hvad er hot, og hvad burde være hot på læseområdet?
h0t2012 1 hot2011
➔ 1 hot2011
Hvor er vi på vej hen på læseområdet? For tredje år i træk er Nationalt Videncenter for Læsning – Professionshøjskolerne og Dansklærerforeningen gået sammen om at gennemføre HOT: en undersøgelse af, hvad der er hot, og hvad der burde være hot på læseområdet. I undersøgelsen deltager 21 læsekyndige fra praksisfeltet, professionshøjskolerne og forskningsområdet. Man kan spørge, om det er nok til at tegne et fuldt og endegyldigt billede af læseområdets aktualitet og potentiale. Det er det selvfølgelig ikke. Men deres svar kan tegne et billede af, hvad der sker, og hvor det sner på læseområdet. De kan give os input og idéer til, hvad vi kan gå i gang med, når vi vil udvikle læseområdet. Og de kan give os en pejling af, hvor udviklingen er på vej hen. Kort sagt være til information, inspiration og innovation.
de er læsevejledere, lærere og læsekonsulenter. I stil med tidligere har vi bestræbt os på at sikre en geografisk spredning, så læsekyndige lige fra Nordjylland over Fyn og til Sydsjælland er repræsenteret i undersøgelsen. Vi har også bestræbt os på at skabe et ”rullende” panel og udskifte godt halvdelen af respondenterne hvert år, så undersøgelsen sikres nye input og ikke bliver et organ for en fast skare af folk på læseområdet. Af de 21 personer er 11 derfor nye, mens 10 er gengangere.
Bag om HOT
Respondenterne er blevet bedt om at udfylde et skema med op til 5 bud på, hvad de mener er hot på læseområdet og op til 5 bud på, hvad de mener bør være hot på læseområdet. De bliver altså bedt om både at sætte ord på områder, som de – set fra deres stol – mener er særligt aktuelle, og områder, som de – når de bedømmer ud fra deres faglige og professionelle engagement i læsning – mener bør have mere fokus.
I HOT-undersøgelsen deltager som nævnt 21 læsekyndige, hvilket betyder, at de i deres professionelle virke beskæftiger sig med læsning. Af dem er 9 fra landets universiteter, 7 er undervisere på en professionshøjskole, mens 5 er fra praksisfeltet, hvor
De bliver også bedt om at give området en overordnet titel og uddybe, hvorfor de peger på det. Det er ikke sikkert, at alle bruger samme titel for det samme område, derfor er det at lave
➔
“Tilegnelse af viden/information er grundelementet i læsning i fagene. Især svage læsere har brug for at få ekspliciteret nyttige strategier til at få adgang til tekstens informationer.”
2 hot2011
HOT-listen også at få en præcis forståelse af, hvad den enkelte deltager har ment, da denne skrev overskriften. Det gør uddybelsen umådelig vigtig. Heldigvis har respondenterne i den grad taget dette til sig over de 3 gange, undersøgelsen er blevet gennemført. Mens de første besvarelser i 2010 var ret fåmælte, så blomstrer argumentationen og idéerne i år. Specielt i angivelserne af, hvad der burde være hot. Noget, der sandsynligvis hænger sammen med, at de her får mulighed for at slå et slag for deres faglige favoritter. Ordrigdommen kan også skyldes, at de allerede kender HOT og derfor har en klar forventning til, hvad det betyder at medvirke i undersøgelsen. Flere har således i en note tilkendegivet, at de har glædet sig til at give deres besyv med i år. De områder, deltagerne anser som hotte, og de områder, de mener bør være hotte, tager naturligvis karakter, alt efter hvem der står for besvarelsen, og hvilket fagligt fokus denne har. Der er da også enkelte områder, som kun en eller to af respondenterne har peget på. I år synes der dog at være en særlig stor enighed om, hvad der er hot, og hvad der bør være hot, i kraft af at mange har peget på de samme områder. Det er dem, vi trækker frem i det følgende. Der blev også peget på flere af disse områder i sidste og forrige års undersøgelser. Det sender et signal om, at de – siden de nu igen, igen udpeges som hotte – vitterlig må være det, da så mange personer fra forskellige professioner over 3 år er enige om det.
3 hot2011
HOT anno 2012 Hvad er så HOT på læseområdet anno 2012? Vi er kommet frem til syv områder, der alle nævnes af mindst 5 af de 21 deltagere. Faglig læsning (17 deltagere – 81 %) Test/evaluering (8 deltagere – 38 %) Læseforståelse (8 deltagere – 38 %) Læseteknologi (8 deltagere – 38 %) Tidlig sproglig stimulering (8 deltagere – 38 %) Skrivning (5 deltagere – 24 %) Læsevanskeligheder (5 deltagere – 24 %) Som man kan se, topper faglig læsning årets HOT-liste, noget, den også gjorde sidste år og året før det. Fra faglig læsning er der, i stil med sidste års undersøgelse, meget, meget langt til de øvrige hotte områder i og med kun 38 % har peget på henholdsvis: test/evaluering, læseforståelse, læseteknologi og tidlig sproglig stimulering. Af disse lå de førstnævnte to også i top-3 i de to tidligere HOT-undersøgelser. Faglig læsning, test/evaluering og læseforståelse har altså toppet listen tre år i træk. Det vidner både om den enighed, der er de forskellige respondenter imellem om, at dette er hotte områder, og om at der ikke er sket noget videre banebrydende på læseområdet, siden HOT første gang så dagens lys i 2010.
➔
“Faglig læsning er høj prioritet i kommunerne og i forskningen, men måske har (fag)lærerne ikke de nødvendige redskaber til at kunne prioritere det på skolerne og i undervisningen.”
4 hot2011
Dette gælder også, hvis vi ser på resten af listen, hvor læseteknologi er det eneste nytilkomne område. Læsevanskeligheder har gjort ”comeback” efter at have været af listen i 2011, mens de to sidste områder: tidlig sproglig stimulering og skrivning, lyder af noget, der også blev nævnt sidste år. Førstnævnte kan siges at lægge sig i forlængelse af området læsning i daginstitution, der lå på sidste års HOT-liste. De to overskrifter henviser begge til arbejdet med læsning, skrivning og sprog i dagtilbud. En vigtig nuancering adskiller dem dog, idet der sidste år blev henvist til en decideret læseindsats, mens der i år henvises til en sprogindsats. En umiddelbar konklusion må derfor være, at det sprogorienterede arbejde i dagtilbud stadig er hot, men at blikket på dette har ændret sig.
Faglig læsning
Man kan også diskutere, om skrivning er vokset ud af området skrivning i børnehaveklassen, som lå på sidste års HOT-liste. Den væsentlige forskel er her, at deltagerne dengang udelukkende pegede på skrivning i børnehaveklassen. Det er der også mange, der gør i år, men nogle peger også på skrivning som en del af læseindlæringen, skrivning i alle fag og på alle klassetrin. Noget, der igen vidner om et skift i og et bredere syn på skrivning som sådan.
En tredje understreger, at læsning er et fælles ansvar imellem dansklærer og faglærer, noget, en fjerde synes at følge op på ved at skrive, at faglæreren i disse år får understreget rollen som læseekspert i eget fag. To respondenter problematiserer dog dette. Den ene skriver, at faglærerne måske ikke har de nødvendige redskaber til at kunne prioritere faglig læsning på skolerne og i undervisningen, mens den anden understreger, at faglærerne må efteruddannes til at kunne løfte opgaven.
I det følgende fremlægges de beskrivelser, idéer og input, som respondenterne er kommet med under de enkelte områder. Vi starter med den første og vægtigste på listen: faglig læsning.
Området benævnes både faglig læsning, læsning i fagene, og begge dele adskilt af en skråstreg, uden der nogen steder gås yderligere ind i en beskrivelse af eventuelle betydningsforskelle. Noget, der enten antyder, at kært barn har mange navne, eller at der er en klar forståelse fagfolk imellem om, hvordan man sondrer mellem de to begreber, hvorfor man finder det unødvendigt at uddybe dette.
5 hot2011
6 af de 17 respondenter, der har peget på området, refererer til Danmarks Lærerforenings satsning Vi Læser for Livet som årsagen til det store fokus på faglig læsning. Det være sig såvel på skolerne som på politisk niveau. Danmarks Lærerforening får dog ikke lov til at løbe med hele æren, der er også andre faktorer i spil, der gør faglig læsning til et hot område. En respondent nævner det stadige fokus på PISA og faglighed i undervisningen som årsagen, mens en anden henviser til, at der er meget undervisningsmateriale, mange kurser og forsknings- og udviklingsprojekter i gang.
➔
“Hvilke test skal man anvende, og ikke mindst hvordan kan testenes/ sprogvurderingens resultater anvendes til at tilrettelægge differentieret undervisning for eleverne, så testene bliver en vidensamling, der foretages med henblik på at styre og/eller forbedre en indsats?”
6 hot2011
Test/evaluering Området test/evaluering er lavet som en overordnet hat, der igen favner angivelsen af følgende områder: nationale test, test og evaluering af læsefærdighed, læseundersøgelser og sprogvurdering.
I forhold til de tidligere HOT-undersøgelser, hvor deltagerne ikke har været udbredt positive i deres beskrivelse af test og evalueringsmetoder, så er nye holdninger og syn altså begyndt at grødes.
Læseforståelse
Når det kommer til begrundelsen af, hvorfor området er hot, skriver en, at det stadig er meget omdiskuteret i dagspressen og på politisk niveau, en anden skriver, at forskning i og udvikling af test er hot, mens en tredje tørt konstaterer: De er der, hvordan får vi det bedste ud af dem? og dermed indirekte henviser til den kritik af test og diskussionen angående fortolkning og anvendelse af testresultater, der har eksisteret i læsemiljøet i en rum tid.
Mens argumenterne for, hvorfor ovenstående områder er hotte, er mange og lange, bruger respondenterne ikke meget krudt på at uddybe området læseforståelse. ”Læseforståelse – igen, igen”, som en lige får presset ud mellem sidebenene. Det kan vidne om, at der er en fælles forståelse af – måske endda en indforståethed om – at området er aktuelt, og hvorfor det er aktuelt, og at det derfor er unødvendigt at give det mange flere ord med på vejen.
En respondent skriver da også, at der er en stor og tiltrængt diskussion i gang om, hvilken pædagogisk betydning testene får for undervisningen og for den enkelte elev, og efterspørger mere viden om, hvilke test man skal anvende, og hvordan resultaterne kan anvendes til at tilrettelægge differentieret undervisning for eleverne, så testene bliver en vidensamling, der foretages med henblik på at styre og/eller forbedre en indsats.
Ordet ”fortsat” går da også igen i begrundelserne for, hvorfor området er hot. En refererer til en fortsat stor udgivelse af bøger om området, mens en anden skriver, at dansklærere fortsat har meget fokus på at lære elever at læse mellem linjerne. Dertil kommer, at nogle respondenter bruger argumenter, som også blev nævnt i sidste års HOT-undersøgelse, nemlig at opmærksomheden er flyttet fra afkodning til læseforståelse, og at det går godt med læseforståelsen på mellemtrinnet, mens udskolingsniveauet halter.
En tredje respondent synes dog at vejre morgenluft. Denne skriver, at mange inden for læse- og skriveområdet har fået øjnene op for kvaliteterne i en fagligt funderet løbende evaluering, da den er essentiel for at kunne tilrettelægge en differentieret læse- og skriveundervisning.
7 hot2011
Selvom læseforståelse er hot, er området altså, hvis man skal tolke på respondenternes svar eller mangel på samme, ”old news”. Endvidere er det ikke et område, som kan få dem op af stolen, som eksempelvis test/evaluering har kunnet.
➔
“It-baserede læringsressourcer eksploderer i øjeblikket. Skoler køber iPads til alle elever. Der er mange muligheder for tilegnelse af viden gennem elektroniske læremidler. Men der er mere fokus på, at det findes, og hvad det kan, end på, hvad vi skal bruge det til.”
8 hot2011
Læseteknologi Anderledes livligt og holdningsfyldt bliver det, når respondenterne peger på læseteknologi som et hot område. En skriver, at it-baserede læringsressourcer eksploderer i øjeblikket, en anden, at smartphones og iPads åbner muligheder for at udvikle en digital læse/skriveundervisning, som er mere dynamisk end en tur i skolens computerlokale – en kommentar, der ikke just sætter de eksisterende it-tilbud i et flatterende lys. Tre af respondenterne har observeret, at skoler og dagtilbud indkøber iPads for at støtte og stimulere børn og elever til at læse og skrive, fordi der, som en skriver, er mange muligheder for tilegnelse af viden gennem elektroniske læremidler, og, som en anden påpeger, fordi feltet er optaget af, hvor let denne tilgang er for børn, og hvor hurtigt de afkoder former og bogstaver ved hjælp af de interaktive medier. Det store fokus på læseteknologi hænger også sammen med mulighederne for at afhjælpe læsevanskeligheder, eller i hvert fald gøre det lettere at leve med dem, understreger en respondent. En anden peger konkret på brugen af it-rygsække og iPads. Denne mener dog, at det primært er af økonomiske grunde, sekundært af ideologiske grunde, at disse tages i brug, og synes derved at indikere, at der er en opfattelse af, at teknologi er billigere i drift end en specialunderviser.
