Uddrag fra "Fra ord til jord. Verdensmål i dansk" by Dansklærerforeningens Forlag

TONY S. ANDERSEN RASMUS STORM

Fra ord til jord vil med udgangspunkt i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling illustrere, hvordan danskfaget også har relevans uden for klasselokalet. Det er bogens hensigt at anspore til en reflekteret – og måske ændret – adfærd, og eleverne præsenteres derfor for et bredt udvalg af multimodale tekster og skriftlige opgaver, der lægger op til diskussion og selvstændig refleksion. I Fra ord til jord er de fleste faglige mål, genrer og kanonforfattere repræsenteret, hvilket gør den anvendelig som rejsekammerat igennem de to eller tre år, en ungdomsuddannelse varer. Bogen kan benyttes i sin helhed eller som en resurse i forbindelse med kortere forløb. Fra ord til jord er designet med udgangspunkt i læreplanerne fra stx og hf, men kan også anvendes på andre ungdomsuddannelser.

FRA ORD TIL JORD

Tony S. Andersen og Rasmus Storm

FRA ORD TIL JORD VERDENSMÅL I DANSK

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG Fra ord til jord OMSLAG.indd 2

24/09/2020 09.07

Tony S. Andersen og Rasmus Storm

FRA ORD TIL JORD VERDENSMÅL I DANSK

Verdensmål ombrydning 9k.indd 1

29/09/2020 13.50

Indholdsfortegnelse

Forfatternes forord – mest til læreren 4

1. Fattigdom, sult, sundhed 8 H. C. Andersen: “Den lille Pige med Svovlstikkerne” (1845) 10 Herman Bang: “Fattigliv” (1880) 12 Harald Herdal: “Det frugtbare had” (1937) 14 Martin A. Hansen: “Agerhønen” (1948) 16 Amalie Skram: “Karens Jul” (1885) 18 Kim Faber: “Blod mod blod” (2005) 20 Patrick Bresnan: The Rabbit Hunt (2017) 22 Thomas Korsgaard: “I bor da meget pænt” (2017) 24

2. Uddannelse, gode jobs 46 Martin Andersen Nexø: “Lønningsdag” (1900) 48 Dan Turèll: “Jeg skulle have været taxachauffør” (1976) 50 Jakob Mathiassen: “Drømmen” (2011) 52 Malala Yousafzai: Nobeltale (2014) 54 Michael S. Lund: “På computerkirkegården hoster børn blod” (2008) 56 Sebastian Maitre: Get Up Kinshasa (2016) 58 Chandrasekhar Reddy: Coal Boy (2012) 60

3. Ligestilling, ulighed 74 Vita Andersen: “Fredag”, “Lørdag”, “Søndag” (1977) 76 J. P. Jacobsen: “To Verdener” (1879) 80 Karen Blixen: “Ringen” (1958) 82 Katrine Marie Guldager: af Ankomst, Husumgade (2001) 84 Berlingske Tidende: “Kvind jer op” (2016) 86 Nikoline: “Sut min klit” (2018) 88 Nassos Vakalis: Dinner for Few (2014) 90

Verdensmål ombrydning 9k.indd 2

29/09/2020 13.50

4. Bæredygtighed – byer og forbrug 112 Sven Holm: “Bilerne” (1968) 114 Michael Strunge: “Den hæslige by” (1981) 116 Ivan Malinovski: “Benzinhjertet” (1963) 118 Adam Oehlenschläger: “Morgenvandring” (1805) 120 Liv la Cour: “Hvad er mest ulækkert – at rode i skraldespande ellerat smide god mad ud?” (2015) 122 Mikkel Truelsen: “Indfør rationering på klimabelastende varer” (2019) 124 Thorkild Bjørnvig: “Ozonlaget” (1990) 126

5. Klimaforandringer – hav og land 136 N. F. S. Grundtvig: “Nu falmer skoven trindt om land” (1844) 138 Johannes V. Jensen: “Jorden og Lyset” (1935) 140 Inger Christensen: af Alfabet (1981) 142 Jens Blendstrup: “Dette er det oversvømmede digt” (2008) 144 Marianne Haahr: “Klimaforandringer er falsk varebetegnelse” (2014) 146 DRP3 satire: Bliv ved (2017) 148 Rasmus Nikolajsen: “Saltstraumen” (2016) 150 Rune Lykkeberg: Tale ved Folkets Klimamarch (2019) 152 Angello Faccini & Guille Isa: Dulce (2018) 154

6. Fred og retfærdighed 164 Ludvig Holberg: “Om stædernes indvortes dannelse” (1716) 166 Hal Koch: “Ordet eller Sværdet” (1945) 168 Nordahl Grieg: “Til ungdommen!” (Kringsatt av fiender) (1936) 170 Halfdan Rasmussen: “Noget om helte” (1955) 172 Klaus Rifbjerg: “Pigerne i Baghdad” (2003) 174 Haifaa Awad: “Ved at løbe tør for ord” (2013) 176 Nanna Storr Hansen: “I skal ikke komme her” (2019) 178 Freja Nanadowa Rohde Monney: Rain on Canvas (2017) 180 Litteratur 196 Film 198 Billeder 199

Verdensmål ombrydning 9k.indd 3

29/09/2020 13.50

FORFATTERNES FORORD – MEST TIL LÆREREN Verdensmål i Dansk er et bud på en moderne lærebog til danskfaget på de gymnasiale uddannelser med tre overordnede dagsordener. For det første er det en bog, der har til opgave at gøre eleverne bevidste om danskfagets relevans i forhold til den “virkelige verden”. Her er FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling et praktisk redskab. Med udgangspunkt i verdensmålene bruger vi danskfaget til at undersøge verden i stedet for at bruge danskfaget til at undersøge sig selv. Det er håbet, at det vil være med til at vække flere elevers interesse for danskfaget og den almene dannelse. Den anden dagsorden har med danskfagets læreplan at gøre. De fleste faglige mål, genrer og kanonforfattere er repræsenteret i bogen, hvilket gør, at den kan anvendes som en slags rejsekammerat igennem de to eller tre år, som uddannelsen tager, og tages frem på passende tidspunkter. Man kunne fx tale om uddannelse i begyndelsen af 1. g eller i grundforløbet, man kunne inddrage kapitlet om ligestilling i forbindelse med Det Moderne Gennembrud, og temaer som bæredygtighed og klima kan bruges i forhold til Romantikken såvel som litteraturen fra det 21. århundrede. På samme vis kan bogen, på tværs af kapitler, bruges til et forløb om kortfilm, og den har også en stor portion skriftlige opgaver, der er koblet til teksterne. Den tredje dagsorden er den, der måske er mest relevant for læreren at være opmærksom på. I denne bog er der ikke givet meget plads til ordforklaringer, analysemodeller og lignende. Ikke fordi disse ikke er vigtige, men fordi en central del af bogens didaktik bygger på, at eleverne skal opsøge viden selv. Det kræver selvfølgelig, at læreren hjælper eleverne undervejs med, hvordan man på

Verdensmål ombrydning 9k.indd 4

F O R FAT T E R E N S F O R O R D

29/09/2020 13.50

F O R FAT T E R E N S F O R O R D

VerdensmaĚ&#x160;l ombrydning 9k.indd 5

29/09/2020 13.51

bedste vis finder pålidelig og præcis information. Eleverne skal selv række ud af klasselokalet. Det betyder også, at mange af teksterne er udstyret med aktionsopgaver, der på den ene eller anden måde kræver, at eleverne interagerer med noget, der ligger uden for klasselokalets, og måske skolens, trygge rammer. I samme åndedrag har vi valgt at linke til flere både ældre og nyere tekster, som allerede findes i andre antologier eller ligger tilgængelige på nettet. Det skyldes først og fremmest ønsket om at lære elever at bruge nettet som en ressource i danskfaget, men det er også et forsøg på at bidrage en anelse til bæredygtigheden i vores branche, for det synes at være et ressourcespild at genoptrykke tekster som fx “Nu falmer skoven”. Vi har bestræbt os på at få alle 17 verdensmål med i bogen, men valgte til sidst at fravælge to mål, nemlig 6 “Rent vand og sanitet” og 7 “Bæredygtig energi”, fordi vi vurderede, at det ville blive enten for søgt eller for omfattende, hvis de skulle inkluderes. Til gengæld ligger her så en udfordring til eleverne såvel som deres lærere: Hvilke tekster kunne man inddrage, hvis man skulle lave et forløb om de sidste to mål? Wolfgang Klafki er nok mest kendt for at have introduceret begrebet “epokale nøgleproblemer”, som markerer det stof, der skal behandles i undervisningen for at gøre den relevant og for at gøre eleverne til (verdens-)borgere i et moderne samfund. Dvs. at undervisning i epokale nøgleproblemer ideelt set både er motiverende, fordi det er relevant for elevernes egen verden, og dannende, fordi det gør eleverne beslutningskyndige i forhold til disse problemer. Denne bog opfatter FN’s 17 verdensmål som vor tids epokale nøgleproblemer. Verdensmålene er vigtige. Men det er vigtigt at huske, at de handler om mere end blot klima, ja, faktisk kan man med en vis ret hævde, at “uddannelse for alle” er det vigtigste af de 17 mål, fordi det er igennem uddannelse, at vi skaber bevidsthed om lighed, sundhed, demokrati, klima osv. osv., og det er gennem uddannelse, at vi giver elever og studerende muligheden for at ændre på disse emner. Derfor er vores job som undervisere vigtigt. Når man arbejder med verdensmålene, så kan man imidlertid blive fanget i et didaktisk dilemma, hvor man som underviser bliver normativ frem for at vække til diskussion og refleksion. Vi har derfor prøvet at arbejde med det, som den norske uddannelsesfor-

