Hvad er hot, og hvad burde være hot på læseområdet?
H0T2010 1 HOT2010
➔ 1 HOT2010
Hvor brænder det på læseområdet? Hvor brænder det på læseområdet? Altså positivt ment. Hvorhen er det alles øjne ser? Og er det lige dér opmærksomheden burde være? Eller skulle den være et helt andet sted? I forsommeren 2010 sætter Nationalt Videncenter for Læsning og Dansklærerforeningen sig for at finde ud af, hvad der er hot, og hvad der burde være hot på læseområdet. Formålet er at skabe opmærksomhed og debat om læsning, samt at indkredse såvel aktuelle som nye tendenser på læseområdet. Derfor vil vi også gentage undersøgelsen i 2011 og fremover. For at se om noget har ændret sig, om det aktuelle stadig er aktuelt, samt om nye tendenser er kommet til.
Og det alt sammen i en tid, hvor der mere end nogensinde er interesse for læseområdet. Ved årsskiftet gav statsminister Lars Løkke Rasmussen sit læseløfte, Undervisningsministeriet har afsat en pulje, der skal understøtte visionen om at alle børn skal læse godt i 2. klasse samt at danske skolebørn i 2020 skal være i top 5 internationalt på læseområdet, og snart kommer de nye PISA resultater i læsning. Vi har spurgt en række læsekyndige personer fra forskningsverdenen, fra Professionshøjskolerne og fra praksisfeltet, om hvad de mener er hot og hvad de mener burde være det. I denne artikel afslører vi deres svar, men inden spændingen udløses vil vi kort fortælle om undersøgelsens baggrund.
➔
”Testene bør udformes, så de både består af tests, der kan give et overordnet nationalt situationsbillede, og af test/evalueringer, der kan give mere detaljerede informationer til læreren, samt vejledning til hvordan de kan være med til at målrette og kvalitetsforbedre den daglige undervisning.”
2 HO HOT2010 2010
Undersøgelsens amerikanske aner
Den danske pendant
Undersøgelsen er oprindelig udtænkt og udført af den amerikanske organisation IRA, en forkortelse der, ulig sin barske irske navnebror, står for det ganske fredelige: International Reading Association. Siden 1996 har Jack Cassidy, idémand og tidligere formand for organisationen, udført undersøgelsen hvert år og formidlet resultaterne dels på organisationens årlige læsekonference, dels i organisationens tidsskrift: Reading Today.
I 2009 deltager Nationalt Videncenter for Læsning på IRAs årlige læsekonference, og kan ikke undgå at bemærke det tilløbsstykke, afsløringen af årets ”What’s hot and what’s not”- undersøgelse er. Idéen er hurtigt født: Sådan en undersøgelse skal også laves på dansk grund.
Den amerikanske undersøgelse bærer navnet: ”What’s hot” og består af en liste, hvor 25 læsekyndige personer, primært fra forskningsmiljøet, bedes om at vurdere (via afkrydsning) om 27 forskellige emner inden for læseområdet, er ”hot”, ”not”, ”should be hot” eller ”should not be hot”. Emnerne er opstillet i alfabetisk rækkefølge og i ”hot”- og ”not”- rubrikkerne skal respondenterne med et kryds give deres objektive faglige vurdering af området, mens de under ”should be hot” og ”should not be hot”, atter med et kryds, må tilkendegive en personlig holdning til området.
3 HOT2010
Hurtigt melder Dansklærerforeningen sig på banen som samarbejdspartner. Sammen vil vi gennemføre en undersøgelse, der dog kun fokuserer på den positive og fremadrettede del af den amerikanske. Det betyder, at vi ikke spørger om, hvad der er ”not” og ”should not be hot” men udelukkende om, hvad der var ”hot”, og hvad der ”burde være hot” på læseområdet.
