hvad er hot, og hvad burde være hot på læseområdet?
h0t2011 1 hot2011
➔ 1 hot2011
Hvad sker der, når 21 læsekyndige tager pulsen på læseområdet? For andet år i træk er Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne og Dansklærerforeningen gået sammen om at gennemføre HOT: en undersøgelse af, hvad der er hot, og hvad der burde være hot på læseområdet. Formålet er at skabe opmærksomhed og debat om læsning samt at indkredse nuværende og nye tendenser på læseområdet. I undersøgelsen deltager 21 læsekyndige fra praksisfeltet, professionshøjskolerne og forskningsområdet. Man kan spørge, om 21 personer er nok til at give en pejling på, hvad der er hot, og hvad der burde være hot på læseområdet? Nej, det er det
selvfølgelig ikke. Men HOT2011 leverer et kvalificeret bud. Et bud, der kan danne grundlag for sammenligning over tid og et bud på, hvor diskussionen kan starte, og hvad vi kan gå i gang med, hvis vi vil være med til at udvikle læseområdet. Vi gentager HOT igen i 2012. Noget, der for alvor vil skabe et fundament for sammenligning imellem undersøgelserne og vise, i hvilken retning læseområdet bevæger sig. Men meget mere om det til næste år. Lige nu handler det om HOT2011.
➔
”PISA har uundgåeligt været på alles læber i løbet af efteråret før offentliggørelsen af de nyeste resultater, og politikernes konstante fokus på PISA medfører stor interesse for test, men desværre somme tider med et benchmarkingsigte i stedet for et evalueringssigte.”
2 hot2011
2011 – et spændende læseår
Hvordan er HOT2011 blevet lavet?
Allerede på tærsklen til 2011 stod det klart, at vi gik et år i møde, hvor læsning for alvor kom på dagsordenen. På både godt og ondt. Den 7. december kom PISA-resultaterne, der viste, at Danmark stadig lå i bunden blandt de nordiske lande. Og allerede dagen efter præsenterede undervisningsministeren Faglighed og Frihed, regeringens udspil til en bedre folkeskole, der blandt andet rummede det mål, at alle elever skulle kunne læse ved udgangen af 2. klasse.
De 21 læsekyndige personer i dette års HOT-undersøgelse er hentet fra forskningsfeltet (6 personer), fra praksis (8 personer) og fra professionshøjskolerne (7 personer). 10 er gengangere fra sidste år, mens 11 er nye i denne sammenhæng. Det kan naturligvis betyde, at hot-listen kommer til at se helt anderledes ud end sidste år. Men omvendt synes vi, det er vigtigt at skabe et flow i undersøgelsens deltagere, så det ikke er det samme panel, der hvert år udnævner læseområdets hotte områder.
Ikke underligt affødte de to begivenheder stor opmærksomhed på læsning i landets medier. Blandt andet på drenges læsning – eller rettere manglen på samme, samt hvordan vi kunne nytænke læseundervisningen, så elever på mellemtrinnet og i udskolingen kunne blive bedre læsere. Samtidig har det gjort det særligt interessant at læse årets bud på, hvad der er hot, og hvad der burde være hot på læseområdet. For har PISA samt det fokus, som medier og politikere lægger på læsningen, haft indflydelse på, hvad fagmiljøet mener er hot på læseområdet? I dette års HOT har vi derfor, under gennemgangen af hotte områder, fremhævet, når den enkelte respondent henviser til PISA, til medier eller til politisk bevågenhed som begrundelse. Vi har også set på, hvordan svarene fordeler sig mellem praksis, professionshøjskole og forskning, for at tydeliggøre, om det er de samme fokusområder, der peges på, uanset hvor man kommer fra, eller om der er en forskel.
