Uddrag fra "Kanon og kvalitet". Forløbsbøgerne

Mads Rangvid

Mimi Sørensen

Kanon og kvalitet

Mads Rangvid

Kanon og kvalitet

Mimi Sørensen

INDHOLD

KVALITET

HVAD ER GODT? 7

DEN SOCIOLOGISKE FORKLARINGSRAMME 9

LÆSNING FOR ELITEN 9

KULTUREL KAPITAL OG DEN GODE SMAG 10

KVINDER OG KULTUREL KAPITAL 12

KANON – HVAD ER DET? 13

HISTORIEN BAG KANONLISTEN 13

14 FORFATTERE TIL ALLE ELEVER 14

DEBATTERNE OM KANON 15

KULTURKANONEN 16

ARGUMENTER FOR KUNSTNERISK KVALITET 18

PARAMETERTILGANGEN 18

DEN NATIONALKONSERVATIVE TILGANG 25

DEN MODERNISTISKE TILGANG 29

KANON

KANON OG BOBLERE 34

ADAM OEHLENSCHLÄGER (1779-1850) 35

“RAAD TIL UNGE ÆGTEMÆND”, 1809-1820 36

HENRIK PONTOPPIDAN (1857-1943) 38

“STÆVNEMØDET”, 1920 39

SOPHUS CLAUSSEN (1865-1931) 40

“I EN FRUGTHAVE”, 1910 41

KAREN BLIXEN (1885-1962) 43

“DET UBESKREVNE BLAD”, 1957 44

TOM KRISTENSEN (1893-1974) 49

“EN VISE OM MIKROSKOPISKE DRANKERE”, 1920 50

TOVE DITLEVSEN (1917-1976) 52

“VORHERREBEVARES!”, 1948 53

PETER SEEBERG (1925-1999) 58

“BRAGET”, 1962 59

INGER CHRISTENSEN (1935-2009) 62

“XV”, 1991 63

LITTERATUR 64

Listen over kanonforfattere blev indskrevet i læreplanen for dansk i gymnasiet med gymnasiereformen i 2005. I tiden omkring den politiske vedtagelse var der stor debat og en del modstand, men der var også mange tilhængere, som gav forskelligartede begrundelser for behovet for kanonlisten. Én ting kunne tilhængerne – og mange af modstanderne – blive enige om: at forfatterne på listen besidder en helt særlig litterær kvalitet.

Men hvad er litterær kvalitet? I hverdagslivet og i danskfaget taler vi sjældent om kvalitet på en kvalificeret måde. Ofte hviler kvalitetsvurderinger på individuelle idiosynkrasier (“smag og behag er forskellig”) eller mere eller mindre eksplicitte kulturhistoriske normer (“man skal kende sine klassikere”). Med denne bog bog vil vi gerne kvalificere samtalen om, hvad der har litterær kvalitet.

Målet er for det første at give bud på, hvilke æstetiske grundantagelser kvalitetsdomme baserer sig på, og i samme omgang at tilbyde nogle begreber, så kvalitetsvurderinger kan formuleres mere præcist. For det andet vil bogen lægge op til debat af kanonforfatterskabernes kvalitet. På den ene side handler det om at undersøge de kriterier, der ligger til grund for valget af de forfattere, der er på listen. På den anden side handler det om at diskutere, hvorfor det netop blev dem, og om det ikke lige så godt kunne have været nogle andre. Vi håber, at undersøgelserne kan give anledning til fælles refleksioner over konstruktioner af litteratur­ og kulturhistorie, kulturpolitik, køn og ligestilling og ikke mindst en mere rodfæstet fornemmelse for litterær kvalitet.

Bogens første del handler om, hvordan man kan tale om kvalitet, mens den anden del indeholder tekster af og begrundelser for kanonforfattere. Til bogen hører en forløbsbeskrivelse med faglige mål, modulplaner, arbejdsspørgsmål med mere. Find den på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside under bogens ekstramateriale eller ved at scanne denne QR­kode.