Respondenterne Vi går også anderledes frem i gennemførelsen af undersøgelsen. For det første henvender vi os til et bredere felt af respondenter. Nemlig læsekyndige personer fra både forsknings-, udviklings- og praksisfeltet. Både fordi der i et lille land som Danmark ikke findes 25 læseforskere, og fordi vi ønsker en større alsidighed i besvarelserne. I alt henvender vi os til 30 personer, hvoraf de 25 gerne vil deltage i undersøgelsen. Disse repræsenterer såvel en bredde i faglighed som en geografisk spredning. Der er både forskere fra universitetet, ph.d. stipendiater, undervisere fra læreruddannelsen, folkeskolelærere, læsevejledere og kommunale læsekonsulenter, lige fra hovedstaden til det nordligste Jylland, med i undersøgelsen.
➔
”Læsning er en meningssøgende aktivitet. Hvis børnene forstår formålet med læsning allerede fra start, kan fokus på forståelse af teksten samtidig med at børnene lærer forskellige strategiske handlinger, betyde en hurtigere og kvalitativt bedre læseudvikling. I det videre arbejde med tekster i skolens andre fag er forståelse ikke en disciplin i sig selv og noget nyt der skal læres, blot en udvidelse af feltet på et højere plan.”
4 HOT2010 OT201
For det andet beder vi vores respondenter om selv at sætte ord på, hvad de finder ”hot”, og hvad de mener ”burde være hot” og altså ikke sætte kryds på en allerede fabrikeret liste. Det resulterer i et hav af bud. Både fordi vi spørger et meget bredt felt, og fordi vi beder vores respondenter om at give mellem et og fem forslag til begge kategorier. Ved undersøgelsens afslutning sidder vi derfor med ikke mindre end 113 bud på, hvad der er ”hot” og 109 bud på, hvad der ”burde være hot”.
Disse respondenter anskuer altså det ”hotte” område i et analytisk kritisk perspektiv under ”burde være hot”. Noget der skaber en sammenhæng mellem de to kategorier, som er med til at give den danske undersøgelse en deskriptiv drejning i forhold til den amerikanske, der kan beskrives som mere normativ. I analysen af besvarelserne lægger vi vægt på at samle og formidle disse svar. De er interessante i forhold til både at problematisere det enkelte ”hotte” område og fungere som forslag til en udvikling af dette.
Indkredsning af hotte områder Som bekendt tager verden ofte karakter efter de øjne, der ser. Hvis ens hoved og skrivebord er fyldt til bristepunktet med projekter, der handler om it og læsning, eller hvis man lige er startet som børnehaveklasseleder, eller hvis man brænder for faglig læsning, ja så er der ikke noget at sige til, at det der er hot og det der burde være hot i læseverdenen ser ud på en bestemt måde. Mange af besvarelserne i ”hot”- kategorien synes da også at afspejle det område den enkelte arbejder med og interesserer sig for. Det betyder, at svarene får et meget personligt præg, hvilket igen betyder en bred og alsidig vifte af bud. Besvarelserne af ”burde være hot” tager sig lidt anderledes ud. Nogle respondenter gentager det område de netop har beskrevet under ”hot”, og viser sig dermed enige i, at det pågældende område netop skal have opmærksomhed på den måde, det får. Andre respondenter kommer med et helt andet bud på hvad der burde være hot, og atter andre kommer med et bud på, hvordan man ideelt set burde arbejde med det pågældende område, som de har nævnt under ”hot”.
5 HOT2010
Selvom man tydeligt kan mærke hjerteblodet banke, når man læser den enkeltes besvarelse, så er der også nogle temaer, der går igen. Respondenterne gentager så at sige hinanden på tværs af faglig baggrund samt geografisk og institutionelt tilhørsforhold, hvilket må være et klart vidnesbyrd om, at der også er nogle områder af mere generel interesse som er ”hotte”. I analysen af besvarelserne har vi valgt at fokusere på disse.
➔
”Et fag, dets sprog og tekster og de læsekompetencer, der stilles i faget hænger sammen og er noget, man bør blive meget mere opmærksom på, hvis man skal sikre en fortsat god læseudvikling på sluttrinnet og måske også derefter. Også her mangler der mere forskning i fagenens tekster og deres kendetegn og læsekrav.”