3 hot2011
Vi har søgt at skabe en geografisk spredning, hvorfor repræsentanter fra læsemiljøerne på samtlige 7 professionshøjskoler er blevet spurgt, om de vil medvirke. Det samme gælder praksisfeltet, hvor respondenterne udgør lærere, læsevejledere og læsekonsulenter lige fra Bornholm til Nordjylland. Da de fleste læseforskere er tilknyttet universiteter i København, har vi dog ikke kunnet skabe en lige så stor geografisk spredning her. Alle respondenter er blevet bedt om selv at sætte ord på, hvad de mener er hot på læseområdet lige nu, et bud, der baserer sig på deres faglige bedømmelse. Endvidere er de blevet bedt om at sætte ord på, hvad de mener burde være hot på læseområdet, et bud, der baserer sig på deres personlige syn og holdning. Der er altså væsentlig forskel på, hvad der spørges om. Noget, der tydeligt afspejler sig i svarene. Mens der er stor enighed om, hvad der er hot i år, så forgrener svarene sig ud i et utal af områder, når det handler om, hvad der burde være hot. Det kan
➔
”Den tidlige opdagende skrivnings betydning for skriftsprogsudviklingen har på det seneste fået større opmærksomhed. Men også den fortsatte skrivning er blevet hot. De norske tiltag omkring etablering af nationale test i skrivning og uddannelse af skrivevejledere har åbnet vores øjne for, at vi også herhjemme kan gøre en større indsats på skriveområdet i folkeskolen – ligesom man har forsøgt at gøre det i gymnasieskolen med konceptet “ny skriftlighed”.”
4 hot2011
hænge sammen med respondenternes forskellige interesser og aktuelle opgaver. De hotte områder, som vi ser på årets liste, får dog både en faglig og personlig vurdering med på vejen af respondenterne, hvorfor vi i gennemgangen formidler begge former for svar. Selvfølgelig bruger respondenterne ikke det samme ordvalg i deres besvarelser. For at kunne identificere tendenser, skabe et overblik og sikre et sammenligningsgrundlag imellem HOT-undersøgelserne har vi derfor, i stil med sidste års undersøgelse, valgt at danne en række overordnede kategorier ud fra en fortolkning af svarene.
Hvad er HOT på læseområdet? Hvad er så HOT på læseområdet anno 2011? Vi er kommet frem til syv overordnede områder, der alle nævnes af mindst 4 ud af de 21 respondenter: Faglig læsning (16 respondenter – 76 %) Læsetest (7 respondenter – 33 %) Læseforståelse (6 respondenter – 29 %) Skrivning i børnehaveklassen (5 respondenter – 23 %) Genrepædagogik (4 respondenter – 19 %) Læsevejlederens funktion (4 respondenter – 19 %) Læsning i daginstitution (4 respondenter – 19 %)
5 hot2011
De tre områder øverst på listen toppede også HOT-undersøgelsen sidste år. Dog i en anden rækkefølge, idet læseforståelse (dengang 60 %) og test (dengang 56 %) kom før den faglige læsning (dengang 52 %). Selvom den faglige læsning suverænt har overhalet de andre områder i år, er der altså overordnet set ikke sket den store ændring i toppen af listen siden 2010. Højt på sidste års liste var også skrivning i børnehaveklassen (dengang 26 %) sammen med læsevejlederens funktion (dengang 22 %). Dog er kategorierne læsning i børnehaveklassen (dengang 26 %) og læsevanskeligheder (dengang 22 %) forsvundet til fordel for to nye: læsning i daginstitution og genrepædagogik. Det kan hænge sammen med, at godt halvdelen af dette års respondenter er nye og kan have en anden holdning til, hvad der er hot på læseområdet. Man kan diskutere om skrivning i børnehaveklassen og læsning i daginstitution burde samles i én kategori ved navn den første skriftsprogstilegnelse. Det ville både placere kategorien højere på listen og indikere et syn på, at læsning er et fælles ansvar på tværs af børnehave og børnehaveklasse. Dog henviser respondenterne decideret til skriveundervisning i børnehaveklassen, hvilket vi har valgt at fremhæve ved at dele kategorien op i to. Det samme gjorde vi sidste år, da skrivning i børnehaveklassen også da blev fremhævet som noget særligt. Samtidig ser vi skrivning som et af de områder, flest respondenter mener burde være hot, hvilket indikerer et kommende og særligt fokus på skrivning som sådan.