Forfatterne, 2023

KVALITET

Vi kender kvalitetsvurderinger fra alle områder i livet, for eksempel eksamenskarakterer, koncerter, sport, biler, restauranter. Vi anmelder film med stjerner, og vi bedømmer hinandens fotos med likes på de sociale medier. Tit oplever vi, at vi ikke er enige i en vurdering af noget. Vi synes måske, at det har en højere eller lavere kvalitet.

Ofte bedømmer vi, om noget er godt eller dårligt på baggrund af en subjektiv oplevelse og opfattelse; for eksempel på grund af identifikation, fordi vi kan relatere os til hovedpersonen i en novelle. Men hvis vores smag udelukkende er baseret på vores egen oplevelse, hvordan kan det så være, at vi gider dele stjerner ud, at lave lister, ja, hvordan kan det være, at vi overhovedet gider bruge tid på at forsøge at overbevise andre om, at de også bør kunne lide det, vi selv kan lide? De har jo deres smag! Man kan tage udgangspunkt i sig selv, når man vurderer, men man kan også hævde, at værkerne i sig selv har en værdi, og at det er den værdi, vi forsøger at give udtryk for i vores vurdering. Hvis en madanmelder skriver en positiv anmeldelse af en restaurant, må vi gå ud fra, at der ER værdi i restaurantens mad, betjening, indretning med mere. Og hvis anmelderen skriver en dårlig anmeldelse, regner vi med, at der er en grund til det, som har med maden at gøre – og at det ikke bare skyldes, at madanmelderen var i dårligt humør den dag.

Ligesom med mad kan man også tale om kvalitet i litteratur og kunst. Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan vi kan vurdere værket. Ved værk forstås her bøger, for eksempel en roman, men et værk kan også være et enkelt digt eller en novelle, et maleri, en kortfilm med mere.

Vi bedømmer altså præstationer og værker inden for samme område og opstiller ranglister, men vi taler tit om det på en subjektiv og usystematisk måde. Et mål med denne bog er at give dig teori og fagtermer – altså ord – til at kunne vurdere og udtale dig om kvalitet på et tydeligt grundlag. Bogen træner dig i, hvordan du kan tage stilling til en teksts kvalitet på et fagligt grundlag.

Et område af danskfaget, hvor det er meget oplagt at diskutere kvalitet, er kanonlitteraturen, det vil sige tekster af 14 bestemte forfattere, som alle gymnasieelever skal møde i deres tid i gymnasiet. Hvad er det, der gør, at netop de 14 er så vigtige blandt de mange tusinde forfattere, der har skrevet litteratur i Danmark siden tidernes morgen? Hvilken kvalitet besidder de, siden de skal prioriteres over alle andre? Et videre mål med bogen er

Eksempel på en anmeldelse af serien Ukrudt skrevet af Nicolas Barbano for filmmagasinet Ekko 20.01.2023.

at blive i stand til på en velbegrundet måde at forstå og diskutere, hvorfor bestemte former for litteratur prioriteres over andre, og om der er gode grunde til, at netop de 14 blev valgt som kanonforfattere.

DEN SOCIOLOGISKE

FORKLARINGSRAMME

Hvorfor fremhæves nogle tekster, malerier eller film fremfor andre? Hvorfor er det ene ur mere cool end det andet, når det nu er cirka den samme mekanik, der får uret til at gå? Hvis man går sociologisk til sagen om kvalitet, bestemmes ‘god litteratur’ af, hvem der har magten til at beslutte, hvad der er godt. Dette hænger måske sammen med, at litteratur historisk set var for eliten, altså den øverste del af samfundet.

LÆSNING FOR ELITEN

I middelalderen kunne kun ganske få mennesker læse. Når man gik i kirke, måtte man tage præstens udlægning af Biblen for gode varer, for den almindelige borger kunne ikke læse. Man havde heller ikke trykkerier til at sende bøger ud til mange. De få bøger, der fandtes, blev kopieret i hånden, og det tog let tre år at kopiere for eksempel Biblen. Kort sagt havde kun ganske få, nemlig eliten, adgang til skriftlig information. Det var først med opfindelsen af bogtrykkerkunsten i 1400­tallet, at flere fik adgang til at læse. I praksis var det dog dyrt at erhverve sig bøger, og kun få havde råd til at købe dem. I takt med industrialiseringen og udbredelsen af for eksempel aviser og billigbøger fik flere og flere adgang til mere information, og der skete en langsom demokratisering af litteraturen, idet bredere befolkningslag fik adgang til den.

