Maj-Britt Westi Bente Østergaard Pedersen Dorrit Bang
DANSK i 2. klasse
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
2
Hej med dig! Jeg hedder LĂŚsefidusen.
1
INTRO
Læsefidusen som guide I denne læsebog kan du lære mine læse-fiduser.
Husk at gå på ordjagt – året rundt!
Du skal bare øve dig – hver dag!
Du skal øve dig i at lytte til højtlæsning.
Husk at læse sammen med dine forældre – hver dag!
Du skal øve dig i at læse med læsefinger. Du skal øve dig i at finde tegn på fakta eller fiktion. Du skal øve dig i at tænke over, hvordan det gik?
2
Læsefidusen guider i tilgang til tekstforståelse. De ti kapitler i Læsebogen er opdelt i tre dele: LYT OG TAL: Dialogisk læsning med fokus på ordforråd og lytteforståelse. LÆS OG LÆS: Fælleslæsning og selvstændig læsning med fokus på ordafkodning og læseforståelse i tekster med progression og gentagelser af ord (fx hyppige og almindelige ikke-lydrette ord). LÆS OG SKRIV: Fælleslæsning af fakta og fiktion med fokus på ordkendskab og genreforståelse.
Læsefidusens bogreol
LYT OG TAL
I N T R O
Du skal øve dig i at lytte til højtlæsning.
Klassikere er altid moderne. Især fordi klassikerne er slidstærke og sætter spor i den moderene litteratur. LYT OG TAL-teksterne er uddrag af bøger, især fra den klassiske børnelitteratur, som kan give stof til eftertanke og medvirke til dannelse som menneske. I skolen: Læreren læser teksten højt og skaber dialog, hvor eleverne er aktive i samtale om teksten. Fokus: Sprogforståelse, herunder lytteforståelse og ordforråd.
3
LÆS OG LÆS
I N T R O
Personer i Broby Du skal øve dig i at læse med læsefinger.
Lasse Lilli Kaj
Basse
Lillefidus
Otto Bøje
Filip Fie Maria
Ole
Jacob Tor
Vaks Inge
Sara
Magnus Helga
4
Øvelse gør mester! LÆS OG LÆS-teksterne er skrevet med det formål, at begynderlæseren kan få succes med sin afkodning af skreven tekst. I skolen: Læreren underviser i tekstlæsning, herunder brug af afkodnings- og forståelsesstrategier (= læsefiduser) før, under og efter læsning. Fokus: Afkodning, herunder identifikation af skrevne ord både lydrette ord og almindelige ikke-lydrette ord; og forståelse.
Fakta og fiktion
LÆS OG SKRIV
I N T R O
Du skal øve dig i at finde tegn på fakta og fiktion.
Der er tekster alle vegne. Nogle har tegn fra fiktion, andre har tegn fra fakta-genrer. LÆS OG SKRIVteksterne er skrevet som eksempler på tekster, som elever kan møde i deres hverdag. I skolen: Læreren læser teksten højt (før fællelæsning) og underviser i: tekstens formål, afsender-modtagerforhold, struktur og sproglige træk. Fokus: Tekstforståelse, herunder viden om fortællende og informerende teksters struktur.
5
INDHOLD
INDHOLD 1. Kapitel Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven side 8 Gensyn med Broby side 12 Cirkus på havnen side 14 Lilli og Lasses bog med fabler side 20
2. Kapitel Cykelmyggen Egon side 24 De blodrøde mærker side 28 Lilli og Lasse faktabog om myggen side 34
3. Kapitel Prinsessen som ingen kunne lukke munden på side 38 Den gule gummibåd side 42 Lilli og Lasses bog med folkeeventyr side 48
4. Kapitel Vaffelhjerte side 52 Drengen fra Norge side 56 Lilli og Lasses faktabog om Norden side 62
5. Kapitel Av, det gør nas – en englerap side 66 Den blå racercykel side 70 Lillis bog med digte side 76
6
Læsebogen indeholder ti kapitler. Alle kapitler er opdelt i tre dele med hver sin farvekode, dette gælder for hele Læsefidussystemet: 1. LYT OG TAL 2. LÆS OG LÆS 3. LÆS OG SKRIV
INDHOLD
6. Kapitel Os to, Oskar … for evigt side 80 En nat i fyrtårnet side 84 Lilli og Lasses faktabog om universet side 92
7. Kapitel Emil fra Lønneberg side 96 Den mystiske pakke side 100 To dagbøger i Broby side 108
8. Kapitel Det er ganske vist! side 112 En god historie side 116 Lasses biografi om H.C. Andersen side 124
9. Kapitel Hund i himlen side 128 Uheld på havnen side 132 Lillis bog med gys Øjne i natten side 140
10. Kapitel Byen hvor husene bytter plads side 144 Farvel til Broby side 148 Lasses bog med opfindelser side 156 ÅRET RUNDT side 160 Sammen om læsning side 164 Her er mine læsefiduser side 166
Alle ti kapitler har et kapitelsymbol, som er inspireret af teksten i LYT OG TAL Til slut i Læsebogen er inspiration til at være sammen om læsning ÅRET RUNDT: • at være på ordjagt og samle ordforråd • at øve sig i læsefidusstrategier i hverdagen både i skole og hjemme.
