Uddrag fra "Hjemvendt fra krig". Forløbsbøgerne

Hjemvendt fra krig

Ann-Katrine Schmidt Nielsen

FORLØB

FORORD 3

VETERANFIGUREN 6

KRIGENS REPRÆSENTATIONER 7

VETERAN – HVAD OG HVOR MANGE? 8

BAGGRUND – EN LILLE HISTORIE OM KRIG 8

SAMFUNDETS ANERKENDELSE OG KRIGENS SÅR 10

AT LÆSE PÅ TVÆRS AF KRIGENS TEKSTER 12

VETERANEN I SPROGET 14

ORDET “VETERAN” I DEN OFFENTLIGE DEBAT 14

AT ANALYSERE MEDIEDISKURSEN 16 KRIGEN OG SPROGET 18

VETERANEN I LITTERATUREN 21 KRIGENS SPOR I LITTERATUREN 21 HJEMSØGT AF KRIG 23 KRIGEN OG KROPPEN 25

VETERANEN I BILLEDER 27 VETERANDRAMA PÅ FILM OG TV 28

VETERANEN I DOKUMENTARGENREN 29 KRIGEN OG KUNSTEN 31

ANTOLOGI

SVEN ARVID BIRKELAND: KRIGENS ANSIGT (2010) – UDDRAG 36

MIKKEL BRIXVOLD: SÅ EFTERLADES ALT FLÆSKENDE (2014) – UDDRAG 39

DY PLAMBECK: MIKAEL (2014) – UDDRAG 41

SHAKA LOVELESS OG SUSPEKT: “VELKOMMEN HJEM” (2017) 45

DANIEL DENCIK: NORDISK VILDT (2018) –UDDRAG 48

METTE FREDERIKSEN: ”STATSMINISTER METTE FREDERIKSENS TALE VED FLAGDAG DEN 5. SEPTEMBER 2019” ( STATSMINISTERIET , 05.09.2019) – UDDRAG 51

PER MUNCH: “RASMUS HAR BRUGT 10 ÅR AF SIT LIV PÅ AT LÆRE AT SLÅ IHJEL. NU SKAL HAN SURFE FOR AT LÆRE AT PASSE PÅ SIG SELV” ( POLITIKEN , 04.09.2020) – UDDRAG 53

EMIL ARENHOLT MOSEKJÆR: “I SOMMEREN 2021 TABTE VI EM MED RANK RYG OG FORLOD AFGHANISTAN MED BENENE PÅ NAKKEN” ( POLITIKEN , 14.08.2021) 56

LITTERATUR 61

FORORD

I en stor del af 1900-tallet var aktiv dansk krigsdeltagelse på mange måder utænkelig. Danskerne – både politikerne og befolkningen – opfattede Danmark som en lille, fredelig nation, der lod de andre om at udkæmpe krige ne og selv udelukkende bidrog med humanitær hjælp og fredsbevarende FN-styrker. Men verdensomvæltende begivenheder som Berlinmurens fald i 1989 og angrebene på World Trade Center og Pentagon i 2001 æn drede dette.

Særligt siden 00’erne har danske soldater igen deltaget i hårde militære operationer. I dag bliver danske soldater sendt ud i krigs- og konfliktsitu ationer og vender hjem igen – sommetider med svære sår på både krop og sind. Denne virkelighed afspejles i fortællinger og fremstillinger, som vi møder i kulturen. Kulturens fortællinger og fremstillinger er vigtige, fordi krig og kultur gensidigt former hinanden. Krig og konflikt er spændende og vigtigt stof for forfattere, journalister, filmskabere, dokumentarister, musikere og kunstnere, og de tekster og kunstværker, de skaber, er igen med til at forme den forestilling om krigen, vi bagefter har adgang til.

Hjemvendt fra krig handler om de forskellige repræsentationer af veteranfiguren i litteratur, sprog og medier. Den henvender sig til alle, der har in teresse for emnet. På Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside ligger en forløbsbeskrivelse, der gør det muligt at bruge bogen som et forløb på ungdomsuddannelserne.

FORLØB

VETERANEN I SPROGET

Dette kapitel handler om forskellige politiske, journalistiske og populær kulturelle tekster skrevet om og af de danske krigsveteraner. Kapitlet lægger ud med en oversigt over den danske omtale af veteranerne. Der intro duceres til de grundlæggende begreber i diskursanalysen og til de retoriske virkemidler, der gør sig gældende i mange veteraners måde at tale om krigen på.