9 hot2011
Endelig mener to, at vi har brug for mere viden om it og it-støttet undervisning. Den ene skriver, at det er en opgave, der kræver specialistviden, den anden, at der ofte er mere fokus på, at læseteknologien findes, og hvad den kan, end på, hvad vi skal bruge den til. Respondenterne tegner altså et billede af en teknologisk verden i rivende udvikling. En verden, der både har sin relevans i forhold til specialundervisningen, i forhold til normalundervisningen og i forhold til læring i dagtilbud og skole. Dog peger de også på, at der mangler viden om de teknologiske muligheder samt om den didaktiske brug af teknologien.
Tidlig sproglig stimulering To respondenter refererer til Sprogpakken – Socialministeriets efteruddannelsesindsats med fokus på sprog til pædagoger – og den lovbestemte sprogvurdering i dagtilbud og 0. klasse som tiltag, der har en stor del af æren for, at der er kommet et øget fokus på tidlig sproglig stimulering. Det skyldes dog også, som en anden skriver, en holdningsændring hos pædagogerne, der har fået øjnene op for, hvor meget de kan være med til at støtte op om barnets sproglige og læsemæssige udvikling. Interessen for den tidligere sproglige stimulering kommer altså både fra politisk hold og fra praktikerne selv. Og det med rette. For ifølge fire respondenter, så
➔
“Der står efterhånden altid: læsning og skrivning, så man har fået større fokus på, at de to ting hænger sammen.”
10 hot2011
hænger den tidlige sprogtilegnelse tæt sammen med senere læsefærdigheder, samtidig med at den er forudsætning for en god læseudvikling. Som en af dem skriver, er det centralt at få fokus på, at læsning baserer sig på sproget, så der kan arbejdes bevidst med forudsætninger for læsning på småbørnsområdet, så vi kan blive bedre til at få alle med, hvis danske børn/unge skal klare sig bedre på læseområdet. Der er altså store vindinger i sigte, når man starter tidligt.
Skrivning Som nævnt i indledningen har respondenternes fokus på skrivning flyttet sig, idet de ikke længere kun refererer til skrivning i børnehaveklassen – og dermed, såvel sidste år som i år, primært den opdagende skrivning – men også præsenterer et mere generelt syn på skrivning. Som en respondent skriver, så står der efterhånden altid: ”læsning og skrivning”, hvilket viser, at man har fået større fokus på, at de to ting hænger sammen.
Læsevanskeligheder Det sidste af de hotte områder får lige så få ord med på vejen som området læseforståelse. Noget, der kan undre, da regeringen og ministeriet for Børn og Undervisning aktuelt har et meget stort fokus på inklusion og herunder også inklusion af mennesker i læsevanskeligheder. Langt de fleste begrundelser for, hvorfor området er hot, peger mod undervisning og de økonomiske og politiske rammer, der lægges for denne. En respondent skriver, at læsevanskeligheder fylder meget hos lærerne både i tid og tanker, en anden peger på, at der er kommuner, hvor læsevanskeligheder bliver negligeret, fordi specialundervisningstilbud koster mange penge. En tredje peger på, at der er meget undervisningsmateriale, mange kurser og forskningsprojekter i gang, og endelig skriver en, at det er det område, der lige nu er mest fokus på i læreruddannelsen, blandt andet på grund af linjefaget specialpædagogik.
Respondenterne er også meget enige om, at skrivning hører til på alle klassetrin og i alle fag. Som en skriver, så er skriftlighed ikke kun en opgave for modersmålsfaget, men for hele fagrækken. En anden bruger termen faglig skrivning og uddyber det med, at der i forlængelse af den faglige læsning er kommet fokus på at ”skrive for at lære”.