➔
”Faglig læsning og skrivning er stadig et emne, der skrives om og forskes meget i. Det er et vigtigt område med betydning for læseres muligheder gennem hele livet, i og med det spiller en stor rolle for indlæringen i skoleforløbet.”
6 hot2011
Genrepædagogikken som selvstændig kategori er ny i HOT-sammenhængen. I sidste års undersøgelse pegede en enkelt respondent, under sin faglige begrundelse for området faglig læsning, på denne metode som en indgang til en større forståelse af de forskellige tekstgenrer og dermed også til arbejdet med faglig læsning og skrivning. Forskellen er dog, at flere respondenter eksplicit peger på genrepædagogikken i år. Det gør, at den kan tildeles sin egen kategori og kan hænge sammen med det øgede fokus på faglig læsning.
Faglig læsning Hvorfor har respondenterne peget på faglig læsning som hot? Det fremgår, når man nærlæser de enkelte svar. En skriver, at det er her, der udbydes flest kurser, og at det er det område, som skolerne viser størst interesse. Noget, der hænger sammen med kravet om, at der skal undervises i læsning i alle fag. En anden mener, at det er vigtigt at arbejde med faglig læsning, da den spiller en stor rolle for indlæringen i skoleforløbet og er helt fundamental for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Endelig påpeger en, at faglærerne nu også skal være opmærksomme på læserens perspektiv og sikre, at fagbøgerne er sprogligt og indholdsmæssigt tilgængelige. Der er med andre ord kommet fokus på fagteksternes læselighed, læsbarhed og læseværdighed.
7 hot2011
I alt 7 respondenter har også peget på faglig læsning som et område, der burde være hot. En mener, at der bør være fokus på faglig læsning og skrivning i et samarbejde mellem dansklærere og faglærere, hvor det faglige læseaspekt varetages af faglæreren, mens dansklæreren står for koblingen mellem generelle og fagspecifikke læsemåder og læsestrategier. En anden efterlyser en tydelig tilkendegivelse af, hvordan arbejdet med faglig læsning bedst kan foregå: Hvilken form for efteruddannelse kræves der? Hvordan kan samarbejdet på tværs af fagene med hensyn til at implementere den nye viden bedst foregå? Og hvordan kan skolens resursepersoner og ikke mindst skoleledelsen bedst indgå i denne proces? Endelig peger en respondent på, at forskning i og formidling af faglitteratur for børn er et forsømt område, og at mange børn måske ville blive interesserede i at læse fagbøger i fritiden, hvis formidlerne var bedre rustet til at analysere og vurdere fagbøger for børn. De personer, der peger på faglig læsning som hot, fordeler sig ligeligt mellem praksis, professionshøjskoler og forskning. Det sender et signal om, at der er bred enighed i alle miljøer om, at faglig læsning både er og bør være hot.
Læsetest Respondenternes gennemgående begrundelse for at pege på læsetest som et hot område er, at de nationale test er kommet, og at de fylder meget i såvel den offentlige debat som i folkeskolen. En skriver slet og ret: Nu har vi fået de nationale test, nu må vi prøve at få det bedste ud af dem! En anden skriver, at lærerne
➔
”Mange har taget de nationale test til sig og overvejer, hvordan det kan ændre deres testprocedure, så de måske kan udelade de årlige læsetest med fx OS-, SL- og TL-prøverne. Der er både penge og undervisningstid at spare, hvis man kan reducere testningen og flytte resurserne til undervisning”.