6 HOT2010 OT201
Naturligvis er det ikke alle respondenter, der bruger nøjagtigt det samme ordvalg i deres besvarelser. Der kan eksempelvis være mange måder at henvise til det mere overordnede ”Test” på. For at kunne identificere de generelle tendenser har det derfor været nødvendigt at anvende nogle samlende betegnelser for at skabe et overblik. Noget der igen fordrer en fortolkning og følgende en forsimpling af besvarelserne. Da undersøgelsen går i den ”hotte” sags tjeneste, har vi dog anset dette som et nødvendigt greb i analysen. For at være tydelige omkring hvilke områder, vi har tolket til at ligge under den enkelte overordnede betegnelse, opremses disse i gennemgangen af disse.
Hot, hot, hot Hvad er så hot på læseområdet lige nu i 2010? Ud af vores 25 respondenter har over halvdelen peget på: Læseforståelse (60 %). Test (56 %) Faglig læsning (52 %) ”Læseforståelse” er det eneste overordnede begreb som alle respondenter henviser entydigt til, der er altså ikke foretaget en fortolkning af besvarelserne for at danne denne kategori. Respondenternes udsagn om, hvad der burde være hot, når det kommer til ”læseforståelse”, indbefatter både forslag om en differentieret undervisning i arbejdet med læseforståelse, altså et udtryk for, at læreren
7 HOT2010
bør have mere viden om, hvad den enkelte elev har behov for. Andre peger på, at der skal arbejdes mere med læseforståelse i indskolingen, og synes dermed at antyde, at der skal sættes ind med læseforståelse tidligere, så de kan arbejde mere kvalificeret med det siden. Endelig peger flere på, at der bør gennemføres effektundersøgelser af forskellige aktiviteter i læseforståelse, samt at der bør udvikles læseforståelsesstrategier som redskaber til at opnå en bedre læseforståelse. Med dette synes de at efterspørge metoder, der kan supplere hastighedslæsningen og den flydende læsning. Når det kommer til kategorien ”Test” har vi foretaget en fortolkning, hvorfor det udgør en samlende betegnelse for en række delområder. ”Test” er således paraply for respondenternes beskrivelse af: test, nationale test, læseundersøgelser, læsetest, læseundersøgelser og uformelle læseobservationer så som LUS. Ser man på respondenternes forslag til, hvad der burde være hot, når det handler om ”test”, så peger en stor del på, at man i stedet for årlige test og afkrydsningsskemaer, burde udvikle evalueringsværktøjer samt foretage løbende elevevalueringer. De peger også på, at man bør have fokus på en inkluderende praksis samt øje for, at den gode læseundervisning er grundstenen for elevens givne testresultat. Endelig peger en på, at normale læsetest bygger på en forestilling om, at der kun findes et rigtigt svar, men at læsning også er en aktivitet der kræver fortolkning. Respondenterne synes altså at kommunikere, at den udbredte og ekspanderende testkultur som eksisterer på læseområdet, bør udvikles og især nytænkes.
➔
”Man bør udvikle en uddannelse til børnehaveklasseledere i læsning. Ukvalificeret læseundervisning i børnehaveklassen nedbryder børnenes motivation for at lære at læse og børnehaveklasselederne efterspørger desuden større viden på læseområdet.”
8 HOT2010 OT201
Ser vi endelig på kategorien ”faglig læsning” gælder denne betegnelse for: faglig læsning og læsning i fagene. Valget af betegnelsen: faglig læsning som overordnet kategori, frem for læsning i fagene, beror på, at det er den definition Undervisningsministeriet anvender samt den definition læseforskeren Elisabeth Arnbak arbejder med. Vi er opmærksomme på, at faglig læsning er dét at kunne læse faglige tekster, mens læsning i fagene mere specifikt går på det enkelte fags opgave med at inddrage viden om fagets sprog og tekster i undervisningen. Uanset om respondenterne har skrevet faglig læsning eller læsning i fagene, har vi dog placeret det under kategorien faglig læsning, idet vi har anset det som en henvisning til en tilegnelse af viden gennem læsning af faglige tekster. Da så mange har peget på dette område, og da det er et område som er aktuelt i og med at faglig læsning er en del af fælles mål, er det samtidig indlysende, at området får en topplacering blandt de ”hotte” emner. Ser vi på, hvad respondenterne mener burde være hot i forbindelse med ”faglig læsning”, så peger de blandt andet på, at man bør koble faglig læsning og skrivning, blandt andet ved at se på skrivningens rolle for den faglige læring. De peger også på, at man bør få mere viden om faglig læsning i andre medier så som på skærmen og i autentiske læseudfordringer (manualer, skilte m.m.). Endelig efterspørger nogle en større sammentænkning af faglig læsning og genrerne og henviser dermed til den australske genrepædagogik, der netop anvendes som en metode til en større forståelse af de forskellige tekstgenrer og dermed også som en indgang til arbejdet med faglig skrivning og læsning.
