Uddrag fra "Krig og kærlighed i nyhedskredsløb". Forløbsbøgerne

Mads Rangvid

Mimi Sørensen

Krig og kærlighed i nyhedskredsløb

INDHOLD

GREB OM NYHEDER 4

HVORFOR ER NYHEDER VIGTIGE? 4

NYHEDER OG NYHEDSKREDSLØB 5

NYHEDSTREKANTEN 6

NYHEDSKRITERIER 8

NYHEDSGENRER 9

OFFENTLIGHED OG DEMOKRATI 12

VINKLING OG FAKE NEWS – GATEKEEPING OG GATEWATCHING 13

KRIG I NYHEDSKREDSLØB 17

RUSLAND ANGRIBER UKRAINE 17

FLERE FACETTER 19

REPORTAGE: “SELV OM JEG ER LÆGE, HAR JEG

GJORT OP MED MIG SELV, AT JEG ER PARAT TIL AT DRÆBE” 21

JOURNALISTERNES ROLLE 25

DEBAT OG KOMMENTARER 25

DEBAT: “DET ER RACISTISK HYKLERI, NÅR

DANSKE POLITIKERE ÅBNER FAVNEN FOR UKRAINSKE FLYGTNINGE” 28

SYMPATI OG KRITIK 30

ANMELDELSE: “FOLKETS TJENER” 34

I KRIG ER SANDHEDEN DET FØRSTE OFFER 36

DEN UKRAINSKE NYHEDSSTRØM EBBER UD 37

KÆRLIGHED I NYHEDSKREDSLØB 39

ET CHOK I SOMMERIDYLLEN 39

KÆRLIGHED DAGEN DERPÅ 43

REPORTAGE: “»SIMON ER LIGE PRÆCIS, SOM HAN REAGEREDE I DEN SITUATION«: VERDEN

RUNDT HYLDER DE KAPTAJN KJÆR FOR STORT

LEDERSKAB PÅ EN TRAUMATISK AFTEN” 44

FLERE HELTESKILDRINGER 47

KRITIK DAGEN DERPÅ 47

LEDER: “UEFA BØR LÆRE AF SIMON KJÆR, HVORDAN MAN OPFØRER SIG, NÅR DET

GÆLDER” 48

OPINIONSSPORET PÅ S oM e 49

DEBAT: “DER ER GÅET NÆSTEN EN UGE, SIDEN CHRISTIAN ERIKSEN KOLLAPSEDE, OG JEG ER STADIG RYSTET. FAKTISK HAR JEG GRÆDT HVER ENESTE DAG SIDEN” 51

ALLE RIGTIGE EVENTYR ENDER LYKKELIGT 53

Nyhederne er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og den dannede medborger holder sig løbende ajour. Krig og kærlighed i nyhedskredsløb er skrevet ud fra den overbevisning, at det er en væsentlig del af den almene dannelse at lære at holde sig orienteret og navigere i nyhedsstrømmen. Men hvordan får man greb om nyhedsformidling i dag, hvor teknologier og medier er i hastig udvikling?

Det er et karakteristisk træk ved den aktuelle nyhedsformidling, at nyheder og forskellige offentlige og private aktører spiller sammen i en medialiseret offentlighed, hvor nyhedsbegivenheder behandles i et omfattende nyhedskredsløb. Fra en stor begivenhed dukker op i det første medie, til den forsvinder i nyhedsstrømmen igen, vil den have været igennem mange forskellige medier og genrer. Mange af formaterne og de kriterier, der lægges til grund for behandlingen af begivenheden, kan beskrives med den klassiske journalistiks begreber. Derfor er disse beskrevet i bogens første kapitel: “Greb om nyheder”. Hertil er føjet enkelte begreber, der beskriver de seneste forandringer i nyhedsformidlingen, der især stammer fra udviklingen i teknologier og medier.

Herefter følger to konkrete eksempler på nyhedskredsløb. Det første drejer sig om en verdenshistorisk begivenhed, nemlig krigen i Ukraine, som Rusland indledte den 24. februar 2022. Nyhedskredsløbet om krigen i Ukraine er kompliceret, omfattende og meget langvarigt. Ved denne bogs færdiggørelse er krigen stadig i gang, og den optager stadig en del plads i nyhedsmedierne. Det andet nyhedskredsløb handler om fodboldspilleren Christian Eriksens hjertestop under en EM-kamp i sommeren 2021. Det er et kort og koncentreret forløb, der vakte enorme følelser i et lille land.