8 hot2011
overvejer, hvordan de nationale test kan ændre deres testprocedure, så de måske kan udelade de øvrige læsetest. Det kunne både spare tid og penge og flytte resurserne til undervisning. En mener, at politikernes konstante fokus på PISA har medført en stor interesse for test, men at det desværre ofte sker med et benchmarkingsigte i stedet for et evalueringssigte. Den udbredte testpraksis kan derfor føre til en interesseforskydning fra test som et af flere evalueringsredskaber til testresultater som de afgørende indikatorer for kvalitet. Der er derfor behov for at supplere de nationale test med andre evalueringsformer. De to respondenter, der peger på læsetest som noget, der burde være hot, mener da også, at der netop skal udvikles og tænkes i nye evalueringsredskaber. Den ene foreslår, at alle dansklærere uddannes i at vurdere elevernes læsekompetencer, mens den anden peger på nationale staveprøver som et udviklingsområde og supplement til de eksisterende test. Kun en enkelt respondent, ud af de i alt 7, der peger på læsetest som hot, er fra praksisområdet. Dette er bemærkelsesværdigt, idet man skulle forvente, at gennemførsel af test og behandling af testresultater netop udgør en stor del af dette segments faglige opgaver.
Læseforståelse Læseforståelse er hot, fordi der stadig bliver udgivet mange materialer med fokus på området, og fordi lærerne efterspørger kurser i samme. Samtidig er der et øget fokus på, om eleverne har hensigtsmæssige afkodnings- og læseforståelsesstrategier, skriver en respondent. En anden henviser til PISA-resultaterne som sin begrundelse, da disse har skabt fokus på, at danske børn er blevet bedre læsere i indskolingen, men at den gode udvikling stopper ved mellemtrinnet. Konsekvensen må være, mener denne, at der arbejdes mere med læseforståelsen særligt på mellemtrin og i overbygningen, så den gode udvikling kan fortsætte. To respondenter peger også på læseforståelse som et område, der burde være hot. Den ene foreslår, at eksplicit undervisning i inferensdannelse kan være en vej til at øge elevernes læseforståelse, da mange bruger udtrykket at ”læse mellem linjerne”, men mangler viden om, hvad det vil sige, og hvordan man gør det. Den anden mener, at man bør arbejde med læseforståelse forstået som viden om kommunikationssituationer og forskellige kommunikationsformer. Det er primært personer fra professionshøjskolerne, der peger på dette område som hot.
Skrivning i børnehaveklassen Sidste år udkom bogen Opdagende skrivning på Dansklærerforeningens Forlag, og flere respondenter bruger netop den som begrundelse for, at der atter er kommet fokus på skrivning i børnehaveklassen. Det gode ved denne metode
9 hot2011
➔
”Læseforståelse er hot, da der stadig udgives mange materialer med fokus på læseforståelse, lærerne efterspørger kurser i læseforståelse, og så viste sidste PISA-rapport, at der stadig kan arbejdes mere med læseforståelsen, nok særligt på mellemtrin og i overbygningen.”
10 hot2011
er, som en skriver, at børnene både udvikler skrivekompetence og mod på at kommunikere med skriftsproget ved at skrive. Samtidig er der gevinst at hente for underviseren. En skriver, at skrivningen både giver læreren mulighed for at differentiere undervisningen og for at bruge teksterne til evaluering af barnets skriftsprogstilegnelse.
Genrepædagogik
Fire respondenter peger også på området som et, der burde være hot. En mener, at der bør være et større fokus på progressionen i børnenes skriftsprogsudvikling fra børnehave, børnehaveklasse til 1. klasse og frem, og mere fokus på førskolebørnenes legeskrivning som vej til sproglig opmærksomhed. Der skal også udvikles flere materialer, metoder og ideer til, hvordan børnehaveklasselederne får inspireret de elever, der endnu ikke er kommet i gang med skrivningen, skriver en anden. Endelig skal ikke kun skrivning i børnehaveklassen men også den fortsatte skrivning være hot. Her er der meget inspiration at hente, hvis man skeler til de norske tiltag omkring etablering af nationale test i skrivning og uddannelse af skrivevejledere.
