet bruges altså som en fast formel. Fremkomsten af et brev indfører desuden en konventionel tilstand, nemlig at produktionsselskabet har meddelt en ny drejning af spillet som deltagerne kan løbe hen og erfare i fællesskab. Derfor indfører udråbet tilstanden ”brev” mere end det meddeler en simpel oplysning.

Samtalestrukturerende sproghandlinger Samtalestrukturerende sproghandlinger er erfaringsmæssigt også en vanskelig kategori, og det kan skyldes at en hvilken som helst replik i en vis forstand er samtalestrukturerende. Det er altid ”den næstes tur” når nogen har sagt noget. Og hvad den næste kan sige, afhænger af hvad der er blevet sagt. Når man eksempelvis stiller et spørgsmål, strukturerer man samtalen på kort sigt. Man bestemmer at der skal gives et svar, og ofte også hvem der skal give det. Men samtalestrukturerende sproghandlinger har en mere langtrækkende virkning. De styrer afviklingen af samtalen i et stykke tid fremover, og ikke bare et enkelt replikskifte. Eksempler kan være de følgende: Hey! Hey! Jeg skal fortælle dig noget! (Jeanette, opbragt) Ved du hvad Seb lige har gjort? (dvs. Nu skal jeg fortælle, og du skal lytte.)

Nu skal jeg sige dig noget! (dvs. Du skal tie stille, og jeg skal give dig en ordre eller fortælle hvordan noget skal opfattes.)

Det er mig der snakker nu. Må jeg lige tale ud? (dvs.

Jeg skal tale nu, og du skal tie.)

(Rikke, ved parceremonien) Sascha, hvorfor har du

12 DANSK NOTER

valgt Sebastian? (dvs. Nu skal du give en ordentlig formel redegørelse og ikke bare et kort svar.)

(Tina Maria, til plørefuld kærlig Patrick) Please lad os snakke i morgen, Patrick, for jeg ved hvad du vil sige.

(Plørefuld Patrick, til afvisende og irriteret Tina Maria) Du skal bare lytte på tre ord.

Den gnidrede virkelighed Som nævnt udfører mange replikker mere end én sproghandling. Virkeligheden er gnidret, og det forhold kan opgaver også rettes imod. Til det formål kan følgende opgave stilles.

Find og præsentér replikker der udfører mere end en sproghandling. Forklar hvilke handlinger der udføres.

I almindelig høflig sprogbrug er handlingsregulerende sproghandlinger relativt sjældne. Det er ikke høfligt at kommandere med andre, og vi bruger ofte formildende omskrivninger. Giver du mig ikke lige nutellaen? bruges i stedet for Ræk mig nutellaen! Men i Paradise er der ingen hæmninger når bølgerne går højt. Der finder man usminkede eksempler, fx disse tre.

(Jeanette) Luk røven, Niklas! (Tina Maria) Lad nu være, Patrick! Skrid, Sebastian!

På overfladen er det gode og ligefremme eksempler på ordrer; der anvendes imperativ, og modtageren udpeges direkte. Men det er også følelsesudtryk, nemlig for irritation. Det første eksempel tjener endda yderligere formål; det er samtidig en samtalestrukturerende handling. Det bestemmes hvem der skal tale (i hvert fald ikke Niklas).

Også informerende sproghandlinger kan tjene flere formål.

(Tina Maria, til kamera) Han er så lækker at øjnene svier når man kigger på ham!

På overfladen er det en informerende sproghandling, men det er bestemt også et følelsesudtryk.

(Spørgsmål læst op under ceremonien Pandoras æske) Til Sascha, hvordan har du det med at være på badeferie? På overfladen er det et spørgsmål med tydelig hv-form. Men det indeholder en påstand, at Sascha

er på badeferie. At være på badeferie er et nedsættende udtryk for at forholde sig passivt i spillet, så derfor er replikken også et holdningsudtryk. Spørgsmålet er en utilsløret fornærmelse.

En pointe i opgaven kan være at replikker der ellers tager sig ud som gode og klare eksempler i én kategori, også hører under andre kategorier. Kategorierne er ikke eksklusive, og det understreger det sociale livs kompleksitet. Vi vil stort set altid mere end én ting med det vi siger. Det er ikke noget argument imod at opdele sproghandlingerne i standard-typer og kategorier. Sagen er at sprogbrugere gør brug af dem på en kompleks og flertydig måde.

Hvad er der blevet spurgt om?

Opgaver kan også rettes mod genren og dens produktionsmetoder. Det er oplagt at interessere sig for hvilke indtryk klipningen formidler. Nogle deltagere udsættes for en hård klipning. I årgang 2012 tegner en skånselsløst eksponerende klipning et meget intimiderende portræt af Angelin.

Men opgaver kan også rettes imod hvordan produktionsselskabet ved hjælp af ansigt-til-ansigt-interaktion frembringer markante udtalelser fra deltagerne. Når de udtaler sig til kamera, er der klippet så seeren får indtryk af at de er alene og taler spontant og af egen drift. Men sådan er det ikke. Deltagerne interagerer med en usynliggjort interviewer, og der er principielt ingen grænser for hvor manipulerende og tendentiøst Empire North 2010, (video still) Video, Digibeta, 58 minutter

der kan spørges. Hvad der fremstår som deltageres egne udtalelser, er i realiteten produkter af en kalkulerende interview-strategi. Når de udtaler sig negativt om hinanden, kan det være fordi de er blevet trukket til side og interviewet umiddelbart efter et opgør. Taler de om sex, kan det være fordi steadycams o.l. har registreret episoder eller udtalelser som er interessante at spørge ind til. Øvelser kan tage udgangspunkt i de markante udtalelser til kamera. Eleverne kan få til opgave at udvælge en sådan. Og de kan derefter forholde sig til med hvilke midler produktionsselskabet kan have sikret sig netop denne udtalelse. Hvad kan der være blevet spurgt om?

Hvornår er der blevet spurgt? Hvilken viden om deltagerne er blevet anvendt i spørgsmålet? Hvordan kan spørgsmålet have været formuleret?

Hvis Tina Maria udtaler sig negativt om Patrick, kan der fx være spurgt Hvad irriterer dig mest ved Patrick?

Hvis en deltager sammenligner en anden med et dyr, kan der være blevet spurgt Hvis x var et dyr, hvilket dyr ville x så være?

Genrens ofre og gerningsmænd På et mere overordnet plan kan man overveje hvad det gør for opfattelsen af deltagerne at udtalelser til kamera analyseres som produkter af veltimede og manipulerende interview. Det kan diskuteres i klassen. Og det kan også diskuteres hvem der bruger hvem i dette spil.

Paradise og lignende shows inden for genren har for længst mistet deres uskyld. Ikke alle deltagere stiller op uden en dagsorden, nogle benytter lejligheden til at markedsføre sig. De agerer for en offentlighed i bredere forstand. Og det kan være en årsag til at de radikaliserer deres adfærd og sprog. I det spil kan genuin sprogbrug bruges effektivt som ressource. Så uanset hvad er konklusionen den samme. Paradise og andre reality-gameshows leverer førsteklasses data til studier af genuint talesprog.

Links til gode sider om reality-gameshows som mediegenre: http://en.wikipedia.org/wiki/Reality_show#Social_experiment http://en.wikipedia.org/wiki/Paradise_Hotel

Litteratur: Scheuer, Jann 2007: Sproghandlinger. Brug af sprog i dansk. Dansklærerforeningens Forlag.

DANSK NOTER 13

Tema: Mundtlighed og medier

Retorik:

En overlevelsesguide for dansklærere I artiklen sætter Christian Kock fokus på retorikkens rolle på de danske ungdomsuddannelser.

Begrebet retorik problematiseres med udgangspunkt i en historisk perspektivering, og i et opgør med et snævert retorikbegreb giver Christian Kock gode råd til, hvordan man kan styrke en bredere retorikforståelse.

Retorik lever som et valgfag i ungdomsuddannelsernes fagrække. Men der er en kedelig Catch-22: Der er kun få retoriklærere; derfor oprettes retorik kun som valgfag få steder; derfor er der kun få retoriklærere. Og uddannede retorik-kandidater har næsten ingen chance for ansættelse - skemalægningen tillader det ikke.

Alligevel spiller retorik en stor rolle på de danske ungdomsuddannelser. Læreplaner og vejledninger er proppet med retoriske elementer. Læreplanen for Dansk i Stx siger f.eks. i omtalen af sine formål: ”Kritiskanalytisk sans og beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk fremmer elevens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund.” De ”faglige mål” siger bl.a. at eleverne skal ”udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt, beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber, dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund, anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed” og ”anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed”. ”Argumentationsanalyse” og ”retorisk analyse” indgår da også i kernestoffet – og meget mere kunne citeres.

Retorik – det oprindelige dannelsesfag Jamen er alt dette retorik? Ja, for dette er hvad retorikfaget har befattet sig med siden det opstod ca. 400 f.Kr. Det var en undervisningsaktivitet der på alle disse

14 DANSK NOTER

”Retorik er den vestlige kulturs oprindelige, sproglige dannelsesfag.

”

områder satte fokus på praktisk udfoldelse. Det mest autoritative værk om oldtidens uddannelse, skrevet af den franske historiker H.-I. Marrou, fastslår retorikkens centrale rolle, idet han skriver: ”Platon blev besejret: Han havde ikke held til at påtvinge eftertiden sit pædagogiske ideal; det var Isokrates der i det store og hele gik af med sejren og blev Grækenlands lærer og derefter hele den antikke verdens lærer”. Og hvad stod Isokrates (436-338 f.Kr.) for? Jo, skriver Marrou, ”fra og med Isokrates’ tid er retorikken hele tiden blevet praktiseret som den normale form for videregående uddannelse.”

Den var, mente man, ”det eneste redskab til at videregive alt det der gjorde mennesker til mennesker, hele den kulturelle arv der adskilte civiliserede mennesker fra barbarer”.

Sådan var det i hele oldtiden, til dels i middelalderen og i høj grad i renæssancen. Kort sagt: Retorik er den vestlige kulturs oprindelige, sproglige dannelsesfag.

Det nye dansk-koncept: ”Dansk ånds historie” Der skete så det at faget i oplysningstiden begyndte at tabe sin prestige, især på grund af naturvidenskabens og rationalismens fremmarch, og ca. år 1900 var dets dødsattest stort set udstedt.

Af Christian Kock, professor i retorik, afdelingsleder, Retorik, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

Father Nexus, 2010, (video still) Video, Digibeta, 8 minutter

Det var også omkr. 1900 at danskfaget opstod og fik den form som blev enerådende gennem det meste af århundredet. Arkitekten var Vilhelm Andersen, den første universitetsprofessor i dansk, der blev kaldet til jobbet i 1908. Gennem de næste årtier var dansk, som en selvfølge, et fag om den nationale danske (og nordiske) litteratur, læst i historisk rækkefølge - for at forstå ”dansk ånds historie” (med Andersens udtryk). Elevernes praktiske sproglige udfoldelse blev sat på vågeblus – bortset fra at Vilhelm Andersen betonede oplæsning (og selv var en mester i det). Men oplæsningen blev snart nedtonet, og mundtlighed i øvrigt var forsømt.

Med hensyn til undervisning i at skrive fandtes den ganske vist, mest under betegnelsen ”dansk stil”, men undervisningen bestod, hvis vi skal være ærlige, altovervejende i at eleverne skrev hver stil én gang, afleverede den og fik den ”færdige” stil tilbage nogle dage senere med karakter og kommentarer – uden at nævneværdig klassetid blev sat af til at skrive, eller til at lære om at skrive. Det helt centrale i det nye koncept, tekstlæsningen, var rent hermeneutisk, dvs. den var

indrettet på at tolke den nationale litteraturs tekster tematisk, historisk, psykologisk.

Dette var slående forskelligt fra det som havde været fokus i tekstlæsningen gennem alle århundrederne siden antikken: at man læste forbilledlige tekster, dels for at erkende det forbilledlige i dem, dels for derved at lære noget om, hvordan man selv kunne skrive bedre.

Læsningens fokus i den ’før-nationale’ tid havde været knyttet til at eleverne skulle blive bedre til selv at frembringe tekster.

Lad os dvæle et øjeblik ved en overset kendsgerning: Det Vilhelm-Andersen’ske koncept i danskfaget, der fokuserede på tekstlæsning, skønlitteratur, nationallitteraturen, historie, fortolkning, og som både lærere og elever gennem det meste af 1900-tallet oplevede som en tidløs selvfølge – er kun ca. 100 år gammelt. Det er altså i historisk perspektiv slet ingen selvfølge, men kun en kort episode, hvor tingene så at sige blev vendt på hovedet i forhold til hvordan de havde været i mange hundrede år.

DANSK NOTER 15

Det retoriske koncept De mange hundrede års koncept for det centrale sproglige dannelsesfag var det retoriske koncept. Det fokuserede på elevernes egen mundtlige og skriftlige tekstproduktion. Der var også en gedigen portion tekstlæsning. Alt dette foregik til langt op i renæssancen helt overvejende på latin. Men uanset om aktiviteterne var på latin eller på folkesproget, var målet at opdyrke elevernes egen sproglige udfoldelse. Og meningen med dét var at sætte eleverne i stand til at være fuldgyldige medborgere i samfundet.

Det gjaldt også tekstlæsningen. Det er et princip man kan læse meget om hos de retningsgivende pædagoger, både i antik og renæssance. Det gælder f.eks.

Isokrates i oldtidens Athen, Quintilian i den romerske kejsertid og Erasmus af Rotterdam samt Philipp Melanchthon (mest kendt som reformationsteolog) fra 1500-tallet. Men dette århundredgamle fokus i tekstlæsningen røg ud i Vilhelm Andersen nye koncept - som var parallelt med hvad der skete ca. samtidig i andre vestlige lande, hvor man også begyndte at se på tekst-

”Det er et fremskridt og en nødvendighed at de tekstbaserede fag i ungdomsuddannelserne, altså primært dansk, tager mere målrettet fat på skriftlighed, mundtlighed, argumentation, debat, formidling – som nutidens lærerplaner også kræver. Enten man kalder alt dette retorik eller ej, er der brug for at dansklærere, der jo er hårdt nok pressede, kan ruste sig bedst muligt på disse områder.

”

Father Nexus, 2010, (video still) Video, Digibeta, 8 minutter

16 DANSK NOTER

læsning som en skoling i den nationale ånd, snarere end som udvikling af elevens selvstændige kunnen.

Ligeledes blev alt andet som ikke var knyttet til den tolkende læsning af de litterære tekster, for det meste marginalt eller ikke-eksisterende - derunder argumentation, debat, formidling.

Nu har ungdomsuddannelserne så igen og til gavns taget en række af disse ”gamle” elementer ind – ikke mindst i danskfaget, dog uden at det ”nye” litterærthistoriske fokus er opgivet.

Det er godt at de gamle elementer igen betones. Men det er ikke klassiske dansk-elementer. Det er klassiske retoriske elementer.

Når dét er sagt, er der i øvrigt ingen grund til at skændes om hvem der har patent på hvad. Det er et fremskridt og en nødvendighed at de tekstbaserede fag i ungdomsuddannelserne, altså primært dansk, tager mere målrettet fat på skriftlighed, mundtlighed, argumentation, debat, formidling - som nutidens læreplaner også kræver. Enten man kalder alt dette retorik eller ej, er der brug for at dansklærere, der jo er hårdt nok pressede, kan ruste sig bedst muligt på disse områder.

Her er derfor to gode råd.

Retorisk tekstlæsning Læs tekster på den ”retoriske” måde. Læs for, via læsning, at lære om selv at skrive. Det kan man gøre både med litterære og ikke-litterære tekster. Hvad de sidstnævnte angår (”sagprosa”), er det også det de er bedst egnet til. I en velskrevet sagprosatekst er der jo sjældent ret meget der skal fortolkes, idet forfatteren typisk har gjort sin sag ganske klar. Men hvordan har forfatteren gjort det? Hvad er der gjort i teksten for at den skal overbevise? Hvordan prøver han/hun at sikre sig læserens opmærksomhed og sympati? Hvordan er teksten gjort levende og læseværdig? Hvor gode er argumenterne?

Den art analyse er noget andet end tematisk analyse, og noget andet end at diskutere forfatterens holdning, eller éns egen holdning til emnet. F.eks. kan det være lærerigt at læse en tekst med en holdning de fleste er imod - men sådan at man ikke skal tage stilling til holdningen eller emnet, men derimod til hvordan forfatteren har arbejdet for at skabe forståelse og tilslutning, og hvordan han/hun eventuelt kunne have gjort det bedre. I artiklen om ”imitatio”-princippet, nævnt i litteraturlisten nedenfor, har jeg selv givet eksempler på den slags læsning af både sag- og skønlitterær prosa.

”Læs tekster på den ”retoriske måde”.

Læs for, vis læsningen, at lære om selv at skrive.

”

Den brede retorikforståelse Udnyt den retoriske tradition - defineret på den brede måde, som den altid selv har gjort. Som retoriker kunne man ønske sig at dansklærere og andre ikke-retorikere der arbejder med ”retoriske” emner, ville komme ud over det snævre retorik-begreb som synes at være mest udbredt.

Her er retorik stort set lig med ”logos, etos og patos”, samt retoriske figurer og ”kneb”. Den strukturalistiske litteraturforsker Gérard Genette har skrevet en lærerig artikel om hvordan begrebet retorik gennem de sidste århundreder gradvis er skrumpet, så det stort set kun omfatter ”figurer”, og blandt dem næsten kun metaforer - men altså ikke argumentation, debat, mundtlighed, skriftlighed eller formidling.

Retorikfaget selv har altid kredset om disse begreber, lige siden Aristoteles skrev den første systematiske bog om faget. I hans Retorik er faget afgrænset som samfundsmæssig argumentation – altså den argumentation om fælles anliggender der fandt sted i et samfund som hans. Hans retorikbog er en argumentationslære – men bredere og anderledes i sit sigte end den art argumentationslære der har været udbredt i dansk sammenhæng, og som ældre gymnasie- og universitetslærere kender fra kurset filosofikum. Det eksisterede indtil 1971 og indeholdt en hel del rent logisk argumentationslære, hvor det gjaldt om at argumenter skulle være logisk ”gyldige”.

Retorisk argumentation Læren om logik og logisk gyldighed blev også opfundet af Aristoteles – men man skal bemærke at han med henblik på argumentation om samfundets anliggender mente at der var behov for en anden disciplin: retorik.

Logik var ikke nok. Det særlige ved argumentation om samfundets anliggender er nemlig at den i sidste instans handler om handlinger – altså om hvorvidt vi i fællesskab skal vedtage at gøre dette eller hint. Det er det man også kan kalde praktisk argumentation – dvs. handlings-argumentation.

DANSK NOTER 17

Father Nexus, 2010, (video still) Video, Digibeta, 8 minutter

Aristoteles så klart at når vi argumenterer om fælles beslutninger (og det er f.eks. det vi typisk gør i politik), findes der ikke logisk gyldige argumenter. Man kan ikke ”bevise” at det f.eks. var det rigtige at afskaffe ”fattigdomsydelserne” eller at gå ind i Irak-krigen, osv.

Om den art beslutninger er det både legitimt at være for og at være imod. Hvad man er, afhænger bl.a. af de holdninger og værdier man som individ tror på. Der er altså et stort element af subjektivitet og værdier og også af følelser involveret i den slags sager. Og det er lige nøjagtig dem som er den retoriske argumentations mest centrale emneområde. Dette emneområde omfatter også etiske standpunkter og dilemmaer, f.eks. vedrørende abort, dyreforsøg, nye teknologier osv. I den art sager spiller følelser afgørende ind. Der er også følelser og holdninger involveret når det gælder troværdigheden af dem der argumenterer for en bestemt holdning i den slags sager, eller som argumenterer for at vi skal vælge dem til at lede landet.

Det virkelige livs argumentation er altså gennemsyret af det som Aristoteles kalder patos og etos; disse faktorer er med andre ord umulige at skille ud fra argumentation om fælles anliggender i samfundet. Læren om den slags argumentation er retorik – ikke logik eller anden form for filosofi. Det mente Aristoteles – og det var trods alt ham der (også) grundlagde de fleste af den vestlige filosofis discipliner, derunder logikken.

Derfor hører praktisk argumentation ikke ind under sproglære, og det er ikke en danskfaglig specialitet.

Sproget er en del af argumentationens arsenal – ikke

18 DANSK NOTER

omvendt. Al retorisk argumentation, dvs. argumentation om praktiske beslutninger, er gennemsyret af sproglige virkemidler af alle slags. Det er netop fordi man i retorisk argumentation ikke kan bevise noget, sådan som man kan i matematik og logik. Men i stedet må man prøve at vinde tilslutning hos sine tilhørere – eller nogle af dem - i en eller anden grad. At retorisk argumentation inddrager alle disse aspekter – etos og pastos, sproglige virkemidler, hensyntagen til tilhørernes særlige holdninger og værdier, osv. – er simpelthen en følge af at retorisk argumentation grundlæggende handler om beslutninger ud fra værdier.

Farvel og tak til det snævre retorikbegreb Det er også derfor at retorikere siger til dansklærere og andre der taler om retorik: lad være at definere retorik snævert, så det kun er følelsesappel plus figurer. Det er desværre den retorikforståelse man finder i ellers fremragende videnskabelige værker som f.eks. Erik A. Nielsens Kristendommens retorik: den kristne digtnings billedformer, eller i glimrende pædagogiske værker som f.eks. det nye, altomfattende danskmateriale Krydsfelt fra Gyldendal. Ved at operere med dette begrænsede begreb begrænser man sin egen adgang til enorme pædagogiske ressourcer fra både fortid og nutid. Og man kommer til at få en misvisende, spaltet opfattelse af sprog som ”det egentlige indhold” plus ”den ydre form”. En tilsvarende, misvisende spaltning får man med hensyn til hvordan mennesker påvirker og påvirkes gennem sproget: Man kommer til at opstille

rationelt ræsonnement og følelser som modpoler der er i strid med hinanden. Det var f.eks. Platons opfattelse.

Men bl.a. moderne hjerneforskning har påvist at mennesker ræsonnerer dårligt uden følelsernes medvirken.

Og det er hvad retorikkens tænkere altid har ment.

Retorik blev af sine egne teoretikere, fra og med Aristoteles, defineret som læren om hvordan vi argumenterer og søger tilslutning i dagligdagens og samfundslivets beslutninger. I den art argumentation er menneskers iboende følelser og værdier uvægerlig involveret; det beskrev Aristoteles med et begreb som han selv anså for det centrale i sin retorikteori: ”entymemer”, dvs. argumentation der appellerer til noget i tilhørernes sind. Praktisk argumentation er ikke en særskilt disciplin der hører under filosofien eller sproglæren; den er derimod lig med Aristoteles’ oprindelige definition på hvad retorik er.

Siden da er retorikkens felt gennem tiden blevet

endnu bredere, sådan at det snarere kan afgrænses som ”læren som al hensigtsbestemt brug af sproget”. Derfor synes retorikere at det snart må være slut med retorikopfattelser som den vi også kender fra bibliotekernes decimalklasse-system, hvor ”retorik” (80.8) er en underdel af kategori 80: ”Litteraturteori og litteraturforskning i alm.”

Men at retorikere nødig vil skubbes ind i denne lille bås, er ikke hovedsagen. Det vigtige er at når vi, i hvilket skolefag det måtte være, vil lære eleverne om det som man gennem århundreder kaldte retoriske emner og færdigheder, så skal vi drage nytte af en bred, integreret forståelse af hvordan sproget virker. Sådan en forståelse har eksisteret i retorikken siden oldtiden og er videreført i nutidens retorikfag.

Nederst i artiklen har jeg derfor anført en udvalg af nyttige skrifter der på en pædagogisk brugbar måde formidler den art forståelse.

Litteraturliste: Retorik på dansk Aristoteles. 1991. Retorik. Oversat med introduktion af Thure Hastrup. København (Museum Tusculanums Forlag).

Borup, Helle, og Hanne Skov. 2007. Som man råber i skoven: praktisk kommunikation fra idé til deadline. Frederiksberg (Frydenlund).

Borup, Helle. 2007. Ud med sproget: grundbog i retorik for gymnasiet og HF. Frederiksberg (Frydenlund).

Cicero, Marcus Tullius. 1998. Retorik til Herennius. Oversat af Søren Hindsholm. København (Gyldendal).

Flindt, Nanna. 2009. On Purpose: Rhetorical Analysis of Non-Fiction. København (Gyldendal).

Gabrielsen , Jonas, og Tanja Juul Christiansen. 2010. Talens magt: indføring i mundtlig retorik. 2. udgave. København (Hans Reitzel).

Genette, Gérard. 1970. ”Den begrænsede retorik”. Rhetorica Scandinavica 7(1998): 6-19.