Tanken med de to forløb er at vise, hvordan behandlingen af en begivenhed i forskellige medier aktiverer de fleste af den klassiske avisjournalistiks formidlingsformer – det på trods af, at det samlede nyhedsbillede og vilkårene for nyhedsformidling i dag adskiller sig væsentligt fra tidligere. Begreberne fra bogens første kapitel kan således tages i brug på de to nyhedskredsløb om krig og kærlighed. På Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside findes en forløbsbeskrivelse henvendt til ungdomsuddannelserne med modulplaner, arbejdsspørgsmål og forslag til skriftlige opgaver.

København, januar 2023.

KRIG I

NYHEDSKREDSLØB

RUSLAND ANGRIBER UKRAINE

I de tidlige morgentimer torsdag den 24. februar 2022 rammes flere byer i Ukraine af russiske missiler. Rusland angriber nabolandet Ukraine, og efter mange års fred er der igen krig i Europa. Den russiske præsident, Vladimir Putin, taler i en videotale om “en særlig militæroperation”. At videotalen er optaget på forhånd, vidner om, at angrebet er nøje planlagt. Angrebene starter ved firetiden om morgenen, og videotalen sendes til det russiske folk på nationalt tv kl. 06:00.

Invasionen af Ukraine har en forhistorie, der begynder i 2014, hvor Rusland invaderede den ukrainske halvø Krim. I årene, der fulgte, støttede Rusland separatistbevægelser i Ukraine, der ønskede, at ukrainsk territorium skulle være russisk. I vinteren 2021-22 placerede Rusland talrige tropper ved grænserne til Ukraine. I Vesten spekulerede man i, om krigen ville komme. De fleste mente, at det ville være for omkostningsfuldt for Rusland, både materielt og i menneskeliv. Men den 24. februar 2022 er krigen en realitet. DR-journalisten Matilde Kimer tweeter fra et hotel i Ukraine lidt efter kl. 04:00 om morgenen: “Vækket af adskillige kæmpe brag i Kharkiv”. Der meldes om brag og eksplosioner i flere store byer, særligt i og omkring hovedstaden Kyiv. Ifølge Rusland er målet Ukraines militære infrastruktur, for eksempel luftbaser og tv-tårne, men der er også forlydender om bombede boligblokke og civile tab.

I Danmark går nyhedsmedierne ‘breaking’ på historien, og alle de store medier dækker begivenhederne fra morgenstunden. Eller rettere sagt: Medierne dækker de begivenheder, de har adgang til, for i de første kaotiske timer, mens bomberne falder, er det svært at få bekræftet, hvad der præcist sker. I starten må medierne forlade sig på rystede og grynede mobiloptagelser, som ukrainske borgere har optaget og postet på sociale medier. Det ses for eksempel i Ekstra Bladets live-blog, der sender optagelserne uden speak eller anden forklaring. Optagelserne må i første omgang tale for sig selv. Der har endnu ikke været tid til at bearbejde nyheden journalistisk, men når noget uventet og sensationelt udspiller sig, gælder det for medierne om at komme først.

Der er flere ting, der gør denne første del af nyhedskredsløbet kompliceret. Dels er det sparsomt hvilke oplysninger, nyhedsmedierne endnu har adgang til. Dels gør krig billedet mudret. Sandheden er, som man siger, krigens første offer. Det kan ganske simpelt være svært at få verificeret fakta, og de to parter, Ukraine og Rusland, kan have forskellige interesser i at melde for eksempel dødstal ud til offentligheden.

At det kan være svært at få adgang til viden, ses i en nyhedsartikel fra TV2’s hjemmeside den 24. februar 2022 kl. 06:43 af Jakob Kjøgx Bohr og Mikkel Secher med rubrikken “Rusland angriber Ukraine – her er, hvad vi ved”. Her viser rubrikken altså, at der endnu er meget, som medierne ikke ved og derfor ikke kan formidle præcist til læserne. Nyhedsartiklen gengiver Ruslands forsvarsministeriums officielle udmelding om angrebsmål og opremser de ødelæggelser, som de ukrainske myndigheder bekræfter. Artiklen henviser til “billeder og videoer på sociale medier”, der viser angrebene, og den indeholder et landkort med angrebene indsat som prikker. Der står: “Fredag er angrebene fortsat ved flere af de store byer. Billeder og videoer på sociale medier har vist, hvordan flere missiler angiveligt har ramt den ukrainske hovedstad, Kyiv. Der er også meldinger om, at et russisk fly skulle være blevet skudt ned over hovedstaden, og at flere boligblokke står i brand.” Der er således mange forbehold og få forklaringer i artiklen, men artiklen er til gengæld hurtigt ude.

