Uddrag fra "Læs, lær, lev"

Indhold

FORORD 4

1. JAN TØNNESVANGS MOTIVATIONELLE RETTETHED 7

Manglende motivation truer læring og læsning 7

Et vitalt miljø giver ilt til læring og læsning 8

De fire grundbehov og deres fire miljøer 10

Du kan gøre sådan her med Tønnesvang 14

Den korte version af Jan Tønnesvangs motivationelle rettethed 19

2. RITA FELSKIS POSTKRITISKE LÆSNING 20

Tekst og netværk – actor og network 20

Tilknytning til teksten gør eleven hooked 21

Tilknytning gennem recognition, enchantment, knowledge og shock 22

Du kan gøre sådan her med Felski 26

Den korte version af Rita Felskis postkritiske læsning 33

3. UNDERSØGENDE LÆSNING I PRAKSIS 35

Undersøgelsesorienteret litteraturundervisning og Felskis brug af litteratur 35

Du kan gøre sådan her med undersøgende værklæsning 38

Den korte version af undersøgende læsning 43

4. HVORFOR LÆSER MORTEN? 44

“Bogen lever af, at man er inden under huden på karaktererne” 44

“At læse er som en muskel, der skal trænes” 46

“Jeg bliver beroliget af at læse” 47

LITTERATUR 48

Forord

Denne bog henvender sig til underviseren, der gerne vil vække læselysten. At læse skønlitteratur kræver tid, ro og til tider langsommelighed, mens det at være ung i dag synes at kalde på andre hastigheder og andre medier end det, den skønlitterære bog i sin fysiske form tilbyder. Ved en rundspørge i en almindelig gymnasieklasse fremgår det med tydelighed, at eleverne gerne læser information om for eksempel mode og sport og læser nyheder på internettet, mens de lader sig underholde af billed- og lydmedier. Teksterne skimmes og læses passivt med konstante afbrydelser, mens muligheden for det at læse dybt og aktivt for mange – også voksne – i dag forpasses. Dermed forpasses også muligheden for det, som nogle af os kender som at fortabe os i en bog ved at drømme os ind i bogstaverne, mellem linjer og ind i karaktererne. Ved den fordybende læsning kan vi blive hooked, og forskere mener, at dybdelæsningens kvalitet blandt andet ligger i, at den styrker menneskets empati, gør det eksistentielt klogere, får det til at tænke nyt og skærper dets demokratiske evner samtidig med, at den fordybende læsning styrker menneskets kognitive evner (Hauer 2018). I modsætning til det univers, som internettets billeder skaber, inviterer skønlitteratur os også til at forstå, at alt ikke er perfekt.

I bogen Litteratur i brug (red. Anne-Marie Mai 2019) findes et kapitel med titlen

“Jeg vil bare gerne læse om én, der er kommet ud af det her shit”. Titlen er et citat fra en ung deltager i projektet Læs for livet, hvor litteratur anvendes til socialt hjælpearbejde blandt unge for hvem, livet ikke er perfekt. I det citat findes en sandhed om, hvorfor nogle unge læser skønlitteratur, selvom det synes at være de færreste. De unge læsere søger efter identifikationsmuligheder, genkendelse og frigørelse. Og at skønlitterær læsning kan være frigørende, kender lærere i litteraturfag fra egen erfaring. Læsning fører ikke blot læseren ind i nye universer. Den kan i sig selv være fortryllende, forandrende og frigørende.

Måske derfor er chokket også ekstra stort, når man som lærer i litteraturfag møder elever, der ikke læser fiktion og mangler læselyst på trods af årtiers læseindsats. Det, der kunne have været lystlæsning, er for mange børn og unge blevet til

pligtlæsning med fokus på især læsehastighed, og det at kunne læse er sammen med skrivning blevet en nødvendig kompetence for social overlevelse. Lysten er sammen med fordybelsen blevet væk, og på flere gymnasier arbejder lærere i både fag og tværgående aktiviteter derfor med at styrke elevernes læselyst for derigennem også at styrke lysten til uddannelse og til livet. Men forbliver læsning af skønlitteratur i denne kontekst, har den tendens til at blive trækdyr for noget andet, og det synes vi er en skam. Skønlitteratur har som al anden god kunst værdi i sig selv. Den er dannende og selvdannende, og den kan skabe arbejds- og læringsglæde. Derfor er det vores påstand, at hvis skolernes indsats omkring læselyst og læsefordybelse skal lykkes, er det faglige fællesskab og det at tage læsningens betydning for eleverne alvorligt igennem et fagligt arbejde også afgørende. Det er med andre ord elevernes møde med læsning i fagene, som kan give afgørende adgang og indgang til elevernes vedvarende læse- og livslyst.

Vi har tidligere været bidragsydere til undervisningsbogen Fag og læsning (Systime og Dansklærerforeningen 2015). Vores baggrund var på det tidspunkt flere års undervisningserfaring i fagene engelsk og dansk og som læse- og skrivevejledere, og vi havde det til fælles, at vi underviste på ungdomsuddannelser med mange elever, som var de første i familien med en kommende studentereksamen. Vi mødte elever for hvem, læsning og sprogtilegnelse var uendelig svært, og sammen med kollegerne erfarede vi, at læsning ikke var for alle. Derfor fokuserede vi dengang på læsningens funktion som adgang til fagene. Det vil vi også gøre i denne bog, men med en anden ambition – nemlig at bringe læselysten frem gennem fag og undervisning og ved at udfordre, hvordan læsning af skønlitteratur kan vække engagement, indlevelse og genkendelse hos eleverne.

