Uddrag fra "Grammatiknøglen"

9 788772 111988

MAREN AARUP SCHJØRRING OG ELLEN RØNHEDE HANSEN

GRAMMATIKNØGLEN Almendel

GRAMMATIK NØGLEN Almen sprogforståelse

GRAMMATIKNØGLEN Laltindel

Almendel

GRAMMATIKNØGLEN

Latindel

MAREN AARUP SCHJØRRING OG ELLEN RØNHEDE HANSEN

D A N S K L Æ R E R F O R E N I N G E N S

Grammatiknoeglen_omslag.indd Alle sider

F O R L A G

04.03.2021 11.19

MAREN AARUP SCHJØRRING OG ELLEN RØNHEDE HANSEN

GRAMMATIK NØGLEN Almen sprogforståelse

Almendel

D A N S K L Æ R E R F O R E N I N G E N S

Grammatiknøglen_Almendel_Indhold.indd 1

F O R L A G

04.03.2021 11.02

GRAMMATIKNØGLEN Almen sprogforståelse Af Maren Aarup Schjørring og Ellen Rønhede Hansen © Dansklærerforeningens Forlag 2021 1. udgave, 1. oplag 2021 Forlagsredaktion: Louise Klinke Øhrstrøm Foreningskonsulent: Anne Marie Heltoft Grafisk tilrettelæggelse: Karen Christensen Rettighedssøgning: Mette Kuhlmann Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2021 ISBN 978-87-7211-198-8 dansklf.dk

Grammatiknøglen_Almendel_Indhold.indd 2

04.03.2021 11.02

Indholdsfortegnelse 1 2

3 4 5 6 7

Grammatiknøglen_Almendel_Indhold.indd 3

Intro: Sprogets funktioner og byggeklodser 5

Ordklasserne og deres funktioner 7 2.1. Substantiver 7 2.2. Pronominer 10 2.3. Numeralier 12 2.4. Adjektiver 13 2.5. Verber 17 2.6. Præpositioner 22 2.7. Adverbier 24 2.8. Dialogiske partikler 25

Ordenes ledfunktioner – et overblik 27

Sætninger og sammenhæng 31 4.1. Sproglige forbindere 31 4.2. Sætningsbygning 33 Sproghistorie 36 5.1. Sprogæt og sprogfamilier 36 5.2. Hvor stammer dansk fra? 39 5.3. Arveord og låneord 42 Sprogstrategier og oversættelsesproblematikker 44 6.1. Sprogstrategier 45 6.2. Oversættelse 46 Sprog i brug 49 7.1. Sociolingvistik, pragmatik og semantik 49 7.2. Sproghandlinger 51 7.3. Face og høflighed 53 7.4. Sproglige registre 55

04.03.2021 11.02

GRAMMATIKNØGLEN almendel

Forord Grammatiknøglen er skrevet til dig, der lige er begyndt i gymnasiet og skal have Almen sprogforståelse. Der er både en almendel og en latindel (når du vender bogen om). Bogen er samlet ’en nøgle’ til at åbne de mange døre til at arbejde med sprog. Du skal undervejs i forløbet både lære om sprog som struktur (grammatik), om sprog som indhold og betydning (semantik) og om sprog som handling (pragmatik) – og om sprogets funktioner i alle disse sammenhænge. Du vil også lære noget om, hvordan dansk har udviklet sig, hvordan det i dag bruges på forskellige måder, og hvordan man bliver bedre til sprog.

Hvis man vil være god til at kommunikere, er det nemlig vigtigt både at arbejde med grammatik og sprog som kommunikation – altså hvordan sproget virker. Man siger, at man anlægger et funktionelt sprogsyn, når man arbejder med sprog på denne måde, og bogen her afspejler både i teori og øvelser dette sprogsyn.

Hvert kapitel indledes med en kort oversigt i en boks om, hvad du kommer til at lære i det følgende. Dem kan du bruge som overblik og som opslagsguide, når du skal repetere stoffet. Dine opgavebesvarelser – både de løbende og de opsamlende opgaver til slut i kapitlerne – kan laves både individuelt og i grupper. Vi anbefaler, at du sætter især de opsamlende opgaver ind i en portfolio (en mappe særligt til dette fag), efterhånden som du laver dem. På den måde kan både du og din lærer få overblik over, hvad du lærer.

Grammatiknøglen opfylder samlet set læreplanens krav til Almen sprogforståelse – både hvad angår det funktionelle sprogsyn, sidetal og typen af opgaver, og vi håber, at du vil synes om at arbejde med den. Den læner sig op ad sin ‘storesøster’, Grammatikporten, som også formidler det funktionelle sprogsyn, og som udfolder de grammatiske pointer i Grammatiknøglen. Grammatikporten kan derfor med fordel bruges som opslagsværk af underviseren.

Forfatterne vil gerne sige et stort tak til Christina Stefansen, Anne Marie Heltoft, Lars Heltoft, Jørgen Wildt Hansen og Martin Calatauyd for uvurderlig hjælp og støtte. Tak også til vores gode sprogkolleger på Ordrup Gymnasium for sparring og inspiration.

Maren Aarup Schjørring og Ellen Rønhede Hansen

4

Grammatiknøglen_Almendel_Indhold.indd 4

04.03.2021 11.02

1

1. INTRO: SPROGETS FUNKTIONER OG BYGGEKLODSER

INDHOLD

· Kommunikation og funktion · Sproghandlinger · Kontekst · Kommunikation · Interaktion · Ytringer · Sætninger · Ord · Morfemer

Intro: Sprogets funktioner og byggeklodser

Selvom man måske ikke tænker over det, når man taler eller skriver, består sproget i sig selv af en lang række ‘handlinger’. Gennem vores valg og fravalg af ord udtrykker vi en hel masse. Vi kommunikerer et bestemt indhold til hinanden gennem det, vi siger, men også gennem måden, vi siger det på.

Nogle gange består kommunikationen i at beskrive noget for andre. Andre gange ønsker den, der taler, at få andre til at gøre noget bestemt. Vi ‘handler’ altså altid gennem sproget, uanset hvad vi siger eller skriver. Dette fænomen kaldes sproghandlinger, og det kan du læse mere om i kapitel 7.

Vi tilpasser vores sprog til den kontekst, vi står i, fordi den eller dem, vi taler med, har stor betydning for måden, vi udtrykker os på. Fx vil der være forskel på, hvordan man taler med sin nære familie eller venner, og hvordan man taler med fremmede i det offentlige rum. Også samtalens situation er en del af konteksten og har betydning for dens udformning: Befinder man sig fx i en bus, til eksamen eller til fest?

Når vi taler eller skriver, tilpasser vi samtidig vores sprog til særlige mundtlige eller skriftlige genrer. De skriftlige genrer er fx et læserbrev, en sms, en novelle eller et digt. De mundtlige genrer kan være et foredrag, et tv-interview, et kirkeligt ritual eller en smalltalk. Disse genrer er hver især karakteriseret ved en særlig form, et særligt ordvalg.

Nogle gange vil det være vigtigt for os at ramme genren præcist, fx i mere officielle sammenhænge. Andre gange kan vi lege med den og

5

Grammatiknøglen_Almendel_Indhold.indd 5

04.03.2021 11.02

GRAMMATIKNØGLEN almendel

udfordre genren, hvis vi ønsker en særlig kommunikation med vores samtalepartner, og hvis det passer ind i konteksten. At undlade at sige noget eller at nedtone budskabet i det, man siger, så det næsten er skjult, er derfor også kommunikation. Vi kommunikerer altså hele tiden, og med sproget kan og gør vi mere, end man måske umiddelbart skulle tro.

Opgave 1.1.

Lav en tænkeskrivning om ordene sprog og kommunikation: Hvad tænker du på, når du hører de to ord?

En tænkeskrivning vil sige, at du skriver løs uden afbrydelse og uden at tænke på korrekt stavning, tegnsætning m.m. Denne måde at skrive på får tankerne igang, og måske får man nye idéer og tanker om et emne.

Kommunikation består af en række lag. Det øverste lag er selve interaktionen mellem samtalepartnerne. Interaktion vil sige, at to eller flere parter kommunikerer med og påvirker hinanden gennem kommunikationen. Denne interaktion består af ytringer, dvs. det, der udtrykkes. Disse ytringer består af sætninger, som hver især består af ord. Hvert ord består af et eller flere morfemer, som er ordenes mindste dele. Ordet huse består fx af to morfemer, nemlig hus (roden) + e (flertalsendelse).

Vi træffer en række valg, når vi bruger sproget. Både på de overordnede niveauer og ned i de små sproglige detaljer. Hvis man vil være god til at kommunikere, er det derfor en fordel at være bevidst om, hvordan sproget er bygget op. På den måde bliver man bedre til selv at udtrykke sig og til at afkode andres kommunikation.

Opgave 1.2.

Du skal nu oprette en portfolio. En portfolio er en elektronisk mappe (fx i Teams, Google, Lectio eller på din egen computer), som kan rumme forskellige typer filer, både tekst, billeder, lyd og videoklip.

Den første fil, som du skal lægge i din portfolio, er et dokument med en oversigt over de begreber, som er blevet introduceret i dette kapitel.

Herefter skal du definere alle begreberne med egne ord og eksempler.

Du kan også lægge din tænkeskrivning fra opgave 1.1. ind.

6

Grammatiknøglen_Almendel_Indhold.indd 6

04.03.2021 11.02

2

2. ORDKLASSERNE OG DERES FUNKTIONER

INDHOLD

· Substantiver · Pronominer · Talord · Adjektiver · Verber · Præpositioner · Adverbier · Dialogiske partikler

Ordklasserne og deres funktioner Både når man skal producere og analysere sprog, er det vigtigt at vide, hvilken ordklasse et bestemt ord tilhører. Hver ordklasse har nemlig særlige funktioner i sætningen og i kommunikationssituationen. Ifølge det funktionelle grammatiksyn, som denne bog bygger på, er det særligt disse funktioner, som er vigtige at kende til. I dette kapitel vil vi gennemgå alle ordklasser og deres funktioner, bortset fra konjunktioner, som gennemgås i kapitel 4.

2.1. Substantiver (navneord) Substantiver betegner ting og levende væsener, fx æbletræ, Adam og Eva. De kan også betegne mere abstrakte relationer, fx kærlighed og tro.

Man kan kende substantiver på, at man tit kan sætte artiklen en eller et foran et substantiv, fx et æbletræ, en kvinde og en tro.

Substantiverne inddeles i to køn: fælleskøn og intetkøn. Substantivernes køn markeres i artiklerne: en bil (fælleskøn) og et dyr (intetkøn).

7

Grammatiknøglen_Almendel_Indhold.indd 7

04.03.2021 11.02

GRAMMATIKNØGLEN almendel

Opgave 2.1.1 Her kan du se eksempler på ord med forskellige køn på andre sprog.

Hvordan kan man aflæse ordets køn? a. der Löffel, die Gabel, das Messer (skeen, gaflen og kniven på tysk) b. il ragazzo, la ragazza (drengen og pigen på italiensk) c. einn hestur, ein smásjá, eitt bor∂ (en hest, et mikroskop og et bord på islandsk)

Substantiverne bøjes i køn, tal, bestemthed og kasus. Kasus betyder, at substantivet er bøjet forskelligt, afhængig af ordets funktion i sætningen. På latin er ordstillingen ret fri. Sætningens sammenhæng markeres med op til fem forskellige kasusbøjninger i substantiverne.

På dansk er det ordstillingen, der markerer sætningens sammenhæng.

På dansk har substantiverne kun to kasusbøjninger: nemlig nominativ, dreng, og genitiv, drengens.

Substantivernes to køn har også forskellige former, når de bøjes i bestemthed og tal, fx en dreng, drengen, drenge, drengene og et hus, huset, huse, husene. Den bestemte form bruges til at tale om noget, der er kendt i sammenhængen, fx bilen eller bolden, mens den ubestemte form betegner noget nyt eller noget mere generelt, fx vin og fodbold i sætningen: Jeg elsker vin og fodbold. Her tales der nemlig om vin og fodbold generelt. Enkelte substantiver kan dog ikke bøjes i tal. Det drejer sig om ikke-tællelige ting, som fx frihed og mørke, modsat de tællelige som fx dreng og hus. De kan dog stadig bøjes i bestemthed.

En særlig kategori inden for substantiver er proprierne (egennavne).

Proprierne betegner noget, der i teorien kun findes én af, fx Christian IV og Ordrup Gymnasium. Proprierne skrives alle med stort. De øvrige substantiver kaldes appellativerne, og de bruges til at betegne grupper af substantiver med fælles egenskaber, fx konger og skoler.

8

Grammatiknøglen_Almendel_Indhold.indd 8

04.03.2021 11.02

2. ORDKLASSERNE OG DERES FUNKTIONER

Opgave 2.1.2.

1. Find substantiverne i følgende tekstuddrag. Find både proprier og appellativer, tællelige og ikke-tællelige.

De skal makke* bil. Det er en gammel aftale. Janus har fået de sidste stumper hjem fra England. Har siddet på nettet og valgt ud, har ringet til Bristol og hørt en snøvlende mand fremsige priser på forsendelse og noget med adressen, han ikke helt forstod, og de talte om et træf i Tyskland. Han ser Niels for sjældent. Det synes han, men kunne aldrig finde på at sige det, når de endelig ses. Så drikker de øl og taler om fisse og sliber ventiler og skifter pakninger og snakker om huset og konen og den slags. De har vist aldrig gået en tur. Det gør man bare ikke. *makke: ordne, reparere.

Peder Frederik Jensen: “Stumper” fra novellesamlingen Banedanmark (2014), Samleren

2. Kig også på substantivernes bøjninger i tekstuddraget. Hvilken effekt har det, når de fx står i ubestemt form? Ville det ændre noget at skrive dem i bestemt form?

Substantiver kan kobles til hinanden, så de danner nye ord. Det kaldes sammensatte substantiver, og de skrives på dansk i ét ord. Det er dog ikke alle, der synes, det er så let, og derfor ser man ofte mange sjove stavefejl rundt omkring. Kan du mon spotte fejlene på billederne herunder?

En god huskeregel i forhold til sammensatte ord er, at man skal lytte efter, hvor trykket ligger. I plastikpose er der ét tryk, og det ligger i starten af ordet.

Det skal altså skrives i ét ord.

Den samme regel gælder faktisk på engelsk, hvor plastic bag skrives i to ord, fordi der er tryk på begge ord, i modsætning til fx holiday, som skrives i ét.

9

Grammatiknøglen_Almendel_Indhold.indd 9

04.03.2021 11.02

9 788772 111988

MAREN AARUP SCHJØRRING OG ELLEN RØNHEDE HANSEN

GRAMMATIKNØGLEN Almendel

GRAMMATIK NØGLEN Almen sprogforståelse

Almendel

GRAMMATIKNØGLEN Laltindel

GRAMMATIKNØGLEN

Latindel

MAREN AARUP SCHJØRRING OG ELLEN RØNHEDE HANSEN

D A N S K L Æ R E R F O R E N I N G E N S

Grammatiknoeglen_omslag.indd Alle sider

F O R L A G

04.03.2021 11.19

MAREN AARUP SCHJØRRING OG ELLEN RØNHEDE HANSEN

GRAMMATIKNØGLEN

D A N S K L Æ R E R F O R E N I N G E N S

Grammatiknøglen_Latindel_Indhold.indd 5

Latindel

F O R L A G

04.03.2021 11.01

Grammatiknøglen_Latindel_Indhold.indd 6

04.03.2021 11.01

Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5

6 7 8 9

Grammatiknøglen_Latindel_Indhold.indd 7

Introduktion til latindel: Hvorfor er det relevant at lære latin? 8 * Ordklasser * Syntaktisk analyse ( k) Roms grundlæggelse 12 * Verbet sum * Verbets bøjninger (tid, personer, tal) * Regelmæssige/uregelmæssige verber * Artikler Fra kongemagt til republik 17 * Substantiver: Køn (f1, m2, n2) * Tal * Kasus: Hvad er kasus?

– nominativ + akkusativ (sg, pl) * Ordstilling Familia 23 * Adjektiver * Kasus: nominativ, akkusativ, genitiv (sg, pl) * Substantiver (f1, m2, n2, m3) Fra lilleputstat til verdensmagt – de puniske krige 28 * Relative pronominer + adjektiviske ledsætninger * Kasus ved relative pronominer (femininum, maskulinum, nom sg, akk sg) * Kasus (nominativ, akkusativ, genitiv, ablativ) * Substantiver (f1, m2, n2, m/f3, m4) * Præpositioner Gaius Julius Caesar (100-44 f.v.t.) 34 * Kasus (nominativ, akkusativ, genitiv, dativ, ablativ) * Substantiver (f1, m2, n2, m/f 3, m4) * Opsamling på kasus * Verber (infinitiv) Marcus Tullius Cicero (106-43 f.v.t.) 39 7.1. Græsk alfabet (alfabetets historie) 7.2. Syntetisk og analytisk sprog * Verber (imperfektum) * Alle sætningsled * Alle kasus Augustus (Octavian) (63 f.v.t.-14 e.v.t.) 45 8.1. Affikser (præfikser, suffikser) * Verber passiv * Verber opsamling * Substantiver (f1, m2, n2, m/f3, f5) Romerrigets fald 53 9.1. Lidt original latin: Catuls Odi et amo 9.2. Latin i moderne dansk Repetition

04.03.2021 11.01

GRAMMATIKNØGLEN latindel

1

INDHOLD

· Hvorfor er det relevant at lære latin? · Ordklasser · Syntaktisk analyse ·

k)

Introduktion til latindel Hvorfor er det relevant at lære latin?

Latin er et indoeuropæisk sprog, som oprindeligt blev talt i Latium af et bondefolk, som boede i og omkring Rom ca. 800 f.v.t. Området hedder Lazio i dag – det er den region, som Rom ligger i. Disse latinere eller romere, som vi kalder dem, erobrede mange landområder og fik efterhånden stor magt. Ca. 200 f.v.t. havde romerne fået så meget magt på den italiske halvø, at det latinske sprog havde fortrængt de mange andre sprog (undtagen græsk), som man oprindeligt talte dér.

Romerriget blev et af de største riger i verdenshistorien og tilmed et af de riger, som bestod i længst tid. Omkring år 117 e.v.t., da Romerriget var størst, havde romerne magten over de områder, som du kan se er markerede på kortet her. I mange af disse områder blev latin det dominerende sprog.

Spansk, catalansk, portugisisk, fransk, italiensk, rumænsk og rætoromansk (de romanske sprog) er alle “blot” forskellige varianter af latin, der med tiden har udviklet sig.

8

Grammatiknøglen_Latindel_Indhold.indd 8

04.03.2021 11.01

1. INTRODUKTION TIL LATINDEL

Med kristendommens udbredelse i Europa (ca. 500-1500 e.v.t.) blev latins domæne igen udvidet, fordi latin blev kirkens og dermed de lærdes sprog, og med renæssancen (ca. 1300-1650 e.v.t.), der havde antikken som forbillede, voksede interessen for latin, og den romerske (og græske) kultur blev efterlignet i stor stil. Romersk kultur har altså i høj grad påvirket europæernes og den vestlige verdens måde at forstå verden på. Foruden sprog er filosofi, arkitektur, litteratur, kunst og jura nogle af de områder, hvor den vestlige kultur i meget høj grad bygger på den antikke kultur – og i dag bliver latin brugt indenfor videnskaben, i den katolske kirke og i form af låne- og fremmedord i mange moderne sprog. For rigtigt at kunne forstå din egen kultur er det altså nødvendigt at vide noget om romersk kultur og sprog. Derfor har latindelen i denne bog fokus på både at lære dig om sproget latin, men også at lære dig om romersk historie og kultur. Sammen med almendelens kapitel 5 om sproghistorie vil det give dig et godt overblik over sprogenes historie.

Opgave 1.1.

1. Lav en liste over alle ordklasser med eksempler fra hver ordklasse.

2.

Lav én sætning, der indeholder alle ordklasser.

9

Grammatiknøglen_Latindel_Indhold.indd 9

04.03.2021 11.01

GRAMMATIKNØGLEN latindel

Oversigt Syntaks (sætningsbygning) betegner den måde, man sætter ord sammen på, så de danner en meningsfuld helhed. Når man laver en syntaktisk analyse, identificerer man de led, som en sætning består af. Her er en liste over de sætningsled, du skal kunne: verballed

udsagnsled

Det ord du kan sætte “jeg” foran: jeg sover  Frederik sover.

subjekt

grundled

Spørg med “hvem” + verballed  “hvem sover?”  svaret er: “Frederik”  Frederik sover.

subjektsprædikat

omsagnsled til grundled

Man kan sætte et lighedstegn (=) mellem og : Frederik = glad  Frederik er glad.

akkusativobjekt / direkte objekt

genstandsled

Spørg med “hvad” + verballed + subjekt  “hvad køber Frederik?”  svaret er: “kage”  Frederik køber kage.

objektsprædikat

omsagnsled til genstandsled

Man kan sætte et lighedstegn (=) mellem  bordet = hvidt 

og

De maler bordet hvidt.