I løbet af dagen har nyhedsstationerne tid til at samle flere informationer, og om aftenen kan TV2 Nyhederne give et overblik over den russiske

Kilde: Ekstra Bladets webavis 24.02.2022 under sektionen ‘Krig og katastrofer’.

invasion af Ukraine. Det sker ved hjælp af grafik, kort over Ukraine, omstilling til udsendte reportere og øjenvidneberetninger fra lokale ukrainere. Der er også indsamlet udtalelser fra den vestlige verdens ledere, som alle fordømmer Ruslands angreb. I denne del af nyhedskredsløbet møder medierne altså kilder og indsamler interviews. Allerbedst er det, hvis reportere og interviewkilder er helt tæt på begivenhederne, for eksempel i hovedstaden Kyiv, som de russiske tropper bevæger sig hen imod, mens nyhedsudsendelsen sendes. Krigen rykker altså tættere og tættere på, mens kameraet ruller. På nyhedsudsendelsens billedside ses rystede optagelser af røgsøjler og helikoptere. Der er således dramatiske billeder i en krig, og det er en fordel for nyhedsstationerne, som dermed lettere kan fastholde seerne.

Dagen efter den 25. februar præger krigen i Ukraine naturligvis alle de store aviser. Men nyheden formidles ikke ens. Avisernes formidling afhænger nemlig af vinkling og appel til læserne, det vil sige avisernes forskellige målgrupper. Forsiden af Ekstra Bladet viser et dystert nærbillede af Putin med sort baggrund og rubrikken “KRIGSGAL”. På Jyllands-Postens forside er rubrikken “I Europa er der igen krig” og et billede af en bange og berørt kvinde siddende på en taske midt i en menneskevrimmel.

FLERE FACETTER

I dagene efter fortsætter de russiske angreb mod Ukraine. Russiske tanks nærmer sig Kyiv, havnebyen Mariupol omringes af russiske soldater, og atomkraftværket Tjernobyl belejres. Hele verden holder vejret af frygt for dødbringende atomudslip. Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj skifter sit jakkesæt ud med en armygrøn T-shirt og holder daglige tv-taler til sin befolkning. Her forbyder han alle mænd mellem 18 og 65 år at for-

Der stilles om til reporteren Rasmus Tantholdt, som befinder sig i Ukraine. Her ses han og tv-værten Cecilie Beck i en såkaldt splitscreen. TV2 Nyhederne 24.02.2022 kl. 21.00.

lade landet, sådan at de kan deltage i kampen mod den russiske invasion. Han opfordrer også civile til at fremstille molotovcocktails, som kan bruges mod de russiske tropper.

Overalt i den vestlige verden hyldes ukrainerne for deres mod og modstand. Blandt verdens ledere frygter man, at Zelenskyj vil blive dræbt, og USA tilbyder at evakuere ham. Hertil svarer Zelenskyj: “The fight is here; I need ammunition, not a ride”. Zelenskyj nægter altså at forlade sit land og sender korte videoer ud, hvor det tydeligt ses, at han befinder sig i Ukraines hovedstad. I det hele taget er Zelenskyj særdeles aktiv på sociale medier, ligesom han holder Zoom-møder med FN og verdens ledere, hvor han beder om militær støtte til at bekæmpe russerne.

Der er stadig mange daglige opdateringer om udviklingen i Ukraine, for eksempel på Twitter og i radiointerviews. Her kan papiraviserne ikke følge med. Til gengæld kan de fordybe sig i sagen ved at give læserne flere facetter gennem baggrundsinformation, reportager med interviews, analyser og holdninger til sagen. Det ses for eksempel i Politiken få dage efter invasionens start, hvor en reportage om en læge, som er klar til slå ihjel, er på avisens forside.

Mimi Sørensen er lektor i dansk og fransk på Hvidovre Gymnasium & HF. Hun har udgivet lærebøger til både dansk og fransk.

Mads Rangvid er lektor i dansk og filosofi på Gladsakse Gymnasium. Han har udgivet lærebøger til dansk, filosofi og videnskabsteori.

Krig og kærlighed i nyhedskredsløb er en grundbog i nyhedsformidling. Det er i dag karakteristisk for nyhederne, at offentlige og private aktører spiller på den samme medialiserede bane. Fra en begivenhed dukker op, til den forsvinder igen i nyhedsstrømmen, vil den undervejs have været igennem mange forskellige medier og genrer – altså være gået i nyhedskredsløb. Bogen består af to dele. I den første del præsenteres fagbegreber såsom nyhedstrekanten, nyhedskriterier og nyhedsgenrer, og i den anden vises to eksempler på nyheder i kredsløb, nemlig krigen i Ukraine og Christian Eriksens kollaps på live-tv i sommeren 2021.

Krig og kærlighed i nyhedskredsløb er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Krig og kærlighed i nyhedskredsløb har især fokus på medier. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske ligger separat som forløbsbeskrivelse på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside.