Uddrag fra "Helt væk"

behøver ikke gøre noget. Ingen lægger alligevel mærke til noget.”

Det er sommeren inden 1. g. Efterskoleveninderne Lulu og Mia rejser til Kap Verde for at arbejde sommeren over på et guesthouse, mens de nyder livet på de brede sandstrande. Hvad Mia ikke ved, er, at Lulus glade og livlige ydre dækker over en psykisk sårbarhed, som først for alvor kommer til udtryk, da Lulu forelsker sig i tyskeren Bruno. Lulu forsvinder mere og mere, og pludselig står Mia helt alene i en krise, hun slet ikke kan løse på egen hånd.

Helt væk omslag 18/2.indd 1

Anna Bridgwater

ting, som gør mig ør i hovedet. Tingene skal nok ske af sig selv, jeg

Anna Bridgwater Helt væk

men det er ikke vigtigt. Det er bedre ikke at tænke, der er for mange

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

“Det hele drejer rundt. Mia er langt, langt væk. Vi taler sammen,

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG 19/02/2021 09.47

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 2

26/02/2021 12.23

A N N A B R I D G WAT E R

Helt væk

DA N S K L ÆR E R F O R E N I N G E N S F O R L A G

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 3

26/02/2021 12.23

Tak til Statens Kunstfond

Helt væk

Af Anna Bridgwater © Dansklærerforeningens Forlag 2021 1. udgave, 1. oplag 2021 Forlagsredaktion: Anne Fægteborg Foreningskonsulent: Jens Raahauge Forsideillustration: Alette Bertelsen Forfatterportræt: Thomas Tolstrup Grafisk tilrettelæggelse: Nina Hagen Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2021 ISBN 978-87-7211-196-4 dansklf.dk

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 4

05/03/2021 10.17

Prolog Mia svedte. Hendes top klæbede til ryggen, og det hvide sollys gjorde hende svimmel. Hun følte sig meget alene.

Lulu var forsvundet.

Hun prøvede at samle tankerne, men hendes hjerne var helt tom. Først forsvandt hendes hævekort og hendes telefon. Så forsvandt Lulu.

Hævekort, telefon, veninde. Alt sammen væk.

Hendes tunge klistrede til ganen, og hun var mat i knæene. Foran hende bredte den hvide strand sig, og bag den glitrede det blå Atlanterhav. Men hun lagde ikke mærke til noget af det. ”Hvad skal jeg gøre?” mumlede hun for sig selv.

7

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 7

26/02/2021 12.23

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 8

26/02/2021 12.23

1 Mia lå alene på værelset med sin sengelampe tændt og ventede. Lulus seng var tom. Hun koncentrerede sig om at lytte og troede, hun var alt for nervøs til at sove. Men hun måtte alligevel være faldet i søvn, for hun blev vækket, da Lulu lukkede sig ind på værelset.

Lulu listede med overdrevne bevægelser, men stødte ind i en stol, væltede ned på sengen og fnisede.

Mia satte sig op i sengen. ”Hvad har du lavet?” ”Du siger ikke noget til nogen, vel?” ”Hvad?” ”Se her!” sagde Lulu og holdt underarmen frem. Huden lyste hvidt i mørket. ”Hvad?” spurgte Mia. Hun lænede sig mod Lulu og kiggede på hendes underarm. Der sad en række små sår på indersiden af håndleddet. Hun tog fat i Lulus hånd for at se bedre efter. Der var prikker af størknet blod og noget, der lignede pletter af blåt blæk. ”Har du givet dig selv en tatovering?” spurgte Mia. ”Drengene gjorde det også.” Lulu lød stolt. ”Er den ikke fin?” Hun gabte, sparkede sine sneakers af og trak dynen op over sig uden at tage tøjet af. Få sekunder efter kunne Mia høre på det tunge åndedræt, at Lulu sov. Så kravlede hun ind under sin egen dyne og slukkede lyset.

Inderst inde var Mia misundelig på Lulu. Lulu turde alt. Det var altid Lulu, der sneg sig ud om natten eller blev

9

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 9

26/02/2021 12.23

væk fra måltider. Mia havde tit lyst til at gøre det samme, men det var ikke altid, hun turde. Lulu gik på efterskolens idrætslinje, mens Mia havde valgt scenekunst, og de havde delt værelse lige siden første dag. Den seje Lulu havde valgt Mia som sin veninde, og Mia følte sig heldig.

