Kit A. Rasmussen
GAMBLING
Dansklærerforeningens forlag
Indhold
Gambling 4
At bette 6
Danske Spil 9
Held eller evner? 10
Lotto 13
Kortspil 14
Huset vinder altid 16
Roulette 18
High roller 20
Kom og spil! 22
Snyd 24
Gadespil 26
Gam(bl)ing 28
Spilleautomater 31
Mens legen er god 32
Ludomani 34
Stikord 37
Læs mere fakta 38
En loot box eller case, kan købes i et computerspil, og indeholder tilfældige genstande til spillet, som det ellers tager lang tid at vinde.
Gambling
Gambling er at spille om penge. Det kan fx være at købe en Lotto-kupon eller at bette på en kamp i tennis.
Men det kan også være at spille Poker eller at købe en loot box i et spil (Læs om betting side 6 og om loot boxes side 29). Det koster altså penge at få en chance for at vinde. Og det, man kan vinde, er penge. Eller penge værd. Man skal være over 18 år for at gamble.
“At gamble” vil også sige, at man ikke er sikker på at vinde. Der er altså til en vis grad tale om held. I en del spil, som fx Poker, kan det dog betale sig også at have gode evner.
Vild med at gamble
For nogle er det sjovt at købe en Lotto-kupon af og til (eller hver uge) og drømme om at vinde den store præmie. Andre mener, at de er særlig gode til at gætte, om et hold kan vinde en given kamp. Derfor sætter de penge på, om holdet vinder eller taber.
Langt de fleste kan godt styre deres spil, men nogle kan ikke. De kan ikke stoppe, mens legen er god. Derfor kan de ende med at tabe rigtig mange penge. Det kaldes ludomani. (Læs om ludomani side 34).
Fordi man kan blive afhængig af at spille, skal man huske at passe på sig selv og holde øje med sine penge. Derfor må du aldrig spille for mere, end du har råd til at tabe!
Rig i en fart?
Hvis du står og har brug for penge, kan det måske virke som en god idé at gamble. Det er jo “nemme penge”. Eller er det? For at vinde mange penge skal du være meget dygtig og/eller heldig. Og der er altid en risiko for at tabe de penge, man satser.
De spil, der bliver omtalt i denne bog, er spil, man kan spille online, i en kiosk eller på fx et kasino.
Ludomani betyder at være afhængig af at spille om penge.
< At gamble kan virke som en nem og hurtig måde at tjene penge på. Men risikoen for at tabe alt, hvad du satser, er stor.
At bette
At bette betyder at vædde. Det vil sige, at du sætter et beløb på et bestemt resultat ud fra, hvad du mener, er sandsynligt.
At bette
Odds
Odds er et tal, der viser hvor mange gange, du får dine penge igen, hvis du vinder.
Når du better, satser du penge på, at noget bestemt vil ske. Det drejer sig ofte om sport, fx hvem der vinder en kamp. Eller det kan være, hvor mange mål en bestemt spiller scorer. Eller hvor mange røde kort der bliver uddelt i en kamp.
Du kan også spille på ting, der ikke har med sport at gøre. Fx hvem der vinder et valg. Hvem der vinder et show på tv. Eller hvilke ord kong Frederik vil sige i den tale, han holder til nytår.
Odds
Når du sætter penge på, at noget vil ske, får du nogle odds. Hvad de odds er, hænger sammen med, hvor stor chancen er, for at det sker.
Hvis du fx vil spille på, at kongen siger “fuck” i sin tale, får du måske odds 250,00. Det vil sige, at du får dine penge 250 gange igen, hvis han faktisk siger det. Det er meget høje odds. Det er det, fordi ingen regner med, at det vil ske. Hvis du i stedet vil spille på, at han siger “Gud bevare Danmark”, får du nok kun odds 1,01. Altså får du kun 101 kroner retur, hvis du satser 100 kroner. For det er ord, der plejer at blive sagt i nytårstalen.