7
LYT OG TAL
1 Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven Af Thorbjørn Egner
... Så måtte bagerdrengen stå i butikken og sælge brød og kager, mens Harepus bagte nye peberkager netop som rigtige peberkager skal bages. I samme øjeblik som bager Harepus tog pladen med peberkagerne ud af ovnen, kom bagerdrengen til at kigge ud af vinduet. Og hvem fik han øje på lige ude i skoven ? Selveste Mikkel Ræv. „Åh nej, hvad er dog det! Ak, vi arme stakler. Mester ! Mester !” råbte han. Og Harepus kom straks farende. ”Hvad er der galt, dreng ?” spurgte han. „Jeg så ræven ude i skoven! Jeg tror at han er på vej her hen !” „Uha-uha!” sagde Harepus. „Han så ikke særlig venlig ud,” sagde drengen. „Nej, det har han nu aldrig gjort. Han æder nok hele molevitten. Hvad skal vi dog gøre?” „Mester,” sagde bagerdrengen, „jeg tror jeg har en plan!” „Hvad går den ud på?” spurgte Harepus. „Jo,” sagde drengen, „vi gemmer alt hvad vi har af brød og gode kager, og så sætter vi alle de dobbeltpebrede peberkager frem på disken. Når ræven så kommer ind og ser dem, æder han dem alle sammen, og så er vi dem kvit.” „Du er sandelig klogere end du ser ud til,” sagde bager Harepus begejstret. „Tja, det er de fleste,” svarede drengen. „Men nu må vi skynde os !” sagde Harepus. Så styrtede de rundt i butikken og gemte brød og kringler og boller under disken, mens de satte de dobbeltpebrede peberkager frem. Netop da de var færdige, kom ræven ind ad døren. Bager Harepus og bagerdrengen stod bag disken og prøvede at være så høflige de kunne. „Goddag, hr. Mikkel,” sagde de. „Forhåbentlig blir den bedre end i går,” sagde ræven og fik øje på peberkagerne.
8
Lyt til højtlæsning fra den norske børnebog Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven. Tal om ord, udtryk og talemåder, fx: høflig, overmandede, kontanter, hele molevitten, du er sandelig klogere end du ser ud til, han tabte både vejr og mæle, ærligt og redeligt, at tage fusen på nogen, intet er så galt, at det ikke er godt for noget.
LYT OG TAL
1
„Jeg skal ha’ alle de kager der,” sagde han højt og vredt. „Hvor mange ønsker De, hr. Ræv?” spurgte bagermester Harepus. „Alle sammen!” knurrede ræven. „Jaså,” sagde Harepus. „Det blir tre kroner og ti øre.” „Sludder! Jeg betaler ikke en øre”, sagde ræven. „Hvis du ikke betaler, kan du ingen kager få,” sagde Harepus, „de koster ti øre stykket.” Men nu blev Mikkel vred. „Vil du straks komme hit med kagerne, ellers æder jeg dig i stedet for!” „Nej, nej, så må du alligevel hellere få kagerne,” sagde Harepus. „Men jeg vil bare sige dig, at det kalder jeg at stjæle!” „Jeg er ligeglad hvad du kalder det,” sagde ræven, ”stik mig en pose!” Harepus rakte ham forsigtigt en stor pose, og Mikkel proppede alle peberkagerne ned i posen og skulle til at gå. Men så overmandede sulten ham på stedet, og han tog en stor peberkage og stak den i gabet og slugte den hel. Han tabte både vejr og mæle og hostede og prustede, så Harepus måtte banke ham i ryggen. Og Mikkel nøs så tænderne klaprede. „Fy for pokker, hvad er det for noget skrækkeligt bras?” råbte han. „Bras?” sagde Harepus, „det er sandelig fine, friskbagte peberkager.” „Det er det værste jeg i mit liv har smagt,” sagde ræven.
9
LYT OG TAL
1 „Kagerne er skam førsteklasses,” sagde Harepus. „Men det kommer jo noget an på hvem der spiser dem.” „Hvad mener du med det?” spurgte ræven fornærmet. „Jo,” sagde Harepus, „min bedstefar var en meget klog mand. Han sagde altid, at stjålne kager smager surt, men de kager man ærligt og redeligt køber smager sødt og dejligt.” „Din bedstefar var et fjollehoved!” sagde ræven. „Nå, han havde nu ret i mange ting,” sagde Harepus. „Det der med sure og søde kager er bare noget sludder,” sagde Mikkel og fnøs. „Det er jeg nu ikke så sikker på,” sagde Harepus. „Det vil jeg nøje undersøge med det samme,” sagde Mikkel og fandt en tiøre frem. „Se her,” sagde han, „her er en tiøre. Nu køber jeg en kage for den, og så skal vi snart få den sag opklaret!” „Javel,” sagde bager Harepus, „det blir en peberkage som er købt ærligt og redeligt.” Så tog han en af de fine peberkager, som han netop lige havde bagt, og rakte Mikkel den. „Værsgo,” sagde han, „den koster præcis ti øre.” Ræven tog vredt imod kagen og smagte forsigtigt på den. „Hm!” sagde han – og smagte efter. Og så proppede han hele kagen i munden og gumlede løs. „Det – det var sært,” sagde han hen for sig. „Var den osse sur?” spurgte Harepus. ”Nej, tværtimod! Den var både sød og god.” „Ja,” sagde Harepus, „min bedstefar . . . ” „Hold op med den bedstefar,” råbte ræven. „Jeg køber alle kagerne, men jeg må først hjem efter penge, for jeg har ingen kontanter på mig. Posen kan stå her så længe.” Så gik ræven hjem for at hente penge. „Hej, bagerdreng! Den klarede vi vel nok fint,” sagde Harepus og dansede omkring.