Hvass, Helle. 2007. Mundtligt dansk. København (Gyldendal).

Jørgensen, Charlotte og Lisa Villadsen (red.). 2009. Retorik. Teori og Praksis. 2. udg. Frederiksberg (Samfundslitteratur).

Jørgensen, Charlotte, Christian Kock & Lone Rørbech 1994. Retorik der flytter stemmer. Hvordan man overbeviser i offentlig debat. København (Gyldendal). Findes som e-bog, kan downloades fra Retorikförlaget.

Jørgensen, Charlotte, og Lisa Villadsen (red.) 2009. Retorik. Teori og Praksis. 2. udg. Frederiksberg (Samfundslitteratur).

Jørgensen, Charlotte, og Merete Onsberg: Praktisk argumentation. 3. udgave. Nyt Teknisk Forlag, 2008 Kock, Christian. 1993. ”Skrivetime”. Mål og mæle 16, 4, 16-20.

Kock, Christian. 1999. ”Dansk stil - hermeneutik eller tekstfrembringelse?” Dansk Noter, særnummer 2, 67-70.

Kock, Christian. 2000. ”Klassikeren 2: Philipp Melanchthon: Om Efterligning”. Introduktion og oversættelse. Rhetorica Scandinavica 16, 12-25.

Kock, Christian. 2000. ”Rhetorical Analysis of Non-Literary Texts”. Anglofiles 117, 46-50.

Kock, Christian. 2001. ”Imitatio: en bro mellem tekstlæsning og skriftlig fremstilling”. Dansk 2/01, 3-10.

Kock, Christian. 2003. “Klassisk retorik som ressource for moderne tekstlære”. I Jens Peter Jensen (udg.): Retorik. Århus: Klassikerforeningens kildehæfter, 15-32.

Kock, Christian. 2003. ”Retorisk kritik af litterære tekster”. Rhetorica Scandinavica 26, 55-67.

Kock, Christian. 2006. ”Læsning som grundlag for skriftlighed”. Anglofiles 139, 69-72.

Kock, Christian, og Birthe Tandrup. 2006. Skriv i alle genrer. København (Gyldendal).

Kock, Christian. 2010. ”Ned under overfladen i den politiske debat - via undervisning i argumentation”. Kvan - et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen 30 (88), 58-68.

Klujeff, Marie Lund, og Hanne Roer (red.). 2009. Retorikkens aktualitet – Grundbog i retorisk analyse. 2. udg. København (Hans Reitzel).

Quintilianus, Marcus Fabius. 2000. “Om efterligning”. Oversat og introduceret af Pernille Harsting. Rhetorica Scandinavia 16: 5-11.

DANSK NOTER 19

Tema: Mundtlighed og medier

Egnet til casting?

Digital mundtlighed Hvordan kan man bruge de digitale medier til at få de tavse elever i tale? Der kan ligge et stort potentiale i at anvende pod- og screencasting i undervisningen, fordi det giver de mere tilbageholdne elever en mulighed for at bidrage mundtligt. Det kan være en øjenåbner for underviseren, at den tavse elev på bagerste række pludselig deltager aktivt i en diskussion optaget som podcast.

Podcasting, vodcasting og screencasting. Om det er et tegn på, at X-factor-generationen for alvor træder ind i uddannelsessystemet er uvist, men tendensen til at optage lyd og billede er steget markant. Det hænger nok først og fremmest sammen med, at det er blevet nemmere, mere end det skulle være en afhængighed som præger generationen. Det betyder dog under alle omstændigheder, at der pludselig er et teknisk potentiale til rådighed i form af en række digitale værktøjer, som det ville være dumt ikke at udnytte didaktisk i undervisningen. Pointen er naturligvis, hvordan det lader sig gøre at anvende et digitalt medie, som jo ikke er udviklet med særligt blik for en undervisningssituation.

Podcasting er ikke nyt Podcasting som fænomen har eksisteret i flere år.

Herhjemme er systemet primært blevet anvendt af fx Danmarks Radio, så deres lyttere har mulighed for at genhøre eller -se programmer, som tidligere er blevet sendt. Her defineres en podcast ved at være enten en film- eller lydfil (nogle steder kaldes film for vod- eller vidcasts), som kan hentes til ens eget medie fx en smartphone og herefter afspilles. Ofte består en podcast af en serie, som brugeren kan abonnere på. Man kan fx følge med i et bestemt radio- eller tv-program over et

”Netop montageformatet, ligesom radiodramaet, er oplagt at podcaste, fordi det kræver tid at høre en times udsendelse.

20 DANSK NOTER

”

stykke tid, uden at være bundet til at se eller høre det på et bestemt tidspunkt. Det kræver blot et program til at ordne ens abonnementer fx iTunes eller Googlelæser. Det er denne frihed, som er så tillokkende ved podcasten. Blandt andet.

Nye muligheder For podcasts giver også muligheden for selv at arbejde med lyd- og videofiler, og distribuere dem på et netværk, hvor andre kan se og høre dem. Man uploader dem blot til en af de mange platforme, som er tilgængelige fx Soundcloud eller Podomatic, og kan på den måde både nå helt andre lyttere, og samtidig lade familie og venner følge med. Disse muligheder har ført til en platform for nicheproduktioner. Fx opstod “Third Ear” da DR besluttede sig for at lukke deres radiomontageafdeling. Podcast-formatet gør det muligt at optage radiomontager, som brugeren herefter kan hente til sin egen medieplatform. Netop montageformatet, ligesom radiodramaet, er oplagt at podcaste, fordi det kræver tid at høre en times udsendelse. Mens det er sjældent man i dagligdagen kan afsætte en time på et fast tidspunkt, så er podcasten fleksibel, fordi man kan pause, spole og afbryde når som helst for herefter at vende tilbage senere.

Podcasting giver tilsyneladende både afsender og modtager nogle muligheder, som andre medier ikke har: • Fleksibilitet: Lyt til den i små bidder eller sammenhængende.

• Tilgængelighed: Nem at finde og abonnere på.

• Personlig: Podcasting kan give et personligt

forhold til ens lyttere, fordi de ofte er tilknyttet

Af Sune Weile, lektor ved Sct. Knuds Gymnasium

American Simulator, 2011, (video still) Video, Digibeta, 4 minutter

en blog, hvor man har mulighed for at kom mentere.

• Fastholde brugeren: Det er nemmere at fastholde

brugeren, hvis programmet interesserer, fordi

abonnementet kan få lytteren til at vende tilbage.

• Nicher: Billigere produktionsomkostninger gør

det oplagt at producere for et mindre segment.

Podcasts i undervisningen?

Selvom der for øjeblikket er en næsten euforisk tro på, at de elektroniske medier kan være med til at revolutionere undervisningen, så er det også værd at bide mærke i, at det er de færreste, der rent faktisk er udarbejdet til undervisningsbrug. Derfor ligger der (heldigvis) stadig et stort arbejde for læreren i at få dem didaktiseret, så det giver mening fagligt og pædagogisk at inddrage dem i undervisningen. Til gengæld har de elektroniske medier ofte den fordel, at de fanger en stor del af eleverne umiddelbart. Samtidig giver det gode muligheder for brugerredigering og –produktion, hvilket

ofte øger både motivation og interesse hos eleverne.

Man skal dog ikke forvente, at alle er fortrolige med at anvende podcasts. Derfor er det en fordel selv at optage et mindre eksempel, så eleverne ved hvordan det skal anvendes og hvilke krav man stiller.

”Derfor ligger der (heldigvis) stadig et stort arbejde for læreren i at få dem didaktiseret, så det giver mening fagligt og pædagogisk at inddrage dem i undervisningen.

”

DANSK NOTER 21

Flere niveauer Fordelen ved podcasts er, at det giver mulighed for at øve mundtlighed i undervisningen. Alt efter hvordan man som underviser vælger at anvende podcasts i sin undervisning, giver det forskellige grader af elevaktivitet, som følgende model illustrerer:  Podcast-modellen tager udgangspunkt i anvendelsen af podcasts i undervisningen. Som den viser, afhænger elevernes aktivitetsniveau af, hvordan man anvender den. Den kan således både anvendes som en optagelse af aktiviteter i klassen fx som evaluering, og som en egentlig produktion. En udbygning af modellen med konkrete eksempler, kunne se således ud:  Podcast Matrix - Carrie Rathsack (2009)

Elevaktivitet

Aktiv

Passiv

Producer kort klip fx anmeldelse

Producer montage eller reportage

Producer programserie fx debatprogram eller kulturprogram

Optag evaluering af undervisningen

Optag et mundtligt oplæg

Optag gruppediskussion

Lyt til kort klip (Uddrag fra Sproglaboratoriet, VOX, Eksistens el.lign.)

Lyt til program (Reportagen, P1 Dokumentar, Rosenkjærforedrag el.lign.)

Lyt til programserie (Radiodrama, Skjoldhøjarkiverne, P1 i fængsel el. lign.)

Kort

Undervisningstid

Lang

Podcast-model, (Sune Weile) Som det fremgår af modellen er der tre forskellige niveauer, hvorpå podcasts kan anvendes. På første niveau handler det om blot at lytte til podcasts. De kan dermed fint anvendes som almindelig lektie fx klip fra debatprogrammer, reportager eller et helt radiodrama.1 På andet niveau anvendes podcasten mere elevak-

22 DANSK NOTER

tiverende. Her drejer det sig primært om fokus på de muligheder for evaluering, som den giver mulighed for. Når et mundtligt oplæg kan optages, bliver det nemmere at give konkret feedback, og samtidig er det muligt at anvende det som en reel aflevering. For nogle elevtyper kan det være mere motiverende at skulle op-

American Simulator, 2011, (video still) Video, Digibeta, 4 minutter

tage et mundtligt oplæg fremfor at lave en traditionel skriftlig aflevering. Det giver også god mening at optage en diskussion gruppevis, fordi det tvinger eleverne til at fokusere i deres diskussion.

På tredje niveau anvendes podcasting som en reel produktion. Det kræver generelt lidt mere tid, særligt ved fx en montage eller en reportage, og samtidig kræver det også at man har indblik i at anvende et redigeringsværktøj af en eller anden art fx Garageband, som har en podcastingfunktion med tilhørende lydeffekter m.v. Hvor optagelserne på andet niveau nemt kan foretages i ét hug (ja, det er faktisk et krav), så kræver det flere omgange at lave fx en reportage. Selvom det naturligvis afhænger af, hvor ambitiøs man er! Netop her kan det måske være på sin plads at skrue forventningerne lidt ned og huske eleverne på, at det ikke er en Kryger-pris de skal gå efter.

At skabe en podcast Det er selv sagt ikke nyt at have muligheden for at optage lyd i undervisningen. Men det er nyt, at det er

så nemt at dele med andre. De nye web 2.0-værktøjer2 giver en fantastisk mulighed for at lægge prodcasts ud, som eleverne selv har produceret. Det gælder fx det gratis program Soundcloud, som har den fordel, at det har apps til både Android og Apple. Programmet downloades fra Markedet eller AppStore. Det er muligt at logge ind med sin Facebook-konto, som de fleste elever har. I samme øjeblik lydklippet er optaget på ens smartphone, er det tilgængeligt på nettet, hvor man så kan bestemme, om det skal deles med alle, eller blot være en privat optagelse. Det giver dog ikke mulighed for at redigere i optagelsen. Her er man i stedet nødt

”Fordelen ved podcasts er, at det giver mulighed for at øve mundtlighed i undervisningen.

”

DANSK NOTER 23

til at optage en almindelig lydfil, klippe til og derefter uploade den manuelt.

Podcasts er et af de nyere elektroniske medier, der giver mulighed for at variere undervisningsformerne.

Men det kræver, at man overvejer, hvordan de kan anvendes i undervisningen, så det fagligt giver mening.

Konkrete idéer til podcasting: • Som evaluering på et emne skal eleverne i grupper lave en podcast om et emne fx Det moderne gennembrud. En gruppe laver en podcast om ”naturalisme”, en om ”impressionisme” m.v.

• I forbindelse med en byvandring fx om byens kulturhistorie skal eleverne lave en reportage eller montage.

• Eleverne optager en diskussion af et emne som podcast, og hører herefter en anden gruppes podcast.

Synspunkterne skrives ned. De to grupper mødes, og diskuterer hinandens synspunkter.

• Eleverne udarbejder podcasts som forfatterbiografier, værkbibliografier eller om enkelte perioder. Se fx forlaget “Bogtube“.

• Eleverne skal lave et bogprogram, hvor de diskuterer bøger de har læst. Se fx Smagsdommerne eller Læsegruppen Sundholm som er tilgængelig på DR2.

• Klassen laver deres egen videokanal på youtube, hvor alle produktioner gennem de tre år samles.

• Eleverne oplæser et værk fx digt eller novelle. Det giver en helt anden oplevelse af værket at høre det.

Overvej fx hvordan det skal oplæses. Skal det råbes?

Hviskes? Sammenlign fx Willem Dafoes oplæsning af ”The Raven” fra Lou Reeds cd af samme navn med Jens Blendstrups “John Danser Grøntsag” og Helle Helles “Dette burde skrives i nutid.” (links til alle tre oplæsninger på suneweile.wordpress.com/ web-2-0/podcasting/)

American Simulator, 2011, (video still) Video, Digibeta, 4 minutter

24 DANSK NOTER

”I klasser med 28 elever oplever de fleste, at nogle elever sjældent eller aldrig kommer til orde.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke kan bidrage med gode faglige pointer.

”

Screen-casting Jeg har af og til arbejdet med, at eleverne skal optage et oplæg på video. Det er en god måde at arbejde fagligt med mundtlighed på. Men det kan også være grænseoverskridende at skulle stå frem. Alternativet er en lydfil, men her mangler eleven muligheden for at kunne illustrere sine pointer med et fagligt materiale. Det er her screen-casting kommer ind i billedet, bogstaveligt talt. For en screen-cast er netop en kort filmoptagelse af ens skærmbillede med tilhørende lyd.

På Youtube bruges screen-casts som små videoguides til diverse programmer. Men i undervisningen giver det helt nye muligheder for, at eleverne kan optage korte faglige fremlæggelser, analyser, forklaringer osv.

Når eleverne skal arbejde med screen-casts gælder præcis det samme som med podcasting: det vigtigste er, at eleverne er helt klar over, hvilke krav der stilles til deres produkt. Det gøres bedst ved selv at optage en lille screen-cast, som kan anvendes som eksempel i timen som introduktion til opgaven. Det kan være med til at afstemme forventningerne.

Med web-værktøjet screencast-o-matic er det muligt at oprette en kanal (channel), som er åben så eleverne kan optage screencasts3, som er tilgængelige med det samme. Det kan bruges som mindre øvelser i timen, fordi det er forholdsvist nemt for eleverne at gå til.

Spørgsmålet er, hvad man kan bruge det til i sin undervisning?

• Eleverne kan lave korte billedanalyser, hvor de forklarer mundtligt mens de peger på vigtige dele i billedet på skærmen.

• Det kan også være en digtanalyse, hvor eleverne skal finde fx billedsprog i et digt og markere det i en screencast med tilhørende forklaringer.

• Eleverne kan optage et oplæg med tilhørende PowerPoint fx som mundtlig øvelse inden oplægget skal holdes for resten af klassen.

• Læreren kan optage en mundtlig feedback på en skriftlig aflevering. Det forudsætter at eleverne afleverer elektronisk.

Hvorfor bruge pod- og screencasting?

I klasser med 28 elever oplever de fleste, at nogle elever sjældent eller aldrig kommer til orde. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke kan bidrage med gode faglige pointer. Casting er dermed en god mulighed for at få de tavse elever i spil. Men samtidig er det også en fordel for de stærke elever, som i endnu højere grad vil vise deres faglige potentiale. For casting giver mulighed for at lade dem arbejde mundtligt med et fagligt emne, øve fremlæggelser m.v. og dele det med andre elever eller læreren.

Der er derfor meget lidt at tabe, når man lader eleverne caste sig til læring!

Materiale og relevante links: Hanghøj, Thorkild og Nicolai Knudsen: Radiofortællinger. Gyldendal, 2006 www.khanacademy.com www.screencast-o-matic.com www.dr.dk/p1/radiodrama www.dr.dk/radiofortaellinger www.suneweile.wordpress.com www.thirdear.dk Note 1. Både gyseren ”Hjemsøgt” og dramaet ”De efterladte” fra DR Radiodrama har med sine fire afsnit á 60 minutter rigelig dybde til analyse og fortolkning. Udgivelsen ”Radiofortællinger” indeholder gode

Konkrete idéer til screencasting: • Lad eleverne lave en screencast, hvor de forklarer et konkret begreb. Det kan fx være i grundforløbet, hvor begreber som jeg-fortæller, metafor el. lign. kan klare en genopfriskning.

analyseredskaber til radiodramaer, montager m.m.

2. Digitale værktøjer som gør det muligt at interagere direkte med netindhold.

3. På bloggen www.suneweile.wordpress.com kan du finde en guide til at opsætte kanaler til eleverne.

DANSK NOTER 25

Tema: Mundtlighed og medier

TV- og radiosatire – sker der noget (nyt)? og kan man undervise i det?

Svaret er ja! Også i 10’erne genopfinder mediesatiren sig selv blandt andet som syret hverdagsdrama og som parodi på programmer, vi elsker at hade. Tv- og radiosatiren er et eksempel på en fiktionstekst under danskfagets mediesøjle, der kan undervises i ved hjælp af fire enkle grundtrin.

Forårssatire?

Torsdag den 12. april: Sæsonfinalen på TV2 Zulus nyeste satiresatsning ”Danish Dynamite” indtager Zuluskærmen. Det er 8. afsnit, og de mange personskæbner skal lukkes. Vil det fx lykkes for det følsomme, letstammende bøssepostbud Torben Svendsen at få ”poppet sin mandemødom”? Eller at få Robbie Williams Jam til at spille ved den racistiske grænsebetjent Anders Kollings 40 års fødselsdag?

Fredag den 30. marts: DRs nye radiosatireprogram ”Sort Samvittighed” har indtaget fredag formiddag.

”Der er mange grunde til at undervise i tv-satire. Satire rummer f.eks. altid en aktualitetsproblematik i og med, at humor ridser kultur og samfund skarpt op. Der sker noget, når der satiriseres, som ikke sker andre steder. Fordomme, autoriteter og sociale sæder udfordres eller cementeres, og satiren går traditionelt for både at helbrede og ødelægge.

26 DANSK NOTER

”

Også her optræder genkendelige omend ret udsyrede figurer. ”Doktor Vogns vikar” tilser en af Vogns patienter med knust hjerte. Der skal følges op på en recept på ”uforpligtende sex hver 14. dag med kreativ arkitekttype”, der ikke har virket. I et andet indslag tilbyder ”Venindekoret” også deres hjælp i en form for raseriterapi over, at venindens kæreste ikke går nok ned med skraldet. De selvhjælpende gloser om udnyttelse, hjernevask og om at sige fra og eventuelt slå kæresten ihjel hvirvles af sted i et crescendo af arrigskab, der ikke helt svarer til forseelsen.

Disse to nyeste skud på satirestammen afstikker to af de nye veje, som dansk satire bevæger sig ad lige nu.

Denne artikel interesserer sig først for, hvordan man kan undervise i den nyeste tv- (og radio-)satire som en oplagt del af danskfagets mediesøjle. Og som en af de fiktionstekster, som læreplanen for det mediemæssige stofområde efterspørger. Dernæst gives der en række bud på, hvad disse nye satireveje siger om vores humor her og nu med baggrund i, hvordan tv-satiren har udviklet sig siden 70’erne.

Hvorfor tv-satire i undervisningen?

4 pinde til et forløb Der er mange grunde til at undervise i tv-satire. Satire rummer f.eks. altid en aktualitetsproblematik i og med, at humor ridser kultur og samfund skarpt op. Der sker noget, når der satiriseres, som ikke sker andre steder.

Fordomme, autoriteter og sociale sæder udfordres eller cementeres, og satiren går traditionelt for både at helbrede og ødelægge. Satire er som ..en Chirurgisk Kniv, der heeler, naar den skier, Holberg (1722) eller ..en dejlig kaffemaskineafkalker, Jens Blendstrup, (2010), men satiren

Af Jette Sindberg Martinsen, lektor ved Nørre Gymnasium

American Simulator, 2011, (video still) Video, Digibeta, 4 minutter

er også ..zonen for maksimal respektløshed og rå kontakt, Bachtin (1941). Et slagsmål der ikke er blevet mindre af, at satiren er rykket ind i tv-arenaen.

I dag er tv-satiren nemlig i høj grad en medietekst og - som alle andre medietekster - en afspejling af den (medie)tid, vi lever i. En tid hvor moderne tv i følge nordmanden Espen Ytreberg (2000) er ..blevet en arena for en voksende social aggression. Og en tid hvor den medialiserede intimitet har haft overtaget på mediefronten igennem næsten et tiår bl.a. i en meget bred vifte af reality-programmer. Disse mange former for det, Anne Jerslev i ”Vi ses på tv – Medier og intimitet” (2004) kalder ”det intime tv”, er et taknemmeligt mål for en parodi, fordi dette intimitetsteater med lettere overreagerende deltagere næsten allerede i sig selv er en parodi på ”rigtigt” fjernsyn.

For at inddrage denne satire mellem aggression og intimitet i undervisningen er det nødvendigt med et sæt danskfaglige værktøjer. Mange forskellige metoder kan naturligvis anvendes, men her foreslås fire forskel-

lige veje ind i en analyse, der tilgodeser såvel form som indhold 1) Genrer Også for tv- og radiosatirens vedkommende er der rod i genren. Og netop derfor er det en god idé i begyndelsen af et undervisningsforløb at udstanse genrerne og fremhæve forskellene på satire og parodi. Groft sagt er satiren en angribende latterliggørelse, der traditionelt er rettet mod magtforhold, hvad enten de er religiøse, politiske, nationale eller personlige. Mens parodien typisk handler om at gøre nar ad en stil eller en udtryksmåde.

Satiren er altså groft sagt rettet ud mod ”samfundet”, og parodien er rettet ind mod en tekst eller en udtryksmåde, hvis stil den efterligner. Et humorprogram kan selvfølgelig indeholde begge genrer inden for det samme indslag, og endnu mere mudret bliver billedet af, at der som nævnt ofte er et metaelement i tv-satiren, i og med at det, der gøres nar ad, er et andet program.

Måske er tv- og radiosatiren slet ikke satire i dag, men

DANSK NOTER 27

primært parodi? Den form for koks er imidlertid også frugtbar i en undervisningssituation , fordi eleverne lynhurtigt genreafkoder hybridformerne.

2) Humorkoder – ”Fedt mand, spa” Latteren har sine egne parceller. Man griner ikke af alt, men ofte af de samme ting. Ifølge Auring og Svendsen (2002) findes der overordnet set to former for humor: verbalt-funderet humor og kropslig-motorisk humor.

En krop, der er ude af sync med omgivelserne, med ejermanden og med vores forventninger, er morsom.

Når kroppen ikke kan styres i sit loop hen over bananskrællen, må vi le. Og når vores forventninger til kroppens smidighed ikke indfries på grund af et sæt gakkede gangarter, kommer vi igen til at grine. For slet ikke at tale om alle de ting, der kommer ud af kroppen og ind i den, som også altid har været forbundet med latter af forskellig karakter.

Den verbalt-funderede humor kan man – igen ifølge Auring og Svendsen – splitte op i tre underkategorier: Degradering, inkongruens og sprogleg. Degradering

er et klassisk humorelement. Her skabes der typisk en kontrast, når høj og lav stil eller det ophøjede og det kropslige støder sammen, og disse to positioner rystes.

Det er sjovt, når Winnie og Karina i ”Skråplan” næsten har Birthe Rønn Hornbech og hendes hamster Bodil Rønn Hornbech i studiet. Sjovt fordi de to antiværter piller et elsket politikersatiremål ned ved at sætte hende sammen med et nuttet pelsdyr. Der er også degradering på spil, når parret Ditte og Johannes fra ”Krysters Kartel” taler sammen. Johannes’ ordvalg er temmelig præget af hans yndlingssport: Retorisk 5-kamp på universitetet, mens Dittes noget lavere stil muligvis stammer fra hendes mange afbrudte studieforløb eller evt. skyldes hendes manglende personlige hygiejne, som Johannes har påpeget. Inkongruens rammer ligeledes i solar plexus, når to helt forskellige områder blandes i ét hug og sprogligt uensartede begreber tvinges ind i en sætning med en komisk effekt. Vi kender det fra et populært Højholt-citat ..livet som sådant med dets sorg og camping (1989), hvor en tilstand får en fritidskategori som sætningsnabo. Eller fra ”Klovn – The movie”’s,

American Simulator, 2011, (video still) Video, Digibeta, 4 minutter

28 DANSK NOTER

”I dag er tv-satiren nemlig i høj grad en medietekst og - som alle andre medietekster - en afspejling af den (medie)tid, vi lever i. En tid hvor moderne tv i følge nordmanden Espen Ytreberg (2000) er ..blevet en arena for en voksende social aggression.