En anden mener, at indsigt i genreforståelse og genredidaktik er en god vej til at læse og skrive på en hensigtsmæssig måde, mens en tredje henviser til PISA, der viste, at danske skoleelever ikke har en tilstrækkelig god læseforståelse. Noget, der blandt andet betyder en interesse for udvikling af deres genrekendskab. En enkelt respondent nævner genrepædagogikken som et område, der burde være hot. Denne mener, at læseforståelsen vil blive styrket, hvis der sættes ind med en genreforståelse af både skønlitterære og faglitterære genrer, såvel i forhold til analyse som elevernes egen produktion. Det er primært folk fra professionshøjskolerne, der finder genrepædagogikken hot.
Det er udelukkende personer fra praksis og professionshøjskolerne, som finder dette område hot. I og med der efterspørges udvikling af nye metoder til at få alle elever i gang med skrivningen, kan grunden dog være lagt for spændende forskningsprojekter såvel på universiteter som i professionshøjskoler.
En respondent skriver, at området er hot, fordi praktisk taget alle skoler har ansat læsevejledere, samtidig med at der uddannes flere og flere. En anden peger på, at læsevejlederfunktionen er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark, og at den kræver tilvænning i en skolekultur, især når opgaven ikke kun er at have fokus på elever med læsevanskeligheder men også at supportere kollegers undervisning.
11 hot2011
Der er en lang række spændende projekter i gang lige nu, der tager afsæt i genrepædagogikken. Dertil kommer, at forlagene har skabt fokus på arbejdet med genrepædagogik i fagene med en lang række udgivelser. Det skriver en respondent som sin begrundelse for, at området er hot.
Læsevejlederens funktion
➔
”Der mangler mere fokus på early literacy og indkulturering af børnehavebarnet til skriftsprog. Jeg ser stadigvæk for meget ”sort skole”-aktivitet i børnehavernes storbørnsgrupper. Der skal skabes mere efteruddannelse af underviserne på pædagoguddannelserne i opdagende læsning og skrivning m.v.”
12 hot2011
Fire respondenter har også peget på området som et, der burde være hot. En foreslår, at læsevejlederen også skal være med til at planlægge og gennemføre undervisning i læsning og skrivning i alle fag på alle klassetrin. En anden foreslår, at læsevejlederen, med støtte fra skoleledelse, konsulenter og forskning, skal udvikle en læseundervisningspolitik for normalklasserne efter 3.-4. klassetrin, da mange skoler med gode resultater har satset på læseundervisningen i de første skoleår, men mangler en indsats i det videre forløb. En skriver, at læsevejlederens rolle og funktion udmønter sig meget forskelligt på skolerne, men at alle bør sikres gode arbejdsvilkår. Blandt andet i form af meget mere tid til at udfylde funktionen. Endelig peger en på, at læsevejlederen også skal fungere som skrivevejleder efter norsk forbillede, hvor man har uddannet et korps af skrivevejledere. Dette ville dog kræve efteruddannelse. Det er udelukkende personer fra professionshøjskolerne og fra forskningsområdet, som finder læsevejlederens funktion hot. Dette er interessant, eftersom der deltager flere læsevejledere i HOT-undersøgelsen. En årsag kan være, at man, når man skal sætte ord på hotte områder ud fra en faglig vurdering, ikke i første omgang tænker ”sig selv” som et hot område.