Når respondenterne taler om læsevanskeligheder, er det altså ikke målgruppen – det være sig enten børn, unge eller voksne, og de forskelligartede vanskeligheder, de måtte kæmpe med – som de har øje for, men de rammer, der lægges for indsatsen fra politisk og økonomisk side.
Der er altså kommet en ny forståelse af, hvad skrivning er, og at læsning og skrivning må ses som to sider af samme sag.
Fra nu at have gennemgået de hotte områder stryger vi til de områder, der burde være hotte. Listen er som følger:
11 hot2011
Burde være hot
➔
“Literacybegrebet er hot inden for forskning, men har endnu ikke nået udbredelse. En implementering af literacybegrebet og en anerkendelse af begrebet visual literacy ville føre til en bredere forståelse af læsning som felt.”
12 hot2011
Literacy (10 deltagere – 48 %) Faglig læsning (8 deltagere – 38 %) Tidlig sproglig stimulering (7 deltagere – 33 %) Multimodalitet (6 deltagere – 29 %) Læselyst og motivation (6 deltagere – 29 %) Læseteknologi (5 deltagere – 24 %) Skrivning (5 deltagere – 24 %) Skrivning og literacy er gengangere fra sidste års liste. Literacy har dog avanceret fra sidste års tredje- til dette års førsteplads over områder, der burde være hotte, mens skrivning i år også er repræsenteret på HOT-listen. Hele fire områder går faktisk igen fra denne, nemlig: faglig læsning, tidlig sproglig stimulering, læseteknologi og skrivning. Noget, der kan ses som en bekræftelse af, at de områder, der er hotte, så sandelig også bør være det, som en respondent skriver: Området bør også være hot, så jeg noterer det både under ’hvad er hot’ og under ’hvad burde være hot’. I det følgende gennemgås de tre områder, som ikke allerede er nævnt på HOT-listen.
Literacy Selvom alle respondenter anvender den samme term: literacy, så viser deres begrundelser, at de har forskellige opfattelser af, hvad literacy er.
13 hot2011
En bruger termen om en helhedsorienteret praksis på tværs af fag og læreplaner. En beskriver de literacyerfaringer, børn gør sig i deres fritid, og inddragelsen af disse i undervisningen i skolen. En bruger literacy som en betegnelse for sammenhængen mellem læsning og skrivning, mens en anden skriver om den literacy, små børn udvikler inden skolen via egne udtryksformer og i uformelle læreprocesser. En beskriver literacy som en social praksis, der udfolder sig og anvendes i både den skriftlige og mundtlige manifestation af sproget, og endelig bruger en termen om forståelsen af, at sprog, læsning og skrivning skal ses sammen i en sociokulturel kontekst. Det er altså udelukkende den fælles term: literacy, der gør, at området indtager førstepladsen over områder, der bør være hotte. Som en naturlig følge af de forskellige definitioner af literacy er der forskellige forståelser af, hvad literacydidaktik og -pædagogik er og skal. En foreslår, at der skal startes et bevidst didaktisk arbejde omkring børns skriftsprogsudvikling allerede i dagtilbud. Eksempelvis ved at samtale om ord og deres betydning, ved at have nysgerrighed på og en legende holdning til sproget samt ved at have fokus på mundtlig og skriftlig tekstskabning. En anden skriver, at der skal fokus på læseundervisningens progression fra dagtilbud til indskolingen, mens en tredje foreslår, at man skal teste elevernes læsekompetence på flere niveauer og i forhold til de forskellige funktioner, der er knyttet til læsning.
➔
“Der forskes kun meget lidt i, hvad der motiverer børn til at læse. Den viden, som allerede eksisterer om dette emne, bliver ikke formidlet i tilstrækkelig grad.”
14 hot2011
Selvom respondenterne har forskellige syn på literacy og literacypædagogik, så har de altså det til fælles, at de ser læsningen som mere end afkodning af tekst, men også som en færdighed og ressource, der anvendes og udvikles i mange forskellige sammenhænge.
Endelig mener en tredje, der er behov for flere forskningsprojekter, der kan indhente ny viden om arbejdet med det udvidede tekstbegreb.
Multimodalitet
Ifølge respondenterne står vi altså i en tid, der udfordrer og forandrer det traditionelle tekst- og læsebegreb, noget, vi allerede lever og agerer efter, men som vi desværre også ved alt for lidt om.
