Uddrag fra "Digitale samtaler. Influencer. Lærervejledning"

Digitale samtaler Influencer

Lærervejledning

Marie Bloch Jespersen, Pernille Hargbøl Madsen og Ditte Vejby Schou

Introduktion

Digitale samtaler. Influencer er et læremiddel, der både har fokus på kommunikation og teknologier til kommunikation. Læremidlet kan anvendes i danskfaget og som en del af teknologiforståelse i dansk.

Læremidlet tager udgangspunkt i de digitale samtaler, der foregår mellem influencere og deres følgere på sociale medier. Målet er at gøre eleverne klogere på, hvorfor influencere kommunikerer, som de gør, og hvordan teknologien påvirker den digitale samtale.

I Influencer skal eleverne arbejde med danskfaglige kerneområder, når de gennem undersøgelse, analyse og produktion stiller skarpt på egen og andres sprogbrug og det multimodale samspil i kommunikation, der kombinerer tale, skrift, lyd og billeder. Med dette materiale kommer eleverne til at arbejde med virkelighedsnære scenarier i meningsfulde kontekster, hvor de kan inddrage egne erfaringer med digitale samtaler.

Influencer har til hensigt at udvikle elevernes kommunikative kompetencer og styrke deres teknologiforståelse gennem en kritisk og undersøgende tilgang til kommunikation og teknologier. Børn og unge bruger en bred vifte af teknologier til at holde kontakten, og digitale samtaler fylder meget i de fleste elevers hverdag. Det store udvalg af teknologier gør det muligt at kommunikere digitalt på mange forskellige måder, og den teknologiske udvikling skaber nye samværsformer. Det stiller krav til elevernes kommunikative kompetencer og viden om teknologi.

At bringe nye typer af tekster i spil i danskundervisningen stiller krav til lærerens viden på området. Denne lærervejledning klæder læreren på med nødvendig viden.

Digitale samtaler - influencer består af en elevbog, en lærervejledning med 12 arbejdsark, samt videoer og supplerende ressourcer, der tilgås via QR-koder.

Guide til materialet

Elevbogen

Elevbogen består af 9 kapitler. Kapitlerne er tilrettelagt, så de følger en faglig progression, og det anbefales, at man følger bogens kapitler i kronologisk rækkefølge. Kapitel 1 kan betragtes som bogens værktøjskasse, hvor eleverne tilegner sig et fagligt fundament om digitale samtaler i bred forstand. Kapitel 2 og 3 trækker tydelige spor til elevernes erfaringer med influencere. I kapitlerne 4, 5 og 6 arbejder eleverne med centrale danskfaglige kerneområder inden for kommunikation med en kritisk indstilling til egne og andres digitale samtaler. I kapitel 7 undersøger og tilegner eleverne sig viden om det teknologifaglige begreb, algoritmer, og om hvilken betydning algoritmerne har for den mere kommercielle del af digitale samtaler. I kapitel 8 skal eleverne producere en takeover-video som evaluering på, hvad de har lært. I det sidste kapitel forholder eleverne sig refleksivt til deres egen læreproces.

Trods læremidlets indbyggede faglige progression er det muligt at udvælge dele læremidlet. Det anbefales dog, at kapitel 1 altid indgår som det første kapitel i en sådan udvælgelse. Influencerscenariet om Esben starter i kapitel 3, og det kan være en fordel, at følge scenariet fra begyndelsen.

Elevbogen indeholder ordforklaringer, der knytter sig til digitale samtaler og fænomenet influencer. Ordene vil for mange elever være velkendte, og derfor fokuserer forklaringerne på ordenes etymologiske oprindelse, der kan være med til at øge elevernes sproglige bevidsthed.

Lærervejledningen

Lærervejledningen tilbyder indledningsvist en grundig indføring i SoMe i danskfaget, teknologiforståelse i grundskolen og i danskfaget samt begrebet digitale samtaler.

Herefter følger en kapitel for kapitel-vejledning. De fleste opgaver i elevbogen er selvinstruerende, så både elever og lærer nemt kan gå i gang. I kapitel for kapitel-vejledningen bliver udvalgte afsnit og opgaver udfoldet med relevant baggrundsviden, differentieringsmuligheder, didaktiske overvejelser og supplerende ideer til aktiviteter. Sidst i vejledningen er en række arbejdsark til kopiering.

