Hot 2013

Hvad er hot, og hvad burde være hot på læseområdet?

H0T2013 1 hot2013

➔ 1 hot2013

Fra læsning til literacy For fjerde år i træk har Dansklærerforeningen og Nationalt Videncenter for Læsning gennemført HOT: En undersøgelse der samler 21 læsekyndiges bud på, hvad der er hot, og hvad der bør være hot på læseområdet.

21 personer er naturligvis ikke nok til at tegne et fuldt og endegyldigt billede. Men deres svar giver os en fornemmelse af, hvad der sker, og hvor det sner. De giver os en pejling af, hvor udviklingen er på vej hen, og så giver de os input og idéer til, hvad vi selv kan gå i gang med, når vi vil udvikle læseområdet.

Bag om HOT De 21 respondenter har hver udfyldt et skema med op til 5 bud på og begrundelser for, hvad de mener, er hot på læseområdet og op til 5 bud på og begrundelser for, hvad de mener, bør være hot på læseområdet. De har altså sat ord på områder, som de, set fra deres stol, mener, er særligt aktuelle og områder som de, ud fra deres professionelle engagement, mener, der bør være mere fokus på, på læseområdet.

Eller – læseområde – er nok så meget sagt.

For de 21 deltagere beskriver ikke udelukkende forskellige aspekter af læsning i deres besvarelser. Sprog og skrivning nævnes ofte som områder, der hænger sammen med og har betydning for læsningen. Og så nævnes termen: literacy igen og igen. Både som en samlende paraply for områderne læsning, skrivning og sprog, som et område der er hot i sig selv og som et ord, der naturligt indgår i argumentationen for, hvorfor de enkelte områder bør være hotte. Som en respondent skriver: I virkeligheden integrerer begrebet literacy jo en stor del af de øvrige indsatsområder, men der er behov for, at vi for alvor tager denne helhedstanke til os og gør den synlig både i undervisningen og i den faglige debat.

Så hvis undersøgelsen, ifølge respondenternes svar, skal defineres helt præcist, så handler HOT om at tage pulsen på literacyområdet.

Pulstagerne er, lig de tidligere år, fra forskningsverdenen, professionshøjskolerne og praksisfeltet. De beskæftiger sig alle med læsning, skrivning og sprog i forhold til børn og unge. 7 af dem

➔

Sidste års HOT undersøgelse påpegede, at der er stor forskel på, hvad forskellige fagpersoner lægger i begrebet literacy. Vi har brug for fortsat at begrebsafklare og nuancere dette begreb.

2 hot2013

er fra landets universiteter, 8 er undervisere på en professionshøjskole, mens 6 er fra praksisfeltet, hvor de er læsevejledere, lærere og læsekonsulenter. For at sikre undersøgelsen nye input fra år til år, så den ikke bliver organ for en fast kerne af læsekyndige, udskifter vi godt halvdelen af respondenterne. Denne gang er 11 af deltagerne nye mens 10 er gengangere.

De områder, som deltagerne anser som hotte, og de områder, de mener bør være hotte, tager naturligvis karakter alt efter, hvem der står for besvarelsen, og hvilket fagligt fokus denne har. Havde vi spurgt nogle andre, kunne billedet muligvis have set helt anderledes ud. Dog har vi, i de fire år HOT nu er blevet gennemført, ikke set de store udsving i, hvad der er hot fra år til år, på trods af at forskellige paneler har stået bag undersøgelsen hver gang. Det sender et signal om, at der på tværs af forsknings-, udviklings- og praksisfeltet er enighed om, at nogle bestemte områder på læseområdet er hotte.

Anderledes ser det ud, når det kommer til de områder respondenterne mener, bør være hotte. Her blomstrer en sand mangfoldighed af bud, der gør det helt tydeligt, at det er forskellige folk med forskellige professionelle interesser fra forskellige faglige miljøer, der deltager i undersøgelsen.