Vi vil i denne bog introducere til læsning i et motivationsteoretisk perspektiv og i et litteraturteoretisk brugsperspektiv, og med inspiration fra ny litteraturforskning vil vi introducere til undersøgende måder at arbejde med litteratur på, som lærere kan lade sig inspirere af i arbejdet med læsningen. Vi vil afslutningsvis tale med skuespilleren Morten Hee Andersen for at skabe indblik i, hvordan han som ung bruger litteratur – privat og professionelt.

Selvom vi her primært fokuserer på skønlitterære tekster og dermed fiktionstekster, er vores ønske ikke at grave grøfter mellem genrer, mellem ‘god’ og ‘ikke-god’ litteratur eller mellem ‘fin’ og ‘ikke-fin’ litteratur. Nej, som bogen vil vise, er pointen

at rette blikket mod, at vi igen skal turde at tage litteraturen tilbage til læseren og fokusere på, hvad den gør ved os som læsere, og hvordan den gør det, frem for hvad den betyder. Når litteratur kommer i brug, er der teksten, læseren og verdenen, og enhver tekst har et potentiale til brug for læseren i verden. I den verden findes digitaliseringen og de digitale tekster, som flere lærere og forskere ser som forstyrrende for netop læselyst og faglig fordybelse. Vores ærinde med denne bog er imidlertid ikke at bidrage til den diskussion. Den er der, men den rækker ud over denne bogs ærinde – nemlig at bringe læsningen uanset medie tilbage til eleverne og til fagundervisningen med dens mulighed for både fortryllelse og chok – for at læseren bliver hooked.

Forfatterne, januar 2023.

4 Hvorfor læser Morten?

Tilbage i 10’erne var Morten Hee Andersen en almindelig gymnasieelev på et almindeligt provinsgymnasium i Danmark, og i denne vigtige tid af hans liv lærte vi ham at kende. Morten er født i 1991, og han blev færdiguddannet som skuespiller i 2016. Han blev hurtigt landskendt i rollerne som August i tv-serierne Herrens Veje (2017-18), Erik i Sygeplejeskolen (2018-19), Mike i Fred til Lands (2020), Axel Byvang i Carmen Curlers (2022) og i film som Margrete den Første (2021) og Krysantemum (2022). Morten har også spillet en del teater, blandt andet rollen som Eddy i Færdig med Eddy (2018) og som Tore i opsætningen af Den kroniske uskyld på Det kongelige Teater (2019-20). I gymnasiet var Morten optaget af at spille teater, og han skrev SRP om teaterstykket Mens vi venter på Godot (1952) i fagene dansk og engelsk.

Som skuespiller læser Morten for at finde inspiration til sine karakterer – faglitteratur for faktuel viden om specifikke aspekter af menneskers psyke og skønlitteratur for at forstå mennesker og menneskers handlinger, følelser og interaktioner. Derfor inviterede vi Morten til en samtale om hans brug af litteratur som en del af vores rejse til at forstå, hvad litteratur kan bruges til af unge læsere. Vi opfordrer til at spørge til andre menneskers læseoplevelser. For os var det berigende at blive klogere på, hvorfor en tidligere elev læser, og vi fandt ud af en del, som vi ikke vidste –også om os selv som mennesker og som lærere.

Morten bruger litteratur til at forberede en rolle og til at koble af privat. For ham er det inspirerende at lære andre mennesker at kende gennem følelser som frygt, tvivl og angst, følelser, som alle mennesker oplever. Litteratur inviterer til dette møde på andre måder end film, oplever Morten. Der er en langsommelighed i læsningen skabt af ordene, hvorigennem læseren får mulighed for at hænge ud med karaktererne: “Hvis bogen er god, forbinder jeg mig selv med karakteren, og det er ligesom

“Bogen lever af, at man er inden under huden på karaktererne”

med skuespillet og med mit mål som skuespiller. Man forbinder sig med rollen, man slipper helt af med sig selv og bliver i rollen”. Morten nævner blandt andet romanerne Et lille liv (2015) og Færdig med Eddy Bellegueule (2015) som kæmpe læseoplevelser, fordi forfatterne inviterer læseren ind under huden på karaktererne, og det er det, “bogen lever af” ifølge Morten. Fælles for de to fortællinger er, at de handler om mandlige hovedkarakterer, som arbejder med erkendelse af homoseksualitet som en del af deres identitet. Eddy befinder sig på samfundets bund, mens Jude i Et lille liv arbejder sig op til at blive en succesfuld jurist. Præstation og perfektion kan imidlertid ikke eliminere Judes frygt for at blive indhentet af fortiden og én gang for alle gøre op med den, han var.

For Morten udtrykker fortællinger som disse minder, man som læser får lov til at være en del af, og de føles som en bank, man kan få lov til at hæve af personligt og professionelt. Det samme gør sig gældende, når Morten læser faglitteratur om for eksempel adoption, og når han læser personlige fortællinger som for eksempel journalisten Esben Kjærs Min usynlige søn (2016). Fra disse bøger har Morten ‘hævet’

Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix.

Skønlitteratur er berigende både fagligt og menneskeligt. Elever, der læser, bliver mere kompetente læsere, dygtigere fagligt og bedre til at koncentrere sig – og de bliver ikke mindst oplevelser rigere. Men mange elever oplever læsning som en kedelig aktivitet, de ikke kan se sig selv i.

Dette krydspres intensiveres af styredokumenterne i dansk og gymnasiets sprogfag, hvis kernestof og faglige mål vægter litteratur og litteraturlæsning. LÆS, LÆR, LEV tager fat om disse problemstillinger. Bogens forfattere giver en grundig indføring i motivationsdidaktikken og den nyeste læseforskning. Ud fra dette grundlag beskrives en række praktiske tilgange og konkrete øvelser til arbejdet med skønlitteratur i undervisningen. Målet er at øge læseglæde, identifikation med det læste og motivation til at gribe bogen og leve.