10
LYT OG TAL
1
„Ja, der tog vi fusen på rævepelsen,” sagde bagerdrengen. „Og det var dine dobbeltpebrede peberkager der reddede os,” sagde Harepus. „Ja, intet er så galt at det ikke er godt for noget,” sagde drengen og lo. „Men nu må vi skynde os,” sagde bager Harepus, „for ræven kommer snart tilbage.” Og bagerdrengen anbragte alle de dobbeltpebrede peberkager i en skuffe og fyldte posen med enogtredive nybagte peberkager af dem, som bagermester Harepus selv havde bagt, og de var så gode at det var helt utroligt! Og posen stillede de på nøjagtig samme sted hvor ræven havde sat den fra sig. „Det skal nok gi’ ham noget at spekulere på,” sagde bagerdrengen og lo. Lidt efter kom Mikkel tilbage, stadig sur og småfornærmet. „Hvor meget var det du sagde at de kager kostede?” spurgte han. „Tre kroner og ti øre,” sagde Harepus. „Værsgo!” sagde ræven. „Her er pengene. Men jeg må nok hellere smage på kagerne først, og smager de lige så modbydeligt, så blir det ikke rart at være dig!” Så tog han en kage fra posen og smagte forsigtigt. „Hm!” mumlede han og gumlede samtidig. Og så spiste han en kage til – og en til – og endnu en. „Smagte de bedre nu?” spurgte Harepus forsigtigt. „Hm,” sagde ræven, „det vedkommer ikke uvedkommende! Men kom ikke en gang til og påstå, at jeg ikke betaler hvad jeg stjæler!” råbte han, forlod vredt butikken og smækkede døren efter sig. „Nå, min dreng, det gik endnu bedre end jeg havde regnet med,” sagde Harepus lykkeligt og dansede rundt i bageriet. „Det gik netop som det burde og skulle,” sagde bagerdrengen. „Ja, vi er vel nok snedige,” sagde bager Harepus. „Vi er de smarteste fyre i hele verden!” sagde bagerdrengen. Og så råbte de hurra for hinanden og spiste fem fine peberkager hver af lutter glæde.
Tænk højt, og tal om teksten: Hvem er det, der får den gode idé? Hvordan narrer Harepus og bagerdrengen ræven? Hvorfor betaler ræven for peberkagerne? Hvor er det bedste/værste sted i teksten? Hvad undrer I jer over i teksten? Hvad kan du genkende fra din hverdag?
11
LÆS OG LÆS
1 Gensyn med Broby I Broby er der en havn. I en gul husbåd bor Lilli og Lasse sammen med katten Basse. Lilli er 8 år, og Lasse er 10 år. De bor lige ved siden af Kaj, som bor på sin fiskekutter. Kaj har en beostær, der hedder Bøje. Lilli og Lasse er tit hos Kaj og Bøje, når deres far, Otto, er ude at flyve. Otto er nemlig pilot. På Brogade ligger en café, som hedder Hos Maria. Den café passer Maria helt alene. Lilli og Lasse kan godt lide at komme hos Maria. De kan også godt lide at komme i huset med Jacobs cykler, for her bor Fie og Filip. Fie og Filip er tvillinger og går i samme klasse som Lasse. Fie og Filip bor sammen med deres mor og far, Sara og Jacob, og deres hund Vaks. I fyrtårnet bor Tor sammen med sin far, der hedder Ole. Tor må tit hjælpe sin far med at passe fyrtårnet. Tors far skal nemlig også styre den store kran på Broby Havn.
12
Tal om læsefidus-ikonet. Det er en god fidus, at bruge sin læsefinger, når man skal øve sig på at læse selv. Se på illustrationen, og tal om Broby-universet. Teksten står i nutid og er brobygning fra LÆS OG LÆS–teksterne fra MIN LÆSEBOG 1. De øvrige LÆS OG LÆS-tekster i MIN LÆSEBOG 2 er skrevet i datid.
Brug din læsefinger.
