Cecilie Eken
DESTÆRKESTE
Illustreret af Els Cools
TAK
Forfatteren vil gerne sende en stor og varm tak til alle, der har delt ud af deres erindringer eller på anden måde bidraget til arbejdet med denne bog – ikke mindst Sara Alkhalaf, Nada Naanaah, Merete Cordes, Inge Tralov Mondrup, Ella Starberg, Edel Vestergaard, Anne Gry Haugland, Linnea Heydenreich, journalist Stine Skaaning Ellerbæk, forfatter Michael Müller og vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen fra Frederiksberg Stadsarkiv.
Cecilie Eken
Illustreret af Els Cools
Prolog
Børnene er de stærkeste
Se, hvad de kan klare
De bliver født og nogen bestemmer over dem
De kan blive afbrudt i deres leg og latter
De kan blive skældt ud råbt ad og slået eller sat til at arbejde for de voksne indretter verden
Og deres krig rammer også børnene
Bomber kan falde over dem og dræbe deres forældre søskende, venner, lærere og alligevel lever børnene videre trods alt
De lever videre så længe de kan
Behøver vi tænke på det?
Er vi virkelig nødt til at tale om børnene og krigen når vi helst vil vende hovedet væk?
Hvorfor skal vi mindes om at der findes børn der ikke får lov til at leve let og ubekymret selvom ingenting er deres skyld?
Det er for hårdt
Det er for tungt at bære
Det er lettere at lægge det til side tænke på noget andet glemme det
Men hvis vi gør det vælger vi også at glemme at krigen findes at nogle børn bærer på minderne at det bliver endnu tungere for dem hvis de skal gå med det hele alene
For børnene lever jo videre
Deres hjerte fortsætter med at slå deres lunger trækker vejret ind og ud
Så gamle kan de blive at de slet ikke ligner børn længere
Se, hvad de kan klare
Ingen er stærkere end dem
(Mona) – Forår 2023
Der står vistnok et spøgelse
midt på fortovet
En pige
måske elleve år
Hun har sideskilning
og bølget hår med en sløjfe i en mørk kjole med hvid krave
strømper til knæene
men ingen sko
Hun er helt dækket af gråt støv som et barn fra en anden verden tænker pigen der sidder i bussen og drejer hovedet efter pigen på fortovet
Det føles som om de ser på hinanden et kort sekund
så kommer træerne og de parkerede biler i vejen
Hun strækker halsen
men den anden pige er væk
Måske så hun forkert
Det skete jo på et øjeblik
Alligevel dunker hendes hjerte og det strammer i hendes hals
”Vi ses, habibti-baba,” sagde hendes far i morges da hun gik
Han sad i sofaen og spiste makdous og labneh og var gået i stå med et stykke brød i hånden
for fjernsynet kørte med nyhederne
på arabisk
kampvogne et eller andet sted
mænd i uniform
noget fra en krig i et andet land
og han kiggede ikke engang på hende
Hun har heller ikke fortalt
hvad hun skulle med klassen i dag for hun kan jo godt klare det
Hun kan godt sidde i en bus
Hvem kan ikke sidde i en bus?
Farven er gul, sæderne blå, stoffet har små hår
Egentlig vil hun helst stå op
nær udgangen
men deres lærer Ditte
siger de skal sætte sig
så hun har valgt pladsen lige ved døren ind mod gangen
Folk står hele tiden af og på
Tjek ind, tjek ud
De andre snakker
Selv er hun sådan en der ikke taler så meget en der går stille rundt
Hvis nogen spørger hvordan hun har det
Ditte for eksempel har hun lært at svare ”fint”
men ingen ved, hvordan hun har det heller ikke hende selv
Det er lettest
når der er ro omkring hende
ikke mørkt
men lys og luft
og ikke for mange mennesker
helst nogen hun kender
Derfor har hun heller ikke
så mange venner
men hun har nogle
Alia
Emilie
Hun kan godt grine og pjatte
og hun har sin telefon
Den tager hun frem
ser på reels med katte
indtil Ditte kalder
”Kom, Mona, så skal vi af.”