SoMe i danskfaget

Eleverne skal i dette læremiddel beskæftige sig med kommunikation på sociale medier. Aldersgrænsen for brugeroprettelse på de fleste sociale medier er 13 år. I rapporten Børns digitale fællesskaber (Børns Vilkår, 2022) anbefales det at undlade at bruge SoMe, hvis ikke alle kan være med, fx pga. alder. Vi opfordrer derfor til, at eleverne i arbejdet med bogens aktiviteter holder sig til sociale medier, hvor de ikke skal være logget på som brugere for at kunne se videoer eller bestemte influencere. Dette er fx muligt på YouTube.

Når influencer-samtalen er valgt som emne for læremidlet, er det således ikke som en opfordring til at deltage på SoMe, men ud fra en erkendelse af, at de fleste børn og unge allerede kender til denne del af de sociale medier. Ifølge Børns Vilkår bruger 68% af danske børn i femte klasse YouTube dagligt (Børns Vilkår, 2022). Samtidig viser DR’s medierapport fra 2022, at de 9-14-årige i gennemsnit dagligt bruger 1 time og 36 minutter på YouTube (DR, 2022). Denne aldersgruppe er den største brugergruppe af YouTube i Danmark. Gennem influencerscenariet udvikler dette læremiddel elevernes kritiske blik på kommunikationen på YouTube og andre digitale platforme.

Danskfaglige mål

Læremidlet fokuserer på, at eleverne både skal fremstille brugstekster og kommunikere gennem brugstekster. I Læseplan for dansk defineres brugstekster som: “Tekster der har en bestemt funktion i en kommunikationssituation” (BUVM, 2019 s. 7). I arbejdet med brugstekster skal eleverne: “lære at forstå og fremstille tekster og udvikle deres kompetencer til at anvende tekster til praktiske, kommunikative formål samt at indleve sig i, forstå og fortolke (…) tekster” (BUVM, 2019 s. 5).

Grundlaget i dette læremiddel er de to kompetenceområder kommunikation og fremstilling fra Fælles Mål.

kommunikation

I Fælles Mål for faget dansk lyder kompetencemålet for kommunikation efter 6. klassetrin:

Kompetenceområde kommunikation

Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer.

Gennem arbejdet med denne bog vil eleverne møde og udvikle elementer fra alle kompetenceområdets færdigheds- og vidensområder. Der er dog særligt fokus på it og kommunikation:

It og kommunikation

1. Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet.

2. Eleven kan videndele og samarbejde via internettet.

Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet.

Eleven har viden om samarbejdsmuligheder på internettet.

Kompetenceområdet kommunikation har som mål at udvikle elevens kommunikative kompetence, både personligt, relationelt mellem mennesker og kritisk i forhold til omverden og samfund.

Kommunikativ kompetence indebærer, at eleverne kan kommunikere bevidst og hensigtsmæssigt i forskellige situationer med forskellige deltagere og om et varieret indhold. Det fordrer, at eleverne er bevidste om bl.a. sproglige valg og anvendelse af modaliteter, når de deltager i digitale samtaler. Eleverne er både afsendere og modtagere, og de skal lære at forholde sig kritisk til egen og andres rolle i kommunikationen. Ifølge PISA er det kun 8,4% af danske elever, der er i stand til at forholde sig kritisk til tekster og læse vurderende (PISA, 2018). Denne kritiske kompetence er i høj grad relevant for eleverne, når de læser brugstekster og kommunikerer på sociale medier.

fremstilling

Kompetenceområdet fremstilling efter 6. klassetrin lyder således:

Kompetenceområdet fremstilling

Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.

Gennem arbejdet med dette læremiddel vil eleverne møde og udvikle færdigheds- og vidensområder fra hele kompetenceområdet fremstilling

Planlægning Forberedelse

1. Eleven kan bruge it og tænkeredskaber til at få ideer.

2. Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre.

Eleven har viden om it- og tænkeredskaber til ideudvikling.

Eleven har viden om fremstillingsprocesser.

Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning.