LÆS OG LÆS
1
13
LÆS OG LÆS
1 Cirkus på havnen Det var en særlig dag på Broby Havn. I dag kom Cirkus Lirum Larum nemlig på besøg. Ude ved fyrtårnet stod Lilli, Basse, Lasse, Kaj og Bøje og så ud over havet. De ventede på skibet med Cirkus Lirum Larum. Sidste år fik Broby også besøg af Cirkus Lirum Larum. Da fik Lilli og Lasse en billet hver til cirkus. Kaj og Bøje fik også billetter, så de gik i cirkus sammen. Det var sjovt. I år skulle de alle i Cirkus Lirum Larum igen. Lilli, Lasse, Kaj og Bøje stod og så ud over havet. De stod alle og ventede på, at skibet med Cirkus Lirum Larum kom til Broby Havn. Tor kom ned på kajen til de andre. Han ville også se, når cirkus kom til Broby. Tor kunne se et skib ude på havet, da han var oppe i fyrtårnet. Mon det var skibet med Cirkus Lirum Larum? Lilli sagde: “Kunne du se en elefant på skibet?”
14 14
Tal om læsefidus-ikonet: kineserlyden -ng består af to bogstaver, men siges som én lyd. Find og lær: Kineserlyd ng-lyd (bange, pingvin). Tal om sj-lyd (Sjang, sjov). Konsonantklynger kr- (kran), sn- (snabel), sl- (slange) st- (stod). Se Udsagnsord i datid (blev, råbte, sagde, skulle, stod, ventede).
efter -ng. Sig kineserlyd.
LÆS OG LÆS
1
Tor sagde: “Jeg så kun et stort skib ude på havet.” Lilli sagde: “Skal du også i Cirkus Lirum Larum i år?” Tor sagde: “Kan I huske, at jeg ikke fik en billet sidste år. Jeg var jo syg. I år får jeg en billet. Bare vent og se!” Kort tid efter kom skibet ind i Broby Havn. Lilli var den første, der fik øje på skibet, da det kom ind i Broby Havn. Lidt efter fik de andre også øje på det. Det måtte være skibet med Cirkus Lirum Larum, for alle kunne se den store elefant. Lilli kunne huske, at den store elefant hed Sjang. På skibet var der kasser og dyr og hele molevitten. Der lå også en lang bro af træ. Det var nok broen, som de skulle bruge, når alle dyr skulle i land. Tors far stod klar oppe i den høje kran. Han skulle hjælpe med at løfte broen på plads. Tors far fik startet kranen, og han fik krogen ned til broen. Krogen fik fat på broen, og kranen løftede broen på plads. Nu kunne alle fra Cirkus Lirum Larum komme i land. De første, der kom i land, var fem pingviner. Det så sjovt ud, da de gik ned ad broen. Lilli, Lasse, Kaj og Tor grinede, da de så de fem pingviner. Så sagde Lilli: “Se, nu kommer der to hunde.”
Lær og husk øveord: bange blev hoved nemlig råbte sagde sidste skulle stod ville
15
LÆS OG LÆS
1
De to hunde sprang ned på kajen. De ville snuse til alt på kajen. Den ene hund fik øje på Bøje. Hunden sprang op ad Kaj, for den ville snuse til Bøje. Lilli, Lasse og Kaj kom til at grine, for Bøje blev sur. Tor så ikke på de to hunde. Han fik øje på en slange. Det var en meget lang og tyk slange. Slangen snoede sig ned over broen. Alle fik øje på den lange slange, da den snoede sig ned på kajen. Tor og alle de andre blev bange for den lange slange. Så kom der en dreng fra cirkus. Han gik med en kurv.
16
LÆS OG LÆS
1
Drengen sagde til slangen: “Du er lidt for snu, men jeg får fat på dig nu! Du skal ned i din kurv.” Drengen fik fat på den snu slange. Nu kom Fie og Filip. Deres hund Vaks var også med. Fie sagde: “Skal I også i cirkus?” Det skulle Lilli, Lasse og Kaj, men Tor skulle jo først have fat på en billet. Tor sagde: “I år får jeg også en billet. Bare vent og se!” Filip og Fie fik øje på de fem pingviner og de to hunde. Lilli sagde: “Der var også en slange, og Tor blev bange!” Lasse, Filip og Fie grinede, men Tor blev sur. Tor råbte: “Det var ikke kun mig, der blev bange for den lange slange!” Der kom mange dyr og kasser ned fra skibet. Til sidst var der kun den store elefant på skibet. Elefanten Sjang ville ikke gå ud på den lange bro af træ. Sjang rystede på sit hoved, og snablen gyngede fra side til side.
17
LÆS OG LÆS
1 STOP
Cirkusdirektøren kom ud fra skibet. Han så meget sur ud. Han råbte til Sjang: “Gå nu ud på den bro!” Sjang ville ikke, den rystede på sit store hoved. Cirkusdirektøren blev gal, og han fik fat på en pisk. Sjang skulle gå, men Sjang var bange. Nu råbte Lilli: “Stop! Du må ikke bruge en pisk.” Hun gik op på den lange bro. Lilli sagde: “Broen er alt for lille. Det er derfor, Sjang ikke tør gå ud på broen.” Cirkusdirektøren blev mere og mere gal og råbte: “Gå væk fra den bro!” Lilli rystede på sit hoved. Lilli ville ikke gå væk. Hun tænkte sig godt om. Broen var alt for lille, og Sjang var alt for stor.