Søs – Forår 1945
Det er koldt på trods af solskinnet
og det blæser
men i det mindste regner det ikke tænker hun for hun har kun knæstrømperne på i dag
Hun har gået den her vej forbi hækkene og villaerne siden 1. klasse
Nu har hun Tulle med som altid går så langsomt råber
”Vent på mig, Søs,” hele tiden
så hun ikke kan gå raskt til og hun vil ellers gerne nå hen
og snakke lidt med de andre piger før timen begynder
Finde ud af om Else stadig er syg
Det håber hun ikke
men hele tiden er hun nødt til at standse vende sig rundt og vente på
at Tulle får løbet hende op for selvfølgelig venter hun altid
”Kom nu, skynd dig!”
Engang var det gode ved at være den ældste
at hun var den der fik nyt tøj og nye sko
som Tulle så skulle arve
Nu med krigen er det sjældent
hun får noget nyt
Det hele er brugt, gammelt, syet om
selv den sorte kittelkjole til skolen
har mor købt af en af de ældre pigers mor og de brune lædersko
hun har på
har hun overtaget fra sin kusine
De er lidt for store stadigvæk
selvom de er snøret stramt
men heldigvis
er hun for gammel til at gå med de hjemmestrikkede uldgamacher
Tulle får på lavet af optrævlet garn
De kradser
(Mona) – Forår 2023
Nationalmuseet
Hun er ikke helt sikker på hvad national betyder men udstillingen handler om vikinger
våben og ting i metal de har fundet i jorden
Danskerne var også soldater for mange år siden
Hun kan ikke lide at der ikke er vinduer i rummet men hun prøver at lytte koncentreret til det Ditte forklarer da hun peger på sværdet også selvom
Yusef og Oscar hvisker og der ligger et skelet i montren
Kun et par gange overvejer hun om pigen mon stadig står der på fortovet når de kører tilbage med bussen
CECILIE EKEN (f. 1970) har skrevet eventyrlige og poetiske bøger for børn og unge siden 1993, bl.a. billedbøgerne
Mørkebarnet og V og romaner som Den Sorte Safir, Sikkas fortælling og
Sølvblomst. Som forfatter holder hun af at bruge sin fantasi og skabe sine egen verdner – men lader sig ofte inspirere af virkeligheden og forskellige historiske perioder. Se også www.cecilieeken.dk
ELS COOLS (f. 1966), der har lavet illustrationer til denne bog, er født i Belgien og bor og arbejder i dag i Fåborg. Els arbejder både med at tegne og male.
Og hun laver både store malerier på huse og laver illustrationer til børnebøger. Els Cools billeder er stærke og spændende og viser ofte noget, der ligger på grænsen mellem drøm og virkelighed.
De stærkeste
Af Cecilie Eken
© 2024 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp Illustrationer: Els Cools Grafisk tilrettelæggelse: Inge Rand
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2024
ISBN 978-87-7211-473-6
Find gratis undervisningsforløb til De stærkeste her
dansklf.dk
Det er for hårdt
Det er for tungt at bære
Det er lettere at lægge det til side tænke på noget andet glemme det
Men hvis vi gør det vælger vi også at glemme at krigen findes at nogle børn bærer på minderne at det bliver endnu tungere for dem hvis de skal gå med det hele alene
er en serie af litterære værker, der er særligt egnet til at bringe ind i litteraturundervisningen. De stærkeste er et langdigt om børn og krig.
To tidsaldre flettes sammen: 2. verdenskrig, hvor et søskendepar oplever bombningen af Den Franske Skole, og nutiden, hvor en pige er flygtet til Danmark fra Syrien. På tværs af tid og sted bliver børnene ramt af de voksnes krig, der mærker dem for altid.