Eleven kan udarbejde for produkter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner.

Eleven har viden om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap

Eleven har viden om synopse, manuskript og storyboard.

Fremstilling Respons

1. Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster

2. Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter

Eleven har viden om kommenterende og forklarende fremstillingsformer

Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet.

Eleven kan give og modtage respons.

Eleven har viden om responsmetoder.

Eleven kan respondere kriteriebaseret på virkemidler.

Præsentation og evaluering

Eleven har viden om respons ud fra fastlagte kriterier.

1. Eleven kan fremlægge sit produkt for andre. Eleven har viden om modtagerforhold.

2. Eleven kan revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb.

Eleven har viden om revision af arbejdsproces og målsætning.

Undervisningen skal føre til, at eleverne kan udtrykke sig sammenhængende i skrift, tale, lyd og billede med en stigende grad af bevidsthed om modtagerrettet kommunikation (BUVM, 2019).

I læremidlet er fremstilling en multimodal kompetence, som ikke er ensidigt skriftbåren. Ved selv at fremstille multimodale tekster får eleverne erfaringer med at anvende virkemidler og modaliteter, og de kan dermed lettere gennemskue andres brug af samme.

I Influencer går analyse og produktion hånd i hånd. Vekselvirkningen mellem undersøgelse, analyse, vurdering, refleksion og produktion giver eleverne mulighed for at få viden om og forholde sig til kommunikation på digitale platforme.

Teknologiforståelse i danskfaget

Digitale teknologier er i stigende grad en del af børn og unges hverdag. Børn og unge indgår i digitale samtaler fra både mobil og computer, på mange forskellige platforme, i mange slags fællesskaber og i mange typer af digitale samtaler. Kommunikation begrænser sig ikke kun til fysisk samvær, men er i høj grad indlejret i digitale teknologier og platformene herpå. Danskundervisningen skal afspejle den kommunikation, der foregår i elevernes livsverden, og derfor er det vigtigt, at eleverne får viden om, hvilke muligheder og konsekvenser det har, at kommunikationen foregår på en digital platform.

I tråd med den digitale udvikling er teknologiforståelse vokset frem som begyndende faglighed i grundskolen. Fra 2018-2021 indførtes teknologiforståelse som et forsøgsfag på 46 skoler i Danmark på alle trin (www. tekforsøget.dk). Fagligheden blev bl.a. afprøvet som en integreret del af danskfaget på 1.-9. klassetrin. Til projektet blev der udarbejdet Fælles Mål for forsøgsfaget teknologiforståelse.

I formålet for teknologiforståelse lyder stk. 3:

“I faget teknologiforståelse opnår eleverne faglige kompetencer til at forstå digitale teknologiers muligheder og digitale artefakters konsekvenser med henblik på at styrke elevernes forudsætninger for at forstå, skabe og agere meningsfuldt i et samfund hvor digitale teknologier og digitale artefakter i stigende omfang er katalysatorer for forandringer.” (BUVM, 2018, s. 3)

Formålet betoner vigtigheden af at kunne forstå digitale teknologiers muligheder og konsekvenser. Sociale medier forandrer samfundet, både i den måde vi kommunikerer på, og i de rammer teknologiens design sætter for os. Digitale platforme fastholder fx samtaler på skærmen, og det medfører, at vi kan hæfte for vores udsagn - både de gode og de dårlige - til evig tid. Det stiller krav til elevernes kommunikative kompetencer og digitale dannelse, fx bevidsthed om situation, afsender, modtager, eksponering og hensigtsmæssig sprogbrug. Digital dannelse forstås ofte som det at kunne begå sig på nettet, både digitalt og kommunikativt. Dette er en vigtig og nødvendig del af danskfaget. I dette læremiddel suppleres digital dannelse med begrebet digital myndiggørelse.

digital myndiggørelse

Digital myndiggørelse er et af fire kompetenceområder i forsøgsfaget teknologiforståelse. Området rummer både et kritisk og et analytisk blik på teknologier, og det er relevant i dette læremiddel, hvor temaet er kommunikation på digitale platforme, der er designet med en indlejret intention.