Læsning i daginstitution Som en respondent skriver, så er læsning i daginstitutionen for alvor ved at vinde genklang rundt om i landet. Blandt andet i kraft af sprogscreeningerne i 3-års-
13 hot2011
alderen og ved skolestart. Det er derfor vigtigt at afsætte midler og skabe gode projekter, som får den gode børnebog ud i landets daginstitutioner og ikke mindst giver pædagogerne nye måder at arbejde med børnebogen på, samt vigtigt at gøre opmærksom på, at også børnehaverne har indflydelse på børns videre læsning. En anden peger på den dialogiske oplæsning som en metode til at komme bedre i gang med skriftsproglig indkulturering og udvikling af førskolebørnenes sprog, da dialogisk oplæsning af sprogligt udviklende tekster og dertil en eksplicit undervisning i de forskellige delkomponenter kan have stor betydning for den første læseforståelse. Det er personer fra praksisområdet og professionshøjskolerne, der peger på dette område som hot. Det skal nævnes, at ingen er fra daginstitutionsverdenen. Vurderingen af, at området er hot, er altså foretaget af udefrakommende aktører.
Hvad bliver HOT i 2012? Afslutningsvis vil vi se lidt på nye områder, som respondenterne har ment burde være hotte. De er interessante, da vi måske vil se dem optræde på hotlisten til næste år. Nedenfor har vi trukket de områder ud, som flest respondenter har peget på, og som ikke allerede er beskrevet under hotlisten, nemlig: Digitale medier og multimodal læsning (8 respondenter – 38 %) Skrivning (6 – 28 %) Literacy (6 -28 %)
➔
”Der vil komme øget fokus på skrivning, forventer jeg, det ses allerede lidt her i Danmark og er også efterspurgt uden for Danmarks grænser. I forlængelse heraf håber jeg, man får øget fokus på den sammenhæng, der er mellem de to ting, afspejlet i begrebet literacy, og hvordan de kan støtte hinanden, så vi ikke begår den fejl kun at fokusere på skrivning efter en lang periode udelukkende med fokus på læsning.”
14 hot2011
Digitale medier og multimodal læsning
Skrivning
Læsning og skrivning skal ikke længere kun forbindes med det traditionelle bogmedium, skriver en respondent. Derimod skal alle elever helt fra starten af skoleforløbet have mulighed for at opleve og lære gennem brug af både bøger og digitale medier. Eksempelvis bør alle lærere i alle fag gøre brug af it som en integreret del af undervisningen og gennemføre eksemplarisk undervisning med aktive boards og andre digitale medier, der både kan være med til at gøre undervisningen bedre for alle og hjælpe læsesvage elever på et tidligt tidspunkt.
Der skal mere fokus på skrivning, det er de seks respondenter, der mener, at området bør være hot, enige om. Men hvordan? En mener, at arbejdet med skrivning og læsning inden for bestemte genrestrukturer skal have mere opmærksomhed, da det kan øge elevernes læseforståelse og bevidsthed om læsestrategier. En anden peger på, at man med fordel kan inddrage skrivning i undervisning i fagenes sprog og tekster, da det er igennem skrivningen, at såvel viden, refleksion samt ordforråd konsolideres. Endelig mener en, at man bør udvikle en skrivedidaktik, da skrivnings betydning som den produktive del af skriftsprogstilegnelsen er underkendt i undervisningsmaterialer og forskning.
En anden skriver, at der godt nok allerede er fokus på brugen af digitale medier, men at området bør prioriteres meget mere, da en stor del af landets lærere slet ikke er klædt tilstrækkeligt på til at matche de nye udfordringer. Eksempelvis kunne man rette blikket mod den digitale verden, som eleverne befinder sig i, og også se brugen af mobiltelefon, iPod, computer, fjernsyn, Wii, PlayStation og PSP som aktive dele af elevernes læseudvikling. Udfordringen er her at motivere eleverne til at læse multimodale tekster med litterært indhold, hvor de også skal forholde sig til det, der står imellem linjerne. En respondent fortsætter problematikken omkring de nye tekstmodaliteter ved at skrive, at stadig flere tekster læses, hvor mange modaliteter gør sig gældende på en gang, og at det opleves som en udfordring for mange elever, især de svagere læsere. Der er derfor plads til nye teoretiske og didaktiske synsvinkler samt til forskning i og oplysning om de udfordringer, multimodale tekster giver.
