Uddrag fra "Kort og godt – om billedsprog"

OG GODT om billedsprog

— Forord

n  Denne bog henvender sig til enhver der gerne vil lære noget om billedsprog. Man kan finde kapitler om emnet billedsprog i andre danskbøger, men Kort og godt — om billedsprog handler kun om billedsprog – også kaldet troper. Den giver en indføring i emnet, og den lægger vægt på at man som læser skal se billedsproget i en sammenhæng; at kunne udpege tropen er det første og vigtige skridt i billedsprogsanalysen, men det kan ikke stå ale ne. Man skal forstå hvad den pågældende trope gør ved teksten. Tropens virkning er således i fokus i bogens analyseeksempler. Det ideelle ville være altid at se tropen i sammenhæng med hele den tekst som den er en del af, men grundet pladshensyn lader det sig kun sjældent gøre i denne bog.

Bogen kan anvendes i forbindelse med et selvstændigt forløb om billedsprog, men den kan også anvendes parallelt med danskfagets litteraturanalytiske eller litteraturhistoriske læsninger. Endelig kan bogen bruges som opslags værk når man ikke husker forskellen mellem fx metaforen og metonymien. Der er indlagt øvelser undervejs, så læseren får mulighed for selv at tænke over tropernes virkning og for selv at skabe billedsprog.

— Besjælingen

KONKRETE

At noget er besjælet, betyder i danskfaglig forstand ikke at det har en sjæl, men at det kan gøre hvad ellers kun mennesker eller andre levende væse ner kan gøre. Besjælingen findes således ofte i verbet, da det er verbet der udtrykker det man gør. Vi ser på et eksempel fra et digt af Adam Oehlen schläger. Blomsterne har ordet: … Lad os beskygges af hækken, dufte i Dalen, smile i Bækken, åbne i Solen vor svulmende Barm

Normalt kan kun mennesker smile, men her kan blomsterne det også. Des uden ligger der en antropomorfisering i substantivet barm og dets tilhørende adjektiv svulmende, så menneskeliggørelsen ligger altså ikke kun i verbet. Og som om det ikke var nok, så taler blomsterne også; det er dem der er os og dermed stemmen. Det er ikke tilfældigt at det lige er i et romantisk digt at vi ser denne besjæling. Det er nemlig et romantisk grundsyn at der er ånd i naturen, så den sproglige besjæling af naturelementer er en meget karakteristisk trope i denne periode. Med andre ord kan valget af tropen besjæling hænge sammen med en særlig livsanskuelse. Om romantikerne faktisk mente at naturen var gennemstrømmet af ånd, kan vi selvfølgelig ikke vide, men digtene udtrykker i hvert fald ofte et sådant syn.

Vi skal se på et andet eksempel på besjæling, nu ikke romantisk. Denne gang tyder besjælingerne på et særligt syn på kunstnerens rolle. Vi skal møde en fribytter (dvs. en sørøver), eller rettere: Vores eksempelstrofe handler på overfladen om en fribytter, men en nærmere fortolkning af hele digtet kan pege på at fribytteren er billede på kunstneren. Kunstneren samler på ople velser som han siden kan drømme om og skabe digte ud af:

Er en fribytter ikke en samler, der spejler alverden lyst:

– Den kalkhvide havneby kravler fra havet mod blå bjerges kyst!

– Af templernes knaldrøde porte bedåres de sorte svaner!

– Den solhvide sky forfølges af de hidsige, mørke traner!

At havnebyen “kravler” fra havet mod bjergene, kan man nok se for sig: De hvide huse ligger i forskellige højdeniveauer mellem havet og bjergene, og så synes de altså at kravle opad som ét levende væsen. Lidt mindre indly sende er dog besjælingen af de røde porte som bedårer, dvs. beundrer de sorte svaner; måske er denne besjæling udtryk for at de røde porte er sta tiske, mens svanerne er i bevægelse. Ligeledes er vi ikke vant til at traner kan være hidsige, så vi skal prøve at se det for os for at forstå besjælingen: Det er hastigheden som tranerne flyver med, der får det til at se ud som om de hidsigt forfølger en sky. Desuden måske deres mørke farve i kontrast til den solhvide sky. Her skal vi altså være opmærksomme på digterstemmens rolle: Fribytteren, som jo er kunstneren, har “samlet” disse stærke farveop levelser, drømt om dem – og derigennem forandret dem – og siden skrevet digtet. Så det er gennem denne proces at kunstneren har tillagt de oplevede fænomener de smukke besjælinger. Man ved som læser af hele digtet at det er sådan en digter arbejder, så dette digt og dets lidt søgte, men smukke besjælinger er altså også resultat af denne proces. Denne form for digter stemme kan kaldes for ekspressionistisk. Den ekspressionistiske stemme er kendt for at være særligt subjektiv, dvs. opleve og udtrykke sig på sin egen måde.