I dag har alle råd til at købe en bog eller adgang til at låne den på biblioteket, men alligevel er det stadig eliten, der afgør, om noget er godt eller skidt – og således er der i dag en skelnen mellem såkaldt finlitteratur og populærlitteratur. Det betyder, at et (måske underligt) digt af Klaus Rifbjerg roses langt mere end en krimi af Jussi Adler­Olsen – selv om sidstnævnte har langt flere læsere. Og hvorfor er det sådan? Selvom man kan sige, at et værk har en litterær værdi i sig selv, er litteratur også et socialt felt, hvor der er nogle sociale spilleregler for, hvad der tæller som kvalitetslitteratur. Litteraturen er et felt, der er præget af såkaldt kulturel kapital, som defineres herunder.

Piet Mondrian (1872-1944), Composition with Red, Blue, and Yellow,1930, 46 x 46 cm.

Kreditering: Wikimedia Commons. Billedet af den hollandske kunstner anses for stor kunst og hænger på Kunsthaus Zürich.

KULTUREL KAPITAL OG DEN GODE SMAG

Inden for sociologien taler man om forskellige kapitaler. Det er relativt let at observere forskelle blandt mennesker, når det drejer sig om økonomisk kapital. Men man kan også skille sig ud og vinde status og magt ved at besidde kulturel kapital. Den dannede person, som har læst de rigtige bøger, og som kan tale med og ved, hvordan man begår sig til selskaber, en bogreception, på et museum eller til en forelæsning på universitet, har kulturel kapital. Kulturel kapital findes også i titler, for eksempel professor, lektor, doktor, ridder af Dannebrog med mere. Hvis man udgiver bøger, skriver artikler eller høres i medierne, styrkes ens kulturelle kapital også. Forfattere, kunstnere og andre kulturpersonligheder som anmeldere og mediefolk er eksempler på mennesker med høj kulturel kapital. Den, der har kulturel kapital, ved, hvad der betragtes som fin og god kunst og litteratur, og den, der har kulturel kapital, bestemmer dermed, hvad der bør betragtes som fin og god kunst og kultur.

Vi kender det samme fænomen fra modeverdenen. Når et stykke tøj eller et bestemt snit præsenteres første gang, vil mange tage afstand fra det som grimt eller underligt. Men når man opdager, at de ‘rigtige’ går med det, vil man se det som smart. Efter nogen tid går alle med det. På det tidspunkt vil trendsætteren, der har kulturel kapital til at definere den gode smag, tage afstand fra det, fordi det nu har mistet sin værdi som noget, der skiller sig ud. Trendsætteren vil herefter finde noget nyt, som skiller sig ud fra de brede, udannede masser. Dette kaldes distinktion, hvilket vil sige, at man dyrker nogle kulturelle udtryk, som adskiller én fra andre. Kort sagt betyder det, at personer med høj kulturel kapital definerer, hvad der opfattes som kvalitet og god smag.

Et eksempel på en forfatter, der på egen krop har oplevet at føle sig lukket ude af andres høje, kulturelle kapital, fordi han er vokset op i underklassen i Horsens, er Glenn Bech. I sin bog JEG ANERKENDER

IKKE LÆNGERE

JERES AUTORITET (2022) retter han en vred kritik mod klassesamfundets ulighed på forskellige områder: økonomisk, socialt og kulturelt.

at namedroppe kan bruges til at træde op på et højere trin og spørge: kan du være med heroppe?

namedropping er kodesprog

“det der” refererer til “det her”

vidste du ikke det?

alt sprog er kode

nogle koder har de fleste adgang til andre skal man have læst sig til eller indvies i en loge for at afkode

jurasprog

pengesprog

håndværkersprog

akademisk sprog

militærsprog

jævnt, provinsielt sprog

woke-sprog

sprog kan signalere tilhør, udelukke, inkludere

Glenn Bech,

Når vi anskuer litteratur som et socialt felt, som afgøres af kulturel kapital, er det kræfter uden for litteraturen selv, der er afgørende. I litteraturen er det ligesom i kunstverden: Hvis et maleri bliver købt af et museum og

uddrag af “Klasse handler om sprog” fra JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET, 2022.

