N.F.S. Grundtvig
Katja Gottlieb Merete Schou von Magius
N.F.S. Grundtvig
1783-1872
Merete Schou von Magius
Katja Gottlieb
N.F.S. Grundtvig af C.A. Jensen, 1843. © Den Hirschsprungske Samling.
INDHOLD
Velkommen 4
IND I FORFATTERSKABET
N.F.S. Grundtvig 5
SPOR I FORFATTERSKABET 1
Salmedigteren Grundtvig 25
SPOR I FORFATTERSKABET 2
De gamle dage, det var en gang 43
SPOR I FORFATTERSKABET 3
Den bølgende strand, i den majgrønne lund 61
I-MORGEN-KANONEN
Mathilde Fibiger 79
UD AF FORFATTERSKABET
Ind i nutiden 89
Til din lærer 97
Velkommen
Man siger, at verden begyndte med et Big Bang. Et ordentligt brag, som ingen kunne høre, fordi der ikke var nogen til stede dengang. Men alligevel betød det noget. For på en eller anden måde er vores verden jo ekkoet af lige præcis den eksplosion. Stor litteratur kan også give et ordentligt brag. Mange forfattere går hurtigt i glemmebogen. Men der er forfattere, der har sat så stort et aftryk, at de stadig bliver læst, selvom det er længe siden, de skrev. Deres værker giver ekko og bliver ved med at give læsere store oplevelser. De rører os og gør os klogere på det at være menneske i verden på tværs af tid. Nogle af de forfattere kalder vi kanonforfattere. Men det har egentlig ikke noget med kanonbrag at gøre. Man kan nemlig lægge trykket på ordet kanon på to måder, der giver hver sin betydning. KaNON er et våben, og når noget er ’nice’. Men hvis du lægger trykket på den første stavelse, KAnon, er det noget helt andet. Så betyder ordet nærmest rettesnor. En rettesnor for, hvilke forfattere alle skoleelever i Danmark helst skal kende og læse. Og én af de forfattere skal du møde her i bogen. Måske synes du, at det kan være svært at læse den ældre litteratur. For både måden at leve på og måden at skrive på har forandret sig meget gennem tiden. I kanonlitteraturen vil du møde mennesker med nogle livsvilkår og en hverdag, der er meget langt fra det, du kender. Du vil støde på gamle, nærmest uforståelige ord og undre dig over måden, man byggede en tekst op på tidligere. Men alligevel er meget af det, vi mennesker går og tumler med, altid det samme. Gennem litteraturen kan vi opleve det. Vi kan se andre, og vi kan forstå os selv. Og hvis vi tager kampen op med den store litteratur, kan vi tage værkerne med os. I lommen og videre gennem livet.
God læselyst!
Dig og mig og Grundtvig
Hvorfor sidder du med den her bog i hånden? Det er der nok en lærer, der har valgt, du skal. Måske spekulerer du over, hvorfor der er andre, der skal bestemme, hvad du skal læse?
Eller måske tænker du nogle gange, at det er irriterende, at du skal lære trigonometri eller historie eller læse digte, fordi du ikke skal bruge det til noget? Og måske tænker du, hvorfor du dog netop skal læse om forfatteren Nikolai Frederik Severin Grundtvig, der har været død i mere end 150 år?
Men faktisk er Grundtvig et menneske, der har spillet en vigtig rolle for den måde, vi lever og går i skole på i Danmark i dag. Hans indflydelse har været så stor, at han i dag er én af de forfattere, som er på kanonlisten, og som derfor er én af de forfattere, som alle skal møde i løbet af deres skoletid.
Grundtvig var først og fremmest præst, men han blev meget gammel og nåede i sit liv også at være politiker, historiker og digter. Hans tanker om frihed, folk og fællesskab er nogle, man stadig bliver ved med at vende tilbage til, og derfor har de betydning for dig og dit liv. Blandt andet har Grundtvig betydning for, at du bor i et land, hvor du har ret til at tænke og tale og tro på det, du mener, er rigtigt. I en tale fra 1854 formulerede han det sådan: “Frit at tænke, tro og tale, /Det er Folkets gamle Ret”. Det er ikke en selvfølge alle steder i verden.