18
LÆS OG LÆS
1
Lilli fik øje på den store kran. Lilli sagde: “Kranen kan løfte Sjang ned på kajen. Tors far, Ole, kan løfte Sjang ned på kajen med den store kran. Ole er særlig god til at styre en kran.” Cirkusdirektøren så på kranen, og han så på Lilli. Han råbte: “Du har ret. Du er klogere, end du ser ud til!” Sjang fik en stor sele på. I den høje kran stod Ole på sin plads. Ole fik startet kranen, og han fik krogen ned til Sjang. Krogen fik fat i Sjangs sele. Kranen løftede Sjang ned på kajen. Sjang blev glad, og snablen gyngede fra side til side. Kaj grinede og sagde: “Lilli, du er klogere, end du ser ud til.” Cirkusdirektøren blev så glad, at Lilli fik en billet til cirkus. Nu stod Lilli med to billetter, og hun tænkte sig om. Sidste år fik Tor ikke en billet, fordi han var syg. Lilli så på Tor og sagde: “Du må få min den ene billet.” Tor blev glad. Og Tor fik ret. Til sidst fik han også en billet til Cirkus Lirum Larum.
id u s en
A
SB
OG
ef
RB
EJ
D
N
DANSK i 2. klasse
MI
Tænk og tryk••• Kan du finde og læse ord med ng-lyd? Kan du finde og læse ord med sj-lyd? Kan du finde og læse udsagnsord i datid? Kan du læse de ti øveord? Tænk højt: Hvorfor ville elefanten ikke gå ned ad landgangsbroen?
Læs
Maj-Britt Westi Bente Østergaard Pedersen Dorrit Bang
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
19
LÆS OG SKRIV
1
Lillis og Lasses bog med fabler
Ræven og storken
En ræv inviterede engang en stork til middag. Ræven havde lyst til at more sig, derfor lavede den en tynd suppe. Ræven serverede den tynde suppe på en flad tallerken. Ræven spiste med lethed suppen. Storken havde jo et langt, spidst næb, så den kunne ikke få noget suppe. Den var lige så sulten, som da den begyndte. Ræven sagde, at den var ked af at se, at storken spiste så lidt. Ræven spurgte, om maden ikke smagte godt. Storken sagde intet. Men den spurgte så, om ræven ville komme til middag hos den. Det ville ræven meget gerne.
20
Find tegn på fakta eller fiktion. Læs titel og overskrifter. Se på illustrationer: handlingsbro og de fem illustrationer. Se og tjek, om illustrationerne fortæller en handling. Begyndelse (præsentation af dyr), midte (problem) og slutning (morale).
Find tegn på handling. Hvad vil der ske?
LÆS OG SKRIV
1
Ræven gik hen til storken den næste dag. Maden kom hurtigt på bordet. Ræven blev trist, da den så, at maden lå i en smal og høj krukke. Storken kunne med lethed stikke sit næb og sin lange hals ned i krukken. Men ræven måtte nøjes med at slikke øverst på krukken. Den kunne slet ikke blive mæt. Ræven tog afsked så høfligt, som den kunne. Den sagde, at den ikke kunne bebrejde sin vært. Storken havde jo blot gjort gengæld.
Morale: Den, som narrer andre, bliver let selv narret.
Tænk højt: Hvad er en fabel? Hvordan begynder og slutter Ræven og storken? Find tegn på, at ræven og storken kan tale, tænke og gøre ting ligesom mennesker. Hvordan er ræven? Hvordan er storken? Hvad fortæller slutningen? Hvad er moralen?
21
LÆS OG SKRIV
1 Haren og skildpadden
En hare ville engang gøre nar af en skildpadde. “Du er så langsom!” sagde haren. “Det kan da komme an på en prøve,” sagde skildpadden. “Skal vi løbe om kap?” Haren sagde straks ja. Den ville hellere end gerne løbe om kap. Og så gik kapløbet i gang. Snart var skildpadden langt, langt, langt bagud. Nu ville haren gøre nar af skildpadden. Den åd græs og hoppede rundt, og den tog en lur under et træ.
22
Find tegn på fakta eller fiktion. Læs titel og overskrifter. Se på illustrationer. Se og tjek, om illustrationerne fortæller en handling. Begyndelse (præsentation af dyr), midte (problem) og slutning (morale).
Find tegn på handling. Hvad vil der ske?
LÆS OG SKRIV
1
Imens gik skildpadden videre. Langt om længe nåede den frem til det sted, hvor haren lå og sov. Skildpadden kom forbi haren og krøb videre, indtil den var i mål. Nu vågnede haren og kunne ikke forstå, hvor skildpadden blev af. Med sine lange spring nåede den hurtigt frem til målet. I målet lå skildpadden allerede. Skildpadden lo og sagde: “Den, der kryber langsomt og sikkert, kommer hurtigere frem end den, der sover.”
id u s en
A
SB
OG
ef
RB
EJ
D
N
DANSK i 2. klasse
MI
En handlingsbro kan bruges som skrivemodel. Tænk og tryk••• Kan du beskrive de egenskaber, dyrene har? Kan du fortælle moralen i de to fabler? Kan du fortælle, hvordan du kan kende en fabel?