Og en tid hvor den medialiserede intimitet har haft overtaget på mediefronten igennem næsten et tiår bl.a. i en meget bred vifte af reality-

”

programmer.

Fisse slår far (2011), hvor en forældrekategori kontrasteres med sex. At sætte sorg sammen med camping eller Klovn sammen med The movie er også et eksempel på sprogleg, idet dansk og engelsk kommer til at skurre mod hinanden. Sprogleg kan også være parodiens leg med tonefald, dialekter, sociolekter, prosodi og intonation. Eller gentagelser, ombytninger, anarkistisk sprogbehandling, hvis sproglige rabalder rent lydligt frister til at blive gentaget. Nogle gange helt utilsigtet, som i det 2 sekunders klip, der lige nu turnerer heftigt på You Tube på trods af, at det kun indeholder et enkelt udbrud: ”Fedt mand, spa!”. Udsagnet fra ”Kongerne af Marielyst” (2011) har 253.751 hits, og det skyldes muligvis, at det sidste ”spa” siges med markant jysk accent. Lige til at gentage igen og igen. ”Kongerne af Marielyst” er da også et af de programmer, der lystigt satireparodieres i førnævnte ”Danish Dynamite” og DR2’s ”Den bitre ende”.

3) Formalistisk analyse – Fakta og fiktionskoder Tv- og radiosatiren adskiller sig især på to måder fra den litterære satire: Der bruges for det første et an-

det formsprog, i og med der er tale om et visuelt og auditivt medie. For det andet tilhører satiren selv et meget hypet medie, og det er som nævnt også primært denne populærkulturelle offentlighed med dens hel- og halvkendisser, satiren forholder sig til. I et undervisningsforløb om tv- og radiosatire bør man derfor tage mediet alvorligt. Det kan man gøre ved at lave en klassisk formalistisk analyse og se på billedkomposition, perspektiv, kameraets bevægelser, klipning, lyd, lys, scenografi etc. Man kan også indtænke disse analysegreb i en analyse med fokus på fakta- og fiktionskoder.

Disse koder nævnes i den nye læreplan under det mediemæssige stofområde og er også anvendelige i et forløb om satire, fordi de programmer, der parodieres eller satiriseres over lige nu, bruger et væld af fakta- og fiktionskoder i deres jagt på det virkelige livs kolorit som spændingsskaber.

Laura og Signe fra pigebanden ”FC” (Fucking Shit) er f.eks. fast indslag i Skråplans ”Crimetime”-program. Et program der fokuserer på den ”eskalerende” kriminalitet i ”Avedøre og omegn” og i øvrigt er en næsten tro kopi af ”Station 2”. Begge programmer, det autentiske såvel som parodien, kæmper mod en vis begivenhedsløshed ved at insistere på dramatiserende faktakoder som: øjenvidner, håndholdt kamera, sjusket kameraføring, dårlig synkron lyd, en reporter på stedet: ”jeg står her med..” etc. I andre satireindslag anvendes fiktionskoder, der ”normalt” er genrekonstituerende for f.eks. en docusoap: En narrativ stil, hvor hverdagens begivenhedsløshed kombineres med en dramatiserende voiceover, hvor kommenterende interviews med de medvirkende i tidslommer placeres uden for det kronologiske forløb i episoderne, og hvor henvendelsen foregår i første person for at kommunikere følelser og autencitet.

Det sker fx i det efterhånden legendariske ”Drengene fra Angora”, hvor voice-overen tilhører endnu en mediedriblende kendis, Mikael Bertelsen.

4) Facework – ”Trine, jeg har været Keld utro” Facework-begrebet stammer som bekendt fra sociologen Erving Goffman og kan også anvendes i analysen af tv-satire. Teorien går groft sagt ud på, at vi alle

”Måske er tv- og radiosatiren slet ikke satire i dag, men primært parodi?”

DANSK NOTER 29

”Det handler naturligvis ikke om at grine af bøsserne, de transseksuelle eller de hivsmittede. Vi skal derimod grine af figurernes fordomme og problemer med at spille deres mediekort i en slags satire-realityramme.

”

dramatiserer os selv i hverdagslivet og bruger anseelige mængder af energi på at kontrollere det indtryk, vi gør på andre - vores ”face-work” for at opretholde selvet.

Vi er altid i gang med at definere situationen (”Hvad sker der her?”), og vi er altid bevidste om, hvorvidt vi er ”frontstage” eller ”backstage”. Vi lader derfor kun publikum se det, der passer til rollen, og vi hjælper også hinanden med at bevare ansigt. Bare lige ikke i satireregi. Her handler det i høj grad om at se de andre falde igennem. Og det kan være et gavnligt analyseredskab at præsentere eleverne for Goffmans teorier og lade dem bemærke, hvornår face-worket ikke lykkes. Hvornår kolliderer frontstage og backstage f.eks. i ”Klovn”?

Hvornår er der problemer med situationsafkodningen i denne sit-com? Og hvornår er det at komme helt ind i den dybeste backstage endemålet? Meget af den nye satire ..excellerer i udstilling af det ene ansigtstab efter det andet i en slags backstage freakshow (Christensen 2008). Det kan gøres meget lidt kærligt overfor de mere eller mindre rabiate personager, som det kendes fra ”Klovn – The movie”. Men satire kan også servere mange nye facetter af en overstyret og overrislet 70’er-mor i opposition til det hele. Det sker i Rytteriets utraditionelle mor-datter-samtaler, hvor ”mor” ringer op til Trine og serverer meget store, endnu rygende lunser af sin backstage til sin pæne frontstage-datter. ”Mit privatliv er mit, og dit privatliv er dit” udbryder moderen rasende til sidst i en af samtalerne efter lige netop at have demonstreret det modsatte gennem hele telefonsamtalen.

Denne mor-karakter fra ”Rytteriet” er sigende for en af tendenserne i den nye satire. På den ene side virker det som, der lige nu strækker sig en lettere slynget linje i satirelandskabet fra Emmas Dilemma, over Max Pinlig, via Rytteriet til Sort Samvittighed, hvor satiren rettes mod et meget genkendeligt hverdagsunivers. På den

30 DANSK NOTER

anden side centreres dele af satiren som nævnt også om flere programparodier. For at se på, hvor satiren måske – bevæger sig hen i 10’erne, er det nødvendigt at trække en tråd tilbage til 70’ernes og 00’ernes satire. Satirens historiske udvikling kan nemlig også med fordel inddrages i undervisningsforløb Fra politisk satire til social satire?

Dansk tv-satire er tidligere blevet taget under kritiskkærlig behandling i såvel Dansk Noter (2008: 4) som i Kritik (2008: 189) af Christa Lykke Christensen.

Her påviser Christensen, hvordan dansk tv-satire har bevæget sig fra 70’erne og 80’ernes politiske satire til 00’ernes sociale satire. Den første bølge er præget af en egalitær humor, hvor man sparker opefter ved bl.a. at latterliggøre forskellige magtrepræsentanter. 00’ernes sociale satire er derimod præget af en elitær humor, der rettes nedad mod lavere socialgrupper og forskellige minoriteter. Hvor den første form for satire indeholder et oprørsk element, i og med at der protesteres mod forældede kønsroller, autoriteter, stive sociale normer og mediernes eget magtmisbrug, indeholder den anden form ingen forventning om, at verden kan ændres. Her består humoren især af en eksponering af private og intime forhold, hvor der netop grines af deltagernes manglende evne til at performe foran et kamera og deres i øvrigt ofte hæmningsløse brud med frontstageforventningerne til deres rolle som kvinde, fantast, cykelrytter, mor, børnetv-dukke og tv-vært. En senmoderne latter der udløser følelser af ubehag og pinlighed hos modtageren, mens der i monopolets dage stadig var en tro på, at satiren fremkaldte en sund reaktion på absurde forhold i samfundet.

TV-satire er også i 10’erne et stærkt brand, selvom definitionen af satire bliver mindre entydig og stabil. Hanne Bruun argumenterer således i sit bidrag til ”Underholdende TV” (2010) for, at ..satiren både er forsvundet og lever i allerbedste velgående. Magtkritikken er muligvis forsvundet, men der laves stadig nye programmer under satireparaplyen. Som den indledende præsentation af to satireprogrammer afslører, er de alt andet end ens.

Danish Dynamite Sæson 1 af Danish Dynamite annonceres som en ”comedy-reportage-satire”, og bindestregerne viser igen, at tv-satiren er hårdt mærket af et massivt genrekoks. Zulu placerer sig med denne betegnelse på

American Simulator, 2011, (video still) Video, Digibeta, 4 minutter

banen for nyskabende satire. Formentlig dyr, ny satire idet komikerparret Millang og Høgsted bakkes op af en række kendte standuppere og skuespillere som Casper Christensen, Mick Øgendahl og Rasmus Botoft. At man har kunnet stille et så solidt hold bag det nye ”sketchshow”, forklarer Millang og Høgsted i et interview til Politiken TV/Kultur den 17. februar 2012 netop med, at programmet ”tager pis på populært tv-fænomen”.

Danish Dynamite parodierer en overflod af forskellige former for reportage-tv, og ”så længe der er et reportage-tv udenom, kan vi blive ved i uendelighed.”

Nyskabende eller ej. Rent indholdsmæssigt lover foromtalen imidlertid også seeren et velafprøvet satirekollektiv: ”..et bredt persongalleri af danskerne anno 2012”. Der laves parodier på reportager fra et almindeligt Mediedanmark med ..den enkelte dansker i medgang og modgang, hvor vi følger karakterernes udvikling eller mangel på samme. 8. afsnit er således også bygget op omkring dette brede persongalleri og dets forhold til en anden velkendt humoringrediens: sex – i dette tilfælde især ikke-heterosex og fordommene omkring

den. Bl.a. vender komikerparret ”Grinebiderne” tilbage fra Thailand, hvor den ene halvdel har pådraget sig AIDS eller ”bøssepest”, som det konsekvent omtales.

De to komikere er ulideligt kiksede og humorforladte, og det er i deres platte og hæmmede fordomsfuldhed, deres mangel på evne til at performe som komikere og i deres kropsforskrækkede angst for AIDS, at det humoristiske kick placeres. På samme måde udstilles fordommene hos pølsemanden på torvet, der i sin jagt på konsekvens vil kastrere alt og alle. I afsnit 8 gælder det de transseksuelle: ”Ville du gerne være dame, hvis jeg kappede pikken af dig?”, spørges der retorisk. De forskellige figurer introduceres og følges af en klassisk reality-voiceover: Vi har fulgt Torben Svendsen i jagten på en kæreste og i jagten på at få taget hans mandemødom, lyder det mere end én gang i programmet. I afsnit 8 lykkes det endelig. Torben scorer automekanikeren Frederik: Det er en rigtig forelskelse. Han er en rigtig mand, og det er jeg også. Styrkemarkørerne er Torbens forsøg på at overbevise sig selv om, at han virkelig er bøsse med hang til rigtige mænd. De ufrivillige ticks og den

DANSK NOTER 31

kropslige kejtethed underminerer dog budskabet, ligesom en ellers ret fin omgang mand-mand-strip afbrydes med en bemærkning om, at vasketøjet lige skal hænges op. Næste dag må der konkluderes: Det var sgu ikke lige mig. Det er jeg ikke til alligevel. Det var simpelthen for tørt.

Humoren forankres i dette eksempel i bruddet på vores forventninger om at skulle følge en klassisk spring-udhistorie, der afbrydes uden forløsning.

Sort Samvittighed Som navnet antyder det, tager kunstnerkollektivet ”normalt” fat i affaldsprodukter fra følelsernes overskudslagre. Det sker også, når Sort Samvittighed laver radiosatire på P1, der introduceres som en ..rundrejse i de menneskelige grundvilkår. Der følges konsekvent et burlesk gakkelakspor, hvor der startes ud i såkaldt almindelige situationer: te med veninderne, besøg hos lægen, netdating og moderrollen. Men de surreelle figurer skubber snart handlingen over i en anden virkelighed. Som når Doktor Vogns Vikar må konstatere, at ..dit hjerte, det lyder stadig knust, og hurtigt kommer på sporet af, at patientens hovedpine afslører en selvmedicinering med en yngre mand fra ”Joe & The Juice”. Et opslag på ..en supergod hjemmeside under Sundhedsstyrelsen viser da også, at denne types karakteristika er ..unge, opkørte, selvglade, højrøstede typer med godt udseende, og at symptomerne på overdosering bl.a. er et ..brændende ønske om indholdsfuld samtale. Den eneste løsning er at udskrive en ny recept på ..indadvendte filosofistuderende der skal tages morgen og aften. Humoren består her i at lade to diskurser støde inkongruent sammen: den lægefaglige og den mere private mandestereotypi.

Et humorgreb som i øvrigt også kendes fra Morten Søndergaards ”Ordapotek” (2011), der indeholder medicinæsker og indlægssedler med beskrivelser af ordklasserne. Her advares der bl.a. imod at ..adjektiver® ikke må komme i øjnene. Sort Samvittighed har også skabt kommentatorfiguren ”Thit”, der ..kommenterer konkurrencer i hvad som helst, bare der er nogen der kan vinde. Thit, der for øvrigt er en frø, har en diktion med ægte sportskommentatorlingo fra 50’erne og hepper uhæmmet på alt fra skamlæbereducerende operationer til vægttab efter graviditeten. I den sidste konkurrence vinder ..aftenens allermest udhungrede gazelle catwalken, fordi hun er ..helt nede på den vægt hun havde, da hun startede i børnehaveklassen. En satire hvor kropsforhold drives ad absurdum, så der bliver sat spot på forestillingen om den reducerede krop.

32 DANSK NOTER

Metasatire eller/og postironi?

Ovennævnte satireprogrammer kan siges at optegne et metasatirisk og et delvist postironisk spor. I 8. afsnit af Danish Dynamite får vi alle fordommene og de indestængte fnis omkring seksualiteten serveret via et ironisk dobbeltfilter. Det handler naturligvis ikke om at grine af bøsserne, de transseksuelle eller de hivsmittede. Vi skal derimod grine af figurernes fordomme og problemer med at spille deres mediekort i en slags satire-realityramme. Dermed griner vi også af det autentiske reportage-tv og tager afstand fra de folk, der normalt deltager i denne forprogrammerede selvudlevering. Spørgsmålet er blot, hvad seerne egentlig griner af, når fordomsklichéerne høvler ned ad skærmen? Om sæson 1 af Danish Dynamite indeholder et egentlig opgør med fordommene eller blot reproducerer dem?

Det er ikke til at vide, men metasatiren kan forekomme en anelse udpint af og til, fordi der jo egentlig ikke skrives nyt, men digtes videre i et allerede nøje defineret medierum. Sort Samvittighed reproducerer ikke andre programmer i samme grad. Her satiriseres der over genkendelige absurditeter i hverdagen og lægges an til et – måske – postironisk opgør med forestillingen om, at vi skal være perfekte. Begge former for satire kan høres og ses lige nu sammen med eleverne eller alene som et udsagn om vores tid og humor.

Litteratur Auring, Steffen og Svendsen, Erik: ”Så gælder det rumba.. og 46 andre tekster om og med humor”, Dansklærerforeningen 2002.

Bachtin, Michael: ”Epos og roman: Om romanstudiets metodologi”, 1941, i Moderne litteraturteori, Oslo 1993.

Blendstrup, Jens: ”Beslægtede forfatterskaber”, Interview på ”Forfatterweb” 2010.

Bruun, Hanne: ”Tv-satire. En produktionskultur i forandring” , i Bruun mfl.: Underholdende TV, Aarhus Universitetsforlag 2010.

Christensen, Christa Lykke: ”Tendenser i dansk tv-satire”, Dansk Noter 4, 2008.

Christensen, Christa Lykke: ”Dansk tv-satire før og nu”, Kritik 189, 2008.

Goffman, Erving: ”On Face Work”, 1967 / ”Om ansigtsarbejde”, i Jacobsen og Kristiansen: Erving Goffman. Social samhandling og mikrosociologi, København 2004.

Holberg, Ludvig: ”Critique over Peder Paars”, 1722.

Jerslev, Anne: ”Vi ses på TV: Medier og intimitet”, Gyldendal 2004.

Søndergaard, Morten: ”Ordapotek”, 2011.

Ytreberg, Espen: ”Brede smil og spisse albuer. Hvordan fjernsynet overtaler”, Oslo 2000.

Litteratur i midten – Caroline Minor Her på Dansk Noters midtersider præsenterer vi helt ny og ikke tidligere udgivet litteratur under titlen ”Litteratur i midten”.

Googler man Caroline Albertine Minor, dukker hendes navn op i forskellige sammenhænge. Mange sammenhænge når man tænker på at Caroline ikke er mere end 23 år. Hun har fx fået udgivet tekster i Information, i den dansk-syriske antologi ”Poetic Corridors”, i antologien ”Dét, vi sagde gælder”, som talent i Hvedekorn, og ikke mindst soloudgivelsen, ”Nu snakker jeg om havnen”. Og nu har vi i Dansk Noter fornøjelsen af at kunne trykke de første tre afsnit af ”Mola mola”, en spøgelseshistorie i ti afsnit.

Caroline Minor, elev på Forfatterskolen Det er min erfaring, at forvandlingen fra noget, jeg kan stå inde for, til noget, jeg knapt genkender, går uhyggeligt hurtigt; især hvad angår præsentationer af mig selv. Men lidt fakta at stive sig af på: jeg er treogtyve år gammel og bor på Vesterbro i København i en lejlighed sammen med min kæreste. Det første, jeg ser, når jeg vågner, er et lille citrontræ i en potte i vinduet. Dets blomster får rummet til at dufte som om, en gammel dame netop har forladt det. Til september tager jeg afgang fra Forfatterskolen. Først og fremmest har de to år været et møde med min egen utilstrækkelighed. Til at begynde med gjorde det mig ulykkelig og bange, så rasende og nu (glimtvis) håbefuld. Når jeg læser, læser jeg efter præcision og generøsitet, at teksten på en gang

ser skarpt og vil rumme. Den seneste rystende oplevelse var Ved Vejen, men også Marilyn Robinson, Christina Hesselholdt, Inger Christensen (særlig Azorno) , Judith Herman (særligt Alice), Hanne Ørstavik, Ann Jäderlund, Clarice Lispector, Rainer Maria Rilke (særligt Malte Laurids Brigges optegnelser) og Hertha Müller er store i min verden. Jeg er frygteligt bagud med klassikerne og er så småt begyndt at forstå, hvad jeg har i vente, og at det bliver godt. Teksten, jeg har valgt at præsentere i jeres blad, er de første tre af en tekst på i alt ti afsnit.

Den undersøger, hvad begæret efter et andet menneskes krop har med den sivende fornemmelse i brystet at gøre. Om man kan stoppe huller med kærlighed.

DANSK NOTER 33

Mola mola Her er te-køkken og en brusekabine med glasdør. Sengetøjet er sort, og to hårdt stoppede pyntepuder troner ved hovedgærdet. Jeg trækker det tunge sengetæppe af, skubber det ind i skabet og lukker skabsdøren med foden. Jeg stabler puderne op ad væggen, på gulvet.

Jeg tager den gule sporvogn op ad bakken, man må starte et sted. Tyngdekraften skubber ryggen dybt ind i sædet. Havde jeg forventet, at det ville rasle mere? I skroget? Vi er på vej mod toppen med en meget jævn fart. Guidebogen forberedte mig på noget andet, men ingen dele lader til at være i fare for at løsne sig.

Jeg strækker mig og plukker en citron af grenen, der rager ud over en lav mur. Området er forladt, men ikke forfaldent. Ved et rækværk, en form for udkigspost, løfter jeg min undertrøje og lader vinden gøre brystvorterne hårde, huden der rykker sammen om sig selv.

Som forventet mister vi pusten ved synet af trappen, der (sådan ser det virkelig ud) fører direkte op i himlen. Et glastag, der kan glide til side på en sommerdag, forklarer han.

I det næste rum er væggene nubrede og med samme modstand i sig som rågummisåler.

Den smule lys der er, kommer fra en mængde svage dioder i loftet. I dette halvmørke raver au pair-piger og spædbørn rundt mellem hinanden, mens pigernes arbejdsgivere lader sig gennemrisle i den koncertsal, der er bygningens egentlige centrum.

- Et hundrede procent lydtæt, siger vores omviser og banker på væggen med en kno.

Bagefter er der et glas champagne på husets regning. Jeg fornemmer, at der er tale om et jubilæum, måske endda omviserens eget. Vi skåler. Jeg holder glasset løftet og lægger øjet til, udsigten dirrer i den brusende linse.

Hvad er bedre end lidt kultur til at stoppe den sivende fornemmelse? Og med den sivende fornemmelse mener jeg hullet i brystet, hvorigennem livet rinder og rinder og rinder.

Jeg har stablet mig op på de her sko, sneget mig ned i den her kjole. Et minde om højtider fulde af musik. Jeg kan synge rent, hvis bare jeg ikke synger til. Jeg er næsten lige kommet, er noget nyt. Jeg står her og svajer og dufter. Jeg går her, tværs over torvet med et lille plastikbæger fyldt til randen med kirsebærvin. Mine klistrede fingre og på bunden det udtjente bær.

Byens gamle stimler sammen i den sidste sol. De træner deres hjerner, de spiller strategispil og leger lege, hvor det gælder om at huske. Nu triller de deres øjne op og ned ad mine ben.

Jeg ligger i sengen med kvalme og en opvreden klud over øjnene. Hudens varme forvandler den hurtigt til en plage, og jeg må med jævne mellemrum ud og skylle den i koldt vand. For at opmuntre mig selv begynder jeg at tænke på laboratoriet. Min smukke kittel med trykknapperne. Syv identiske kitler, sart grønne og med mit fulde navn på venstre brystlomme. Jeg fortryder, at jeg ikke tog en af dem med mig. I tanken lader jeg fingeren løbe langs den spænd-

34 DANSK NOTER

stige, mælkehvide silikone i en sammenføjning. Laboratoriet er glat som hinden på indersiden af et æg. Det har ingen hjørner, revner eller sprækker. Som det sidste inden vi går, griber alle en slange og spuler gulvet med hårde, kogende stråler. Men det er ikke engang det bedste: i gulvet er der en lem, som åbner til en ovn. Bag den lunkne klud kan jeg se en død hest i en sele, dinglende nogle meter over jorden. Lemmen åbner sig, og før ilden selv – det orange lys på hestens mave.

Nogle timer senere vågner jeg ude på altanen med det sorte lagen surret omkring underkroppen. Manden overfor fodrer duer fra sit vindue. Han står med strakte arme og opadvendte håndflader og kalder på dem. Men det ser ud, som om de kommer flyvende af sig selv.

Mellem to bygninger (den ene er et hotel) kan jeg se en stump af floden. Der stryger en silkeagtig tåge langs vandet. Kranerne bevæger sig forsigtigt fra side til side, flytter ting og laver nye bunker. Jeg ville godt kravle op i førerhuset og afslå høreværnet som kranføreren rækker mig.

Larmen skal ryste lungerne sammen med hjertet. Brystet skal larmes helt åbent. Nu er manden åbenbart løbet tør for brød og lukker vinduet igen, det tilgiver jeg ham bare, det er nemt nok.

Jeg sidder foran det store akvarium, da en ung dreng kommer hen og stiller sig ved siden af mig. Jeg sidder og ser rokkerne og klumpfisken glide forbi. Han har brunt hår og et blegt ansigt.

- Sua pele é como a casca de um ovo.

- Hvad?

- Det er en kompliment.

- Nåh, siger jeg.

Heldigvis begynder han ikke på noget pjat om, at det er synd for dyrene. Ikke engang da jeg fortæller ham om branden i Hirtshals, hvor en klumpfisk blev kogt levende. Museets stolthed, tohundrede og halvfems kilo. Jeg ser de vantro marinebiologer for mig, knæle ved den livløse gigant.

- De har fået en ny, som de kalder Erik Motorstop, siger jeg, - falha de motor. Men det er kun en unge, og der er så mange ting, der kan gå galt.

På væggen ved siden af akvariet hænger et oplysende skilt. Klumpfiskens latinske betegnelse, Mola mola, er ny for mig.

- Som møllesten, siger jeg, - og hjørnetænder.

Netop da svømmer den forbi os. Et afhugget fiskehoved, der besluttede sig for at leve videre uden kroppen, vokse sammen og gro et par ynkelige finner, kun lige store nok til at skabe en slingrende fremdrift.