Besjælingen kan dog også være noget der virker mere spontant, og som ikke umiddelbart lader til at afspejle en særlig livs- eller kunstneranskuelse. Det ser vi et nutidigt eksempel på i Per Pettersons roman Mænd i min situation. Her prøver jegfortælleren fra førersædet i sin bil at få kontakt til sine døtre, der sidder på bagsædet:

Jeg prøvede at kommentere det vi så gennem ruderne når vi strøg forbi, for at gøre det værd at se på, hvilket jeg syntes det var, sanatoriet, den ivrige elv, men der kom ingen svar.

Når fortælleren siger den ivrige elv, kunne det såmænd have været en ro mantisk trope hvis konteksten var til det. Men hvor den udvidede besjæling af blomsterne i “Wilhelm og Blomsterne” folder sig ud som en romantisk pointe i sig selv hvis man læser hele digtet, så er Pettersons besjæling af elven blot en afspejling af et enkeltstående indtryk. Når han kalder den ivrig, refererer han til tidligere i teksten hvor han beskriver at elven kommer ned i fuld fart over rullestenene. Så der er tale om jegfortællerens hurtige og ikke nødvendigvis romantiske indtryk af en elvs kraftige strøm. Husk med andre ord på at konteksten er vigtig når vi skal vurdere tropens virkning.

OPGAVER

1. “Paa Sneen” er et berømt digt af Emil Aarestrup. Aarestrup skrev det man kalder romantisme, og “Paa Sneen” er et af de bedste eksempler på denne form for romantik. Læs digtet grundigt, og find besjælingerne; overvej nu besjælingernes betydning for digtets samlede tema. Søg evt. information om romantismen, og prøv at se digtets tema og besjælinger i sammenhæng med denne information.

2. Find selv på besjælinger. Fx Kilden klukkede eller natklubben pulserede af liv.

PAA SNEEN

1

Hen over Torv og Gade, Hvor Sneen laae, den hvide, Belyst af Nattens Maane, Jeg saae dig hastig skride.

2

I eventyrlig Skjønhed, Krystalklar, straalte Staden, Og som et magisk Luftsyn Blændede Slotsfaçaden.

3

Om dine Hænder vandt sig Muffen, den lykkelige, Og om dit Knæ jeg hørte Den glatte Silke skrige.

4

Dit Aandepust, usynligt Ellers som Rosenduften, Nu strømte gjennem Sløret En Sølvsky ud i Luften.

5

Sig syngende lod Sneen

Af dine Fødder trykke, Og paa det bløde Teppe Henflagrede din Skygge.

6

Jeg saae den hastigt svæve Over den glimmerhvide, Ætherisk-rene Flade — En anden ved dens Side.

7

Det var min egen Skygge!

Den skyndte sig utrolig — Jeg havde aldrig seet den Saa langstrakt og urolig.

8

Den nærmed sig forvirret —

Den lod — det er det Sande — Sit eget sorte Væsen Med dit sig kjælent blande.

9

De svulmede — Canova Ei bedre Grupper skabte — Imellem blev de borte, Naar Maanens Lys sig tabte.

10

Og kom igjen tilsyne

I Stillinger — o Lykke, Mit Kjød og Blod maa savne, Men opnaaes af min Skygge!

EMIL AARESTRUP, “PAA SNEEN”, 1838

Med hvilken kam kan man ikke rede sig? Svaret er: en bjergkam. Gåden snyder os fordi vi kommer til at tænke på en rigtig kam når spørgsmålet stilles, mens svaret kræver en betydningsoverførsel fra kammen til rækken af bjergtoppe. Den overførsel kan vi godt forstå, for der er en lighed mellem de to ting. Når vi laver en sådan overførsel på baggrund af lighed, danner vi en metafor –som er en af sprogets såkaldte troper – og det er især metaforen denne bog omhandler.

Men Kort og godt — om billedsprog handler også om de andre troper: metonymi, sammenligning, symbol, allegori, besjæling og personificering. Bogen definerer troperne grundigt, viser eksempler på dem i brug og understreger gennem disse eksempler vigtigheden af at se troperne i den tekstsammenhæng som de indgår i. Bogen indeholder desuden øvelser i at typebestemme troperne og i at danne dem.

Kort og godt — om billedsprog indgår i serien Kort og godt, som giver lettilgængelige indføringer i danskfaglige begreber. Bogen henvender sig især til elever på ungdomsuddannelserne og studerende på læreruddannelsen, men kan læses af alle der ønsker at lære noget om billedsprog.

houe hansen kort og godt — om billedsprog