UNDERSØG
• Scan koden og se videoen om Grundtvig sammen.
Den er lavet af Grundtvigsk Forum, der er en forening, som arbejder for at sikre, at Grundtvigs tanker stadig bliver husket i dag.
• Tal sammen om:
Hvordan har Grundtvig haft indflydelse på det danske samfund?
Er det rigtigt, at det er vigtigt for mennesker at være en del af et fællesskab? Hvorfor?
Grundtvig bliver født
Kronprins Frederik bliver regent på vegne af sin far, Christian d. 7, der er sindssyg
• Hvad vil det sige, at “der først er frihed i et samfund, når der også er frihed for dem, du ikke kan lide”? Er det rigtigt? Hvorfor?
• Brug herefter hver især fem minutter på at overveje, hvilke fællesskaber I selv er en del af:
Tegn en cirkel på et papir. Det er dig. Tegn derefter dit nærmeste fællesskab, som måske er din familie, i en cirkel udenom. Og tegn så flere cirkler, der er dine øvrige fællesskaber, rundtom. Hvor mange fællesskaber er du en del af? Tal sammen om det to og to.
Frihed for Loke såvel som for Thor I bogen Nordens Mythologi fra 1832 formulerer Grundtvig den berømte sætning “Frihed for Loke såvel som for Thor”. I citatet taler han om den nordiske mytologi, hvor guderne Thor og Loke ofte er uvenner, fordi de er meget forskellige, men hvor der alligevel er plads til dem begge. Grundtvig bruger den nordiske mytologi til at argumentere for ytringsfrihed og trosfrihed i sin samtid. Der skal være plads til alles synspunkter i et demokrati.
Skolen for døden – og skolen for livet
For at folket kan være frit, så må det være uddannet. Eller “oplyst”, som Grundtvig kaldte det. Derfor behøves en god skole. Måske har du hørt, at den danske skole er anderledes og mere fri end i andre lande. Det har noget med Grundtvig at gøre.
På Grundtvigs tid var der regler om, at børn skulle gå i skole, så de kunne lære at læse, skrive og regne og ikke mindst kende Bibelen, så de kunne blive gode kristne og indordne sig på deres plads i samfundet. Men det var primært de riges børn og mest drengene, der fik mulighed for at få en rigtig uddannelse, og desuden var skolen streng med udenadslære og eksaminer. Den skole brød Grundtvig sig ikke om. Han kaldte den “skolen for døden”, fordi han mente, at den tog livs- og lærelysten fra eleverne. Han ønskede i stedet en skole for livet, hvor der var mening med det, man skulle lære. Det skulle
1792 1798
Bliver sendt til Thyregod for at gå i skole
Starter på Aarhus Katedralskole
være en skole, hvor eleverne ikke bare lærte en masse unyttigt udenad, men i stedet blev oplyste og lærte om ting, som kunne hjælpe dem med at forstå deres eget liv og deres rolle i verden. Og så mente Grundtvig, at oplysning, og altså skole, skulle være for alle, og ikke kun for fine folk. Det beskriver han i en berømt sang, “Er lyset for de lærde blot”: Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt, og lys er himlens gave, og solen står med bonden op, slet ikke med de lærde oplyser bedst fra tå til top, hvem der er mest på færde.
Af “Er lyset for de lærde blot”, N.F.S. Grundtvig 1839 (moderniseret retskrivning)
UNDERSØG
• Læs strofen højt sammen to og to.
• Læs den derefter i klassen linje for linje.
• Er der ord, I ikke forstår? Prøv at forklare dem ved fælles hjælp.
• Tal om de enkelte verselinjer – hvordan skal de forstås?
• Og hvad mener Grundtvig med teksten?
• Undersøg strofens substantiver (navneord). Hvilke substantiver står i modsætning til hinanden? Og hvilke substantiver har noget tilfælles? Hvad er positivt? Og hvad er negativt?
• Find sangen i en indspillet version. Lyt herefter til sangen sammen i klassen. Hør den en gang til og syng med.
Grundtvig bliver student og påbegynder teologistudiet på Københavns Universitet
Slaget på Reden
Til din lærer
Hvorfor
kanon?
I Danmark har vi ikke pensum i grundskolen. Alligevel har dansk- og historiefaget en kanon. Det er politisk bestemt. Danskfagets litteraturkanon kom til i 2004 og har gennem årene været genstand for megen debat. En kanon kan beskytte den ældre litteratur mod glemsel. Men en kanon indebærer også et fravalg. Få forfatterskaber bliver optaget på listen, langt flere lukkes ude. Og en kanon har tendens til at blive fastlåst, for når noget først én gang er blevet kanoniseret, kan det så ’afkanoniseres’ igen? Og hvad gør vi, når vores syn på litteratur ændrer sig? Skal vi så udvide kanonen, der så kan ende med at blive en alenlang liste med krav til dansklæreren, der har mange andre områder at forholde sig til i undervisningen?
Kanonlisten har i dag en del år på bagen. I 2014 valgte man at tage to forfatterskaber af listen for folkeskolen og erstatte dem med to andre. Dermed blev listen, der oprindeligt var en fælles kanon for ungdomsuddannelserne og grundskolen, til folkeskolens obligatoriske litteraturkanon. For de oprindelige tanker bag listen henvises til kanonudvalgets rapport fra 2004: Dansk litteraturs kanon –Rapport fra Kanonudvalget. Her er mange gode betragtninger om arbejdet med den ældre litteratur i grundskolen.
Dansk litteraturs kanon for folkeskolen består i dag af 14 forfatterskaber og en genre, som eleverne skal møde i løbet af deres skoletid. Dertil kommer den vejledende kanon, der består af 12 forfatterskaber og en genre, som eleverne bør møde i løbet af deres skoletid.
Kanonlitteraturen er dog langt mere end politisk bestemte krav. Når den er bedst, er den stor kunst. Og den kan det, som stor litteratur kan. Den kan tilbyde os store oplevelser, et indblik i andres liv og forståelse for andre måder at se verden på. Og det er også gennem den, at vi får adgang til andre tiders forståelse af verden.
At kaste lys over kanonteksterne
I forlængelse af det er det nødvendigt at huske, at kanontekster vil være historiske dokumenter for de fleste elever i dag. Selv de nyeste forfatterskaber på kanonlisten har udfoldet sig i en fortid, der på
nogle områder er fjern og fremmedartet. Og det kan virke sært, ja, ligefrem besværligt, at skulle tage kampen op med en tekst, der støder læseren fra sig allerede med sit udtryk. Ikke mindst for en generation, der læser mindre end tidligere generationer. Man kan anskue arbejdet med den ældre litteratur på den måde, at alle tekster, også nyere, har medfødte særegenheder, som læseren skal overvinde for at kunne indgå i et frugtbart møde med teksten. Det kan være forfatterens brug af fremmedord eller slangudtryk, eller det, at forfatteren skriver om et miljø, der ligger langt fra noget, vi kender, og som derfor gør det svært for os at forstå dele af teksten. Hvis man skal beskrive det abstrakt, har teksten således altid en ’primær dunkelhed’. Ældre tekster har dog mere end det. Ud over disse medfødte særegenheder har tiden skilt læseren og teksten yderligere fra hinanden, så der nu på grund af den historiske afstand vil være ting, vi måske ikke forstår. Hverdagen og menneskers leveforhold og roller har ændret sig. Teknologi og verdensbilleder har ændret sig. Det samme har stavemåder og sprogbrug. Det kan man kalde tekstens ’sekundære dunkelhed’, og vi skal i arbejdet med historiske tekster hjælpe med at kaste lys over denne dunkelhed.
Om bogen
KanonKanon forsøger at åbne et betydeligt forfatterskab for eleven ud fra den præmis, at det skal begejstre, vække elevens nysgerrighed og inspirere til videre læsning. Måske nu, eller måske engang i fremtiden.
Bogen tilbyder på ingen måde et fyldestgørende billede eller en kronologisk gennemgang af forfatterskabet. Den er bygget op med et anslag og et indledende kapitel. Det er ikke en egentlig introduktion til forfatteren, men en synliggørelse af mulige veje ind i forfatterskabet. Herefter følger tre tematiske spor, som man enten kan arbejde med i deres fulde længde eller plukke i afhængigt af, hvor meget tid man vil og kan bruge på det pågældende forfatterskab. De tre temaer er bygget op om hver en hovedtekst, som eleverne arbejder i dybden med. Der suppleres med kortere tekstuddrag. De to første temaer tager udgangspunkt i forfatterens verden, det tredje sætter forfatterskabet i dialog med omverdenen. Herefter introdu-
ceres et andet betydeligt forfatterskab fra samme periode, som der ikke er blevet plads til på kanonlisten. Afslutningsvis peges på et nutidigt forfatterskab, der er i dialog med kanonforfatteren. Dermed er serien, og bøgerne i den, en ny måde at læse kanonlitteratur med udskolingselever på. Serien er et alternativ til det traditionelle periodeaspekt med fokus på temaperspektivet, som netop er på tværs af tid. At sætte kanonforfatteren i forbindelse med nyere forfattere understreger dette og aktualiserer kanonforfatterskabet.
Undervejs peges på andre muligheder i forfatterskabet. Det kan være en hjælp i forhold til at arbejde mere i dybden med forfatterskabet, eller for de elever, der til prøven i mundtlig dansk skal arbejde med det pågældende forfatterskab og nu selv skal lede efter en tekst. Bogens tre hovedkapitler kan i samarbejde med eleverne danne udgangspunkt for mulige afsæt for prøven og evt. suppleres med andre tekster. De tre hovedteksters normalsideantal er angivet i kildelisten bagerst i bogen.
Nederst på hver side i bogen løber en tidslinje over forfatterskabet. Denne er suppleret med relevante historiske begivenheder, der hjælper med at fæstne forfatterskabet i tid og sted.
Bogen er lige til at bruge i klassen, i sin helhed eller med fokus på udvalgte spor i forfatterskabet. For tilgængelighedens skyld er teksterne gengivet med moderne retskrivning, men det kan være oplagt at supplere med andre udgaver. Højtlæsning af længere tekstuddrag er en god vej ind i teksten – uanset klassetrin, evt. som dialogisk læsning, hvor man stopper op og taler om de svære ord undervejs. Lad eleverne følge med i teksten under læsningen. Rummer en tekst mange særligt fremmedartede ord og udtryk, er der suppleret med ordforklaringer.
I denne bog skal du fordybe dig i kanonforfatteren N.F.S. Grundtvigs forfatterskab. Du skal læse om Grundtvig og undersøge tekster af forfatteren. Du skal også møde Mathilde Fibiger, som kæmpede for lighed og kvindefrigørelse på Grundtvigs tid. Og så skal du arbejde med den nutidige forfatter Dy Plambeck, der ligesom Grundtvig har skrevet blandet andet salmer.
Målet er, at du gennem arbejdet med bogen får indsigt i et stort forfatterskab, som du kan tage med dig i danskundervisningen, i lommen og videre gennem livet.
Bogens kapitler tager afsæt i temaer, som belyses med udgangspunkt i en central tekst. Vejene ind i teksterne er varierede, og du skal både læse, undersøge, arbejde kreativt og skrive tekster selv.
Temaerne i N.F.S. Grundtvig er:
• Salmedigteren Grundtvig
• De gamle dage, det var en gang
• Den bølgende strand, i den majgrønne lund
N.F.S. Grundtvig er en del af serien KanonKanon om de 14 forfatterskaber og en genre, som eleverne skal møde i løbet af deres skoletid.