9 HOT2010
Semi-hot, hot, hot Der er et stykke vej fra de tre ovenstående og ganske ”hotte” områder til de næste. For følgende områder gælder det, at ca. en fjerdedel af respondenterne har peget på dem: Skrivning i Børnehaveklassen (26%) Læsning i Børnehaveklassen (26%) Læsevejlederens funktion (22%) Læsevanskeligheder (22%) Kategorien ”Skrivning i Børnehaveklasen” favner både: skrivning, børneskrivning, skrivningens betydning for læseudviklingen og det at skrive sig til læse-stavefærdighed, mens ”Læsning i Børnehaveklassen” er samlende betegnelse for: dialogisk højtlæsning i Børnehaveklassen, læseundervisning i Børnehaveklassen, fokus på den første læseundervisning, læseforberedende aktiviteter i 0. klasse og spirende skriftsproglige færdigheder. Man kan diskutere om ”Skrivning i Børnehaveklassen” og ”Læsning i Børnehaveklassen” burde samles i én kategori, og dermed placere sig blandt de tre ovenstående ”hotte” områder. Dog henviser respondenterne til decideret skriveundervisning, hvorfor vi har anset det som nødvendigt at dele kategorien op i to. Klart står det dog, at den første skriftsprogstilegnelse er særdeles ”hot” ifølge vores respondenter.
➔
”Dannelsesaspektet har især været fremtrædende i undervisning af børn uden vanskeligheder, mens træning og tilpasning har været mere fremtrædende inden for specialundervisning. Men man bør på en og samme tid kunne tage vare om elevens skriftsproglige vanskeligheder samtidig med at man har blik for elevens personlige dannelse.”
10 HOT20 HOT2010
I respondenternes besvarelser af hvad der burde være hot, når det handler om ”Skrivning i børnehaveklassen” peger en stor del på, at de savner effektundersøgelser af opdagende skrivning samt langtidsundersøgelser af effekten af legeskrivning/børnestavning samt mere viden om eksperimenterende skrivning i dagtilbud. Der synes altså at være enighed om, at området er hot, men at der mangler viden om, hvordan skrivning som barnets indgang til læsning forløber og fungerer. Andre peger på, at man bør udvikle materialer til området samt, at man bør inddrage computeren i skrivningen.
I det hele taget synes respondenterne at udvise et ønske om mere viden og uddannelse på læseområdet. Nogle peger på etablering af et linjefag i læreruddannelsen i sprog og læsning, mens andre ytrer ønske om, at der skabes mere plads til forskning og de lange undersøgelsesforløb, så der ikke kun udvikles ny viden via projekter af kortere varighed.
Når det kommer til, hvad der burde være hot under ”Læsning i Børnehaveklassen”, så peger respondenterne på, at man burde indføre litteraturundervisning i Børnehaveklasen samt have fokus på den fortsatte læseundervisning i kraft af en god kontakt og kobling til 1. klasse. Andre respondenter peger på en øget viden om og fokus på læse- og skrivestart i familie og dagtilbud samt på en øget koordinering af og brobygning mellem sprogpædagogikken i dagtilbud og indskoling. Endelig peger flere respondenter på, at børnehaveklasseledere bør tage en uddannelse i læsning, så den læseundervisning, de står for, kommer til at foregå på et mere fagligt kvalificeret grundlag.