DANSK NOTER 35

Odderne skubber sig rundt på ryggen i deres falske å-løb og får tang i hovedet.

- Så megen lykke alligevel, i et odderansigt.

Han nikker.

I virkeligheden gør deres sorgløshed mig vagtsom, som om nogen stjæler af min kage med hurtige skeer, og jeg trækker Eugenio med videre til pingvinerne, der virker opsatte på ikke at skuffe. Mens nogle sluger blanke fisk med næbbet i vejret og konvulsiviske trækninger over hals og bryst, hopper andre i bassinet til lyden af korte plask. Lidt længere henne skyder de op af vandet og kurer på maven hen over de flade sten. Koreografien fylder mig med samme tilfredsstillelse, som når et lille og et mindre tandhjul griber ind i hinanden og får noget unyttigt til at dreje rundt om sig selv, gerne i et vindue i solen, og med en klar tikkende lyd.

- Glashjerte, siger Eugenio, - åndssvage små pumper.

Det har gjort os underligt dovne at stirre så længe på goplerne. De gløder med en blød, blå farve i det mørke rum. I akvariets øverste højre hjørne udløser en pumpe en stadig strøm af lysende bobler. Hvis en vandmand kommer for tæt på, bliver den skubbet ud af kurs af den usynlig strøm og fortsætter sit retningsløse ærinde i en anden retning.

- Ok, siger jeg, - forestil dig, at jeg er lukket inde i et stort timeglas.

Ligesom jeg har set mimere gøre det, folder jeg hver gang hånden ud som en blomst og lader den klaske imod den manglende modstand. Han sidder på sengen med den drink, jeg har blandet til ham. Vodka og iskold Fanta fra køleskabet under vasken.

Eugenio lufter hunde for folk, der ikke selv har tid eller er blevet forhindret. For de syge og for dem, der er dovne. Han spørger aldrig ind til noget, og derfor er han populær. I dag går jeg der sammen med ham, langs med floden og forbi kranerne. Hundene holder sig foran os, for enden af snore, der kan give line og låse med en bister lyd og et ryk i dyrets krop. Han holder den gøende buket i strakt arm og bliver ikke irriteret, når de trækker. Vi finder en gennemblødt madras under en bro og lægger os ned. Han åbner mine bukser og tager en pastil i munden.

- Går du med til fornemmelsen, siger han, af pebermyntens små tænder?

Hundene sidder i en ring omkring os.

36 DANSK NOTER

Tema: Mundtlighed og medier

Af underviser Lise Fuur Andersen og journalist Thomas Kvist Christiansen, BC International Business College, Fredericia

Handelsgymnasiet i Fredericia fejrede Georg Brandes på 140-års-dagen Underviser på IBC International Business College kastede sig ud i et danskfagligt eksperiment – og lykkedes med det. Værdierne fra Det Moderne Gennembrud blev sat i spil på moderne vis, og eleverne fik noget at tænke over.

Den 3. november 1871 var en ganske særlig dag i litteraturhistorien. Den danske litterat Georg Brandes, der blev betragtet som den ledende kritiker i hele Nordeuropa på det tidspunkt, gik denne dag på talerstolen på Københavns Universitet og opfordrede til, at folket lagde romantikkens idylliserende, indadvendte, stillestående, pæne, kedelige og forudsigelige tid bag sig, for i stedet at sætte fokus på virkeligheden.

Georg Brandes opfordrede kunstnere og andre til, at de skulle gøre noget, sætte noget i gang, tænke nyt og være progressive. Med andre ord – Georg Brandes proklamerede på denne 3. november Det Moderne Gennembrud igennem forelæsninger om ”Hovedstrømninger i det 19. Århundredes litteratur”.

Præcis 140 år efter at Georg Brandes besteg talerstolen på Københavns Universitet og skabte sensation,

War Wizard, 2005, (Videostill) , Digibeta, 6 minutter

DANSK NOTER 37

War Wizard, 2005, (Videostill) , Digibeta, 6 minutter

blev den 3. november 2011 en særlig danskfaglig dag for nogle af klasserne på handelsgymnasiet på IBC i Fredericia. Georg Brandes og det, som den gamle kritiker satte i gang – dengang, blev omdrejningspunktet for eleverne denne dag.

Det normale skema var sløjfet, der var i stedet sat fokus på Det Moderne Gennembrud. Denne helt specielle milepæl i dansk litteratur skulle eleverne beskæftige sig med. De skulle digte, spille musik, lave film og bage kager, og de skulle opleve digteren og forfatteren Marius Nørup-Nielsen læse op af sine digte. Med andre ord – kreativiteten, sproget, litteraturen og kulturhistorien havde for en stund fået lov til at fortrænge det handelsog businessstof, som er det primære for eleverne på handelsgymnasiet.

Og det var på ingen måde tilfældigt eller blot en fiks ide at skifte fagligt spor for en stund, fortæller underviser Lise Fuur Andersen. Men at et alternativ til den daglige undervisning i dansk ligefrem skulle udvikle sig til en hyldestfest for Georg Brandes, lå ikke i kortene for Lise Fuur Andersen, som efterfølgende har fået en lille indsigt i, hvad eleverne mener, at de kan bruge deres

38 DANSK NOTER

danskundervisning til i forhold til den erhvervsmæssige side af deres skolearbejde. To elever lod sig efter ”Den Store Brandesfest” interviewe om deres oplevelser, og det blev for Lise Fuur Andersen en værdifuld indsigt i nogle af de unges tanker omkring danskundervisningen.

- Til daglig, når lærerne evaluerer undervisningen med eleverne, er der som regel altid et filter fra elevernes side - de vil helst ikke være for kritiske, for det kan gå ud over deres karakterer. Men de vil gerne indgå i en konstruktiv evaluering fremadrettet, for nogles vedkommende i håb om at det kan forbedre deres standpunkt.

- I dansktimerne oplever vi på handelsgymnasiet ikke sjældent, at en elev udbryder: ”Hvad skal vi bruge det her til” eller ”Hvorfor skal vi have dansk på handelsgymnasiet?” eller ”Hvornår skal vi lære noget om handelskorrespondance?” Således må dansklærere på handelsgymnasierne jævnligt legitimere deres eget fag i fagrækken.

Men heldigvis har vi elever, der ikke bare nøjes med at reflektere sig frem til, hvad de skal bruge dansk til,

men som rent faktisk også bruger danskfaget til noget i relation til de andre fag - og til at få en forståelse af sig selv i forhold til samfundet og dets udvikling. Dette viser det interview, som blev lavet med de to elever. Deres udsagn ville aldrig være kommet til dansklærerens kendskab, da disse elever sjældent blander sig i diskussionen af danskfagets relevans på handelsgymnasiet - de arbejder blot med tingene, reflekterer over det, de bliver udsat for, og bruger det, fastslår Lise Fuur Andersen.

Christian Hallas (CH) og Anna Kiel Kjelde (AKK) fra 3. hhc stillede sig til rådighed for interviewet, og i forhold til danskundervisningen generelt sagde de: CH: Jeg synes det giver mig nogle redskaber, som man kan bruge i forbindelse med at skulle analysere ikke bare danskfaglige tekster, men også tekster helt generelt.

Men det her danskunivers, det ligger jo langt fra handel og økonomi og business?

Ja, men nu havde vi jo f.eks. noget i afsætning, hvor vi blandt andet kikker på, hvordan virksomheder prøver at formidle et budskab ud til deres kunder, og da kan man sige, at det danskfaglige er en stor del af, hvordan en virksomhed kan prøve at formidle et budskab og argumentere for, hvorfor kunderne skal købe deres produkt fremfor et andet produkt – det er en stor del af det, som vi kan bruge til at analysere, hvordan virksomhederne prøver at gøre det her på. Hvad er det for forsøg, virksomhederne gør på at lave deres markedsføring.

AKK: Det handler jo ikke kun om de teoretiske ting, men også om den kreative del af det, hvor de danskfaglige ting er rigtig vigtige i forhold til alle de andre fag. Det der med at tænke ud af boksen.

Den Store Brandesfest – og vejen derhen I flere år har Lise Fuur Andersen fra sidste halvdel af forårssemesteret i 2.g til første halvdel af efterårssemesteret i 3.g arbejdet med det litteraturhistoriske fokusområde del 1 (frem til og med romantikken) og periodelæsning af Det moderne Gennembrud. Senere kommer litteraturhistorisk fokusområde del 2 (det 20. århundrede) og fokusområdet Tendenser i Samtiden.

Her fortæller Lise Fuur Andersen om vejen mod Den Store Brandesfest på IBC i Fredericia.

- Formålet for eleverne med det noget langstrakte litteraturhistoriske perspektiv er at bibringe dem en kronologisk fornemmelse for udviklingen af dansk (og europæisk) kulturhistorie. Jeg synes selv, at litteraturhistorien er meget interessant. Over for eleverne lever jeg mig fuldt og helt ind i den. Jeg festligholder de progressive perioder og ironiserer over og begræder de reaktionære. Jeg er i jublende godt humør, når barokken holder op og oplysningstiden tager over, græder næsten, når romantikken begynder, og er nærmest manisk lykkelig, når Det moderne Gennembrud begynder.

- Tit har jeg tænkt, at det kunne være sjovt at fejre d. 3. november, den dag Georg Brandes indtog Københavns Universitet med sin dundertale til kunstnere, litterater og andre om at få lukket og slukket for romantikken. Sidste år – i september – opdagede jeg til min store glæde, at 2011 minus 1871 gav 140 – dvs., at Det moderne Gennembrud fyldte 140 år, altså en rund fødselsdag, hvis man godtager præmissen om, at det var Georg Brandes, der satte det i gang. 3. november faldt i 2011 på en torsdag, en skoledag – jeg måtte i gang med planlægningen. Det skulle i den grad fejres, tænkte jeg.

- Inde i mit hoved rumsterede stilladset til Den store Brandesfest. Rammerne var på plads. Eleverne var blevet orienteret om arrangementet, men det skulle stadig planlægges i detaljerne. Det måtte ikke mislykkes. Det skulle blive til noget. Eleverne skulle bidrage, tænkte jeg, men hvordan fik jeg dem til det.

- Eleverne syntes, at det var lidt fjollet, at der skulle gøres noget ud af Brandes og den 3. november 1871 140 år var lang tid siden, og hvad havde det med dem at gøre, sagde de. Derfor gik jeg i gang med et større motiveringsarbejde for at få stablet en feststemning på benene. Jeg lagde op til en højtidelig fejring, hvor vi samlede hele 3. årgang i vores fine nye auditorium. Vi skulle hylde alt det, som Brandes var med til at sætte i gang, vi skulle udtrykke vores taknemlighed over, at det var lykkedes at modernisere vores samfund, men vi skulle også reflektere over, hvad det moderne så blev til.

- Efter nogen asen og masen med at få eleverne med, opstod der endelig nogle ideer til, hvad festen skulle indeholde. En elev navngav begivenheden ’”Den store Brandesfest”. Ingen fest uden kage, så det var eleverne hurtigt med på. Festen begyndte at forme sig. Vi skulle have lavet Takketalen til Brandes, festsangen, hyldestdigtene, det spritmoderne maleri, filmen om Det moderne Gennembrud, og et klasseband skulle spille noget moderne musik.

DANSK NOTER 39

- Nogle elevers pragmatiske tilgang til det, de udsættes for i undervisningen, var lige ved at blive en uoverstigelig barriere. Det, de laver i skolen, skal helst kunne bruges til noget enten i fremtiden eller i det mindste eksamensrettet. Men jeg måtte have insisteret så tilstrækkeligt på projektet, at der alligevel, stille og roligt, begyndte at ske noget. Jeg satte tid af i undervisningen til, at vi kunne lave indslag til festen. En lille tvivl plagede mig undervejs: faldt dette nu også inden for, hvad man kunne forvente af danskundervisning i gymnasiet: at skrive digte, festsang, tale, spille musik, indspille en kortfilm, male et billede – bage kager -? Men: Hvorfor egentlig ikke? Der arbejdes fagligt, kreativt og der kommunikeres – men det vigtigste: der reflekteres – eleverne reflekterer. Og det er en ret omfattende refleksion, eleverne er ude i. De tænker over tiden før Det moderne Gennembrud, de tænker over selve moderniseringsprocessen i vores samfund, de tænker over sig selv og deres egen samtid, de tænker helt konkret: Hvad kan de bruge det her til? Og det afspejler sig stille og roligt i de bidrag, de producerer til Festen.

Dagen for Brandesfesten oprandt Ud fra klassernes bidrag havde jeg sat et program sammen: Én klasse har lavet et orkester og vil gerne indlede med et par moderne popnumre. Derefter laver jeg introduktion med powerpoint om, hvad det egentlig er, vi fejrer, for lige at sætte rammen for begivenheden.

Derefter følger klassernes forskellige bidrag.

Alle klasser havde sørget for, at der blev bagt kager, så der var nok til alle. Muffins, bradepandekager, brownies. Det var nok far og mor, der havde hjulpet til. Så var de også blevet inddraget i og havde måske hørt lidt om begivenheden.

En klasse havde skrevet lejlighedssangen om Det moderne Gennembrud, en anden klasse havde skrevet hyldestdigtet til Georg Brandes og malet det ultima-

40 DANSK NOTER

tivt ultramoderne kunstværk (en nøgen kvindetorso, uden ansigt i grelle farver). En tredje klasse havde lavet den korte kortfilm/dokumentar om samfundet før og om selve Det moderne Gennembrud (Brandes går på talerstolen). Den fjerde klasse havde arbejdet meget med at producere det moderne digt, der både kunne matche Brandes’ krav til kunstens stillingtagen til samfundsmæssige problemstillinger og knytte an til Marius Nørup-Nielsens tone i hans stillingtagen.

Til at belyse den aktuelle litteratur havde jeg allieret mig med digteren Marius Nørup-Nielsen, som klasserne havde fået et par smagsprøver på inden festen og også ladet sig inspirere af til egne digte, talen og ikke mindst det moderne billede. Marius Nørup-Nielsen kender jeg som en ung forfatter, der reflekterer meget over helt konkrete problemstillinger i vort samfund, så han er for mig et godt eksempel på en helt aktuel digter, der forholder sig til og tager stilling til aktuelle samfundsforhold, helt efter Brandes’ forskrifter.

Men hvad kommer der egentlig ud af det hele? Hvad kommer der ud af, at eleverne udsættes for danskundervisning og for et anderledes arrangement som vores Brandesfest med særligt fokus på Det Moderne Gennembrud. Eleverne fortæller: AKK: Det har givet os et bredt perspektiv. Vi har fået set på forskellige værdier og holdninger – og ikke mindst på, hvordan befolkningen har fået den her moderne frihed. Vi har fået en forståelse for andre kulturer, og det er noget, vi bruger i de andre fag.

På hvilken måde..?

- Vi har fået forståelse for de værdier, der hersker i andre samfund og i andre kulturer. Når man eksempelvis i afsætning skal lave en kulturanalyse i forhold til eksportmarkedsføring, er det vigtigt at have forståelse for andre kulturer - hvorfor er de forskellige fra vores, så man ikke bare tror, at man kan gå ned og sælge sit produkt på den helt samme måde, som man gør herhjemme.

Men er det noget, som forståelsen for Det Moderne Gennembrud styrker jer I? - Ja, det er det, fordi vi jo har kikket meget på de værdier, som vi har i Danmark, og også de værdier, som vi har udviklet efter Det Moderne Gennembrud. Her lægger man selvfølgelig mærke til, hvad det er for værdier

”På den måde kan vi bruge det til at forstå, hvad det er for en udvikling, der sker i andre lande – lande som står i samme situation som Danmark stod i for 140 år siden.

”

andre kulturer ikke har, eller hvad det er for værdier, de har, som vi ikke har.

CH: Man kan sige, at det giver en mulighed for at kunne reflektere over de værdier, som er i dag, og over den udvikling, der er og foregår i samfundet.

Hvad kan du som elev i det her forløb bruge arbejdet med Det Moderne Gennembrud til?

- Det er væsentligt at kunne se på og forstå andre kulturer. Hvis vi eksempelvis tager Mellemøsten, så ser vi jo en udvikling, som på nogle måder ligner den udvikling, vi også havde for over 100 år siden i Danmark. På den måde kan vi bruge det til at forstå, hvad det er for en udvikling, der sker i andre lande – lande som står i samme situation som Danmark stod i for 140 år siden.

Men én ting er at forholde sig til et pensum i danskundervisningen, en anden ting er at skulle forholde sig til en kreativ proces, der handler om at skulle forberede et arrangement som Den Store Brandesfest på IBC. Det var et projekt, som lå rimelig langt fra det, som eleverne til daglig beskæftiger sig med, men for Anna og Christian var det en oplevelse på flere måder. Deres klasse skulle lave et hyldestdigt, og den proces var værdifuld i forhold til deres skolearbejde, forklarer de.

War Wizard, 2005, (Videostill) , Digibeta, 6 minutter

DANSK NOTER 41

”- De kan bruge Den Store Brandesfest til noget. Eleverne er sammen om noget, de er med til at skabe noget, og de får brugt deres kreative evner. Arrangementet bryder med den normale undervisning, men ud over det så finder de også en mulighed for at sætte deres egne tanker og refleksioner om deres egen samtid i perspektiv med udviklingen af vores kulturhistorie.

”

AKK: Det var jo en meget kreativ proces. Målet var at lave et moderne digt – et digt, som ikke havde alle de traditionelle ting med enderim osv.

Det måtte gerne bare være ord, der satte fokus på nogle af de værdier og nogle af de problemer, der er i samfundet i dag – nogle af de problemer, som Det Moderne Gennembrud har ført med sig. Vores digt var meget abstrakt og satte fokus på den frihed, som vi på en eller anden måde har fået lidt for meget af. Vi satte fokus på mennesker, der var kendte – blot for at være kendte, og på den måde, som medierne er med til at skabe den verden vi lever i i dag.

- Generelt var denne kreative proces meget spændende og lærerig, der skulle tænkes anderledes, end man normalt gør.

Hvor kan du udnytte det henne…?

- Det der med at tænke ud af boksen. Selvom man ikke tror, at fagene her på HHX er så kreative, så er det sådan nogle fag som afsætning, som byder meget ind til at være kreativ, når man skal komme med forslag til, hvad virksomheder skal gøre i deres markedsføring, så er det vigtigt at være kreativ. Men den her proces handler også om at forholde sig kritisk til nogen ting, og det er jo også vigtigt i alle andre fag her på hhx – at man forholder sig kritisk til de ting, man læser, at man ikke bare stoler blindt på noget, og det lærer man jo også igennem de her processer, som vi arbejder med i dansk.

42 DANSK NOTER

Arrangementet som sådan – hvordan var det..?

- Jeg synes, det var spændende at få et afbræk fra den normale undervisning – også et afbræk fra den normale danskundervisning. Det var meget anderledes, og det kan godt være, at det ikke havde så meget med dansk at gøre, men vi var alle med til at skabe det. Nogle af de elever, der går her på hhx, synes, at dansk er et kedeligt fag, men alle engagerede sig i den her Brandesfest, uanset hvor aktive de er i den daglige undervisning.

For Lise Fuur Andersen har arbejdet med at fejre Georg Brandes med en hyldestfest på årsdagen været en stor oplevelse, som kan bruges til mange ting – ikke mindst fordi hun ud fra interviewet med Christian og Anna kan se, at det har gjort en forskel at lave undervisning på den måde.

- De kan bruge Den Store Brandesfest til noget.

Eleverne er sammen om noget, de er med til at skabe noget, og de får brugt deres kreative evner. Arrangementet bryder med den normale undervisning, men ud over det så finder de også en mulighed for at sætte deres egne tanker og refleksioner om deres egen samtid i perspektiv med udviklingen af vores kulturhistorie.

- Projektet har også vist, at de kan bruge Marius Nørup-Nielsens digte og hans oplæsning til noget også selv om han er vanskeligt tilgængelig for dem. De kan se – og høre – at han forholder sig kritisk til nogle problemstillinger i vores samfund i dag, og de tænker over de holdninger, som han udtrykker i sine digte, og tænker dem ind i forhold til deres egne. De udtrykker, at de bruger ”nogle andre hjerneceller” til at prøve at forstå ham end dem, de bruger, når de leder efter et facit i fag som f.eks. virksomhedsøkonomi – og nyder det.

Eleverne kan se, at han er en moderne digter, der i sit sprog og i sin teknik gør sit for at gøre op med konservative digtertraditioner.

- Det var en turbulent proces op til arrangementet. Jeg havde mine skrupler med det: Går det her nu an? Lykkes det? Arrangementet blev til noget, det lod sig gennemføre (jeg iagttog ikke bare decorum… og forfulgte måske selv en af Brandes’ pointer: Prøv noget nyt). Det er faktisk noget, vi stadigvæk taler om i klasserne som en af de store begivenheder, de har været med til i deres gymnasietid. Det efterfølgende interview med de to elever sætter det faktisk så meget i relief, at det er værd at eksperimentere videre med: At finde en anledning, man kan sætte som ramme og gøre til en begivenhed.

Jeg kan ikke vente til hverken 2016 eller 2021 – jeg må finde et andet højdepunkt.

Fra kollega til kollega

Mundtlighed i danskfaget – en rutsjetur

Af Lars Winberg, musiker og lektor i dansk og musik ved Sct. Knuds Gymnasium Da Helle Helle for nylig modtog Dansklærerforeningens pris, Tankestregen, sagde hun i den efterfølgende tale bl.a., at musikken i sproget ikke ligger så meget i det skrevne, men imellem det skrevne: i kommaerne, i tankestregerne. På samme måde som en node først

bliver forløst til musik i fortolkningen i sang eller på instrumentet, således bliver det skrevne først forløst i sin lydlige fortolkning: det talte sprog. Her høres nuancer, der understreger det talte, taler det midt imod eller skaber et helt andet univers.

Thula, 2012, (invitation), tryk på papir, 20 x 30 cm

DANSK NOTER 43

Death and the Maiden, 2011, Olie på træ, 25 x 50 cm

Den litterære tradition har opøvet en distancerende italesættelse - vi taler om det, vi føler.

Her vil jeg sidde og Harpen slaae, og synge en underlig Sang.

Her ile hid baade Store og Smaa, ved mit Spil bliver let deres Gang; thi Tonernes Harmonie udvider Hiertet, gjör Sjelen frie, nedriver Smaahedens Muur, og samler den hele Natur.1 Der fortælles om det sanselige, vi får en fornemmelse via digtets rim og rytme, men ellers ikke andet - vi må tro på, at sangen er underlig, vi må tro på, at tonernes harmoni udvider hjertet.

Men heldigvis er der litterære traditioner, der ikke nøjes med at tale om, men lystigt plaprer løs: dadaismens dyk i det underbevidste, rock’ens dobbelttydige og mundrette ”be-bop-a-lula”, der i sit hjørne af andegården vender den glinsende anderumpe mod det konforme voksenliv, og sprogligt og kulturelt skaber sin egen sanselige legeplads forbudt for (og i høj grad uforståelig for) voksne. Kødet og kroppen sløret og afsløret i et rytmisk, ’infantilt’ sprog med alle dets lag af konnotationer, fortrængte oplevelser og følelser med rod i barndommens eventyr.

Vi går vi går Gennem tid og rum Vi går Og vi synger tjep tjep tjep

Ai ai aii shå shå shå shå shåoooå2

forandringslysten ungdom udgangspunkt for et fællesskab - sprogligt, socialt, politisk.

Rap’en har fået de unge (drenge) i blækhuset med kantede rim og hakkende håndtegn. Den direkte appel ligger i legen med ordene, legen med rimene, legen med rytmerne. Selvfølgelig rummer tekstens felt mulighed for at maskere sig i gangster-attitude, hvilket nok kan appellere til de fleste drengerøve - omnipotens og spilfægterier, høj cigarføring og urørlighed i en ellers nok så omklamrende og formynderisk verden.

Her er det ikke den skolerette kronik, der lægger ryg til ungdommelig frustration, men en beatbåret puls, der hamrer ordlianer op i kaskader i en sprogfornyelse, der er en sprogfornøjelse. Og på nettet ligger de præfabrikerede beats lige til at spytte rim til. Og det hedder det: ’Spytte rim’. Allerede i begrebet peges på lyd - det her skal høres!

Range-degang-ge-sikke-de-sang.

Vi holder mikrofoner, holder kaffe, holder croissant.

Holder bollerne højt, og psykologen igang, og sprøjter gas i dit øre, med denne her sang.3 Rimkompleksitet, ordekvilibrisme, skæv og stejl rytmik - fang mig, hvis du kan! Vi er tilbage ved dadaismens underfundige galskab, det surreale, hvor alt vendes på hovedet. Her krænger meningsløsheden først sin mening af sig i den mundtlige fremstilling, i den konnotative leg med sproget som lyd og med munden som medium - på samme tid grænseløs mega-fon og hakkende næb: Thomas Kingo! Johnny Ringo!