Læs
Maj-Britt Westi Bente Østergaard Pedersen Dorrit Bang
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
23
Marken er mejet Tekst: Adolph von der Recke, (ved Mads Hansen) Melodi: Dansk folkemelodi
1. Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne, og høet står i hæs.
Frugten er plukket, og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs.
/: Rev vi marken let, det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt. :/
2. Loen vi pynter med blomster og blade,
160
vi har georginer og bonderoser nok.
Børnene danser allerede så glade;
alle vore piger står ventende i flok.
/: Bind så korn i krans, hurra, her til lands,
sluttes altid høsten med et gilde og en dans. :/
Market er mejet er skrevet af Mads Hansen i 1868. Lyt, lær og syng sangen. Melodi: dansk folkemelodi. Melodien bruges også i andre sange fx Oppe i Norge, der boede tre trolde, To skridt til højre og to skridt til venstre. Tal om ord og udtryk, fx mejet (med le), høstet (indsamle afgrøde), korn, hø, hæs (stak), rev, lo (rum), georginer (blomsternavn), bonderose (blomsternavn), krans, lands, gilde.
I østen stiger solen op Tekst: B.S. Ingemann Melodi: C.E.F. Weyse
1. I østen stiger solen op,
5. Og med Guds sol udgår fra øst
den spreder guld på sky,
en himmelsk glans på jord,
går over hav og bjergetop,
et glimt fra Paradisets kyst,
går over land og by.
hvor livets abild gror.
2. Den kommer fra den favre kyst,
6. Og alle stjerner neje sig,
hvor Paradiset lå;
hvor østens sol går frem:
den bringer lys og liv og lyst
den synes dem hin stjerne lig,
til store og til små.
der stod ved Betlehem.
3. Den hilser os endnu så smukt
7. Du soles sol fra Betlehem!
fra Edens morgenrød,
hav tak og lov og pris
hvor træet stod med evig frugt,
for hvert et glimt fra lysets hjem
hvor livets væld udflød.
og fra dit Paradis!
4. Den hilser os fra lysets hjem,
hvor størst Guds lys oprandt
med stjernen over Betlehem,
som østens vise fandt.
I østen stiger solen op er skrevet af B.S. Ingemann i 1837. Lyt, lær og syng salmen. Melodi af C.E.F. Weyse 1837. Tal om ord og udtryk, fx favre (smukke), Paradiset, Eden (Paradis), livets væld (livets kilde – en flod, der udspringer i Paradis for at vande haven), abild (livets træ i Paradis).
161
ÅRET RUNDT
Sådan kan du læse højt for dit barn FØR I læser Hjælp dit barn med at forstå teksten ved at tale om teksten (bogen), FØR I læser den. Tænk højt, og stil spørgsmål:
Hvad mon teksten handler om?
Hvad mon titlen betyder? Hvad kan du se på billederne (bogens forside) Hvilke ord (udtryk) er underlige eller ukendte, fx: Hvad betyder ordet skat?
MENS I læser Hjælp dit barn med at forstå teksten ved at tale om indholdet, MENS I læser den. Lær at stille spørgsmål til teksten. Læs teksten flere gange, fx:
Hvem har hovedrollerne i teksten?
Første gang uden pauser, måske mens barnet lukker øjnene og ser sin indre film! Anden gang med pauser, måske efter hvert afsnit. Tænk højt og stil spørgsmål: Hvem kan kaldes hovedperson? Hvad får vi at vide om hovedpersonen/-erne? Hvorfor mon hovedpersonen/-erne gør sådan? Hvad ville du gøre? Tredje gang med eller uden pauser. Lad barnet bestemme.
EFTER I har læst Hjælp dit barn med at forstå teksten bedre ved at tale om teksten, EFTER I har læst den. Tænk højt, og stil spørgsmål fx:
Kan du genkende noget fra din hverdag?
Kan du gætte og forestille dig, hvad der sker efter dette uddrag af bogen?
164
Til dig som forælder: I kan også låne eller købe bogen, så I kan læse, hvad der sker efter uddraget af højtlæsningsbogen.(LYT OG TAL) I kan også quizze og bruge nye ord fra bøgerne i hverdagen. Det giver dit barn nye ord at tænke og vokse med. Husk at du spiller hovedrollen i dit barns liv og læseliv! Forskning viser, at du kan give dit barn selvværd, hvis du lærer dit barn lykken at læse sammen. Læs både fiktion og fakta-bøger. 10 til 20 minutter om dagen er en god begyndelse!
Sådan kan dit barn læse højt for dig FØR I læser Hjælp dit barn med at forstå teksten ved at tale om teksten, FØR I læser den. (Ligesom FØR din højtlæsning).
HVER DAG
Jeg vil øve mig i at læse alle ord!
Hjælp dit barn med at læse ved at bruge forskellige læsefiduser (strategier) til at læse et ord. Hjælp dit barn med at bruge sin læsefinger. Det er en god fidus, når man skal øve sig på at læse selv.