Kompetencemålet for digital myndiggørelse efter 6. klassetrin lyder:

Digital myndiggørelse

Omhandler kritisk, refleksiv og konstruktiv undersøgelse og forståelse af digitale artefakters muligheder og konsekvenser.

Mellemtrin

Eleven kan vurdere digitale artefakters intentionalitet og anvendelsesmuligheder med henblik på at kunne handle reflekteret i konkrete situationer.

I læseplanen for teknologiforståelse i dansk står der ligeledes, at arbejdet med kompetenceområdet digital myndiggørelse skal: “gøre eleverne i stand til at analysere digitale artefakters funktioner og intentioner og reflektere over deres betydning for individ, fællesskab og samfund” (BUVM, 2018a, s. 7). Eleverne skal således også lære at forholde sig kritisk til teknologierne, måden de er designet på og den betydning, designet har for individ, fællesskab og samfund.

I Fælles Mål for teknologiforståelse i dansk er digital myndiggørelse koblet til kompetenceområdet kommunikation i forlængelse af de danskfaglige færdigheds- og vidensområder:

Digital myndiggørelse

1. Eleven kan identificere og analysere sammenhængen mellem digitale artefakters formål, intentionaliteter og anvendelsesmuligheder i konkrete situationer.

2. Eleven kan argumentere for redesign af egne og andres digitale artefakter på baggrund af brugsmønstre og konsekvensvurderinger.

Eleven har viden om formål og intentionalitet udtrykt i digitale artefakter.

Eleven har viden om redesign af digitale artefakter.

Kompetenceområdet digital myndiggørelse er en uundværlig dimension af at forstå og forholde sig til den kommunikation, der foregår på digitale platforme, da kommunikationen er betinget heraf. I læremidlet bruges digitale teknologier som overbegreb for devices og de digitale platforme, man kan tilgå på dem. Digitale platforme, som fx sociale medier, består både af den brugerflade, man navigerer og kommunikerer på, og det underliggende design, som gør, at mediet virker på en bestemt måde. Designet afspejler den intention, virksomheden bag mediet har fx dataindsamling og indtjening. Eleverne kommer i dette læremiddel til at undersøge digitale platformes funktioner, og de får viden om, hvordan influencere udnytter platformene til egen fordel.

Digitale samtaler

Læremiddelserien Digitale samtaler tager afsæt i en grundmodel for den digitale samtale. Grundmodellen indfanger de elementer, der kan karakterisere alle digitale samtaler. Modellen kan danne baggrund for analyse af digitale samtaler, lige fra den “lille” samtale mellem to mennesker pr. telefon, til den helt “store” samtale mellem de store influencere og deres følgere. Modellen præsenteres kort her og udfoldes yderligere i elevbogen.

Modellen viser, at enhver digital samtale foregår i en konkret situation, hvor mindst to personer deltager i en samtale. Samtalen kan foregå synkront, det vil sige, at deltagerne er til stede i samtalen samtidig. Eller den kan foregå asynkront, hvor deltagerne kommunikerer på forskellige tidspunkter. Kommunikationen i samtalen foregår i en fortløbende flydende bevægelse, hvor alle deltagere byder ind med meddelelser. Meddelelsens indhold og form afhænger af den relation, der er mellem samtalens deltagere. Den konkrete meddelelse formes ud fra deltagernes kommunikative valg, blandt andet vedrørende sprogtone, ordvalg, svarhastighed mv. Den digitale samtale foregår via en teknologi. Typisk kommunikerer man via en digital platform, fx apps på en telefon, tablet eller computer. Teknologien giver mulighed for at udforme meddelelser i forskellige modaliteter, fx tekst, billede, lyd og emojis. Den digitale samtale er styret af teknologiens design. Hver teknologi har en indlejret intention, der er kodet ind i designet. På brugerfladen kommer denne intention til udtryk i de muligheder og begrænsninger brugeren har.

Bagescenariet

I bogens kapitel 3 introduceres Esben, en ung kageentusiast, som kaster sig ud i at være influencer. Esben er opfundet til dette læremiddel, ligesom både hans YouTube-kanal og brandet Bagebiksen er en del af det opdigtede scenarie. Sociale medier udvikler sig hurtigt, og influencere dukker op og forsvinder igen fra dag til dag. Men det gør Esben ikke. Videoerne med Esben er eksemplariske - ikke i betydningen perfekte - men de er tilrettelagt, så de kan danne grundlag for elevernes analyser, refleksioner og produktioner med fokus på danskfagligt og teknologifagligt indhold.

Bagescenariet er inspireret af den scenariedidaktiske tænkning i den forstand, at scenariet imiterer virkelighedsnære kommunikationssituationer, der er relaterbare for eleverne. Eleverne skal i arbejdet med scenariet anvende danskfaglig viden, færdigheder og kompetencer i en meningsfuld kontekst, der ligner deres egen livsverden. De skal løbende producere forskellige tekster både til reelle modtagere, som er deres klassekammerater, og til en forestillet modtager - Esben og hans følgere. Kommunikationssituationen imiterer således en realistisk virkelighed, hvor kontekst og modtagerforhold ligger tæt på virkelighedens kommunikationsformer.

Kapitelvejledning

1 Digitale samtaler

Kapitel 1 udfolder begrebet digital samtale. Eleverne præsenteres for, hvad en digital samtale er, og hvordan den både adskiller sig fra en almindelig samtale, og hvordan den ligner den. I kapitlet introduceres grundmodellen over digitale samtaler, som eleverne vil møde i flere af bogens kapitler. Modellen kan styrke elevernes forståelse af den kommunikation, der sker i en digital samtale, og den kan danne baggrund for analyse af digitale samtaler og for deres egen deltagelse i samtalerne. Eleverne skal først undersøge deres daglige, digitale samtaler i bredden ved at se på klassens samtaler, og dernæst i dybden ved at analysere en enkelt samtale.

s. 6 Tal om billedet

Brug samtalen om billedet til at bringe elevernes egne erfaringer med digitale samtaler i spil. Zoom ind på det influencerscenarie, som bogen udfolder. Tal fx om:

• Hvilke personer på illustrationen, der mon er professionelle influencere

• Hvilke personer, der blot laver videoer eller tager selfies for sjov

• Hvordan personerne og eleverne selv deltager i samtaler; om de skriver, liker, bruger emojier og hashtags, poster billeder eller videoer

• Hvilke sociale medier eleverne bruger

• Hvor ofte, hvor længe og hvor mange samtaler, eleverne deltager i

s. 7 En digital samtale

Den digitale samtale kan beskrives som et møde mellem mindst to personer, hvor der udveksles mening gennem en digital teknologi, fx en computer eller mobiltelefon (Grønning, 2018). Denne meningsudveksling sker i mange former og modaliteter og kaldes derfor en samtale, selvom der ikke nødvendigvis siges ord. Det er også en samtale, selvom den anden ikke svarer, for det er er også en aktiv handling at lade være.

s. 10 Samtalemodel

Her møder eleverne modellen første gang, og de skal bruge den igen i kapitel 8, når de selv skal producere en video til en digital samtale. Det er en god ide at læse forklaringen af modellen sammen i klassen for at stilladsere elevernes afkodning af den. Tal fx om læseretning, farvernes betydning, hvilke elementer i modellen, der hænger sammen, og hvordan det vises. Gør eleverne opmærksomme på, at modellens begreber er markeret med samme farver i den forklarende tekst. Vi foreslår at starte udefra og læse ind mod midten. Se evt. modellen forklaret på s. xx.

s. 12 Lurker

Tal med eleverne om, hvordan de selv deltager i samtaler. Hvilken procentdel hører de til? Og er det forskelligt, alt efter hvilken type af samtale, de deltager i? Hvad betyder det, når der er henholdsvis mange eller få deltagere i samtalen?

Tal om, hvornår det er helt i orden at deltage som lurker.

s. 14 Efterladt på læst

I forbindelse med samtalen om at være efterladt på læst (Larsen, 2022) kan det være relevant at tale om, hvornår det er almindelig høflighed at svare, og om der er forskel på, om samtalen foregår digitalt eller i en samtale ansigt til ansigt. Samtalen om at blive efterladt på læst kan yderligere nuanceres ved at inddrage begrebet FOMO, “fear of missing out”, som betegner følelsen af at skulle være tilgængelig 24-7 for ikke at gå glip af noget. For både børn og voksne kan der opstå en afhængighed af at være på og ikke mindst at få reaktioner fra andre online. Ifølge en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fra 2020 VIVE, 2020) om børn og unges trivsel og brug af digitale medier har hver femte unge oplevet problematikker om FOMO, hvis ikke de var på de sociale medier.

s. 15 Undersøg klassens digitale samtaler

Denne aktivitet har til hensigt at afdække elevernes færden online. De skal tænke over, hvordan de selv indgår i digitale samtaler. Genopfrisk evt. at den digitale samtale er et møde mellem mindst to personer, der udveksler mening gennem fx computer eller mobiltelefon. Det udfyldte arbejdsark herunder kan bruges som inspiration og stillads til samtalen.

Deltagere Hvem taler du med?

Platform Hvor foregår samtalen?

Modalitet Hvordan deltager man i samtalen?

Indhold Hvad handler samtalen om?

Venner på snapchat billeder om hvad vi laver

Dem vi følger på YouTube likes og skrift svar på deres content

Gamere i spillets chat lyd om spillet

Fodboldtræner og hold app’en Kampklar skrift aftaler/ informationer

Læge/tandlæge sms skrift aftaler/svar

Bedsteforældre telefonsamtale tale om hvordan vi har det

Familie videosamtale billede og tale om hvad vi laver

s. 17 Undersøg en digital samtale

10.40

Aalborg Nordjylland 5t.

Skal du noget i dag?

Nope

Vil du med hjem til mig og lave noget???

Ja sygt gerne!!

Min mor siger at hun godt kan køre os op i storcenteret Du kan komme kl 11 cirka

Deltager

Biggest (Slayer)

Biggest Slayer BIGGEST BIGGEST BIGGEST BIGGEST

Er det faktisk fint med halv 12 Vi har lige nået Sp ja kom halv 12

Ok Altså 11 30

Ja

Du kan komme fra nu af

To personer aftaler at mødes

Situation

Teknologi

Modaliteter

Kommunikation

Relation

Veninder, tæt relation

Meddelelse

Rent skriftsprog, fokus på meddelelsens indhold, formålet er at bekræfte aftalen

Teknologiens design

På snapchat forsvinder beskederne, så her er de gemt i chatten. Man kan se tidspunktet, og at beskeden er læst af den anden.

Synkron/asynkron

Deltagerne svarer hinanden hurtigt

Kommunikative valg

Skrift, forstærkende tegn (?!), korte, hurtige sætninger, slåfejl

Kommunikation

Deltager

Mig

Arbejdsark

Arbejdsark 1 - Klassens digitale samtaler

Deltagere

Hvem taler du med? Platform Hvor foregår samtalen?

Modalitet

Hvordan deltager man i samtalen?

Indhold Hvad handler samtalen om?

venner på Snapchat billeder hvad vi laver

Digitale samtaler - Influencer placerer sig i et spændingsfelt mellem dansk og teknologiforståelse i dansk. I bogen er kommunikation, fremstilling af multimodale tekster, digital dannelse og digital myndiggørelse centrale faglige områder.

I Influencer skal eleverne undersøge og forholde sig kritisk til kommunikation mellem influencere og deres følgere. De møder både influencere fra deres egen livsverden og den fiktive bageinfluencer, Esben. Med udgangspunkt i autentisk kommunikation og det fiktive scenarie analyserer og producerer eleverne sig til erkendelse. De skal reflektere over deres egen og andres kommunikation på sociale medier, og bogens grundmodel over digitale samtaler giver dem et fagsprog til dette.

Eleverne får viden om de algoritmer, der styrer de sociale medier. De bliver opmærksomme på, hvordan det teknologiske design påvirker vores kommunikation.

Eleverne lærer at gennemskue kommunikation mellem influencere og følgere med fokus på:

• kommunikationens formål over og under overfladen

• typer af content

• sprog og modaliteter

• relation mellem afsender og modtager

• iscenesættelse

• reklame og troværdighed

• algoritmer og brugerdata

Digitale samtaler - Influencer henvender sig til 5.-6. klassetrin.