Illustreret af Kirsten Gjerding
Den forheksede prinsesse og fyrtøjet
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Anette Wilhjelm Jahn
Den forheksede prinsesse og fyrtøjet
Illustreret af Kirsten Gjerding
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
2
Der var engang en lille dreng, der hed Hans Christian, og han havde næse for eventyr. Stor næse. Moren ville have, han skulle være skomager ligesom faren, men Hans Christian var mere interesseret i at danse, spille teater og høre eventyr.
Hver eftermiddag kom hans farmor på besøg, og hun elskede at fortælle ham eventyr. Hun brugte ikke en bog, hun fortalte bare, sådan som hun huskede historierne. Et af hendes bedste eventyr kaldte hun for Den forheksede Prinsesse og fyrtøjet. Om en prinsesse, der er spærret inde af sin far i et højt tårn. Og om en soldat, der befrier hende og får hjælp af et gammelt fyrtøj. Eventyret var så spændende, syntes Hans Christian, at det blev boende i hans hjerte.
Da han blev voksen, kunne han stadig huske eventyret, og en dag stillede han sig ved sin skrivepult, dyppede sin skrivefjer i det sorte blæk og skrev eventyret ned i en bog. Men han skrev det på sin helt egen måde, for det kunne han! Og så sagde man om ham, at han var kunstner og skrev kunsteventyr. Det blev hans første eventyr, og han kaldte det for Fyrtøjet. Det eventyr kender I sikkert allerede. Det gør de fleste børn i verden nemlig. Men det er ikke alle, som kender farmorens eventyr. Nu skal I bare høre.
Den forheksede prinsesse og fyrtøjet
Dervar engang en soldat, som var på vej hjem fra krigen.
“Et-to-et-to-højre-venstre-sutsko,” sang han, mens han marcherede hen ad landevejen. Han havde lange støvler, rygsæk på ryggen og en blank sabel i siden. “Et-to-et-to-højre-venstre-sutsko.”
Han havde gået langt, så han lagde sig i grøften og faldt i en dyb søvn. Her drømte han, at han blev konge. At han sad helt alene i en guldkaret, som blev trukket af hvide heste. De kørte ham gennem byen, og folk bukkede og skrabede for deres konge, mens de råbte: “KONGEN ER STOR!”
Da han vågnede, sprang han på benene.
“Sikke en drøm. Jeg vil være konge!”
4
Glad marcherede han videre hen ad landevejen: “Et-to-et-to-højre-venstre-sutsko.”
Nu kom han langt ind i en mørk skov og kunne høre nogen synge. Foran ham stod et kæmpe elletræ med enorme rødder, der stak op rundt omkring. Han gik rundt om træet, og under den største rod sprang en heks rundt og skrålede med sin dybe, hæse stemme:
“Jeg er en heks, jeg er vild, vild, vild.
Jeg er en heks, jeg laver ild, ild, ild.”
Midt i dansen stoppede hun op.
“Nu brænder jeg hele skoven ned, gør jeg!”
Hun trak et gammelt fyrtøj op af lommen og slog ild, så det gnistrede.
“Du må da ikke sætte ild til skoven,” udbrød soldaten.
Heksen, som troede hun var alene ude i skoven, blev så forskrækket, at hun snublede i sit lange hår og kom til at kaste fyrtøjet højt op i luften. Det faldt ned i et hul oppe i træet.
“Din møjsoldat! Nu har jeg mistet mit fyrtøj!”
Hans Christians eventyrlige lege
Da H. C. Andersen var dreng og blev kaldt for Hans Christian, elskede han sin farmors eventyr. Faren lyttede ofte med fra sit skomagerværksted, der var indrettet i den ene side af deres stue. Her stod også det lille dukketeater, som faren havde bygget til ham. Bagefter spillede Hans Christian gerne eventyrene for farmoren og faren. Andre gange løb han ned til åen, hvor hans mor vaskede tøj i det kolde vand. Mellem skræppeblade og inde under hyldetræerne legede han historierne. Han fandt også et elletræ og forestillede sig, at det var her, soldaten mødte den forheksede prinsesse. Lige som Hans Christian kan I også lege eventyret på forskellige måder og rejse længere ind i den eventyrlige verden. Med hænderne kan I fortælle eventyret på ryggen af hinanden som en slags sansefortælling. I kan dramatisere og synge eventyret i en teatersangleg. I kan også lave dukker og spille dukketeater. Eller forme eventyrlige guldmønter i ler.
