Morten Dürr
Illustreret af Kathrina Skarðsá
Indhold
Katten uden navn
Snyd
Alene sammen
Skumfiduser
Bare
Bivirkninger
Katten uden navn
Katten uden navn
Vi sad omkring køkkenbordet. Lagkagen var spist. Far og mor bad Petra lukke øjnene. Så hentede de gaven. Min lillesøster Petra fik verdens bedste gave på sin seks-års fødselsdag. Det var en gave, som gjorde os ufatteligt glade. En gave, der fik os til at le og føle os helt vægtløse af lykke. Senere var det en gave, der fik os til at græde, og som sendte os ned i en sort afgrund af sorg.
Gaveæsken var blot en helt almindelig brunlig skotøjsæske af pap med et rødt gavebånd omkring. Men der var klippet runde huller i pappet oppe ved låget. Mor stillede æsken på bordet ved siden af lagkagefadet. Hun sagde:
„Lige om lidt må du gerne åbne øjnene. Men vær meget forsigtig, når du åbner gaven, min skat!“
Petra sad med lukkede øjne med et stort smil om munden.
„Hvad er det?“ spurgte hun. Men allerede før hun åbnede øjnene –og før hun åbnede æsken – havde hun fået svaret. For netop da lød der et spagt og forsigtigt mjav inde fra æsken! Petra spærrede øjnene op, smilet blev til et grin. Hun løftede låget og fik øje på kattekillingen. Den var sort og hvid og så nuttet, at jeg næsten fik tårer i øjnene. Petra stak i et stort hvin, et glædeshyl. Det gav et sæt i kattekillingen.
Den eftermiddag legede vi med kattekillingen. Mor fandt en rulle garn frem, og katten elskede at jagte den.
„Fang musen!“ grinede Petra. Hendes øjne lyste. Legen fortsatte et stykke tid, og pludselig blev katten træt. Den sov i Petras skød, mens vi
så et par afsnit af en serie. Men Petra fulgte ikke rigtig med i handlingen. Hun sagde:
„Hvad skal du hedde?“
Petra snakkede til katten, som var langt væk i drømmeland. Den lå på ryggen, den lille hvide mave hævede og sænkede sig. Den så lille og sårbar ud, så man bare havde lyst til at passe på den.
„Måske skal hun bare hedde Fnug,“ sagde jeg.
„Fnug?“ Petra smagte på ordet.
„Ja, Fnug, fordi hun er så lille og blød.“
Petra nikkede.
„Fnug ...“ Hun kiggede ned på katten og aede den forsigtigt på det bløde maveskind.
„Du er vores lille fnug.“
Pludselig kaldte far ude fra køkkenet. Vi skulle spise aftensmad.
Jeg fiskede forsigtigt Fnug op fra Petras skød og lagde hende på hovedpuden. Kattekillingen sov videre.
Far havde lavet pasta med flødesovs og parmesan, for det var Petras yndlingsret – og hun skulle selvfølgelig have lov at vælge aftensmaden, når det var hendes fødselsdag. Skærmen over køkkendisken viste nyheder. Der var stormflod et eller andet sted. Det er der jo altid. Nyhederne kører dagen lang hjemme hos os, for både far og mor er journalister – de skal hele tiden følge med i seneste nyt. Lyden var dog slået fra. Far øsede op, og mor skænkede saftevand med hyldeblomstsmag, hvilket selvfølgelig også var noget, som Petra havde valgt.
Hyldeblomstsaftevand fik vi kun ved særlige lejligheder, fordi det var utrolig dyrt. Jeg havde kun taget en enkelt slurk, da jeg opfangede en foruroligende overskrift på skærmen over køkkendisken. Med store, gule breaking-news-bogstaver stod der: FORBUD MOD KÆLEDYR
„Hvad er det?“ spurgte jeg og pegede mod skærmen.
Far sukkede:
„Ej, det troede jeg sgu da, at de havde droppet for længst!“
Mor så bekymret ud. „Skru lige lidt op for lyden, skat.“
Far hentede fjernbetjeningen og satte lyden til. Nyhedsoplæserens stemme fyldte rummet.
Der findes mere end 810.000 hunde i Danmark – og mere end 730.000 katte. Men det skal snart være slut. I hvert fald hvis regeringens nye lovforslag bliver vedtaget. For så vil alle former for kæledyr blive forbudt i hele landet. Internationale undersøgelser viser, at foder til kæledyr udgør 20% af forbruget af alle afgrøder, og at blot en enkelt dags foder til én stor hund svarer til klimabelastningen ved at køre 60 kilometer i en benzinbil. Under den tiltagende klimakatastrofe mener regeringen derfor ikke, at kæledyr skal være tilladt i Danmark fremover.
„Det er ren fascisme,“ brummede far.
„Hvad er fascisme?“ spurgte Petra.
„Det er ligesom, hvis man har en diktator, som vil bestemme det hele,“ sagde far.