Selvom mange peger på ”Læsevejlederens funktion” som et hot område, er der ikke mange bud på, hvad der burde være hot på området. Nogle efterspørger mere viden om læsevejledning, eksempelvis hvordan man udarbejder en læsepolitik i forhold til udvikling af sprogforståelse og ordforråd, mens en enkelt kommer med forslag om at udvikle skolebiblioteket i et tværfagligt samarbejde mellem bibliotekar, it-vejleder og læsevejleder. Et samarbejde der både ville favne bredden i de medier der læses i, samt indbefatte de rum på skolen, der er særligt velegnede til læsningen.
11 HOT2010
Går vi til kategorien ”Læsevejlederens funktion” danner den paraply for: læsevejlederens funktion og implementering af funktionen.
Den sidste kategori ”Læsevanskeligheder” er samlende betegnelse for: læsevanskeligheder og diagnosticering, børn i læsevanskeligheder og tidlig indsats. Det skal nævnes, at vi her, trods der er tale om en særlig specificering af den overordnede kategori, også har valgt at placere følgende kategorier: læsesvage to-sprogede, læsesvage to-sprogede drenge samt frafald på erhvervsuddannelserne som følge af ringe læsefærdigheder her.
➔
”Det er en generel erfaring, at mange skoler med gode resultater systematisk har satset på læseundervisningen i de første skoleår, men at der på skolerne ikke findes en egentlig læseundervisningspolitik for normalklasserne efter 3.-4. klassetrin. Her vil læsevejlederne med støtte fra skoleledelser, konsulenter og forskning kunne gøre en forskel.”
12 HOT20 HOT2010
Når det handler om kategorien læsevanskeligheder ser vi det det altså som en problematik der både går på folkeskolen og den videre uddannelse, etnisk tilhørsforhold og køn. Ser vi på hvad respondenterne mener burde være hot når det handler om ”læsevanskeligheder”, så synes der at være en tendens til at efterspørge en pædagogisk indsats frem for en diagnose, og et ønske om en ændring i terminologi, så læsesvage elever i stedet kaldes elever i sprogforståelsesvanskeligheder. Der er også ønske om at få mere viden om specialundervisning, og hvad man kan gøre for at styrke læseudviklingen, samt ønske om, at der udvikles redskaber til lærerne, så de kan imødekomme skriftsproglige vanskeligheder i den generelle undervisning samtidig med at de har blik for barnets personlige dannelse. Når det kommer til en indsats i forhold til de læsesvage to-sprogede, har en enkelt respondent det klare budskab, at modersmålsundervisningen skal genindføres, mens andre peger på, at man skal have mere viden om drenge og læsning for at finde ud af, om og hvorfor drengene sakker bagud i forhold til pigerne. Endelig mener flere, at man bør forske i sammenhængen mellem elevers læsefærdigheder i grundskolen og deres efterfølgende succes, eller mangel på samme, i ungdomsuddannelserne.
13 HOT2010
Lidt hot er også godt Til sidst har vi to hotte områder, som godt en femtedel af respondenterne har peget på, nemlig ”Læsning og it og Læselyst”. Den overordnede betegnelse ”Læsning og it” er paraply for læsning og it og it i undervisningen. Når det kommer til hvad respondenterne mener burde være hot på området så er det mere viden om it-didaktik i de enkelte fag samt et øget fokus på den multimodale læsning. Som en respondent skriver, så vokser børn og unge op med dette område, de henter viden og udtrykker sig gennem det, hvorfor det er nødvendigt, at man som underviser ved noget om det. I forlængelse af dette foreslår en anden respondent en redidaktisering af fiktionsundervisningen ved at inddrage nye medier. Det sidste område ”Læselyst” favner både respondenternes angivelse af læselyst og læsemotivation. Når de beskriver hvad der burde være hot ved området, så efterlyser nogle udvikling af en læsedidaktik, hvor læselyst er omdrejningspunktet, samt at man bør forske i de faktorer der kan medvirke til at motivere og stimulere interessen for at læse. Andre skriver, at der i skolen også skal tænkes i at fremme lystlæsningen, og sættes et øget fokus på elevers læsefærdigheder og læselyst når afkodningen er på plads, og automatiseringen skal opbygges. Endelig efterspørges mere viden om børns læsevaner. Såvel deres egne oplevelser af læsning og skrivning, som deres fritidslæsning.