Risiko
Hvis du better, kan du have gavn af både held og viden. Med viden om det, du better om, kan du have en bedre chance for at gætte, hvordan noget ender. Der er dog altid risiko for, at noget går galt.
Et hold, ingen havde regnet med, kan med ét spille en helt vild kamp og vinde. Eller en stor favorit kan slet ikke få sit spil til at hænge sammen og taber.
Mere end huset på spil
Det er huset, der sætter de odds, du spiller efter. Huset er det firma, der sørger for, at du kan spille. (Læs om huset side 16). Da der findes flere steder at bette, er oddsene ikke altid ens. Et firma kan mene, at noget har en større eller mindre chance for at ske, end et andet firma mener. Og af og til ændrer de mening over tid. Hvis mange sætter penge på et udfald med høje odds, kan firmaet ændre mening. Og dermed ændrer de odds. Så selvom du især spiller mod huset, kan andre, der satser før dig, afgøre, om dine odds bliver gode eller mindre gode.
Man kan spille på alt fra sportsbegivenheder til vinderen af et politisk valg.
Læs mere
Billedliste
Forside: © Dabarti CGI/Shutterstock
Side 2-3: © Ulf Wittrock/Colourbox
Side 4: © #246926/Colourbox
Side 7: © Master1305/Shutterstock
Side 8: © Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Side 8: © Grazvydas Januska/Colourbox
Side 9: Spillemyndighedens tilladelsesmærke
Side 10: © Lukas Gojda/Shutterstock
Side 11: © Dogora Sun/Shutterstock
Side 12: © Apple_Martini/Shutterstock
Side 13: © Grazvydas Januska/Colourbox
Side 14: © #266241/Colourbox
Side 15: © Vadym Sh/Shutterstock
Side 17: © Torben Klint/Ritzau Scanpix
Side 19: © Palplaner/Shutterstock
Side 20: © Kitreel/Shutterstock
Side 23: © Stock-Asso/Shutterstock
Side 24: © YAKOBCHUK VIACHESLAV/ Shutterstock
Side 26: © Toasted Pictures/Shutterstock
Side 29ø: © Parilov/Shutterstock
Side 29n: © Mikhail Mishunin/Shutterstock
Side 30: © Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Side 32: © Antonio Guillem/Shutterstock
Side 33: © fizkes/Shutterstock
Side 34: © massimofusaro/Shutterstock
Side 36-37: © Official/Shutterstock
Bagside: © Åndahl Torben/Ritzau Scanpix
GAMBLING
Af Kit A. Rasmussen
Lix 15
© 2024 Dansklærerforeningens Forlag
1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh
Ungekonsulenter: Aslak Allerup, Joan Broe Malm og Ludvig Frost Holm Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen Grafisk design
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, niveau og valg af forsider.
Læs for Livet har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne. En del af overskuddet fra titlerne i serien går til organisationen, der også får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2024
ISBN: 978-87-7211-517-7
dansklf.dk
Find gratis opgaver til bogen her
Kender du mon forskel på Poker og Blackjack? Kan du gætte, hvad den største lottopræmie, der er vundet i Danmark, var på? Og ved du, hvad huset er, og hvorfor huset altid vinder?
At gamble kan være sjovt og spændende. Især hvis du vinder. Men ca. 13.000 danskere er afhængige af at spille. De er det, man kalder ludomaner. For ludomaner er det ikke altid sjovt at spille. Tværtimod. For de kan let komme til at skylde mange penge væk.
Alt det og meget mere kan du læse om i denne bog. Du kan også læse om loot boxes, matchfixing, held, viden og ROFUS.
Lix 15
Du skal læse denne her bog, hvis ... du ikke vil ende som ludoman.
Johan, 17 år
Du skal læse denne her bog, fordi ... du så virkelig vil forstå, hvad gambling er.
Ludvig, 14 år er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, niveau og valg af forsider.
Aslak på 17 år, Ludvig på 14 år og Johan på 17 år har været konsulenter på denne bog.
En del af overskuddet fra titlerne i serien går til organisationen Læs for Livet, som har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne, og som får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.