Verdensmål ombrydning 9k.indd 6

F O R FAT T E R E N S F O R O R D

29/09/2020 13.51

sker Olga Dysthe kalder for “autentiske spørgsmål”, dvs. spørgsmål, der åbent og ærligt lægger op til refleksion. Pointen er, at vi ikke skal fortælle vores elever, hvad de skal gøre, men give dem et grundlag for selv at tage stilling. Samtidig er det vores hensigt at anspore til en ændret adfærd og et nyt dannelsesbegreb, der reelt inddrager det globale verdensborgerskab. Og derfor er bogen heller ikke blevet til uden vores naive håb om, at eleverne vil lade sig inspirere af visionen bag verdensmålene. Eller måske bare følgende verslinjer fra Nordahl Griegs digt “Til Ungdommen!”: “Dette er løftet vårt / Fra bror til bror: / Vi vil bli gode mot / Menneskenes jord”.

F O R FAT T E R E N S F O R O R D

Verdensmål ombrydning 9k.indd 7

29/09/2020 13.51

Kapitel 1

FATTIGDOM, SULT, SUNDHED

I kapitel 1 er det verdensmål 1: Afskaf fattigdom, 2: Stop sult og 3: Sundhed og trivsel, der behandles. Disse mål kan let opfattes som nogle, der ikke har den største relevans for os danskere længere, men netop derfor er det interessant at kigge tilbage i tiden og se, at det ikke altid har været sådan – og måske diskutere, hvorfor tingene har ændret sig. 8

Verdensmål ombrydning 9k.indd 8

K LU M M E T I T E L

29/09/2020 13.51

Kapitlet begynder med H. C. Andersens klassiske “Den lille pige med svovlstikkerne” og bevæger sig op til Patrick Brennans korte dokumentarfilm The Rabbit Hunt, der sætter temaerne i en nutidig amerikansk kontekst. De første fem tekster behandler direkte og indirekte, hvor ansvaret for fattigdom og sult skal placeres, og hvem der evt. skal ændre tingene til det bedre. Er det individets egen opgave, er det samfundets, eller skal man måske bare lægge det hele i hænderne på en gud? Eller sagt på en anden måde: Er mennesket styret af fornuft og fri vilje, af sociale og samfundsskabte strukturer eller af metafysiske skæbnemagter? Samtidig er de fleste af teksterne også båret af en indignation over behandlingen af de svageste i samfundet, fx Harald Herdals “Det frugtbare had”, og mange af dem lever fint op til Georg Brandes’ opfordring om, at litteraturen og kunsten skulle sætte problemer under debat. Thomas Korsgaards novelle “I bor da meget pænt” illustrerer dog til fulde, at fattigdommen og mistrivslen stadig findes – og stadig bør italesættes. Amalie Skrams fortælling og Kim Fabers artikel handler begge om mødre og barnedød, men de fører også frem til kapitlets grundlæggende etiske eller eksistentielle spørgsmål, nemlig hvordan man som individ skal handle, når man står over for fattigdommen, sulten eller den manglende trivsel. Måske står du som ung i dag over for ønsket om at hjælpe og ændre verden, men er samtidig tvivlende og usikker på, hvorvidt det nytter noget som helst at engagere sig; dette kapitel skulle gerne give dig mere stof til eftertanke og evt. lyst til at bidrage til at forbedre vilkårene for andre mennesker.

FAT T I G D O M , S U LT, S U N D H E D

Verdensmål ombrydning 9k.indd 9

29/09/2020 13.51

H. C. ANDERSEN: “Den lille Pige med Svovlstikkerne” (1845) FØR I LÆSER TEKSTEN

ANALYSE

Ifølge verdensmaalene.dk/maal/1 er “afskaffelsen af alle former for fattigdom fortsat en af de største udfordringer for menneskeheden. Mens antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er mere end halveret – fra 1,9 milliarder i 1990 til 736 millioner i 2015 – kæmper alt for mange stadig med at få opfyldt deres mest basale menneskelige behov.” I 1800tallet i Danmark var der ikke noget velfærdssamfund til at tage hånd om de svageste, og de måtte klare sig, så godt de kunne. På hvilken måde kan en religiøs verdensopfattelse evt. være en hjælp eller en trøst, hvis man er fattig, sulten eller bare tilhører samfundets bund?

1 Hvilke temaer kan du finde i teksten? Og hvilken holdning har teksten til disse temaer? 2 Historien er bygget op omkring en række kontraster – hvilke? 3 Lav en personkarakteristik af pigen. Undersøg både det ydre, fx udseende og handlinger, og det indre, fx hendes tanker og væremåde. Hvilken synsvinkel bliver anvendt? Er der ydre eller indre syn på personerne? Er der brugt bagudsyn eller medsyn i historien? 4 Hvilken fortællertype bliver brugt, og hvordan er fortællerens holdning til pigen? Hvorfor skal vi have at vide, at drengen stjæler hendes ene tøffel? Hvordan kan disse ting kædes sammen med temaerne? Og hvilken effekt har disse virkemidler på læseren? 5 Undersøg tid, sted og miljø. Hvor foregår historien? Hvornår foregår den? Hvordan er tiden og miljøet væsentligt i forhold til temaerne? Hvilke forskellige miljøer er til stede i teksten? Kig især på fortællingens anslag, og tænk på tekstens temaer. 6 Hvordan forstår du tekstens afslutning? Er den lykkelig eller ulykkelig? Begrund dit svar.

LÆS TEKSTEN DANSKLF.DK/TXT1

Verdensmål ombrydning 9k.indd 10

H. C. ANDERSEN

29/09/2020 13.51

PERSPEKTIVERING “Den lille Pige med Svovlstikkerne” er en af H. C. Andersens mest populære historier, men hvordan kan det egentlig være? Diskutér eventyrets popularitet, idet I inddrager andre tragiske eller sørgelige historier, som også er velkendte og elskede. Hvad ville du foretrække: At vi har en velfærdsstat, der via en høj skattebetaling tager sig af de svageste i samfundet, eller et mere amerikansk samfundssystem, hvor man betaler en del mindre i skat, og hvor de svageste derfor er mere afhængige af frivillige eller privatpersoners hjælp og generøsitet? Du skal kunne argumentere for dit synspunkt.

Skriftlig opgave – reflekterende artikel SULT OG FATTIGDOM I KUNSTEN Opgaveformulering Skriv en reflekterende artikel, hvor du undersøger kunst og tekster, der italesætter sult og fattigdom. I din artikel skal du inddrage H. C. Andersens “Den lille Pige med Svovlstikkerne” samt enten Christian Kroghs maleri Kampen for tilværelsen eller Herman Bangs reportage “Fattigliv” (side 12).

Christian Krogh: Kampen for tilværelsen (1889)

FAT T I G D O M , S U LT, S U N D H E D

Verdensmål ombrydning 9k.indd 11

I din undersøgelse skal du særligt fokusere på: • At reflektere over kunst og tekster, der behandler fattigdom. Du kan fx komme ind på kunstens rolle i samfundet og for den enkelte, appelformer, etik og ansvar. Inddrag “Den lille Pige med Svovlstikkerne”. • At inddrage enten maleriet Kampen for tilværelsen eller “Fattigliv” som eksempel på, hvordan man kan italesætte fattigdommen. • At skrive dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og til din egen tanke- og skriveproces. Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

29/09/2020 13.51

HERMAN BANG: “Fattigliv” (1880) FØR I LÆSER TEKSTEN FN’s verdensmål 2 er at stoppe sult i verden. For fem år siden skønnede man, at 795 millioner mennesker var kronisk underernærede, ofte som en direkte konsekvens af miljøforringelse, tørke og tab af biodiversitet. Over 90 millioner børn under fem år er faretruende undervægtige, og hver fjerde indbygger i Afrika går stadig sulten i seng. Sådan er det ikke mere i Danmark, men i 1880’erne var sult og nød den barske hverdag for mange danskere. Giv dit bud på, hvorfor vi ikke længere sulter i Danmark, og hvordan man kunne stoppe sult i hele verden.

