Uddrag fra "I gymnasiet". Forløbsbøgerne

Ane Sofie V. Stokholm

Tony S. Andersen

I gymnasiet

Ane Sofie V. Stokholm

Tony S. Andersen

I gymnasiet

INDHOLD

GREB

GREB TIL LÆSNINGERNE 6

MICHEL FOUCAULTS HETEROTOPI 6

ARNOLD VAN GENNEPS OVERGANGSRITENS

TRE FASER 6

ERVING GOFFMANS FRONTSTAGE OG

BACKSTAGE 7

GYMNASIETS DANNELSESBEGREB 9

LÆSNINGER

FORORD 3

HVAD ER FORBUDT HER? 14

DET FORSØMTE FORÅR 17

SYV ÅR FOR LEA 25

DEN KRONISKE USKYLD 34

SNYD 43

MIN SKOLETID 56

ØJEBLIKSBILLEDER 60

12–TALSPIGE//HUSTLER (M/K) 76

LITTERATUR OG ILLUSTRATIONER 80

Selvfølgelig er det ikke lige meget hvor en historie eller fortælling finder sted. Selve stedet har en betydning. Når en forfatter for eksempel vælger at lade en novelle, en roman eller et digt foregå på en strand, så får stranden straks en mulig betydning. Som tema, som symbol, som baggrund for en persons udvikling.

I virkeligheden møder vi også steder med forventninger der er skabt på forhånd. Søren Kruse definerer det på følgende måde: “Et sted er en psykisk og social konstruktion i den forstand, at stedet først bliver et sted i det øjeblik, det gøres til genstand for menneskelig iagttagelse og dermed tilskrives mening eller betydning. Stedet er således konstruktioner, der er knyttet til de forventningsstrukturer, der skabes og opretholdes gennem tænkning og kommunikation”.1

Vi associerer steder med stemninger, og disse associationer er ofte præget af vores samtid. Det bliver især tydeligt hvis vi også kigger på steder som sociale rum hvor mennesker både er private og offentlige, for sociale rum er underlagt historiske forandringer. I 1970’erne var det således helt almindeligt for kvinder at bade topløse på offentlige strande, i dag ville det næppe være acceptabelt. I 1800-tallet var skoven et sted hvor man kunne finde ro og stilhed og høre fuglene synge, i dag er skoven blevet et privat træningsrum for motionsløbere og Mountain-bikere.

Når vi møder et nyt sted kan vi knytte følelser til det pågældende sted fordi det har en særlig atmosfære eller stemning som vi bliver opmærksomme på – eller fordi vi har en afgørende oplevelse på netop det sted. Vores oplevelser af et sted er altså både subjektive og historisk betingede.

I denne bog har vi udvalgt litteratur der foregår i eller handler om et specifikt sted, nemlig gymnasiet. Et sted du kender til, og et sted hvor du er lige nu. Et sted som har en helt specifik betydning for hver enkelt af os, men også et sted som taler til en fælles forståelse hos os alle, og et sted hvis betydning har ændret sig igennem årene. Du kan derfor læse bogen kronologisk og opdage hvordan livet i gymnasiet har forandret sig siden den sorte skole hvor læreren måtte slå eleverne, og til i dag hvor det sociale liv foregår elektronisk og ofte er vigtigere end selve skolegangen. Bogen er ikke direkte en litteraturhistorie, men teksterne giver dig muligheden for at

1 Kruse, Søren (2010): “Sted og krop som medier for didaktisk refleksion og det sanselige” i Kural, René & Kirkeby, Inge Mette & Jensen, Bjarne Bruun (red.) (2010): Apropos – arkitektur, pædagogik og sundhed, Kunstakademiets Arkitektskole.

opdage både hvordan samfundet har ændret sig i løbet af de sidste 100 år, og hvordan noget stadig er det samme.

Vi begynder i 1920’erne hos Hans Scherfig, møder gymnasielivet i efterkrigstiden hos Sonja Hauberg og Klaus Rifbjerg og bevæger os hen over 1960’erne og 70’erne inden vi når frem til det 21. århundrede hos blandt andet Naiha Khiljee og Sofie Riis Endahl. Der er en tydelig frisættelse af individet (gymnasieeleven) som alligevel ikke rigtig synes at være ubetinget positiv. Forholdet til autoriteter (lærere) ændrer sig, og det samme gør de værdier og normer man forbinder med at gå i gymnasiet.

For alle gælder det at gymnasiet er et mødested. Et sted hvor man møder sit indre selvbillede, møder andre og andre måder at være menneske på. Man påvirker og påvirkes. Det er også et sted hvor vi skal forhandle om graden af privathed; er gymnasiet for eksempel et privat eller et offentligt sted? For at kunne vurdere dette er det nødvendigt at du er bekendt med sociologen Erving Goffmans begreber om frontstage og backstage som introduceres i næste kapitel.

Gymnasiet er imidlertid også et institutionelt rum. Et rum med regler der skal læres, og magtstrukturer der skal afkodes. Et sted for overgange, for personlig udvikling og dannelse. Du vil derfor også stifte bekendtskab med sociologen Michel Foucaults begreb om heterotopi og etnografen Armand van Genneps teori om overgangsritens tre faser, og fordi dannelsesbegrebet er centralt i gymnasiet, men sjældent bliver talt om, har vi prøvet at forklare det og forbinde det med tekstarbejdet. Du vil derfor støde på forskellige former for dannelse, og du vil blive bedt om at tænke over hvordan og om du faktisk bliver dannet i gymnasiet, og om den dannelse reelt gør dig i stand til at mestre den verden der venter på dig.