„Stop nu bare …“ sagde mor. Hun rakte ud efter fjernbetjeningen og slukkede for skærmen. Tv-værtens monotone stemme forsvandt.
„Det skal I ikke tænke på, børn,“ sagde hun. „Det kommer de ikke igennem med. Det er bare tom snak. Politikersnak.“
Der var stille i køkkenet. Det eneste, man hørte, var regnen, som trommede på vinduerne. Det havde regnet i 14 dage.
Petra så helt bleg ud. Hun havde slet ikke rørt sin mad. I det samme lød et højt mjav. Kattekillingen var vågnet, uden at vi havde hørt det.
Nu stod hun midt på køkkengulvet.
„Fnug er vågnet!“ jublede Petra.
„Fnug? Hedder hun det?“ spurgte mor og lo.
„Det er et godt navn,“ sagde far. „Lad os se, om Fnug også er blevet sulten.“
Petra er normalt aldrig til at slæbe ud af sengen, men næste dag blev hun vækket af Fnug, som stod og masserede hendes kind med poterne. Det var, som om katten sagde: Vågn op, vågn op, vi skal lege.
Petra bar Fnug med ind i stuen. Så sad hun og spiste morgenmad med katte-killingen i skødet. Den fulgte ivrigt med i alt, hvad der foregik. Mor skænkede kaffe op, da Petra spurgte:
„Må jeg gerne tage Viola og Alice med hjem i dag, så de kan se Fnug?“
„Selvfølgelig,“ sagde mor.
Men far rømmede sig og sagde forsigtigt:
„Måske skal vi lige vente lidt. Måske skal Fnug være en hemmelighed indtil videre.“
„Nej, stop nu, Karl.“ Mor så pludselig rigtig irriteret ud. „Det bliver jo ikke til noget, det er bare politikersnak!“
Petra så helt forvirret ud. Far skyndte sig at sige:
„Nej, nej, glem det. Det er bare mig, der er fjollet og overtænker det hele.“
Men Petra var på grådens rand. Hun sagde:
„Jamen de vedtog jo forbuddet mod ferierejser med fly. Så kan de vel også forbyde kæledyr?“
„Flyrejser ... det er noget andet,“ sagde far. Han famlede lidt efter ordene. „Kæledyr er jo noget ... levende. Det er jo en del af folks familie. Det kan man ikke forbyde.“
Senere på dagen kom Petras to veninder med hjem. Det var en stor succes. De elskede Fnug. Jeg kunne høre dem grine og snakke inde på Petras værelse.
Om lørdagen skulle vi besøge farmor, og Fnug skulle selvfølgelig med. Farmor bor i et lille hus langt ude på landet blandt bondegårde og marker. Vi kørte langsomt og forsigtigt derud – igennem et uendeligt tæppe af sort regn. Da vi svingede ind på gårdspladsen foran farmors hus, stod hun og ventede under en paraply.
Morten Dürr er født 1968. Han begyndte at skrive børnebøger i 2002.
Siden er det blevet til 71 bøger til børn og unge. Hans mest læste bog er tegneserien „Zenobia“ der udkom i 2016 og er blevet oversat til mere end 18 sprog.
Morten Dürr bor i København og har to voksne børn. Han tilbringer megen tid i sommerhuset i Sverige, hvor flere af hans bøger er blevet skrevet.
Kathrina Skarðsá er født i 1984. Hun er uddannet billedkunstner og har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Siden 2017 har hun illustreret børnebøger i både Danmark og på Færøerne. Kathrina bor og arbejder i København. I fritiden opholder hun sig helst i det grønne, hvor det gror og kribler og undersøger alt med nysgerrige øjne.
Fortællinger fra fremtiden
Af Morten Dürr
©2024 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp Illustrationer: Kathrina Skarðsá Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Inge Rand
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2024
ISBN 978-87-7211-430-9
Find gratis undervisningsforløb til Fortællinger fra fremtiden her
dansklf.dk
Jeg må alligevel være faldet i søvn.
For pludselig blev jeg vækket af en øredøvende sirene. Far ruskede mig helt vågen.
„Skovbrand!“ sagde han med en stemme, jeg ikke kunne genkende. Vi flygtede ud i natten, som var oplyst af et orange skær.
Vi ville jo bare have en lille ferie …
er en serie af litterære værker, der er særligt egnet til at bringe ind i litteraturundervisningen.
Fortællinger fra fremtiden er ni noveller som giver et bud på, hvordan det bliver at være et barn i fremtiden. Når en alien bliver din nye klassekammerat. Når de døde aldrig dør.
Når kæledyr forbydes, og man kun kommer på flyrejse én gang i løbet af sit liv. Når man får en mikrochip i hjernen.
Når alle børn får fuld valgret, og når klassekammerater bare forsvinder, fordi de dumper en test.
Historierne inviterer læserne til at spørge: hvordan synes jeg selv, at fremtiden skal se ud?