Mød forfatteren
På korte videoer inviterer forfatteren jer indenfor i eventyrets univers. Hun lærer jer bogens sang og remser, og hun viser både, hvordan I fortæller Den forheksede prinsesse og fyrtøjet som tegnefortælling og som sansefortælling. Alt sammen her: dansklf.dk/fyrtoejet
30
Eventyrlige guldmønter
Soldaten var først forelsket i de klirrende guldmønter. Hvordan mon de har set ud? I kan forme jeres egne guldmønter og hænge dem op i klassen, så det ’regner’ med penge.
I skal bruge:
• En klump ler (hvid ler, selvhærdende ler, trylledej, modellervoks, polymer-ler eller silk clay)
• En kop vand (det er din lim, men brug kun en dråbe på fingerspidsen)
• En fugtig klud (som kan holde dit ler fugtigt)
• En tandskik (som du ridser med i mønten)
• Et stykke pap (som du kan bruge som underlag)
• Et stykke plastik (som dækker mønten, mens den tørrer)
• Maling (guld)
Sådan gør I:
I former først en flad mønt af leret, som er lige så tyk som jeres tommelfinger og lige så stor som bunden af et vandglas.
Bagpå ridser I forsigtigt jeres navn og årstal med tandstikken. Derefter laver I et lille hul til ophæng.
Til møntens forside former I delene til et ansigt (ansigt, øjne, næse, mund og hår), som I limer på ved at duppe med en våd finger. Overvej, om jeres mønt skal have et ansigt af kongen, dronningen, soldaten eller prinsessen?
Eller af en af hundene eller noget andet? Overvej også, om der skal ridses ord ind i mønten?
Kanten af mønten kan rilles som en mønt.
Lad eventyrmønterne tørre langsomt ved at lægge plastik løst hen over dem.
Bagefter kan I male mønterne med guldmaling og hænge dem op.
31
Kilder
De vilde svaner og andre folkeeventyr. Sidestykker til syv af H. C. Andersens eventyr.
Else Marie Kofod, 1989, Foreningen Danmarks folkeminders skrifter.
De 21 nedskrevne, danske versioner af eventyrgruppen Ånden i lyset, som er oplistet i Else Marie Kofods bog, og som Det Kongelige Bibliotek har ladet mig læse i de originale håndskrifter.
Tak til
Alle de børn, som jeg mundtligt har fortalt historien til, og som gennem deres engagerede og kropslige lytten har været med til at udvikle fortællingen og legene. Johs Nørregaard Frandsen og Henrik Lübker for respons i forhold til H. C. Andersen. Thomas Gitz-Johansen for engageret medlæsning i et jungiansk perspektiv. Min mor, Inge Ring Andersen, som har skabt kostume og scenografi til forestillingen. Og endelig min mand, Peter Jahn, som fik tændt fyrtøjet i sine øjne, hver gang han læste med.
Den forheksede prinsesse og fyrtøjet
Af Anette Wilhjelm Jahn
© 2023 Dansklærerforeningens Forlag
1.udgave, 1. oplag 2023
Forlagsredaktion: Erica Price Terp
Illustrationer: Kirsten Gjerding
Grafisk tilrettelæggelse: Nina Hagen
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
ISBN: 978-87-7211-347-0
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2023
dansklf.dk
Mød forfatteren på jahnstory.dk/ fyrtojet
Han har glemt mig, tænkte hun og samlede trist sit lange hår omkring sig. I det samme ramte morgensolen vinduet. Om lidt blev hun forvandlet til heks, og så ville soldaten løbe skrigende bort.
H.C. Andersen skrev Fyrtøjet ud fra et folkeeventyr, som hans farmor fortalte ham som barn. Den forheksede prinsesse og fyrtøjet er skrevet på ryggen af de tidlige versioner af eventyret, så det på én gang fører tråde tilbage til H. C. Andersens barndom, og samtidig er skrevet ind i vores tid.
I denne version er heksen og prinsessen den samme. Om natten er hun spærret inde og om dagen forvandler hun sig til en hæslig heks, der ensomt vandrer rundt i skoven. Herude møder og forelsker hun sig i soldaten. Men hvordan skal prinsessen få soldaten til at forelske sig i hende fremfor i de glimtende guldmønter? Og hvordan skal hun få kongen til at ophæve forbandelsen?
Bagerst i bogen er der eventyrlige lege, som understøtter en kreativ bearbejdning og fortolkning af eventyret.