Pernille Byberg Christoffersen
Det er goth!
En rejse ind i den
gotiske litteraturs motiver
Det er goth!
En rejse ind i den
gotiske litteraturs motiver
Pernille Byberg Christoffersen
INDHOLD
FORLØB
FORORD 3
INTRODUKTION 5
DEN GOTISKE SKURK 8
DEN FØRSTE GOTISKE ROMAN – SLOTTET I
OTRANTO 8
DEN GOTISKE SKURK – EN KOMMENTAR TIL
SAMTIDEN 9
DE UDØDE KROPPE OG DEN UDØDE FORTID –VAMPYREN OG MONSTRET 10
ET MØDE IMELLEM FORTID OG NUTID 12
ARBEJD VIDERE MED DEN GOTISKE SKURK 12
FORNUFTENS GRÆNSELAND OG
DOBBELTGÆNGEREN 14
ROMANTISMEN – EN LITTERÆR BEVÆGELSE IND
I DET GRIMME, GRUMME OG FORBUDTE 14
GALSKAB, SINDSSYGE OG DEN UPÅLIDELIGE
FORTÆLLER 15
DET SOM LURER BAG FACADEN:
MENNESKESKELIGE SKYGGESIDER 18
ARBEJD VIDERE MED DEN SINDSSYGE OG DOBBELTGÆNGEREN 20
DEN KVINDELIGE GOTIK 21
DET KVINDELIGE OPRØR – GOTIKKEN SOM VENTIL 21
DET KVINDELIGE OPRØR – ÆGTESKABET OG HJEMMET 23
ARBEJD VIDERE MED DEN KVINDELIGE GOTIK 25
ANTOLOGI
H.C. ANDERSEN: “SKYGGEN”, 1847 27
B.S. INGEMANN: “GLASSKABET”, 1847 36
EDGAR ALLAN POE: “HJERTET, DER RØBEDE”, 1843 39
LAURIDS SKANDS: “GOLGATASTUDIEN” (UDDRAG), 1918 44
SELMA LAGERLÖF: “SPØGELSESHÅNDEN”, 1898 52
CHARLOTTE PERKINS GILMAN: “DET GULE TAPET” (UDDRAG), 1892 61
CHARLOTTE WEITZE: “BILLER”, 1996 70
LITTERATUR 78
FORORD
Grufulde historier med uhyrer og overnaturlige hændelser har altid fascineret mennesker. Middelalderens folkeviser og folkeeventyr vrimler med hulryggede elverpiger, forføreriske dæmoner og fatale havmænd. Romantismens dyrkelse af følelseslivet åbnede sprækken til det ubevidste og til det dunkle, og i litteraturen dukker dobbeltgængere, dæmoner og spøgelser op. Psykoanalysens fader, Sigmund Freud, bruger i begyndelsen af 1900-tallet begrebet “das Unheimliche”, det uhjemlige, til at beskrive denne menneskelige erfaring af, at det, man tror at kende, viser sig at være noget andet – at overfladen bedrager, og at der i den hjemlige idyl huserer noget uset i skyggerne.
Den engelske variant af de grufulde historier kaldes gotisk litteratur. ‘Gotisk’ er betegnelsen for den middelalderlige arkitektur, der er snørklet og detaljerig med søjler, buer og hvælvinger. På samme måde søger gotisk litteratur mod det ikke-rationelle, og den stiller spørgsmålstegn ved oplysningstidens idé om det fornuftsbestemte menneske og den moderne verdens skismaer. Gotikken skaber en universel usikkerhed om virkelighedens grænser og om menneskets evne til at erkende disse, men den afspejler også samtidens spændinger og en nostalgisk længsel efter fortiden.
Den gotiske litteratur er velkendt og har været dyrket i især engelske og amerikanske litterære miljøer, men genren opnåede ikke det samme fodfæste i dansk litteratur. Det betyder dog ikke, at skræklitteraturen ikke har været eksisterende blandt de danske og nordiske forfattere.
Denne bog tager udgangspunkt i den engelske variant af genren og dens spor ind i dansk litteratur fra 1800-tallet og frem til i dag. Forløbets tekster og de indledende kapitler vil tage dig med på en rejse igennem fortidens litterære tekster, men de vil også sætte dig i stand til at genkende gotikkens kendetegn på tværs af fortid og nutid. Særligt for bogen her er pointeringen af gotikkens motiver. De litterære motiver vil fungere som vejvisere i en færd igennem denne bogs udsnit af en rig genre, som spænder fra det tå-krummende til det rebelske. Og til at læse videre på egen hånd.
Bogen indeholder dels en forløbsdel med indføring i litteraturen og motiverne og dels en antologidel med de udvalgte tekster. På Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside ligger forløbsbeskrivelser med modulplaner, øvelser og skriftlige opgaver, som kan bruges til forløb på ungdomsuddannelserne. God læselyst ind i gotikkens univers!
FORLØB
INTRODUKTION
En rejse ind i gotisk litteratur betyder ikke kun en rejse ind i nervepirrende og obskure fortællinger, det er også en rejse ind i en genre med et specifikt formsprog, som både gør den distinkt og genkendelig for dens læsere – men også foranderlig og rodet. Den gotiske litteratur har det nemlig med at stritte i forskellige retninger, og den ser forskellig ud på tværs af århundreder, på tværs af lande og på tværs af køn. Genren har derfor dannet sig et lige så forskelligartet udseende som kropsdelene i Victor Frankensteins ikoniske monster.
Det, som i høj grad gør den gotiske litteratur genkendelig, er genrens litterære historie og de motiver, som genren benytter sig af, og som i dag er blevet fast inventar i populærkulturen. Uden at du nødvendigvis ved det, er du formentlig allerede stødt på flere af den gotiske litteraturs motiver. I løbet af dette forløb vil du blive klogere på nogle af dem, som du måske allerede kender, samt dem, du endnu ikke har hørt om.
Gotikken som litterær genre opstår i sidste del af 1700-tallet, og den kan ses som en modreaktion på oplysningstidens dyrkelse af fornuften. Oplysningstiden vægtede fornuften og videnskaben, men det skabte et behov for det overtroiske i en verden, som gradvist bevægede sig mod at blive mere og mere rationel. I flere af de gotiske værker møder vi en åbenhed for det, fornuften ikke kan forklare, også selv hvis monstrene viser sig at være uden hugtænder eller klør, men i stedet udgøres af dårligdomme hos virkelighedens mennesker.
I den tilsyneladende kamp imellem det rationelle og det overnaturlige ligger der reelt en kamp imellem den moderne verden og den efterladte fortid. I den gotiske genre er fortiden noget, som nægter at dø, og den trænger sig på i historierne i form af væsener, myter, forbandelser, men også personer, som vender tilbage. Det samme gør sig gældende for selve genren, for teksterne er ofte produkter af forfatternes rov i den forudgående litterære arv, som de har riet sammen og muteret i deres værker. Når vi læser gotiske fortællinger, træder vi derved også ind på litteraturhistoriens kirkegård, hvor vi møder litterære genfærd. Det, som kan gøre os i stand til se genfærdene og fortiden vækket til live, er motivdannelserne. Motivdannelserne er en grundlæggende del af den gotiske litteratur, og de gør os i stand til at trække tråde imellem teksterne på trods af deres forskelligartede udseende og fødselstidspunkt. Den gotiske litteratur er om noget en litteratur, som er intertekstuel og selv-refererende.
Vilhelm Hammershøi: Interiør. Kunstigt lys, 1909.