Dog ser vi også her nogle områder, som flere respondenter peger på. Dem trækker vi frem i den afsluttende gennemgang af, hvad der bør være hot på læseområdet. Allerførst skal årets HOT-liste naturligvis afsløres.

3 hot2013

HOT anno 2013 Hvad er HOT anno 2013? Vi er kommet frem til seks områder, der alle nævnes af mindst 5 af de 21 respondenter.

Faglig læsning (12 deltagere – 57%) Tidlig indsats (10 deltagere – 47%) Genrepædagogik (9 deltagere – 42%) Test og evaluering (5 deltagere – 23%) IT og læsning (5 deltagere – 23%) Literacy (5 deltagere – 23%) Inden vi gennemgår respondenternes begrundelser for, hvorfor det enkelte område er hot, får listen et par ord med på vejen.

Som man kan se, topper faglig læsning årets HOT-liste. Noget området nu gør for tredje år i træk. Dog er det ikke fremhævet lige så overbevisende, som det blev sidste år, hvor hele 81 % af respondenterne pegede på det samtidig med, at 38 % pegede på det som et område der burde være hot.

Det næste hotte område er: Tidlig indsats, der kan ses som en genganger af området: tidlig sproglig stimulering, der lå på listens 5. plads sidste år. Området er mere populært end sin forgænger, idet kun 38 % pegede på det sidste år, mens 47 % har gjort det i 2013. Endelig ser vi som nummer tre på listen: genrepædagogik. Et område der i den grad er tilbage i varmen igen efter et år væk fra listen.

➔

Faglig læsning er fortsat på dagsordenen – og med god grund.

Der udbydes kurser, og der tales meget om fagteksters layout og læselighed. Der hersker tilsyneladende stadig stor usikkerhed i at gribe den faglige læsning an. Og der mangler værktøjer til, hvorledes lærerne – på tværs af fag kan og skal samarbejde herom.

4 hot2013

Vi så det sidst i 2011 hvor 19 % pegede på det. I år er det steget til 42 %, hvilket vidner om en stærkt intensiveret interesse for området.

På en delt fjerdeplads finder vi test og evaluering, IT og læsning samt literacy.

Test og evaluering er en gammel kending på listens andenplads. Området er dog gået væsentlig tilbage set i forhold til de seneste to år, hvor henholdsvis 33 % (2011) og 38 % (2012) pegede på området. Endelig er IT og læsning og literacy to eksempler på, hvordan områder som respondenterne tidligere har peget på burde være hotte, nu har bevæget sig over på selve HOT-listen. Førstnævnte blev fremhævet som et område, der burde være hot allerede i 2011, sidste år så vi det så på selve HOT-listen, hvor det stadig er i år. Det samme er sket med området literacy, der sidste år lå helt i toppen på listen over områder, der burde være hotte, idet 48 % af respondenterne pegede på det. I år har begrebet entreret HOT-listen.

Der er sket en omrokering på HOT-listens top tre i forhold til de tidligere HOT undersøgelser. Området test og evaluering, der hvert år har indtaget listens andenplads, er gledet ned på listen og læseforståelse, der de seneste to år har ligget på en tredjeplads er faldet helt ud af listen. Nye områder er kommet til, blandt andet områder, som respondenterne før har peget på burde være hotte.

Det vidner om, at fokus har ændret sig, når man taler om læsning, skrivning og sprog, men også om, at man stadig, hvis man til et middagsselskab bliver spurgt om, hvad alle taler om på læseområdet, ikke går helt galt i byen ved at svare: faglig læsning.

5 hot2013

I det følgende gennemgås listens områder enkeltvist med de begrundelser som respondenterne har givet for, hvorfor de er hotte. Vi starter med listens førsteplads: faglig læsning.