➔
”Vi skal sætte fokus på, hvordan læselysten bevares og sikres på mellemtrinnet og i udskolingen. Hvordan sikres nok læsning til de elever, der ikke frivilligt tager en bog? I indskolingen er forældrene meget opmærksomme på at støtte eleverne i læseprocessen, men hvordan kan der arbejdes videre med denne opbakning på mellemtrinnet? Kunne andre ”læse-opbakkere” inddrages?”
14 HOT20 HOT2010
HOT2010 som debatoplæg I 1996 lavede Jack Cassidy sin første ”What’s hot” undersøgelse. I Danmark er vi nu fulgt efter med vores. Vi er gået anderledes til værks, og er, synes vi selv, endt ud med et spændende resultat idet vi, via en analyse og fortolkning af respondenternes besvarelser, både har kunnet identificere en række ”hotte” områder og pege på hvad der burde være ”hot”. Noget der kan danne grundlag for øget opmærksomhed på og debat om en række områder. For hvordan får vi sat fokus på og skabt viden om læseforståelse i indskolingen? Og hvordan arbejder vi videre med faglig læsning og skrivning? Skal de gængse test nedtones til fordel for en anderledes evalueringskultur, der også indbefatter en forståelse af, at et godt testresultat skabes af god undervisning, og at læsning også er fortolkning og ikke blot et korrekt svar? Skal børnehaveklasselederne på skolebænken for at kunne levere en kvalificeret læseundervisning? Og hvordan kan vi skabe en større kontakt mellem dagtilbud, børnehaveklasse og første klasse i den første læseundervisning? Hvordan får vi mere viden om drenge og læsning, og herunder specifikt de to-sprogede drenge og læsning? Skal vi sætte mere ind, når det handler om specialundervisning, og
15 HOT2010
samtidig vedtage, at eleverne ikke er læsesvage, men i sprogvanskeligheder? Hvordan kan lærerne inddrage it mere i undervisningen, hvordan skal de bruge de nye medier i fiktionsundervisningen og skal de vide mere om multimodale tekster, fordi det er den tekstverden, som deres elever bruger og er del af? Og hvordan får vi mere viden om børn og unges læsevaner, samt om hvor og hvordan de finder lysten til at læse? Ja, der er meget at diskutere og mange steder at tage fat, hvis man vil være med til at udvikle læseområdet. Samtidig kan de mange bud danne grundlag for en ny ”What’s hot”-undersøgelse opbygget lig IRAs afkrydsningsskema. På basis af vores respondenters besvarelser vil vores forslag til et spørgeskema se ud som på næste side. Læseren er velkommen til at sætte sine egne kryds.
Hot
Læseforståelse Læseforståelse i indskolingen Læsetest Udvikling af læseevalueringsværktøjer Faglig læsning Skrivning i Børnehaveklassen Effektevalueringer af skrivning Læsning i Børnehaveklassen Litteraturundervisning i Børnehaveklassen Forskningsbaseret undervisning Læsevanskeligheder To-sprogede og læsevanskeligheder Læsevejlederens funktion Læsning og it Læselyst
16 HOT2010
Not
Should be hot
Should not be hot
HOT2010 Af Henriette Romme Lund © Forfatteren og Dansklærerforeningens Forlag 2010 1.udgave, 1. oplag Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse må kun finde sted efter gældende COPY-DAN-aftaler. Omslag og tilrettelæggelse: Quote Grafik Forlagsredaktion: Katja Tang-Petersen ISBN: 978 87 7996 517 1 Skrifter: Frutiger + Prestige Elite Std Denne bog er produceret hos Zeuner Grafisk as, der er godkendt til at producere C02-neutrale opgaver, og som desuden har FSC- og Svanemærke-licens. Printed in Denmark 2010
www.dansklf.dk/boger