Multimodalitet anvendes her som en samlende betegnelse for multimodale tekster, multimodal læsning og for det at kunne beherske forskellige modaliteter.
Læselyst og motivation
En respondent skriver, at flere tekster nu også findes på internettet, via mobiltelefonen, på iPad osv., hvilket betyder, at de består af mange modaliteter og er at finde på mange kommunikationsplatforme. En anden mener, at det er nødvendigt at opfatte læsekompetence bredere som en evne til at afkode tegn. Endelig påpeger en tredje vigtigheden af, at eleverne behersker at flytte viden fra en modalitet til en anden, at de kan producere viden i forskellige modaliteter og vurdere, hvilken modalitet der i den enkelte situation er mest hensigtsmæssig at anvende. De multimodale tekster, den multimodale læsning og kravene til beherskelsen af multimodale læseformer stiller nye krav til undervisningen i læsning og skrivning. Som en respondent skriver, så kan eleverne langt mere end lærerne, dog skal lærerne bibringe den didaktiske viden, og her, understreger denne, er der en udfordring. En anden synes at supplere dette ved at skrive, at lærere ytrer et stort behov for øget viden om og anvendelse af de multiple medier i undervisningen.
15 hot2011
Alt for mange elever dropper læsningen, lyder det fra en respondent, og for at undgå dette skal vi vide mere om, hvad der motiverer dem. En anden skriver, at der kun forskes meget lidt i, hvad der motiverer børn til at læse, og den viden, som allerede eksisterer, bliver ikke formidlet i tilstrækkelig grad. Det er dog ikke alle respondenter, der må kunne erklære sig enige i dette udsagn, i og med de kommer med konkrete forslag til, hvad man kan gøre. To mener, at arbejdet med at øge læselyst og motivation beror på et børnesyn, hvor, som den ene skriver: Børnene skal på banen. Noget, der ifølge denne sker ved at tale med dem om sprog, læsning og skrivning. En foreslår, at skolen skal motivere til selvstændig læsning igennem hele skoleforløbet, mens en anden mener, at der skal slås et slag for lystlæsning i SFO’en. Dog, understreger denne, mangler vi en drøftelse af, hvorledes litteratur kan indgå i pædagogikken der, og hvorledes denne læsning adskiller sig fra læsning i skolen. Endelig peger en på, at
flere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem læsefærdigheder og læselyst, og at dette fremstår centralt i børne- og undervisningsminister Christine Antorinis vision om Ny Nordisk Skole, hvorfor der burde være politisk opbakning til projekter, der undersøger forskellige undervisningsmetoders indvirkning på elevers læseindstilling.
Så langt, så hot I HOT2012 samler og formidler vi 21 læsekyndiges bud på, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen på læseområdet. Men er det rigtigt, at den faglige læsning er så hot, at den overskygger alt andet? Er der nu også begyndt at være en masse godt at sige om test og evalueringskulturen? Har der været fokus på læseforståelse så længe, at det næsten ikke er spændende længere? Frydes vi over den nye læseteknologiske verden, men kommer til kort, når det handler om didaktikken? Er skrivning også en del af læseindlæringen og noget, vi gør i alle fag og på alle klassetrin, og ikke kun opdagende skrivning i børnehaveklassen? Rimer læsevanskeligheder på politik og økonomi? Er literacy det, alle taler om, men hvor ingen taler om det samme? Bør vi vide meget mere om multimodale tekster og læsning? Og er læselyst og motivation alt for underprioriteret i forskningen – eller findes der utallige måder at arbejde med det på?
16 hot2011
Det er blot nogle af de input, idéer og indtryk, vi får i HOT2012. Vi håber, at I vil tage dem til jer og lade dem ledsage af gode diskussioner, debatter, projekter og nytænkning på læseområdet.
HOT2012 Af Henriette Romme Lund © Forfatteren og Dansklærerforeningens Forlag 2012 1. udgave, 1. oplag Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse må kun finde sted efter gældende COPY-DAN-aftaler. Omslag og tilrettelæggelse: Quote Grafik Forlagsredaktion: Nicoline Dahlberg ISBN: 978 87 7996 588 1 Skrifter: Frutiger + Prestige Elite Std Denne bog er produceret hos Zeuner Grafisk as, der er godkendt til at producere C02-neutrale opgaver, og som desuden har FSC- og Svanemærke-licens. Printed in Denmark 2012
www.dansklf.dk/boger