LÆS TEKSTEN DANSKLF.DK/TXT2 ANALYSE 1 Indhold: Giv et kort referat af artiklen for din sidekammerat. 2 Lav en kommunikationsanalyse af artiklen med særligt fokus på dens budskab og hensigt. Husk også at søge viden om, hvilken type avis Nationaltidende var, og hvem dens kernelæsere var. 3 Hvilke sproglige virkemidler anvender Bang for at fange og fastholde læseren? Led fx efter ladede ord eller udtryk (positive eller negative), billedsprog, semantiske skemaer, appelformer, gentagelser, retoriske spørgsmål, tydelig brug af personlige stedord, humor, sarkasme, ironi osv. Er der brugt konkrete eksempler, sammenligninger, modsætninger, overdrivelser og lignende? 4 Hvilke problemer sætter artiklen under debat? 5 Artiklen er et tidligt eksempel på en reportage, som er en avisgenre. Nogle af de træk, der er kendetegnende for reportagen, står i faktaboksen side 13. Prøv, om du kan finde eksempler på dem i Bangs artikel, og vurdér, i hvor høj grad den lever op til genren.

Verdensmål ombrydning 9k.indd 12

HERMAN BANG

29/09/2020 13.51

FAKTABOKS: REPORTAGE OG FORTÆLLENDE JOURNALISTIK Reportagen og den fortællende journalistik er typer af journalistik, der adskiller sig fra den simple nyhedsdækning ved at være mere dybdegående og ikke lige så afhængige af aktualitet. Begge typer arbejder dybdegående, men i den fortællende journalistik bliver historien formidlet gennem en part i det relevante miljø eller den pågældende begivenhed, mens reportagen fortælles af en reporter, der ikke hører til i miljøet. Følgende karaktertræk ses ofte i disse genrer: • Der veksles mellem citat, beskrivelse og oplysning/information. • Der er ofte øjenvidneberetninger eller rekonstruktioner. • Hv-ordene besvares i teksten. • Menneskene, miljøet og måden, historien fortælles på, er interessant. Nyheden og en evt. konklusion er mindre vigtig. • Artiklen giver læseren en fornemmelse af at være til stede og skaber en følelse af nærvær og en historie, som man kan leve sig ind i. • Læseren bliver både informeret og underholdt. • Sproget er billedrigt, underholdende, informativt, stemningsfyldt – og ofte fortalt i medsyn. • Minder om den klassiske observerende tv-dokumentar (se faktaboksen side 22).

Peter Julius Larsen: To fattige børn (1845)

FAT T I G D O M , S U LT, S U N D H E D

Verdensmål ombrydning 9k.indd 13

KREATIV ØVELSE/FOTOFRISE Lav en fotofrise (dvs. en serie af billeder, der tilsammen udgør en tematisk enhed) på 5-10 billeder ud fra temaet “fattigdom”. Arbejd i grupper. I bestemmer selv, om billederne skal være realistiske eller mere symbolske. Peter Julius Larsens To fattige børn fra 1845 er et eksempel på en realistisk fremstilling af fattigdommen. A Brainstorm: Hvem eller hvad repræsenterer “fattigdom”? B Søg billeder på nettet, eller tag jeres egne. C Sæt jeres billeder ind i en PowerPoint eller et andet program. I kan også vælge at printe billederne og sætte dem op som en frise på et stykke karton. D Præsentér jeres fotofrise for klassen, og forklar, hvorfor I har valgt jeres motiver.

29/09/2020 13.51

TONY S. ANDERSEN RASMUS STORM

FRA ORD TIL JORD

Tony S. Andersen og Rasmus Storm

FRA ORD TIL JORD VERDENSMÅL I DANSK

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG Fra ord til jord OMSLAG.indd 2

24/09/2020 09.07