MENS I læser Hjælp dit barn med at forstå teksten ved at tale om indholdet, MENS I læser. (Ligesom MENS du læser højt).
Hvilken læsefidus skal jeg vælge?
Hjælp med at læse ord ved forskellige forsøg. Første forsøg: Prøv en læsefidus med at lytte til ordets bogstavlyde. Andet forsøg: Sig ordet på robotsprog. Det er så langsomt og tydeligt, at barnet kan lytte til alle bogstavlyde. Tredje forsøg: Prøv en læsefidus med at se på ordets form. Læs ordet for dit barn, hvis barnet ønsker det.
EFTER I har læst Hjælp dit barn med at forstå teksten bedre ved at tale om teksten, EFTER I har læst. (Ligesom EFTER din højtlæsning).
Hvordan synes du, at det gik med at læse?
Hjælp dit barn med at læse de ord, der driller! Find en passende læsefidus på de næste sider.
Til dig som forælder Find en rar og rolig stillestund – hver dag – året rundt! Sluk den ydre skærm og tænd den indre. 10 til 20 minutter er en god begyndelse.
165
Læsefiduser
Find en passende læsefidus, hvis du ikke kan læse teksten.
Find tegn på fakta eller fiktion.
Find lupord. Lås teksten op.
Find tegn på handling. Hvad vil der ske?
166
Stil spørgsmål til teksten.
Se på illustrationer i teksten.
Find tegn på information. Hvad skal du lære?
Find tegn på kort form. Hvor er der rim og rytme?
Find mål med at læse teksten.
Find titel og overskrifter. Se på illustrationer.
Find tegn på instruktion. Hvad skal du gøre?
Find tegn på replikker. Hvem siger hvad?
Al læsning er en proces! Derfor: er nogle læsefiduser gode strategier, FØR I læser er nogle læsefiduser gode strategier, MENS I læser er nogle læsefiduser gode strategier, EFTER at I har læst er nogle læsefiduser gode strategier, både FØR og MENS I læser, og EFTER at I har læst!
Sig de første bogstavlyde.
Lyt efter rim i ordet.
Læs rimdelen. Sæt konsonanter foran.
Sig alle bogstavnavne.
Brug din læsefinger.
Sig alle bogstavlyde.
Se efter -ng. Sig kineserlyd.
Sig ordet på robotsprog.
Del ordet i stavelser.
Alarm! Giv vokalen en anden lyd.
Se på endelser.
Læs op! Find passende stemme.
Find ord i ordet.
Gå tilbage læs igen.
Hvordan gik det?
167
LITTERATUROVERSIGT: Side 8: Thorbjørn Egner, Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven, Gyldendal 2012 Side 24: Flemming Quist Møller, Cykelmyggen Egon, Gyldendal 2017 Side 38: Asbjørnsen og Moe, Prinsessen som ingen kunne lukke munden på, Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busk, 2003 Side 52: Maria Parr, Vaffelhjerte, Batzer & co. 2012 Side 66: Marianne Iben Hansen, Av det gør nas - en englerap, Gyldendal 2015 Side 76: Ukendt, Ser du en abe på din vej, Rim og Remser til hele året, Sesam 2005 Side 76: Piet Hein © Gruk Om forældre Gengivet med venlig tilladelse fra Piet Hein a/s, Middelfart Side 77: Peter Poulsen, Gul, Sproget spræller, Dansklærerforeningen 1994 Side 78: Louis Jensen, Hurtigt, Et digt om dagen, Dansklærerforeningen 1995 Side 78: Thorstein Thomsen, To støvler, Attika 2001 Side 80: Bjarne Reuter, Os to, Oskar … for evigt, Gyldendal 2017 Side 96: Astrid Lindgren, Mere om Emil fra Lønneberg, Gyldendal/Saltkråkan 2016 Side 112: Hans Christian Andersen, Det er ganske vist, Samlede eventyr og historier, Høst & Søn i Rosinante & Co. 2016 Side 128: Hanne Kvist, Hund i himlen, Forum i Rosinante & Co. 2012 Side 140: Jørn Jensen, Øjne i natten, Komma. Egmont 2015 Side 144: Louis Jensen, Byen hvor husene byttede plads, Nye Gode Historier, Den danske boghandlerforening & Høst 1998 Side 156: Frode Pedersen Side 159: Storm P, Pille-sluge-opfindelse, Storm P, Storm P Museet 1978 Side 160: Mads Hansen, Marken er mejet, Læsefidusens Sangbog, Dansklærerforeningen 2002 Side 161: B. S. Ingemann, I østen stiger solen op, Læsefidusens Sangbog, Dansklærerforeningen 2002 Side 162: Jeppe Aakjær, Sneflokke kommer vrimlende, Læsefidusens Sangbog, Dansklærerforeningen 2002 Side 163: Adam Oehlenschäger, Der er et yndigt land, Læsefidusens Sangbog, Dansklærerforeningen 2002 ILLUSTRATIONER: Side 3: Thorbjørn Egner, Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven, Gyldendal 