15 hot2011
En respondent mener, at der også skal gives plads til elevernes frie skriveproces i indskolingen, og at de skal lære, hvordan man tilrettelægger en skriveopgave. Det er ikke nok at skrive en hel masse og få orddiktater. Ligeledes skal der arbejdes med generelle principper for stavning, der kan føre eleverne videre fra den lydrette stavning til andre stavetrin.
Literacy Med begrebet literacy introducerer respondenterne ikke endnu et fagligt område, men en forståelsesramme og en indfaldsvinkel til læsning, som bør være hot. Med literacytænkningen ses skriftsprogstilegnelsen som en socialiseringsproces, der ikke kun er reserveret skolen, men forløber, lige fra barnet fødes, og i samspil med sociale, politiske, kulturelle og økonomiske forhold.
En skriver, at det øgede fokus på skrivning forhåbentlig vil bevirke et øget fokus på, at der er sammenhæng mellem læsning og skrivning, og hvordan de kan støtte hinanden, hvilket netop ligger i begrebet literacy, så vi ikke begår den fejl nu kun at fokusere på skrivning efter en lang periode udelukkende med fokus på læsning. En anden skriver, at literacytænkningen bør indarbejdes i dansk uddannelsestænkning frem for traditionen for at opdele skriftsprogstilegnelsen i læsning og skrivning og se den som noget, der udelukkende sker i skoleregi. Endelig skriver en respondent, at det er vigtigt at vise interesse for, hvordan børn skaber betydning ud af de tegnsystemer, som de møder i deres hverdag, så man kan bygge bro mellem skolens læringsarena og de uformelle læringsmiljøer, som eleverne indgår i uden for skolen.
HOT2011 som oplæg til debat I HOT2011 samles og formidles 21 læsekyndiges bud på, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen på læseområdet. Men er det rigtigt, at den faglige læsning er så hot, at alt andet blegner ved siden af? Har de nationale test betydet, at læsetest er noget af det vigtigste, når man arbejder med læsning, eller skal de blot ses som et supplement til andre evalueringsformer? Er læseforståelse vejen til at skabe bedre resultater i PISA, og er skrivning i børnehaveklassen lig metoden Opdagende skrivning?
16 hot2011
Er genrepædagogikken så interessant, at den skal være en fast metode, når der arbejdes med faglig læsning og læseforståelse? Skal skolerne vide mere om og satse mere på læsevejlederens funktion, så denne får bedre arbejdsbetingelser, og er arbejdet med læsning i landets daginstitutioner så naturlig en ting, at det fortjener en plads på hotlisten – eller er det et område, der bør udvikles, og hvor man kan gøre meget mere? Halter landets lærere bagefter, når det handler om brugen af digitale medier i undervisningen, og er whiteboard, Wii og mobiltelefoner hotte, når man skal tale elevers læse- og skriveudvikling? Kommer skrivning for alvor på dagsordenen i 2011? Og skal vi til at sige literacy i stedet for læsning, når vi tager en faglig snak med kollegerne i køkkenet? HOT2011 viser, at der er meget at debattere og mange steder at sætte ind, hvis man vil være med til at udvikle læseområdet. 21 læsekyndige har givet deres bud. Nu håber vi, at I tager bolden op.
HOT2011 Af Henriette Romme Lund © Forfatteren og Dansklærerforeningens Forlag 2011 1. udgave, 1. oplag Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse må kun finde sted efter gældende COPY-DAN-aftaler. Omslag og tilrettelæggelse: Quote Grafik Forlagsredaktion: Nicoline Dahlberg ISBN: 978 87 7996 542 3 Skrifter: Frutiger + Prestige Elite Std Denne bog er produceret hos Zeuner Grafisk as, der er godkendt til at producere C02-neutrale opgaver, og som desuden har FSC- og Svanemærke-licens. Printed in Denmark 2011
www.dansklf.dk/boger