Vi’ tilbage med en helt ny stinko!

Til et beat, yall, det’ så elite, yall Og vi kan digge det med hele svineriet, yall Vi’ altid online, chatter med Einstein Toback, toback, toback to the fromtime4

Noter 1. Adam Oehlenschlæger: Harpespilleren ved Posthuset (1803)

Bevægelsen synes retnings- og meningsløs. Pointen er, at bevægelsen er meningen, er retningen. Meningsløst for de, der ikke skal forstå det, men for en rastløs og

44 DANSK NOTER

2. KLICHE: Patrulje (1982) 3. Jokeren/Blæs Bukki: Gå væk (2009) 4. Malk de Koijn: Back to the fromtime (2011)

Nordisk tema

Min ven Thomas som kanon – om dansk litteratur på de islandske gymnasier Af Peter Raagaard Cand.mag. i dansk og historie fra RUC, 2002 Udsendt dansk lektor ved Islands Pædagogiske Universitetsskole frem til juni 2011 Tidligere sendelektor i dansk ved Universitetet i Tartu, Estland (2006-2009) og Sankt Petersborgs Statsuniversitet (efterårssemestret 2009) Hvert år i september og januar fyldes boghandlerne i Reykjavik med brugte bøger. På de islandske gymnasier skal eleverne selv betale deres lærematerialer, og når en årgang af elever ikke bruger bøgerne længere, køber bogladerne dem op igen og sælger dem videre til nye generationer af gymnasiaster. Bøgerne bærer i større eller mindre grad præg af at være brugt. Fx kan man se at felterne med opgaver er fyldt ud, når man åbner en øvebog.

Blandt bogstablerne ses også titler på dansk. Udvalget er forholdsvis begrænset, og derfor ser man de samme titler overalt. Foruden to-tre serier af lærebøger findes der et lille udvalg af skønlitteratur, begrænset til en håndfuld romaner og novellesamlinger. Scherfigs Det forsømte forår, Rifbjergs Den kroniske uskyld og Panduros Rend mig i traditionerne er gengangere. Det er titler, som generationer af danske elever har læst sig igennem, og som efterhånden er godt slidte, både i den ene og den anden forstand.

Som udsendt dansk lektor på Islands Pædagogiske Universitetsskole blev jeg derfor interesseret i at klarlægge, om der findes en bestemt litterær kanon for danskundervisningen i det islandske gymnasium.

Island er det eneste land, hvor dansk er obligatorisk som fremmedsprog i grundskoler og gymnasier. Set fra en dansk synsvinkel er det derfor interessant at undersøge, hvordan litteraturundervisningen foregår, når dansk er et fremmedsprog. Hvilket udsnit af dansk litteratur præsenteres eleverne for, hvilke arbejdsmetoder og øvelser anvendes der, og hvad er formålet med læsningen?

Med hjælp fra den islandske dansklærerforening

foretog jeg derfor en rundspørge blandt dansklærerne på de islandske gymnasier. De svar, jeg fik, danner basis for denne artikel.

Danskfaget status i det islandske gymnasium.

Indtil 1999 var dansk det første fremmedsprog i det islandske undervisningssystem, men denne status er nu overtaget af engelsk. Dansk er obligatorisk fra 6-10 klasse i grundskolen og i gymnasiets to første år.

Det islandske gymnasium er et fireårigt forløb, som foruden de gymnasielle uddannelser også inkluderer fx håndværkeruddannelser. I modsætning til danske gymnasier, der opererer med årsbaseret undervisning i stamhold, er undervisningen i Island organiseret i fagmoduler, der giver et antal studiepoints, som tilsammen udgør en studentereksamen. Eleverne kan sammensætte modulerne individuelt, således at de tager dem før eller senere i undervisningsforløbet.

Fagenes indhold er formelt fastlagt i en central bekendtgørelse, men i praksis er skolerne frie til at tilrettelægge undervisningen. Det samme gælder baggrunden for fastsættelsen af en slutkarakter i hvert fag.

Hver skole tilrettelægger derfor sine egne afsluttende prøver i de enkelte fag.

Som fag er dansk obligatorisk for alle i to moduler.

Elever på sproglig linje skal derudover have et danskmodul mere. Desuden udbyder nogle gymnasier ekstra valgmoduler i dansk.

Min ven Thomas og andre I det følgende har jeg taget udgangspunkt i de titler, der nævnes oftest. Det drejer sig kun om prosa, da lyrik næsten ikke nævnes, og drama helt er fraværende i besvarelserne.

Foruden klassikere som Rifbjerg og Panduro fylder den ungdomslitteratur, der blev udgivet i perioden fra starten af 80´erne til begyndelsen af 1990´erne meget blandt romanerne. Der optræder flere titler af bl.a. Tine Bryld på listen, men den titel, der nævnes oftest, er Kirsten Holsts ungdomsroman Min ven Thomas.

DANSK NOTER 45

søgning i biblioteksdatabaserne afslørede, at forfatternavne og titler kunne henføres til de samme to bind af samlingen ”Nordlys”, som adskillige gymnasier altså er fælles om at anvende1.

Skal man opsummere, er litteraturudvalget altså for romanernes vedkommende begrænset til omkring en halv snes titler, primært ungdomsbøger, mens det for novellernes vedkommende, udover Andersen, stammer fra antologier. Den anvendte litteratur har det fællestræk, at den er letlæselig og velafprøvet i danske skolesammenhænge, før den har nået Island.

Escapist Drawing # 8, 2012, (pastel på papir), 35 x 50 cm

Både Bryld og Holsts romaner kan siges at lægge vægt på at behandle aktuelle temaer, som læserne kunne identificere sig med, da de blev udgivet. Meget af denne aktualitet er imidlertid gået tabt med tiden, og romanernes problem- og miljøskildringer er ikke længere så genkendelige, som da de udkom. Dette er fx tilfældet med Min ven Thomas, som handler om AIDS og homoseksualitet. Da bogen udkom i 1987 var AIDS en ny sygdom, som var omspundet af nogle myter og ofte blev forbundet med bøssemiljøet. I dag er situationen en helt anden, og romanen virker lidt forældet.

Af nyere titler har Jesper Wung Sungs En, to, tre NU! fra 2001 en fremtrædende placering. Bogen fik bl.a. gode anmeldelser af John Christian Jørgensen, der nævnte den som en værdig afløser for Rifbjerg og Panduro.

Lærerne understreger selv, at den litteratur, der læses udover at være letlæselig, skal være spændende og medrivende for at fange elevernes interesse. Det kan forklare, hvorfor genrelitteratur som krimier og gysere fylder en del. Gyserforfatteren Steen Langstrups roman Stikker optræder ofte, og det samme gør Dennis Jürgensen med flere titler.

Der nævnes også andre, mere komplekse værker, fx Bent Vinn Nielsens Godheden selv og Erling Jepsens Kunsten at græde i kor, men de optræder som valgfri titler for elever på sproglig linje.

Når man kommer til noveller, nævnes H. C. Andersen af alle. De nyere forfatterskaber kan deles op i en lidt ældre generation, med fx Tove Ditlevsen, Anders Bodelsen og Finn Søeborg. Yngre forfattere, som nævnes, er Mads Brenøe, Jan Sonnergaard og Naja Marie Aidt, der optrådte med den samme novelle i alle besvarelserne. Dette virkede påfaldende, men efterfølgende

46 DANSK NOTER

Arbejdsformer På spørgsmålet om formålet med litteraturlæsningen svarer lærerne, at de først og fremmest lægger vægt på at give eleverne et ordforråd og kun i mindre grad prioriterer litteraturanalyse. Arbejdsformerne i forbindelse med læsning bliver derfor tilrettelagt med henblik på at anvende de læste tekster som kilder til dansk sprog og i nogen grad til samfundsforhold og kultur. Til længere værker er der derfor ofte udarbejdet et opgavehæfte, som eleverne udfylder, mens de læser bogen.

For at give en bedre forståelse af hvordan et opgavesæt er tilrettelagt, vil jeg kort gennemgå en tekstsamling, der er lagt ud på Internettet2. Den indeholder bl.a. eventyr af H. C. Andersen, gruk af Piet Hein og en række noveller. Hvert afsnit indledes med en kort genreintroduktion, ordforklaringer og en liste med oversættelser af danske udtryk.

Til hver tekst er en række opgaver. De er alle skriftlige og fungerer som repetition af det læste. Hovedtyperne er følgende: forståelses-/kontrolspørgsmål til de læste tekster, udfyldningsøvelser og oversættelse fra islandsk til dansk. Der er ingen opgaver med analytisk eller kommunikativt formål. Alle opgaverne er desuden individuelle, kun i et enkelt tilfælde instrueres eleverne i at arbejde sammen og bruge sproget kreativt.

For den elev, der arbejder med tekstsamlingen bliver læsning derfor til et spørgsmål om at finde frem til den rette information i hver tekst, så den kan gengives, når de tilhørende spørgsmål og opgaver skal besvares.

Resten af den læste tekst er irrelevant og kommer til at fungere som støj, der skal filtreres fra, når det rigtige svar skal findes.

Dermed er der langt fra den danske læsetradition, som er lagt an på at forstå og fortolke tekstens helhed.

I danskundervisningen på det islandske gymnasium

drejer læsning sig først og fremmest om semantisk afkodning ud fra en forståelse af teksten som et system af mere eller mindre vigtige informationer.

Dansk litteratur i den islandske gymnasieskole – en praktisk kanon?

Den kanon for dansk litteratur, som træder frem her, er temmelig begrænset og kan virke forældet, men skal ikke forstås som et udtryk for konservatisme blandt lærerne eller uvidenhed om nyere dansk litteratur.

Når de samme bogtitler bruges igen og igen, har det flere årsager. Praktiske, da nye titler er dyrere at bestille hjem for boghandlerne og derfor kommer til at koste eleverne mere, samtidig med, at det er usikkert, om de kan sælges videre næste år. Fastholden ved de samme titler giver derfor større økonomisk sikkerhed for begge parter. For lærerne betyder det at tage en ny titel op, at den skal indarbejdes i undervisningen; der skal laves undervisningsforløb og opgaver til den. Derfor er det nemmere for alle parter at anvende en titel, som allerede er i brug. Min ven Thomas får dermed en relevans, da den efterhånden er velgennemprøvet og fungerer godt i dette system.

Dertil kommer selve arbejds- og undervisningsformen, som er et resultat af den islandske tradition for læsning. Læsefærdighed forstået som evnen til at afkode ordenes betydning har traditionelt været en af grundpillerne i det islandske undervisningssystem og er det stadig. Ældre og nyere lærebøger i islandsk og fremmedsprog er bygget op omkring læseforståelse og tilegnelse af enkeltudtryk.

Dette giver eleverne en stor teknisk læsefærdighed og er bl.a. medvirkende til, at Island ligger 6 pladser over Danmark i PISA-undersøgelserne, men har også en bagside. Flere lærere nævner, at det er svært at motivere eleverne til at læse, og de fleste opgaver derfor må tilrettelægges på en måde, så eleverne virkelig læser teksterne og ikke skimmer dem for at finde den rette information.

I fremmedsprogsundervisningen betyder det, at det enkelte værk først og fremmest er et sprogligt input, som eleverne skal motiveres til at tage imod. En letlæst eller spændende bog er lettere at arbejde med for begge parter, da eleverne dels har lettere ved at tilegne sig den, og lærerne ikke skal lave så mange kontrolopgaver.

Kvaliteten og aktualiteten af den læste litteratur bliver derfor i nogen grad underordnet. Det vigtige er ikke selve læsningen, men at undervisningen fungerer i for-

James Cameron’s Terminator, 2010, Pastel på papir, 35x 50 cm

hold til sit mål om at forbedre elevernes sprogforståelse og ordforråd.

Den kanon i dansk, der bruges i de islandske gymnasier, er derfor resultatet af en række faktorer, der påvirker hinanden indbyrdes. Det kan virke let at kritisere den islandske undervisningstradition, men et indblik i, hvordan litteraturundervisningen tilrettelægges, når dansk er et fremmedsprog kan give lejlighed til selvrefleksion. Det tjener som et spejlbillede, vi kan bruge til at sammenligne undervisningen på danske gymnasier, men giver også lejlighed til at tænke over, hvilke dele af dansk kultur, vi finder vigtige at give videre til udlandet.

Noter 1 Se Leth, Hanne og Egedal, Jørgen: ”Nordlys”, bd. 3 og 4, Kbh., Gyldendal Uddannelse, 2001-2002.

2 Kompendiet kan ses her: http://internet.is/thyrikap/gogn/Noveller_og_Gruk08.pdf

Publikationer: ”En litterær rorschachtest. Om Karen Blixens novelle ”Det Ubeskrevne Blad” og mise en abyme som et tekstanalytisk værktøj. In: Bogens Verden nr.1, 2011. ”Sandhed, gentagelser og retorik i Jan Sonnergaards novelle ”NETTO og fakta”. In: Tijdschrift voor Skandinavistiek, vl. 32, nr. 2, 2010. Kan læses på følgende hjemmeside: http://dpc.uba.uva.nl/tvs ”Sandhed, gentagelser og retorik i Jan Sonnergaards novelle ”NETTO og fakta”. In: Bogens Verden nr.2, 2010 ”Naja Marie Aidt – Køn, magt og bedrag i Bavian.” In: NORDICA, nr.

26, 2009.

“Forandringer i danskundervisningen i Tartu” In: Fokus nr. 44, Sept.

2008.

DANSK NOTER 47

Faglig orientering

”Den skal jeg lige have en kop kaffe til at tygge på” om skriftlig dansk på stx Kim Toft Hansen formulerer det således: ”Det skønne viser sig ved en genremæssig enhed, en stræben efter den gode sammenhængende klassiske fortælling.” Det lyder jo meget smukt, men det tror jeg aldrig selv, jeg havde tænkt på. Havde du? Jeg kan sagtens følge hans tankegang, for der er da ikke noget her i verden, der er mere træls end at læse en minimalistisk tekst af Helle Helle, som har flere tomme pladser og huller end den ost, jeg spiser til morgenmad Af Nicolai Rekve Eriksen, Mulernes Legatskole At arbejde med skriftlighed i gymnasiet kan på en og samme tid være en berigende, underholdende og dybt frustrerende oplevelse – både for elever, lærere og censorer. Skriften er en meget central del af den maske, vi iklæder os i mødet med vores omverden, hvad enten vi udfolder den på Facebook, i en jobansøgning, i en dansk stil eller i en artikel om skriftlighed. Netop derfor er skriften så fascinerende: gennem tegn, ord og sætninger kan vi både fortolke verden og invitere verden til at fortolke os. En af vore vigtigste roller som dansklærere er at gøre eleverne bevidste om sprogets magt og lære dem at beherske de voldsomme kræfter, de slipper løs, hver gang de sætter sig til tastaturet eller klikker løs på deres smartphones. Dette aspekt ved lærergerningen rummer kimen til både berigelse og frustration. Det er det, der gør, at mødet med danske stile den ene dag giver gåsehud og en boblende fornemmelse i maven, og den anden dag afføder en ubændig trang til at isolere sig med en flaske Merlot og en bunke jobannoncer.

Undertegnede har her ved tærsklen til sommerferien haft fornøjelsen af at nærlæse og votere 300 eksamensstile; sidste år blev det til mere end 250 af slagsen samt små 100 censorevalueringer.1 Ud over at give fornyet tørst på både livet som dansklærer og god rødvin har det givet et overblik over de mest udbredte problemer ved de skriftlige besvarelser. I det følgende vil der blive slået ned på disse problemer og givet konkrete forslag

48 DANSK NOTER

til, hvordan man i den daglige undervisning kan tage livtag med dem.

Brug Vejledning for lærere og censorer – også i undervisningen Et par måneder før eleverne i 2011 ivrigt kastede sig over litterære artikler om J.P. Jacobsen, essays om krimiens popularitet og kronikker om Rune Lykkebergs betragtninger over X-Factor udkom en revideret udgave af Skriftlig dansk på stx – vejledning for lærere og censorer.2 Vejledningen giver dels en definition af de centrale parametre som genre, formidling, faglighed, fokus og kommunikationssituation, dels en gennemgang af de standardformuleringer, man møder i de enkelte opgavetyper. Hvad forventer vi præcis af en redegørelse?

Hvad vil det sige at karakterisere? Hvilke aspekter kan man belyse i sin karakteristik? Hvordan inddrager man en tekst i et essay? Hvad er en ”genremæssig perspektivering”? En del af sidste års studenterstile og censorernes evalueringer har vist, at disse spørgsmål endnu ikke er fuldt afklarede. Det er forfatterens ydmyge håb, at denne artikel vil give vejledningen en lidt bredere læsekreds og dermed bidrage til at få skabt større klarhed om, hvad der forventes af eleverne, når de skriver stil til eksamen, og hvilke ting, vi kan – og bør – fokusere på, når vi uddanner dem til skrivende væsner.

For at konkretisere, hvad vi bør forvente – og hvad vi ikke bør forvente – af de danske stile, er der i tillæg til vejledningen et omfattende eksempelmateriale, der

The Lords, 2008, (invitation), tryk på papir, 8 x 15 cm

tager udgangspunkt i besvarelser fra studentereksamen i skriftlig dansk tirsdag den 25. maj 2010. Der er gengivet tre autentiske besvarelser (vurderet til hhv. 02, 7 og 12) til hver af de fem opgaver samt en oversigt med kommentarer i stikordsform og en samlet begrundelse for karaktererne.

Ophøj eleverne til censorer Det er oplagt at lade eleverne møde disse meget forskellige besvarelser, når man arbejder med genrerne. En måde at gøre det på er at fjerne karakteren og lade 1/3 af klassen læse stilen til 02, 1/3 læse stilen til 7 og en 1/3 læse stilen til 12. Det er vigtigt, at eleverne kender opgaveformuleringen, men der kan være en pædagogisk pointe i ikke at have ladet dem læse tekstforlægget.

De skal herefter enkeltvis nærlæse stilene med særlig fokus på fire ting:

– Fanger og fastholder stilen mig?

– Tager stilen hensyn til, at jeg ikke kender teksten og emnet? Dvs.: undgår den at blive indforstået? Er der passende med tekstnedslag og citater?

– Er stilen fokuseret og logisk opbygget?

– Indeholder stilen grammatiske fejl eller stavefejl, der forstyrrer min forståelse?

Efter endt læsning skal eleverne parvis drøfte stilen og

i fællesskab finde en passende karakter. Som ved den virkelige verdens censurmøde bliver de pålagt at nå til enighed, først med deres ’medcensor’, dernæst med den øvrige tredjedel af klassen, der har voteret den samme stil. Som afslutning på seancen samler klassen i plenum op og formulerer i stikord de væsentligste styrker og svagheder ved de enkelte besvarelser. Og til allersidst afslører læreren, hvilken karakter stilen blev bedømt til i den virkelige verden.

Ved på den måde for en stund at ophøje eleverne til censorer og lade dem smage lærermagtens sødme bevidstgør man dem om en række af de ting som ofte volder dem selv problemer: vigtigheden af et fængende og fokuseret anslag, den klare og læserbevidste formidling, indre sammenhæng, dokumentation og en stærk afrunding. Ved at lade eleverne formulere svagheder og styrker hos de ukendte stileskribenter tvinger vi dem samtidig til at reflektere over sig selv og over, hvordan man på den mest hensigtsmæssige måde kommunikerer gennem skriften. Desuden giver det dem en klar fornemmelse af, hvor vigtigt det er, at man i kommunikationssituationen er bevidst om genrens betydning for vores valg af fokus og sprogtone.

Kronikken – en bestseller Den mest populære genre hos de vordende studenter i 2011 var kronikken. Det kan der være flere grunde til.

Den mest oplagte grund er, at kronikken med sin tre-

DANSK NOTER 49

leddede struktur – redegørelse, karakteristik, diskussion – kan synes lettere tilgængelig end den litterære artikel, der kræver en forudgående nærlæsning og analytiske kompetencer, og essayet med dets krav om fagligt funderede refleksioner, der forventes udfoldet i en både kreativ og stringent sprogdragt og form.

Lad os fokusere på, hvad der præcis ligger i kravene om redegørelse, karakteristik af argumentationsformen og diskussion af tekstens eller teksternes synspunkter.

Og hvad det er, der volder eleverne problemer.

Redegørelse, karakteristik, diskussion At redegøre vil sige at formidle tekstindholdet på en klar, præcis og koncentreret måde og tage hensyn til, at læseren hverken har forudgående kendskab til teksten eller emnet. Den gode redegørelse skal altså hæve sig over tekstmaterialet og bør slå ned på de mest centrale pointer først. Et gennemgående problem ved sidste års studenterstile var, at redegørelserne i for høj grad refererede tekstindholdet og i for ringe grad hævede sig over tekstforlæggene. Det er ikke meningen, at redegørelsens struktur slavisk skal følge strukturen i forlægget, og at redegørelsen på den måde blot bliver en fortættet, kronologisk gengivelse af forlægget.

At karakterisere vil sige at slå ned på særegne træk.

Når opgaven kræver en karakteristik af argumentationsformen, stiller den en forventning om, at eleven kan gennemskue og formidle hvilke aspekter ved tekstmaterialet, der er centrale i forhold til de synspunkter, det tilvejebringer og forfægter. Karakteristikkens funktion er altså at formidle tekstens/teksternes særlige sproglige, stilistiske og/eller argumentatoriske kendetegn. For at kunne gennemskue disse kendetegn er det nødvendigt, at eleverne i den daglige undervisning er blevet gjort bevidste om, at sagprosatekster, debatterende tekster, kronikker o.l. ligesom skønlitterære tekster taler med deres egne stemmer. For at kunne give en fyldestgørende karakteristik skal eleverne altså være blevet trænet i at identificere teksternes stemmer. Det kan indbefatte: – appelformer: patos, etos, logos – argumentation: påstand, belæg, hjemmel (evt. styrkemarkører, rygdækning, gendrivelse) – argumentationstyper, f.eks.: mængde-, ekspert-, deskriptions-, erfarings- og skræmmeargument – brug af eksempler – ironi

50 DANSK NOTER

– sarkasme – humor – ordspil – bevidst brug af parataktiske eller hypotaktiske sætningsstrukturer – eller skift mellem disse – brug af farvede, forstærkende eller indignerede adjektiver – retoriske spørgsmål – intertekstualitet – iøjnefaldende brug af tegn – høj stil (højt lixtal og mange fremmedord/ tekniske begreber/fagterminologi) – lav stil (lavere lixtal, brug af jargon, bandeord, latrinære og vulgære udtryk) – brug af troper og figurer – diskurs Studenterstilene i 2011 blotlagde – igen – to centrale problemer med karakteristikkerne: 1) de er for ensidigt fokuseret på at lede efter appelformer (”der gøres brug af patos og logos, men også lidt etos”) og dechifrere påstande, belæg og hjemler, 2) karakteristikkerne står for isolerede i deres kroniksammenhænge, m.a.o.: de enkelte iagttagelser bruges ikke til noget, men fremstår som pligtskyldige forsøg på at besvare opgaven frem for at indgå i et målrettet forsøg på at trænge til bunds i teksterne og deres måde at være tekster på. Derved betragter man form og indhold som adskilte størrelser fremfor at belyse den intime og interessante sammenhæng mellem form og indhold, som vi altid vil finde i den gode tekst.

Diskussionen bør udspringe naturligt af redegørelsen og karakteristikken og i en personlig, men sober, saglig og gerne faglig tone, anskue problemstillingen fra flere sider. Der er tre grundlæggende problemer ved kronikdiskussionerne: 1) de er ofte for snakkende og uden (faglig) substans og dybde, 2) de savner engagement, 3) de er for løsrevet fra deres sammenhæng og skriver sig væk fra både redegørelsen og karakteristikken. Øvelse 1: Den glødende diskussion, fra panel til papir Et vigtigt mål for arbejdet med kronikskrivning er at få eleverne til at skrive med vinkel og engagement. Øvelsen nedenfor sigter på at gøre eleverne bevidste om vigtigheden af dels at kunne hæve sig over stoffet, slå ned på det centrale og sortere oplysningerne, dels at kunne formidle et stof til en udenforstående læser:

”En af vore vigtigste roller som dansklærere er at gøre eleverne bevidste om sprogets magt og lære dem at beherske de voldsomme kræfter, de slipper løs, hver gang de sætter sig til tastaturet eller klikker løs på deres smartphones. Dette aspekt ved lærergerningen rummer kimen til både berigelse og frustration.

”

Fra talt ord til skrift Klassen læser som optakt en kortere tekst om et emne, der kan sætte sindene i kog. På baggrund af en kort fælles drøftelse af teksten og emnet udpeger læreren 2-3 elever med forskellige holdninger samt en ordstyrer.

Disse sætter sig foran klassen som et diskussionspanel og får nu 10 minutter til at diskutere emnet. Det er tilladt for de øvrige elever at blande sig, hvis de har noget på hjerte.

Resten af klassen får til opgave at notere alle de pointer, de når at fange i farten. Når tiden er inde samles de noterede synspunkter og pointer på tavlen eller i et fælles dokument.

Eleverne får nu denne skriftlige hjemmeopgave: – Udvælg de 5 vigtigste synspunkter i debatten og strukturer dem; rækkefølgen behøver ikke være den samme som i debatten – Sammenskriv nu på højst én side de fem synspunkter fra diskussionen, så en udenforstående uden problemer ville kunne forstå dem. Sproget skal være sammenhængende og gennemarbejdet. Du kan skamløst bruge disse formuleringer: Et centralt synspunkt blev fremført af…

I modsætning hertil…

Dette blev modsagt af…

En helt anden synsvinkel på emnet blev formuleret af…

I forlængelse af dette synspunkt…

På den ene side… på den anden side…

X satte spørgsmålstegn ved denne argumentation Varier endelig standardformuleringerne og find gerne selv på flere beslægtede vendinger.

Fra skrift til skrift Opgaven er næsten den samme som ovenfor, nu er det blot synspunkterne i to korte tekster, der skal skrives sammen i en diskussion. Eleverne får denne opgave: –Læs de to tekster og understreg de vigtigste synspunkter. Teksterne er fra BT den 25. september 2011 og er skrevet af hhv. Pia Kjærsgaard og Johanne Schmidt-Nielsen i forbindelse med Christianias 40 års fødselsdag3 –Sammenskriv synspunkterne til en diskussion (som ovenfor) – forestil dig, at du spiller de to politikere op mod hinanden –Skriv din egen holdning til Christiania ind i diskussionen. Det er forbudt at skrive ”jeg synes”, ”jeg mener”, ”personligt er jeg af den opfattelse” og beslægtede vendinger. Brug i stedet formuleringer som: Spørgsmålet er om…

Mellem disse to klare holdninger til Christiania gemmer der sig måske en helt tredje mulighed…

Kunne man ikke anlægge en helt anderledes synsvinkel på debatten?

Lad os forestille os, at…

Og hvem af disse to furier har så ret?

Bemærk, at det retoriske spørgsmål fungerer godt som overgang mellem ’den objektive’ og ’den subjektive’ del af diskussionen.

DANSK NOTER 51

Essayet, den kætterske form4 Så det er altså på en måde den evindelige kamp mellem godt og ondt vi bliver bidt af. Her bliver jeg desværre nødt til at være lidt på tværs. Mange andre bøger spiler også på konflikten mellem godt og ondt, så hvorfor skulle det være et hovedelement i krimiens popularitet? – er du ikke enig eller er det bare mig?

Den skal jeg i hvert fald lige have en kop kaffe til at tygge på

hvad er det for nogle problemer, vi konkret bør slå ned på? Et kirurgisk snit gennem sidste års essays og censorkommentarer afslører fire gennemgående børnesygdomme: 1) Misforståelse af genren; det reflekterende og undersøgende fortrænges af det refererende, redegørende og/eller diskuterende. 2) Der er for få og for uelegante bevægelser fra det konkrete til det abstrakte – og tilbage igen. 3) Der er ikke nok progression. 4) Der er for lidt faglig substans.

Essaystile er ofte dem, der skiller vandene mest ved censormødet, og som også i dagligdagen kan volde os størst kvaler at kommentere og vurdere. Det udspringer med stor sandsynlighed af, at essayet også i den virkelige verden er en genre med vide rammer og mange forskellige udtryk. Essayet giver i højere grad end den litterære artikel og kronikken eleverne frihed til både i sprog og form at udfolde sig kreativt. Denne frihed kan for nogle, navnlig de lidt svagere elever, være vanskelig at forvalte, og ofte udarter deres essays til en art fristile, hvor der køres på frihjul og skrives løs uden nævneværdige hensyn til hverken strukturen eller læseren. Det er et problem censorer igen og igen har anholdt i deres evalueringer, og det er indlysende, at vi på dette punkt står over for en udfordring i skriveundervisningen.

Hvorfor er essayet så svært for mange elever? Og

Øvelse 2: Fra konkret til abstrakt I Vejledningen såvel som i Råd og vink 2011 kan der læses mere om essaygenren og findes forslag til, hvordan man kan gribe undervisningen i essayskrivning an. Her følger blot en enkelt øvelse, der er velegnet på et tidligt tidspunkt i processen. Den har til formål at styrke elevernes evne til at skrive konkret og abstrakt og ikke mindst: at kunne bevæge sig fra det konkrete, sansende, registrerende niveau til det abstrakte, reflekterende niveau. Øvelsen er en præ-genre der opererer med en nærmest skabelonagtig struktur ’iagttagelse – retorisk spørgsmål – refleksion’; det er oplagt at udvide bevægelsen til ’fra konkret til abstrakt og tilbage igen’ og derved lade øvelsen vokse ind i en form, der tydeligere imiterer essayet.

”Ved at ophøje eleverne til censorer og lade dem smage lærermagtens sødme, bevidstgør man dem om en række af de ting, som ofte volder dem selv problemer: vigtigheden af et fængende og fokuseret anslag, den klare og læserbevidste formidling, indre sammenhæng, dokumentation og en stærk afrunding.

52 DANSK NOTER

”

Fra konkret til abstrakt: Det retoriske spørgsmål som porten mellem iagttagelse og refleksion Opgave: – Læs Mit liv før ”fedmegabet” og notér, hvornår Kathrine Stampe Andersen skriver konkret, og hvornår hun skriver abstrakt – Skriv selv en tekst på ca. en ½ side, hvor du lader en konkret beskrivelse vokse ind i ét retorisk spørgsmål. Emnet bestemmer du helt selv. Tænk på det retoriske spørgsmål som den port, der forbinder iagttagelse og refleksion – Byt med din sidemand. Læs hans eller hendes tekst grundigt, og formuler herefter på en ½ side de refleksioner, du synes den konkrete beskrivelse og det retoriske spørgsmål lægger op til. Det er vigtigt, at I ikke snakker sammen – Byt herefter tilbage igen, læs hinandens forslag og drøft, hvor tæt de ligger på jeres egne tanker om emnet.

”… men nu skal jeg også passe på med ikke at overfortolke” - den litterære artikel Jacobsen har gjort brug af en kombineret fortæller, da han springer meget i handlingen. Altså har vi en hoppefortæller. Hvis vi skal lave en perspektivering til perioden og J.P. Jacobsens tid, så kan jeg nævne, at den dygtige forfatter virkelig har gjort sig et gennembrud i perioden. Han har anvendt æstetikken til at beskrive kvinden, pigen og omgivelserne i eventyret, hvilket giver teksten liv og dyd. Jacobsen har sine karakteristikker helt i orden, hvilket kan sammenlignes med ham selv. Han var personen som kendte sig selv rigtig godt og grundigt. Han kendte sit temperament Der blev skrevet mange velfunderede og modne litterære artikler ved eksamenen i 2011. Der blev imidlertid også budt på flere interessante og stærkt alternative læsninger af især J.P. Jacobsens To Verdener. Nogle af dem, bl.a. dem der anskuede novellen som en vampyrhistorie eller et kunsteventyr med en lykkelig slutning, var af så alternativ art, at de forbrød sig mod kravet om præcision i faglighed og tekstforståelse i en grad, så det fik (store) konsekvenser for den endelige karakter.

En læsning af de sidste tre års censorevalueringer åbenbarer, at vi står over for fire udfordringer i arbejdet med den litterære artikel: 1) Analyserne er for ufokuserede. 2) Analyserne går ikke tæt nok på teksterne. 3) Læsningerne hæver sig ikke nok over tekstmaterialet; der bliver brugt for få danskfaglige begreber. 4) Perspektiveringerne er for påklistrede og synes i højere grad at udspringe af Litteraturens veje og Fra runer til graffiti end af de forudgående tekstanalyser.

Spørgsmålet er, hvordan vi i arbejdet med skriftlighed tager livtag med så omfattende problemer som vinkling, faglighed, dokumentation og perspektivering?

En oplagt løsning er at gøre skrivning til en naturlig del af den fælles tekstgennemgang. Man kan fx indlede et modul om Martin A. Hansens Agerhønen med at bede eleverne enkeltvis at formulere tre centrale analytiske pointer og udpege de citater, der underbygger disse pointer. Derved tvinges de til at være tekstnære, til at dokumentere, til at hæve sig over teksten (”hvad er det centrale?”) og til selv at formulere – og formidle – deres analyse. Om man herefter vil lade eleverne udveksle deres iagttagelser i smågrupper eller samle de forskellige pointer på tavlen er en pædagogisk smagssag.

På samme måde kan man i slutningen af modulet indlægge ca. 15 minutter, hvor man giver eleverne til opgave at sammenskrive de væsentligste pointer fra gennemgangen og med udgangspunkt heri lave en perspektivering. Her er det afgørende, at vi i lighed med de autentiske opgaveformuleringer retningsbestemmer perspektiveringen og dermed betoner vigtigheden af det vinklede udblik. Det kan man gøre ved at afrunde tekstgennemgangen med en fælles drøftelse af, hvilke større sammenhænge, det ville være meningsfuldt at betragte teksten i. Agerhønen ville fx kunne anskues litteraturhistorisk, genremæssigt, religiøst eller samtidshistorisk. Tilsvarende kunne man afrunde tekstgennemgangen ved at lade klassen bruge 10-15 minutter på at skrive en indledning til en litterær artikel: ”Nu ved vi alt om Agerhønen. Denne viden skal formidles videre til en udenforstående, alment-kulturelt interesseret læser, men først skal vi lige have fanget læseren og have etableret en fælles forståelsesramme. Skriv en indledning, der 1) gør læseren interesseret i at læse videre, 2) præsenterer teksten (forfatter, titel, udgivelsesår), 3) peger ind i selve analysen og fortolkningen”.

Som hjemmeopgave – ellers skriveøvelse i klassen, hvis man har meget overskydende tid – kan man i forlængelse af indledningsopgaven eller som alternativ til perspektiveringsøvelsen ovenfor bede eleverne skrive en perspektiverende afrunding, hvor de 1) samler det centrale op (overblik), 2) peger tilbage til analysen (vinkling), 3) peger ud af teksten (perspektiv), 4) peger tilbage til indledningen (sammenhæng).

Det, vi opnår ved at destillere enkeltdele af tekstlæsningen (og den litterære artikel) og integrere skrivningen i undervisningen, er dels, at vi træner en række delkompetencer, dels at vi nedbryder grænsen mellem ’tavleforståelse’ og ’forståelse i skrift’. En behagelig sidegevinst ved vekselbevægelsen mellem fællesforståelse og individuel skrivning er, at vi slipper for arketypiske formuleringer som ”Det er bare så let, når du står foran os og stiller spørgsmålene. Når jeg sidder alene, kan jeg bare slet ikke finde ud af det”. Øvelse 3: At tænke journalistisk i den litterære artikel Det er altså centralt, at vi fastholder vinklingen, selv når vi lader eleverne arbejde med deløvelser: Det, man skriver, skal altid bevæge sig naturligt frem mod det næste i teksten – og/eller tydeligt udspringe af det foregående. Øvelsen nedenfor kan bruges både i det daglige

DANSK NOTER 53

arbejde med skønlitterære tekster og i forbindelse med den litterære artikel; den har til formål at styrke elevernes fokus på den vinklede analyse. Eleverne noterer deres analytiske pointer (typisk 4-6) i stikord og strukturerer dem. Opgaven er nu at formulere en dækkende, journalistisk overskrift til hvert af de analytiske hovedafsnit. Når skemaet er udfyldt, skal eleverne isolere deres overskrifter, eller mellemrubrikkerne, og tage stilling til, om de er så klare og sammenhængende, at en udenforstående læser alene ud fra dem ville kunne få en dækkende fornemmelse af den litterære artikels overordnede faglige vinkel og struktur. Her er det oplagt at lade eleverne arbejde i par og læse hinandens mellemrubrikker med grundige, kritiske og konstruktive briller. Denne øvelse har især fokus på vinkling, men betoner også både faglighed og formidlingsbevidsthed.

– Lav en oversigt over hvilke ting, analysen skal komme ind på; hvert emne får et selvstændigt afsnit. Sammenfat det i ét emneord, fx ’indledning’, ’komposition’ eller ’fortæller’ – Lav en koncentreret, avisagtig rubrik, der sammenfatter det væsentlige – Skriv i stikord hvilke analytiske ting, afsnittet vil berøre Emneord

Koncentreret, avisagtig Vi skal i det mellemrubrik flg. se på…

3 rituelle punktnedslag: Værktøj til før-skrivefasen Der er sket meget, siden jeg som 1.g’er for mere end 20 år siden fik min første danskstil for: ”Der ønskes en analyse, fortolkning og perspektivering af K. Rifbjerg: Film”. Forbilledlig koncentreret stod formuleringen der med maskinskrift i al sin spritduplikerede vælde.

Duperede af den klokkeklare form turde ingen stille spørgsmål som ”Hvem skriver vi til?”, ”Hvilken sammenhæng skal vores stil tænkes ind i?”, ”Er der noget særligt vi skal fokusere på i vores analyse og fortolkning og perspektivering?” og ”… hvad er en perspektivering i det hele taget?”. Det gjorde heller ikke det store, for stilen levede sit eget isolerede liv, og kun ved tilfældighedernes mellemkomst kunne der ved sjældne lejligheder være sammenfald mellem stileemnerne og det, vi arbejdede med i dansktimerne. Det forblev imidlertid mere eller mindre ukommenteret.

54 DANSK NOTER

Måske er det sat en smule på spidsen, måske er tingene blevet forvredet lidt i min erindring og måske har andre dansklærere haft en helt anden og mere fokuseret tilgang til skriveundervisningen i gymnasiet. Uanset hvad er der i de senere år sket et væsentligt og meget gavnligt skred i vores opfattelse af skriften i undervisningen. Jeg har under indflydelse af dette skred, eller paradigmeskifte, hvis vi skal tage de store ord i brug, slået ned på en række af de problemer, de skriftlige censorer år efter år har påpeget i deres evalueringer, og givet forslag til fokuspunkter og redskaber i arbejdet med de tre genrer. Et hovedbudskab er, at skriveprocessen og arbejdet med genre- og formidlingsbevidst tekstproduktion skal være en synlig og integreret del af danskundervisningen.

Afslutningsvis er der gengivet tre værktøjer, der kan bruges i forbindelse med stileskrivning i den daglige undervisning. De udleveres sammen med opgaven eller opgavehæftet, og eleverne får som lektie at nærlæse opgaver og tekstmateriale grundigt, vælge hvilken opgave, de vil skrive samt udfylde det skema, der passer til den valgte opgaves genre. I timen bliver de sat i grupper sammen med de andre, der har valgt samme opgave, og de kan nu på baggrund af de udfyldte skemaer udveksle ideer, iagttagelser, analytiske pointer og væsentlige tekstpassager. Målet er at fremelske en bevidsthed om den faglige tilgang til emnet og tekstmaterialet, der skal anlægges i stilene samt selvfølgelig at give eleverne ideer både til indhold og struktur. Skemaerne og idérunderne er en fast, rituel bestanddel i arbejdet med stile indtil ca. midten af 3.g. Herefter skal eleverne lære at gå til de skriftlige opgaver på egen hånd, men anbefales fortsat at støtte sig til skemaet i før-skrivefasen.

Kronik: 3 gange pro et contra, 3 gange karakteristik-nedslag Find tre synspunkter i teksten (pro), opstil dem hierarkisk (dvs. det vigtigste først) Kan bruges i både redegørelsen og diskussionen

Formulér modsynspunkter (contra) Kan bruges i diskussionen

Find tre ting i teksten, der er Sæt danskfaglige karakteristiske for argumentati- begreber på dine onsformen (se evt. listen) nedslag

Father Nexus, 2010, (video still) , Video, Digibeta, 8 minutter

Essay: Fra sansning til refleksion – 3 eksempler Konkret: iagttagelse, sansning, eksempel

Abstrakt: refleksion - mere overordnede overvejelser på baggrund af iagttagelse/sansning/ eksempel.

Hvordan hæver jeg mig over det konkrete?

(Dansk-)faglige begreber

Jeg synes at To Verdener er et rigtigt smukt og meningsfuldt eventyr fordi man kan lære ikke at misunde andre. Kvinden har sit største ønske at kunne ro, men får den idé at ”stjæle” evnen fra en anden. I det øjeblik hun gør, så besvimer hun selv. Jeg vil sige, at det er ren karma. Jeg synes at der i teksten er mange træk, som minder om budhismen, men nu skal jeg også passe på med ikke at overfortolke eventyret. Til sidst vil jeg nævne at eventyret bliver sluttet med et digt, som er eventyrets hele budskab. Det er meget sørgeligt, men betydningsfuldt. SLUT:) Note

Litterær artikel: 3 analytiske pointer, 3 tekstnedslag Analytisk

pointe

Danskfaglige begreber

Citat

1. Det udmøntede sig i Skriftlig dansk 2011, stx. Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen. Råd og vink, skrevet sammen med fagkonsulent Susan Mose. Nærværende artikel er kommet til verden før eksamensterminen 2012, og den vil derfor tage sit umiddelbare udgangspunkt i censorevalueringerne fra 2011. Publikationen kan bl.a. findes på fagkonsulentens side på EMU. Fra ultimo august vil censorevaluerin-

SLUT:) Om dette års eksamensstile har været berusende at læse af den ene eller den anden grund vil komme til at fremgå af Skriftlig dansk 2012. Censorernes evaluering af den skriftlige eksamen. Råd og vink. Vi overlader det sidste ord til en af sidste års håbefulde studenter, der fik denne interessante tolkning ud af To Verdener. Skål og god ferie:

gerne for 2012 være tilgængelige sammesteds.

2. Skriftlig dansk på stx – vejledning for lærere og censorer er skrevet af undertegnede og Susan Mose og kan ligeledes findes på fagkonsulentens side på EMU. 3. http://www.bt.dk/danmark/pia-kjaersgaards-du-er-40-selvfed-ogfaerdig 4. Jf. Adornos rammende karakteristik: ”Essayet er en kættersk form, der formår at bryde ud af begrebernes vold” (Theodor W. Adorno: ”Der Essay als Form”(1958), Noten zur Literatur I. Suhrkamp).

DANSK NOTER 55

· v l s o k r n p p s e a o x r n D p o a æ x · l D o k p æ · v l s o k r n p p s e a o r n D p ox a æ x · l D o k p · v l s o k r n p p s e a o x r n a vo op · D nsklæ r-voxp D · k p p s e a o x r n D p o a æ x · v Dansklærer-voxpop l D o k p · v s o k r n p p s e a o x r n D p o a æ x l -v pop · D o k · v s r n p s e a o x r n D p o a æ x · v l D o k rp · v s o r n p p s e a o x r n D p o a æ x · v l D o k rp · v s o r n p p e a o x r n D p o a æ x · v l D o k r p · v s e o r n p p e a o x r n D p o a æ x · v l D o k p · v s er o r n p p e a o x r D p o a æ x · v l D o k r p · v s o re r n p p e a o x r D p o a æ x · v l D o k r p · v s o re r n p p e a o x r D p o æ x · l -v pop D o k r · v s e r r n p e a o æ x r D p o æ x · v l D o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r D p o æ x · v l D o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a klæ er-vox op · D sklær -voxpo klær er-voxp op · Dan sklærer -voxpop r r n p p e a o æ x r l D p o k æ l s -v pop · ox k r v s e r r n o e a p æ x r l x D o k æ o · v l s v k r p s r e o e r n o p r a p æ x l æ x D o l nsk ærer-v pop · Dansk rer-vo p x l æ x · o l k o v k s p v s r n o r n e p e r a x r D p æ o l æ x · v l k o k s r p an klære voxpo · Dans ærer-v x l s o k r n p v s e a o r r n D p ox klæ ære x · Da Voxpop

Redaktionen har spurgt fire dansklærere om, hvordan de arbejder med mundtlighed og medier i undervisningen.

Anne Vibeke Vennerstrøm, Nyborg Gymnasium

Hvorfor er mundtlighed vigtigt i danskfaget?

Sprog og identitet hænger for mig afgørende sammen, og derfor er mundtlighed vigtig i et fag, der handler om samspillet mellem kultur, identitet og udtryksformer. Det er gennem vores sprog, vi fortæller, hvem vi er, og det er gennem dialog og debat, at elever uddannes til ansvarlige samfundsborgere. Arbejdet med mundtlighed har derfor en afgørende funktion som en del af danskfaget og som en del af hele uddannelsen.

Kombinerer du mundtlighed og medier?

(Hvordan?)

Lige nu er jeg optaget af at lade eleverne benytte onlineprogrammet Soundcloud til arbejdet med mundtlighed. Min påstand er, at de lærer meget om kausalsammenhænge og faglig argumentation ved at skulle strukturere mundtligt frem for at skulle træne argumentation på skrift alene.

Jeg grundsætter samarbejdet mellem danskfagets discipliner i mundtlighedsforløbet i 1.g, hvor eleverne først møder forskellige mundtlige genrer med fokus på argumentation, retoriske virkemidler og diskurs. Dernæst producerer de argumenter og forskellige taler, og til sidst prøver de at lave fx tv-spots og pressemeddelelser til en kampagne, så de på den måde sammenkobler mundtlighed, skriftlighed og medier.

56 DANSK NOTER

Lars Winberg, lektor i dansk og musik ved Sct. Knuds Gymnasium

I begyndelsen af skoleåret fik vi i 1y besøg af poetry-slammeren Lasse Thorning i hele fire omgange. Det handlede om at skrive løs og læse op. Der var vilde skriveøvelser, der var rim-øvelser, associationsøvelser, øvelser hvor der skulle skrives på bestemte lyde. Sidst, men ikke mindst skulle eleverne læse deres tekster op - hver gang.

Langsomt slap eleverne den sproglige bremse, og der opstod tekster, som blev dybt poetiske med rim, rytmer og sprogbilleder, der var usædvanligt originale. I formidlingen fik Lasse Thorning lokket eleverne langt ud over skolebornertheden. Der blev hikset, stampet, slået på diverse lydkilder, råbt, hvisket. Også her opstod gradvis en fortrolighed med det at fremføre sin tekst i et forum, der er større end skrivebordsskuffen og med en bevidsthed, der ramlede ud over klasselokalet.

I den daglige undervisning opstod en afsmittende effekt. Eleverne turde skriftligt og mundtligt vove sig længere ud i formuleringer og tolkninger. Men dansktimerne er få og fordringerne mange. Jeg vil ikke sige, at vi har glemt, hvad Lasse lærte os, men vi spræller nok ikke så meget som i begyndelsen. Det må der rettes op på i næste g!

x r D p o æ x · v l o k r p v s ære -voxpo · Dan lærer- oxpop · k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a klæ er-vox op · D sklær -voxpo · klær er-voxp op · Dan sklærer -voxpop r r n p p e a o æ x r l D p o k æ x l s -v pop · o k r v s e r r n p e a o æ x r l D p o k æ x · v l s o k r p v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o nsk ærer-v pop · ansklæ er-vox o x nskl ærer-vo pop · D ansklær er-voxp o x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s r Da klære voxpo · Dan e r p æ x l s o k r n Da klære voxpop · Dans ærer-v x l s o k r n p v s e a o r r n D p e a æ x r l D o k æ o · v l s v k r n p s r e a o e r n D p r a æ x l æ D o l k · v k s v s r n p r n e a o e r a D p r D æ x · l æ · o l k v k s p v s r n o r n e a p e r a x D r D æ o · l æ · v l k k s r p s e n o r r n a p e a æ x D r l p · Dansk rer-vo pop · D nsklæ r e a æ x · r l D o k p æ · v l s o k r n p s e a o r r n D p e a æ x · r l D o æ l op Dansk rer-v pop · k s n e a æ x · r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p e a æ x r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p a æ x l e D o r k p · v s o æ l r n p e k a o xp r s D p n æ x · l e a o r k p D v s o æ · l r n p e k a p x Anne-Sofie Ryrberg Høyer, Tornbjerg Gymnasium

Lotte Christiansen, Skive Gymnasium

At kommunikere betyder ’at gøre noget fælles’. I dag anvendes udtrykket først og fremmest til at beskrive, hvordan en person delagtiggør en anden eller andre i tanker, følelser og erfaringer.

Dette var en af de mange pointer, jeg blev præsenteret for på et fagdidaktisk kursus i dansk.

- Men hvordan kan vi gøre mundtlighed aktuelt, sjovt og vedkommende?

Hvorfor er mundtlighed vigtigt i danskfaget?

I et forløb om retorik og argumentation i 1.g, fornemmede jeg en eftermiddag, at motivationen var stærkt dalende. I pausen måtte jeg stoppe op og gennemtænke, hvordan jeg kunne gøre timen vedkommende for eleverne. Efter pausen vendte jeg tilbage med én lakridspibe i hånden. Eleverne skulle nu argumentere for, hvorfor netop de måtte have piben – og så steg motivationen. Det lod til at det, der fangede eleverne, var overraskelsesmomentet, at noget var på spil, og at emnet var blevet vedkommende. Måske kan aktualitet i sig selv også være en motivationsfaktor. Efter nytår kan det være en oplagt start at tage pulsen på Danmark ved at se på statsministerens nytårstale. I en 1.g. lagde vi først ud med at se youtube-klip af et par af historiens store og afgørende taler - Martin Luther Kings ”I have a dream” og Barack Obamas ”Yes we can” - og herigennem sporede eleverne sig ind på den politiske tales mulige funktion, enorme potentiale, de retoriske virkemidler osv.

Dette dannede grundlaget for, at eleverne i det efterfølgende arbejde med årets nytårstale allerede indenfor de første minutter af talen kunne arbejde som sproglige detektiver og udpege retoriske greb og intertekstuelle referencer til de netop sete historiske taler. Kombinationen af at kunne levendegøre taler ved at se dem fremført, og det, at stoffet er aktuelt, tror jeg, er nogle vigtige bud på, hvad der kan være med til at gøre undervisningen sjov og vedkommende for eleverne - og for os selv.

Mundtlighed er vigtigt i alle fag. Det at kunne formulere sig klart og præcist omkring en given problematik, er ofte den bedste indikator på, at man faktisk har forstået det, man arbejder med. I danskfaget har vi det privilegium, at vi kan sætte særligt fokus på mundtligheden, og det skal vi udnytte til at give eleverne en forståelse af, hvor vigtigt det er, at man kan præsentere sig selv sprogligt – både i det faglige såvel som i det det private rum.

Hvad arbejder du med i forløbet i mundtlighed i 1.g?

Jeg tager som regel udgangspunkt i, at mundtlighed altid udfolder sig i en kommunikationssituation. Ved at anvende fx Roman Jacobsens kommunikationsmodel er det herefter relevant at se nærmere på kontekstens betydning og inddrage sociolingvistiske overvejelser om stil, diskurser mm. Herudover arbejder vi med retorik og argumentation og øver i forlængelse heraf det faglige oplæg.

Kombinerer du mundtlighed og medier?

(Hvordan?)

Jeg lavede engang et mundtlighedsforløb, som var indlejret i et overordnet forløb om TV-nyheder.

Dette blev afsluttet med et projektarbejde, hvor eleverne skulle lave deres egen nyhedsudsendelse og i den forbindelse anvende den viden, de havde opnået om forskellige mundtlige genrer som fx oplæg, debat og forskellige interviewformer.

DANSK NOTER 57

Din forening

Vi priser Helle Helle Dansklærerforeningens Tankestreg går i år til Helle Helle Forfatteren Helle Helle er årets modtager af Dansklærerforeningens pris, Tankestregen. Helle Helle bliver læst fra folkeskole til universitet, læserne holder af hendes tekster, og hendes sproglige jagt på det usagte gør det meningsfuldt at være underviser. Helle Helle ophæver den kunstige skelnen mellem sprog og litteratur – og det i øvrigt i en sådan grad at den påståede smalle sprognørd er blevet bestseller og har fået boghandlernes De Gyldne Laurbær.

Årets Raahauge Bestyrelsesmedlem i Gymnasiesektionen og ansvarshavende redaktør samt billedredaktør af Dansk Noter Sophie Holm Strøm modtog prisen Årets Raahauge for sit frivillige arbejde for Dansklærerforeningen.

Prisen blev overrakt af fællesforeningens formand Jørgen Larsen.

Vi afholder kurser Vi har afholdt skolebaserede kurser for mere end 660 dansklærere Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2012 er netop afviklet. Mere end 660 gymnasielærere har været på et af de 41 kurser som vi har afholdt på landets gymnasier. Du kan læse mere om næste års skolebaserede kurser på vores hjemmeside i august 2012. rker N et vædie r i dansk Digitale me

Til lykke med De gyldne Laurbær. Til lykke med Dansklærerforeningens Tankestreg.

Når bestyrelsen i G mødes Fredag én gang om måneden mødes vi i bestyrelsen i gymnasiesektionen, og på dagsordenen er en bred vifte af emner. Siden jul har vi fx debatteret skriftlighed og mundtlighed, og vi har holdt møde med Susan Mose og sammen overvejet innovation i danskfaget. Vi diskuterer løbende henvendelser fra dansklærere fx om forslag til kurser; om fejringen af Søren Kierkegaard; eller fra forfattere der udfordrer os til i danskfaget at bruge flere ny-danske tekster.

Forlagets bøger bliver evalueret, og i bestyrelsen tager vi initiativer til nye udgivelser. På de seneste møder har vi brugt en del tid på planlægningen af næste års kurser.

I dette skoleår holder vi bestyrelsesmøder fredag den 11. maj og fredag den 16. juni.

58 DANSK NOTER

Vi har fået Undervisningsmiddelprisen 2012 Udgivelsen Netværker. Digitale medier i dansk modtog Undervisningsmiddelprisen 2012 på årets skolemesse i Aarhus. Netværker fik prisen for at være et ”tiltrængt og nytænkende materiale”. Bogen sender ”eleverne ud på deres egne lærerige rejser i cyberspace. De (og deres lærere) vil kunne se bogen som en udfordring der gør dem klogere på digitale medier og mere kompetente og opmærksomme som medborgere” lyder det blandt andet i nomineringen.

Dansklær erforenin

Charlotte Bork

gens forlag

Høvsgaard • Gitte

Lautrup • Mads

Pedersen • Dorthe

Wang

Vi giver mulighed for fast bogpakkevalg Flere medlemmer har givet udtryk for at de ønsker det faste bogpakkevalg tilbage. Du kan tilmelde dig fast bogpakkevalg ved at skrive til dansklf@dansklf.dk.

Opgiv navn, medlemsnummer, bogpakkevalg og evt. anden betaler.

Læs mere om ordningen på www.mit.dansklf.dk/bogpakke/Fast_bogpakkevalg

mQm mQmQ mQmQ QmQmQmQ mQmQ m m mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ Q Q m Q m m m m mQmQ mQmQ mQmQ mQmQ mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQm Q m Q Qm mQm mQm mQm mQm QmQ mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm QmQm mQmQ m m m QmQm mQmQmQm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm QmQm Q Q mQmQ m m m QmQm mQmQmQm mQmQmQm m m Q mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm m mQ mQmQ mQmQ mQmQ QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQ Q m Q Q Q Q Q m m m m m m m Q Q Q Q Qm mQ m Q4m mQmQ QmQmQmQ Qmu dQ –1754) m QmQm QmQm QmQm QmQm lberg (168 mQmQ Q L vig Ho m5 0Q QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ ) mQ m r (1779–18 QmQm mQmQmQm mQ mQ enschläge Adam Oehl mQmQ Qm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm ) m7 2Q mQmQ QmQmQmQ QmN . FQ mv iQ g (1783–18 .S. Grundt mQm Q Q m m m QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ ) Q Q 8 Q 4 8 1 m m (1782– Qm i c h e rm S t . B lQ mQmQ mQS t . m mQmQ Qm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm 875) Q 1 8 0 5 – 1m mQmQ QmQmQmQ QmH . CQ r s e n (Q . A n d em QmQm mQ QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ 12) m 8 5 7 – 1 9Q a n g ( 1m QmQm mQmQmQm mQH e rm m a n BQ mQ 9 4 3 ) mQ Q Q mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm 1 8 5 7 – 1Q m m i d a n (m Q Q Qm n t o p pQ P om m k m i m r n e Q H Q Q Q 9 5 0 ) Qm 1 8 7 3 – 1m QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm QmQmQmJ o h a n n e sQ n s e n (Q Q V. Jem ) QmQm m 9 – 1 9 5 4m ø ( 1 8 6Q mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm mQmQmQM am n N e xm d e r s eQ r t i n A nm QmQ 9 3 – 1 9 7 4 )mQm 8 1 ( n QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ QmQmQmT o Q e s n e mQ m K r i s tQ QmQ m m m Q Q Q Q Q Q Q Q 2) m m 6 m 9 m m 1 m – m m 5 Q 8 Q 8 Q Q 1 Q Q m xen ( K a r e n B l imQm mQmQ QmQmQmQ Qm QmQm QmQm QmQm QmQm Q H a n s e n ( 1 9 0 9 – 1 9 5 5 ) QmQmQm QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ M a r t i n A . QmQm QmQm mQmQmQm mQ m b e r g ( 1 9 2 5 – 1 9 9 9 ) QmQmQmQ mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm Peter See Q1m mQmQ QmQmQmQ Qm mQm Qm –) jerg (193 m m mQmQ QmQ QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ Klaus Rifb Q Q Q m m m Q mQmQ mQmQ mQm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQm Q m m m m m Q Q Q Q Q m m m m m m m m Q QmQ mQmQmQ mQmQmQ mQmQmQ mQmQ mQmQ mQmQ mQmQ mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQm QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ mQm mQm mQm mQ mQ mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ Qm Q Q mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ m m Q Q m m Q NY! Qm QmQm QmQm QmQm QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ QmQm mQmQmQm mQmQmQm Q Q mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm mQm QmQmQm QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQmQ QmQm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ QmQmQmQm QmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQmQm mQmQ QmQmQmQ QmQmQmQ BENEDIKT E F. ROSTBØLL QmQm mQmQmQm & ELISA HYBRIDDIGBETH FRIIS mQmQ

Vi har netop udgivet tre H e n r ikp p id a n to nye bøger til gymnasiet P o n Thor kild

Boru p-Jen

sen

Thork

rup ild Bo

-Jense

n

eN

r fatte Nfor kaNo

•

Kom til vores årsmøde!

g forla

eNs eNiNg erfor klær daNs

NTOPPid HeNRiK PO

XXX

Thor kild

Boru p-Jen

sen, født

7 ansat ved

tysk. 1967-9

ag.

1937, cand.m

Danmarks

,

Lærerhøjskole

AN

Hvis du ikke allerede har bestilt forårets tre udgivelser, har du mulighed for at købe dem fra den 16. april, og er du medlem, får du 25 % rabat.

Med Thorkild Borup-Jensens Henrik Pontoppidan – en kanonforfatter er vi nået til den næstsidste i forlagets kanonserie.

Hybriddigte. Tendenser i ny dansk poesi af Benedikte F. Rostbøll og TE Elisabeth Friis. Bogen indeholder et udvalg af danske digte fra 2004 og frem der har det til fælles at de blander genrer og teksttyper og derved bevæger sig på kanten af skr i alle ivn i n genren ”lyrik”. fag g Sophie Holm Strøm er forfatter til Skrivning i alle fag, et elevhenvendt skrivemateriale der klæder elever og lærere i alle fag på de gymnasiale uddannelser på til at deltage i det samlede skrivekompetenceopbygningsarbejde.

Læs mere om bøgerne på www.mit.dansklf.dk/Boeger_og_undervisningsforloeb/ Seneste_udgivelser til en Forfatter siteterne. ved univer rcensor i dansk ogik, forfatte samtidig urpædag for litterat lser inden Ørum, række udgive en, Poul Munch-Peters t, (fx Gustaf t (fx dramae skabslæsning e og egenar nes histori genrer en), og medier Benny Anders kunstarter et mellem ), forhold essayet , etshistorie. salmen dansk identit bli’r til film«), n og drama forfatter«, (fx »Roma – en kanon Andersen lse: »H.C. p.dk Seneste udgive thorkildboru www. esiden re på hjemm 2010. Se nærme

i dansk og

DANS KLÆR

TENDENSER

ERFO RENIN

GENS FORL AG

I NY DANSK

POESI

Soph

da ns

kl æ

re rf

or en

in ge

i e ho

ns

lm

fo rl

Strø

m

ag

1

Vi udgiver iBøger før semesterstart Udgivelserne Netværker og Begreb om dansk bliver tilgængelige som iBøger før semesterstart 2012. Vi udgiver bøgerne i samarbejde med Systime. Hold øje med www.mit.dansklf.dk

Vi udgiver 6 eBøger Netværker, Begreb om dansk, Begreb om analyse og metode samt tre titler fra serien Kort og godt om: Kort og godt om at argumentere for en holdning, Kort og godt om kognitive metaforer og Kort og godt om at skrive til nettet. De 6 eBøger udgiver vi sammen med Systime, og du kan læse mere om dem i løbet af sommeren på www.mit.dansklf.dk

Mit første årsmøde i Dlf var i 1973 på Blommenslyst ved Odense.

Jeg havde undervist et år på hf-enkeltfag – et område, der på det tidspunkt var en underlig hybrid uden for det egentlige gymnasiemiljø – og jeg ville blot med for at se, hvad der rørte sig i faget mere generelt. Helt stille og roligt. Troede jeg.

Men jeg røg ind i en ophedet debat om, hvorvidt den nye 1974-bekendtgørelse for hf skulle være lige så rabiat som den, gymnasiet havde fået i 1971!!!

Hvor massekommunikation og det udvidede tekstbegreb – oh gys – var blevet en del af faget!

Det blev indgangen til min mere overordnede interesse for danskfaget og dets didaktik – og der er ikke mange årsmøder, jeg ikke har deltaget i siden!

For det er til årsmøderne, vi har muligheden for en fælles drøftelse af, hvad vi vil med faget – både som enkeltpersoner og som gruppe. Her vi får vores kollegiale netværk. Her kan vi inspirere hinanden – og få sat faget i perspektiv.

MEN det kræver jo, at vi møder op. At det bliver et must at deltage!

Gita Pasternak Lektor på Københavns VUC Hvis du er ny dansklærer, så er Dansklærerforeningens Årsmøde en veloplagt og unik mulighed for at få indblik i, hvad der rører sig i danskfaget fagfagligt såvel som strukturelt. Det giver en ekstra dimension på den daglige undervisning at holde sig opdateret og måske endda aktiv i at skabe den faglige identitet, som vi som gymnasielærere bryster os af.

Jeg glæder mig meget til årets tema – “Rod i genrerne” – hvor jeg ser frem til en både dybdegåede forståelse, men også udfordring af min genreforståelse, ikke mindst af nogle af de nyere hybridgenrer, som kan være udfordrende at undervise i. På årsmødet er der både oplæg og workshops, og du kommer til at deltage i foreningens generalforsamling.

Når du kommer tilbage på dit gymnasium, vil du opleve, at du lige har fået trukket harmonikaen lidt ud i forhold til din egen undervsiningsglæde og engagement. Kast dig ud i det, brug din forening!

Mette Møller Jørgensen, Gefion Gymnasium

DANSK NOTER 59

1950’erne drager os med sin dobbelthed Til september sætter årets Golden Days-festival fokus på 1950’erne.

Over 400 debatter, udstillinger, forestillinger og fyndige kulturarrangementer om perioden skal være med til at kaste lys over nutidens dilemmaer.

Af Iben Tandgaard, Golden Days 1950’erne dukker for øjeblikket op i både film, tv-serier, mode, design - og perioden spejles i de aktuelle debatter om velfærdens krise, hverdagens work-life-balance og det moderne familieliv. Det er et årti, der drager os med sin dobbelthed, på en gang traditionelt og moderne, gammeldags og visionært.

Nogle ser 50’erne som en glitrende, glamourøs og eksotisk periode, mens andre opfatter det som et gråt årti, med koldkrig, kommunistjagt, stram seksualmoral og benhårde sparetider. Måske er 1950’erne så aktuelle og omdiskuterede, fordi vi atter lever i en krisetid, hvor vores værdier er til debat og nye visioner savnes.

Historien er et spejl, hvor vi kan genkende os selv - og Golden Days festival om 1950’erne vil med afsæt i historien kaste nyt lys over nutidens aktuelle dilemmaer.

Kunsten som Superhelt Festivalen vil blandt andet gribe fat i det klassiske spørgsmål: Kan kunsten redde samfundet? 1950’ernes avantgarde-forfattere og -kunstnere var ikke i tvivl - deres rolle var at skabe ny mening efter det meningstab, II. Verdenskrig havde efterladt. De skulle gå forrest med deres visioner for en ny og bedre verden, som COBRAmaleren Asger Jorn skrev: ’Lad os genskabe den menneskelige tilværelse’.

Jorn og en række andre europæiske COBRA-kunstnere var samlet om den idé, at kunsten kunne bidrage til samfundsudviklingen ved at påvirke mennesket. De mente, at den abstrakte, ekspressive eller absurdistiske kunst appellerede så direkte til en naturlig fantasi og

60 DANSK NOTER

frihedstrang, at værkerne simpelthen kunne genvække det moderne menneske i både krop og ånd.

Paradisets have foran rækkehuset Samtidig med avantgardens visioner om en ny verden, blev en ny politisk vision om velfærd til konkret virkelighed ude i de nye forstæder, der skød op med ens, gule rækkehuse fulde af kernefamilier med ny bil og amerikansk køleskab. Hér var idealet snarere orden og tryghed end frihed og fantasi - noget som ramte mange af tidens kvinder, der blev hjemmegående husmødre.

Kvindernes erhvervsfrekvens var i 50’erne reelt den allerlaveste i hele århundredet.

1950’erne er en periode fuld af den slags iboende modsætninger - hvor avantgarde-visioner mødte virkelighedens kernefamilie-ideal, hvor kommunistforskrækkelse mødte en stigende internationalisering - og hvor en traditionel seksualmoral mødte en ny tids frigjort teenage-kultur fuld af rock’n’roll, der i længden ikke kunne holdes nede...

Fakta Golden Days festival om 1950’erne finder sted fra 7.-23. september og undervejs kan man opleve over 400 udstillinger, debatter, teaterforestillinger, koncerter, oplæsninger og meget mere.

Find festivalens program her: www.goldendays.dk/ festival - og find alle relevante oplysninger for undervisere her: http://festival.goldendays.dk/aarets-festival/ undervisning-og-laerernetvaerk

Uden for tema

Genkomster og genspejlinger et blik på Søren Ulrik Thomsens Rystet spejl (2011) Af Louise Mønster, lektor på Dansk, Aalborg Universitet Da Søren Ulrik Thomsens digtsamling Rystet spejl udkom første marts 2011, var der tale om en længe ventet udgivelse. Ja, så længe endda, at man kunne være blevet helt nervøs for, om Thomsen havde taget afsked med poesien. Men det havde han heldigvis ikke og heller ikke med den måde at tænke og skrive poesi på, som han udfoldede igennem 1990’erne.1 Tværtimod er Rystet spejl en samling, der ligger i umiddelbar forlængelse af den senere del af forfatterskabet, som intoneres med Nye digte fra 1987 og for alvor træder i karakter i Hjemfalden fra 1991.2 Især er der et tydeligt formelt og tematisk slægtskab imellem Hjemfalden, Det skabtes vaklen og Rystet spejl, hvor spørgsmålet om dødens uundgåelige indskrevethed i livet danner et af de bærende spor, og hvor digtenes æstetik fremviser en række genkendelige træk, bl.a. idet de ofte har en slynget og arabesk struktur, ligesom de i deres sprog på én gang er hverdagslige og højstemte, enkle og paradoksale. Ikke at forglemme at digtene er ualmindeligt stilsikre og smukke, eller rettere skønne for nu at anvende et begreb, som står centralt i Thomsens poetologiske refleksioner og lægger op til en kompleks skønhedsforståelse, der også inkorporerer det hæslige.

I sit eksklusive forfatterskab, hvor digtsamlingerne udkommer med mange års mellemrum, og først når værkerne på alle niveauer er perfekt afrundede, har den modne Thomsen vendt sig mod klassiske eksistentielle spørgsmål.3 Efter at han i essayet ”Farvel til det blå rum” (1990) gjorde status over 80’er-digtningen og lagde afstand til avantgarden, har der ikke været noget med at forsøge på at blive en anden; endsige opfinde sig selv på ny. Det definitivt klingende udsagn fra Det skabtes vaklen om at være ”fyrre og fuldstændig færdig / med at komme til verden”4 har holdt stik i den forstand, at de seneste digtsamlinger fremviser en tydelig fælles linje. Og ligesom Thomsen har vedkendt sig traditionen og herunder for lang tid siden aflagt sin blå læderjakke til fordel for skjorte, seler og tweedjakke, er de seneste årtiers digtsamlinger faldet som brikker i

skabelsen af et overgribende oeuvre, hvor dét, Thomsen har vist sig at være hjemfalden til, ikke mindst er en stadig refleksion over eksistensen og det vilkår, at liv og død er uløseligt forbundet.

Thomsen og traditionen Spørger man mere specifikt til, hvilken litterær tradition Thomsen har hjemme i, er det oplagt først og fremmest at påpege, at han skriver klassiske modernistiske digte, der har fokus på det enkelte jeg; dets refleksioner, sjælelige rystelser og eksistentielle kvaler. Nok har han med tiden fundet et ståsted i kristendommen, der efter sigende er ret så urokkeligt, men det har ikke ændret ved, at han holder sine digte åbne for refleksioner over tilværelsens skælven og skrøbelighed. Dermed toner endnu et centralt træk ved Thomsens senere poesi også frem, nemlig at den skræver over modsatrettede kategorier som tro og tvivl, liv og død, lys og mørke – og ikke mindst formfuldendt skønhed og kaotisk gru. I forlængelse af sidstnævnte begrebspar kan digtenes strenge æstetik og udsøgte form ses som en måde at tøjre og komplementere de ofte plagsomme eksistentielle erfaringer, der karakteriserer dem på et tematisk plan. Som bl.a. Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche havde blik for, er skønhed og grusomhed tæt forbundne størrelser, og med begreber fra Nietzsches Tragediens fødsel (1872) kan kunstværket opfattes som en kamp mellem apollinske og dionysiske kræfter, hvor det apollinske skønhedsslør er lagt skærmende ind over den grufulde dionysiske sandhed. En tilsvarende kunstopfattelse kan man finde i Baudelaires digte og J. P. Jacobsens arabesker, der hører til inspirationsgrundlaget for Thomsens forfatterskab, ligesom Thomsen selv synes at abonnere på en sådan æstetik, når han udtaler, at det eneste, der interesserer ham, ”er skønheden, for kun skønheden kan rumme den grusomhed, vi alene kan acceptere og komme på højde med på æstetikkens niveau.”5 Kombinationen af gennemført skønhedsdyrkelse og kredsen om eksistentielt rystende eller gruopvækkende erfaringer danner også en gennemgående tråd i de nævnte digtsamlinger fra de seneste år, som jeg opfatter som de tættest forbundne.6 Ubærligheden knyttet

DANSK NOTER 61

til livets og tidens gang udgør således et hovedspor i Hjemfalden, hvor en sigende passus lyder: ”At tabe det hele og bære det med sig / som en usynlig skønhed / lagt til ens eneste ansigt. / Indbefatte grusomheden i en grøn arabesk / og være den værdig.”7 Tilsvarende skildres liv og død i ubehageligt sammenviklede former i Det skabtes vaklen, hvilket har et af sine mest konkrete og fysisk frastødende udtryk i det ellers svimlende smukke ”Tilgiv at jeg ser dine knogler før kødet”, hvor det tynde blod fra en kylling i en køledisk ”pludselig pibled / gennem cellofanen og ned i mit ærme”.8 Og endelig handler Rystet spejl i udpræget grad om tab og død og hermed om erfaringer, der i udgangspunktet er smertelige, men som dog får et forsonende skær over sig. Det sker ikke kun, idet de hentes ind i digtningens skønhedsmættede kammer, men også fordi erindringsprocessen selv synes at have noget lægende over sig og åbner for en udvidet tidslighed, hvor det tabte bjerges over i det nærværende. Denne sammensatte tidslighed kan i øvrigt knyttes til hjemfaldenheden, der synes et perspektivrigt begreb at reflektere den senere Thomsen ud fra. Med Jørn Erslev Andersens ord handler hjemfaldenhed nemlig ”også om at åbne en hjemfalden grav på en kirkegård, anerkende dens tidligere beboer, ryste skelettet, give det kød og blod og måske overveje dens næste beboer.” 9 At være hjemfalden vil således sige, at man som menneske erkender at indgå i et større hele og bebo en verden, der ikke kun har huset andre, før man blev til, men hvor andre også vil komme efter, når ens egen tid er forbi. Hjemfaldenheden understreger med andre ord menneskelivets sammensatte tidslighed, hvor nuet til stadighed gennembrydes af fortid og fremtid, ligesom citatet antyder, at man i sit inderste bærer på en kerne, der er ældre og mere omfattende end en selv. Og med det in mente skal vi nu dykke ned i Rystet spejl.

Rystet spejl Som indgangscitat til samlingen står et lille digt af den svenske lyriker Werner Aspenström. Det lyder sådan her: Nylig blive til.

Snart forbi.

Vi? En strøm af langsomme lyn på gaden.

62 DANSK NOTER

Aspenströms digt sætter fokus på en eksistentiel problematik, hvor mennesket ses som et i-spørge-sat og paradoksalt væsen, der lyser op i noget, som på én gang føles at vare længe og dog går hurtigt, og derved er det et godt spejl for digtsamlingen. Det er nemlig ikke mindst dette spørgsmål om eksistensen i tiden; om på én gang at være underlagt tidens vilkår i form af en irreversibel fremadskridende proces, der fører mod døden, og dog gentagne gange mærke nærværet af det forgangne såvel som af det kommende, der optager Søren Ulrik Thomsen i hans nye bog. Endvidere knyttes digtene sammen af oplevelsen af, at mennesket foruden denne særegne tidslighed også er forbundet med en bestemt geografi. Tid og rum er essentielt sammenviklede størrelser, og en gennemgående tråd i bogen spindes på erfaringen af, at et liv optegner sit eget gadenet – sine egne zigzaggende mønstre. I Thomsens tilfælde har dette gadenet primært en specifik københavnsk karakter, bl.a. hører vi om Sølvgade, Nørrebro, Store Kongensgade, Gammel Kongevej, Melchiors Plads, Bartholinsgade og Østre anlæg, men vi kommer også til steder som Hvidovre, Århus, Stevns, lufthavnens gate C27 og Zaragoza, hvorved Thomsens digte til trods for deres lokale forankring indeholder udblik til andre og videre geografiske rum.10 Et andet væsentligt træk ved samlingen er, at den ligesom sine forgængere er præget af metapoetiske refleksioner, og mange af digtene tangerer således forhold vedrørende deres egen tilblivelsesproces og karakter.

Dette metapoetiske perspektiv ligger indkapslet allerede i titlen, der har flere oplagte referencepunkter, og foruden at korrespondere med digtenes spejlinger af det vaklende menneske refererer titlen til digtene selv.

Tydeligst i ”Jeg har sat mig her ved det bageste bord”, hvori titelordene indgår, idet der tales om ”digtets rystede spejl”.11 Det rystede spejl kan ses som et billede på kunsten, der prøver at indramme eksistensen, og i denne samlings tilfælde også mere specifikt bruger digtene som en form for erindringsredskab – som en måde at skabe kontakt til fortiden og de døde på. Som metaforen påpeger, er digtningen dog altid henvist til at være en skrøbelig eller let forvrænget repræsentation.

Den er nødvendigvis afledt i forhold til det, der gengives. Desuden er det et æstetisk raffinement ved bogen, at dens forside er designet på en måde, hvor læseren selv kan få en fornemmelse af en sådan sløret repræsentation. Forfatter, titel, genre og forlag er trykt på en metallisk papirplade, og holder man bogen op foran sit

ansigt, konfronteres man med sit eget spejlbillede i en let retoucheret gengivelse. Præcis fordi digtsamlingens tematik i så udpræget grad er af almenmenneskelig karakter, gives der da også på et dybereliggende plan god mulighed for at genkende sig selv; for at læseren igennem den andens – i dette tilfælde Thomsens – individuelle temperament og hans transformation af personlige erfaringer til kunst kan finde anledning til at se og reflektere over sig selv.

Overhovedet er emner, der tangerer titelordene og dermed handler om spejlinger, blik, syn, belysning og lys eller om noget, der er utydeligt, rystet eller på anden måde ustabilt, i forgrunden i digtsamlingen.

Det oplever vi både i forhold til billeder, der kan ses som variationer over titlen – bl.a. når digtet sammenlignes med et vakkelvornt køkkenbord,12 når der tales om ”digtenes små skæve skure”13 og om ”Dette sorte spejl”.14 Og vi oplever det på et meget basalt niveau, idet næsten alle samlingens digte på den ene eller anden måde berører noget, der har med syn og lys at gøre. Også her er det endvidere karakteristisk, at lyset sjældent er klart og skarpt. I forlængelse af problematikken om den rystede repræsentation er det slørede, skumrede, tågede, disede, dunkle og mørke fremherskende. Digtenes rum emmer af stille melankoli og bringer mindelser om et eksistentielt efterår, hvor det er tid til at erindre og se tilbage. Digtenes rystede spejle virker dermed også som en slags genfremkaldelsessteder for jeget. Selvom Thomsen ikke er mere end 55 år, synes han længe at have været mærket af sin alder, og for det fremstillede jeg gælder, at dets liv så langt fra udelukkende reflekteres i forhold til dets nutid, men at det bærer på en fortid og samtidig for hvert øjeblik henter fremtiden ind. Tidsopfattelsen i digtene er med andre ord af en indre, eksistentiel karakter, som ligger tæt op ad fænomenologiens plastiske og subjektivt konciperede tidsforståelse, hvor de tidslige dimensioner ikke kan tænkes som separate størrelser, men til stadighed interagerer med hinanden.

Huse og spøgelser Dette spørgsmål om bogens eksistentielt fortolkede tidslighed og rumlighed vil jeg forsøge at indfange ved at se på kombinationen af to elementer, hvis tilstedeværelse har slået mig. Det drejer sig om samlingens skildringer af huse og spøgelseslignende figurer.

Inden vi kommer ind på de konkrete fremstillinger af disse størrelser, er det dog relevant at spørge til dem

på et mere overordnet plan. Så hvad er et hus og et spøgelse egentlig for noget? Tager man huset først, er det oplagt at fremhæve, at det er et af de mest fundamentale steder i den menneskelige tilværelse. For rigtigt mange udgør huse den første stedlige ramme, en rekreationsbasis og et forankringspunkt. Som den norske arkitekt Christian Norberg-Schulz fremhæver i Mellom jord og himmel. En bok om steder og hus (1978) er huse på en meget grundlæggende måde bærere af betydning. Det gælder såvel husets konkrete udformning og forskellige komponenter som dets interiør, der som et mikrokosmos reflekterer vores verden og har til opgave at give os en fornemmelse af tilhørsforhold og tryghed.15 Vender man sig derpå mod spøgelset, kan man i Atle Kittangs indledning til Derridas spøgelsesbog, Spectres de Marx (1993), læse, at spøgelser er figurer, der transcenderer gængse rumlige og tidslige kategorier. På én gang hører de til i en åndelig dimension, og dog er de perceptuelle. Spøgelset er dermed i selve sin essens – eller mangel på samme – paradoksalt og dobbeltmærket. Det er en figur, der synliggør det, der ikke er, eller med Kittangs ord: ”Døden, ikkje-livet, fråværet gjer sin tilsynekomst som fråværets nærvær”.16 Og netop en sådan gøren det fraværende nærværende møder man ofte i Thomsens erindringsmættede digte.

I syv af samlingens i alt 42 digte indgår der huse, hvor der enten konkret refereres til spøgelser, genfærd og dødes nærvær, eller hvor der i relation til husene rumsterer noget i et underligt spændingsfelt mellem væren og ikke-væren, mellem lys og mørke, mellem verdensvendt åbenhed og indelukket ensomhed. Det drejer sig om digtene med førstelinjerne ”Jeg drømte at jeg stod i den dystre villa”, ”I Hvidovre, på novemberdage”, ”Efter en dag som måske”, ”Mens jeg drømte om at se det hele”, ”Hvis mørket en dag var brugt op”, ”Da jeg i dag kom forbi dit hus” samt ”I en sen novemberdags svindende dagslys”. Af disse digte er spøgelsesproblematikken dog særligt tydelig i ”Jeg drømte at jeg stod i den dystre villa”, ”I Hvidovre, på novemberdage”, ”Efter en dag som måske” og ”Da jeg i dag kom forbi dit hus”, og dem skal vi derfor se nærmere på i det følgende.

I ”Jeg drømte at jeg stod i den dystre villa” skildres en drøm, hvor den dystre villa, som jeget normalt befinder sig i i sine mareridt, er fundamentalt forandret. Mareridtshuset med dets stereotyper i form af mørke, en vindeltrappe, hemmelige døre, en bundløs

DANSK NOTER 63

kælder og spøgelser er overraskende blevet ”luftigt, lyst og gennemrenoveret”,17 og jeget selv optræder ligeledes forvandlet, eftersom dets ”halvgamle legeme med sjælen på slæb” nu ligner ”et uhyrligt medicinsk præparat”. Forandringen skulle man umiddelbart tro var af det positive, men denne beskrivelse af jeget i kombination med oplysningen om, at ”ikke engang spøgelserne / længere turde overnatte” modsætter sig en sådan tolkning. Der er en klinisk renhed og kunstighed over huset, som prøvede nogen at skjule tingenes virkelige tilstand. Der er noget, der giver mindelser om sminke på et lig eller om et hospitals lugt af sprit som dække for sygdom. Det er helt klart hverken entydigt eller rart, og digtets centrale greb er da også, at det ved at fokusere på forvandlingen lader det gamle og det nye billede glide ind over hinanden. Idet det gamle spøgelseshus benægtes, bæres det samtidig frem i det nyrenoverede hus. Også her oplever vi derfor, hvordan det nye og forandrede interagerer med det forgangne, og samtidig med at spøgelserne er på flugt væk fra huset, er de der dog – ikke mindst i digtet selv. Spøgelset er som nævnt en figur, der befinder sig i et limbo mellem væren og ikke-væren, og en sådan svævende tilstand er karakteristisk for det scenarium, der skildres i digtet, og som foruden konkret at referere til en drøm konnoterer til et efterlivssted, der dets stilfulde, luftige, lyse og lette karakter til trods er sværtet af mareridtets ubehag.

Ligeledes digtene ”I Hvidovre, på novemberdage” og ”Efter en dag som måske” er i den dystre ende, og her finder vi igen forbindelser mellem huse og spøgelseslignende figurer. I det førstnævnte digt bevæger vi os ud i et trøstesløst forstadskvarter med højhuse, der siges at være tilflugtssted for ”alle de vi kendte og elskede / og som nu er døde”,18 og som her kører op og ned i husenes rustne elevatorer. I det andet digt er der en parallel vertikal bevægelse, idet der skildres en person, som er på vej op gennem et hus, men standser og går ned igen. Denne konkrete oplevelse fungerer som en symbolisering af noget, der er på vej til at blive, men alligevel ikke realiseres. Og selvom der ikke er tale om et rigtigt genfærd, handler det dog om en form for væren i et grænsefelt; om noget, som rumsterer på et bagvedliggende plan. Hertil kommer, at digtet har et tydeligt metapoetisk perspektiv. Denne gang i form af et modsætningsforhold mellem en tekst, som jeget læser og oplyser med sit blik, og den urealiserede handlings betydning, som digtet selv siger, at det ikke belyser.

Det synes på den måde at blive tematiseret, at der bag

64 DANSK NOTER

det, vi har kendskab til, er meninger og betydninger, som unddrager sig. I hvert fald i det aktuelle nu, for som indledningsversene ”Efter en dag som måske / om mange år vil give mening” 19 anslår, kan der også være en forsinkelseseffekt knyttet til forståelsen af det, der pågår i øjeblikket.

Det sidste digt, jeg vil fremhæve, og som endnu tydeligere skildrer eksistensens komplekse tidslighed og denne tidsligheds forankring i rum, er ”Da jeg i dag kom forbi dit hus”. Digtet handler om et jeg, der på samme dag passerer to huse, der har haft stor betydning for ham, og som ved synet af disse huse først genoplever en nær persons død, derpå sin egen ungdoms tilbagekomst: Da jeg i dag kom forbi dit hus hvor lysekronen stadig brændte og en natsværmer svimlede rundt i den kridhvide tavshed dit liv har efterladt var det som døde du én gang til.

Men da jeg senere på dagen standsede foran endnu et hus og så op på et åbent fjerdesalsvindue hvor jeg som ung havde siddet fuld af forventning og kigget ud på den støjende verden begyndte fremtiden pludselig forfra.20 Digtet er opbygget af to helmeninger, der begge er arabeske i deres form, og som beskriver to modsatrettede, men lige paradoksale oplevelser, der peger på forskellen mellem den tællende, kronometriske tid – hvor en død ikke kan dø flere gange, lige så lidt som fremtiden kan begynde forfra – og en tidsoplevelse af en anderledes plastisk karakter. Der opereres således med en indre, bevidsthedsmæssig tid, hvor fortid, fremtid og nutid føres sammen.21 En tidsforståelse, som også er understreget i det efterfølgende digt, hvis sidste vers desuden fører spøgelsesfiguren op til tekstens overflade og forbinder den eksplicit med huset: ”så dagen i dag / hvor husene gløder som genfærd / og en pige i porten løfter sin kjole / i endeløs slowmotion / på én gang er før og efter.”22 Exit Det er ikke mindst en sådan åbenhed for oplevelser, hvor tidens forskellige dimensioner, konkret og ab-

strakt, virkelighed og drøm, materielt og immaterielt mødes, der kendetegner Thomsens samling. Det er en samling, som til trods for den usikkerhed, det nu en gang er menneskets vilkår at leve med, ret så suverænt og med sikker æstetisk sans sætter ord til subjektets oplevelse af at bære det forgangne med sig i det nærværende. Thomsens interesse for spøgelser angår derfor heller ikke så meget spøgelset i ’konkret’ forstand, som den peger på en udvidet forståelse af den menneskelige tilværelse, hvor det aktuelle nu er invaderet af det, der har været, og det, der skal komme. Og tilsvarende er det heller ikke så meget det, som huset er i sig selv,

der har relevans. Det er derimod de betydninger, som forbindes med det, og de liv, som har udfoldet sig i det.

Set ud fra dette perspektiv får hjemfaldenheden, som jeg antydede er et produktivt begreb at reflektere Søren Ulrik Thomsens senere forfatterskab ud fra, yderligere nogle dimensioner. Såvel spøgelset som huset, for ikke at sige spøgelseshuset, kan nemlig menes at handle om hjemfaldenhed. Det drejer sig om, at vi er rundet af og som sådan overgivet til nogle bestemte steder og mennesker, der hjemsøger os; om at vi bærer rundt på en fortid og gennem erindringen til stadighed henter den ind i det nærværende.

Litteratur

Noter

Jørn Erslev Andersen: ”Søren Ulrik Thomsen” i Anne-Marie Mai (red.): Danske digtere i det 20. århundrede bd. III, Gads Forlag, Kbh. 2000.

Andersen, Jørn Erslev: ”Klassikens hjemfaldenhed” i Søren E. Jensen og Stefan Lamhauge Hansen (red.): Thomsen som vi kender ham.

Festskrift i anledning af Søren Ulrik Thomsens 50-års dag, Vindrose/ Fønix, Kbh. 2006.

Conrad, Neal Ashley: Skønhedens er en gåde. Søren Ulrik Thomsens forfatterskab, Vindrose, Kbh. 2000.

Kittang, Atle: “Innledning” i Jacques Derrida: Marx’ spøkelser, Pax Forlag, Oslo 1996.

Christian Norberg-Schulz: Mellom jord og himmel. En bok om steder og hus, Universitetsforlaget, Trondhjem 1978.

Thomsen, Søren Ulrik: Hjemfalden, Vindrose, Kbh. 1991.

Thomsen, Søren Ulrik: Det skabtes vaklen, Vindrose, Kbh. 1996a.

Thomsen, Søren Ulrik: En dans på gloser, Vindrose, Kbh. 1996b.

Thomsen, Søren Ulrik: Rystet spejl, Gyldendal, Kbh. 2011

5 Thomsen 1996b, 135.

6 Det værste og det bedste (2001) har også en del træk til fælles med de andre tre værker. Ikke desto mindre er bogen anderledes konceptuelt anlagt, ligesom den i kraft af sin gennemillustrede form placerer sig i et tværæstetisk felt.

7 Thomsen 1991, 27.

8 Thomsen 1996a, 13.

9 Andersen 2006, 93. Som jeg kommer nærmere ind på senere, er hjemfalden et betydningsrigt ord, der er ikke kun handler om gravsteder, der sløjfes og leveres tilbage til kirkegården. Begrebet har også litterær fylde, og i Johannes. V. Jensens Kongens Fald (1900-1901) er der et afsnit, der skildrer Axels vej mod døden og netop hedder ”Hjemfalden”, ligesom Viggo Stuckenberg har skrevet en roman med samme titel (1898).

10 Det er ofte blevet noteret, at Thomsen har et særligt tæt forhold til sin hjemby København, og det fremgår også med al tydelighed af bogen København Con Amore (2006), som han har lavet sammen med Jokum Rohde.

11 Thomsen 2011: 39.

12 Ibid. 19.

13 Ibid. 25.

14 Ibid. 29.

15 Norberg-Schulz skriver, at huse visualiserer erkendelser og mening og har til opgave ”å gjøre menneskenes forståelse av verden synlig som et ’bilde’” (Norberg-Schulz 1978, 81).

16 Kittang 1996, 14.

17 Thomsen 2011, 15. De efterfølgende citater fra digtet refererer til samme sted.

18 Ibid. 26.

19 Ibid. 30.

20 Ibid. 36.

21 Denne oplevelse synes også at kunne forbindes med Prousts begreb mémoire involontaire, som Neal Ashley Conrad perspektiverer til i sin analyse af Hjemfalden, og som angår en spontan erindring, der ”bliver vakt af en sansning eller et indtryk, der udløser en erindring om dengang, man tidligere så, hørte eller smagte det samme. En sådan sensorisk erindring vækker den indre erfaring til live og medfører oplevelsen af, at man befinder sig i begge tider samtidig, eller at man simpelthen står uden for tiden” (Conrad 2002, 295).

22 Thomsen 2011, 37.

Noter 1 Det er i øvrigt en måde, som først høstede stor og nærved udelt anerkendelse for siden at blive forsøgt nedskrevet som altmodisch, overspændt og betænkeligt ciseleret. Ikke mindst af Lars Bukdahl, som fremførte en massiv kritik af Det skabtes vaklen og En dans på gloser. For yderligere information om receptionshistorien knyttet til Thomsens bøger se kapitlet ”Forfatterskabet” i Conrad 2000, 77ff.

2 Selvom det først for alvor er med Hjemfalden, at den eksistentielle problematik om livets og dødens sammenviklethed kommer i centrum, stadfæstes det centrale sporskifte i forfatterskabet normalt til Nye digte (1987). Som Jørn Erslev Andersen skriver i sit portræt af Thomsen markerer denne samling et opbrud med avantgarden og firserdigtningen, og ”Den tidligere nærmest fænomenologiske omgang med eksistentialerne krop og rum forskydes i løbet af 1990’erne i retning af en mere omfattende ontologiserende tone.

Eksistens er nu noget andet og mere end det berømte diktum ’jeg er her fordi jeg er her’ fra Mit lys brænder” (Andersen 2000, 297).

3 I Søren Ulrik Thomsens essay ”En dans på gloser – eftertanker om den kunstneriske skabelsesproces” (1994/95) kan man læse mere om den senere Thomsens poetik, der har værket som omdrejningspunkt og taler for afsluttethed som et afgørende kriterium.

4 Thomsen 1996a, 23.

DANSK NOTER 65

Kursus

Dansklærerforeningen/G Sektionen for stx og hf

Årsmøde 2012 Rod i genrerne Torsdag den 4. oktober kl. 13. til lørdag den 6. oktober kl. 11 Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart Mens vi underviser i genrer som sikre størrelser, forsvinder de faste former rundt omkring os. Det gælder genrerne i den smalle æstetiske betydning af ordet som fx litteraturens genrer, og det gælder genrer bredt forstået som kategorier gennem hvilke vi orienterer os i verden. I danskfaget bestemmer vi genreforskelle mellem fx skriftlighed og mundtlighed, realisme og modernisme, dokumentar og nyhedsjournalistik. Genrer er til forhandling. De er på den ene side faste størrelser som vi genkender og har forventninger til, og på den anden side historisk foranderlige. I disse år tales der om nye genrer hvor det skriftlige bliver mundtligt, den skrevne tekst blandes med links og billeder på nettet, og det selvbiografiske driller de litterære genrekonventioner. Årsmødets oplægsholdere giver bud på de seneste tendenser, og vi vil diskutere hvordan vi kan bruge dette i undervisningen.

Til programmet er foreløbigt planlagt: Oplægsholdere: Gunhild Agger, Ole Togeby, Svend Skriver Workshopper med oplæg om konkrete genre-problematikker Nyt fra fagkonsulenten Generalforsamling i Dansklærerforeningen/G med debat om faget Fredag aften med Jens Blendstrup Lørdagsbrunch med forfatter Pris 4500 kr. for medlemmer af Dansklærerforeningen, 4700 kr. for ikke-medlemmer Ved tilmelding for flere medlemmer i dobbeltværelse: 4000 kr. per person Tilmelding sker på dansklf@dansklf.dk eller www.mit.dansklf.dk

Dansklærerforeningen/E-sektionen for hhx, eud og htx afholder i år dele af årsmødet i samarbejde med G-sektionen E-sektionen holder generalforsamling torsdag, og der vil være møder med fagkonsulenterne fredag.

Tidspunkt: Torsdag d. 4. oktober kl. 10 til fredag 5. oktober kl. 15 (med mulighed for at blive til lørdag). Program og tilmelding følger på foreningens hjemmeside.

Pris Torsdag incl middag – 1500 kr..

Torsdag og fredag til kl. 15 incl eftermiddagskaffe: 3000 kr.

Torsdag, fredag og lørdag 4500 kr.

I alle tilfælde ekstra gebyr på 200 kr. for ikke medlemmer

66 DANSK NOTER

G-bestyrelsen Formand Claus Nielsen Korsagervej 5 9400 Nørresundby Tlf.: 9817 9805 cni@vucnordjylland.dk Næstformand Birgitte Darger Nørre Side Allé 2, 3.th, 2200 København N Tlf.: 3535 1073 bda@detfri.dk Kasserer Sune Weile Ildfuglevænget 80 5260 Odense S Tlf.: 2578 7435 weile@galnet.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer Ivar Lærkesen Baneparken 2 3720 Aakirkeby Tlf.: 5697 2547 ILaerkesen@gmail.com Liselotte Henriksen Poppel alle 5 2650 Hvidovre Tlf.: 3649 7688 Mobil: 2258 1874 lh@mail.gsk.dk Sissel Worm Glass Goethesgade 19 6400 Sønderborg Tlf.: 2818 7868 sissel.w.glass@statsskolen.dk Sophie Holm Strøm Hunderupvej137 5230 Odense M Mobil: 2613 1085 sophiestroem@gmail.com Mette Møller Jørgensen Ved Linden 13, st th 2300 København S. Tlf.: 5129 5733 mjo@gefion-gym.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: (Koordinator står først) Skolebaserede kurser Sune Weile, Ivar Lærkesen Regionskurser Birgitte Darger, Claus Nielsen, Ivar Lærkesen Internatkurser Birgitte Darger, Liselotte Henriksen Bogudvalg Birgitte Darger, Liselotte Henriksen, Sissel Worm Glass Hjemmeside Ivar Lærkesen Repræsentant i PS Claus Nielsen Nordisk Udvalg Ivar Lærkesen Det nordiske redaktørsamarbejde Sophie Holm Strøm Repræsentant i Dansk Sprognævn Anders Svejgaard Pors Repræsentant i Dansklærerforeningens Hus A/S bestyrelse Birgitte Darger Repræsentant i GYMsprog Birgitte Darger Repræsentant i Fagligt Forum Claus Nielsen

Regionsrepræsentanterne København/Bornholm Ledig Sjælland Christian Højgaard Mohn Maribo Gymnasium Jernbanegade 12 1tv 4930 Maribo Tlf.: 2192 6550 christian@chmohn.dk Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium Mølvangvej 58 7300 Jelling Tlf.: 7587 2745 MM@fredericia-gym.dk Midtjylland Lars Dalum Granild Silkeborg Gymnasium Lillehammervej 5 8200 Århus N Tlf. 8618 7980 lg@silkeborg-gym.dk Nordjylland Irene Kemp Hessellund Nørresundby Gymnasium Risbjergvej 4 9260 Gistrup tlf.: 9636 4858 ihe@nghf.dk

Fagkonsulent Susan Mose Skovgaardsvej 31 5230 Odense M Tlf.: 2557 4154 susan.mose@uvm.dk

Jette Sindberg Martinsen Maribovej 4b 2500 Valby Tlf.: 2248 5483 js@norreg.dk

DANSK NOTER 67

IDNR 46586

Bestyrelsen ønsker alle lÌsere og medlemmer af G en god sommer