2012 Side 3: Flemming Quist Møller, Cykelmyggen Egon, Gyldendal 2017 Side 3: Asbjørnsen og Moe, Prinsessen som ingen kunne lukke munden på, Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busk, 2003 Side 3: Maria Parr, Vaffelhjerte, Batzer & co. 2012 Side 3: Tom Kristensen, Av det gør nas - en englerap, Gyldendal 2015 Side 3: Ursula Seeberg, Os to, Oskar … for evigt, Gyldendal 2017 Side 3: Björn Berg, Bogen om Emil fra Lønneberg, Gyldendal 2016/Visda Side 3: Vilhelm Pedersen/Lorenz Frølich, Samlede eventyr og historier, Udlånt af H.C. Andersens Hus i Odense 2016 Side 3: Jeanette Nørgaard/Basmati Film, Hund i himlen, Forum i Rosinante & Co. 2012 Side 3: Søren Jessen, Nye Gode Historier, Den danske boghandlerforening & Høst 1998 Side 9: Thorbjørn Egner, Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven, Gyldendal 2012 Side 24-27: Flemming Quist Møller, Cykelmyggen Egon, Gyldendal 2017 Side 67 og 69: Tom Kristensen, Av det gør nas - en englerap, Gyldendal 2015 Side 99: Björn Berg, Bogen om Emil fra Lønneberg, Gyldendal 2016/Visda Side 112 og 115: Vilhelm Pedersen/Lorenz Frølich, Samlede eventyr og historier, Udlånt af H.C. Andersens Hus i Odense 2016 Side 127: Vilhelm Pedersen/Lorenz Frølich, Samlede eventyr og historier, Udlånt af H.C. Andersens Hus i Odense 2016 Side 129: Jeanette Nørgaard/Basmati Film, Hund i himlen, Forum i Rosinante & Co. 2012 Side 145 og 147: Anne Pedersen, Nye Gode Historier, Den danske boghandlerforening & Høst 1998 Side 156-158: Frode Pedersen Side 159: Storm P, Pille-sluge-opfindelse, Storm P, Storm P Museet 1978 Side 160-163: Frode Pedersen, Læsefidusens Sangbog, Dansklærerforeningen 2002 FOTOS: Side 35: myg /føde Side 37: ©Zana Aradni/Shutterstock Side 63: ©Warren Metcalf/Shutterstock Side 64-65: ©Nobbie/Pixabay, ©Pennyart522/Pixabay, ©ThomasRitter/Pixabay, ©Falco/Pixabay ©SteenJepsen/Pixabay, ©pdimaria/Pixabay, ©kostiolavi/Pixabay, ©Maximumvector/Pixabay, ©VectorShop/Pixabay, ©T.Lesia/Pixabay Side 92-93: ©pixelparticle/Pixabay, ©petchone/Pixabay Side 124-125: ©LarsKastilan/Pixabay, ©JazzaInDigi/Shutterstock, ©LepnevaIrina/Shutterstock
168
Læsefidusen
MIN LÆSEBOG 2 Maj-Britt Westi Dorrit Bang Bente Østergaard Pedersen ©Dansklærerforeningens Forlag 2018 1. udgave 1. oplag Forlagsredaktion: Lotte Hjortshøj Illustrationer: Gunhild Rød, Peter Bay Alexandersen, Frode Pedersen LÆS OG LÆS-tekster: Hans Ole Herbst Grafisk tilrettelæggelse: andresen design Rettigheder: Mette Kuhlmann Kopiering fra dette materiale må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos: Tarm Bogtryk ISBN: 978-87-7996-858-5 Læs mere om Læsefidusen på dansklf.dk/shop
I Læsefidusen præsenteres eleverne for lydlette tekster med indbygget progression. Teksterne er udfoldet i et hyggeligt univers med charmerende illustrationer, hvor man følger Lilli og Lasse og deres gode venner i Broby. Systemet tager udgangspunkt i elevernes møde med forskellige teksttyper og sætter fokus på arbejdet med centrale temaer og sætter spot på sproget – eksplicit på udviklingen af ordkendskab, sprogforståelse og genreforståelse. MIN LÆSEBOG 2 består af 10 kapitler, og hvert kapitel indeholder tre tilgange til tekster:
LYT OG TAL – klassisk børnelitteratur til højtlæsning Fokus: Elevens ordkendskab og sprogforståelse ved dialogisk højtlæsning af relevant børnelitteratur.
LÆS OG LÆS – afkodningstekster med progression og gentagelser af lydrette, lydlette og almindelige ikke-lydrette ord. Fokus: Elevens afkodning og læseforståelse ved selvlæsning af fiktionstekster om Lilli og Lasse i Broby.
LÆS OG SKRIV – fiktions- og faktatekster Fokus: Elevens genre- og tekstforståelse ved fælleslæsning af fiktionsog faktatekster. MIN LÆSEBOG 2 understøtter Forenklede Fælles Mål og er bygget op om danskfagets fire kompetenceområder. I MIN LÆSEBOG 2 skal eleverne lytte, læse, opbygge viden om og erfaringer med fiktions- og faktatekster. Læsning er en nøglefærdighed!
Læsefidusen 2 består af: MIN LÆSEBOG – MIN ARBEJDSBOG – LÆRERHÅNDBOG