I 1950’erne var gymnasiet et sted for et fåtal af unge mennesker, i dag bliver der hvert år udklækket over 50.000 studenter. Fælles for dem alle er at de bruger en del af deres ungdom på et specifikt sted som de måske aldrig har skænket en tanke, på at få en uddannelse og en dannelse som de måske heller aldrig har tænkt på. Det håber vi at kunne ændre en smule på med denne bog der handler om hvorfor og hvordan man går i gymnasiet.

Forfatterne, Odense, december 2022.

LÆSNINGER

HVAD ER FORBUDT HER?

FØRLÆSNING

Vores omgivelser, vores miljø, påvirker os. Som individer bevæger vi os ustandseligt fra rum til rum: fra vores værelse til stuen, fra vores hus til vores arbejdsplads, fra vores land til udlandet. Og hver gang vi skifter rum, gælder der nye regler. Nogle rum er lettere at afkode end andre; nogle har simple regler og konventioner, andre er sværere at navigere i. Nogle steder er man fri, andre steder er man fastlåst. Du må for eksempel gerne spise din madpakke på dit gymnasium, men du må ikke sætte dig ned og spise den i en tøjbutik. Du må gerne solbade i en park, men du må ikke lægge dig i en fremmed families have. Hvis et rum meget tydeligt har andre regler og normer, er det en heterotopi.

Nogle rum signalerer afslapning og ferie, for eksempel et badeland, mens andre er præstationsrum hvor man hurtigt kan blive en succes eller en fiasko, for eksempel et klasseværelse eller en boldbane. Men som individer bruger vi også de samme rum forskelligt. Vi anskuer dem forskelligt. Læreren, pedellen, 3.g’eren og 1.g’eren ser deres gymnasium med forskellige øjne. De ser og sanser forskellige aspekter og forskellige rumlige relationer. Kig for eksempel rundt i dit klasselokale lige nu: Hvad tror du at du ville lægge mærke til hvis du var pedel?

Gymnasiet som rum eller heterotopi påvirker os altså forskelligt alt efter hvem vi er. Et gymnasium er således altid det samme sted. Og aldrig det samme sted. Den konkrete, fænomenologiske sansning af verden afgør hvordan vi fortolker rummet, hvordan vi aflæser det. Og for den der kommer til et nyt rum, kan det være svært at afkode hvad der er den korrekte opførsel. Digteren og filmmageren Jørgen Leth skriver om dette i sit digt “Hvad er forbudt her?” fra 2006:

Jørgen Leth: “Hvad er forbudt her?”

Han ved alt om hvad der er forbudt på Fyn. Han er på vej jorden rundt han kommer ud af flyet og må stille spørgsmålet: “Hvad er forbudt her?”

I Singapore er det forbudt at tabe et stykke papir, det er forbudt, det er uorden.

I Haiti er det forbudt at lave zombier, det er strengt forbudt. Der ligger grønne grene på vejen i Haiti et varsel om en ulykke længere fremme. Det er ikke forbudt. Det er ikke forbudt. Tingene er forskellige fra sted til sted. Det er hans opgave hans projekt at finde ud af hvad der er forbudt her og der og hvad der ikke er forbudt.

ANALYSE

• Hvad er mandens projekt?

• Hvorfor er det vigtigt at vide hvad der er forbudt eller bare upassende i et bestemt rum?

• Er de forbudte ting i Singapore og Haiti også forbudte i Danmark? Hvorfor (ikke)?

• Hvilke sproglige virkemidler bruger Leth?

DISKUSSION

• Diskutér på klassen hvad der er forbudt eller upassende i heterotopien “jeres gymnasium”. Både i forhold til ordensregler og i forhold til de uskrevne regler på skolen og i klassen, imellem jer elever. Diskutér også hvordan man lærer disse “regler” når man begynder i 1.g.

• I disse år er spørgsmålet om seksuel dannelse dukket op. Hvornår er noget en uønsket seksuel opmærksomhed? Hvornår er det en flirt? Især for unge mennesker der skal til at træde ind i en seksualiseret verden, er der ofte brug for at tale om hvad der er ok, og hvad der er forbudt, for eksempel til en gymnasiefest. Sæt jer i grupper og diskutér om I kan formulere en række retningslinjer for hvordan man skal eller bør opføre sig til gymnasiefester; undersøg derefter om jeres skole allerede har sådanne retningslinjer og sammenlign dem evt. med jeres.

KREATIV SKRIVEØVELSE

• På det gymnasium hvor vi underviser, skal man igennem en port hvor der står ‘litteris et humanitati’ (for lærdom og dannelse) inden man kommer ind på skolen. Hvilket indtryk tror I at det giver den elev der ankommer til sin første skoledag?

• Beskriv dit gymnasium som et sted. Hvordan ser gymnasiet ud når man ser det for første gang? Hvilke associationer eller forventninger giver det udefra? Og ændrer det sig når man kommer indenfor?

Tony S. Andersen underviser i dansk og engelsk ligeledes ved Odense Katedralskole. Han har tidligere udgivet undervisningsantologier, og i 2020 modtog han en særpris ved Politikens undervisningsprisuddeling.

Selve stedet, hvor en fortælling finder sted, har betydning. Steder kan være ladet med symboler og med forventninger. Hvad sker der for eksempel i en mørk skov eller i Paris? Denne bog undersøger “gymnasiet” som et sted i litteraturen, og den stiller spørgsmålet “hvilke temaer og konflikter knytter sig til dette unikke sted?” Bogen lægger desuden op til, at du som elev kan gøre dig nogle tanker om det sted, du skal tilbringe to eller tre år af dit liv, og om den uddannelse og dannelse, du modtager dér.

I gymnasiet er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. I gymnasiet har især fokus på litteratur. Til bogen hører en forløbsbeskrivelse, der ligger på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside.

Ane Sofie Vestergaard Stokholm underviser til daglig i dansk og idræt ved Odense Katedralskole.