Gennemgående for arbejdet med teksterne i dette kapitel er en diskurs analytisk antagelse om, at det betyder noget, hvilke ord der bruges hvornår og i hvilke sammenhænge. Sproget er ikke bare et neutralt værktøj, der gør os i stand til at tale om verden. Det gør også noget helt konkret ved verden og den måde, vi tænker og opfører os på. Ordvalg, billedsprog og sætningskonstruktioner er derfor ikke tilfældige og ubetydelige sproglige fænomener. Hvad betyder det eksempelvis, hvis vi kalder SU for “cafépen ge”, de jyske landdistrikter for “Udkantsdanmark” og ældre mennesker for “boomere”?

Sproglige valg udtrykker et bestemt perspektiv på det omtalte fænomen. Det er dette perspektiv – eller det filter vi lægger ned over verdens fænomener, og som fremhæver visse ting og skjuler andre – som vi er interesserede i at finde frem til i diskursanalysen. Det gøres først og fremmest ved at kigge på de forbindelser mellem ord – eller de mønstre i sprogbrugen – der opstår omkring et begreb, et ord eller en bestemt identitet. De gennemgående spørgsmål her er altså: Hvilke ord bruger medier, politikere, kunstnere og veteraner til at beskrive veteranerne med, og hvad gør dette ved vores opfattelse af de danske krigsveteraner?

ORDET “VETERAN” I DEN OFFENTLIGE DEBAT

Lad os begynde med at se på en oversigt over de danske avisers brug af ordene ‘krigsveteran’ og ‘dansk veteran’ siden 1945 og frem til 2010. Over sigten er skabt med det digitale værktøj Smurf, der kan danne grafer over andelen af tekster, der bruger et bestemt ord helt tilbage til 1700-tallet. Det er et rigtig godt værktøj at bruge, når man gerne vil have en idé om et temas historiske fylde og udvikling i medierne.

Når man bruger digitale værktøjer som Smurf, der automatisk tæller be stemte ord i digitaliserede tekster, så skal man dog også være opmærksom på, hvad tallene, oversigterne og graferne ikke viser. Eksempelvis kan ordet

‘veteran’ bruges på flere måder på dansk. Ordet stammer fra det latinske ord for ‘gammel’ (vetus), og udover at henvise til tidligere eller “gamle” soldater, som det gør i denne bog og i veteranpolitikken, kan det også bruges i forbindelse med veteranbiler og i omtalen af personer, der har mange års erfaring inden for et særligt felt – eksempelvis ‘hun er en politisk veteran’ eller ‘han er veteran i ballettens verden’. Vi kan derfor ikke blindt stole på de tal og oversigter, som vi får ud af de digitale optællingsværktøjer. Ordet ‘veteran’ kan i forskellige sammenhænge have forskellige betydninger, som ikke fremgår af en optælling.

Oversigten hjælper os dog alligevel med at få en fornemmelse af den generelle stigning i opmærksomheden på de danske veteraner gennem slutningen af 1900-tallet og den eksplosive vækst i medieomtalen i årene omkring 2009-2011. Som nævnt i introduktionen er det også i disse år, at mange af de danske veterantiltag igangsættes med eksempelvis flagdagen i 2009, veteranpolitikken i 2010 og indvielse af monumentet på Kastellet i 2011. Der sker altså en mærkbar stigning i den generelle interesse for vete ranerne i disse år.

De danske militærhistorikere Niels Bo Poulsen og Jakob Brink Rasmussen kommer til en lignende konklusion ved at undersøge, hvornår de dan ske politikere begynder at diskutere veterananliggender i Folketinget. De konkluderer, at det først rigtigt sker efter vedtagelsen af veteranpolitikken i 2010. Indtil da er ‘veteran’ ikke et udbredt ord – hverken på den politiske scene eller i de danske medier.

Men hvorfor, kan man spørge sig selv, sker der denne stigning i veteranopmærksomheden i den danske offentlighed i årene omkring 2010, når danske soldater havde været aktive i internationale missioner igennem det meste af 90’erne og 00’erne? Militærhistorikerne peger på, at det hænger sammen med de danske missioners omfang og voldsomhed. I disse år om kommer flere danske soldater, og flere soldater vender hjem – særligt fra Afghanistan – med skader. Danske medier, læsere og seere bliver simpelt-

Kilde statsbiblio teket http://labs. statsbiblioteket. dk/smur f/?q=dansk%20 veteran.krigsve teran

DANSK

hen i stigende grad opmærksomme på, at krig er en voldsom affære med omkostninger for danske mænd, kvinder og familier. Med den stigende interesse for de danske veteraners fysiske skader følger en opmærksomhed på de danske soldaters psykiske skader, der med tiden kommer til at fylde næsten hele mediebilledet, når det gælder omtalen af de danske krigsveteraner.