10

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 10

26/02/2021 12.23

Det kribler og klør i min krop. Nålen smutter gennem den hvide hud på håndleddet. Først er der bare en lille fordybning, så pibler en dråbe blod frem. Jeg slikker håndleddet og mærker blodets salte metalsmag. Så trykker jeg igen nålen mod huden lige ved siden af det første hul. Det gør ondt, men det er også godt. Jeg bliver ved, indtil en lille, rød dråbe er synlig.

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 11

26/02/2021 12.23

2 ”Vil du med? Sig nu ja!” plagede Lulu. ”Jeg ved ikke rigtigt,” sagde Mia nølende.

Lulu pressede på. ”Jeg skal give min far besked ret hurtigt.” ”Altså, jeg vil gerne, men jeg har aldrig været ude at rejse uden mine forældre før.”

Lulu og Mia sad på deres senge på efterskolen. Mias blik søgte Lulus, men Lulu rejste sig og gik hen til spejlet. Hun gik i gang med at lægge mascara på og så ikke på Mia. ”Der er sørget for alt. Vi skal bare være stuepiger. Det er pisselet.

Det er for en, min far kender.” ”Tror du, vi kan finde ud af det?” Mia viklede en hårtot om pegefingeren. ”Og er vi overhovedet gamle nok?”

Lulu lo. ”Selvfølgelig er vi det. Vi er færdige med skolen nu.” Da hun talte, henvendte hun sig til sit eget spejlbillede. ”Jeg kan spørge en anden, om hun vil med, hvis du ikke gider.” ”Jo, altså, jeg vil gerne,” sagde Mia. ”Hvis mine forældre siger, det er o.k.” ”Fedt!” Lulu skruede låget på mascaraen, dumpede ned ved siden af Mia og gav hende et stort kram. ”Det bliver så nice. Kap Verde er en tropeø. Vi bliver så brune. Vi kan lære at surfe, og vi kan gå i bikini hele sommeren!” Så vendte hun tilbage til sit eget spejlbillede. ”Skynd dig at ringe til din mor.”

Mia gik ud på gangen med sin mobil.

12

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 12

26/02/2021 12.23

”Jamen, altså … hvad siger Lulus forældre?” spurgte hendes mor. ”De er skilt. Det er noget, hendes far har fundet på.” ”Ja, hvis du selv føler, du er klar til at rejse på egen hånd?”

Mia nikkede, selvom hendes mor ikke kunne se hende. ”Jeg skal selvfølgelig lige snakke med far. Og med Lulus mor, men det lyder da som en alle tiders mulighed, hvis det er et godt sted,” sagde hendes mor. ”Tak,” sagde Mia. Hun forstod ikke, hvorfor hun mærkede en lille snert af frygt, som blandede sig med den glade spænding i maven.

Den sidste tid på efterskolen var et virvar af afgangsprøver og kram og løfter om, at de snart skulle ses igen. Alt for hurtigt var det slut, og Mia sad på bagsædet i forældrenes bil med kurs mod København.

Ugen efter sad hun sammen med Lulu i S-toget. De havde været til fest med nogle af dem fra efterskolen. Nu var Mia på vej hjem til sine forældre og lillebror, Lulu på vej hjem til sin mor og moderens kæreste. De var trætte og lidt tunge i hovederne efter dåsecider og øl. ”Jeg skal aldrig mere drikke cider,” stønnede Mia og gabte.

Lulu gabte også. ”Ja, jeg fik vist også rigeligt.” ”Hvad med ham Silas? Skal du se mere til ham?” spurgte Mia. Lulu gjorde sig skeløjet og skar en grimasse. ”Han er en nar.” Hun stak høretelefonerne i ørerne og lukkede øjnene.

Så åbnede hun det ene øje og blinkede til Mia: ”Hey, nu skal vi snart til Kap Verde. Det bliver så fedt!” sagde hun.

13

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 13

26/02/2021 12.23

Det hele drejer rundt. Mia er langt, langt væk. Vi taler sammen, men det er ikke vigtigt. Det er bedre ikke at tænke, der er for mange ting, som gør mig ør i hovedet. Tingene skal nok ske af sig selv, jeg behøver ikke gøre noget. Ingen lægger alligevel mærke til noget.

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 14

26/02/2021 12.23

3 Flyet landede midt om natten med et bump i lufthavnen Amilcar Cabral på øen Sal i Kap Verde. Lysene på landingsbanen var det eneste, der brød mørket. Rundt om dem kunne Mia skimte et fladt landskab, som strakte sig i alle retninger. Da de tog de første skridt ud af flyet, ramte den varme, tørre luft deres ansigter. Der var en duft af støv og salt med en undertone af diesel fra flyet. ”Har der været krig her?” spurgte Lulu. ”Hvor er alle mennesker henne?”

Passagererne traskede over landingsbanen i retning mod en lav, oplyst bygning. Indenfor i lufthavnen var der grønlige neonrør og paspoliti. Alle stillede sig i kø for at få et stempel i passene.

Spændingen var pludselig forsvundet ud af Mia. Hun var træt helt ind i knoglerne og bekymret for, om de kunne finde den chauffør, som de havde fået besked om, ville hente dem. Lulu var bleg og tavs, men hun smilede stort til den unge betjent i paskontrollens glasbur.

Ankomsthallen lugtede af skurepulver. Alle butikker og de to barer var lukkede, men Mia fik øje på en ung, sort mand med et skilt. ”Lulu Heinesen.” ”Se, det er dit navn, han venter på os!” De slæbte rygsækkene efter sig hen til manden med skiltet. ”Det er os. Lulu og Mia,” sagde Lulu på engelsk. ”Pleased to meet you!” sagde manden. ”My name is Arnold.”

Ude på fortovet vrimlede det med mænd, der forsøgte at 15

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 15

26/02/2021 12.23

shanghaje turister til ventende taxaer. Arnold førte Mia og Lulu hen til en mørkerød jeep og åbnede døren til bagsædet.

Turen til øens turistby, Santa Maria, tog 20 minutter.

Arnold tændte for radioen og sang med på et sprog, som lød portugisisk i Mias ører. Hun sad med næsen presset mod bilruden. Bilen bumlede i rasende fart gennem natten, hen over et fladt landskab uden træer eller buske.

Mia holdt godt fast i sikkerhedsselen med begge hænder. ”Det er jo en ørken,” sagde hun. ”Det er mærkeligt, at der slet ikke er nogen mennesker,” sagde Lulu. Bilen tog et sving uden at sætte farten ned. ”Han kører altså ret stærkt!” udbrød hun. ”Ja, men mon ikke, han kender vejen?” Mia lukkede øjnene, da en modkørende bil kom susende ud af mørket og fløj forbi dem. ”Det håber jeg!” sagde Lulu.

Da de nåede til udkanten af en by, satte Arnold farten ned. Også byen var mørklagt. Der var ingen gadelamper og næsten ingen mennesker på fortovene. Han drejede skarpt for at undgå en hund og standsede foran en firkantet bygning. Her strømmede lys ud fra stueetagens facade. Over døren var der fastsømmet et stykke drivtømmer med de håndmalede ord ”Atlantic Bar & Guesthouse”. ”Vi er her!” sagde Lulu. ”Det er her, vi skal arbejde.”

De stod langsomt ud af bilen. Arnold gjorde tegn til, at de skulle følge efter ham, og pigerne hankede op i deres bagage og gik efter ham ind i bygningen.

Baren var lukket, og to unge kvinder var ved at stille barstole op på bordene og feje sugerør og cigaretskod sammen.

Bag baren stod en lav, bleg mand og gjorde kassen op. Han 16

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 16

26/02/2021 12.23

slog ud med armene, da Arnold kom ind sammen med pigerne. ”Hej, og velkommen,” sagde han på engelsk. ”Jeg er Enzo, og I må være Lola og Maria.” ”Lulu og Mia,” rettede Lulu. ”Jeg er Lulu.” ”Nemlig,” sagde Enzo. ”Jeg kender din far fra dengang, han arbejdede i Italien.” Enzo gned sin skaldede isse, rodede i en skuffe under baren og fandt to nøgler frem. ”Lad være med at miste dem,” sagde han.

Lulu og Mia tog hver en nøgle, og Enzo rablede en masse forklaringer af sig. Mia havde svært ved at følge med i de mange ord. De skulle bo i en lejlighed et par minutters gang fra baren, og de skulle bare sove længe dagen efter og komme ned i baren og tale med den tyske barchef, når de vågnede. De ville få masser af tid til at surfe, tage solbad og slappe af. Og nu ville Arnold vise dem deres lejlighed.

Den sorte tropenat var tæt og kvælende varm. Arnold travede af sted med pigerne i hælene og drejede om et hjørne uden at holde øje med, om de fulgte med. Så standsede han, åbnede en gitterport og forsvandt op ad en smal stentrappe. På anden sal stod han stille ved en lakeret trædør. ”Her!” sagde han.

Lulu kludrede lidt med nøglen, inden hun fik døren op.

Arnold famlede efter en lyskontakt. Hårdt, hvidt lys fra en nøgen pære i loftet oplyste lejligheden: en stue med to kogeplader, køleskab, enkeltseng og sovesofa. Et badeværelse på størrelse med et kosteskab. Og en altan med udsigt ud over den sovende by. ”Her er pengeskab. Her er air-con. Her er kode til wifi.

Her er badeværelse,” sagde Arnold og pegede. Så smilede 17

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 17

26/02/2021 12.23

han stort. ”Sov godt! Vi ses!” Han forsvandt buldrende ned ad trappen. Mia og Lulu stod og blinkede i det skarpe lys i den lille, firkantede lejlighed, der lugtede af rengøringsmidler og støv.

Mia gik hen til altandøren, åbnede og trådte ud på den smalle altan. Hun trak vejret helt ned i lungerne og kiggede op på himlen. Stjernerne lyste meget stærkere end hjemme i Danmark og virkede meget tættere på. ”Kom ud og se!” råbte hun til Lulu. ”Jeg skal lige skrive til min mor, at vi er kommet godt frem,” svarede Lulu.

Mia fiskede sin egen telefon frem og skrev en sms til sine forældre. ”Er landet i Kap Verde. Fin lejlighed. Skal sove nu.

Kram, Mia.” Lulu kom ud på altanen til hende. ”Her er helt mørkt.

Bliver du ikke ædt af myg?” ”Er der overhovedet myg her?” spurgte Mia. ”Jeg har ikke set nogen.” ”Der er myg overalt i Afrika,” sagde Lulu. ”Man kan ikke se havet herfra, kan man vel?”

Mia trak vejret dybt ind gennem næsen. ”Jeg synes, luften dufter lidt af hav.” ”Jeg kan kun lugte kattepis. Kom ind, og luk døren. Jeg har tændt for air-con’en, og vi skal ikke lukke den kolde luft ud.”

Sammen kæmpede de med at trække sovesofaen ud. Mia satte sig på kanten, men madrassen var som en hængekøje, og hun trillede ind mod midten af sengen. ”Hvor vil du helst sove? Sovesofaen eller den lille seng?” spurgte hun.

18

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 18

26/02/2021 12.23

Lulu kastede sig ned på den smalle seng. ”Den er ret hård. Men jeg tager den.”

Mia strakte sig på den buede madras. ”Nu skal jeg i hvert fald sove.” Hun lukkede øjnene. ”Vi får det så fedt,” sagde Lulu.

Mia mumlede: ”Ja.” Hun lagde næsten ikke mærke til, at Lulu puslede i nærheden. Søvnen væltede ind over hende, og hun faldt i søvn med alt tøjet på.

19

FFF_Helt væk _materie 4k.indd 19

26/02/2021 12.23

behøver ikke gøre noget. Ingen lægger alligevel mærke til noget.”

Det er sommeren inden 1. g. Efterskoleveninderne Lulu og Mia rejser til Kap Verde for at arbejde sommeren over på et guesthouse, mens de nyder livet på de brede sandstrande. Hvad Mia ikke ved, er, at Lulus glade og livlige ydre dækker over en psykisk sårbarhed, som først for alvor kommer til udtryk, da Lulu forelsker sig i tyskeren Bruno. Lulu forsvinder mere og mere, og pludselig står Mia helt alene i en krise, hun slet ikke kan løse på egen hånd.

Helt væk omslag 18/2.indd 1

Anna Bridgwater

ting, som gør mig ør i hovedet. Tingene skal nok ske af sig selv, jeg

Anna Bridgwater Helt væk

men det er ikke vigtigt. Det er bedre ikke at tænke, der er for mange

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

“Det hele drejer rundt. Mia er langt, langt væk. Vi taler sammen,

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG 19/02/2021 09.47