LITTERATUR

Brandt-Pedersen, Finn (1965): Modernisme og kvalitet. Gyldendal

Brøndum, Peter & Jensby, Jakob Glenstrup (2014): Ulighedens mange ansigter. Columbus

Clausen, Egon (2005): Den skadelige kanon. Tiderne skifter

Favrholdt, David (2000): “Parameterteorien” i Æstetik og filosofi – seks essays. Høst

Handesten, Lars (2018): Litteraturen rundt – aktører i det litterære felt. Samfundslitteratur

Hesseldahl, Morten (2004): “Farvel til fællesskabet” i Brian Mikkelsen: Den konservative årstid. Hovedland

Johansen, Jørgen Dines (1984): “Forsøg på en systematisering af vurderingskriterier for skønlitterære tekster” i Jørgen Dines Johansen og Erik Nielsen: Litterær værdi og vurdering. Odense Universitet

Jørgensen, Hans Otto (2017): En anden kanon. Dansklærerforeningens Forlag

Kjældgaard, Lasse Horne (2011): “Vredens skole. Kanondagsordenens konsekvenser for danskfaget” i Marie-Louise

Svane & Erik Svendsen: Litterære livliner. Kanon – klassiker – litteraturbrug. Gyldendal

Kjørup, Søren (2000): Kunstens filosofi. Roskilde universitetsforlag

Kulturministeriet (2006): Kulturkanon. Politikens forlag

Modersmål-Selskabet (2005): Kanon som rettesnor. C.A. Reitzels forlag

Munch-Hansen, Ditte Marie red. (2009): Verdenshistorier – en alternativ kanon. Gyldendal

Secher, Claus (2004): “Litterær kvalitet, den litterære institution og den litterære kanon”. Biblioteksarbejde, nr. 67/68

Svendsen, Erik (2011): “Er den litterære kanon udtryk for et nationalt værdifælleskab?” i Marie-Louise Svane & Erik Svendsen: Litterære livliner. Kanon – klassiker – litteraturbrug. Gyldendal

Undervisningsministeriet (1994): Dansk litteraturs kanon – skønlitteraturen i skolen. UVM

Undervisningsministeriet (2004): Dansk litteraturs kanon – Rapport fra Kanonudvalget. UVM

KANON OG KVALITET

Af Mads Rangvid og Mimi Sørensen

© 2023 Dansklærerforeningens Forlag

1. udgave, 1. oplag 2023

Forlagsredaktion: Sanne Zillo Rokamp

Grafisk tilrettelæggelse og omslag:

Lars Møller Nielsen

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.

ISBN 978-87-7211-317-3

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S. Printed in Denmark 2023.

www.dansklf.dk

Mimi Sørensen er lektor i dansk og fransk på Hvidovre Gymnasium & HF. Hun har udgivet lærebøger til både dansk og fransk.

Mads Rangvid er lektor i dansk og filosofi på Gladsakse Gymnasium. Han har udgivet lærebøger til dansk, filosofi og videnskabsteori.

I 2005 får dansk i gymnasiet en liste med kanonforfattere – altså en liste over forfattere, som alle gymnasieelever skal læse i løbet af deres uddannelse. I tiden op til er der stor debat og en del modstand, men der er også tilhængere, som giver forskelligartede begrundelser for behovet for kanonlisten. Én ting kan alle blive enige om: forfatterne på listen besidder en helt særlig litterær kvalitet. Men hvad er litterær kvalitet?

Kanon og kvalitet præsenterer forskellige tilgange til at vurdere litterær kvalitet. Bogen indeholder desuden tekster af fem kanonforfattere og tre forfattere, der ikke nåede den kanoniske liste. Ud fra dette kan man vurdere, reflektere og diskutere de forskellige forfattere og tekster, og dermed kan Kanon og kvalitet være med til at kvalificere samtalen om, hvad der har litterær kvalitet.

Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Kanon og kvalitet har især fokus på litteratur. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside.