Uddrag fra "Læs! Læs! Læs! Lærervejledning 8.-9. klasse"

ay Trine M

g

Lærervejlednin

lasse

.k 8.-10

Læs! Læs! Læs! til 8.-10. klasse har fokus på udskolingselevernes læselyst.

Eleverne får hjælp og inspiration til: at skabe et rart og inspirerende læsemiljø at vælge den rette roman at få hul på romanen og komme ind i dens univers at få den indre film til at rulle at få automatiseret læsningen ved brug af nyttige strategier og efterfølgende reflektere over, hvilket aftryk den læste roman har sat i dem.

Det hele sker med afsæt i den enkelte elevs personlige læsescrapbog, hvori eleven noterer, samler ideer til bogvalg, oplister læste bøger og reflekterer over de læste romaner i en række kreative og appellerende aktiviteter.

g

Lærervejlednin

8.-10

. kla

sse

DANS

LLL LV 8-10 omslag 1/10.indd 1

KLÆR

ENIN ERFOR

GENS

FORLA

G

01/10/2021 12.21

ay M e n i r T

asse

8.-10. kl Lærerv

ejlednin

KLÆ DANS

LV_læs læs læs_8-10 1/10.indd 1

RERFO

g

R

ENS ENING

FORLA

G

05/10/2021 11.06

Læs! Læs! Læs! Lærervejledning 8.-10. klasse Trine May © Dansklærerforeningens Forlag 2021 1. udgave, 1. oplag 2021 Forlagsredaktion: Lisa Marie Henderson Omslag: Nina Hagen Grafisk tilrettelæggelse: Nina Hagen Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark ISBN 978-87-7211-241-1

LV_læs læs læs_8-10 1/10.indd 2

05/10/2021 11.06

Indhold

Forord................................................................................................................ 5 Hvorfor læse en bog, når man kan se en film?...................................... 9 Kom godt i gang med Læs! Læs! Læs!.................................................... 13 Elevens egen læsescrapbog...................................................................... 15 Organisering af læseundervisningen..................................................... 17 Rammesætning.............................................................................. 17 Bogvalg............................................................................................ 20 Lister i lange baner...................................................................................... 23 Om læsestrategier........................................................................................ 25 Der lettes på stilladset................................................................................ 32 Aktiviteter....................................................................................................... 37 Læsemøde...................................................................................................... 39 Bliv læseaktivist .......................................................................................... 41 Litteraturliste................................................................................................ 42 Kopiark............................................................................................................ 44

LV_læs læs læs_8-10 1/10.indd 3

05/10/2021 11.06

LV_læs læs læs_8-10 1/10.indd 4

05/10/2021 11.06

Forord

At unges interesse for læsning de senere år er styrtdykket, er en veldokumenteret kendsgerning, der ærgrer, men næppe kommer bag på nogen. Det enorme udbud af og den nemme adgang til digitale medier har overvundet unges lyst til at fordybe sig i en bog, og undersøgelsen Børns læsning 2017 konkluderer, at 80 % af de adspurgte fremhæver digitale medier som Netflix eller YouTube som deres foretrukne beskæftigelse, når de skal hygge sig. Og tallet er sandsynligvis endnu højere i dag. Samtidig viser den seneste PISA-undersøgelse (2018), at over halvdelen af de 15-årige kun læser, hvis de er nødt til det.

Alligevel anser de fleste unge dog stadig sig selv som fritidslæsere. De læser fx undertekster på tv, tekstbeskeder, opdateringer på sociale medier og indimellem også nyheder på nettet. Med andre ord er deres fritidslæsning noget, der primært foregår på en skærm.