AT ANALYSERE MEDIEDISKURSEN

I 2010 bragte morgenavisen Jyllands Posten en artikelserie, der på mange måder ligner og former den måde, medierne omtaler danske veteraner på den dag i dag. Bag artikelserien stod journalisterne Lars Nørgaard Peder sen og Asger Westh og fotografen Stine Larsen. Serien fik megen ros for at sætte et overset samfundsanliggende under lup ved at fokusere på sårede hjemvendte soldater. Da de tre journalister modtog Cavlingprisen, den ypperste journalistiske pris i Danmark, sagde komitéformand Kurt Strand i sin tale til prisvinderne, at de i artiklerne “formår at skrive om – og vise – soldaternes fysiske og sjælelige ar på en ordentlig og respektfuld måde” (Strand, 2010).

Artikelserien fokuserer altså på de fysiske såvel som psykiske skader, krigen kan give. Når man læser seriens to store baggrundsartikler – “Kampen på hjemmefronten” (28. februar 2010) og “Det mentale minefelt” (20. juni 2010) – kan man imidlertid se, hvordan ordet “veteran” særligt er knyttet tæt sammen med beskrivelsen af tidligere udsendtes psykiske problemer. I baggrundsartiklerne tegnes et portræt af henholdsvis de fysisk sårede “sol dater” og af de psykisk sårede “veteraner”.

Det helt konkrete ordvalg er vigtigt, når man laver en diskursanalyse. Ordet veteran knyttes i artiklerne konsekvent sammen med psykisk sår barhed og mental lidelse, mens de fysisk sårede i baggrundsartiklen ikke kaldes veteraner, men blot soldater, selvom de jo også er veteraner. Blandt de portrætterede og interviewede veteraner i artikelserien kæmper mange med misbrug, ensomhed, angst og diagnoser – særligt PTSD-diagnosen er gennemgående. Denne journalistiske fremstilling af de danske veteraner er med til at skabe en specifik veterandiskurs i medierne, som vi kan ana lysere ved hjælp af to af diskursanalysens nøglebegreber: nodalpunkt og ækvivalenskæde.

Når man analyserer en bestemt diskurs, kigger man på, hvilke ord der sættes i forbindelse med hinanden i – og på tværs af – forskellige tekster. Derved kan man optegne en såkaldt ækvivalenskæde. I kæden er de forskellige ord med til at give betydning til hinanden, men særligt centralt er det såkaldte nodalpunkt. Nodalpunktet er det begreb, som alle de andre ord i kæden giver betydning til. Nodalpunktet er altså det vigtigste ord i

sammenhængen, men det skal læses sammen med kædens andre ord for at få en bestemt betydning.

Hvis vi eksempelvis kigger på en meget udbredt diskurs om klimaakti visme, kan vi omkring nodalpunktet ‘aktivist’ tegne ækvivalenskæden ‘ung’, ‘passioneret’, ‘ekstrem’ og ‘naiv’, fordi mange medier, politikere og danskere ofte taler om og forstår klimaaktivister som børn, teenagere og studerende (‘ung’), der brænder for klimasagen (‘passioneret’) og til tider tyer til meget vidtgående midler og personlige ofre (‘ekstrem’), der nok er velmente, men i sidste ende ikke rigtig hjælper meget på klimakrisens hårde politiske og økonomiske realiteter (‘naiv’).

Det kan være meget svært at bestemme, hvilke ord der skal indgå i en ækvivalenskæde, og hvad nodalpunktet er, særligt fordi alle ord ikke altid fremgår eksplicit af den tekst, man har foran sig, men er noget, som skal analyseres frem. Heri ligner diskursanalysen den typiske litterære analyse; der skal læses mellem linjerne og ofte på tværs af tekster for at få greb om en bestemt diskurs. Det er altså ikke nok blot at tælle de mest gennemgå ede ord i én tekst eksempelvis. Så ville vi ofte ende med ord som ‘et’, ‘er’, ‘til’ osv. i ækvivalenskæden, der ikke siger noget om nodalpunktet. Det kan være en god idé som i ovenstående eksempel at tænke i små historier eller beskrivelser, sådan at man får skabt en sammenhængende mening gennem ækvivalenskæden og ikke pludselig skal passe et helt tilfældigt eller mod stridende ord ind. Hvad ville der eksempelvis ske med vores forståelse af klimaaktivist-diskursen, hvis vi forsøger at indsætte mere eller mindre tilfældige ord som ‘lampe’, ‘fransk’ eller ‘smuk’? Der er ikke noget endeligt facit i en diskursanalyse – også her ligner det den litterære analyse. Men opgaven er at sandsynliggøre og underbygge analysen ved hele tiden at tage udgangspunkt i de tekster, der arbejdes med.

I mediernes veterandiskurs er ‘psykisk lidelse’ og særligt ‘PTSD’ meget væsentlige ord i ækvivalenskæden, der dannes omkring nodalpunktet ve teran. Sammenknytningen mellem psykisk sygdom og veteranbegrebet er endda så markant i de danske medier, at vi kan kalde det betydningsmøn ster eller den diskurs, der opstår omkring veteranfiguren, for en psykopato logisk veterandiskurs. ‘Psyko-’ henviser til menneskets mentale og psykiske tilstande, mens ‘patologisk’ henviser til sygdom, afvigelser og lidelse. Så når medierne fremstiller veteranfiguren gennem en psykopatologisk diskurs ved eksempelvis oftest at bringe historier om ustabile veteraner frem for succesfulde, helt gennemsnitlige eller endog upåvirkede veteraner, så er det med til at gøre, at vi som læsere og seere præges til at acceptere og forvente denne fremstilling af veteranfiguren som en mand, der kæmper med diagnoser, traumer og flashbacks. Og så kommer vi også ofte selv til at gentage denne fremstillingsform i vores måde at tale om, tænke på og omgås danske veteraner.

Kunstneren John Kørner (f. 1967) besluttede i 2008 at male et billede for hver dansk soldat, der er om kommet i krigen i Afghanistan.

John Kørner: Jacob under the horse, 2009 (180 x 240 cm.)

At i hvert fald nogle mener, at det er problematisk med denne diskurs, kan vi se i en evalueringsrapport fra 2020. Her efterspørger forskellige veteranorganisationer en større udbredelse af ‘den gode veteranhistorie’ blandt den danske befolkning, der gennem mediernes dækning er vant til at høre alt andet end gode beretninger fra krigsveteranerne.

KRIGEN OG SPROGET

Sammenkædningen mellem psykisk lidelse og krigserfaring er der i og for sig intet nyt ved – det ser vi, hvis vi vender blikket ud i verden. Forskere har konkluderet, at veteraner generelt enten opfattes og fremstilles som modne og heroiske mænd, som vi skal lytte til, fordi de besidder en særlig viden om livet, eller som psykisk sårbare ofre, der er blevet mentalt sårede af krigens gru. Linjen mellem de to fremstillingsformer er ofte svær at tegne helt skarpt op.

Den israelske militærhistoriker Yuval Noah Harari har læst en lang række skildringer og erindringer skrevet af krigsveteraner gennem de seneste mange hundrede år. Han konkluderer, at mange veteraner begyndende fra midten af 1700-tallet og frem skriver historier om krigs- og kamperfarin-

Ann-Katrine Schmidt Nielsen (f. 1988) er ph.d. fra Aarhus Universi tet. Hun har forsket i forholdet mellem krig og kultur og i danske veteranrepræsentationer i både medier, kunst, litteratur, film og tv.

I mange år var krige noget, andre lande førte, mens Danmark bidrog med humanitær hjælp og fredsbevarende FN-styrker. Men blandt andet angrebet på World Trade Center og Pentagon i 2001 ændrede dette, og særligt siden 00’erne har danske soldater igen været sendt ud i verden på hårde militære operationer. Danmark har fået en stor gruppe krigsveteraner, og mange klarer sig godt efter udsendelsen, men nogle vender også hjem med fysiske eller psykiske sår. Denne nye virkelighed afspejles ikke kun politisk, men også i fortællinger og fremstillinger i kunsten, kulturen og medierne.

Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdoms uddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Hjemvendt fra krig handler om forskellige repræsentationer af veteranfiguren i både litteratur, sprog og medier. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse på www.dlf.dk.