Faglig læsning Når respondenterne peger på faglig læsning som et hot område, fremhæver de i samme åndedrag faglig skrivning. Som en respondent skriver: Tanken om at læsning og skrivning er to sider af samme sag, og derfor supplerer hinanden, har efterhånden fået fodfæste. En anden følger op ved at skrive: Hvis eleverne skriver tekster i alle fag og ved, hvordan forskellige tekster er bygget op, hvilke ord, begreber og sætningsstrukturer der anvendes, så bliver de samtidig bedre til at læse fagets tekster.

Med det understreger respondenterne, at de mener, faglig skrivning er med til at understøtte faglig læsning og vice versa. Årsagen til, at respondenterne mener området er hot, er, at der nu er ved at bane sig en fælles konsensus igennem folkeskolen om vigtigheden af den fortsatte læsning og skrivning i alle fag samt at eleverne dagligt skal læse faglige tekster i de fleste fag i skolen, og derfor har stor gavn af at blive undervist i den disciplin. En peger dog på, at der stadig hersker stor usikkerhed i at gribe den faglige læsning an, ligesom der mangler værktøjer til, hvorledes lærerne på tværs af fag kan og skal samarbejde herom. Kommunerne skal derfor, mener en, være bedre til at følge op på kurser for lærere med eksempelvis aktionslæringsforløb, ligesom

➔

Genrepædagogik og SFL er ikke koncepter men teorihorisonter, men de bliver solgt som og modtaget på skolerne som koncepter.

Derfor er det hot at kunne komme med et koncept-svar på et kompliceret spørgsmål

6 hot2013

ledelserne skal følge op og gøre det forpligtende for alle lærere at undervise i læsning af deres fag. For, som en understreger: Hvis alle arbejdede struktureret med faglig læsning i alle fag, ville det kunne mærkes på elevernes afgangsprøver.

barnets overgang mellem dagtilbud og skole lettes. Endelig kan en tidlig indsats foregribe skriftsprogsvanskeligheder og muligvis, som en påpeger, være med til at bryde den sociale arv.

Respondenterne nævner naturligvis også kurser, Danmarks Lærerforenings initiativ ’Vi læser for livet’, kommunale projekter samt undervisningsministeriets netpublikation ’Læsning i fagene’ som årsager til, at der, som en formulerer det: for alvor er kommet strøm på et område, som igennem længere tid har været hot på læseområdet.

Alt dette burde være argument i sig selv for, at det er vigtigt med en tidlig indsats, og nok årsagen til, som fire respondenter også henviser til, at Sprogpakken, socialministeriets efteruddannelsesindsats af pædagoger, er kommet. Området har, som en af disse skriver, de seneste år været hot, men tager nu for alvor fart med fx ’Sprogpakken’ som virkelig har sat gang i kommunale projekter om sprog i dagtilbud, samt været med til at gøre, som en anden skriver, pædagogerne bevidste om og uddannet i at være opmærksomme på den tidlige sproglige udvikling.

Tidlig indsats Mens tidlig indsats sidste år udelukkende refererede til sprog, så favner området i år såvel tidlig læsning, tidlig skrivning som tidlig sproglig udvikling og stimulering. Som en skriver, er det i fokus, at børns skriftsprog kan støttes allerede i daginstitutionen. Eksempelvis, og det peger flere respondenter på, via højtlæsning, tidlig skrivning, struktureret samvær omkring billedbøger samt dialogisk oplæsning. I det hele taget er der, som en påpeger, et stort fokus blandt pædagoger på dialogisk oplæsning som en metode til at udvikle børns sprog i daginstitutionerne.

Betydningen af tidlig indsats rækker vidt. To respondenter peger på, at det er med til at støtte barnets skriftsprogsindlæring, som igen er en forudsætning for god læseudvikling og læsekompetence. Det har det perspektiv, mener en anden, at

7 hot2013

Genrepædagogik Genrepædagogikken er stærkt tilbage som nummer tre på HOT-listen efter at have været væk fra samme et år. Det indikerer, at det er et område, der vinder mere og mere opmærksomhed. Som en skriver: For få år siden måtte vi kigge mod Sverige eller Australien for at få inspiration til at arbejde struktureret med genrepædagogikken, men nu findes der en del større forsøgs- og udviklingsprojekter med genrepædagogik i Danmark, en del litteratur på området, og en del skoler efterspørger kurser inden for det område. En anden følger fint op på dette ved at skrive, at genrepædagogikken er et område, der har fokus, og hvor det er nødvendigt at forsætte med at have fokus, dog skal man, fortsætter denne, være opmærksom på både forcer og begrænsninger.

➔

Test og prøver får megen opmærksomhed hos lærerne – for meget opmærksomhed. Således at forstå at det er testenes form og prøvens form og varighed, der trænes. Ikke de læseforståelsesstrategier der skal være til stede, for at test og prøver kan klares godt.

8 hot2013

Respondenten kommer ikke nærmere ind på genrepædagogikkens begrænsninger, men spørger man til forcer, rummer besvarelserne mange bud.

En peger på, at genrepædagogikken både sætter det eksplicitte sprog og det skrevne sprog i fokus, hvilket har stor betydning for læring. En anden påpeger, at genrepædagogikken får andre end dansklærerne på banen, fordi fokus er på, hvad teksten vil, og hvordan den gør det – ikke på gængs grammatik. Genrepædagogikken tilbyder, mener en tredje, tydelige og instruktive metoder med sit fokus på eksemplariske tekster og analyse af tekststrukturer og endelig giver genrepædagogikken, ifølge en fjerde, i høj grad tosprogede eller sprogsvage elever mulighed for at komme på banen og bruge deres sprog eksplicit.

Det er svært at få armene ned igen. En enkelt kommer dog et dryp malurt i bægeret ved at mene, at det man er i gang med, er en misforstået anvendelse af genrepædagogikken. Denne skriver, at der er en tendens til, at man gerne vil udvikle pædagogiske koncepter, som kan tilbydes alle skoler, og at genrepædagogikken er ved at blive låst fast i denne forestilling. Genrepædagogikken, skriver denne, er ikke et koncept men derimod en teorihorisont, men den sælges som og modtages som et koncept på skolerne.

Test og evaluering Test og evaluering er den dominerende uddannelsespolitiske tendens inden for læseområdet, skriver en respondent, hvorfor det, som en anden formulerer det,

9 hot2013

fylder stadig mere i det pædagogiske landskab, hvor der er stærkt fokus på at følge og evaluere elevernes læseudvikling.

Dette fokus understøttes, som en skriver, af skolelederes og forvaltningens interesse for, hvordan det går i den enkelte klasse, måske endda med den enkelte elev. Men det er et fokus, som kan kamme over i for megen opmærksomhed. En skriver: Test og prøver får meget opmærksomhed hos lærerne – for meget opmærksomhed. Således at forstå at det er testenes form og prøvens form og varighed, der trænes, ikke de læseforståelsesstrategier, der skal være til stede, for at test og prøver kan klares godt.

Der mangler også, som en formulerer det, viden om, hvordan testningen kan bruges pædagogisk og som afsæt for læseundervisningen, samt analyser som kan danne afsæt for en differentieret læseundervisning med afsæt i den enkelte elev. Noget der kræver, efterlyser en anden, forskningsmæssig opmærksomhed på, hvordan den megen test og evaluering påvirker den pædagogiske praksis og diskurserne derom.

IT og læsning En rivende hurtig teknologisk udvikling med IPads, apps og et hav af programmer til computeren samt en stor opmærksomhed på dette fra såvel medier som kommuner, gør at respondenterne mener, IT- og læsning er et hot område.

➔

Det er som om, vi er meget søgende i forhold til disse nye medier, og hvad de gør ved vores små børn. Det føles som om, vi er midt i angsten for det nye som tidligere tiders angst for tegneserien, tv, computerspil og mobiltelefoner. Der er endnu ikke udkommet fagtekster om emnet, men der skrives en del artikler i aviser m.m.