Den gotiske genre har både en begejstret fanskare såvel som en lige så afvisende gruppe af kritikkere, som har set genren som let og useriøs litteratur. De klassiske gotiske romaner fra genrens begyndelse i 1700-tallet blev blandt andet revset for deres rodede fortællestil med halvhjertede afslutninger, deres gennemtrængende odør af nostalgi og deres opfordring til eskapisme. Der var nok at kritisere, og kritikken var med til at give genren et ry for at være ‘let’. Dog er det netop genrens problemer og modsætningsfyldte forhold til sig selv, som gør den til en interessant genre, for der er mere i disse fortællinger end eskapisme, halvhjertede afslutninger og passive heltinder. De gotiske tekster har også en stemme af oprør. Igennem alle tre kapitler med de udvalgte motiver vil vi berøre denne fornemmelse af oprør. Om det er den gotiske skurks oprør med normerne, den sindssyges afvisning af sindssygen eller kvindens modstand mod manden, så er oprøret en definerende del af genrens identitet.
MOTIVET SOM BEGREB
Der er altid et motiv i en tekst. Motiv er et begreb, som er vokset ud af den retoriske lære om topos (almensteder). Men topos og motiv har senere løsrevet sig fra den rent retoriske forståelse og bruges nu også som et litterært begreb. Når vi taler om motiv i en litteraturorienteret forståelse, så kigger vi efter det, som teksten ‘forestiller’. Det vi sige konkrete ting, steder, personer eller handlinger, og hvor vi genkender deres almensted, det vil sige deres form som motiv. Det kan være moderfiguren, elskeren, ægtemanden, dobbeltgængeren osv. Et eksempel på dette er mr. Seyfert i Ingemanns “Glasskabet”, hvor mr. Seyfert både er en karakter med en agenda, men også motivisk et eksempel på den gotiske skurk.
Et motiv kan også være noget generelt som kærlighedsrelationer, bylivet, ægteskab eller rusen. En tekst kan derfor have flere motiver, men ikke alle motiver er lige interessante i den pågældende tekst eller genre.
Det, som er interessant, er spørgsmålet om, hvordan et motiv fremstilles i netop den pågældende tekst. En motivanalyse kigger videre end karakterbeskrivelsen og prøver i stedet at fremanalysere, hvordan motivet fremstår i denne version. Motiver gør det muligt for os at læse intertekstuelt, og ved at læse på tværs af litterære tekster og tid kan vi se motivet i relation til andre fremstillinger og undersøge, hvad den enkelte fremstilling bringer frem ved motivet, og om det ændrer sig over tid.
Pernille Byberg Christoffersen (f. 1990) er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har centralsidefag i engelsk. Hun underviser til dagligt som adjunkt i engelsk og dansk i gymnasialt regi. I 2019 udgav hun i samarbejde med Københavns Hovedbibliotek en føljeton af nyhedsbreve, som formidlede gotisk litteratur til bibliotekets brugere.
Det er goth! En rejse ind i den gotiske litteraturs motiver er en forløbsbog til Dansk A på de gymnasiale uddannelser, som søger at give et bud på, hvordan vi kan læse og sætte litteratur fra forskellige perioder i dialog igennem en motivorienteret læsning og gotikken som prisme. Fokus for bogen er at inspirere til at dykke ned i den danske romantisme og gotiske litteratur og se den som sin egen, men også i forlængelse af en angelsaksisk genretradition. Bogen kan således bruges tværfagligt i krydsfeltet imellem danskfaget og engelskfagets litteratur.
Bogen tager udgangspunkt i et udsnit af gotiske motiver og ser på, hvordan de er forbundet til den gotiske litteratur som genre, og hvordan de gør det muligt at sætte litterære tekster på tværs af tid i relation til hinanden. Bogen søger at vække de ældre tekster ved at opsøge den gotiske litteraturs iboende temaer og motiver, men den er også en opmuntring til at søge videre i nyere dansk litteratur, hvor den gotiske litteraturs sprog gør sig relevant i nye former.
Bogen indeholder dels en forløbsdel med indføring i litteraturen, motiverne og forfatterne dels en antologidel med de relevante tekster.
Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne, og på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside ligger forløbsbeskrivelser med modulplaner, øvelser og skriftlige opgaver, som kan bruges til forløb på ungdomsuddannelserne.