Hvis der er et objektsprædikat i en sætning, skal der også være et objekt. dativobjekt/ indirekte objekt

hensynsled

Spørg med ”til hvem” + verballed + subjekt + objekt  ”til hvem giver Frederik kage?”  svaret er: “Gustav”  Frederik giver Gustav kage.

adverbialled

biled

Spørg med “hvornår” / “hvor” / “hvordan” + verballed + subjekt  ”hvor bor Frederik?”  svaret er: “i Ordrup”  Frederik bor i Ordrup.

konjunktional

bindeled

k

Det ord som “forbinder” (alle konjunktioner)  Frederik siger, at han er glad og tilfreds. k k

10

Grammatiknøglen_Latindel_Indhold.indd 10

04.03.2021 11.01

1. INTRODUKTION TIL LATINDEL

Opgave 1.2.

Lav en syntaktisk analyse af følgende sætninger: a. Frederik siger, at han er glad og tilfreds. b. Toke fortalte sine forældre, at han aldrig ville holde fest igen! c. At jeg elsker chokolade, er ingen hemmelighed. d. Jesper og Birthe, som var skuffede, malede huset hvidt, men deres børn var stadig sure. e. Mens klassekammeraterne spiste den lækre kage, gav Alfred naboens hund et kødben. f. At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen. g. Han glemte aldrig den skønne pige, som han elskede så højt. h. J’aime la belle vie. (j’aime = jeg elsker; vie = liv) i. Sally has invited the whole class to her birthday party tomorrow. j. Die Eltern haben ihrem Sohn ein Fahrrad gegeben. (Fahrrad = cykel; haben gegeben = har givet) Og til sidst en sætning på latin: k. Anno 46 Gaius Julius Caesar in urbem venit. (venio = kommer, urbs = by)

Opsamlende opgave 1.3.

1.

I hvilke tre perioder har latin haft stor betydning på europæisk sprog og kultur?

2.

Lav tre sætninger på dansk, der tilsammen indeholder alle sætningsled, og lav en syntaktisk analyse af dine sætninger.

11

Grammatiknøglen_Latindel_Indhold.indd 11

04.03.2021 11.01

GRAMMATIKNØGLEN latindel

2

INDHOLD

· Verbet sum · Verbets bøjninger (tid, personer, tal) · Regelmæssige/ uregelmæssige verber · Artikler

Roms grundlæggelse Reelt ved vi ikke ret meget om, præcist hvordan eller hvornår Rom blev grundlagt. Arkæologiske fund viser dog, at folk har været bosat i området i hvert fald siden det 8. århundrede f.v.t. Myterne gengiver til gengæld en ganske fantasifuld historie om Roms grundlæggelse. Ifølge dem blev Rom grundlagt 21. april 753 f.v.t., men for at forstå hele historien bag byens grundlæggelse skal vi meget længere tilbage i tiden.

En af fortællingerne om Roms grundlæggelse er fra det romerske nationalepos Aeneiden, som kejser Augustus fik digteren Vergil til at skrive. Fortællingen er lidt kompleks, men siger en del om romernes egen selvforståelse. Aeneiden fortæller, at historien begynder i Troja på Lilleasiens kyst ca. 1200 f.v.t. Grækerne har belejret Troja, og der har været kampe mellem trojanerne og grækerne i 10 år. Til sidst får grækerne dog indtaget byen, og de dræber næsten alle trojanerne og sætter ild til byen. Den trojanske helt, Aeneas, som er søn af gudinden Venus, bliver spået, at han skal grundlægge et nyt Troja et andet sted, og det lykkes med nød og næppe Aeneas at undslippe den brændende by med sin far, sønnen Julus og nogle få andre trojanere. Hans kone dør under flugten ud af Troja. Aeneas og folkene med ham gennemgår mange kvaler, før de endelig når frem til Latium (det område, som Rom senere bliver grundlagt i). Her bliver de modtaget af kong Latinus og hans datter Lavinia. Aeneas gifter sig med Lavinia og bliver dermed konge i området.

Aeneiden – men i højre grad andre myter – fortæller endvidere, at Julus grundlægger byen Alba Longa et andet sted i Latium. Tolv konger regerer med fred i Alba Longa, indtil kong Numitor bliver afsat af sin onde bror, Amulius. Af frygt for at miste kongemagten, slår Amulius Numitors sønner ihjel og tvinger Numitors datter, Rhea Silvia, til at blive vestalinde (præstinde i Vestatemplet). Vestalinder skal være jomfruer,

12

Grammatiknøglen_Latindel_Indhold.indd 12

04.03.2021 11.01

2. ROMS GRUNDLÆGGELSE

Romerne er selvfølgelig stolte af deres fortid og myterne om Roms grundlæggelse.

Derfor kan man mange steder i Rom se afbildninger af ulvinden, der dier Romulus og Remus.

så Amulius regner derfor med, at Rhea Silvia aldrig vil få børn, der kan vende tilbage og hævne afsættelsen af deres morfar. Men krigsguden Mars besøger Rhea Silvia i templet, og derfor føder hun senere tvillingerne Romulus og Remus. Da Amulius finder ud af, hvem tvillingerne er, dræber han Rhea Silvia og sætter tvillingerne ud i floden Tiberen i en kurv. Tiberens flodgud sørger dog for, at kurven driver i land med de uskadte tvillinger. Senere finder en ulvinde tvillingerne, og de dier hos hende. En hyrde finder dernæst de to drenge og tager dem med hjem, hvor de vokser op i den tro, at de er hyrdesønner.

Flere år senere bliver de unge tvillinger involveret i en strid mellem tilhængere af Numitor og tilhængere af Amulius. Remus bliver taget til fange og bragt til Alba Longa. På dette tidspunkt går det op for både Numitor og Amulius, hvem tvillingerne er. Numitor og Romulus slår sig sammen for at befri Remus, og i striden dræber de Amulius. Numitor bliver dernæst genindsat som konge.

Romulus og Remus beslutter sig nu for at grundlægge en ny by. Da de ankommer til de syv høje, hvor Rom ligger den dag i dag, bliver de enige om, at det er her deres nye by skal ligge. Men tvillingerne kommer op at skændes om, på præcist hvilken høj byen skal grundlægges, og det ender i et slagsmål, hvor Romulus dræber Remus. Derfor kommer byen til at hedde “Rom”. Romerne kan altså prale af, at de er efterkommere af krigsguden Mars, men ikke nok med det – de er ovenikøbet også efterkommere af den trojanske helt, Aeneas, der tilmed var søn af gudinden Venus.

Latin er som nævnt et indoeuropæisk sprog, og det betyder, at måden, det er struktureret på, ligner de andre indoeuropæiske sprog. Dermed er der mange ord fra latin, som du nemt kan forstå, fordi du kender dem fra andre sprog, og det kan være en stor hjælp.

Teksten øverst på næste side er skrevet i præsens, altså nutid, og langt de fleste latinske tekster, som du skal arbejde med i denne bog, vil være skrevet i præsens. Til sidst i latindelen bliver du dog også præsenteret for tiden imperfektum. Bemærk desuden, at tid hedder tempus på latin.

13

Grammatiknøglen_Latindel_Indhold.indd 13

04.03.2021 11.01

GRAMMATIKNØGLEN latindel

Teksten herunder handler om Rom.

2.1

Roma

Roma urbs est. Roma in Italia est. Rex est Romulus. Remus non in urbe Roma est. Romulus Remum necat. Populus Romanus in urbe Roma habitat. In urbe septem montes sunt. Lingua Romana est lingua Latina.

Opgave 2.1.

1. Kig på verberne est og sunt i tekststykket ovenfor.

Hvorfor står der Roma urbs est, men In urbe septem montes sunt?

2.

Kig på skemaet på næste side, hvor verbet sum er bøjet. Ved hjælp af skemaet kan du se, at sum betyder jeg er, og sumus betyder vi er. Hvad betyder følgende sætninger: a. Es in Italia? b. In Dania estis. c. Rex est.

3.

Kig igen på skemaerne på næste side, hvor de latinske verber sum og habito er bøjet — kan du se ligheder mellem den måde, de to verber er bøjet på? Prøv at forklare, hvorfor verberne er bøjet på denne måde.

4.

I teksten er sum bøjet i præsens. Hvilke andre tider kan et verbum bøjes i? (Se almendelen kapitel 2 om verbernes tider.)

5.

Find verber på dansk, engelsk, tysk, fransk eller spansk, som er regelmæssige, og forklar, hvorfor de kaldes regelmæssige.

6.

Find verber på dansk, engelsk og et andet sprog, som du kender, der ligesom fx sum (latin), at vinde (dansk), to drink (engelsk) og sein (tysk) ændrer deres form meget, når man bøjer dem – hvad kalder man den type verber?

14

Grammatiknøglen_Latindel_Indhold.indd 14

04.03.2021 11.01