10 hot2013

Skoler og dagtilbud indkøber diverse devices og inddrager i stigende grad disse i et lærende samvær med eleverne. Som en skriver: Det er hot at indkøbe IPads og andet it-grej. Eller som en anden skriver: Når der er iPads i børnehaven og mobiltelefoner i skolen, så er det nærliggende at bruge teknologierne.

De kompetencer, børn selv udvikler, når de anvender de nye medier, som af en respondent benævnes multimodal literacy, er også hotte. En henviser eksempelvis til børns tilegnelse af bogstaver og tal. I den professionelle inddragelse af medierne i forhold til læring opfører vi os dog, mener en, meget søgende og usikre.

Det føles, skriver denne, som om vi er midt i angsten for det nye som tidligere tiders angst for tegneserien, tv, computerspil og mobiltelefoner. Området bør derfor, skriver en anden, finde sin naturlige plads, hvilket fordrer viden og didaktiske overvejelser.

Literacy En respondent, der har skrevet literacy på sin hot-liste, henviser til sidste års HOT undersøgelse, hvor 10 pegede på literacy som et område, der burde være hot, men hvor der også var store forskelle i, hvad de forskellige fagpersoner lagde i begrebet literacy. På baggrund af dette mener denne, at vi har brug for fortsat at begrebsafklare og nuancere dette begreb.

Men hvad mener respondenterne i år, når de skriver literacy?

De beskriver dels literacy som en social praksis og som en decideret literacy-pæda-

11 hot2013

gogik. En skriver, at nyere forskning på literacyområdet understreger behovet for at se læsning og skrivning som andet og mere end mentale færdigheder og kompetencer. En peger på, at amerikanske konferencer viser et stort fokus på literacy som en del af en socioøkonomisk kontekst, noget der ikke er meget fokus på i Danmark, måske fordi vi, foreslår denne, fejlagtigt antager, at det ikke har noget på sig.

Literacy er altså ”noget med” at forstå, anvende og diskutere læsning og skrivning i en såvel social, kulturel, økonomisk som lærende kontekst. Det favner bredt, men bliver også hurtigt diffust og upræcist, hvorfor svarene indikerer, at vi ikke er kommet en begrebsafklaring nærmere. Men måske er begrebet literacy slet ikke gearet til at blive puttet i en bestemt kasse, men et begreb der netop kan forstås og bruges i flere sammenhænge, hvor det fælles afsæt dog hele tiden er socialt, kulturelt, økonomisk og/eller lærende betinget. En sådan forståelse af literacy antyder både dette og sidste års undersøgelser i hvert fald.

Uanset hvad, så tegner respondenterne et behov for en indlemmelse af begrebet i læsediskursen på dansk grund. Som en skriver: Efter en periode med politisk/ fagligt fokus på effektivisering og færdighedstræning, er der brug for et lidt bredere begreb som literacy til at rykke læse/sprogfeltet videre. Jeg fornemmer, at feltet er sultent, derfor er literacy hot.

➔

Nyere forskning på literacyområdet understreger behovet for at se læsning og skrivning som andet og mere end mentale færdigheder og kompetencer.

12 hot2013

Bør være hot anno 2013 Fra at have gennemgået de hotte områder rykker vi nu til de områder, som respondenterne mener, bør være hotte. De er som følger: Literacy (10 deltagere – 47%) IT og læsning (8 deltagere – 38%) Faglig læsning (5 deltagere – 23%) Unges læsevanskeligheder (4 deltagere – 19% ) Ordforråd (3 deltagere – 14%) Læselyst og motivation (3 deltagere – 14%) Litteraturarbejde (3 deltagere – 14%) Listen er egentlig ikke lang, men gjort lang, da vi har medtaget områder som kun hver syvende respondent har peget på. Blot for at vise at respondenternes svar samler sig om tre hovedområder og derefter hurtigt forgrener sig ud i mange forskellige aspekter af læse-, skrive- og sprogområdet.

Som man kan se, ligger literacy, lige som sidste år, i toppen af listen. Området har fastholdt sin popularitet, idet nøjagtig samme antal respondenter pegede på det sidste år. Herefter kommer IT og læsning og faglig læsning, der ligeledes kunne findes på sidste års liste over områder, der burde være hotte. Førstnævnte på en 6. plads, sidstnævnte på en andenplads. Den sidste genganger fra sidste års liste er Læselyst og motivation, der dengang indtog 5. pladsen. De resterende områder er ganske nye.

13 hot2013

I det følgende gennemgås listens første tre områder, der har det til fælles, at de både er nævnt her og på HOT-listen.

Literacy Vi skal have en forståelse af læsning/skrivning som noget, der er langt mere end afkodning, nemlig literacy, skriver en som sin begrundelse for nødvendigheden af at inddrage begrebet literacy i læsedebatten.

Dette skal dog ikke forstås som ensbetydende med, at afkodningen mister sin betydning. En underbygger dette med følgende: Jeg mener ikke, at et mere bredt syn på literacy udelukker, at man også stadig fokuserer på de mere grundlæggende ’færdigheder’ som afkodning, men jeg mener, det er vigtigt, at man undersøger alle områder, der kan spille ind på udviklingen af literacykompetencer, hvis man vil forbedre elevernes ditto.

Ifølge respondenterne er der stor gevinst ved at tænke i og tale om literacy.

En skriver: Pt. ser vi ud til at tabe store grupper af elever, hvoraf i hvert fald nogle er af anden etnisk oprindelse. Hvilken rolle spiller socioøkonomi/lav kulturel kapital? En anden peger på, at forældrene spiller en væsentlig rolle for deres børns literacyudvikling, hvorfor de, med respondentens ord: skal på banen. Noget der dog kræver, påpeger en, at de får viden om sproglig udvikling, om læse- og skriveudvikling og om deres rolle og betydning for deres barns udvikling fra de er 0 til de er 17 år. Endelig foreslår en tredje, at vi lader os inspirere af tænkningen i Finland: Resultaterne i Finsk PISA er bl.a. gode, fordi de ikke taber så mange

➔

Der skal arbejdes med de forskellige modaliteters virkemidler og koder, og der skal arbejdes med reflekteret og kritisk at forholde sig til udtrykkene. Dette må ske gennem hele skoleforløbet – og ikke kun i de ældste klasser.

14 hot2013

undervejs. Det, mener jeg, kan opfordre til, at man ser mere bredt på, hvad literacy er, og hvor udfordringerne kan ligge.

IT og læsning

En større viden på området vil, som en respondent formulerer det, give en større kritisk bevidsthed om, hvad de it-baserede værktøjer kan, og hvad de reelt kan bruges til i læringsøjemed.

Respondenternes beskrivelse af, hvorfor IT og læsning bør være hot, tager over, hvor deres beskrivelse af området som hot, stopper. Nemlig ved en efterlysning af viden og didaktiske overvejelser på området, samt hvad de nye teknologier tilbyder eleverne og læringsrummet.

Faglig læsning

Noget af det, vi bør vide noget om, skriver en, er, hvilke krav de digitale tekster stiller til elevernes læsefærdigheder, ikke mindst med hensyn til læseforståelse. En anden mener, at IPad, computere og interaktive whiteboards betyder mange skift i undervisningen, hvorfor både elever og lærere zapper rundt i informationer, og foreslår efterfølgende, at man bør undersøge, hvordan eleverne lærer nu set i forhold til tidligere tiders læringsprocesser.

Mens en mener, at man i de skriftlige elevtekster direkte kan aflæse, om eleverne har forstået de forskellige fagudtryk, og altså ser skrivningen som elevens værktøj til at etablere en forståelse ind i faget, så ser en anden den faglige skrivning som et læringsværktøj til at begå sig i faget. Denne mener, at eleverne også skal skrive argumenterende tekster, ikke kun fiktive, i danskundervisningen, fordi de møder disse tekster i læremidler, ligesom de dominerer i danskfaget i ungdomsuddannelserne. Der er derfor, konkluderer denne, behov for at arbejde med dem allerede i folkeskolen. Både som en vej ind i faget og fremad i faget, som en støtte for læseforståelsen, for elevernes mundtlighed og af deres faglige literacy bredt set.