En computer, en iPad eller en telefon har forskellige affordances – den er meget mere end et medie for læsning. Her får man løbende notifikationer, påmindelser, beskeder osv., samtidig med at man læser. Man bliver således forstyrret og afbrudt i sin læsning og zapper fra det ene til det andet. Det medfører en mere overfladisk og flakkende læsning; man klikker rundt, skimmer og orienterer sig (Wolf, 2018). Og læser man nyheder, er der altid en clickbait-rubrik, der lokker lige ved siden af det, man er i gang med at læse. At kunne navigere i det digitale tekstlandskab er komplekst og kræver en bevidst og målrettet overvågen af egen læsning, hvilket også er vigtigt at beherske, men at læse en længere, sammenhængende fik-

LÆS! LÆS! LÆS! © DANSKLÆRERFORENINGEN

LV_læs læs læs_8-10 1/10.indd 5

5

05/10/2021 11.06

tionstekst, som fx en roman, kræver noget andet af læseren. Her fungerer det ikke at skimme, punkt- eller oversigtslæse; den kræver fokus, fordybelse, indlevelse og vedholdenhed.

I Kristiane Hauers ph.d.-afhandling Læsning og fordybelse: En teoretisk og empirisk undersøgelse af fordybet skønlitterær læsning med særligt fokus på unges romanlæsning i faget dansk (2020) betegnes denne evne som dybdelæsning. Hauer påpeger, at især de unge læsere er udfordret, hvad angår både lyst og evne til at kunne praktisere den lange, fordybende læsning, og hun fremhæver romanlæsning som det bedste afsæt for at træne og udvikle dybdelæsningskompetencen. Hvis ikke vi i skolen arbejder på at udvikle den hos eleverne, opnår de måske aldrig evnen til at kunne læse en roman, for hos de fleste udvikles dybdelæsningskompetencen ikke bare ‘af sig selv’. At kunne dybdelæse og indleve sig i en længere tekst som en roman forudsætter undervisning og masser af øvelse.

Romanlæsning i udskolingens danskundervisning har traditionelt haft fokus på litterær analyse og fortolkning, sikkert pga. den forestående mundtlige afgangsprøve, hvor eleven skal demonstrere sin mestring af fortolkningskompetencen. Tekstvalget til litteraturundervisningen foretages, helt forståeligt, typisk af læreren, og de værker, der arbejdes med i denne undervisning, skal mere end bare fortælle en god historie og være kilde til underholdning. Værkerne skal, udover naturligvis at give eleverne en litterær oplevelse, kunne danne afsæt for, at de kan lære om fortællestrukturer, sproglige stilfigurer og andre virkemidler, samtidig med at de skal appellere til eleverne.

Naturligvis skal der fortsat praktiseres litteraturundervisning, men eksplicit undervisning i, hvordan man læser en roman, har fyldt

6

LV_læs læs læs_8-10 1/10.indd 6

LÆS! LÆS! LÆS! © DANSKLÆRERFORENINGEN

05/10/2021 11.06

forbavsende lidt i udskolingens danskfag, omend kompetenceområderne for Læsning og Fortolkning optræder ligeværdigt i Fælles Mål, og hvis ikke eleverne lærer, hvordan de læser og indlever sig i en roman, misser de jo hele pointen med litteratur.

Hauer stiller da også spørgsmålstegn ved, om skolen rent faktisk får lært eleverne at praktisere dybdelæsning i løbet af skoletiden.

Da læselyst og læsemotivation som bekendt hænger sammen med læsekompetence, kunne noget – med seneste PISA-undersøgelse in mente – tyde på, at det ikke er lykkedes.

Som følge af nedslående konklusioner i diverse rapporter og afhandlinger er utallige tiltag de senere år sat i værk med henblik på at udvikle læselyst og læseglæde hos børn og unge, ikke mindst i skolen. Men kan man skemalægge noget lystbetonet? Kan vi tvinge elever til at lystlæse? Paradokset er til at få øje på.

Ikke desto mindre tager Læs! Læs! Læs! til 8.-10. klasse udfordringen op. Her er fokus netop på lysten til og glæden ved at læse en roman, og eleverne får hjælp og inspiration til at skabe et rart og inspirerende læsemiljø, vælge den rette roman, få hul på fortællingens univers, få deres egne indre film til at rulle og få automatiseret deres læsning med brug af læsestrategier og efterfølgende reflektere over, hvilket aftryk den læste roman har sat i dem.

Det hele sker med afsæt i den enkelte elevs personlige læsescrapbog, hvori eleven noterer, samler ideer til bogvalg, oplister læste bøger og reflekterer over det læste i en række reflekterende og kreative aktiviteter.

LÆS! LÆS! LÆS! © DANSKLÆRERFORENINGEN

LV_læs læs læs_8-10 1/10.indd 7

7

05/10/2021 11.06

Eleverne skal således ikke analysere, skrive boganmeldelser, udarbejde personkarakteristikker eller spille læsebingo, men inspireres og lære strategier til at vælge og læse en roman og efterfølgende reflektere over, hvad den har gjort ved dem.

Materialet til 8.-10. klasse består af: Elevens personlige læsescrapbog Lærervejledning

8

LV_læs læs læs_8-10 1/10.indd 8

LÆS! LÆS! LÆS! © DANSKLÆRERFORENINGEN

05/10/2021 11.06

Hvorfor læse en bog, når man kan se en film?

Det er vigtigt at understrege, at der intet hierarki er mellem digitale medier og den fysiske bogreol. Der er masser af skrammel på nettet, men der er absolut også fine ting – præcis som på bogreoler, hvor der tilsvarende står både skidt og kanel.

Hvad angår digitale medier, findes der fx danskproducerede podcasts med lydfortællinger i verdensklasse; fortællinger, der med anderledes fortællegreb og labert lyddesign er mesterligt fortalt, ligesom man også i tv-serier fra streamingtjenester som Netflix og HBO har taget den lange fortællings fylde og kompleksitet, som vi kender fra store litterære værker, til sig og overført den til tv-mediet, hvor der er givet tid og plads til at udfolde komplekse fortællestrukturer og dybe personskildringer.

Derfor skal der ikke ses ned på digitale fiktionsoplevelser; de kan være lige så fantastiske som de analoge, men der bør være plads til begge. Forkaster man den ene, hvad enten det er skærmen eller bogreolen, går man glip af en masse, og da flertallet af tidens unge ser ud til at have droppet reolen til fordel for skærmen, er der behov for, at de også opdager glæden ved at læse en roman.

Men hvorfor? Og hvad er egentlig forskellen?

Det er umiddelbart en lettere og mere passiv aktivitet at se en fortælling udspille sig i en film eller tv-serie end at læse den i en roman.

Sidstnævnte er noget, man aktivt gør; hjernen sættes på arbejde på

LÆS! LÆS! LÆS! © DANSKLÆRERFORENINGEN

LV_læs læs læs_8-10 1/10.indd 9

9

05/10/2021 11.07

ay Trine M

g

Lærervejlednin

lasse

.k 8.-10

Læs! Læs! Læs! til 8.-10. klasse har fokus på udskolingselevernes læselyst.

Eleverne får hjælp og inspiration til: at skabe et rart og inspirerende læsemiljø at vælge den rette roman at få hul på romanen og komme ind i dens univers at få den indre film til at rulle at få automatiseret læsningen ved brug af nyttige strategier og efterfølgende reflektere over, hvilket aftryk den læste roman har sat i dem.

Det hele sker med afsæt i den enkelte elevs personlige læsescrapbog, hvori eleven noterer, samler ideer til bogvalg, oplister læste bøger og reflekterer over de læste romaner i en række kreative og appellerende aktiviteter.

g

Lærervejlednin

8.-10

. kla

sse

DANS

LLL LV 8-10 omslag 1/10.indd 1

KLÆR

ENIN ERFOR

GENS

FORLA

G

01/10/2021 12.21