Endelig mener en tredje respondent, at eleverne skal lære at arbejde med literacy på tværs af fag og tegnsystemer og ad den vej udvikle sig og forstå, hvad det er, der kræves af dem. I det voksne arbejdsliv, skriver denne, skal man nemlig hele tiden flytte viden og erfaring fra en kontekst til en anden, og den synergi, der ligger i det, tager ikke udgangspunkt i det monofaglige men i tværfaglige kompetencer.

Vi bør også overveje, som en tredje formulerer det, om vejen ind i et 2,0 websamfund betyder et fundamentalt nyt syn på, hvad læsning er, og hvordan vi underviser i det i skolen. Blandt andet, supplerer en ved at skrive, så ligger mange tekster digitalt, og det kunne være interessant med undersøgelser og drøftelser af, hvad der sker, når bogstaverne læses fra skærm og ikke fra ark.

Endelig foreslår en fjerde, at der arbejdes med de forskellige modaliteters virkemidler og koder, og at der arbejdes med reflekteret og kritisk at forholde sig til disse udtryk.

15 hot2013

Selvom respondenterne giver området titlen faglig læsning, så inddrages faglig skrivning på naturligste vis – hvilket vi jo også så på HOT-listen – i argumentationen for, hvorfor området bør være hot.

I respondenternes beskrivelse af, hvorfor faglig læsning bør være hot, ses der altså ikke isoleret på faglig læsning og skrivning i det enkelte fag, men også på det at mestre faglig læsning og skrivning på tværs af fag.

Er du enig?

Formålet med HOT er at skabe indblik og overblik, diskussion og innovation. Vi har ladet 21 læsekyndige give deres bud på, hvor læseområdet er nu, og hvor det er på vej hen. Nu er ordet dit.

For er det korrekt, at faglig læsning er – og skal blive ved med at være – det vigtigste, når man taler læsning? Og skal vi til at tale mere om faglig skrivning i den sammenhæng? Favner tidlig indsats ikke bare sprog, men også pædagogers professionelle arbejde med børns skriftsprogsudvikling – og hører det arbejde overhovedet til i dagtilbud? Har vi helt misforstået, hvordan man arbejder med genrepædagogik i en higen efter og tro på at faste koncepter er vejen frem i skolen? Og tester vi eleverne på livet løs uden at følge op og kvalificeret inddrage den viden, vi opnår i undervisningen? Har kommunale ønsker om at indkøbe nye medier til skolerne resulteret i ”so ein ding müssen wir auch haben” eskapader, der råber på didaktisk viden og pædagogisk refleksion? Og er læseområdet blevet ”literacy-sultent”, fordi læseindsatsen og læsedebatten mangler et afsæt, der er bredere funderet og mere nuanceret, end den eksisterende term læsning kan tilbyde?

16 hot2013

Sådanne spørgsmål får vi naturligvis kun ved at stille nogle af respondenternes svar lidt på spidsen. Men lad det være udgangspunkt for samtale, debat, nye initiativer og udvikling af læseområdet.

HOT2013 Af Henriette Romme Lund © Forfatteren og Dansklærerforeningens Forlag 2013 1. udgave, 1. oplag Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse må kun finde sted efter gældende COPY-DAN-aftaler.

Forlagsredaktion: Birgitte Therkildsen Omslag og tilrettelæggelse: Quote Grafik ISBN: 87-7996-610-1 Skrifter: Frutiger + Prestige Elite Std Denne bog er produceret hos Zeuner Grafisk as, der er godkendt til at producere C02-neutrale opgaver, og som desuden har FSC- og Svanemærke-licens.

Printed in Denmark 2013

www.dansklf.dk